Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 503
Offentligt
2229966_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Sundheds- og ældreministeren
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
Dato: 10-08-2020
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPMNH
Sagsnr.: 2009269
Dok. nr.: 1272049
Sundheds- og Ældreministerens redegørelse vedr. Statsrevisorernes
beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne
Statsrevisorerne har 2. marts 2020 fremsendt deres beretning nr. 11/2019 om
ændringer i sygehusbyggerierne og har samtidig bedt om min redegørelse senest 2.
juli 2020. På grund af COVID-19-situationen er fristen efter aftale med
Statsrevisorernes sekretariat forlænget til 10. august 2020.
Jeg vil indledningsvist kvittere for Rigsrevisionens arbejde med beretningen og for det
konstruktive samarbejde i løbet af undersøgelsen.
./.
Da beretningen både omhandler regionernes styring af kvalitetsfondsprojekterne og
ministeriets tilsyn, har jeg bedt de fem regioner om at afgive udtalelser som bidrag til
ministerredegørelsen. Regionernes udtalelser er opsummeret i redegørelsen, men er
også vedlagt som bilag i deres fulde længde til orientering.
Beretningens indhold og konklusioner samt Statsrevisorernes bemærkninger
Rigsrevisionen konkluderer,
-
at regionerne og Sundheds- og Ældreministeriet samlet set
–
henholdsvis
som bygherrer og tilsynsmyndighed
–
ikke på en tilfredsstillende måde har
sikret, at ændringer i sygehusbyggerierne er forenelige med tilskuddenes
formål og tilsagnsvilkårene. Konsekvensen er, at ændringerne kan få
uhensigtsmæssige følger. Bl.a. kan det på sigt vise sig nødvendigt alligevel at
etablere de dele af sygehusbyggerierne, der er ændret.
-
at regionerne i flere tilfælde ikke på en tilfredsstillende måde har forholdt
sig til, hvilke konsekvenser ændringerne i sygehusbyggerierne kan få for de
færdige sygehuse
-
at Sundheds- og Ældreministeriet i flere tilfælde ikke har ført et
tilfredsstillende tilsyn med ændringerne i sygehusbyggerierne. Herunder
bemærkes det, at Sundheds- og Ældreministeriets nuværende rammer for
tilsynet ikke sikrer, at ministeriet får tilstrækkelige og ensartede oplysninger
om regionernes ændringer i sygehusbyggerierne.
Rigsrevisionen noterer desuden, at Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at
ministeriet i en kommende opdatering af regnskabsinstruksen vil udbygge og
tydeliggøre rammerne for regionernes rapportering om besparelseskataloger og
gennemførte ændringer. Ministeriet vil ligeledes udbygge og tydeliggøre sine
nuværende interne procedurer med flere støttespørgsmål til brug for tilsynet med
ændringer. Rigsrevisionen er enig i, at der er behov for at justere rammer og interne
procedurer for dermed at understøtte, at tilsynet forbedres.
Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at regionerne i utilstrækkeligt
omfang har forholdt sig til, hvilke konsekvenser ændringerne i sygehusbyggerierne
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren
kan få for de færdige sygehuse. Det indebærer risiko for, at ændringerne kan have
negative følger for sygehusenes funktionalitet og kapacitet.
Statsrevisorerne finder, at Sundheds- og Ældreministeriet ikke har ført et
tilfredsstillende tilsyn med ændringerne i sygehusbyggerierne.
Statsrevisorerne bemærker desuden, at kvalitative konsekvensvurderinger af
besparelser og ændringer er særligt vigtige, når man som i sygehusbyggerierne har en
fastlåst økonomisk ramme, som skal overholdes. Statsrevisorerne anbefaler, at
Sundheds- og Ældreministeriet gennemfører en samlet vurdering af rammevilkårenes
hensigtsmæssighed, når sygehusbyggerierne er færdige.
Regionernes bemærkninger og tiltag
Beretningens konklusion vedr. mangelfulde konsekvensvurderinger
Region Sjælland, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland vurderer, at de i fornødent
omfang har forholdt sig til konsekvenserne af gennemførte ændringer og
ændringsforslag.
Region Nordjylland anfører, at
”Alle æ dri ger er ge e
ført på baggrund af
konsultation med faglige kompetencer inden for lægefaglige, juridiske, byggetekniske,
it-tek
iske spørgs ål .fl.”
Region Midtjylland vurderer, at regionsrådet er blevet orienteret om
konsekvensvurderinger i de tilfælde, hvor det har givet mening.
Region Hovedstaden
”anerkender,
at regionen på udvalgte områder kan blive bedre
til at dokumentere, hvilke konsekvenser påtænkte og gennemførte ændringer i
byggerierne kan få på den efterfølgende hospitalsdrift. Regionen har derfor på
baggrund af beretningen igangsat en gennemgang af byggeprojekternes
besparelseskataloger med henblik på at sikre, at der er gjort overvejelser og sikret den
tilstrækkelige dokumentation for konsekvenserne af en eventuel gennemførsel af de
enkelte emner i katalogerne.”
Øvrige bemærkninger til beretningens konklusioner
Region Syddanmark og Region Nordjylland fremhæver, at ændringer i byggerierne
ikke kun er foretaget for at overholde den økonomiske ramme, men også for at sikre,
at de nye sygehuse bliver tidssvarende.
Region Sjælland finder det
”pro le atisk, at Rigsrevisio e ikke har foretaget e
væse tlighedsvurderi g af de ge e førte æ dri ger”,
og Region Syddanmark
” oterer ed tilfredshed at Rigsrevisio e lot peger på, at æ dri ger e ka have
uhensigtsmæssige følger, men at det ikke er dokumenteret at ændringerne har fået
det.”
Bemærkninger til Statsrevisorernes anbefaling om vurdering af rammevilkår
Region Hovedstaden og Syddanmark er enige i Statsrevisorernes anbefaling om, at
Sundheds- og Ældreministeriet gennemfører en samlet vurdering af rammevilkårenes
hensigtsmæssighed. Region Syddanmark er dog ikke enig i, at denne vurdering først
kan foretages, når sygehusbyggerierne er færdige.
Region Hovedstaden, Sjælland og Syddanmark bemærker, at projekterne er underlagt
stramme økonomiske rammer. Region Hovedstaden bemærker i forlængelse heraf, at
”de fastlåste øko o iske ra
e er ed til at va skeliggøre opgave
ed at ygge
Side 2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren
2229966_0003.png
tidssvarende og fuldt funktionsdygtige sygehuse, der kan rumme de fremtidige
kapa itets ehov.”,
mens Region Sjælland og Syddanmark anfører, at de har formået
at overholde de økonomiske rammer.
Øvrige generelle bemærkninger til beretningen
Region Syddanmark bemærker, at
”Rigsrevisionen
kun har fokus på ét af mange
instrumenter regionen har til håndtering af tilpasning af projekterne, nemlig
besparelseskatalogerne. Rigsrevisionens konklusioner kan derfor kun gælde for en
afgrænset del af regionens ændringsarbejde.”
Region Sjælland anfører, at
”i ge ka
være tjent med mere kontrol og flere
administratorer. Det får vi ikke bedre sygehus af. Vi advarer derfor imod, at
Rigsrevisionens rapport skal lede til mere kontrol og bureaukrati, da det i forvejen
kræver meget store ressourcer for bl.a. Region Sjælland.”
Region Sjælland finder det desuden
”uheldigt, at doku e tatio so regio e s
administration har fremsendt til Rigsrevisionen ikke i fuldt omfang indgår i den
færdige rapport.”
Bemærkninger til konkrete tilsynssager
Region Hovedstaden og Region Midtjylland har ud over de generelle bemærkninger
til beretningens konklusioner desuden bemærkninger til beretningens afsnit om de
konkrete tilsynssager vedr. Nyt Hospital Bispebjerg, Nyt Hospital Nordsjælland og
Regionshospitalet Viborg.
-
Nyt Hospital Bispebjerg: Region Hovedstaden anfører vedr. den reducerede
ombygning af Lersøkomplekset, at regionen vurderede at
kvalitetsfondsmidlerne ville gøre større gavn i budgettet til nybyggeri.
Regionen anfører videre, at projektet fortsat indeholder
”de
funktioner
(akuthus med ambulatorier og sengestuer), der hele tiden har været planlagt
og som fremgår af ansøgninge
”.
Regionen bemærker desuden,
”at
beslutningen omkring Lersøkomplekset er
truffet før regionen modtog det endelige tilsagn til kvalitetsfondsprojektet
Nyt Hospital Bispebjerg og altså før projektet blev omfattet af tilsynet fra
Sundheds- og Ældreministeriet og efterfølgende fra Økonomi- og
Indenrigsministeriet.”
Nyt Hospital Nordsjælland: Region Hovedstaden anfører vedr. beslutningen
om at reducere antallet af ambulatorier og sengestuer, at regionen er
”uenig
i, at beslutningen ikke var tilstrækkeligt underbygget. Forud for beslutningen
blev ændringen behandlet i den politiske følgegruppe for projektet, og
forskellige scenarier og handlemuligheder blev belyst. Desuden var det
nødvendigt, at beslutningen blev truffet uden yderligere forsinkelser for at
sikre fremdriften og totaløkonomien i projektet.”
Regionen anfører videre, at Nordsjællands Hospital har igangsat en række
relevante indsatser, som skal reducere sengeaktiviteten i Planområde Nord
og tilføjer, at
”Hvis
det viser sig, at reduktionen af sengeaktiviteten ikke
realiseres planmæssigt, er der i analysen [regionens kapacitetsanalyse for
Nyt Hospital Nordsjælland] peget på flere mulige tiltag, fx ændret
patientgrundlag for hospitalet. Der er samlet set tilstrækkelig kapacitet i
regionen, og ved kapacitetsproblemer kan borgere blive behandlet på et af
regionens andre hospitaler.”
-
Side 3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren
2229966_0004.png
-
Regionshospitalet Viborg: Region Midtjylland anfører vedr. ændringen i
ombygningsarbejder, at regionen
”har
vurderet, at operationsstuerne og
sengestuerne kan anvendes i den nuværende stand. Det vil være en
omfattende og omkostningstung opgave at lave en vurdering af, hvor længe
stuerne kan være fuldt funktionsdygtige. Det vil være nødvendigt med
ekstern bistand. Vurderingerne vil dog være behæftet med stor usikkerhed,
da mange kendte og ukendte forhold kan være afgørende for, hvor længe
operationsstuer og sengestuer kan opretholde den nødvendige standard og
det er derfor usikkert, hvor meget værdi disse vurderinger vil bidrage med.”
Sundheds- og Ældreministeriets foranstaltninger og overvejelser
Overvejelser ift. beretningens indhold og konklusioner
Beretningen ligger i forlængelse af Statsrevisorernes tre foregående beretninger om
de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier fra 2011, 2014 og 2017.
Et gennemgående tema i beretningerne har været, hvordan styringen af projekterne
har betydning for, om projekterne kan realiseres inden for de økonomiske
totalrammer og med de forventede gevinster, herunder ift. effektivitet og kvalitet.
Som i de foregående tre beretninger lægger Rigsrevisionen også i den aktuelle
beretning stor vægt på hensynet til gennemsigtighed i regionernes rapportering til
regionsrådene og ministeriet.
Jeg oterer ig i forlæ gelse heraf, at Rigsrevisio e ko kluderer, at ”æ dri ger e
kan
få uhe sigts æssige følger” i fre hæv i g , og at det fre går af
beretningen, at Rigsrevisio
e ikke u dersøger ”o æ dri ger e ku e eller urde
være undgået. Vi vurderer således ikke, om en ændring er hensigtsmæssig eller
uhe sigts æssig.”
Rigsrevisionen konkluderer dermed ikke, at der er truffet substantielt
uhensigtsmæssige beslutninger, men udelukkende at regionernes
beslutningsgrundlag og Sundheds- og Ældreministeriets tilsyn hermed i nogle tilfælde
har været utilstrækkeligt.
Det er min vurdering, at Kvalitetsfondsprojekterne allerede udmærker sig i forhold til
de fleste andre store, offentlige anlægsprojekter ved en høj grad af gennemsigtighed
og en klar placering af bygherreansvaret hos de enkelte regionsråd,
jf. KPMG’s
anbefalinger om økonomisk styring af større anlægsprojekter/sygehusbyggerier fra
2008.
Gennemsigtighed er både en vigtig forudsætning for at regionsrådene kan varetage
rollen som bygherre bedst muligt, og for at sikre at patienter, pårørende og personale
kan være trygge ved processen og de færdige sygehuse.
Det er vigtigt her at holde sig for øje, at sygehusbyggerierne er et regionalt ansvar,
jf.
Boks 1.
Det er regionsrådenes ansvar at sikre, at byggerierne overholder de fastlagte
investeringsrammer og øvrige forudsætninger og vilkår, herunder at der etableres
fuldt funktionsdygtige og tidssvarende sygehuse,
jf. Regnskabsinstruks til behandling
af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri.
Side 4
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren
2229966_0005.png
Sundheds- og Ældreministeriets tilsyn har som væsentligste sigte at kontrollere og
følge op på, at de statslige midler fra kvalitetsfonden anvendes til formålet og i
overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne. Den statslige opfølgningsforpligtelse i
forhold til tilskudsmidlerne er overvejende af økonomisk karakter.
Boks 1
Rollefordeling mellem regionerne og Sundheds- og Ældreministeriet ift. kvalitetsfondsprojekterne
”Sygehusbyggerierne
er et regionalt ansvar.
Det er således regionernes ansvar at gennemføre
sygehusbyggerierne, herunder sikre, at projekterne gennemføres inden for en bindende
investeringsramme.
Det er derfor regionsrådene, som sikrer,
at byggerierne har en tilstrækkelig
fremdrift, og
at byggerierne overholder de fastlagte investeringsrammer og øvrige forudsætninger
og vilkår.
…
Sundheds- og Ældreministeriets tilsyn har som væsentligste sigte at kontrollere og følge op på, at de
statslige midler fra kvalitetsfonden anvendes til formålet og i overensstemmelse med
tilsag s eti gelser e …
Den statslige opfølgningsforpligtelse i forhold til tilskudsmidlerne er
overvejende af økonomisk karakter.”
Kilde:
Administrationsgrundlag vedr. Sundheds- og Ældreministeriets kvalitetsfondsmidler til sygehusinvesteringer
I og med at det er et regionalt ansvar at realisere formålet med investeringen, er det
også i første række et regionalt ansvar at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed i
beslutningsgrundlag fx ifm. ændringer i byggerierne, herunder ift. om disse
beslutninger kan have betydning for, om formålet med investeringen kan realiseres.
Når det fx gælder beslutninger vedr. justering af planlagt kapacitet, hverken kan eller
skal Sundheds- og Ældreministeriet vurdere konsekvenserne eller
hensigtsmæssigheden af en sådan beslutning. En sådan vurdering må i sagens natur
være udtryk for det enkelte regionsråds afvejning af en række hensyn, herunder
overholdelse af anlægsbudgettet (totalrammen) og planlægning af, hvordan det
forventede fremtidige behandlingsbehov kan håndteres mest hensigtsmæssigt i
samarbejde med fx kommuner og almen praksis.
Som led i tilsynet kan ministeriet dog påpege, hvis regionernes beslutningsgrundlag
efter ministeriets vurdering ikke er tilstrækkeligt gennemsigtigt. Her er jeg enig i, at
tilsynet i nogle tilfælde kunne have været mere konsekvent, og det skal ministeriet
selvfølgelig sørge for, at det bliver fremover,
jf. afsnittet om tiltag nedenfor.
Overvejelser ift. statsrevisorernes bemærkninger
Statsrevisorerne udtrykker grundlæggende samme kritik som er afspejlet i
beretningen.
Dertil anbefaler Statsrevisorerne, at Sundheds- og Ældreministeriet gennemfører en
samlet vurdering af rammevilkårenes hensigtsmæssighed, når sygehusbyggerierne er
færdige.
Denne anbefaling tager jeg til mig. Den indgår desuden i den reviderede version af
Administrationsgrundlag for Sundheds-og Ældreministeriets kvalitetsfondsmidler til
sygehusinvesteringer pr. august 2020.
Overvejelser ift. regionernes bemærkninger
Fire ud af fem regioner vurderer, at de i fornødent omfang har forholdt sig til
konsekvenserne af gennemførte ændringer og ændringsforslag.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren
Ministeriet kan ikke på det foreliggende grundlag vurdere, om der i de enkelte
projektorganisationer er foretaget mere detaljerede konsekvensvurderinger end
dem, der er fremgået af de skriftlige beslutningsgrundlag til regionsrådet.
Jeg kan blot konstatere, at jeg er enig med Rigsrevisionen i, at det er afgørende for
både kvaliteten og legitimiteten af de beslutninger der træffes, at regionsrådets
beslutningsgrundlag er fyldestgørende.
Region Syddanmark bemærker, at
”Rigsrevisio e ku har fokus på ét af a ge
instrumenter regionen har til håndtering af tilpasning af projekterne, nemlig
besparelseskatalogerne. Rigsrevisionens konklusioner kan derfor kun gælde for en
afgræ set del af regio e s æ dri gsar ejde.”
Jeg er enig i denne bemærkning, som samtidig understreger vigtigheden af, at alle
væsentlige ændringer i byggeriet indgår i rapporteringen
–
uanset om de forinden har
indgået i et besparelseskatalog. Derfor er rammerne for rapportering af ændringer
udbygget og præciseret i den reviderede regnskabsinstruks,
jf. afsnit om ministeriets
tiltag.
Flere regioner bemærker, at de faste økonomiske rammer for byggerierne er
stra
e, og Regio Hovedstade vurderer, at ”de fastlåste øko o iske ra
med til at vanskeliggøre opgaven med at bygge tidssvarende og fuldt
fu ktio sdygtige sygehuse, der ka ru
e de fre tidige kapa itets ehov”.
Jeg anerkender selvfølgelig, at det er udfordrende at gennemføre så store og
ambitiøse byggeprojekter inden for en fast økonomisk ramme.
Jeg finder det dog samtidig væsentligt at bemærke, at de faste økonomiske rammer
på mange måder har været en stor succes, og at fraværet af en fast økonomisk
ramme for hvert projekt bestemt ikke ville have været uproblematisk. De faste
rammer har været - og er fortsat - helt afgørende for at beskytte projekterne mod
pres fra interne interessenter såvel som fra rådgivere og leverandører.
Uden en fast totalramme for hvert projekt er det sandsynligt, at
kvalitetsfondsprojekternes budgetter ville være blevet betragteligt udvidet og
dermed i væsentlig grad have reduceret regionernes mulighed for at prioritere øvrige
anlægsprojekter, herunder ikke-kvalitetsfondsfinansieret nybyggeri og
vedligeholdelse af den eksisterende regionale bygningsmasse.
I forlængelse heraf mener jeg ikke, der er belæg for at hævde, at de faste
økonomiske rammer i sig selv gør det vanskeligt at realisere formålet med
investeringen, som anført af Region Hovedstaden.
Jeg kan konstatere, at det på nogle projekter har været muligt at overholde
totalrammen, mens økonomien på andre projekter er skredet.
Regionerne har som bygherrer en bred palet af muligheder for både at forebygge
økonomiske udfordringer i de enkelte projekter og at begrænse de økonomiske
konsekvenser, hvis der fx opstår tvister med rådgivere eller entreprenører. Herunder
hører selvfølgelig, at man som bygherre skal være parat til at foretage
omprioriteringer i projektet for at finde midler til håndtering af uforudsete
udfordringer.
Side 6
e er
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren
2229966_0007.png
Det har regionerne gjort i en række tilfælde, og jeg vil gerne kvittere for, at
regionsrådene på den måde har taget ansvar for at realisere projekterne inden for de
rammer, der er fastsat af skiftende regeringer i de endelige støttetilsagn.
Fx er byggeriet i Aarhus (med undtagelse af Forum, der først ibrugtages i 2022) trods
betydelige økonomiske udfordringer undervejs ibrugtaget inden for budgettet. Det
skyldes bl.a., at Region Midtjylland har prioriteret undervejs og indløst en række
besparelsesforslag. Det er besparelser, som regionen i nogle tilfælde gerne ville have
undgået. Ikke desto mindre er Aarhus Universitetshospital i februar 2020 for 12. år i
træk blevet kåret som Danmark Bedste Hospital af Dagens Medicin
–
efter
indflytningen i det kvalitetsfondsstøttede nybyggeri.
Region Sjælland og Region Syddanmark anfører begge, at de har overholdt de
økonomiske rammer. Det er korrekt, at akutmodtagelsen i Slagelse og byggeriet i
Kolding er afsluttet inden for budgettet, ligesom byggeriet i Aabenraa nu er så
fremskredent, at det må betragtes som sandsynligt at også det kan afsluttes inden for
budgettet. Det skal dog bemærkes, at byggeriet af den nye psykiatri i Slagelse
overskred budgettet med ca. 16 pct. Dertil kommer, at de store byggerier i Odense og
Køge
–
klart de største i hhv. Region Syddanmark og Køge - først forventes ibrugtaget
i hhv. 2023 og 2025, så her er det alt for tidligt at udtale sig om, hvorvidt projekterne
kan overholde rammen.
Region Hovedstaden og Region Midtjylland har givet konkrete bemærkninger til
beretningens afsnit om de konkrete tilsynssager vedr. Nyt Hospital Bispebjerg, Nyt
Hospital Nordsjælland og Regionshospitalet Viborg.
Jeg vil til de tre konkrete sager overordnet bemærke, at jeg er enig med
Rigsrevisionen i, at beslutningsgrundlaget i de pågældende sager kunne have været
belyst bedre fra starten. Ministeriet kunne i den sammenhæng også have spillet en
mere aktiv rolle ved at efterspørge flere informationer.
Som sagerne nu er belyst, er jeg dog på det foreliggende grundlag tryg ved
regionernes håndtering.
Jeg noterer vedr. den planlagte kapacitet på Nyt Hospital Nordsjælland
–
som har
været genstand for væsentlig bekymring fra flere sider
–
at regionen har iværksat
tiltag til at reducere behovet for senge i Planområde Nord, at regionen har mulighed
for at iværksætte yderligere tiltag, og at regionen under alle omstændigheder
vurderer, at der er tilstrækkelig kapacitet i regionen som helhed.
I forbindelse med det løbende tilsyn med kvalitetsfondsprojektet i Hillerød vil
ministeriet fortsat følge op på, hvordan regionen vil sørge for, at borgerne i
Nordsjælland kan være trygge ved, at der ikke kommer til at mangle sengekapacitet i
Nordsjælland fremover. Herunder vil ministeriet drøfte med regionen, hvordan den
samarbejder med kommuner og almen praksis m.fl.
Sundheds- og Ældreministeriets tiltag
Som nævnt ovenfor er det min opfattelse, at gennemsigtighed er afgørende for
kvalitetsfondsprojekterne
–
og at projekterne allerede i dag er kendetegnet ved en
høj grad af gennemsigtighed.
Side 7
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren
2229966_0008.png
Jeg er dog også enig med Rigsrevisionen i, at det kan være nødvendigt undervejs at
justere rammerne for rapportering og tilsyn
–
hvilket da også er sket løbende, bl.a.
foranlediget af Rigsrevisionens tre foregående undersøgelser af byggerierne.
Når rammerne justeres, må det nødvendigvis ske med skyldig hensyntagen til
proportionalitet, så regionerne ikke pålægges nye rapporteringskrav, der skaber mere
bøvl end værdi.
På den baggrund har ministeriet
–
som tidligere drøftet med Rigsrevisionen i
forbindelse med undersøgelsen
–
iværksat følgende tiltag:
Revideret regnskabsinstruks
Regnskabsinstruksen til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri
har gennemgået en omfattende revision. Af ændringer med relevans for
beretningens konklusioner skal især fremhæves følgende:
1.
Det er præ iseret, hvorda for ålet ed i vesteri ge ”at der i de for
hvert enkelt projekts totalramme etableres et tidssvarende og fuldt funkti-
onsdygtigt sygehus, der kan rumme de kapacitetsforudsætninger, som frem-
går af tilsag
et” skal forstås. Præ iseri ge sker ed udga gspu kt i et o-
tat herom, som Sundheds- og Ældreministeriet har udarbejdet til Rigsrevisio-
nen og oversendt til regionerne som led i arbejdet med beretningen.
2. Kravene til rapportering vedr. besparelseskataloger og gennemførte
ændringer er skærpet. Hvor besparelseskataloger tidligere har indgået i
årsrapportering, indgår de fremover i kvartalsrapporteringen sammen med
en optionsliste og en ny oversigt over væsentlige ændringer, der er
gennemført i foregående kvartal.
3. I afsnittet om væsentlige ændringer skal regionen redegøre for eventuelle
væsentlige gennemførte ændringer i byggeprojektet, der er gennemført
inden for det seneste kvartal, og som kan have konsekvenser for
ibrugtagningstidspunkt, kvalitet, kapacitet, effektiviseringskrav eller
projektets mulighed for at leve op til det overordnede formål samt de
generelle og specifikke tilsagnsbetingelser
4. For oversigterne over besparelsesforslag, optioner og væsentlige ændringer
gælder det, at regionerne skal redegøre for følgende:
a. Forventet økonomisk nettokonsekvens for den efterfølgende drift
b. Grundlag for beregning af driftsøkonomisk konsekvens
c. Forventet anlægsøkonomisk nettokonsekvens
d. Grundlag for beregning af anlægsøkonomisk konsekvens
Revision af skabeloner og vejledninger
Sundheds- og Ældreministeriets interne skabeloner og vejledninger til vurdering af
regionernes rapportering vedr. kvalitetsfondsprojekterne revideres. Det indebærer
overordnet følgende:
-
at indholdet i tjeklisten til vurdering af regionernes rapportering indarbejdes
i notatskabelonen for at forsimple arbejdsgangen og reducere antallet af
støttedokumenter i tilsynet.
-
at notatskabelon og tilhørende tabelskabelon underkastes en generel
opstramning og udbygning med mere vejledende tekst for at understøtte
grundig og ensartet sagsbehandling.
-
at der gennemføres konsekvensrettelser i skabeloner som følge af den
reviderede regnskabsinstruks for at understøtte, at ministeriet følger op på
de nye rapporteringskrav.
Side 8
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren
2229966_0009.png
Revideret administrationsgrundlag
Administrationsgrundlaget er revideret. Herunder fremgår det, at Sundheds- og
Ældreministeriet i forlængelse af Statsrevisorernes anbefaling vil gennemføre en
samlet vurdering af rammevilkårenes hensigtsmæssighed, når sygehusbyggerierne er
færdige.
Afsluttende bemærkninger
De reviderede versioner af regnskabsinstruks, revisionsinstruks og
administrationsgrundlag træder i kraft 10. august 2020. De nye rapporteringskrav
finder anvendelse fra og med kvartalsrapporterne for 3. kvartal 2020, med mindre
andet er aftalt med Sundheds- og Ældreministeriet. De reviderede skabeloner og
vejledninger til ministeriets sagsbehandling finder tilsvarende anvendelse fra og med
de første rapporteringer fra byggerierne, der følger de reviderede rapporteringskrav.
Jeg ser frem til den fortsatte dialog med Rigsrevisionen om kvalitetsfondsprojekterne.
En kopi af denne redegørelse er sendt til Rigsrevisionen og til Folketingets Sundheds-
og Ældreudvalg.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
./.
./.
./.
./.
./.
./.
./.
./.
Bilag:
Udtalelse fra Region Hovedstaden
Udtalelse fra Region Sjælland
Udtalelse fra Region Syddanmark
Udtalelse fra Region Midtjylland
Udtalelse fra Region Nordjylland
Regnskabsinstruks pr. august 2020
Revisionsinstruks pr. august 2020
Administrationsgrundlag pr. august 2020
Side 9