Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 502
Offentligt
2229581_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPMNH
Koordineret med:
Sagsnr.: 2008835
Dok. nr.: 1271793
Dato: 02-06-2020
NOTAT
Status på kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier til Folketingets
Sundheds- og Ældreudvalg pr. 2. kvartal 2020
Indledning
De 16 kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier udgør en samlet investering på ca. 50 mia.
kr. (20-pl) i nye og moderniserede sygehuse. Regionerne er bygherrer, mens staten
udbetaler støtte og fører overordnet tilsyn med de enkelte byggerier. Sundheds- og
Ældreministeriet skal orientere Sundheds- og Ældreudvalget (kvartalsvist) og
Finansudvalget (årligt) om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier,
jf.
administrationsgrundlag vedr. Sundheds- og Ældreministeriets kvalitetsfondsmidler til
sygehusinvesteringer.
Baggrund
Det fremgår af økonomiaftalen med regionerne (ØA) for 2008, at målsætningen om et
tidssvarende og bæredygtigt sygehusvæsen kræver strukturændringer og investeringer i
nye bygninger og ny teknologi. Den daværende regering nedsatte derfor i 2007 et
ekspertpanel, der fik til opgave at vurdere konkrete anlægsprojekter fra regionerne i
forhold til en række i økonomiaftalen fastlagte principper vedrørende samling af enheder,
driftsøkonomisk rentabilitet, effektivitet og kvalitet.
Ekspertpanelet vedr. sygehusinvesteringer (det såkaldte Erik Juhl-udvalg) vurderede bl.a.
ansøgningerne ud fra en antagelse om, at der som følge af udvikling i teknologi, nye
behandlingsformer mv. i perioden 2007-2020 ville ske en vækst på ca. 50 pct. i antallet af
ambulante behandlinger og et modsvarende fald i antal senge i størrelsesordenen 20 pct.,
svarende til et årligt fald på 1,7 pct
.
1
Der var ikke tale om et krav til regionerne, men om en
beregningsforudsætning.
På baggrund af panelets anbefalinger blev den økonomiske ramme for projekterne lagt
fast i finansloven for 2009. Der er en samlet totalramme på 41,4 mia. kr. (09-pl). Heraf
bidrager staten via Kvalitetsfonden med 25 mia. kr. og regionerne med 16,4 mia. kr. Med
økonomiaftalen for 2013 fik regionerne desuden mulighed for at låne op til 1 mia. kr. til
energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojekterne. Den endelige totalramme for projekterne
er dermed ca. 50 mia. kr. i 20-pl. De 16 kvalitetsfondsprojekter omfatter dels helt
nybyggede hospitaler, dels til- og ombygninger på eksisterende matrikler. Fælles for
projekterne er, at de alle spiller en vigtig rolle i samlingen af sygehusdriften, herunder den
1
Ekspertpanelet anvendte hhv. ambulante besøg/ambulante behandlinger og senge/sengedage
overlappende. For redegørelse vedr. ekspertpanelets begrebsanvendelse henvises til svar på SUU
alm. del spm. 238, 239 og 736 (2019-20).
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 502: Orientering af udvalget om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 2. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren
2229581_0002.png
højt specialiserede akutbehandling, på færre matrikler, hvilket er en central forudsætning i
Sundhedsstyrelsens anbefalinger til akutområdet fra 2007
2
.
I regeringens støttetilsagn til de enkelte projekter er der fastsat en økonomisk
totalramme. Inden for denne ramme er det regionens ansvar at opføre et tidssvarende og
fuldt funktionsdygtigt sygehus, der kan rumme de kapacitetsforudsætninger, som fremgår
af tilsagnet,
jf. regnskabsinstruksen for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier.
Med
formuleringen vedr. kapacitet henvises til sygehusets funktion i den regionale
sygehusplan, idet ekspertpanelet understregede, at det var op til den enkelte region at
træffe beslutninger om den konkrete dimensionering af det enkelte byggeri,
jf. Boks 1.
Boks 1
Ekspertpanelet om generelle forudsætninger og regionernes handlerum
”Det er e tralt at u derstrege, at der ed de fastlagte øko o iske ra
er ikke er tilsigtet
en detailstyring
af regionernes projekter. De forudsætninger om behovsfremskrivning, dimensionering og
kapacitetsudnyttelse mv., som ligger til grund for panelets tilpasning, er ikke hver for sig forudsat bindende
for projektets realisering. Inden for den konkrete investeringsramme kan regionen i projekteringsfasen
fastlægge de løsninger, der er hensigtsmæssige lokalt
–
under iagttagelse af de generelle principper om bl.a.
edre kapa itetsud yttelse.”
Kilde:
Ekspertpanelet vedr. sygehusinvesteringer 2010: Regionernes investerings- og sygehusplaner - Screening og
vurdering II
Det er desuden en tilsagnsbetingelse, at en bestemt andel af totalrammen reserveres til it,
udstyr, apparatur mv. Totalrammen er gældende i hele projektperioden. De ændringer,
der eventuelt sker i projekterne, er prioriteringer og omdisponeringer foretaget af
regionen inden for totalrammen. Den økonomiske totalramme sikrer, at der også er
midler til øvrige regionale anlægsprojekter, som ikke er støttet af Kvalitetsfonden, ligesom
den fremmer omkostningseffektive og innovative løsninger.
Formelle rammer for projekterne, herunder ministeriets rolle
Regelsættet for kvalitetsfondsprojekterne udgøres af et administrationsgrundlag samt en
regnskabs- og en revisionsinstruks. Administrationsgrundlaget beskriver ministeriets
overordnede retningslinjer samt ansvarsfordelingen mellem ministeriet og regionerne.
Regnskabsinstruksen beskriver regionernes forpligtelser som tilskudsmodtager, herunder
rammerne for regionernes rapportering til ministeriet.
Regionerne er bygherrer på de enkelte kvalitetsfondsbyggerier. Det er et tilsagnskrav, at
regionerne skal levere fuldt funktionsdygtige sygehuse, som bygges fleksibelt, så de kan
håndtere fremtidens behandlingsbehov,
jf. også Boks 1.
Sundheds- og Ældreministeriet udbetaler tilskud fra Kvalitetsfonden og fører tilsyn med
projekterne. Formålet med tilsynet er at sikre, at de enkelte projekter lever op til
regeringens tilsagnsbetingelser, og at de er robuste og realisable inden for den
økonomiske totalramme, der er bindende for det enkelte projekt. Tilsynet er baseret på
regionernes rapporteringer om projekterne, der også tilgår regionsrådene. Den statslige
opfølgningsforpligtelse i forhold til tilskudsmidlerne er overvejende af økonomisk
karakter,
jf. administrationsgrundlaget.
2
Sundhedsstyrelsen (2007):
Styrket akutberedskab - planlægningsgrundlag for det regionale
sundhedsvæsen
Side 2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 502: Orientering af udvalget om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 2. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren
2229581_0003.png
Hvis Sundheds- og Ældreministeriet ikke er fuldt betrygget i et projekts robusthed og
realiserbarhed, har ministeriet mulighed for at iværksætte sanktioner. Det kan fx
indebære skærpet tilsyn med krav om hyppigere og mere detaljeret rapportering eller at
udbetaling af kvalitetsfondsmidler sættes i bero.
Effektiviseringskrav
Det er en central forudsætning for kvalitetsfondsinvesteringen, at de nye byggerier
understøtter en mere effektiv drift,
jf. Boks 2.
Boks 2
Baggrund om effektiviseringskrav i kvalitetsfondsprojekterne
”Der
vil blive stillet krav om effektivitetsgevinster ved investeringerne, som skal medgå til at finansiere
aktivitetsvækst på sygehusene i takt med, at gevinsterne realiseres. Investeringerne skal muliggøre en mere
effektiv opgaveløsning og ressourceanvendelse via bedre logistik og ny teknologi og moderne og
energieffektive løsninger, der ligger ud over de almindelige, løbende produktivitetsforbedringer i
sygehusvæsenet. Der gives ikke mulighed for lånefinansiering af effektivitetsgevinsterne. Der er endvidere
enighed om, at nye investeringer vil aflaste behovet for den løbende renovering og vedligeholdelse af
sygehusene.”
Kilde:
Aftale om regionernes økonomi for 2010.
Alle kvalitetsfondsprojekterne undtagen akutmodtagelsen i Slagelse er i det endelige
støttetilsagn blevet tildelt et nominelt effektiviseringskrav, dvs. et krav på et konkret
beløb. Samlet set skal der realiseres en varig effektiviseringsgevinst på 2,4 mia. kr. (20-pl).
De midler, der frigøres gennem realisering af effektiviseringsgevinsterne, bliver i
regionerne til finansiering af ny sygehusaktivitet.
Effektiviseringskravene indebærer dermed ikke en reduktion af de regionale budgetter, og
de frigjorte midler indgår ikke i opgørelser af evt. økonomiske løft i de årlige
økonomiaftaler med regionerne,
jf. svar på SUU alm. del spm. 243 (2019-20).
Kravene til de enkelte projekter svarer til mellem 4 og 8 procent af driftsudgifterne for de
funktioner, der berøres af byggeriet
3
. Effektiviseringskravet er derfor for nogle byggerier
fastsat alene ud fra driftsudgifterne i de funktioner, der samles i kvalitetsfondsprojektet,
og for andre byggerier også ud fra drift i eksisterende bygninger, som forventes at kunne
tilrettelægges mere effektivt som følge af kvalitetsfondsinvesteringen.
Ekspertpanelets foreløbige vurderinger af de 16 kvalitetsfondsprojekter fremgår af to
omfattende screeningsrapporter fra 2008 og 2010
4
, der bl.a. indeholder en række
generelle overvejelser om forudsætninger for en mere effektiv drift i de nye bygninger.
Det gælder fx følgende:
3
Driftsudgifterne er i de enkelte tilsagnsbreve angivet som enten driftsudgift, driftsbudget eller
driftsregnskab for det relevante budget- eller regnskabsår. For Hvidovre Hospital er
effektiviseringskravet dog angivet som en procentdel af selve investeringen. De konkrete
formuleringer om effektiviseringskravene til de enkelte projekter fra de endelige tilsagn er gengivet i
svar på SUU alm. del spm. 150 (2019).
4
https://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Screening-vurdering.aspx
og
https://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Screening-vurdering-ii.aspx.
Ekspertpanelets sammensætning
og kommissorium fremgår af også af screeningsrapporterne.
Side 3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 502: Orientering af udvalget om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 2. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren
2229581_0004.png
Muligheder for forbedret kapacitetsudnyttelse, bl.a. ved etablering af enestuer
og udvidet driftstid for scannere, ambulatorier m.m.
Muligheder for forbedret arbejdstilrettelæggelse, understøttet af logistisk tekno-
logi og fysiske rammer, der understøtter bedre patientforløb,
Hurtigere restitution og færre hospitalsinfektioner pga. etablering af enestuer i
nybyggeri,
Øget omlægning til ambulant behandling pga. mindre indgribende behandlings-
former, fx kikkertkirurgi i stedet for åben kirurgi,
Udflytning af kontroller og konsultationer til borgerens hjem med øget anven-
delse af telemedicin m.m.
Accelererede patientforløb som følge af samlingen af højt specialiseret akut be-
handling på færre enheder og etablering af fælles akutmodtagelser med special-
læger i front,
jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2007.
Ekspertpanelet lagde således vægt på, at forventningen til en mere effektiv drift i de nye
bygninger dels afspejlede de konkrete forbedringer, der kunne opnås med nye bygninger,
dels den udvikling i teknologi, behandlingsformer m.m., der måtte forventes at finde sted
parallelt med byggeprojekterne.
Det er desuden væsentligt at bemærke, at de forudsatte driftsgevinster handler om at
frigøre ressourcer ved at understøtte bedre ressourceudnyttelse, bedre arbejdsgange og
bedre patientforløb
–
ikke om at løse den samme opgave på samme måde med færre
ressourcer.
Det var et krav til projekterne og et væsentligt kriterium i vurderingen af, hvilke projekter
der skulle tildeles støtte, at regionerne kunne sandsynliggøre et væsentligt
effektiviseringspotentiale i de nye bygninger.
Potentialet for en mere effektiv drift afhænger i høj grad af den konkrete kontekst for det
enkelte byggeri (fx om der var tale om en tilbygning til et eksisterende hospital eller
nybyggeri, om der var tale om somatik eller psykiatri, i hvilket omfang der var mulighed
for at samle funktioner og/eller matrikler mv.), og derfor foretog ekspertpanelet en
konkret vurdering af potentialet i de enkelte projekter, bl.a. på baggrund af regionernes
egne potentialevurderinger,
jf. også svar på SUU alm. del spm. 150 (2019-20) vedr.
regionernes vurdering af effektiviseringsmuligheder.
Det fremgår af de endelige støttetilsagn, at effektiviseringsgevinsterne skal bidrage til
finansiering af ny sygehusaktivitet. Det er med afviklingen af produktivitetskravet ikke
forudsat, at regionernes produktion målt i DRG-aktivitet skal stige med et beløb svarende
til de realiserede effektiviseringsgevinster. Der er dermed ikke knyttet en konkret
forventning til omfanget af den forventede nye sygehusaktivitet. Hensigten er, at der
frigøres ressourcer, som regionerne selv kan prioritere.
Effektiviseringskravet skal realiseres i år ét efter projektets ibrugtagning, men regionernes
arbejde med at realisere mulige effektiviseringer pågår i praksis løbende frem mod fuld
ibrugtagning. Således forventer regionerne pr. ultimo 2019 at have realiseret
effektiviseringsgevinster for i alt ca. 1,3 mia. kr., svarende til 53 pct. af det samlede
effektiviseringskrav
5
.
5
Jf. den årlige rapportering om kvalitetsfondsprojekterne til Folketingets Finansudvalg for 2019,
bilag vedr. status på realisering af effektiviseringsgevinster.
Side 4
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 502: Orientering af udvalget om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 2. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren
Den økonomiske realisering af effektiviseringskravene følger en model, der er aftalt med
regionerne i Aftalen om regionernes økonomi for 2017.
Det fremgår af aftalen, at 50 pct. af effektiviseringsgevinsterne fastholdes i den enkelte
region til ny sygehusaktivitet.
De resterende 50 pct. af effektiviseringsgevinsterne anvendes til ny sygehusaktivitet,
herunder demografi og kræft mv. Disse frigjorte midler fordeles mellem regionerne efter
bloktilskudsnøglen. Omfordelingen indfases fra 2017 frem mod et niveau på 2,4 mia. kr.
(20-pl) årligt i 2025. Med denne omfordeling af halvdelen af gevinsterne er hensynet, at
de regioner, der har fået flest midler fra Kvalitetsfonden, deler gevinsterne med de øvrige
regioner.
Omfordelingen har hjemmel i Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (lov nr.
1735 af 27/12/2016).
Sundheds- og Ældreministeriet har fastlagt et rapporteringskoncept for det regionale
arbejde med effektiviseringerne, som skaber gennemsigtighed i arbejdet med at realisere
effektiviseringsgevinsterne som forudsat, herunder at der er tale om reelle
effektiviseringer. Konceptet er drøftet med Rigsrevisionen,
jf. særskilt afsnit om
Rigsrevisionen nedenfor.
Overordnet status for projekterne og ministeriets tilsyn
Alle igangværende byggerier rapporterer kvartalsvist til SUM. 14 projekter har anmodet
om og modtaget adgang til energilånepuljen til kvalitetsfondsbyggerier, der blev etableret
med økonomiaftalen for 2013.
Seks projekter er fuldt ibrugtaget, og yderligere fem projekter er delvist ibrugtaget,
jf.
Tabel 1 og afsnit om fremdrift og ibrugtagning nedenfor.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 502: Orientering af udvalget om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 2. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren
2229581_0006.png
Tabel 1
Kvalitetsfondsprojekter: Totalramme, status for SUM's tilsyn og forventet ibrugtagningsår
Forventet fuld
ibrugtagning
Ved
Aktuel endeligt
status tilsagn
Projekt
* = Delvist ibrugtaget
^ = Fuldt ibrugtaget
(FAM) = Akuthospital med fælles akutmodtagelse
Region Hovedstaden
Totalramme
(mio. kr., (mio. kr.,
2009-pl) 2020-pl)
Status for ministeriets tilsyn
13.092
15.572
Kvartalsvis rapportering.
Sagsbehandling varetages af
3.004
3.574 habilitetshensyn af SIM.
2.290
2.724 Skærpet tilsyn
3.907
4.646 Kvartalsvis rapportering
1.470
1.748 Tættere opfølgning
1.855
2.207 Kvartalsvis rapportering
566
673 Kvartalsvis rapportering
10.837
12.890
6.451
3.222
1.164
4.191
4.191
5.493
4.083
1.110
300
8.621
912
6.444
1.264
42.234
7.673 Kvartalsvis rapportering
3.832 Kvartalsvis rapportering
1.384 Kvartalsvis rapportering
4.985
4.985 Kvartalsvis rapportering
6.533
4.856 Kvartalsvis rapportering
1.320 Endeligt anlægsregnskab modtaget
357 Afsluttet regnskab
10.253
1.085 Endeligt anlægsregnskab modtaget
7.665 Tættere opfølgning
1.504 Kvartalsvis rapportering
50.234
Nyt Hospital Bispebjerg* (FAM)
Nyt Hospital Herlev* (FAM)
Nyt Hospital Nordsjælland (FAM)
Nyt Hospital Hvidovre* (FAM)
Det Nye Rigshospital*
Ny Retspsykiatri Sct. Hans
Region Midtjylland
Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU)^ (FAM)
Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup (DNV) (FAM)
Regionshospitalet Viborg (RHV)^ (FAM)
Region Nordjylland
Nyt Aalborg Universitetshospital (NAU) (FAM)
Region Sjælland
Universitetshospital Køge (USK)* (FAM)
Psykiatri i Slagelse^
Akutmodtagelse i Slagelse^ (FAM)
Region Syddanmark
Kolding Sygehus^ (FAM)
Nyt Odense Universitetshospital (Nyt OUH) (FAM)
Aabenraa Sygehus^ (FAM)
I alt
Anm.:
2024
2021
2024
2023
2020
2021
2019
2021
2020
2022
2025
2015
2013
2017
2023
2020
2024
2018
2020
2021
2018
2018
2019
2020
2018
2020
2021
2014
2013
2016
2020
2020
Kilde:
Totalramme er angivet inkl. energilån for de projekter, der har ansøgt herom. I totalrammen for Psykiatri i Slagelse indgår et beløb på 60 mio. kr. til
sikringsmæssige installationer, som er finansieret af Region Sjælland. De angivne årstal vedr. forventet fuld ibrugtagning afspejler det år, hvor alle
væsentlige kliniske arealer er ibrugtaget, selvom der evt. udestår mindre leverancer i form af fx ombygning eller etablering udendørsarealer, som ikke
forventes at have betydning for, om projektet kan realiseres inden for rammerne af tilsagnskravet. På denne baggrund vil det ikke være retvisende at
opgøre projekternes forsinkelse ved at sammenholde det forventede ibrugtagningsår ved endeligt tilsagn med den aktuelle forventning.
Sundheds- og Ældreministeriet og oplysninger fra regionerne.
Fremdrift og ibrugtagning
Fremdrift og færdiggørelsesgrad
Regionernes kvartalsrapporter for de enkelte projekter skal indeholde dels en opdateret
tidsplan, dels en opgørelse af planlagt og realiseret færdiggørelsesgrad for projektet som
helhed samt for de enkelte delprojekter. Regionerne skal redegøre for den anvendte
metode. Det fremgår af det aftalte rapporteringskoncept, at der bør være tale om en
samlet, stadebaseret vurdering. Dermed skal den anvendte metode både forholde sig til
økonomisk forbrug og fysisk færdiggørelse på byggepladsen. De enkelte projekters
realiserede færdiggørelse er illustreret i Figur 1 nedenfor.
Side 6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 502: Orientering af udvalget om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 2. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren
2229581_0007.png
Figur 1
Færdiggørelsesgrad i kvalitetsfondsprojekterne pr. 1. kvartal 2020
Kilde:
Regionernes bidrag til Sundheds- og Ældreministeriets årsrapportering til Folketingets Finansudvalg vedr. status på kvalitetsfondsprojekterne
for 2019.
Status på realiseret og forventet ibrugtagning
Akutmodtagelsen og psykiatrien i Slagelse samt Kolding Sygehus og Det Nye
Universitetshospital i Aarhus (undtagen patienthotel, der ibrugtages i 2022) er fuldt
ibrugtaget og byggerierne i Viborg, Aabenraa, Køge, Herlev, Hvidovre, Bispebjerg og
Rigshospitalet er delvist ibrugtaget.
Rigshospitalets Nordfløj blev indviet 14. januar 2020 og er som den største og sidste del af
projektet delvist ibrugtaget i 1. kvartal 2020. Region Hovedstaden har udskudt fuld
ibrugtagning af bygningen pga. sent opdagede mangler i byggeriet, som er under
udbedring. Regionen forventer, at bygningen er klar til fuld ibrugtagning i juli 2020.
Indflytning af alle planlagte funktioner er dog afhængig af, hvornår det er muligt at afvikle
de midlertidige COVID-19-afsnit, der er etableret i Nordfløjen.
Viborg blev indviet 9. december 2019, og Aabenraa 20. februar 2020. Begge projekter er
for nybyggeriets vedkommende i alt væsentligt fuldt ibrugtaget i løbet af 2. kvartal 2020,
idet der derefter kun vil udestå mindre leverancer, primært vedr. ombygning,
jf.
Side 7
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 502: Orientering af udvalget om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 2. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren
2229581_0008.png
nedenstående om opgørelse af forsinkelser og ibrugtagningsår.
Byggeriet i Aabenraa er i
maj 2020 blevet kåret af Nohr-Con som Årets Sundhedsbyggeri 2020
6
.
Den forventede ibrugtagningstakt for de resterende byggerier fremgår af Figur 2 nedenfor.
Figur
2
Ibrugtagning af kvalitetsfondsprojekter: Aktuel status og forventning i kommende år
16
15
14
13
12
11
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Byggerier ibrugtaget
Køge
Nordsjælland
Bispebjerg
Hvidovre
Odense
Aalborg
Gødstrup
Skt. Hans
Herlev
Rigshospitalet
Viborg
Køge
Bispebjerg
Hvidovre
Herlev
Rigshospitalet
Aabenraa
Kolding
Slagelse Akut
Slagelse psyk
Aarhus
Viborg
Aabenraa
Kolding
Slagelse Akut
Slagelse psyk
Aarhus
Rigshospitalet
Viborg
Aabenraa
Kolding
Slagelse Akut
Slagelse psyk
Aarhus
Gødstrup
Skt. Hans
Herlev
Rigshospitalet
Viborg
Aabenraa
Kolding
Slagelse Akut
Slagelse psyk
Aarhus
Aalborg
Gødstrup
Skt. Hans
Herlev
Rigshospitalet
Viborg
Aabenraa
Kolding
Slagelse Akut
Slagelse psyk
Aarhus
Hvidovre
Odense
Aalborg
Gødstrup
Skt. Hans
Herlev
Rigshospitalet
Viborg
Aabenraa
Kolding
Slagelse Akut
Slagelse psyk
Aarhus
Nordsjælland
Bispebjerg
Hvidovre
Odense
Aalborg
Gødstrup
Skt. Hans
Herlev
Rigshospitalet
Viborg
Aabenraa
Kolding
Slagelse Akut
Slagelse psyk
Aarhus
Delvist
Fuldt
Fuldt
2020
Fuldt
2021
Fuldt
2022
Fuldt
2023
Fuldt
2024
Fuldt
2025
Aktuel status
Anm.:
Kilde:
De angivne årstal vedr. forventet fuld ibrugtagning afspejler det år, hvor alle væsentlige kliniske arealer er ibrugtaget, selvom der evt. udestår mindre
leverancer i form af fx ombygning eller etablering udendørsarealer, som ikke forventes at have betydning for, om projektet kan realiseres inden for
rammerne af tilsagnskravet. På denne baggrund vil det ikke være retvisende at opgøre projekternes forsinkelse ved at sammenholde det forventede
ibrugtagningsår ved endeligt tilsagn med den aktuelle forventning.
Sundheds- og Ældreministeriet og oplysninger fra regionerne.
Opgørelse af forsinkelser og ibrugtagningsår
Der er forsinkelser på ét eller flere år på en række projekter ift. forventningen ved
regionernes ansøgninger om endeligt støttetilsagn. Det er dog ikke et tilsagnsvilkår, at
byggerierne ibrugtages i det år, der var forudsat ved endeligt tilsagn.
Det gælder samtidig for en række af projekterne, at de forskellige leverancer i tidsplanen
er forskudt ift. den oprindelige plan, så den oprindelige og den aktuelle tidsplan ikke
umiddelbart kan sammenlignes. Det gælder fx for en række projekter, at mindre
leverancer falder ét eller flere år efter at projektets væsentlige kliniske arealer er
ibrugtaget. Dermed vil det ikke være retvisende at opgøre projekternes forsinkelse som
forskellen i forventet ibrugtagningsår hhv. ved endeligt tilsagn og nu.
De angivne årstal vedr. forventet fuld ibrugtagning i Tabel 1 og Figur 2 afspejler derfor det
år, hvor alle væsentlige kliniske arealer er ibrugtaget, selvom der evt. udestår mindre
6
https://nohrcon.dk/nyhed/soenderjyllands-nye-akutsygehus-i-aabenraa-kaaret-til-aarets-
sundhedsbyggeri-2020/
Side 8
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 502: Orientering af udvalget om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 2. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren
2229581_0009.png
leverancer i form af fx ombygning eller etablering af udendørsarealer, som ikke forventes
at have betydning for, om projektet kan realiseres inden for rammerne af tilsagnskravet.
Projekter med aktuelle udfordringer
Projekter under skærpet tilsyn
Nyt Hospital Herlev er under skærpet tilsyn i SUM. SUM og Region Hovedstaden
gennemførte i 2019 i samarbejde med revisions- og konsulentfirmaet BDO en
ekstern undersøgelse af projektets udfordringer og handlemuligheder, som blev
afsluttet i september 2019. Det skyldes tiltagende udfordringer med
byggestyringen og heraf afledte konsekvenser for tid og økonomi. I forlængelse af
undersøgelsen har SUM sat projektet under skærpet tilsyn. Det skærpede tilsyn
indebærer øget rapportering og en intensiveret dialog mellem SUM og regionen
om hhv. økonomisk prognose, forbedring af byggestyringen og etablering af
konsoliderede planer for færdiggørelse og ibrugtagning. Regionen vurderer, at
projektet på baggrund af iværksatte tiltag kan gennemføres inden for budgettet.
Øvrige igangværende projekter
Odense Universitetshospital (Nyt OUH) er under tættere opfølgning i Sundheds-
og Ældreministeriet. Projektet er tegnet om i flere omgange, hvilket har medført
en forsinkelse på indtil videre tre år til 2023. Region Syd har valgt et
internationalt konsortium til at gennemføre projektet i totalentreprise. SUM
fortsætter tæt opfølgning på projektet mhp. at skabe betryggelse for projektets
realiserbarhed, særligt risikoforhold ifm. totalentreprise. SUM og regionen har i
samarbejde med projektets DTØ (konsulentfirmaet Deloitte) i efteråret 2019
gennemført en ekstern undersøgelse af projektet mhp. konsolidering af
projektets risiko- og reservestyring samt bygherrens organisering og samarbejdet
med totalentreprenøren. Undersøgelsen er afsluttet i november 2019, og
indeholder en række anbefalinger til regionens styring af projektet.
Nyt Hospital Hvidovre er fra marts 2020 under tættere opfølgning i Sundheds- og
Ældreministeriet. Sundheds- og Ældreministeriet vurderer, at der er risiko for, at
projektet ikke kan realiseres inden for tilsagnsvilkårene, herunder den
økonomiske totalramme. Ministeriet følger projektets udfordringer og
risikohåndtering tæt.
Det Nye Rigshospital Region Hovedstaden forventer en overskridelse af
totalrammen, primært som følge af en voldgiftssag med én af projektets største
entreprenører og afledte forsinkelser. Regionen estimerer den forventede
overskridelse til 14-17 pct., som finansieres af regionens anlægsbudget inden for
aftalte anlægsrammer,
jf. økonomiaftalerne.
Psykiatrien i Slagelse er afsluttet med en budgetoverskridelse på 211,5 mio. kr. (16 pct.),
der hovedsageligt skyldes tabte voldgifter. Overskridelsen finansieres af regionens
anlægsbudget inden for aftalte anlægsrammer,
jf. økonomiaftalerne.
Kapacitet
Det er et tilsagnsvilkår, at der bygges til fremtidigt behandlingsbehov. Der er ikke fra
ekspertpanelets side forudsat et bestemt antal senge, ambulatorier, operationsstuer eller
andre faciliteter, idet det er op til regionerne at vurdere fremtidigt kapacitetsbehov, bl.a. i
lyset af omlægning til mere ambulant aktivitet, nye behandlingsformer mv.,
jf. Boks 1.
Fra endeligt tilsagn til nu er det samlede forventede antal ordinære nybyggede senge i
kvalitetsfondsprojekterne reduceret med ca. 7 pct. Justeringerne af det
Side 9
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 502: Orientering af udvalget om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 2. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren
2229581_0010.png
planlagte antal senge svarer generelt til regionernes forventninger om bedre
kapacitetsudnyttelse samt færre og kortere indlæggelser end tidligere forudsat.
Omlægningen til ambulant behandling (reduktion af sengedage og stigning i ambulante
kontakter) er indtil videre gået hurtigere end forventet af ekspertpanelet,
jf. ”Baggru d”
ovenfor.
Fælles akutmodtagelser
Samlingen af den akutte hospitalsindsats på 21 akuthospitaler med fælles
akutmodtagelser er et centralt element i den nye sygehusstruktur,
jf. Sundhedsstyrelsens
anbefalinger til akutberedskabet fra 2007.
Den nye akutstruktur er etableret, men ikke alle
steder i nye bygninger. 13 af akutmodtagelserne etableres eller er etableret i
kvalitetsfondsbyggerier,
jf. Tabel 1.
Akutmodtagelserne spiller derfor en nøglerolle både
for moderniseringen af den danske sygehusstruktur og for realisering af de forudsatte
forbedringer af effektivitet og kvalitet i kvalitetsfondsprojekterne.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for en sammenhængende indsats ved akut
sygdom og skade
Sundhedsstyrelsen er i gang med at opdatere anbefalingerne for de akutte
sundhedstilbud. Arbejdet skal munde ud i en række konkrete anbefalinger til regioner og
kommuner til planlægning af indsatsen i de næste ti år. De nye anbefalinger vil erstatte
styrelsens anbefalinger til akutberedskabet fra 2007.
7
De nye anbefalinger handler om den akutte indsats i både kommuner og regioner og for
både mennesker med psykiske og somatiske sygdomme. I modsætning til anbefalingerne
fra 2007 og 2009 har de nye anbefalinger et tværfagligt og tværsektorielt sigte og peger på
indsatser, der går på tværs af hele patientforløbet. Anbefalingerne handler derfor om
både det præhospitale område, den akutte almen medicinske indsats i vagttiden,
akutmodtagelserne og akutsygehusene samt de sub-akutte tilbud i kommunen.
Sundhedsstyrelsen har 1. november 2019 sendt udkast til anbefalingerne i høring med
frist 6. januar 2020. Sundhedsstyrelsen er nu i gang med at færdiggøre arbejdet på
baggrund af de indkomne høringssvar.
Rigsrevisionens undersøgelser af kvalitetsfondsprojekterne
Rigsrevisionen har udarbejdet fire beretninger om sygehusbyggerierne.
Beretning om sygehusbyggerier (tilsagnsproces og tilsyn) - AFSLUTTET
Rigsrevisionen vurderede i
Beretning til Statsrevisorerne om sygehusbyggerier
fra
december 2011, at ministeriet ikke havde gennemført en tilfredsstillende
tilsagnsproces, men at ministeriet havde tilrettelagt tilsynet med
sygehusbyggerierne tilfredsstillende. Rigsrevisionen har i et opfølgende notat fra
februar 2014 fundet ministeriets initiativer tilfredsstillende og afsluttet
undersøgelsen.
Beretning om sygehusbyggerier II (effektiviseringer) - AFSLUTTET
Rigsrevisionen vurderede i
Beretning til Statsrevisorerne om sygehusbyggerier II
fra oktober 2013, at ministeriet på et tidligere tidspunkt burde have udarbejdet
et koncept, som konkretiserede, hvordan ministeriet ville følge op, og som
7
Arbejdet kan følges på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:
https://www.sst.dk/da/Opgaver/Sundhedsvaesen/Akutomraade.
Udkast til anbefalinger og
høringssvar kan findes på Høringsportalen:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/63394
Side 10
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 502: Orientering af udvalget om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 2. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren
2229581_0011.png
tydeliggjorde rammerne for at opgøre de effektiviseringer, regionerne skal
gennemføre ifm. kvalitetsfondsprojekterne. Rigsrevisionen fandt det dog positivt,
at ministeriet havde præciseret rammerne og dermed fastlagt et klarere
udgangspunkt for opgørelsen af effektiviseringerne. Ligeledes fandt
Rigsrevisionen det positivt, at der for hvert enkelt projekt var opstillet et konkret
mål om effektivisering.
Rigsrevisionen har fulgt op på beretningen med notater i februar 2014, februar
2017 og oktober 2017. Rigsrevisionen finder, at Sundheds- og Ældreministeriet
har gennemført en række initiativer for at styrke ministeriets opfølgning på
regionernes arbejde med at effektivisere driften af de kvalitetsfondsstøttede
sygehuse. Rigsrevisionen finder desuden, at alle fem regioner nu kan
dokumentere, at de arbejder med at effektivisere sygehusdriften i de
kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Med notatet fra oktober 2017 er
undersøgelsen afsluttet.
Beretning om Region Midtjyllands risikostyring og reservestyring i to sygehusbyg-
gerier (Aarhus og Gødstrup)
Rigsrevisionen vurderede i
Beretning til statsrevisorerne om Region Midtjyllands
styring af risici og reserver i to sygehusbyggerier
fra februar 2017, at Region
Midtjyllands risiko- og reservestyring på DNU (Det Nye Universitetshospital i
Aarhus) og DNV (Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup) samlet set har været
utilfredsstillende.
Rigsrevisionen har fulgt op på beretningen med notater i maj 2017 og februar
2020. Rigsrevisionen finder, at Region Midtjylland har implementeret flere tiltag
for at styrke risiko- og reservestyringen i de 2 sygehusbyggerier. Regionen har for
begge sygehusbyggerier opdateret styringsmanualerne og præciseret modellen
for at opgøre reservebehovet. Regionen har opdateret retningslinjerne for at ka-
pitalisere risici i byggerierne og inddrager værdien heraf i reserveprognoserne.
Rigsrevisionen finder tiltagene tilfredsstillende. Rigsrevisionen finder tiltagene til-
fredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes. Den formelle afslutning af un-
dersøgelsen forventes at ske med Statsrevisorernes Endelig betænkning over
statsregnskabet, som afgives til Folketinget én gang årligt
8
.
./.
Undersøgelse af håndtering af ændringer i kvalitetsfondsprojekterne
Rigsrevisionen har i februar 2020 afgivet en beretning til Statsrevisorerne om æn-
dringer i sygehusbyggerierne. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om re-
gionerne som bygherrer og Sundheds- og Ældreministeriet som tilsynsmyndighed
sikrer, at ændringer i sygehusbyggerierne er forenelige med tilskuddenes formål
og tilsagnsvilkårene.
Statsrevisorerne finder, at Sundheds- og Ældreministeriet ikke har ført et tilfreds-
stillende tilsyn med ændringerne i sygehusbyggerierne,
jf. Boks 3 og Boks 4.
Sundheds- og Ældreministeren afgiver ministerredegørelse til Statsrevisorerne se-
nest 10. august 2020. Redegørelsen vil blive oversendt til Sundheds- og Ældreud-
valget til orientering.
8
Se
https://rigsrevisionen.dk/bagved-revisionen/opfoelgning-paa-beretninger/
Side 11
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 502: Orientering af udvalget om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 2. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren
2229581_0012.png
Boks 3
Uddrag af Statsrevisorernes bemærkning til Beretning om ændringer i sygehusbyggerierne
”Statsrevisorer e fi der det ikke tilfredsstille de, at regio er e i utilstrækkeligt o fa g har forholdt sig til,
hvilke konsekvenser ændringerne i sygehusbyggerierne kan få for de færdige sygehuse. Det indebærer risiko
for, at ændringerne kan have negative følger for sygehusenes funktionalitet og kapacitet.
Statsrevisorerne finder, at Sundheds- og Ældreministeriet ikke har ført et tilfredsstillende tilsyn med
ændringerne i sygehusbyggerierne.
Statsrevisorerne bemærker, at kvalitative konsekvensvurderinger af besparelser og ændringer er særligt
vigtige, når man som i sygehusbyggerierne har en fastlåst økonomisk ramme, som skal overholdes.
Statsrevisorerne anbefaler, at Sundheds- og Ældreministeriet gennemfører en samlet vurdering af
ra
evilkåre es he sigts æssighed, år sygehus yggerier e er færdige.”
Kilde:
Rigsrevisionens beretning om ændringer i sygehusbyggerier afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes
Bemærkninger (februar 2020).
Boks 4
Karakterskala for Rigsrevisionens og Statsrevisorernes kritik
Positiv kritik
• fi der det eget/særdeles positivt
• fi der det positivt
• fi der det tilfredsstille de/er tilfredse ed
• fi der det ikke helt tilfredsstille de
• fi der det utilfredsstille de/er utilfredse ed
• påpeger/u derstreger/he stiller/forve ter
• beklager/fi der det beky re de/forurolige de
• kritiserer/fi der det
kritisabelt/kritiserer skarpt/og indskærper
• påtaler/påtaler skarpt
• påtaler skarpt og he leder særligt Folketi gets op ærkso hed på
Kritik under middel
Middel kritik
Skarp kritik
Skarpeste kritik
Kilde:
Rigsrevisionens beretning om ændringer i sygehusbyggerier afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes
Bemærkninger (februar 2020).
Side 12