Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 500
Offentligt
Radiograf Rådet, den 31. juli 2020
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
I forbindelse med den megen omtale af den reelle mangel på sygeplejersker, der er, har jeg nu igennem
mere end et år kæmpet for at komme igennem politisk med den faktuelle hjælp, vi som radiografer, kan
bidrage med. Man kan selvfølgelig se bort fra det, men det vil i min optik ikke være samfundsøkonomisk
rimeligt, ej heller moralsk:
Radiografer er i stand til at afhjælpe sygeplejerskemanglen med op mod 400 sygeplejersker over tid
blot ved at udnytte det potentiale, der er i systemet allerede nu.
Det kræver en forklaring, og selvom jeg ved at politikere, og for den sags skyld også journalister, helst har
fokus på
de overord ede li jer, så er det ofte i detalje , ”djævle ” bor. Så jeg er ødt til at folde i
påstand ud.
Uddannelse
Radiografuddannelsen består af 3 specialeretninger:
Radiologisk billeddiagnostik
Stråleterapi
Nuklearmedicinsk billeddiagnostik
I denne sammenhæng er det stråleterapien, der er den interessante specialeretning.
På stråleterapiafdelingerne er arbejdet opdelt i en forberedende del og en behandlende del. Radiografer
har historisk siddet i den forberedende del, hvor vi foretager diverse skanninger og ud fra disse udarbejder
dosisplanen til den enkelte patient. Altså, hvordan strålebehandlingen skal udføres.
I den behandlende del, har der primært været beskæftiget sygeplejersker, men stille og roligt bliver der i
denne del også ansat radiografer, men i et meget begrænset omfang.
Sygeplejersker, der ansættes på stråleterapiafdelingerne, skal have minimum 2 års erhvervserfaring, og de
skal herefter gennemgå efteruddannelse inden for stråleterapi af 1 års varighed. De samme krav er der
også til radiografer (der er uddannet før specialeretningerne). Ligesom en radiograf med speciale i
radiologisk billeddiagnostik eller nuklearmedicinsk billeddiagnostik også vil skulle ansættes under disse
krav. Men en gruppe radiografer skiller sig ud.
En løsning
Vores uddannelses sammensætning med de tre specialeretninger gør, at vi faktisk uddannes målrettet til
stråleterapiafdelingerne.
En stråleterapi-radiograf (s-radiograf) har
ikke
behov for den 1-årige efteruddannelse i stråleterapi for at
kunne indgå på stråleterapiafdelingerne.
1
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 500: Henvendelse af d. 31/7-20 fra Charlotte Graungaard Falkvard vedr. forslag til potentiel hjælp til de manglende sygeplejersker
En nyuddannet stråleterapi-radiograf (s-radiograf), har naturligvis ikke 2 års erhvervserfaring, og
erfaringsmæssigt ved vi, at der er et halvt års oplæring før de er selvkørende.
Men dette gør sig gældende for alle nyuddannede sygeplejersker og radiografer, uanset om det er en
nyuddannet sygeplejerske, der ansættes inden for et eller andet subspeciale (fx en medicinsk afdeling) eller
en nyuddannet radiograf med radiologisk billeddiagnostisk retning, der ansættes på en radiologisk afdeling.
Dette til trods oplever vi en modstand mod at ansætte radiografer i den behandlende del af
stråleterapiafdelingerne.
Nu bliver det tungt, tænker du nok
det lugter lidt af fagkamp. Og det er vel i virkeligheden også, i en eller
anden udstrækning, det der er tale om. Men det handler bare også i vidt omfang om uvidenhed, myter og
vaner.
Det er dog vigtigt for mig at berette, at der ikke mellem faggrupperne i det daglige er nogen kamp, ligesom
der heller ikke mellem DSR og Radiograf Rådet er kamp. Vi samarbejder og derfor kunne jeg heller ikke
drømme om, at skrive til dig uden at have orienteret DSR´s formand om mit forehavende. Det er også
væsentligt for mig at gøre klart, at dette ikke er et anslag på sygeplejerskers faglighed på de
stråleterapeutiske områder
på ingen måde.
Principielt er problematikken jo et samfundsøkonomisk problem og når nu der er mangel på sygeplejersker,
så føler jeg mig forpligtet til at bringe synspunktet frem.
Jeg mener naturligvis ikke, at vi med et slag, skal udskifte alle sygeplejersker med radiografer
det er slet
ikke realistisk. Men jeg mener at vi skal lægge en plan for, hvordan fremtiden kan komme til at se ud på
stråleterapiafdelingerne til glæde for de danske patienter og samfundet generelt. Øget brug af s-
radiografer og radiografer i stråleterapiafdelingerne vil frigøre sygeplejersker til andre opgaver i
sundhedsvæsenet, hvor sygeplejersker er de eneste, der har kompetencerne.
Opsummering på løsning
Dette lange skriv kalder på en overskuelig opsummering: Radiografer kan bidrage til at nedbringe
sygeplejerskemanglen med op imod 400 sygeplejersker på den lange bane. Dog anser vi det ikke for at
være muligt og ej heller rimeligt, at foretage en udskiftning over en nat.
Radiograf Rådet foreslår frigørelse af sygeplejersker i en fortløbende proces, hvor man beslutter sig for, ved
naturlig afgang:
at anvende de specialuddannede s-radiografer på stråleterapiafdelingerne
at ansætte radiografer uden specialeretning eller med en anden specialeretning end s-retningen,
disse skal have den 1-årige efteruddannelse
Nedenfor har jeg lavet et uddybende appendix omkring blandt andet myterne, modstanden og
potentialet, hvor det er muligt at orientere sig mere i detaljen.
Yderligere oplysninger og detaljer leverer jeg naturligvis gerne.
2
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 500: Henvendelse af d. 31/7-20 fra Charlotte Graungaard Falkvard vedr. forslag til potentiel hjælp til de manglende sygeplejersker
2229488_0003.png
Bedste hilsner
Charlotte Graungaard Falkvard
Formand, MMCR,
Næstformand DSA
ISRRT og EFRS
+ 45 35 37 43 39 | m. 22 13 86 20
[email protected]
Radiograf Rådet
H. C. Ørsteds Vej 70, 2. tv
1879 Frederiksberg C
Tlf. +45 35 37 43 39
[email protected]
| www.radiograf.dk
APPENDIX:
Myter
En af myterne er, at radiografer ikke kan sygepleje. Det er ikke rigtigt. Radiografer er ikke sygeplejersker, en
sygeplejerske har en meget bred faglighed inden for sygepleje/humanisme (generalister), men s-
radiografernes faglighed indenfor sygepleje/humanisme er målrettet onkologien (specialister), altså det
stråleterapeutiske speciale. Derudover kommer s-radiograferne jo direkte fra uddannelsen med det
tekniske niveau, der skal til.
En anden myte er, at radiografer ikke kan den samme farmakologi. Det er heller ikke rigtigt
uddannelsesmæssigt har radiografer og sygeplejersker nøjagtig det samme pensum inden for farmakologi
og jeg ved eksempelvis, at på UCL er det en radiograf, der underviser sygeplejerskerne i farmakologi.
3
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 500: Henvendelse af d. 31/7-20 fra Charlotte Graungaard Falkvard vedr. forslag til potentiel hjælp til de manglende sygeplejersker
Modstand
I slutningen af 2018 sendte jeg min fagchef på rundtur på de største stråleterapi-afdelinger i landet med det
formål at tale med stråleterapimedarbejderne (sygeplejersker og radiografer) om, hvilke behov de har for
kurser og efteruddannelse. På en af afdelingerne blev fagchefen mødt med den klare holdning, at ledelsen
mente, at der blev uddannet for mange s-radiografer, og at ledelsens ønske er at holde efteruddannelsen i
stråleterapi i gang. Dette er for mig et klart vidnesbyrd på, at man ikke ønsker at benytte de fagpersoner,
der er uddannet til specialet samtidig med, at man gerne bruger penge på efteruddannelse.
Som et faktuelt eksempel kan nævnes, at man på et stort Universitetshospital har søgt efter en
sygeplejerske til stråleterapien, uden at kunne få ansøgere eller kvalificerede ansøgere. Genopslaget er
fortsat rettet alene mod sygeplejersker, til trods for viden om at et bredere søgefelt med radiografer er en
mulighed.
Der er ligeledes eksempler på andre små benspænd, som det vil være for omfattende og detaljeret, at
beskrive her, men som kan uddybes ved ønske derom.
Det er min oplevelse at modstanden primært findes i de lokale ledelser.
Danske Regioner
Jeg har for år tilbage gjort opmærksom på problemet overfor Danske Regioners Bent Hansen. Men han
meldte tilbage, at de ikke fra centralt hold i Danske Regioner kunne diktere de enkelte ledelser, hvem de
skulle ansætte, på trods af, at jeg påpegede det indlysende i at udnytte det specialuddannede personales
kompetencer ved at beskæftige dem på de højteknologiske afdelinger, de er målrettet uddannet til.
Jeg har siden været så heldig at Karin Friis Bach, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, havde tid
til et møde med mig og hun var meget lydhør og interesseret. Men ovenstående udfordring er jo ikke
lettere for hende.
Potentialet
Vi har i dag registreret mellem 50 og 60 arbejdsløse radiografer (fordelt på alle tre specialeretninger). Dertil
kommer et mørketal som jeg ikke kan redegøre for, men vi ved at vi har en del radiografer, der ikke er
registreret som arbejdsløse i A-kassen, fordi de har taget andet ufaglært arbejde (i Netto, på restauranter
m.v.). Disse er arbejdsløse radiografer, men ikke arbejdsløse i bred samfundsmæssig forstand. Jeg påpeger
her problemet med at uddanne mennesker til specialområder, hvor de ikke kan opnå beskæftigelse. Der er
også uddannede s-radiografer, der i dag har beskæftigelse inden for området for radiologisk
billeddiagnostik, da de har været afskåret fra at få beskæftigelse som s-radiografer i strålebehandlingen.
Vi laver med års mellemrum fremskrivninger af radiografer og vi kan se, at vi frem mod 2025 vil have et
betydeligt antal arbejdsløse radiografer (185), hvis ikke der sker noget, der rækker ud over de
forudsætninger, vi har lagt ind i fremskrivningen. Det kunne være sygeplejerskemangel, teknologisk
udvikling, kræftpakker m.v.
Generelt
Vi kender strukturerne fra for 50 år siden. Da radiografuddannelsen startede, skulle vi også gøre os
fortjente og bevise os selv, som de specialister vi var og er. Myten var dengang at patienter ville dø på
røntgenafdelingerne, hvis ikke der var en sygeplejerske til stede. I dag er der kun radiografer på de
4
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 500: Henvendelse af d. 31/7-20 fra Charlotte Graungaard Falkvard vedr. forslag til potentiel hjælp til de manglende sygeplejersker
radiologiske afdelinger, og undersøgelserne og behandlingerne er i dag langt mere komplicerede end de var
dengang. Så hvis vi tager historien til indtægt, så vil udviklingen alligevel ske på de stråleterapeutiske
afdelinger. Men jeg vil gerne skubbe lidt til udviklingen, når nu det kan give generel mening i forhold til
situationen nu og her.
5