Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20, Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2019-20
SUU Alm.del Bilag 49, UER Alm.del Bilag 2
Offentligt
2095890_0001.png
Redegørelse om
sundhedswearables
og big data
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
Indhold
Forord / 5
1. Hvorfor arbejde med wearables? / 6
Dilemmaet / 8
1.1 Fordele ved brug af data fra wearables i sundhedsvæsenet / 8
1.1.1 Udvikle ny forståelse af sygdom og nye behandlinger / 8
1.1.2 Udvikling af persontilrettede behandlinger / 8
1.1.3 Målrettet tidlig opsporing og den forebyggende indsats / 9
1.2 Udfordringer ved brug af wearables / 11
1.2.1 Personprofilering og handel med personfølsomme data / 11
1.2.2 Fra opsamling til profilering / 15
1.2.2.1 Opsamlede data og fremanalyserede personinformationer / 19
1.2.2.2 Hvor havner data? / 19
1.2.3 Kvaliteten af data og forudsigelser / 22
2. Etik: beskyttelse af privatliv og frihed / 24
2.1 En ret til privatliv / 24
2.2 Hvorfor skal privatlivet beskyttes? / 25
2.2.1 Frihed og tolerance / 25
2.2.2 Kontrol over egne informationer / 26
2.2.3 Overvågning / 27
2.3 Begrænsninger for frie valg / 28
2.4 Opsamling / 29
3. Hvornår rejser brug af wearables etiske spørgsmål? / 30
3.1 Forebyggelse og prioritering
inden for
sundhedsvæsenet / 30
3.1.1 Uopfordrede henvendelser og retten til ikke-viden / 31
3.1.2 Gode råd eller nedprioritering af de usunde / 31
3.2 Diskrimination og begrænsning af valgmuligheder
uden for
sundhedsvæsenet / 32
3.2.1. Forsikring og arbejde / 33
3.2.2 Forskelsbehandling af udsatte grupper / 34
4. Retlige rammer / 35
4.1 Indledning / 35
4.2 EU’s databeskyttelsesforordning / 36
4.3 National ret / 38
4.3.1 Databeskyttelsesloven / 38
4.4 Databeskyttelsesforordningen og –loven med fokus på beskyttelse af
individers frihed i forbindelse med sundhedsvæsenets anvendelse af
wearables / 40
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
4.4.1 Hvem har det retlige (data)ansvar? / 40
4.4.2 Behandling af oplysninger / 43
4.4.3 Særligt om profilering / 48
5. Hvordan kan personers data beskyttes / 50
5.1 Grænser for privatlivsbeskyttelse / 51
5.1.1 Sundhedsvæsenet opsamler og anvender data til bestemte formål / 52
5.1.2 Data opsamlet i sundhedsvæsenet til bestemte formål, men anvendt
til andre formål / 52
5.1.3 Data opsamlet og anvendt af private firmaer / 53
5.2 Konklusion / 55
6. Stillingtagen til anvendelse af datagenererede sundhedsdata / 56
6.1 Opsamling og anvendelse af data (herunder data genereret fra
kommercielle apps) / 57
6.1.1. Anbefaling 1. Behandling: Bør sundhedsvæsenet anvende apps
udviklet af kommercielle udbydere? / 58
6.1.2 Anbefaling 2. Opsamling: Bør der eksistere et alternativ til at betale
med sine data? / 60
6.1.3 Anbefaling 3. Forebyggelse: Bør sundhedsvæsenet samkøre borgernes
data, opsamlet med wearables med data fra forskellige forvaltninger
mhp forebyggende tiltag? / 62
6.1.4 Anbefaling 4. Anvendelse af udledte sundhedsdata som del af
beslutningsgrundlaget eksempelvis hos forsikringsselskaber og
arbejdsgivere / 64
Bilag 1 Wearables i databeskyttelsesretlig belysning / 67
DEL I: INTRODUKTION TIL DATABESKYTTELSESFORORDNINGEN OG
DATABESKYTTELSESLOVEN / 67
1. De centrale regelsæt / 67
2. Hvornår gælder reglerne? / 69
3. Databeskyttelsesrettens reguleringsmodel og centrale definitioner af
aktører / 72
4. De grundlæggende databeskyttelsesretlige principper / 76
5. Kategorier af personoplysninger / 77
6. Databehandlingsgrundlag / 79
7. De registreredes rettigheder / 84
7.1 Informationspligt ved indsamling af oplysninger / 86
7.2 Indsigtsret / 91
7.3 Berigtigelse og sletning / 93
7.4. Indsigelse / 95
7.5. Automatiske afgørelser / 95
DEL II. CENTRALE ASPEKTER VED BRUG AF WEARABLES / 98
1. Samtykke som databehandlingsgrundlag / 98
2. De databeskyttelsesretlige principper / 104
3
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0004.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
2.1. Lovlighed, rimelighed og transparens / 104
2.2. Udtrykkelighed, saglighed og formålsbestemthed / 105
2.3. Proportionalitet (dataminimering) / 108
2.4. Datakvalitet / 108
3. Databeskyttelse via design og indstillinger / 110
4. Kravet om konsekvensvurderinger ved risikofyldt databehandling / 113
Bilag 2 Privacy-by-Design – Teknisk Notat / 116
1. Introduktion / 118
2.
k-anonymitet
/ 122
3. Differential Privacy / 126
4. Multiparty Computation / 129
5. Ukoblet Pseudonymitet / 132
6. Opsummering / 135
Referencer / 137
Redegørelse om sundhedswearables
og big data
© Det Etiske Råd 2019
ISBN: 978-87-92915-21-4
Grafisk tilrettelægning og illustrationer:
Peter Waldorph
4
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Forord
Denne redegørelse er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Det Etiske Råd i juni
2017.
Rådet vil gerne takke følgende eksperter for at have stillet deres viden til rådighed i
arbejdsgruppen:
Hanne Marie Motzfeldt, lektor ved JUR, Center for informations- og innovationsret,
Københavns Universitet,
Lars Kai Hansen, Professor, sektionsleder ved Institut for Matematik og Computer
Science, DTU,
Thomas Sonne Olesen, Partner, Lakeside A/S og
Thomas Hildebrandt, professor, datalogisk institut, Københavns Universitet
Fra Det Etiske Råd har følgende medlemmer deltaget i arbejdsgruppen: Poul
Jaszczak, Henrik Gade Jensen, Bolette Marie Kjær Jørgensen, Henrik Nannestad
Jørgensen og Jacob Giehm Mikkelsen. Gorm Greisen (indtil 31. december 2018) og
Lise von Seelen var formænd for arbejdsgruppen.
Rådet vil desuden takke følgende personer for at have bidraget med oplæg og viden
undervejs i processen:
Stephan Engberg, ejer af Open Business Innovation, Sofie Green, stud.mag., Kaj
Grønbæk, professor ved Institut for datalogi, Aarhus Universitet, Christian Damsgaard
Jensen, lektor ved sektionen System Security ved DTU Informatik, Jens Winther
Jensen, direktør for Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, Klemens
Kappel, professor i filosofi, Københavns Universitet, Gitte Kjeldsen og Marianne
Jørgensen fra projekt Tværspor i Horsens, Jørgen Schøler Kristensen, Lægefaglig
direktør, Hospitalsenheden Horsens, Johannes Kruse, stud. polyt., Henning Langberg,
professor på KU og direktør for Copenhagen Health Tech Cluster, Henriette Langstrup,
Lektor ved Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Københavns Universitet, Lisbeth
Nielsen, direktør i Sundhedsdatastyrelsen, Carsten Obel, professor ved Århus
Universitet, Kjeld Møller Pedersen, professor ved Institut for Virksomhedsledelse og
Økonomi, Thomas Ploug, professor i anvendt etik ved Aalborg Universitet, Nanna
Skovgaard, kontorchef i Sundheds- og Ældreministeriet, Tore Tennøe, direktør for
Teknologirådet, Norge, Christoph Thuemmler, Professor of health, Edinburgh Napier
University, Casper Wichmann, ThinkChina.dk Coordinator, Københavns Universitet.
Anne Lykkeskov har udarbejdet udtalelsen i rådets sekretariat, Ulla Hybel har
udarbejdet kapitel 4 om de retlige rammer.
Udtalelsen er vedtaget på rådets møde august 2019.
Anne-Marie Gerdes
Formand for Det Etiske Råd
Christa Kjøller
Sekretariatschef
5
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0006.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
1. Hvorfor arbejde med wearables?
W
earables er redskaber til at opsamle de data, som er en væsentlig del af råstoffet
i den
omstilling af sundhedsvæsenet,
som centrale aktører såvel i Danmark som
internationalt er i gang med at iværksætte.
Overalt i den vestlige verden taler man i disse år om, at den nuværende model
for sundhedsvæsenet ikke vil kunne finansieres om 20 år.
1
Fra 2000 til 2017 er de
offentlige sundhedsudgifter i Danmark steget med 69% i faste priser, så de i 2016
udgjorde 9,8% af BNP.
2
Fremover vil vi leve længere, så befolkningerne bliver ældre.
I Danmark vil andelen af ældre over 75 år fordobles de kommende 30 år, og selvom
sundhedstilstanden hos de ældre er for opadgående, er der alligevel flere, som vil
leve med de mest udbredte kroniske sygdomme.
3
Med uændret behandlingsregime
vil dette betyde et øget pres mod sundhedsvæsenet.
Wearables er redskaber til indsamling af data om såvel brugerens adfærd
(fx motion, søvn, spisevaner og psykisk velbefindende) som fysiologi
(blodtryk, puls, stofskifte mm).
I det følgende bruges betegnelsen Wearables om alle devices, vi bærer
på os, og som registrerer data om os. Mobiltelefoner, skridttællere og
smartwatches er således eksempler på wearables.
1
2
3
Thuemmler, Christoph. 2017. The case for health 4.0. In Thuemmler, Christoph and Chunzue Bai eds
Health
4.0: How virtualization and big data are revolutionizing healthcare.
Springer.
Rasmussen N og L Kristensen. 2019. De offentlige sundhedsudgifter er steget markant mere end de øvrige
offentlige udgifter siden 2000.
DST Analyse 2019.1.
Sundheds- og ældreministeriet, Danske Regioner og KL. 2017.
Strategi for digital sundhed 2018 – 2022.
Danske
Regioner. 2017.
Sundhed for alle - vision for et bæredygtigt sundhedsvæsen.
6
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0007.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Politisk ses digitaliseringen som en mulighed for at overgå til en mere proaktiv og
effektiv organisering af sundhedsvæsenet. Det skal blandt andet muliggøres af
udnyttelsen af de mange, detaljerede data om hver enkelt, det er blevet muligt at
indsamle.
Disse data skal gøre det muligt at udvikle bedre behandlinger og decentralisere
sundhedsvæsenet.
Der er mange definitioner af Big Data, og de fleste lægger vægt på den
voksende teknologiske evne til at opsamle, opbevare og behandle
den stadigt voksende mængde, hastighed og variation i data. Data er
altså ”Big” i to henseender: For det første mængden og variationen af
tilgængelige data. For det andet omfanget af analyser (analytics), man
kan anvende til at udlede informationer om fx personer, fra den samlede
datamængde.
Mange taler om
et paradigmeskift i sundhedsvæsenet,
som baserer sig på Big Data.
Betegnelsen bruges bredt om den overflod af data, det er blevet muligt at registrere
og lagre fra en mængde kilder såsom sensorer og wearables, men også fra internet-
aktivitet, sociale medier, GPS-sporing, e-mails og alle de ting, som er koblet op på
nettet, og som indsamler data.
Når alle disse ustrukturerede data kan få værdi, er det bla fordi, man er i gang med
at udvikle kunstigt intelligente systemer, som kan behandle mængder af data
og finde mønstre, som kan generere en mængde ny viden. I sundhedsvæsenet
er forhåbningen, at de digitale data kan kombineres med registerdata, herunder
genetiske data, og være med til at give et mere samlet billede af sygdomme og
generere kvalitativt nye behandlinger. Mangefacetterede data om hver enkelt skal
gøre det muligt at individualisere behandlingen og vælge den, som vil virke bedst på
den enkelte patient. Nytten af data stiger med mængden, for når genetiske data kan
kobles med som minimum andre sundhedsdata, men også gerne data om adfærd
og sociale forhold, bliver det muligt at få detaljeret viden om hver enkelt, som gør, at
man muligvis vil kunne behandle sygdomme bedre og mere effektivt.
4
Når man ligefrem taler om et paradigmeskift i sundhedsvæsenet, skyldes det, at man
forventer, at den nye viden vil muliggøre en omstilling fra at behandle sygdomme,
når de er opstået, til at holde os raske længere ved at opdage tegn på sygdomme
tidligt og forebygge dem, før de opstår. Bliver borgerne alligevel syge, kan de i højere
grad behandles i eget hjem med hjælp fra praksissektoren, kommunerne og private
aktører.
5
De kan selv tage aktivt del i behandlingen, og også her skal data fra de
mange sundhedswearables, som også danskerne anvender, spille en væsentlig rolle.
4
5
Højgaard, B. og J. Kjellberg. 2017.
Fem megatrends der udfordrer fremtidens sundhedsvæsen.
KORA.
Ibid.
7
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0008.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
De vil gøre det muligt for borgeren at registrere forskellige data af betydning for
vedkommendes sygdom og sende dem digitalt til behandlerne, som kan tage kontakt,
hvis tallene udvikler sig i forkert retning. Mange behandlinger vil også kunne foretages
vha telemedicin.
6
Dilemmaet
Wearables og de data, de indsamler, ser altså ud til at komme til at spille en positiv
og nødvendig rolle, såvel i forhold en påkrævet omstilling af sundhedsvæsenet, som i
bedre forebyggelse og behandling af den enkelte patient. Målet er altså at opnå større
livskvalitet for borgerne samtidig med en bedre samfundsøkonomi.
De store mængder personfølsomme data, som genereres, vil dog også kunne
anvendes på måder, som vil kunne begrænse borgernes grundlæggende frihed og
selvbestemmelse. Det er altså vigtigt at sikre transparens om brugen af data allerede
i den indledende fase, og at lovgiverne forholder sig til, hvordan området skal
reguleres, så der tages højde for de omfattende etiske problemer, udviklingen også
kan føre til. Dette dilemma er emnet for den følgende rapport.
1.1 Fordele ved brug af data fra wearables i sundhedsvæsenet
1.1.1 Udvikle ny forståelse af sygdom og nye behandlinger
Som nævnt kan de mange data anvendes til forskning i sygdomme og udvikling af
nye behandlinger, som vil komme alle patienter til gode. Her er tale om brug af data
på populationsniveau, hvor formålet med databehandlingen er at finde generelle
tendenser og mønstre, som kan forklare, hvordan sygdomme opstår, og hvad der får
dem til at udvikle sig mhp at designe mere effektive behandlinger. Her indgår data
om enkeltpersoner i en samlet vidensbase, men fokus er ikke på den enkelte person.
Man arbejder derfor på at designe systemer, som kan sikre de enkelte deltageres
anonymitet og nedbringe risikoen for de-anonymisering af deltagerne i databaserne.
Forskningsprojekter skal følge gældende regler for registerforskning.
1.1.2 Udvikling af persontilrettede behandlinger
Den bedre forståelse af sygdomme på det overordnede niveau følges af en øget
forståelse for betydningen af den enkelte patients individuelle biologi og fysiologi
i forhold til at udvikle sygdomme. Der forskes meget i genetikkens betydning for
sygdomsudvikling, og hvorfor fx forskellige genvarianter kan føre til brystkræft for
nogle, mens de samme genvarianter ikke nødvendigvis udvikler sig til brystkræft hos
andre.
7
Men genetikken giver kun en del af forklaringen på, hvorfor en person bliver syg,
og hvilken medicin der vil virke bedst på netop den person. Man ved stadig kun lidt
om sammenhængene, men blandt mange andre faktorer har det fysiske og sociale
6
7
Sundheds- og ældreministeriet et al. 2017.
Sundheds- og ældreministeriet og Danske regioner. 2017.
Personlig Medicin til gavn for patienterne
– Klar diagnose, Målrettet behandling, Styrket forskning.
8
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0009.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
miljø, personen lever i, stor betydning, og det samme har personens adfærd: hvor
meget man motionerer, hvilke fødevarer man spiser – og hvor mange – hvor meget
man sidder stille, hvor meget og hvor godt man sover osv Mange af disse faktorer
kan måles med wearables, ligesom nogle wearables også måler fysiologiske data
som puls, hjerne- eller hjerteaktivitet, stoffer i blodet osv. Desuden anvender
nogle brugere apps til at indtaste data, som kan betegnes som ekstra følsomme,
såsom psykisk velbefindende. Når alle disse data kombineres med traditionelle
sundhedsdata, kan de bidrage med væsentlige brikker i et detaljeret billede af
patienten, og dermed være med til at muliggøre en personrettet behandling af hver
enkelt.
Her er altså tale om data, som ikke skal anonymiseres, fordi det har betydning, at
man kan koble dem til den enkelte person. Det er derfor særdeles vigtigt, at data
behandles fortroligt, og sundhedsvæsenet har opbygget omfattende systemer til
at sikre mod, at uvedkommende får adgang til patienternes data. I det omfang,
sundhedsvæsenet selv får udviklet de apps, de opfordrer patienterne til at anvende
til at opsamle data til brug for deres behandling, vil de være forpligtet til at sikre disse
data på samme måde.
Her er dog en udfordring, for ofte vil det offentlige sundhedssystem hverken have
kompetencer eller ressourcer til at udvikle en relevant app til alle de målinger, de
har behov for i forhold til at behandle en patient. Det kan derfor være oplagt for en
behandler at anbefale sin patient at anvende en kommercielt udviklet app, som
vedkommende ved, kan måle de ønskede data. I det tilfælde vil de data, patienten
registrerer, altså blive lagret – ikke på sundhedsvæsenets sikrede platform (hvor
der også sker fejl, men hvor intentionen er at give patienten mest mulig kontrol
over sine data), men derimod på app-udbyderens server. Som oftest vil patienten
ved download af app’en blive afkrævet et samtykke til, at udbyderen kan anvende
vedkommendes data til viderebearbejdning, samkøring og salg. Det vil altså sige, at
disse data ikke er beskyttet i henhold til sundhedsvæsenet standarder. Dette vil vi
komme tilbage til.
1.1.3 Målrettet tidlig opsporing og den forebyggende indsats
Et vigtigt element i gentænkningen af sundhedssektoren er som nævnt satsning på
forebyggelse og tidlig opsporing af tegn på sygdom.
8
Potentielt giver anvendelsen af
data mulighed for mere effektiv forebyggelse, end man hidtil har været i stand til.
For personer, som allerede er i kontakt med sundhedsvæsenet, kan løbende
dataindsamling og monitorering vise tidlige tegn på sygdomsudbrud, og muliggøre
tidlig indgriben ved tegn på forværring af tilstanden. Der arbejdes fx en del på
at frembringe algoritmer, som kan forudse, hvilke patienter som efter afsluttet
behandling er i risiko for forværring og akut genindlæggelse.
8
For en yderligere behandling af dilemmaet om henvendelser vedr forebyggelse af sygdom, se Det Etiske Råds
udtalelse om Tidlig opsporing af sygdom fra 2019: http://www.etiskraad.dk/~/media/Etisk-Raad/Etiske-Te-
maer/Forebyggelse/Publikationer/DER_udtalelse_Tidlig_opsporing_af_sygdom_2019.pdf
9
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0010.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Nogle er dog skeptiske overfor bestræbelserne, fordi meget tyder på, at årsagerne
til genindlæggelse ikke så meget skyldes medicinske forhold, som de skyldes
patienternes sociale vilkår.
9
Et amerikansk studie fandt, at patienter, som boede i
meget fattige områder, havde 24% højere risiko for at blive genindlagt end andre
sammenlignelige patienter.
10
Andre studier peger på, at faktorer som alder, køn og
race også har betydning for genindlæggelse. Desuden har gifte patienter i alle studier
en reduceret risiko for at blive akut genindlagt.
11
Med Big Data er det muligt at fremstille programmer, som kan tage højde for de
mange – også ikke-medicinske – faktorer, som spiller ind i forhold til en persons
helbredstilstand. Det kan man gøre ved at inddrage data fra flere forskellige
myndigheder og dermed få et mere omfattende billede af personen.
Således kører der på Hospitalsenheden Horsens et forskningsprojekt, ”Tværspor”,
som skal undersøge, om dataanalyse kan bruges til at forudsige, hvilke patienter
der vil blive indlagt akut inden for det næste år. Her indsamles data om de enkelte
borgere på tværs af de fire kommuner i Horsens-klyngen, områdets praktiserende
læger og hospital. Man håber, at projektet vil resulterer i en afprøvet model for
vurdering af den enkelte patients risikoprofil og for tilbud om en tværsektoriel
indsats, der kan udbredes til flere klynger.
12
Man ser også på andre områder bestræbelser på at anvende data til at forudsige
hændelser. Eksempler er såkaldt
predictive policing
, hvor politiet anvender
algoritmer til at forudse, hvor det er sandsynligt, at forbrydelser vil blive begået,
og hvem der kunne tænkes at ville begå dem.
13
På det sociale område har Gladsaxe
kommune herhjemme foreslået en model til at finde frem til udsatte børn ved at
sammenkøre data fra bla sundhedsplejen, tandplejen, dagtilbud og Jobcentret.
14
I
begge tilfældet er målet, at myndighederne skal kunne henvende sig til de borgere,
som identificeres som værende i risikogruppen, mhp at forebygge hhv kriminalitet og
svigt af børn.
Men i princippet vil data fra endnu flere områder kunne øge muligheden for at
lave præcise forudsigelser. En række private firmaer opsamler privatpersoners
sundhedsdata fra fx motionsapps, og kombinerer dem med data fra en lang række
andre digitale kilder. Det kan de gøre, fordi de kan følge enkeltpersoner på tværs af
forskellige tjenester, platforme og devices på nettet ud fra vedkommendes identiteter
9
10
11
12
Chen et al. 2017. Machine learning and prediction in medicine, beyond the peak of inflated expectations.
New England jounal of medicine.
376;26.
Hu et al. 2014. Socioeconomic status and readmissions: Evidence from an urban teaching hospital.
Health
Affairs
vol. 33, no. 5: 778–785.
Nagpal, M. and R. Samavi. 2016.
Using big data & analytics to predict hospital re-admissions.
Working Paper
# 56. Hamilton: McMaster eBusiness Research Centre.
Region Midt news. 2017.
Ny viden om patientadfærd skal gøre sundhedsvæsenet mere proaktivt
http://www.rm.dk/om-os/aktuelt/nyheder/nyheder-2017/april-17/ny-viden-om-patientadfard-skal-go-
re-sundhedsvasenet-mere-proaktivt/ (tilgået 1. juli 2019).
Se fx Shapiro, Aaron. 2017. Reform predictive policing. Comment.
Nature
Vol. 541, 26 January.
Gladsaxe commune. UÅ.
Strategi for Tidlig indsats 2016-19. Familier der lykkes.
13
14
10
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0011.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
fra email-adresser, telefonnumre, ID’er fra smartphones, computere og brugerkonti.
15
Montgomery et al (2018) beskriver, hvordan amerikanske firmaer fx anvender store
datamængder om individer fra en lang række online og offline kilder til at udlede,
om de har bestemte sygdomme eller er i risiko for at udvikle dem. Det kan de fx gøre
ved at sammenligne de opsamlede data fra en person med adfærden hos mennesker
med bestemte sygdomme. Hvis de finder ligheder, vil de udlede, at personen også er i
risiko for at udvikle disse sygdomme.
16
1.2 Udfordringer ved brug af wearables
De store fordele, som kan høstes ved brug af Big data på sundhedsområdet, følges
imidlertid af nogle ulemper, som ikke umiddelbart er synlige, fordi de langt hen ad
vejen foregår uden vores vidende. Men de fleste er enige om, at problemerne med
beskyttelse af de omfattende mængder personfølsomme data er store og til dels
uløste. Det skyldes ikke mindst, at en stor del af sundhedsdata opsamles af apps
udviklet af private firmaer, som har et andet formål med opsamlingen, end sundheds-
væsenet, nemlig at opsamle data om personen, som kan sælges for at dække firmaets
udgifter til at fremstille app’en. Dette har betydning for, hvilke spilleregler der gælder
for omgangen med og anvendelse af data.
Der arbejdes fra mange sider på at designe systemer, som kan sikre privatpersoner
ejerskab over deres egne data og kontrol over, hvem der anvender dem. Det er dog
ikke i dag muligt at sikre dette i alle situationer, som det fremgår af bilag 2 til denne
redegørelse: ”På nuværende tidspunkt har vi ikke kendskab til et system eller et
teknisk redskab, der kan forhindre, at privatpersoners data opsamles, identificeres og
kombineres med henblik på profilering, hvis ikke servicen selv har implementeret det
i deres system. Privatpersoners privacy kan ikke sikres, når først en service har dine
data. Det er derfor vigtigt at brugeren undersøger og gør sig overvejelser om, hvilken
sikkerhedsgaranti og tekniske redskaber en elektronisk service tilbyder.”
17
1.2.1 Personprofilering og handel med personfølsomme data
Som allerede nævnt lagres de sundhedsrelaterede data om fx motions-, kost- og
søvnvaner, man fx opsamler med sin mobiltelefon eller en anden wearable, ikke
på mobil, fitness-ur osv. I stedet bliver de indsamlet og gemt på serveren hos den
producent, som har solgt eller fremstillet ens device. Man kan sige, at man ejer
mobilen men ikke de data, som ligger på den, dem kontrollerer ejeren af serveren, og
ofte har firmaet sikret sig vidtgående ret til at bearbejde data og sælge dem videre.
18
15
16
Christl, Wolfie.
2017.
Corporate Surveillance in everyday life - How Companies Collect, Combine, Analyze, Trade,
and Use Personal Data on Billions.
Vienna: Cracked Labs, p 9.
Montgomery, K. Chester J and Kopp, K. 2018. Health Wearables: Ensuring Fairness, Preventing Discrimina-
tion, and Promoting Equity in an Emerging Internet-of-Things Environment.
Journal of Information Policy,
Vol. 8:. 34-77.
Se bilag 2: Kruse, Johannes & Lars Kai Hansen. 2018.
Privacy-by-Design - Teknisk Notat.
Piwek et al. 2016. The Rise of Consumer Health Wearables: Promises and Barriers.
PLoS Med
13(2), 4.
17
18
11
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0012.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Hvor og hvordan
opsamles data?
Firmaer får deres betaling gennem salg af data som opsamles fra
wearables, mobiltelefon-apps (som enten selv registrerer
– eller brugeren indtaster – data om kost, motion, søvn, tanker,
bevægelser (gps)), computere (sociale media posts, søgninger,
browserhistorie, mails, internethandel, hastighed af tastning,
ordvalg), dankortkøb, elforbrug, data fra the internet of
things (biler, tv, køleskabe osv) mmm.
Vi trykker accept, accept, accept...
Accepter
OK
Accepter
OK
Accepter
OK
12
12
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0013.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Firmaer lokaliserer personers identiteter
via e-mailadresser, telefonnumre, ID'er fra
smartphones, computere og brugerkonti,
og følger dem på tværs af forskellige
tjenester, platforme og devices.
Accepter
OK
Accepter
OK
Accepter
OK
Accepter
OK
13
13
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0014.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Når det kan lade sig gøre, skyldes det systemet med elektroniske
tilsagn,
som
de fleste brugere rutinemæssigt afgiver, når de fx downloader en motionsapp.
Persondataforordningen opstiller ganske vist beskyttelser i form af krav til ud-
formningen af de betingelser, som accepteres, men reelt er det en forsvindende lille
del af forbrugerne, som overhovedet læser betingelserne, før de giver deres tilsagn.
En årsag til, at alle rutinemæssigt giver tilsagn, angives ofte at være de lange, juridiske
tekster, som er svære at forstå og tidskrævende at læse. I USA, som ikke er omfattet
af forordningen, har forskere beregnet, at hvis en typisk amerikansk internetbruger
faktisk ville læse alle de aftaler ord for ord, som de indgår ved at trykke accept, skulle
de bruge 244 timer om året eller 40 minutter om dagen på det.
19
Men selvom teksterne gøres kortere og mere pædagogiske, tilbagestår det forhold,
at de færreste gør sig klart, hvor omfattende tilsagn de afgiver, og hvad deres data
faktisk kan anvendes til. Man kan sige, at belønningen ved at acceptere er meget
håndgribelig og øjeblikkelig – man får adgang til en app eller et program, som man
står og mangler her og nu. Ulempen ligger ude i fremtiden og er for de færreste
konkret nok til, at de kan forholde sig til den.
Det er for de fleste uklart, hvor omfattende tilsagn de afgiver, fordi de ikke har indsigt
i, hvordan forskellige firmaer anvender deres umiddelbart set uskyldige data. Men
det er kombinationen af mange i sig selv ubetydelige data, som giver mulighed for at
udlede omfattende personlige oplysninger om personer. Fx angiver konsulentfirmaet
McKinsey, at de arbejder med at forudse akutte indlæggelser ved at analysere data
om personer på denne måde:
I et projekt udført for en stor, amerikansk kunde anvendte vi data om demografi,
familie struktur, forbrug (fx indkøbsvaner, bil-ejerskab osv) til at konstruere et
social isolations-index (en variabel konstrueret for at måle hvert individs grad af
sociale forbindelser) for en målgruppe. Når dette blev kombineret med data om
skadesanmeldelser, kunne index’et anvendes til mere præcist at forudse, hvilke
personer indenfor grupper med kroniske sygdomme som mest sandsynligt ville
opsøge omkostningstunge akut-modtagelser eller blive indlagt på hospital.
20
Når man køber en bil eller en vare på nettet, så er det formentlig uklart for de fleste,
at man samtidig har givet samtykke til, at ens personlige oplysninger kan samkøres
med det formål at forudse ens risiko for akut indlæggelse. Eksemplet er fra USA, i
Europa ville nogle af disse data ikke kunne bruges i de nye sammenhænge uden
fornyet samtykke fra de registrerede, men det viser teknologiens mulighed for at
sammenkøre personlige data, fremstille personprofiler og konstant monitorere
enkeltpersoners færden på en måde, der nærmer sig egentlig overvågning.
19
20
McDonald et al. 2008. The Cost of Reading Privacy Policies.
A Journal of Law and Policy for the Information
Society.
Vol. 4, no 3, p 560.
McKinsey’s Healthcare Systems and Services Practice. 2012. Changing patient behavior: the next frontier in
healthcare value, p 68. Tilgængelig på:
http://healthcare.mckinsey.com/sites/default/files/791750_Chan-
ging_Patient_Behavior_the_Next_Frontier_in_Healthcare_Value.pdf (egen oversættelse). Tilgået 260919.
14
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0015.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Når en app eller et internetprogram stilles gratis til rådighed, skyldes det, at
udbyderen får sin betaling ved at få adgang til ens data. Disse data har en værdi for
udbyderen, som vedkommende kan realisere på anden vis. Men præcis hvordan køb
og salg af data foregår, og hvad det kan betyde på langt sigt, er nok meget uklart for
de fleste.
Der er tale om en udvikling, som startede i internettets ungdom i 1990’erne.
Her opstod den norm, at tjenester på nettet i reglen var gratis, og udbyderne af
internettjenester fik i stedet deres indtjening ved at sælge annoncer. For at tiltrække
annoncører, anvendte udbyderne de digitale data, de fik adgang til om deres
brugere, til at kategorisere brugerne og opdele dem i livsstilsgrupper, så de kunne
tilbyde annoncørerne at målrette deres markedsføring til præcis de forbrugere,
som kunne være interesserede i deres produkt. Derved fik data om brugeren værdi
for udbyderen, og brugeren kunne betale for tjenesten ved at give tilsagn om, at
udbyderen til gengæld fik lov at bruge disse data kommercielt.
Brugen af data til at skræddersy annoncer til forbrugeren er et eksempel på en
anvendelse af big data, som synes uproblematisk og endda som en fordel for
forbrugeren. Med årene er indsamlingen og bearbejdningen af data om hver enkelt
imidlertid vokset, og i dag foregår der en meget omfattende overvågning af vores
digitale adfærd mhp at kunne lave meget omfattende personprofilering af hver enkelt
bruger. For jo mere omfattende viden, udbydere har om en person, jo større værdi har
den ved videresalg. Data får de fra de forskellige devices, websider og elektroniske
apparater, som indsamler data om os. Alt det vi gør, både offline og online, sætter
digitale spor – alle køb vi foretager med kreditkort, hver søgning vi foretager med
søgemaskiner, alle bevægelser vi gør med telefonen i lommen, alle ’likes’ vi giver.
21
Med digitaliseringen og det, man har kaldt
The Internet of Things
(IoT), er der kommet
endnu flere datamaskiner, såsom ure, biler osv, som også registrerer og lagrer
oplysninger om vores færden.
22
Ved at lokalisere personers identiteter fra e-mailadresser, telefonnumre, ID'er fra
smartphones, computere og brugerkonti, er det muligt at følge dem på tværs af
forskellige tjenester, platforme og devices. Dermed kan de samle data om personen
fra mange kilder, såsom fra sociale medier, wearables, sensorer, internet køb,
e-mails, videoer, åbne offentlige registre,
23
forskellige selskabers kunderegistre mm.
Informationerne samkøres og analyseres.
24
1.2.2 Fra opsamling til profilering
De data, som opsamles på sundheds-wearables, kombineres altså, hos fx marketing-
firmaer eller store internationale firmaer som Google, Facebook eller Amazon, med
21
22
23
Grassegger et al. 2017. The data that turned the world upside down.
Motherboard
28. Januar.
Teknologirådet og Datatilsynet i Norge. 2017.
Personvern 2017: Persontilpasning og kunstig intelligens,
10.
Datatilsynet nævner Statstidende, CVR, Bilbogen, Motorregistret o. lign. som eksempler på offentligt tilgæn-
gelige registre (se: https://www.datatilsynet.dk/emner/internet-og-apps/behandling-af-oplysninger-fra-of-
fentligt-tilgaengelige-registre/). Tilgået 260919.
Executive Office of the President. 2014.
Big Data And Privacy: A Technological Perspective,
28.
24
15
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0016.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
personlige informationer fra alle de andre digitale kilder.
25
I dag er der utroligt mange
aktører, som køber og sælger data om personer, helt overvejende uden at personen
selv er klar over, at deres data handles og behandles.
26
Når data indsamlet om en person fra mange forskellige kilder kombineres, kan der
udledes mønstre vha algoritmer, som analyserer sig frem til meget private data
ud fra informationer, som, da de blev indsamlet, forekom at være ret trivielle. En
videnskabelig komité nedsat af tidligere præsident Obama giver som eksempler,
at en persons seksuelle præferencer kan udledes af deres indkøbsmønster, og at
hastigheden af klik med computermusen kan afsløre, at en person er ved at udvikle
Alzheimer’s sygdom, før personen selv er klar over det.
27
Man kan udlede disse private og personfølsomme oplysninger af data, fordi det har
vist sig, at der skal forbavsende få informationer om en person til, før man kan give et
vældigt præcist billede af personen. En meget anvendt model til at måle personlighed
er den såkaldte fem-faktor model.
28
Ved at bedømme kun fem egenskaber: åbenhed,
samvittighedsfuldhed, extroversion, samarbejdsvilje og følelsesmæssig stabilitet,
kan modellen udlede, hvor personen er placeret på de fleste kendte karaktertræk.
29
Forskere har vist, at disse egenskaber kan udledes af vores digitale adfærd på
mange måder. Fx har forskere fra Stanford University vist, hvordan ret basale digitale
registreringer kan bruges til at lave en psykologisk profil og udlede en mængde
personlige egenskaber, som folk vil betragte som private. De har fx lavet en model,
som ud fra en persons Facebook-likes med ret stor sikkerhed kunne udlede personens
seksuelle orientering, etnicitet, politiske synspunkter, religion, personlighed,
intelligens, køn, alder, hvor mange venner personen har mm. Forskerne angiver
desuden, at samme type oplysninger kan udledes af andre data som web-søgninger,
browser-historie, kreditkortkøb mm.
De siger endda, at oplysninger, som folk vælger at holde for sig selv, som fx deres
seksuelle orientering, kan afsløres ud fra de aspekter af deres liv, som de gerne
afslører, fordi de virker uskyldige og ukontroversielle – som fx at de motionerer, hvad
de spiser osv.
30
Sådanne bedømmelser af karaktertræk indgår også i personprofilerne.
25
Montgomery, K. Chester J and Kopp, K. 2018. Health Wearables: Ensuring Fairness, Preventing Discrimina-
tion, and Promoting Equity in an Emerging Internet-of-Things Environment.
Journal of Information Policy,
Vol. 8: 34-77.
Federal Trade Commission. 2014.
Data Brokers - A Call for Transparency and Accountability.
Ibid.
Goldberg, L. 1993. The structure of phenotypic personality traits.
American Psychology,
vol. 48, no. 1: 26–34.
Lambiotte BR, Kosinski M. 2014. Tracking the Digital Footprints of Personality.
Proceedings of the IEEE.
Vol. 102: 1934–1939.
Kosinski M, Stillwell D, Graepel T. 2013. Private traits and attributes are predictable from digital records of
human behavior.
PNAS:
110(15):5802–5).
26
27
28
29
30
16
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0017.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
PROFILERING INC.
Der skal forbavsende få informationer til, før man
kan give et vældigt præcist billede af en person. Kun
fem egenskaber kan udlede, hvor personen er placeret
på de fleste kendte karaktertræk (Fem-faktor modellen).
Disse egenskaber kan udledes ud fra Facebook-likes,
men også fra andre tilgængelige data som web-
søgninger, browserhistorie, kreditkortkøb mm.
Ved hjælp af
algoritmer
udleder aktører
personfølsomme
oplysninger som:
• Sygdomsdispositioner
• Seksuel orientering
• Etnicitet
• Politiske synspunkter
• Religion
• Personlighed
• Intelligens
• Køn
• Alder
• Antal venner
mmm.
Mange aktører køber og
sælger data om personer,
helt overvejende uden at
personen selv er klar over,
at deres data handles og
behandles.
17
17
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0018.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Hvordan laves person-
profiler og hvordan
videregives og sælges de?
Der er allerede firmaer, som
sælger data om folk, de har
analyseret sig frem til har – eller
er i risiko for at få – sygdomme.
Køn: Mand
Alder: 37 år
Status: Gift
Børn: 2
Uddannelse: Mellemlang
Beskæftigelse: Mekaniker
Etnicitet: Nordisk
Religion: Protestant
(ikke udøvende)
Sexualpreference: Bisexuel
Interesser: Fodbold,
bøger, biler
Sygdomme: Astma, tinitus,
disposition for diabetes,
depression.
18
18
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0019.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
1.2.2.1 Opsamlede data og fremanalyserede personinformationer
Man skal altså gøre sig klart, at de data, som florerer om en person på markedet, ikke
bare er dem, vedkommende har registreret i sin fitness-app eller afgivet ved at søge på
nettet. For disse førstehånds-data bearbejdes og bruges til at udlede andenhånds-’data’
om vedkommende, som herefter sælges videre. I profileringen indgår altså data som er:
• Oplyste data: som er afgivet direkte af personen
• Observerede data: som er registreret ved at følge personens aktiviteter
• Udledte data: fremkommet ved at analysere forskellige data om personen og nå
frem til antagelser eller forudsigelser om vedkommende.
31
Kvaliteten af de data, som firmaer udleder
fra andre data, afhænger naturligvis af
mange forhold, herunder troværdigheden af de oprindelige data og kvaliteten af de
algoritmer, som anvendes til at nå frem til de afledte data. Dette kommer vi tilbage til
herunder.
1.2.2.2 Hvor havner data?
Oplysninger fra sundhedswearables spiller en vigtig rolle i fremstillingen af
personprofiler, og sundhedstilstande og mulige sygdomsdispositioner er blandt de
faktorer, mange firmaer analyserer sig frem til. Dette sker især i USA, hvor det er tilladt
at annoncere for medicinske produkter.
32
Firmaerne bruger altså algoritmer til at analysere data om personer, så de kan
lave detaljerede profiler af dem. Nogle store firmaer angiver selv at have profileret
hundreder af millioner af personer.
33
De kan så gruppere personerne i kategorier – det
kunne fx være personer i risiko for at udvikle alzheimers – og sælge deres adresser til
firmaer eller andre, der ønsker at henvende sig meget målrettet til denne gruppe.
Montgomery nævner, hvordan et marketingfirma, AdRx Media, tilbyder sine kunder
at målrette deres annoncer mod kunder, som de har analyseret sig frem til har – eller
er i risiko for at få – sygdomme som:
allergier, astma og luftvejssygdomme, kræft,
influenza, diabetes, fordøjelsesproblemer, hjertesygdomme, mentale sygdomme,
osteoporose, alvorlige hovedpiner og migræne, seksuelle sygdomme, søvnforstyrrelser,
vægtproblemer og mere.
34
Det vil sige, at de samme redskaber, som folk bruger til at registrere deres motion,
kost og kropsfunktioner, også vil gøre dem til mål for meget personrettede
henvendelser fra kommercielle firmaer.
35
Men udover firmaer, som ønsker at anvende
personprofilerne til markedsføring, kan en række andre aktører være interesserede
i at få adgang til data om en persons sygdomme eller sygdomsdispositioner. I nogle
31
32
33
34
35
Christl 2017, 15.
Montgomery 2018.
Executive office of the president. 2014.
Big data, seizing opportunities, preserving values,
44.
Montgomery 2018.
Ibid.
19
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0020.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
hænder vil data kunne anvendes til skade for ophavsmanden; det kunne fx være
tilfældet, hvis arbejdsgivere, forsikringsselskaber, banker, realkreditinstitutioner osv
fik adgang til data:
Forsikringsselskaberne
er allerede igang med at overveje, hvordan data fra
wearables kan indgå i beregning af individuelle kunders forsikringspræmier. Flere
forsikringsselskaber, også i Skandinavien, giver allerede rabatter til kunder, som
indvilger i at dele oplysninger om deres adfærd med selskabet. Herhjemme har Alka
indtil april 2019 givet 25% rabat på bilforsikringer, hvis man installerede en boks, som
bla måler, om man kører for hurtigt.
36
I Sverige giver forsikringsselskabet Moderna
Forsäkring rabat til kunder, som indvilger i at anvende en app, der måler deres
skridt. De kan få op til 15% rabat afhængigt af, hvor mange skridt de går dagligt.
37
I USA har forsikringsselskabet John Hancock annonceret, at det vil ophøre med at
oprette traditionelle livsforsikringer og kun sælge interaktive policer, som måler den
forsikredes fitness og helbred vha wearables og smartphones og giver belønninger til
dem, der når bestemte fitness-mål.
38
Forsikringsselskaber har historisk anvendt data om kunderne til at differentiere deres
vilkår. Yngre mænd, som lige har fået kørekort, betaler således højere præmier end
andre forsikringstagere, fordi de statistisk set har flere ulykker og derfor er dyrere
for selskabet at forsikre. Folk, som bor i kvarterer med flere indbrud, betaler højere
forsikringspræmier end dem, der statistisk set har en lavere risiko for indbrud.
Kvinder får lavere pensionsudbetalinger end mænd, fordi tidligere generationer af
kvinder statistisk set har levet længere end mænd osv.
Hvis man differentierer yderligere ned til individniveau, vil nogle kunder kunne
få fordele af at dele deres adfærdsdata med forsikringsselskaberne. Mange vil
også se det som en fordel at kunne gøre noget selv for at få mulighed for at kunne
nedbringe sin præmie. Herhjemme rapporterede fagbladet 3F dog for nylig, hvordan
forsikringsselskabet AP blandt andet anvendte data, de uden kundens vidende havde
fået adgang til fra hendes løbeapp. Disse data anvendte de til delvis at frakende
hendes pension.
39
Her bliver kunden stillet dårligere, fordi forsikringsselskabet fik
disse data, men nogle vil argumentere for, at problemet her alene er, at selskabet har
skaffet sig adgang til kundens data uden samtykke. Grundlæggende er det retfærdigt,
at man belønnes for at gøre en indsats for at holde sig sund længst muligt – men at
man samtidig også har frihed til at vælge ikke at leve maximalt sundt, og til gengæld
accepterer at betale en højere forsikringspræmie for sit valg.
36
37
38
Se nærmere på Alkas hjemmeside: https://www.alka.dk/forsikringer/lp/farvel-boks
Moderna Försäkring. 2016. Nu kan vardagsmotion ge dig rabatt på din sjuk- och olycksfallsförsäkring.
Pressemeddelelse udsendt 11. februar.
Barlyn, Suzanne. 2018. Strap on the Fitbit: John Hancock to sell only interactive life insurance.
Reuters news
service
19. September (https://www.reuters.com/article/us-manulife-financi-john-hancock-lifeins/strap-on-
the-fitbit-john-hancock-to-sell-only-interactive-life-insurance-idUSKCN1LZ1WL).
Tilgået 260919.
Overgaard, N. 2018. Pensionsselskab overvågede kvindes løbe-app. Fagbladet 3F.
https://fagbladet3f.dk/artikel/pensionsselskab-overvaagede-kvindes-loebe-app (tilgået 130618).
39
20
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0021.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Andre vil være skeptiske overfor muligheden for at bruge adfærdsdata til at opnå et
godt helbred, fordi så mange faktorer spiller ind udover motion, og fordi mange, fx
miljøfaktorer, ikke er nogle, individer bare kan ændre. Ud fra denne tankegang er det
desuden uretfærdigt, hvis de, der i forvejen er stillet ringere pga et dårligt helbred,
skal ’straffes’ yderligere ved også at skulle betale en højere forsikringspræmie. Derfor
bør man tilstræbe en model for forsikring, som er mere solidarisk og mindre baseret
på opdeling af kunder efter detaljerede, individuelle risikoprofiler.
Uanset om man er positiv overfor muligheden for at bruge data til at leve
sundere, så man kan forebygge sygdomme, og man ligeledes er positiv overfor
at lade sund levevis påvirke forsikringspræmien, vil det være et problem, hvis de
individuelle sundhedsprofiler, algoritmerne regner sig frem til, er behæftet med
store usikkerheder. Grundlaget for at kunne påvirke ens helbred må naturligvis
være solidt, for at det giver mening. På nuværende tidspunkt er der sjældent solide,
videnskabelige data, som underbygger de datagenererede sygdomsfremskrivninger,
og erfaringsgrundlaget er særdeles kort.
Hvor det gælder forsikringsselskabernes brug af genetiske tests til at forudsige
arvelige sygdomme, er dette ikke tilladt i dag. Men såfremt big data også anvendes
til at prædiktere, om kunder har øget risiko for at udvikle sygdom, vil forsikrings-
selskaberne i princippet kunne anvende sådanne usikre datagenererede forudsigelser
som grundlag for at differentiere præmierne.
Mange forsikringsselskaber undersøger altså muligheden for at kunne anvende Big
data om deres kunder til at forudsige disses fremtidige sygdomme. Det sker dog,
ifølge Wall Street Journal, med forsigtighed, fordi forsikringsområdet er underlagt
mere striks regulering end marketingområdet. Herhjemme udviser Forsikring og
Pension en forsigtig tilgang og afventer signaler fra brugerne.
40
Men Wall Street
Journal beretter om adskillige firmaers forsøg med at anvende såkaldte ”predictive
modelling” systemer, som delvis baserer sig på data fra marketingfirmaer, og som har
vist lovende resultater.
41
I Storbritanien tilbyder firmaet HelthyHealth at forudsige
personers risiko for at udvikle over 800 sygdomme ud fra deres aktivitetsdata
opsamlet af telefoner og wearables. De tilbyder også forsikringsselskaber og
arbejdsgivere at lave helbredsvurderinger af deres kunder baseret på deres digitale
data.
42
Arbejdsgivere
eller potentielle arbejdsgivere kan være interesserede i, om deres
ansatte eller potentielle ansatte er sunde og raske, fysisk og mentalt. For arbejdstager
kan det desuden være en fordel at undgå jobs, som vil medføre helbredsproblemer,
fx vil det være uhensigtsmæssigt, hvis en bager har forhøjet risiko for melallergi. En
40
Forsikring og Pension hjemmeside. 2018. Vi vil gerne bruge jeres data – men ikke uden jeres accept. Se:
https://www.forsikringogpension.dk/nyheder/fp-forsikringsbranchen-til-danskerne-vi-vil-gerne-bruge-jeres-
data-men-ikke-uden-jeres-accept/. Tilgået 260919.
Scism, Leslie and Mark Maremont. 2010. Insurers Test Data Profiles to Identify Risky Clients.
Wall Street Journal.
Updated Nov. 19, 2010.
Se firmaets hjemmeside:
https://www.healthyhealth.uk/ (tilgået 2. juli 2019).
41
42
21
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0022.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
fordel ved at reducere sygdomsrisiko for arbejdstager er bedre muligheder for at
fastholde kompetente medarbejdere.
Nogle arbejdsgivere går aktivt ind i at monitorere medarbejderne, fx tilbyder
Falck
Healthcare
programmer til at hjælpe arbejdsgivere til at lette adgangen til sundhed
på arbejdspladsen og forebygge tab af erhvervsevne hos medarbejderne. De tilbyder
at forsyne medarbejderne med appen Howdy, som registrerer sundhedsdata for at
forebygge stress. Medarbejderen skal hver anden uge svare på fem spørgsmål, der
kan afgøre, om vedkommende er på vej til at havne i stress eller mistrivsel. Er det
tilfældet, kontaktes medarbejderen over telefonen af Falck Healthcares team af
psykologer.
43
De data, som opsamles på app’en, opbevares på app-firmaets server.
44
Personer som fx viser sig at leve usundt eller på anden måde risikobetonet, motionere
for lidt eller stresse for meget, vil alt andet lige kunne opfattes som mindre attraktive
ansatte end dem, der lever mere fornuftigt. Teknisk vil det også være muligt at
anvende data om levevis; motion, kost og bredere sundhedsrelateret adfærd for at nå
frem til forudsigelser om, hvem der har en forøget risiko for at blive syg i fremtiden.
Den type forudsigelser vil kunne spille ind i forhold til, hvem af flere ansøgere som
ansættes eller forfremmes, og hvem der står yderst ved en fyringsrunde
1.2.3 Kvaliteten af data og forudsigelser
Som nævnt indsamles big data på en række forskellige devices og fra en mængde
kilder, lige fra systematiske indsamlinger i sundhedsvæsenet til mere tilfældige data
opsamlet fra internetsøgninger eller digitale medier. Og ud fra algoritmer udledes
yderligere data fra de første data. Det giver selvsagt en lang række fejlmuligheder på
flere områder:
I sundhedsvæsenet kan der være en risiko i forhold til kvaliteten af data fra apps, især
i det omfang, det offentlige ikke selv har mulighed for at fremstille dem. De fleste
forestiller sig, at sundhedsvæsenet langt hen ad vejen må basere sig på apps udviklet
af private firmaer. Her støder man dog på den udfordring, at hovedparten af dem ikke
er godkendt til medicinsk brug; de er ikke standardiserede og der er store problemer
med sikkerheden. Som SIRI kommissionen angiver, kan hvem som helst lave en
app, og det er ”svært for forbrugerne at gennemskue, hvem der har programmeret/
finansieret app’en og hvilken viden om fx kost og motion, som app’en er baseret
på.”
45
Derfor foreslår de, at der udarbejdes en app-guide, som kan gøre det nemmere
for både borgere og sundhedspersonale at finde frem til gode sundhedsapps. Dette
i erkendelse af, at det vil være uoverskueligt for Danmark at udforme en egentlig
certificering af apps, og at dette må foregå internationalt.
Andre har ligeledes peget på, at de fleste wearables i dag befinder sig i en gråzone
i forhold til brugersikkerhed. De forskellige devices markedsføres med løfter om at
43
44
45
Falck Health care pressemeddelelse 18. marts 2018. Falck Healthcare siger howdy til stress-app.
Baagø, Helle. 2016. Selvmonitorering vinder frem på arbejdspladsen.
DJØF-bladet
no 13, august.
SIRI kommissionen. 2018.
Samlede anbefalinger.
22
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0023.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
kunne forbedre brugens helbred eller fitness, men i hovedparten af tilfældene opgives
ingen empiriske undersøgelser til at underbygge disse løfter.
46
Spørgsmål der kan
stilles er, hvem der i sidste ende står inde for, at kvaliteten af de sundhedsdata, som
borgeren selv medbringer, er tilstrækkelig høj, og hvem der har ansvaret i forbindelse
med anvendelse af eksterne data?
47
En rapport fra EU-kommissionen peger på, at
der kan være risici for patienten fra flere kilder; en defekt device, en forkert diagnose
stillet af en sundhedsprofessionel på baggrund af unøjagtige data, en fejl fra en IT
specialist eller en patient som ikke anvendte sit device korrekt eller sendte de forkerte
data til sin læge osv.
48
Samlet set er der for en stor del af wearables mangel på evidens
for intervention og problemer med såvel kvaliteten som validiteten af data.
Inddrager man brug af andenhånds-data, som ikke er opfanget direkte af
sundhedsapps, men som er genereret vha algoritmer, så stiger usikkerhederne
naturligvis betydeligt.
Bruger man data til at forudse fremtidige hændelser, fx en persons risiko for at blive
syg, er de i sagens natur behæftet med store usikkerheder. De oprindelige indsamlede
data kan være fejlagtige eller mangelfulde. Hvor det drejer sig om observerede data
er en kilde til unøjagtighed, at man ikke har en kontekst med; fx kunne en ung mand
lave mange søgninger på fitness, men deraf kan man ikke udlede, at han motionere
– det kunne være at han blot lavede en skoleopgave om emnet. Men selv hvis de
anvendte data er korrekte, vil forudsigelserne naturligvis ikke blive bedre, end de
algoritmer, som blev anvendt til at nå frem til dem, og de berørte har sjældent indblik
i, hvordan algoritmerne er udformet.
Der er altså stor risiko for at nå frem til et forkert eller mangelfuldt billede af
personen, når det genereres på denne måde. Kosinski viser, hvordan en model
baseret på facebook-likes kan forudse forskellige egenskaber ved en person med
mellem 60% og 95% sikkerhed. Etnicitet kan således forudses med 95% sikkerhed,
mens modellen kun rammer rigtigt i 67% af tilfældene, når den forudser, om personen
tager stoffer.
49
Det vil altså sige, at selv hvor det drejer sig om at forudse etnicitet,
vil modellen tage fejl i 5% af tilfældene. Skulle man lægge disse data til grund for
behandling eller for at udregne forsikringspræmier, kan konsekvenserne for de
5% - 33%, hvor data forudsiges forkert, blive alvorlige. Hvis indsamlingen – og især
samkøringen - af data sker uden personens viden, har vedkommende ikke mulighed
for at opdage eventuelle fejl. Det norske Teknologirådet skriver om dette:
Hvis vi ikke
vet hvem som samler inn opplysninger om oss kan vi heller ikke be om innsyn i hvilke
opplysninger som samles inn. Vi får da heller ikke mulighet til å be om at opplysningene
slettes, eller at uriktige opplysninger korrigeres.
50
46
47
48
49
50
Piwek et al. 2016. The Rise of Consumer Health Wearables: Promises and Barriers.
PLoS Med
13(2),
Thuemmler 2017.
Mandag Morgen. 2017.
Sundhed i Skyen - Et kig ind i den digitale fremtid på sundhedsområdet.
Udarbejdet for
Danske Regioner.
European Commission. 2014.
Green Paper on mobile Health (“mHealth”).
COM(2014) 219.
Kosinski et al. 2013.
Teknologirådet og Datatilsynet i Norge. 2016, 53.
23
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0024.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
2. Etik: beskyttelse af privatliv
og frihed
S
om beskrevet ovenfor betyder disse års digitale udvikling, at store mængder af
personfølsomme informationer opsamles eller udledes om hver enkelt borger. Og
at disse data cirkulerer til en mængde forskellige aktører på måder, som i større eller
mindre grad er udenfor den enkelte borgers vidende og kontrol.
Det har fået mange debattører til at hævde, at det, vi kender som ’privathed’, ikke
længere er muligt at opretholde. Den digitale udvikling gør, at vi er overvågede og
gennemsigtige, og vi kan lige så godt vænne os til, at vi ikke længere har kontrol over,
hvem der har adgang til personfølsomme oplysninger om os.
I det omfang, dette er rigtigt, kan det siges at være et opgør med noget, der normalt
opfattes som et grundvilkår ved menneskelivet; at alle mennesker har en privat sfære,
hvor de kan være sig selv på en anden måde, end de kan i den offentlige sfære. Der er
nogle ting, de kan vælge at holde væk fra den offentlige sfære og kun dele med nogle få.
Men selvom det er den måde, vi er vant til, at tingene er, er det jo ikke sikkert, det
vil være et etisk problem, hvis vi må opgive ideen om at have et privatliv? Om – og i
givet fald hvorfor – det ville være et etisk problem at miste muligheden for privatliv,
er temaet for dette afsnit. Vi diskuterer også, om det at have et privatliv har værdi i sig
selv, eller om det især er værdifuldt som beskyttelse af noget mere grundlæggende:
frihed til at leve det liv, vi ønsker at leve.
2.1 En ret til privatliv
I flere internationale traktater optræder beskyttelse af privatlivet som en grund-
24
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0025.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
læggende ret. Således nævner FNs menneskerettighedserklæring fra 1948 retten
til ikke at udsættes for ”vilkårlig indblanding i private forhold, familie, hjem
eller korrespondance”
51
, og EU’s charter for grundlæggende rettigheder fra 2010
angiver at ”Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin
kommunikation.”
52
Alligevel er det faktisk ikke spor klart, hvad en sådan ret præcis omfatter, eller
hvordan den er begrundet. Antropologer har påvist, at mens alle kulturer har
noget, der anses for at være privat, så varierer det mellem forskellige kulturer,
hvad
der præcis anses for at være privat.
53
Ser vi på vores kultur, er det ved nærmere
eftertanke heller ikke entydigt, hvad der egentlig skal opfattes som privat og som
noget, man kan holde ude af det offentlige rum. Hvis retten omfatter for lidt, kan fx
alle vores sundhedsoplysninger lægges offentligt tilgængeligt på nettet. Men hvis
retten omfatter for meget, kan den bruges til at retfærdiggøre vold og undertrykkelse
indenfor hjemmets vægge, og nogens ’ret’ til privatliv kan bruges til at undertrykke
andres frihed til at leve deres liv, som de ønsker.
Så retten til privatliv er ikke absolut, og der foregår en livlig debat om, hvad den
egentlig dækker, og hvordan man kan begrunde sådan en ret. På det seneste
diskuteres det også, om det overhovedet – givet den teknologiske udvikling i disse
år – fortsat giver mening at tro, at vi kan holde nogle oplysninger om os selv private,
og om det egentlig ville være et problem, hvis muligheden for at have et privatliv
forsvinder.
2.2 Hvorfor skal privatlivet beskyttes?
2.2.1 Frihed og tolerance
Et bud på, hvorfor privatlivet er værdifuldt i liberale demokratier, er, at det beskytter
individers frihed og autonomi; deres muligheder for at vælge hvordan de ønsker at
leve.
54
Flere har argumenteret for, at det er en grundpille i samfund som vores, at individer
har frihed til privat at kunne vælge at leve efter deres egne værdier og interesser i
forhold til fx livsstil, religiøse eller ateistiske spørgsmål, seksuelle præferencer mmm.
Den amerikanske filosof, John Rawls, har vundet stor tilslutning til sine teorier om,
hvordan borgerne i liberale demokratiske samfund kan leve sammen, selvom de
vedvarende er uenige i spørgsmålet om, hvordan og efter hvilke overbevisninger, man
lever det gode liv. Hans svar var, at der må gælde forskellige regler på det politiske og
på det private område. På det politiske niveau bør den fælles lovgivning kun basere
sig på et begrænset sæt af politiske værdier: frihed og lighed sammen med adgang
51
52
53
54
FN. 1948.
Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
artikel 12.
Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder,
(2010/C 83/02), artikel 7.
Westin, Alan. 1984. The origins of modern claims to privacy. In Schoeman ed,
Philosophical dimensions of
privacy: an anthology.
DeCew, Judith. 2002. Privacy.
The Stanford Encyclopedia of Philosophy
(Spring 2015 Edition), Edward N. Zalta
(ed.)
25
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0026.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
til basale fornødenheder. Netop fordi disse værdier er så overordnede, vil mange
ideologier kunne acceptere dem og dermed acceptere lovgivning, som baserer sig på
dem. Staten må til gengæld være neutral i forhold til forskellige religioner, ideologier
og livsvalg, og give plads til, at borgerne privat har frihed til at leve på mange
forskellige måder, bare de respekterer disse overordnede værdier.
55
Den britiske filosof, John Stuart Mill, har ligeledes haft stor indflydelse med sine
tanker om værdien af, at borgerne i et demokrati har størst mulig frihed til at leve
deres liv på en måde, der er tro mod deres egen karakter. Han mener, denne frihed
skal være meget omfattende og kun begrænses der, hvor en persons opførsel skader
andre og deres mulighed for at leve, som de ønsker. At en person træffer valg, som
er ufornuftige eller forkerte, er ikke i sig selv grund til at forbyde dem – tværtimod
påpeger Mill, at samfund kun udvikler sig, hvis nogen udfordrer konventionerne og
gør ting, som andre slet ikke kan se perspektivet i. Mange af de vigtigste opfindelser
og fremskridt ville aldrig være sket, hvis ikke borgere havde frihed til at gå nye veje og
udfordre vanetænkningen.
56
Men hvis man skal kunne være fri til privat at leve på måder, som mange andre ikke
billiger, er det nødvendigt, at man kan holde visse tanker og handlinger private, siger
den amerikanske filosof, Thomas Nagel. Vi vil aldrig nå dertil, hvor intet af det, nogen
gør, vil frastøde andre, og hvis alle ens tanker og handlinger blev synlige for enhver,
ville der opstå evindelige konflikter. I mange år valgte homoseksuelle fx at holde
deres seksualitet for sig selv, fordi de blev forfulgt og diskrimineret imod, hvis andre
opdagede den, og der er stadig lande, hvor det kan være farligt at være erklæret
homoseksuel (det er tankevækkende, at dette er en af de private oplysninger, firmaer
som laver personprofiler rutinemæssigt ’afslører’). Nagel mener i det hele taget,
at civilisation og samarbejde ville være umulig, hvis alle kunne læse hinandens
tanker eller bralrede ud med deres holdning til andres valg eller værdier i alle mulige
situationer.
57
At kunne leve i overensstemmelse med ens egne ønsker til et godt liv forudsætter
frihed – under ansvar - men for at kunne udnytte friheden, uden at andre løbende
lader én vide, hvad de mener om ens valg og måske viser deres misbilligelse eller
afstandtagen, har man brug for privatliv, påpeger den hollandske filosof, Beate Rössler.
At blive kritiseret, eller diskrimineret er belastende, og derfor bør vi kunne trække os
tilbage til den private sfære og kun indvi dem, vi deler præferencer med eller bare har
tillid til vil være tolerante i forhold til, hvordan vi forvalter vores private liv.
58
2.2.2 Kontrol over egne informationer
Retten til privatliv kan altså siges at have en væsentlig funktion ved, at den beskytter
vores mulighed for at holde personlige informationer for os selv – eller til selv at
55
56
57
58
Rawls, John. 2005.
Political Liberalism.
Columbia classics in philosophy.
Mill, John Stuart. 1859.
On liberty.
2012 edition, Simon & Brown.
Nagel, Thomas. 1998. Concealment and Exposure.
Philosophy and Public Affairs,
27(1), 4.
Rössler, B. 2001.
The value of privacy.
Polity Press.
26
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0027.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
vælge, hvem vi vil dele dem med. Det kan være en beskyttelse mod misbilligelse fra
dem, der ikke deler vores værdier. Men det kan også være, påpeger Nagel, fordi der er
ting, vi ikke ønsker at dele med fremmede, selvom vi ikke frygter deres afstandtagen.
Fx kunne en overvægtig person frabede sig at diskutere sin vægt med sine kolleger.
Årsagen kunne måske være, at vedkommende satte stor pris på god mad og ønskede
frihed til at vælge dette fremfor at tilstræbe et langt og sundt liv, men personen
vidste, at nogle kolleger slet ikke ville kunne forstå den prioritering. Årsagen kunne
dog også være mere følsom; måske skyldtes overvægten tvangsbetonet overspisning
pga nogle barndomstraumer, som var smertefulde for personen at mindes. Her
beskytter privathedskonventionerne vedkommendes ret til ikke at indvi sine kolleger i
sine traumer, men kun at dele disse med sine nærmeste og måske med sin terapeut.
Dette er i overensstemmelse med den såkaldte
kontrolbaserede tilgang til privathed,
som har mange tilhængere. Som navnet siger, definerer tilgangen privathed som
muligheden for at kontrollere, hvem der skal have adgang til hvilke informationer
om en person. Det er vigtigt for os som autonome individer at kunne begrænse
myndigheders, arbejdsgiveres, forsikringsselskabers m.fl.’s adgang til informationer
om os. Der er naturligvis grænser for, hvad man kan erklære for at være private
oplysninger: Det kan være problematisk at sige til sin læge, at vedkommende ikke
må få at vide, hvordan man har det, eller til politiet eller sin ægtefælle, at man ikke
vil fortælle, hvor man befandt sig en given aften. Men det kan man godt sige til en
fjernere bekendt eller til sit forsikringsselskab.
Forskellen bunder naturligvis i de forskellige relationer, man har til disse personer
eller instanser; en given information om én selv kommer kun andre ved, hvis man har
en relation til dem, som berettiger dem til denne viden. Værdien af privathed ligger
ifølge denne opfattelse i at kunne vælge (inden for lovens grænser), hvem der må få
adgang til hvilke informationer om én selv. Hvor det gælder personlige informationer,
vil man ofte vælge kun at dele dem med sine nærmeste; dem man har nære relationer
til. Grunden til, at privathed er vigtig, er altså, at uden muligheden for at kunne vælge,
hvem der må vide hvad om én selv, ville det slet ikke være muligt at opretholde
forskellige relationer til forskellige mennesker og institutioner.
59
2.2.3 Overvågning
Vi anvender hele tiden smartphones og andre wearables samt en mængde andre
apparater, som efterhånden er koblet op på ’the internet of things’. Det, vi foretager os
her, registreres – ofte fordi vi giver samtykke til det uden helt at vide, hvad samtykket
omfatter. Informationerne bliver potentielt viderebearbejdet og videregivet i et
omfang, vi ikke har indsigt i.
Beate Rössler sammenligner det med situationen i det berømte tankeeksperi-
ment, Panopticon, som den britiske filosof, Jeremy Bentham, opstillede sent i det
18. århundrede. Bygningen var et fængsel designet sådan, at en vagt hele tiden
var i stand til at overvåge alle indsatte, uden at de vidste præcist, hvornår de blev
59
Rachels, J. 1975. Why privacy is important.
Philosophy & Public Affairs,
Vol. 4, No. 4, 331. Fried, Charles. 1984.
Privacy, a moral analysis. In Schoeman ed,
Philosophical dimensions of privacy: an anthology,
205.
27
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
overvåget. Problemet med en sådan diffus mulighed for overvågning er, påpeger
Rössler, at den vil få én til at ændre opførsel. Fordi andre muligvis kigger med, vil
man begynde at opføre sig som om, man bliver iagttaget. Og man vil ikke længere
være fri til at gøre de ting, som man ikke ønsker, at andre skal se. Fx tør man måske
ikke google en sygdom, man frygter at have, af frygt for, at oplysningen vil blive brugt
i en personprofil, som falder i de forkerte hænder. Tør man give sundhedsvæsenet
adgang til ens app, som måler hvad man spiser, hvor meget man sover og om man
føler sig deprimeret, hvis der er risiko for, at disse oplysninger deles med fx sociale
myndigheder? På længere sigt er der risiko for, at friheden til under ansvar at leve
efter sine egne værdier, undergraves.
2.3 Begrænsninger for frie valg
I det ovenstående er vi gået ud fra, at mennesker har frihed til at vælge deres
handlinger. Dette er imidlertid ikke en så selvfølgelig antagelse, som man kunne tro,
og filosoffer har diskuteret spørgsmålet om fri vilje i årtusinder uden at nå til enighed
om andet, end at der er mange begrænsninger for, at mennesker kan vælge helt frit og
uafhængigt af de omstændigheder, de er underlagt. Her skal vi ikke komme nærmere
ind på disse diskussioner men nøjes med at konstatere, at der på sundhedsområdet
er en del evidens for, at folks valg af livsstil og sundhedsrelateret adfærd ikke foregår
i et tomrum, hvor de vælger fuldstændigt frit på alle hylder. De er derimod i stor
udstrækning formet af personens omgivelser og sociale omstændigheder.
Empirisk kan man iagttage, at det ikke er en tilfældig mængde borgere jævnt fordelt
i befolkningen, som vælger at leve efter forskernes og sundhedsmyndighedernes råd
om, hvordan man lever sundt. Der er en påviselige social slagside i, hvem der lever
sundt, og hvem der ikke gør. Usund levevis ser ud til at være mere udbredt i de mindst
ressource- og købestærke socialgrupper, mens omvendt sund levevis er udbredt
blandt de veluddannede og ressourcestærke. I begge grupper ser man, at valg af
levevis ’går i arv’ fra generation til generation.
Det ser altså ikke ud som om, vores adfærd på sundhedsområdet er et udslag af hver
enkelts helt frie valg. Vi fødes jo trods alt ind i en familie og en kultur, som lærer os,
hvad der er god og attraktiv mad, hvor meget man skal spise, og hvor meget man
skal røre sig osv. Hver dag bekræftes man i den opfattelse, når man iagttager, hvad
menneskene omkring én gør, hvad der udbydes i butikkerne dér hvor man bor osv.
Usund levevis kan ligefrem være knyttet til vigtige fællesskaber, som kan gøre det
uønsket at ændre adfærd, eller svært at gøre, selv hvis man ønsker det.
På samme måde opstår der subkulturer i mere ressourcestærke segmenter af
befolkningen, som er velorienterede om de seneste kostråd, lægger cigaretterne på
hylden og har abonnement i fitnesscenteret. På den måde, vil mange hævde, er man
et produkt af sit miljø og ikke en person, som vælger frit blandt alle mulige måder
at leve på. Det vil være en hel del lettere for en veluddannet, ressourcestærk person
at forstå lægens anvisninger om omlægning af vedkommendes levevis og at rette
28
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
sig efter rådene, end det ville være for en person, som skulle bryde helt med sine
egne og familiens kost- og motionsvaner, og måske bruge flere penge på sund mad,
vedkommende slet ikke kunne lide. Derfor vil krav om sund levevis ramme socialt
skævt.
2.4 Opsamling
Det fremføres stadigt oftere, især af folk i IT industrien, at vi allerede nu ikke har
nogen privathed givet den digitale udvikling og massive generering af data. Der er
ingen måde, hvorpå vi kan beskytte personlige data længere, så vi kan lige så godt
vænne os til den nye realitet og lære at leve med den.
Hvis ovenstående argumenter er sande, vil det være etisk problematisk at anlægge
en sådan strategi. Vi har argumenteret for, at respekten for privatlivet beskytter
væsentlige værdier og er fundamental for såvel sammenhængen i demokratiske
samfund som for relationer mellem personer og myndigheder og mellem personer
indbyrdes.
Respekt for privatlivet har en vigtig funktion i at gøre det muligt for os at være fri
til at leve efter vores egne ideer om det gode liv – og hvis vi betragter frihed som
en væsentlig grundpille i liberale demokratier, er det fortsat vigtigt at værne om
privatheden. Samtidig er det også vigtigt at være opmærksom på begrænsningerne
for frie valg i forhold til de sociale omstændigheder, personer er underlagt.
29
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0030.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
3. Hvornår rejser brug af wearables
etiske spørgsmål?
D
e forudgående afsnit lægger op til, at den væsentligste funktion ved privathed
og muligheden for at beskytte private, personfølsomme oplysninger er, at man
derved sikrer personers frihed. Der opstår etiske problemer, når adgang til private
data om personer giver andre, især virksomheder og offentlige organisationer,
mulighed for at gribe ind i vores liv efter forgodtbefindende.
I det følgende skal vi se på konkrete situationer, hvor spredning af personfølsomme
data kan begrænse personers frihed, føre til uretfærdig forskelsbehandling eller til at
svække det fælles sundhedsvæsen.
3.1 Forebyggelse og prioritering
inden for
sundhedsvæsenet
I strategien for et bedre og mere effektivt sundhedsvæsen baseret på digitale data
er det et mål, at data skal kunne anvendes til at forebygge sygdom og optimere
behandlingen af de allerede syge. Ved hjælp af wearables kan behandlerne løbende
få adgang til data og følge med i personers sygdomsudvikling og adfærd. Patienten
får også mulighed for at være mere med i behandlingen og blive inddraget i højere
grad. Dermed håber man, det vil blive muligt at angive retningslinjer for, hvordan
vedkommende kan leve for at mindske risikoen for at få en bestemt sygdom. Eller at
øge sandsynligheden for at kunne tilbyde en mere virksom behandling, hvis personen
allerede er syg. På længere sigt er visionen at kunne sammenkøre data fra forskellige
myndigheder for at give et endnu mere præcist billede af borgerne – og måske kunne
henvende sig til folk, som endnu ikke er syge, fordi data viser, at de er i risiko for at
blive det.
30
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Denne udvikling gør det nødvendigt på forhånd at diskutere nogle etiske dilemmaer,
som kan opstå:
3.1.1 Uopfordrede henvendelser og retten til ikke-viden
For det første opstår spørgsmålet om, hvornår det er legitimt at henvende sig
uopfordret til en borger med et budskab om, at vedkommende bør ændre sin levevis
for evt at mindske risikoen for at udvikle en sygdom. Her er et dilemma, for der er
nogle mennesker, som vil ønske at blive kontaktet, mens andre foretrækker ikke-
viden om sådanne risici fremfor at skulle leve med bekymringer på forhånd. Måske
foretrækker de at leve på deres måde, selvom det betyder, at de mister nogle leveår i
sidste ende.
Dette dilemma vil også gøre sig gældende i situationen, hvor myndighederne vha
data fra forskellige kilder opdager sygdomsrisici, som kan forebygges. Særligt hvis
der er tale om resultater opnået ved samkørsel af data, som personen var uvidende
om foregik, kan det være svært at vide, om personen vil være interesseret i en sådan
henvendelse, eller om vedkommende vil anse den for at begrænse personens frihed
til at leve, som vedkommende selv ønsker. Omvendt kan andre borgere finde, at
en sådan henvendelse vil forøge deres frihed, fordi de får mulighed for at holde sig
raske i længere tid, hvis de får en henvendelse med opfordring til forebyggende
adfærdsændring. Meget vil derfor afhænge af, om det bliver muligt at finde måder
at henvende sig til borgeren på, som tillader dem at vælge ikke at modtage
informationen, hvis de ikke ønsker den.
3.1.2 Gode råd eller nedprioritering af de usunde
For det andet opstår spørgsmålet om, hvorvidt et godt råd om ændret levevis, som
tilbydes patienten, risikere at gå over til at være et krav om at leve sundt.
De fleste anser sundhed for at være en væsentlig værdi i et godt menneskeliv; en
sund person har alt andet lige større velvære, færre begrænsninger og flere leveår,
end en syg person. Derfor har vi et sundhedsvæsen til at fremme sundhed, og til at
promovere sund levevis. Det er imidlertid værd at huske, at ikke alle har sundhed
som den væsentligste værdi for deres idé om det gode liv. Når mange ikke vælger en
optimalt sund levevis, er det derfor ikke nødvendigvis fordi, de ikke har forstået de råd
og vejledninger, som fx gives om kost, motion, alkoholindtag osv. For mange er der
derimod tale om, at de prioriterer den fornøjelse, de har ved fx at spise god mad og
hygge med venner og familie, højere end maximal sundhed og længst mulig levetid.
Man kan naturligvis hævde, at i et samfund, hvor man har et fælles sundhedssystem,
som skal forvalte de fælles ressourcer bedst muligt, bør brugerne bestræbe sig på
at leve sådan, at de belaster sundhedsvæsenet mindst muligt. Dette synspunkt
ligger tæt op ad en idé om, at selvforskyldt sygdom enten ikke bør behandles eller
bør prioriteres lavere i sundhedssystemet, fordi borgeren burde have undladt at
bringe sig i en situation, hvor vedkommende blev syg. Eller med det synspunkt,
at det er væsentligt at kunne træffe sine egne valg om sund eller usund levevis,
31
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
men at der med valget følger nogle omkostninger, som man skal være villig til at
betale (tilhængere af denne position vil typisk gå ind for en højere grad af private
sundhedsforsikringer).
Selvforskyldthed er imidlertid ikke et anvendt prioriteringskriterium i Danmark,
hvilket formentlig har flere årsager. Dels vil et krav om at leve på bestemte måder
for at undgå sygdom være i strid med idealet om størst mulig frihed til alle til at leve
efter deres egne værdier. Et krav om at leve, så man ikke fremkalder sygdom, kan
potentielt være meget omfattende: kan man bevæge sig ud i trafikken, hvis man skal
leve efter det? Og hvor mange glas alkohol kan man helt nøjagtigt drikke om ugen?
Det er i det hele taget ikke spor entydigt, hvilke sygdomme, som er selvforskyldte, og
hvilke der ikke er. Forskningen viser, at stort set alle sygdomme har mange årsager,
herunder det omgivende fysiske og sociale miljø, forurening, arbejdsforhold, gener
og adfærd. Det giver derfor ofte ikke mening at tale om, at en sygdom er selvforskyldt,
da man i det enkelt tilfælde aldrig kan vide, hvilke af disse faktorer, som har været
afgørende. Fx kan man få lungekræft uden at ryge, og de fleste rygere får ikke
lungekræft.
Et yderligere argument imod at anvende selvforskyldthed i prioriteringen er
overvejelserne om solidaritet og den sociale skævhed i sundhed. Hvis sund levevis
bliver et prioriteringskriterium i sundhedsvæsenet, vil det ramme socialt skævt, og
det vil kunne forstærke den sociale ulighed i sundhed, som allerede eksisterer.
Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at henvendelser med gode råd om
ændret levevis bør gives i respekt for borgerens frihed til at vælge rådet fra, fordi
vedkommende prioriterer andre værdier end maximal sundhed højest.
Hertil kan dog indvendes, at selvom alle sygdomme ikke er selvforskyldte, så kan man
ikke se bort fra, at usund adfærd spiller en rolle ved udviklingen af sygdom. I nogle
tilfælde en markant rolle, som ved valg om at undlade at lade sig vaccinere eller tage
sin medicin. I andre tilfælde en medvirkende rolle, som ved usunde spisevaner. Hvis
usunde vaner er særligt hyppige i nogle befolkningsgrupper taler det i denne forståelse
ikke for helt at undlade at tage selvforskyldthed i betragtning, men snarere for at en
særlig indsats rettes mod de udsatte grupper, så deres risiko reduceres eller forsvinder.
I forlængelse af denne tilgang kan man desuden anse, at alle borgere i en velfærdsstat
har en forpligtelse til at leve så sundt som muligt, så de belaster det fælles sundheds-
væsen mindst muligt. Det kan ses som uretfærdigt, hvis de, der lever sundt, skal være
med til at finansiere behandlingen af dem, der ikke gør det.
3.2 Diskrimination og begrænsning af valgmuligheder
uden for
sundhedsvæsenet
Data har meget forskellig status i sundhedsvæsenet – hvor man traditionelt har været
meget opmærksom på at beskytte følsomme oplysninger – og i IT-verdenen, hvor
32
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0033.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
personlige data er varer, som kan handles og får ekstra værdi ved at samkøres med
andre data om os. I det omfang, sundhedsvæsenet vælger at anbefale kommercielle
apps til patienterne, for at opsamle nyttige sundhedsdata, sker der imidlertid en
sammenblanding af de to ’verdener’. Det skyldes, at patienten, for at få adgang til
app'en, må afgive et samtykke til, at udbyderen lagrer deres data og anvender dem i
anden sammenhæng.
3.2.1. Forsikring og arbejde
Som allerede nævnt er det almindeligt anerkendt, at de samtykker til brug af
data, der afgives som modydelse for at kunne downloade gratis sundhedsapps, er
illusoriske på flere punkter:
• Incitamentet til at acceptere afgivelsen af data er stort, fordi belønningen følger
øjeblikkeligt, mens ulemperne er uklare for de fleste
• Brugeren er uopmærksom på omfanget af samtykket og på, at deres data vil kunne
indgå i udarbejdelsen af personprofiler, som vil udlede meget personfølsomme
oplysninger om fx deres generelle sundhedstilstand, seksuelle orientering, person-
lighed, politiske ståsted mmm. Langt de fleste brugere er endvidere ikke klar over,
at tilsagn om, at data fra fx en motionsapp må anvendes af udbyderen, vil kunne
resultere i, at disse data i bearbejdet form kan havne hos fx deres forsikringsselskab
Uden at brugeren gør sig klart, at vedkommende har givet tilsagn til det, kan
omfattende, personfølsomme data altså være til salg til forskellige aktører, hvor
de vil kunne skade ophavsmanden. Det giver anledning til en række problemer på
forskellige områder, to af dem er forsikring og ansættelse.
Der er lovgivet mod at anvende prædiktive gentest som bedømmelseskriterium, idet
forsikringsselskaber og arbejdsgivere ikke må anvende disse ved bedømmelse af
forsikringsvilkår eller ansættelser.
60
En lignende situation vil imidlertid opstå, hvis firmaerne diskriminerer på grundlag
af sundhedsdata fra wearables eller personprofiler. Her vil man dog kunne
forskelsbehandle langt mere differentieret, fordi disse test potentilet siger meget
mere om personen. Hertil kommer, at hvis man laver meget detaljerede risikoprofiler
på hver enkelt, vil man finde, at alle har mere eller mindre forhøjede risici for at
udvikle en række sygdomme, så der kan blive tale om en stor opgave med at tilpasse
forsikringerne til hver enkelt.
En gentest kan vise en større eller mindre sandsynlighed for, at en person vil udvikle
en alvorlig sygdom på et tidspunkt i sit liv. Men gentest giver som nævnt kun en
lille del af billedet af personen; generne har betydning for de fleste sygdomme,
men mange andre faktorer, som fx miljø og valg af levevis, er afgørende for, om
sygdommene faktisk bryder ud.
60
Jf Lov om brug af helbredsoplysninger mv på arbejdsmarkedet, LOV nr 286 af 24/04/1996 og Bekendtgørelse
af lov om forsikringsaftaler, LBK nr 1237 af 09/11/2015.
33
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Hvis man kommer dertil, at de genetiske oplysninger kan kombineres med alle de
data, wearables kan opsamle om personens adfærd: fx hvor meget vedkommende
motionerer, hvad vedkommende spiser – og hvor meget – alkoholvaner, sexuel
adfærd, psykisk velbefindende mm, så vil nogle fortolke de usikre data som meget
mere tydelige. Hvis firmaerne yderligere får adgang til at anvende personprofiler, som
er fremstillet ved at sammenkøre data fra forskellige platforme og udlede antagelser
om personlighed og sociale forhold, vil det kunne muliggøre omfattende forskels-
behandling af forsikringstagerne.
Forsikringsselskaberne er allerede meget aktive i forhold til at undersøge
mulighederne for at få adgang til kundernes adfærdsdata, så de kan differentiere
præmien efter, hvem der lever sundt og hvem der ikke gør. Hvis forsikringsselskaberne
får adgang til omfattende data om alle deres kunder, vil præmierne fremover kunne
differentieres langt mere end hidtil, i forhold til den enkelte persons profil.
Mange af de oplysninger, wearables opsamler, vil være interessante for en
arbejdsgiver
at få fingre i. Personer som fx viser sig at leve usundt eller på anden
måde risikobetonet, motionere for lidt eller stresse for meget, vil alt andet lige
kunne opfattes som mindre attraktive ansatte end dem, der lever mere fornuftigt.
Oplysningerne vil derfor kunne spille ind i forhold til, hvem af flere ansøgere som
ansættes eller forfremmes, og hvem der står yderst ved en fyringsrunde.
Nogen vil anse diskrimination på baggrund af adfærdsdata for at være forkert, fordi
det skader personen ved ikke at tillade personen at leve efter sin egen opfattelse
af det gode liv. Vedkommende skal leve efter firmaets definition af, hvad der udgør
et sundt liv. Man kan også have den tilgang, at folk skal have frihed til at vælge at
leve usundt, men at de så også bør være villige til at betale en højere pris for deres
forsikring. Men heraf følger ikke, at firmaer eller arbejdsgivere skal have lov til at
indhente sundhedsdata om personer fra databrookere eller andre uden personens
samtykke, og anvende disse data til at forringe forsikringstageres vilkår.
3.2.2 Forskelsbehandling af udsatte grupper
Som tidligere nævnt tyder forskning i forskelle i sund levevis på, at hvis man i en given
sammenhæng lægger vægt på, hvor sundt folk lever, vil dette i udstrakt grad ramme
de i forvejen dårligst stillede hårdest. Det er her, man finder flest med usund levevis,
som vil have svært ved bare at træffe et valg om at leve maximalt sundt.
Der vil ligeledes være en risiko for, at i et samfund, som i vidt omfang baserer sig på
digitale løsninger, vil grupper som gamle, blinde, kort uddannede og dem, der ikke
har den nyeste teknologi eller mulighed for at bruge den, få svært ved at deltage på
lige fod.
34
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0035.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
4. Retlige rammer
4.1 Indledning
Privatlivets fred er forankret i menneskeretten, som beskytter det enkelte menneskes
personlige integritet og varetager dennes mulighed for privatliv, selvbestemmelse og
selvudfoldelse. Privatlivets fred er dermed en menneskeret. Den retlige beskyttelse af
det private er dog ikke ubetinget, men skal ses i en samfundsmæssig sammenhæng.
Menneskeretten anerkender, at det i nogle situationer kan være bremsende for en
fornuftig samfundsudvikling, hvis der ikke åbnes op for visse muligheder for adgang
til privatheden.
Det er blandt andet denne adgang til privatheden, som databeskyttelsesretten retter
sig mod. Databeskyttelsesretten bygger således på nogle grundprincipper, der har til
formål at beskytte privatlivets fred og skal sikre nødvendigheden og kvaliteten af brug
af data.
Teknologien har med tiden givet enorme muligheder for at indsamle data om den
enkelte. Hvor fokus tidligere i høj grad var rettet mod retten til privathed, er der i
dag sket en glidning, hvor vi må acceptere, at ’havelågen’ til vores private gemmer
har åbnet sig. Fokus er derfor i dag i højere grad rettet mod
brugen
af alle disse
informationer om os. Målet med databeskyttelsesretten er således til stadighed
at danne en fleksibel ramme om en hensigtsmæssig udnyttelse af de stadigt
større muligheder for at registrere og anvende personoplysninger på en måde,
der af borgerne opleves som acceptabel. Det er en balance, som både samfundet,
markederne og borgerne har en interesse i.
Præcist hvordan denne balance opretholdes er ikke til enhver tid og på ethvert sted
fastlagt på forhånd. Holdningen til privatlivsbeskyttelse og vurderingen af værdien
35
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
af det private er både historisk, kulturelt og politisk betinget. I de forskellige lande
– og områder i verden – kan der således være store forskelle i synet på det private
og statens rolle heri. Tilgang til og anvendelse af data i et land som fx Kina ligger
meget langt fra de vestlige landes opfattelse af acceptabel anvendelse af data. I de
vestlige lande er der en større grad af konsensus, men stadig med store forskelle
fx mellem USA og Europa. EU’s databeskyttelsesforordning er en fælles europæisk
regulering, med et fælles grundlag i synet på det individuelle menneske og dermed på
betydningen af transparens i behandling af data om den enkelte. Uanset der således
er en stor grad af fælles forståelse internt i Europa af vigtigheden af at beskytte
borgernes data og synet på, hvad der hører til privatlivets fred, kan der dog være
forskelle i de forskellige europæiske landes holdning til forskellige værdier og ikke
mindst prioritering af forskellige interesser. Forordningen skal derfor ses og anvendes
som et kompromis, der rummer sådanne forskelle.
I dette kapitel er sundhedsvæsenets opsamling og anvendelse af data i Danmark i
fokus.
I det følgende vil der i hovedtræk blive gjort rede for nogle af de centrale juridiske
regler, der kommer i spil, når sundhedsvæsenet anvender data opsamlet gennem
wearables. Både EU’s databeskyttelsesforordning, den danske databeskyttelseslov
samt de danske regler for sundhedsområdet inddrages. For en mere detaljeret
gennemgang af databeskyttelsesrettens betydning ved anvendelse af wearables
(herunder referencer til de specifikke regler) kan henvises til bilag 1 om Wearables i
databeskyttelsesretlig belysning.
I det følgende
afsnit 4.2
ses nærmere på baggrunden for EU’s databeskyttelses-
forordning. Vurderingen af forordningens betydning for anvendelse af wearables må
ses i lyset af de formål og interesser, som forordningen bygger på.
I
afsnit 4.3
præsenteres kortfattet nogle centrale danske love af relevans for
anvendelse af wearables samt samspillet mellem EU-retten og national ret.
I redegørelsen er konsekvenserne af benyttelse af wearables for borgernes frihed
et centralt element.
Afsnit 4.4
i dette kapitel sætter fokus på, i hvilket omfang
lovgivningen beskytter individers frihed i forbindelse med anvendelse af wearables.
4.2 EU’s databeskyttelsesforordning
I 2000 blev Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder (2000/C
364/01) gjort til en del af traktaterne. Det følger af charterets artikel 8, at enhver
har ret til beskyttelse af personoplysninger, der vedrører ham eller hende. Denne
ret er tæt forbundet med retten til beskyttelse af privatlivets fred, som er fastslået i
charterets artikel 7.
I Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) anføres i artikel 16, at
”Enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger om vedkommende selv”.
36
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Med hjemmel i TEUF blev Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2016/679
om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF,
vedtaget (i daglig tale kaldet GDPR efter den engelske titel General Data Protection
Regulation). Forordningen blev vedtaget i 2016 med virkning i dansk ret fra den 25.
maj 2018. Det er en generel forordning om databeskyttelse.
Om begrundelsen for dette tiltag anføres i præamblen til databeskyttelses-
forordningen, at direktiv 95/46/EF er gennemført og anvendt forskelligt i
Unionen, hvilket har givet en fragmenteret databeskyttelse og en forskel
i beskyttelsesniveauet. Disse forskelle kan forhindre fri udveksling af
personoplysninger i Unionen og udgøre en hindring for udøvelsen af en række
økonomiske aktiviteter på EU-plan, virke konkurrenceforvridende og hindre
myndighederne i at varetage de opgaver, der er pålagt i medfør af EU-retten.
Om baggrunden
for databeskyttelsesforordningen anføres i præamblen, at den
hastige teknologiske udvikling og globaliseringen har skabt nye udfordringer, hvad
angår beskyttelsen af personoplysninger. Omfanget af indsamlingen og delingen af
personoplysninger er steget betydeligt. Også det indre markeds funktion har medført
en kraftig vækst i bevægelserne af personoplysninger på tværs af landegrænserne.
Teknologien giver både private selskaber og offentlige myndigheder mulighed for at
udnytte personoplysninger i et hidtil uset omfang, når de udøver deres aktiviteter.
Fysiske personer udbreder i stigende grad deres personoplysninger offentligt og
globalt. Udvekslingen af personoplysninger mellem offentlige og private aktører,
herunder fysiske personer, sammenslutninger og virksomheder i Unionen er steget.
For at sikre et ensartet beskyttelsesniveau for fysiske personer i hele Unionen og
for at hindre, at forskelle hæmmer den frie udveksling af personoplysninger på det
indre marked, er der ifølge medlemslandene behov for en forordning for at skabe
retssikkerhed og gennemsigtighed.
Om målene
for databeskyttelsesforordningen anføres i præamblen, at det er vigtigt
at skabe den tillid, der gør det muligt, at den digitale økonomi kan udvikle sig på
det indre marked. Denne udvikling kræver en stærk og mere sammenhængende
databeskyttelsesramme i Unionen, som understøttes af effektiv håndhævelse.
Det anføres, at for at sikre effektiv beskyttelse af personoplysninger i Unionen
er det nødvendigt at styrke og præcisere de registreredes rettigheder og de
forpligtelser, der påhviler dem, der behandler og træffer afgørelse om behandling af
personoplysninger, samt der gives tilsvarende beføjelser til at føre tilsyn med og sikre
overholdelse af reglerne om beskyttelse af personoplysninger og indføres tilsvarende
sanktioner ved overtrædelser i medlemsstaterne. Det anføres,
at
fysiske personer bør
have kontrol over deres personoplysninger, og
at
sikkerheden både retligt og praktisk
bør styrkes for fysiske personer, erhvervsdrivende og offentlige myndigheder.
Endelig anføres i præamblen, at behandling af personoplysninger bør have til
formål at tjene menneskeheden. Retten til beskyttelse af personoplysninger er
ikke en absolut ret; den skal ses i sammenhæng med sin funktion i samfundet
37
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0038.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
og afvejes i forhold til andre grundlæggende værdier i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet.
Databeskyttelsesforordningen er bindende for EU-landene. Som nævnt i afsnit 1 skal
forordningen derfor vurderes i lyset af, at den skal rumme alle de europæiske landes
ønsker til og syn på, hvordan data kan opsamles, og hvad de kan bruges til. Dette kan
selvsagt være en udfordring for forståelsen og anvendelsen af forordningen.
4.3 National ret
Dette kapitel har fokus på samspillet mellem EU-ret og dansk ret ved opsamling og
anvendelse af data inden for Danmarks grænser.
Det følger af databeskyttelsesforordningen, at de enkelte medlemsstater inden
for nærmere bestemte områder enten skal eller kan fastsætte nationale regler.
Medlemsstaterne har bla mulighed for inden for en vis manøvremargin at præcisere
forordningens regler, ligesom der i national ret kan fastsættes særlige regler og
undtagelser i et ikke-ubetydeligt omfang. I Danmark er disse muligheder generelt
udnyttet i databeskyttelsesloven. Loven præsenteres kortfattet herunder i
afsnit 4.3.1.
I dansk ret findes regler for offentlige myndigheders behandling af fortrolige
oplysninger. Disse regler er generelle regler gældende for al offentlig virksomhed.
Inden for sundhedssektoren har man i sundhedsloven fastsat regler for behandling
af fortrolige oplysninger. Disse regler er særligt tilpasset de forhold, der gør sig
gældende i patientbehandlingen, og de skal anvendes, når en patient modtager
behandling af en sundhedsperson. Når det gælder sundhedsvæsenets anvendelse
af data fra wearables til helbredsformål er sundhedslovens regler om tavshedspligt
og videregivelse af helbredsoplysninger således helt centrale. Sundhedsloven
præsenteres kortfattet i
afsnit 4.3.2.
4.3.1 Databeskyttelsesloven
61
Lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) har haft virkning i dansk ret fra
25. maj 2018. Samtidig med databeskyttelsesloven blev konsekvensændringer
(konsekvenser for anden lovgivning) som følge af databeskyttelsesloven og
databeskyttelsesforordningen vedtaget ved lov
62
.
Databeskyttelsesloven supplerer og gennemfører databeskyttelsesforordningen.
Loven opretholder og fastsætter supplerende nationale bestemmelser om
behandling af personoplysninger inden for det nationale råderum, som forordningen
giver mulighed for.
61
Lov nr. 502 af 23. maj 2018. Lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(databeskyttelsesloven).
Lov nr. 503 af 23. maj 2018. Lov om ændring af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af
personoplysninger, lov om massemediers informationsdatabaser og forskellige andre love.
62
38
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0039.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
4.3.2 Sundhedsloven
63
Databeskyttelsesforordningen giver medlemsstaterne et relativt stort
nationalt råderum på sundhedsområdet. Det anføres i Betænkning nr. 1565 om
Databeskyttelsesforordningen – de retlige rammer for dansk lovgivning,
at det er
Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at de gældende regler i Sundheds- og
Ældreministeriets lovgivning om behandling af personoplysninger mv (i det store og
hele) kan opretholdes, efter databeskyttelsesforordningen har fået virkning
64
.
Sundhedslovens afsnit 9 om tavshedspligt, videregivelse og indhentning af
helbredsoplysninger mv bibeholdes således. Der er dog sket enkelte modifikationer
som konsekvens af forordningen i forhold til indsigtsret og oplysningspligt, idet
sådanne forpligtelser for sundhedsvæsenet fremadrettet vil følge direkte af
databeskyttelsesforordningen i relation til elektroniske patientjournaler.
SAMSPILLET MELLEM DATABESKYTTELSESFORORDNINGEN
OG NATIONAL RET
Som følge af dels forordningens direkte virkning, dels opretholdelsen af nationale
regler på sundhedsområdet, må der ske en afgrænsning mellem de sundhedsretlige
og databeskyttelsesretlige regelsæt. I dette kapitel, hvor fokus er på anvendelse af
wearables, tages der udgangspunkt i følgende to relationer:
En
sundhedsperson
behandler data indsamlet gennem wearables til helbredsformål.
Dette kan ske med hjemmel i databeskyttelsesforordningen i det omfang, det er
nødvendigt i patientbehandlingen (i bred forstand). Opbevaring, indhentning
og videregivelse af data reguleres af de sundhedsretlige regelsæt, suppleret
af databeskyttelsesretten. Indsigtsret og oplysningspligt reguleres af de data-
beskyttelsesretlige regelsæt, ligesom fx sikkerhedskravene kan supplere de sund-
hedsretlige regler. I sådanne tilfælde er den sundhedsmyndighed, hvor sundheds-
personen er ansat, dataansvarlig med de pligter, som følger af forordningen.
En
kommerciel udbyder
af wearables behandler data indsamlet gennem wearables
til helbredsformål. Dette kan ske med hjemmel i databeskyttelsesforordningen med
den registreredes samtykke (eller andet hjemmelsgrundlag i forordningen). Den
videre behandling reguleres af de databeskyttelsesretlige regelsæt. Den private
aktør er dataansvarlig.
De to situationer kan kombineres på forskellig måde. Et eksempel kan være, hvis
anvendelse af wearable involverer både en relation til en kommerciel udbyder
og
en relation til en sundhedsperson. Her vil begge de ovenfor beskrevne relationer
komme i spil. Eller det kan være den situation, at der er etableret en form for sam-
arbejdsrelation mellem sundhedsmyndigheden og en privat udbyder af wearables.
Her kan det undertiden være uklart, hvem der er dataansvarlig og dermed hvilke
regelsæt, der skal anvendes. Disse scenarier uddybes nærmere under punkt 4.4.1.
63
64
LBK nr. 1286 af 2. november 2018.
Se Betænkning nr. 1565, Del II, afsnit 11. Sundheds- og Ældreministeriet.
39
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0040.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
4.4 Databeskyttelsesforordningen og –loven med fokus
på beskyttelse af individers frihed i forbindelse med
sundhedsvæsenets anvendelse af wearables
Brug af wearables til opsamling af data til helbredsformål vil stort set altid være
omfattet af databeskyttelsesforordningen (herefter benævnt GDPR), og der vil ofte
tillige være tale om en indgribende behandling i forordningens forstand. Der kan
således bla være tale om profilering, hvis oplysningerne anvendes til at analysere
eller forudsige den registreredes helbredstilstand, adfærd eller lignende, hvilket
betragtes som en særligt indgribende form for behandling. GDPR giver et højere
beskyttelsesniveau ved sådanne former for behandling.
I dette afsnit er der fokus på, i hvilket omfang de omtalte regelsæt beskytter individers
frihed i forbindelse med anvendelse af wearables. Der ses i hovedtræk nærmere
på udvalgte dele af GDPR og relevant national lovgivning, særligt med fokus på en
vurdering af, i hvilket omfang individers frihed i forbindelse med sundhedsvæsenets
anvendelse af wearables, beskyttes. For en mere detaljeret beskrivelse (herunder
en beskrivelse af de undtagelser, som findes i databeskyttelsesforordningen) kan
henvises til bilag 1 om Wearables i databeskyttelsesretlig belysning.
I
afsnit 4.4.1
fastlægges det dataansvar, som er grundlæggende for opfyldelsen af
GDPR’s principper. Der tages udgangspunkt i to mulige scenarier for anvendelse af
data fra wearables i sundhedsvæsenet.
I
afsnit 4.4.2
vurderes de retlige rammer for behandling af data opsamlet gennem
wearables. Samspillet mellem de relevante regelsæt klarlægges.
Profilering gennem wearables er et centralt tema ved anvendelse af wearables og kan
på forskellig måde få konsekvenser for den registrerede. I
afsnit 4.4.3
ses nærmere på
de retlige rammer for profilering.
4.4.1 Hvem har det retlige (data)ansvar?
Anvendes data fra wearables i sundhedsvæsenet vil det først og fremmest være
relevant at fastlægge, hvem der må anses som dataansvarlig i forhold til opsamling
og behandling af disse data. Som udgangspunkt bygger databeskyttelsesretten
på den grundtanke, at den dataansvarliges regelrette adfærd sikrer den ønskede
beskyttelse af borgerne.
Scenarie 1
Indsamling af data i sundhedsvæsenet gennem wearables
(sundhedsvæsenet får data om patienten direkte fra wearables)
Når det skal fastlægges, hvem der har dataansvaret under dette scenarie, hvor
sundhedsvæsenet er direkte aftager af de data, der genereres via wearable, må
man se nærmere på, hvilken forbindelse der er mellem den tekniske (private/
kommercielle) udbyder af wearables/apps og sundhedsvæsenet.
40
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Indgår en sundhedsmyndighed en kontrakt om udvikling og drift af en wearable-
tjeneste med en privat it-leverandør med henblik på opsamling af data,
der skal anvendes ved myndighedens behandling af en konkret patient, er
sundhedsmyndigheden at betragte som dataansvarlig. Har leverandøren ikke et
selvstændigt formål med at behandle de indsamlede data, men leverer blot den
tekniske udførelse, vil denne leverandør være at betragte som databehandler.
Sundhedsmyndigheden skal i denne situation sikre reglerne om brug af data-
behandlere overholdt, herunder indgå en databehandleraftale og føre (aktivt)
tilsyn med leverandørens håndtering af oplysningerne. I dette tilfælde gælder den
databeskyttelsesretlige tilsynspligt med databehandlere direkte.
Man kan også forestille sig den konstruktion, at sundhedsmyndigheden indgår
i et
samarbejde
med en privat udbyder, der fungerer som
et fællesskab,
hvor
organisationerne som parter i fællesskab fastlægger formål og midler for
behandlingen af personoplysninger. Det kan fx være i tilfælde af, at den kommercielle
part udbyder supplerende, men forbundne, sundhedstjenester, og dataene skal
anvendes både hertil og til myndighedens patientbehandling. Samarbejdspartnerne
vil være at regne som fælles dataansvarlige. GDPR stiller her krav om klare arbejds- og
rollefordelinger samt krav om information til de registrerede om fordelingerne. I en
sådan konstruktion følger det således direkte af forordningen, at sundhedsvæsenet
vil være (med)ansvarlig for behandling af personoplysninger indsamlet gennem
wearable. Hertil kommer, at det – uafhængigt af forordningen – til en vis grad må
antages, at i det omfang offentlige sundhedsmyndigheder indgår i et samarbejde med
private, vil der være en forpligtelse til at sikre sig, at udmøntningen af samarbejdet
sker på et lovligt grundlag.
Endelig kan der være tale om en situation, hvor sundhedsmyndigheden
og tillige
en kommerciel udbyder begge er direkte aftagere af data, men med forskellige
formål, fra wearable. I forbindelse med brug af wearables i sundhedssektoren kan et
eksempel være, at en kommerciel udbyder af wearables selv anvender de indsamlede
data til fx at danne markedsføringsprofiler eller til at udvikle nye tekniske løsninger.
Denne konstruktion kan indebære
flere selvstændige dataansvarlige,
der hver især er
ansvarlige for deres databehandling. I sidstnævnte tilfælde vil der som udgangspunkt
ikke efter GDPR være en pligt til at undersøge, om den anden part i forbindelse med
dennes behandling af personoplysninger respekterer forordningens regler og de
registreredes rettigheder. Det er dog kun et udgangspunkt. Det danske Datatilsyn
har nemlig meldt ud, at den hidtidige nationale praksis om god databehandlingsskik
i forbindelse med offentlige myndigheders modtagelse af oplysninger fra andre
aktører består under GDPR. Offentlige myndigheder kan dermed som udgangspunkt
ikke bruge oplysninger, de har modtaget fra en samarbejdsparter, der har indsamlet
dem ulovligt. Også EU-domstolens praksis lægger op til, at der kan statueres fælles
ansvar under visse omstændigheder (se mere herom i bilag 1 om Wearables i
databeskyttelsesretlig belysning). Sundhedsvæsenet har således et reelt ansvar for at
beskytte data om patienter, i det omfang at sundhedsvæsenet har været medvirkende
til, at sådanne oplysninger opsamles gennem wearable.
41
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0042.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Det kan antageligt undertiden være vanskeligt at kategorisere et (vist) samarbejde
mellem sundhedsmyndigheden og en privat udbyder som enten et egentligt
samarbejde eller en konstruktion med flere selvstændige databehandlere.
Scenarie 2
Indsamling af data i sundhedsvæsenet fra patienten, men opsamlet gennem
kommercielle wearbles/apps (sundhedsvæsenet får data af patienten)
Dette scenarie er i og for sig helt som vanligt, når en patient giver oplysninger ved
sin kontakt med sundhedsvæsenet. Det er ikke ukendt for sundhedsvæsenet, at de
oplysninger, som patienten giver, er dannet ved hjælp af teknologi. Et eksempel kan
være, at patienten derhjemme tager sit blodtryk ved hjælp af et blodtryksapparat,
noterer tallene ned og giver lægen disse informationer under konsultationen.
Spørgsmålet her er, om det giver anledning til (andre) retlige overvejelser, når
de oplysninger, som patienten giver til sundhedsvæsenet, er opsamlet gennem
wearables? Nogle typer af udstyr, fx et simpelt blodtryksapparat, gemmer ikke
oplysningerne. I et sådant ”lukket rum” vil data derfor ikke gå videre. Andre typer af
udstyr er i højere grad computere med muligheden for at gemme og anvende gemte
data. Men uanset om det er den ene eller anden type af medicinsk udstyr, så er der
krav om, at udstyret gennemgår omfattende godkendelsesprocedurer, fastlagt på EU-
niveau, inden de kan tages i brug. Dette adskiller sig fra wearables, som i højere grad
udbydes på et ”frit marked”.
Når det skal fastlægges, hvem der har dataansvaret (eller andre former for ansvar)
under dette scenarie, vil den rolle, som sundhedsmyndigheden spiller ved patientens
valg af wearable, antagelig være afgørende.
Det første man kan overveje er en situation, hvor en sundhedsperson
anbefaler
en patient at anvende wearables, uden at sundhedspersonen selv får adgang til
de indsamlede data eller på anden måde er direkte involveret i den behandling
af oplysninger, der sker gennem det pågældende wearable. Den registrerede
indsamler her selv oplysningerne via et wearable og afgiver oplysningerne til
sundhedsmyndigheden /sundhedspersonen.
GDPR’s bestemmelser om dataportabilitet skal kort nævnes i denne sammenhæng.
Er der med brugerens samtykke opsamlet data via wearables, har den registrerede
ret til ”i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format” at modtage
personoplysninger om sig selv, som vedkommende har givet til den dataansvarlige.
Den registrerede har også ret til at transmittere disse oplysninger direkte til en
anden dataansvarlig (her sundhedsvæsenet).
I en sådan situation vil sundhedsmyndigheden/sundhedspersonen næppe data-
beskyttelsesretligt have noget (med)ansvar for den databehandling, der ligger forud
for sundhedspersonens egen modtagelse af data. Forholdet mellem den registrerede
og den private udbyder af tjenester forbundet til det pågældende wearable vil være
reguleret af de databeskyttelsesretlige regler som en selvstændig relation (privat
42
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
relation). Den private virksomhed er dataansvarlig i forhold til den registrerede og er
underlagt GDPR’s regler.
Sundhedspersonens modtagelse af de genererede oplysninger direkte fra den
registrerede må betragtes som en anden databeskyttelsesretlig relation, hvor
sundhedsmyndigheden er dataansvarlig. Ved modtagelsen skal sundheds-
myndigheden sikre sig, at der er et tilstrækkeligt behandlingsgrundlag samt
sikre overholdelse af de databeskyttelsesretlige principper, som fx at data har en
tilstrækkelig kvalitet.
Anvendelse af data opsamlet gennem wearables kan give særlige udfordringer i
forhold til vurdering af kvalitet. Fejlbehæftede oplysninger kan dannes ved svigt
i teknologien eller forkert anvendelse af denne. Det kan også være fejlagtige
oplysninger, der indgår i fx dannelse af en sundhedsprofil. Dårlig datakvalitet kan
selvsagt have store konsekvenser for patienten.
En variant af denne situation er, hvis sundhedspersonen har anbefalet
en bestemt
wearable
til sin patient. Dette vil antagelig heller ikke føre til, at sundheds-
myndigheden får et (med)ansvar for den databehandling, der finder sted gennem
det pågældende wearable. Man kan i sådanne tilfælde overveje, om sundheds-
personen kan ifalde et fagligt ansvar (omhu og samvittighedsfuldhed), herunder evt
et erstatningsansvar for eventuelle skader, som påføres patienten gennem (ulovlig)
databehandling. Et beslægtet spørgsmål er, om sundhedspersonen forud for en
sådan anbefaling bør undersøge lovligheden af det pågældende wearable. Disse
spørgsmål ses ikke afklaret i retspraksis.
Hvis en sundhedsmyndighed opretter og offentliggør en form for katalog over
wearables, som kan anvendes af patienter i forskellige sammenhænge, må
ansvarsforholdene, herunder kravene til forvaltningsmyndigheders forsvarlige
vejledning, nøje overvejes, da patienter kan få den opfattelse, at disse wearables er
”godkendte” af den offentlige myndighed.
Hvis sundhedsmyndigheden/ sundhedspersonen direkte har
anvist en bestemt
wearable
– måske endda som en betingelse for videre undersøgelse og behandling
- vil ovenstående betragtninger utvivlsomt skulle skærpes. Om der i sådanne
situationer kan pålægges en form for (med)ansvar kan næppe udelukkes. Dette
gælder både i forhold til behandling af data og i forhold til et fagligt ansvar.
4.4.2 Behandling af oplysninger
Som udgangspunkt må behandling af oplysninger om en persons helbredsforhold,
herunder genetiske data, ikke finde sted. Behandling kan dog finde sted i det omfang,
behandlingen kan hjemles i et eller flere af de behandlingsgrundlag, som GDPR anviser.
4.4.2.1 Hjemmelsgrundlag for behandling af data
Efter GDPR kan der behandles (nødvendige) oplysninger i sundhedsvæsenet til
43
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
behandlingsformål
uden samtykke
fra den registrerede, når behandling foretages af
en sundhedsperson. Anvendes wearables ved indsamling af data, kan der opstå et
spørgsmål om tilstrækkeligt behandlingsgrundlag, hvis der opsamles data ud over
dette. ”Ekstra” oplysninger nødvendiggør et selvstændigt behandlingsgrundlag, fx
et samtykke fra den registrerede (se om udfordringer ved anvendelse af samtykke
som hjemmel til behandling af data i sundhedsvæsenet, i bilag 1 om Wearables i
databeskyttelsesretlig belysning).
Behandler en kommerciel udbyder data opsamlet gennem wearable, kan dette efter
GDPR lovligt ske med samtykke fra brugeren af wearable. Forordningen skelner
mellem behandling af (almindelige) personoplysninger, der kræver
utvetydigt
samtykke, og behandling af følsomme oplysninger, herunder helbredsoplysninger,
der forudsætter
udtrykkeligt
samtykke fra brugeren (se om udfordringer ved
samtykke, når ydelse af en tjeneste gøres afhængig af afgivet samtykke, i bilag 1 om
Wearables i databeskyttelsesretlig belysning).
4.4.2.2 Informationspligt
GDPR lægger vægt på, at det skal være gennemsigtigt for fysiske personer, at
personoplysninger, der vedrører dem, indsamles, anvendes, tilgås eller på anden
vis behandles. Forordningen fastsætter derfor en
informationspligt
for den
dataansvarlige. Hvad der skal informeres om, er fastlagt i forordningen (en lovpligtig
information om hvem der er dataansvarlig, til hvilke formål oplysningerne behandles
mm – ikke at forveksle med pligten til at give
indsigt
i de registrerede oplysninger, hvis
den registrerede anmoder om det, se senere om indsigt). Denne informationspligt
over for den registrerede gælder både ved registrering af oplysninger og ved eventuel
videreanvendelse af de indsamlede oplysninger til nye formål. Pligten til at informere
gælder både for oplysninger indsamlet hos den registrerede og for oplysninger
indsamlet på anden vis. Den registrerede skal således – uanset om behandling af data
sker i sundhedsvæsenet eller hos en privat udbyder af wearables –
informeres
om
registreringen, hvem der er dataansvarlig mv. Den dataansvarlige har på eget initiativ
denne pligt til at informere den registrerede.
4.4.2.3 Videreanvendelse
GDPR forhindrer ikke videreanvendelse af opsamlede data – men opsætter nogle
grænser for videreanvendelse. Det følger af både GDPR og databeskyttelsesloven, at
personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke
må viderebehandles på en måde, der er
uforenelig
med disse formål.
Ønsker den dataansvarlige at anvende indsamlede personoplysninger til
andre
formål
end det formål, som oplysningerne oprindeligt blev indsamlet til, skal den
dataansvarlige vurdere, om behandling til dette andet formål er forenelig med det
oprindelige formål. Formålsbestemthedsprincippet hindrer ikke viderebehandling
af oplysninger, hvis der er tale om forbundne eller beslægtede behandlings-
sammenhænge (se om forskellige momenter, som den dataansvarlige myndighed
skal inddrage i sin vurdering af, om databehandling til et andet formål er forenelig
44
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
med det formål, som personoplysningerne oprindeligt blev indsamlet til, i bilag 1 om
Wearables i databeskyttelsesretlig belysning).
a. Videreanvendelse – offentlige myndigheder
GDPR giver forholdsvis vide rammer for offentlige myndigheder – i modsætning til
private aktører, hvor rammerne er snævrere – til at viderebehandle personoplysninger
til andre formål. Rammerne for tilladeligt formålsskift er dog snævrere, når det
handler om følsomme oplysninger, som fx helbredsoplysninger. Viderebehandling
af data til et nyt (ikke-uforeneligt) formål kræver, at den dataansvarlige har et
gyldigt behandlingsgrundlag. Offentlige myndigheder vil ofte have hjemmel i lov
(behandlingsgrundlag) til en sådan viderebehandling, mens private virksomheder
ofte (på baggrund af specifikationskravet) må have et (nyt) samtykke fra den
registrerede til en sådan viderebehandling til nye formål.
Hvis den dataansvarlige ønsker at anvende de indsamlede oplysninger til nye formål,
kræver GDPR, at den registrerede skal have dette oplyst,
inden
den nye behandling
sker. Den registrerede vil dermed få lejlighed til at gøre indsigelser mod eventuelle
forkerte data mv. Formålet med denne (nye) forpligtelse for den dataansvarlige er at
skabe gennemsigtighed og transparens i de store datastrømme, som forordningen
åbner op for.
Videregives/overføres oplysninger til en
ny dataansvarlig
påhviler det den nye
dataansvarlige at informere den registrerede om, at databehandling finder sted (dvs
efterfølgende information, jf ovenfor om informationspligt). Det forudsættes her på
samme måde, at den (nye) dataansvarlige har et tilstrækkeligt behandlingsgrundlag
(samtykke eller andet hjemmelsgrundlag).
Databeskyttelsesloven indeholder imidlertid en bemyndigelsesbestemmelse til
udstedelse af regler om, at personoplysninger må viderebehandles af offentlige
myndigheder til andre formål, end de oprindeligt var indsamlet til, uafhængigt af
formålenes forenelighed (dvs også til formål der er uforenelige med det oprindelig
indsamlingsformål). Den registrerede skal
ikke
informeres om videreanvendelse
hjemlet i denne bemyndigelse.
Bestemmelsen indeholder visse begrænsninger. For det første kan den nævnte
bemyndigelse ikke anvendes til at fastsætte regler om en viderebehandling af
personoplysninger, der vil være i strid med anden lovgivning. Bestemmelsen
kan således ikke anvendes til at tilsidesætte fx den enkelte sundhedspersons
lovbestemte tavshedspligt. Dette reguleres i sundhedslovens regler om tavsheds-
pligt og videregivelse af oplysninger. For det andet kan bemyndigelsen, hvad
angår helbredsoplysninger og genetiske oplysninger, heller ikke anvendes til
at fastsætte regler om viderebehandling til formål, der er uforenelige med det
oprindelige formål, i det omfang disse følsomme oplysninger er indsamlet i medfør af
sundhedslovgivningen og/eller som led i nødvendig behandling af personoplysninger
med henblik på forebyggende sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje
45
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
eller patientbehandling. Omvendt kan bemyndigelsen – som reglerne fremstår –
anvendes, når blot videreanvendelsen ikke kan regnes som uforenelig.
Anvendelse af nævnte bemyndigelse har den betydning
inden for sundhedssektoren,
at når der fx af en læge på et hospital er indsamlet helbredsoplysninger (samt andre
oplysninger) om en patient til brug for behandling af patienten, kan bemyndigelsen
anvendes i forhold til samkøring af data opsamlet i sundhedsvæsenet inden for
tavshedspligtens rammer (fastlægges af sundhedsloven), hvor formålet med denne
samkøring er patientbehandling (i bred forstand). Det kan fx være inddragelse af data
opsamlet i en konkret behandlingssituation (evt gennem wearables), som kan (gen)
anvendes og samkøres med andre data til vurdering af fx forebyggelsestiltag over
for den enkelte patient. Har sundhedsvæsenet også sociale (eller andre) oplysninger
om patienten, fx indsamlet gennem wearables, kan disse oplysninger indgå i
samkøringen. Patienten skal i så fald ikke informeres om sådanne tiltag.
Bemyndigelsesbestemmelsen kan af en offentlig myndighed som nævnt anvendes
til samkøring af oplysninger, uanset om formålet med denne samkøring er
uforeneligt med det oprindelige indsamlingsformål. Er der fx (med hjemmel i
sundhedslovgivningen) videregivet helbredsdata fra sundhedsvæsenet til den sociale
sektor til ét formål (fx arbejdsprøvning eller pensionssag), vil den modtagende
myndighed som udgangspunkt informere den registrerede ved modtagelsen. Herefter
kan disse oplysninger indgå i den modtagende myndigheds egen brug af data. Med
hjemmel i regler udstedt efter den nævnte bemyndigelse, vil de modtagne data
kunne samkøres og anvendes også til uforenelige formål indenfor den modtagende
myndigheds administration, da oplysningerne ikke er indsamlet af denne myndighed
med henblik på sygdomsbekæmpelse mv. Myndighedsafgrænsningen vil her i
stedet være afgørende for, hvilke oplysninger i den sociale sektor, der kan indgå i
samkøringen. En kommune vil fx efter forordningen være én myndighed, hvilket
betyder, at alle oplysninger (herunder helbredsoplysninger) om en bestemt borger
i kommunen vil kunne indgå i en samkøring efter bemyndigelsen. Den registrerede
borger skal ikke informeres om sådanne tiltag.
b. Videreanvendelse – private virksomheder
For private dataansvarlige gælder oplysningspligten efter GDPR fuldt ud. Den
registrerede skal således have information forud for en eventuel videreanvendelse af
de indsamlede data til nye (ikke-uforenelige) formål.
I det omfang viderebehandlingen sker på en måde, der er
uforenelig
med indsamlings-
formålet, forudsætter dette, at den registrerede forud for videreanvendelsen har givet
samtykke hertil (eller der er andet behandlingsgrundlag). Gyldigheden af et sådant
samtykke skal hvile på tilstrækkelig og specifik information herom.
En kommerciel udbyder af wearables kan videregive (evt mod betaling) indsamlede op-
lysninger til en ny dataansvarlig. Den (nye) dataansvarlige skal have et tilstrækkeligt be-
handlingsgrundlag og skal informere den registrerede om, at der behandles oplysninger.
46
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Videregives oplysningerne med henblik på anvendelse direkte til
markeds-
føringsformål,
kræver dette et udtrykkeligt samtykke fra den registrerede.
Særligt i forhold til lægemidler gælder der i Danmark snævre regler for lovlig
markedsføring. Blandt andet må der ikke over for offentligheden reklameres for
receptpligtige lægemidler. Der er tillige fastsat danske regler om markedsføring af
sundhedsydelser.
Særligt i forhold til forsikringsselskaber er der ved tegning af forsikring i dansk ret
forbud mod at bruge oplysninger, der kan belyse en persons arveanlæg og risiko
for at udvikle eller pådrage sig sygdomme. Dette gælder dog ikke oplysninger om
den pågældendes nuværende eller tidligere helbredstilstand. Det samme gælder
for tegning af pensioner og for arbejdsgivere.
4.4.2.4 Anden behandling
GDPR har regler om berigtigelse og sletning. Forordningen lægger vægt på, at det skal
være let for den registrerede at udøve disse rettigheder.
Den registrerede har ret til at få urigtige oplysninger om sig selv
berigtiget
af den
dataansvarlige (eller fuldstændiggjort ufuldstændige oplysninger). Det samme gælder
i forhold til eventuelle profiler, der er dannet om den registrerede.
GDPR indeholder desuden en ret til – under visse omstændigheder - at få
slettet
korrekte oplysninger (kaldet retten til at blive glemt). Der gælder ifølge forordningen
visse undtagelser til denne ret.
Reglerne om berigtigelse og sletning har primært betydning i forhold til en privat
udbyder af wearable. For offentlige myndigheder vil det være de offentligretlige
regler, der regulerer berigtigelse og sletning. Dette indebærer, at data ikke kan
kræves slettet, men at der ved klart faktuelt forkerte oplysninger tilføjes supplerende
tekster. Når det gælder data i sundhedsvæsenets journaler reguleres dette af de
sundhedsretlige journalføringsregler.
4.4.2.5 Indsigt
En registreret person har efter GDPR ret til indsigt i de data, der er registreret om den
pågældende. Denne ret til indsigt gælder både for registrerede data hos en privat
virksomhed og for registrerede data i sundhedsvæsenets elektroniske journaler.
GDPR giver den registrerede ret til at få udleveret de oplysninger, den dataansvarlige
behandler om vedkommende.
Hvis en wearable-tjeneste profilerer de registrerede brugere, har den registrerede
krav på både at få udleveret de personoplysninger, der anvendes til at profilere, og
information om den dannede profil, herunder de ”kategorier”, den registrerede er
blevet placeret i.
47
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
4.4.3 Særligt om profilering
Databeskyttelsesretligt betragtes profilering som en særligt indgribende form for
behandling. Baggrunden for dette er den store betydning, profilering kan have for en
person. Profilering indebærer, at der foregår hel eller delvis automatisk opsamling
og behandling af data om vedkommende med det formål at evaluere (analysere eller
forudsige) bestemte personlige forhold (karakteristika eller adfærdsmønstre) med
henblik på at placere vedkommende i en bestemt kategori eller gruppe.
Profilering kan dermed på forskellig måde indskrænke den registreredes frihed. Det
kan være en følelse af overvågning, der medfører, at man (selv) afstår fra visse ting,
eller det kan være en konsekvens af profileringen, at de valgmuligheder, der stilles til
rådighed for én (fx fra forsikringsselskabers side), er reduceret. Dette er selvsagt især
problematisk, hvis profileringen er fejlagtig (fx på baggrund af dårlig datakvalitet).
Anvendes data fra wearables til profilering i fx (sygdoms)behandlingssammenhænge,
kan det have store konsekvenser for patientsikkerheden, hvis de data, som opsamles
gennem wearable, er mangelfulde eller forkerte. Et eksempel kan være, hvis wearable
skal registrere patientens aktivitet, men patienten glemmer i perioder at anvende
wearable, låner sin wearable ud til andre, eller blot tager det af under den ugentlige
svømmetræning. Tilsvarende gælder, hvis profileringen sker ud fra urigtige eller
ufuldstændige sundhedsfaglige forudsætninger, dvs der er fejl i de algoritmer, der
danner profilen. Et simpelt eksempel kan være en programmeringsfejl, hvor en
anbefaling om 4 timer ugentlig motion er blevet til 14 timer.
Det følger direkte af GDPR, at den registrerede skal informeres om profilering i
det omfang, dette anvendes i forbindelse med (visse) automatiske afgørelser, se
umiddelbart nedenfor. Også i andre situationer (af betydning for den registrerede) vil
der antagelig være en oplysningspligt ved profilering begrundet i den dataansvarliges
forpligtelser til gennemsigtig databehandling. Den registrerede vil dermed have
mulighed for at udøve sine rettigheder efter forordningen (berigtigelse, sletning mv).
Automatiske afgørelser
Hvis profilering anvendes i sammenhæng med afgørelser, der
alene
baseres på
automatiske beslutninger, og disse afgørelser har retsvirkning eller på tilsvarende
vis betydeligt påvirker den registrerede, skal den registrerede ved indsamling
af oplysninger
informeres
om forekomsten af automatiske afgørelser, herunder
profilering. Den registrerede skal desuden have oplysninger om logikken heri
samt betydningen og de forventede konsekvenser, som profileringen vil have for
den registrerede. Anvender en sundhedsmyndighed profiler fra wearables, vil
myndigheden som følge af denne oplysningspligt være forpligtet til at sikre sig viden
om og indsigt i funktionaliteten af de teknologier, der anvendes.
Som nævnt ovenfor, har den registrerede – efter anmodning – ret til at få indsigt i
og at få udleveret oplysninger fra en wearable, der profilerer. Dette gælder både de
personoplysninger, der har været input, og information om den dannede profil og
de ”kategorier”, den registrerede er blevet placeret i. Retten til at få berigtiget
48
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
urigtige oplysninger gælder både i forhold til de indsamlede data og de dannede
profiler.
Ret til indsigelse
Det følger af GDPR, at en registreret har ret til ikke at være genstand for en afgørelse,
der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering, hvis dette har
retsvirkning for den registrerede eller på tilsvarende måde betydeligt påvirker den
pågældende. Indgår der en menneskelig vurdering af beslutningsgrundlag eller
udfald, vil det ikke være en automatisk afgørelse i forordningens forstand.
En beslutning om, at en patient kan tilbydes behandling eller lignende, kan efter
omstændighederne være en afgørelse i GDPR’s forstand. Retten til indsigelse
gælder dog ikke i forhold til det offentlige sundhedsvæsen, da lægelige afgørelser i
forordningens forstand er hjemlet i national ret. Denne undtagelse gælder imidlertid
kun i det omfang, oplysningerne behandles med patientens samtykke. Er oplys-
ningerne behandlet med hjemmel i forordningen uden samtykke, har patienten ret til
indsigelse mod automatiske afgørelser (med mindre andet er fastsat i national ret).
I forhold til en privat udbyder af tjenester forbundet til wearables, vil den registrerede
have ret til at gøre indsigelse. Følgen af berettiget indsigelse er, at profileringen og
beslutningstagningen skal indstilles.
Uanset om der er mulighed for at gøre indsigelser eller ej, er det et krav, at der er
indført passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes rettigheder og
frihedsrettigheder samt legitime interesser.
49
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0050.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
5. Hvordan kan personers data
beskyttes
D
ata om personer opsamles på et utal af måder, hvoraf nogle giver anledning
til visse udfordringer for privatheden, mens andre giver anledning til meget
store problemer og kan føre til omfattende privatlivskrænkelser. Det har hidtil ikke
nødvendigvis været de situationer, hvor privathedskrænkelserne er størst, som har
givet anledning til mest debat, hvilket måske især skyldes, at de mest indgribende
privathedskrænkelser foregår på måder, som de fleste ikke kan gennemskue og ikke
har indblik i.
GDPR udgør i manges øjne verdens mest ambitiøse forsøg på at dæmme op for
disse risici, men det står endnu tilbage at se, om det reelt vil være muligt at sikre
overholdelsen af reglerne om kommercielle aktørers indsamling og videregivelse af
data, som foregår i et stort omfang og på tværs af lande og jurisdiktioner. I det følgende
beskrives nogle af disse udfordringer, og det leder frem til spørgsmålet, om reguleringen
af brug af data hovedsageligt bør rette sig mod visse problematiske
anvendelser
af
sundhedsdata fremfor mod
opsamling,
bearbejdning og videregivelse af dem.
Sundhedsdata opsamles i en meget bred vifte af situationer:
• direkte i sundhedsvæsenet eller hos behandlere,
• på wearables og andre devices enten i sundhedsvæsenets regi eller af private
udbydere, og endelig
• data som opsamles ved at fx registrere personers besøg på webtjenester eller
sociale medier, deres indkøb, motionsvaner, søgehistorik, omgangskreds, medlem-
skab af foreninger osv, som indirekte og sammenholdt med andre oplysninger kan
sige noget om personens sundhedstilstand
50
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Disse situationer svarer formentlig til en glidende skala i forhold til dataafgiverens
indsigt i, og accept af, at hun/han afgiver sine data til bestemte formål. Fra
sundhedsvæsenet, hvor data afgives bevidst, der orienteres om, hvad data vil
blive anvendt til, og der er relativt snævre grænser for, hvad data kan bruges til
efterfølgende. Over sundhedsapps og andre digitale tjenester, hvor data ofte afgives
med et samtykke som betingelse for adgang til app eller tjeneste, og der gives en
mere eller mindre udtømmende orientering om, hvad data videre vil blive anvendt til.
Til visse digitale tjenester, som ulovligt opsamler data om borgeren uden tilladelse
eller information.
Den sidste type dataopsamling er som nævnt ofte ulovlig, men formentlig vanskelig
helt at forhindre. Der findes i dag ikke tekniske løsninger, som effektivt kan beskytte
personer mod, at de digitale ’spor’, de afsætter i cyberspace, kan registreres og
bearbejdes mod deres vilje.
Data opsamlet i wearables eller andre digitale tjenester, vil hyppigt blive
sammenstillet og anvendt til at udlede yderligere data, fx om personens
sundhedstilstand. Det sker som nævnt ved, at firmaet anvender algoritmer til at
sammenkøre data om personen fra mange kilder og udarbejde en personprofil. De
fremanalyserede data må anses for særdeles personfølsomme, og så er de endda
usikre pga tilblivelsesformen.
Predictive medicine
indebærer ligeledes kombination af data om personer fra mange
kilder, som bearbejdes mhp at kunne forudse risiko for fremtidig sygdom og angive
forebyggelsestiltag.
Det er et problem, hvis indsamlingen foregår ’bagom ryggen’ på personen, som
derved ikke har kendskab til eventuelle personprofilers eksistens, og ikke har
mulighed for at rette fejl i dem. Da kvaliteten af de anvendte data og de anvendte
algoritmer ret oplagt må være svingende, er der rig mulighed for, at der vil være fejl i
profilerne, som ikke opdages.
Men selv hvis der på baggrund af disse data vil kunne udledes korrekte forudsigelser
om fremtidig sygdom, vil der være problemer forbundet med, at data er sammenkørt
og bearbejdet uden borgerens vidende.
5.1 Grænser for privatlivsbeskyttelse
Som nævnt er det meget uigennemskueligt for de fleste mennesker, hvordan deres
sundhedsdata opsamles og anvendes, fordi en stor del af opsamlingen foregår
’i cyberspace’ og er usynlig for ikke-fagfolk. Derfor kan der være en tendens til,
at opmærksomheden om indsamlingen populært sagt koncentrerer sig om de
situationer, som er mest åbne og synlige, nemlig opsamlingen i sundhedsvæsenet.
Her bekymrer mange sig – med rette – om, hvor mange data de afgiver, og hvad de
bliver brugt til. Men der synes her at være et paradoks. Man kunne lidt provokerende
51
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
hævde, at vi samtidig meget ubekymret afgiver store mængder data til web-udbydere
og tech-firmaer, oftest på baggrund af et meget tvivlsomt samtykke, og at denne
afgivelse kan få langt mere vidtgående konsekvenser for vores frihed i et lidt større
perspektiv.
I det følgende vil vi se på, hvor ’udsatte’ danskernes sundhedsdata er for uønskede
anvendelser i tre forskellige sammenhænge.
5.1.1 Sundhedsvæsenet opsamler og anvender data til bestemte formål
Når patienten kontakter sundhedsvæsenet, afgiver patienten data. I patientens
undersøgelses- og behandlingsforløb indsamles yderligere data. Når sundheds-
personer behandler alle disse data om patienten, kan det ske uden dennes
samtykke, men patienten skal informeres om databehandlingen. Stort set alle data,
der indsamles om patienten vedrørende dennes helbredssituation, betragtes og
behandles som følsomme oplysninger.
Alle data om patienten samles i den elektroniske journal. De elektroniske systemer
skal sikres, så der ikke sker uautoriseret adgang. Patienten har ret til indsigt i de
data, der findes om den pågældende i den elektroniske patientjournal. Patienten
har mulighed for at få tilført manglende oplysninger i journalen, eller evt at få det
anført i journalen, hvis en oplysning er urigtig. I nogle systemer vil patienten desuden
have adgang til logningsdata, og dermed mulighed for at følge med i, hvordan data
anvendes.
5.1.2 Data opsamlet i sundhedsvæsenet til bestemte formål, men anvendt til
andre formål
Sundhedsvæsenet kan have et ønske om at anvende indsamlede data til andre formål
(end indsamlingsformålet). Man må her vurdere, om det nye formål er uforeneligt
med det oprindelige formål med indsamlingen.
Sundhedsvæsenet
kan frit anvende indsamlede data fra patientbehandlingen til
andre (ikke uforenelige) formål. Hvad der er ikke-uforeneligt fortolkes bredt. En
bremse vil dog være de barrierer, man lovgivningsmæssigt opsætter specifikt
for sundhedsvæsenet. Det afgørende spørgsmål vil her være, hvor bredt – eller
hvor snævert – man tolker sundhedspersonens tavshedspligt. Tavshedspligten
har hidtil været tolket relativt restriktivt, idet man retligt har karakteriseret det
som en videregivelse af data (og altså ikke en intern anvendelse), hvis data
går fra fx en sygehusafdeling til den praktiserende læge. Med oprettelse af en
digital infrastruktur på tværs af sundhedsvæsenet har man anlagt en mere bred
fortolkning af tavshedspligten. Den retlige regulering har nu fokus på, hvornår
det er berettiget at en sundhedsperson (på tværs af sundhedsvæsenet) indhenter
oplysninger fra infrastrukturen, og man kan hævde, at patienten herved i højere
grad får et fortrolighedsforhold til et ”væsen” end til en konkret sundhedsperson.
Efter GDPRs regler skal der som udgangspunkt informeres om nye formål
inden for samme myndighed. Udgangspunktet kan dog være fraveget via en af
52
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
undtagelsesbestemmelserne i GDPR eller den danske databeskyttelseslov, herunder
en bekendtgørelse udstedt i henhold til loven
Andre offentlige myndigheder
kan have en interesse i at anvende sundhedsdata
opsamlet i sundhedsvæsenet. Der er i forbindelse med forebyggelse ønske
om at kunne sammenkøre data om personer fra forskellige myndigheder, fx
sundhedsvæsenet, socialforvaltningen, politiet, forsyningstjenester mm for at
forudsige hændelser, fx fremtidig sygdom eller (gen)indlæggelse, udpegning af
familier med behov for støtte, risikogrupper ved kriminalitet, mm.
I hvilket omfang data kan overgå til anden offentlig myndighed, fx en kommunes
socialforvaltning, afhænger af lovgivning om videregivelse af data indsamlet i
patientbehandlingen. Det er således først og fremmest op til lovgiver, i hvilket
omfang dette kan ske. Patienten skal som udgangspunkt orienteres efter GDPRs
regler af de myndigheder, der modtager oplysningerne (den nye dataansvarlige).
I det nævnte tilfælde vil kommunen være den nye dataansvarlige og dermed have
pligt til at oplyse patienten om, at kommunen behandler data om patienten. Data
kan anvendes på tværs af forskellige sektorer i kommunen, da en kommune vil blive
anset som én myndighed. Data, som oprindeligt blev opsamlet i sundhedsvæsenet
i patientbehandlingen, vil således kunne bruges til andre (ikke-uforenelige) formål i
andre dele af den offentlige forvaltning. Ved bekendtgørelse (som nævnt ovenfor) kan
data endvidere behandles også til uforenelige formål – og uden at den registrerede
orienteres herom. Den registrerede har ret til indsigt i de oplysninger, der behandles
om den pågældende, men dette forudsætter selvsagt viden om, at der behandles
oplysninger.
Offentlige myndigheder er begrænset i deres handlinger af de offentligretlige
principper for god forvaltningsudøvelse. Her kan nævnes specialitetsprincippet og
forbuddet mod magtfordrejning, der sætter grænser for, hvilke formål en offentlig
myndighed kan forfølge, pligten til at vurdere i hvert enkelt tilfælde, krav til
forvaltningsmyndigheders forsvarlige vejledning mm.
5.1.3 Data opsamlet og anvendt af private firmaer
Data opsamles i vid udstrækning gennem forskellige former for devices, som er
udviklet og udbudt af kommercielle firmaer. Det kan være opsamling af sundhedsdata
fx via wearables, mobiltelefon eller via webtjenester eller sociale medier (se ovenfor). I
modsætning til opsamling af data i sundhedsvæsenet vil en del adfærdsdata opsamlet
af kommercielle firmaer ikke blive betragtet som følsomme oplysninger. Hvis data fx
”blot” er oplysninger om adfærd, spise- eller bevægemønstre eller lignende, vil det
ikke blive betragtet som følsomme oplysninger, da de ikke opsamles med det formål at
yde patientbehandling. Kobler man imidlertid alle disse enkeltinformationer sammen,
kan det give et yderst følsomt billede af det enkelte menneske.
I Europa har man med GDPR søgt at opsætte beskyttelser mod, at personers data kan
opsamles og anvendes til formål, de ikke ønsker. Som nævnt indledningsvist vil den
53
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
registrerede i nogle situationer være vidende om, at der opsamles information om
den pågældende – mens det i andre situationer foregår ”bagom ryggen” på personen.
5.1.3.1 Personen er vidende om opsamling og samtykker hertil
Hvis man ønsker at anvende en bestemt wearable, vil det typisk kræve, at man først
accepterer at stille sine data til rådighed for den kommercielle udbyder. En betingelse
for at anvende den pågældende wearable vil som regel være, at man giver sit samtykke
til, at de data, der opsamles gennem denne wearable, må behandles af udbyder.
Typisk vil dette samtykke række ud over behandling af de data, der er nødvendige
for udbyder i forbindelse med aftalens indgåelse og drift af wearable for den enkelte
bruger. Mange af disse samtykkebetingelser går således videre end det strengt
nødvendige, fordi udbyderen dermed kan få en større værdi ”frigivet” i form af data.
Der er flere problemer forbundet med afgivelse af samtykke som betingelse ved
ibrugtagning af net-baserede services (wearables, apps mv). For det første er afgivelse
af samtykke tidskrævende. De færreste læser vilkårene for brugen af apps, og
hvad deres samtykke nærmere omfatter. Samtykke afgives i stedet rutinemæssigt.
Anvendelse af samtykke som behandlingsgrundlag ved wearables kan for det andet
være problematisk i de tilfælde, hvor anvendelsen af det pågældende wearable
ikke opleves som (helt) frivilligt af den pågældende. Dertil kommer, at man i mange
tilfælde først præsenteres for betingelserne for at anvende den pågældende
wearable, når man har købt produktet. Man kan således ikke anvende det købte
produkt, hvis man ikke accepterer de opstillede vilkår.
GDPR stiller krav til gyldigheden af et afgivet samtykke. Informationen skal være
relativt kortfattet og forståelig, og det skal være tilstrækkeligt konkret beskrevet,
hvad et samtykke omfatter. Det er tvivlsomt, om disse krav reelt overholdes og skaber
den tilstræbte bevidsthed hos brugeren. Det kan være både vanskeligt, en langvarig
proces og dyrt at få domstolene mv til at drage grænserne på dette område gennem
sanktioner.
5.1.3.2. Personen er ikke vidende om opsamling
Det følger af GDPR, at i det omfang, der behandles data om en person, har den
dataansvarlige en informationspligt over for den pågældende. Denne informations-
pligt over for den registrerede gælder både ved registrering af oplysninger og ved
eventuel videreanvendelse af de indsamlede oplysninger til nye formål. Et samtykke
fra den registrerede på baggrund af et (meget) bredt formuleret formål, vil kun i de
færreste tilfælde kunne betragtes som et gyldigt samtykke til, at data anvendes til
andre formål. Det samme gælder, når data videregives til en ny dataansvarlig. Det
synes meget tvivlsomt, om denne informationspligt overholdes i den ånd, som synes
at være tiltænkt. Der er næppe nogen tvivl om, at opsamling af data har et uendeligt
meget større omfang, end den enkelte kan forestille sig.
GDPR stiller også krav om, at udbyder skal kunne aflevere alle registrerede data
om en person på maskin-læsbar form. Dette kræver dog naturligvis, at personen er
54
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
klar over, at udbyderen ligger inde med data om personen, hvilket ofte ikke vil være
tilfældet. Det ville dog formentlig være positivt for debatten, hvis flere gjorde brug af
denne mulighed og dermed fik indblik i, hvad tech-firmaerne ligger inde med af data
om dem.
Men som nævnt lagres og anvendes megen data, uden at den registrerede er klar over
det. Dermed har man næppe reelt mulighed for indsigt i disse data og dermed ikke
mulighed for at berigtige eller supplere data, ej heller for at få slettet urigtige data.
Der er dermed stor risiko for, at der dannes forkerte profiler, og at disse (urigtige)
profiler kan give store ulemper for – og nogle tilfælde skade – den registrerede.
Som følge af GDPR og den opmærksomhed, forordningen har fået i forbindelse med
dens ikrafttræden, popper der i højere grad end tidligere samtykkeerklæringer op, når
man søger på websider og anvender forskellige devices. Det er selvfølgelig positivt,
men man kan også frygte, at den stadigt øgende mængde af samtykkeerklæringer,
man dagligt skal forholde sig til, yderligere vil trivialisere samtykket, fordi det ikke er
muligt i hvert enkelt tilfælde at sætte sig ind i, hvad man samtykker til og hvordan ens
data vil blive brugt.
5.2 Konklusion
Ovenstående tegner et billede af, at selv med de juridiske og tekniske sikkerheds-
foranstaltninger, som findes, er der mange situationer, hvor personers sundhedsdata
ikke er tilstrækkeligt beskyttede – og at disse situationer paradoksalt nok hoved-
sageligt ligger uden for selve sundhedsvæsenet.
Hovedproblemet er her, at der af mange aktører indsamles data om alle borgere
såvel med som uden samtykke, og at disse data sammenkøres med andre data for
at skabe personprofiler ved hjælpe af algoritmer. De udledte, personfølsomme data
videregives og sælges i et omfang, der som oftest er helt ukendt for borgeren. Disse
processer sker meget ofte, uden at den registrerede reelt har viden om det, og det kan
forekomme at være nærmest umuligt at håndhæve de begrænsninger, som sættes
af GDPR for at modgå problemet. Hertil kommer risikoen for fejlkilder undervejs,
og uden reel viden om, hvordan de indsamlede data anvendes, har den profilerede
person heller ikke mulighed for at opdage, hvis fejlagtige informationer om personen
cirkulerer.
55
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0056.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
6. Stillingtagen til anvendelse af
datagenererede sundhedsdata
M
ed de følgende anbefalinger ønsker Rådet at brede debatten om anvendelse
af sundhedsdata, som er opsamlet via wearables, ud, så den adresserer
flere situationer, hvor der kan være krænkelser af personers kontrol over egne
sundhedsdata. Rådet finder, at det er væsentligt at adressere, at personfølsomme
sundhedsoplysninger ikke kun genereres og anvendes i sundhedsvæsenet. Den
digitale udvikling giver mulighed for, at mange aktører kan opsamle data om personer
og ud fra dem analysere sig frem til mere eller mindre pålidelige oplysninger om
deres sundhed og levevis. Og disse informationer kan anvendes på måder, som giver
anledning til store etiske problemer. Det ville nok være naivt at forestille sig, at denne
opsamling
helt kan forhindres, selvom der kan gøres meget via lovgivning for at
begrænse den. Rådet anbefaler derfor også, at der ses på muligheden for at begrænse
visse
anvendelser
af de indsamlede og fremanalyserede data.
Sundhedsoplysninger er særdeles personfølsomme, og der er som nævnt stor
international enighed om, at sådanne oplysninger bør være beskyttede som private.
Men som ovenfor nævnt ses personers sundhedsdata i en række sammenhænge
ikke at være tilstrækkeligt beskyttede – og disse situationer ligger paradoksalt
nok hovedsageligt uden for selve sundhedsvæsenet. Trods de skærpede krav til
samtykkets omfang, som fremgår af GDPR, er der stadig reelt tale om, at alle personer
dagligt giver tilsagn om, at firmaer kan anvende deres data, uden at gøre sig klart,
i hvor høj grad disse anvendes til at udlede personfølsomme oplysninger, såsom
sundhedsoplysninger, om dem. Disse oplysninger bliver allerede videregivet og solgt,
og de vil fremover potentielt kunne anvendes til formål, personen, de stammer fra,
ikke ønsker, eller som direkte kan skade personen.
56
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Som beskrevet er det væsentligste etiske problem ved, at private, personfølsomme data
bliver tilgængelige for andre end dem, personen ønsker skal have adgang til dem, at det
reducerer vedkommendes frihed til at leve efter personens egne værdier og ønsker til et
godt liv. Andre får adgang til at misbillige og søge at påvirke personens valg.
Men først og fremmest opstår der etiske problemer, hvis adgang til private data om
personer giver virksomheder og offentlige myndigheder mulighed for at gribe ind i
personernes liv på kontrollerende vis. Det kunne være ved, at data om en persons
levevis blev anvendt til at forsøge at presse vedkommende til at leve efter et ideal
om sundhed i alle situationer, også hvor en sådan levevis kommer i konflikt med
personens egen opfattelse af det gode liv. Såvel sundhedsvæsenet som andre
myndigheder, samt forsikringsselskaber, arbejdsgivere, kreditinstitutter m.fl. kunne
potentielt være interesserede i at støtte borgerne i, at de skal leve maximalt sundt.
Frihedskrænkelsen bliver mere alvorlig, hvis de gode råd om at ændre levevis i
sundere retning skulle ende med at blive til krav i den forstand, at manglende
efterlevelse kunne føre til, at vedkommende nedprioriteres i forhold til visse ydelser
i sundhedsvæsenet. Eller hvis fremanalyserede data om disposition for fremtidig
sygdom bruges til at fratage eller forringe personens adgang til fx forsikringer eller
jobs. Det er væsentligt at være opmærksom på disse farer, når wearables og big data
gør deres indtog i sundhedsvæsenet og i andre områder af vores liv.
Sundhedsdata kan sige meget om det enkelte menneske, og i de forkerte hænder
vil de kunne anvendes til diskrimination og dermed til at begrænse personers
grundlæggende friheder. I det følgende vil rådet derfor komme med anbefalinger
på 4 områder, hvor brugen af wearables og opsamling af big data bør reguleres. Det
er områderne:
Behandling, opsamling, forebyggelse
og
anvendelse.
Også indenfor
forskningen
kan data fra wearables få stor betydning, men dette område har rådet
valgt at vente med at tage op til den kommende redegørelse om brug af kunstig
intelligens i sundhedsvæsenet.
6.1 Opsamling og anvendelse af data (herunder data genereret
fra kommercielle apps)
Wearables og de data, de indsamler, har store positive potentialer. De vil spille en
væsentlig rolle i den omstilling af sundhedsvæsenet, vi står overfor. De adfærdsdata,
som kan indsamles vha wearables, vil være væsentlige for udvikling af både person-
tilpassede behandlinger og af kvalitativt nye behandlinger, og de vil åbne for, at flere
behandlinger kan ske udenfor sygehusene, fordi patienten løbende kan opsamle og
indsende data til behandlerne. Derudover ser data fra wearables, evt kombineret med
andre data om patienten, ud til at komme til at spille en positiv rolle i forebyggelsen,
hvor de kan være en hjælp til patienter, som ønsker at undgå fremtidig sygdom.
Samtidig er udfordringerne for anvendelse af persondata i sundhedsvæsenet
velkendte, og de har været debatteret en del i de senere år. Sundhedsoplysninger
57
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0058.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
er personfølsomme, og i erkendelse af dette er der i sundhedsvæsenet udviklet
omfattende sikkerhedssystemer, som har til formål at sikre en høj grad af beskyttelse
af de data, der opbevares i sundhedsvæsenet. Med data fra wearables og fra andre
digitale kilder vokser mængden af personfølsomme data på en måde, som giver
anledning til nye dilemmaer.
6.1.1. Anbefaling 1. Behandling: Bør sundhedsvæsenet anvende apps udviklet af
kommercielle udbydere?
Adfærdsdata fra wearables, fx motions- og sundhedsapps, som måler motion,
søvn, kost- og medicinindtag, stressniveau, psykiske tilstande mmm, vil kunne
udgøre væsentlige supplementer til de data, sundhedsvæsenet allerede ligger inde
med. Dermed kan de komme til at udgøre en væsentlig forudsætning for vellykket
behandling. Imidlertid kan apps være kostbare at udvikle, og behandlere vil i mange
tilfælde med fordel kunne anbefale eller foreslå patienten at anvende en egnet app,
som er udviklet af kommercielle udbydere.
Hvis der er tale om en gratis app, som downloades mod, at patienten samtykker i,
at udbyderen må anvende personens data til videre bearbejdning og salg, opstår
imidlertid et problem. Behandleren vil da i realiteten opfordre patienten til at afgive
sine data til en udbyder, som kan anvende vedkommendes data til at udlede og
videregive personfølsomme oplysninger om personen. I hvilket omfang, behandleren
pådrager sig et ansvar for app-udbyderens videre anvendelse af data, afhænger
dels af karakteren af relationen mellem behandler og den private udbyder (eller den
manglende relation), og dels udviklingen i retspraksis (afgørelser ved domstolene). På
nuværende tidspunkt er det vanskeligt at afgrænse et sådant eventuelt (med)ansvar
mere præcist.
I nogle tilfælde vil patienten måske på eget initiativ have registreret data på en
wearable og tilbyde at dele disse data med behandleren. Her kan opstå spørgsmål om
app’ens kvalitet, idet en meget stor del af apps ikke er godkendt til medicinsk brug; de
er ikke standardiserede og kvalitetstestede, det kan være vanskeligt for behandleren
at vurdere, om forskellige apps leverer data af tilstrækkelig kvalitet, da der er mange
apps på markedet. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at kvaliteten af data
er kendt – og at kvaliteten er gemt sammen med data, så andre efterfølgende ved,
hvilken kvalitet målingen er foregået med.
65
Det har været foreslået at udvikle en certificeringsordning for sundhedsapps, som
dels oplyser brugeren om kvaliteten af app'en og hvem der har udviklet den, dels om
hvorvidt den opsamler informationer om personen og giver dem videre til 3. part.
Dette kunne være en stor hjælp for såvel forbrugere som sundhedsvæsen.
Endelig er der problemet med ejerskab til de data, wearables udviklet af tredjeparter
genererer. Hvis patienten samtykker i, at data må lagres og anvendes af udbyderen,
har vedkommende i princippet frasagt sig den fulde kontrol over disse data.
65
Det skal tilføjes, at hvis patienten selv måler fx motion eller kost med ikke-digitale instrumenter, vil der
naturligvis også være risiko for fejl i data.
58
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Medlemmerne af etisk råd er delt i deres anbefalinger til brug af wearables i
sundhedsvæsenet:
Nogle medlemmer
(Poul Jaszczak, Lise von Seelen, Karen Stæhr og Signild Vallgårda)
anbefaler, at sundhedsvæsenet kun bør anvende egne apps, dvs apps udviklet i
sundhedsvæsenet, til opsamling af sundhedsdata om patienterne. De indsamlede
data bør overføres til sundhedsvæsenets beskyttede platforme og behandles
fortroligt på linje med andre former for journaldata.
Begrundelsen for anbefalingen er, at man hermed både sikrer kvaliteten af de
anvendte apps og forhindrer, at patientens data havner på kommercielle udbyderes
platforme. Her vil disse data kunne anvendes på måder, patienten ikke ønsker, eller
som direkte skader vedkommende.
Sundhedsvæsenet bør dog kunne indgå partnerskaber med kommercielle udbydere
om at udvikle apps, som de kan udlevere til patienterne. Derved sikres, at disse
apps lever op til behandlernes krav til kvalitet, men nok så vigtigt bør partnerskabet
indebære, at de registrerede data ikke må lagres på udbyderens server, men overføres
til sundhedsvæsenets beskyttede platforme.
Andre medlemmer
(Morten Bangsgaard, Anne-Marie Axø Gerdes, Herdis Hansen,
Mia Amalie Holstein, Henrik Gade Jensen, Bolette Marie Kjær Jørgensen, Henrik
Nannestad Jørgensen, Rune Engelbreth Larsen, Eva Secher Mathiasen, Rico
Mathiesen, Jacob Giehm Mikkelsen og Leif Vestergaard Pedersen) anbefaler, at
sundhedsvæsenet også bør tage imod data, som patienten selv indsamler på en
wearable leveret af kommercielle udbydere.
Det er dog en forudsætning, at behandleren har mulighed for at sikre kvaliteten
af de data, som genereres af den pågældende wearable. Derfor anbefaler disse
medlemmer, at alle apps og enheder, der anvendes i sundhedsvæsenet, som
minimum bør sikkerhedsgodkendes efter standarder svarende til det amerikanske
FDA, men det ville være ønskeligt at udvikle en europæisk certificeringsordning.
Denne bør, foruden den nævnte kvalitetsgodkendelse, omfatte information om,
hvorvidt udbyderen opsamler flere informationer om personen end nødvendigt. Samt
om de sletter oplysningerne efter brug, eller om de tværtimod giver dem videre til
3. part. Desuden bør det være et krav, at det er muligt at lagre de indsamlede data
på sundhedsvæsenet platforme udover på udbyderens platform. Sundhedsvæsenet
bør være opmærksomme på, i hvilket omfang sundhedspersoners anbefaling af at
anvende bestemte kommercielle apps kan give et medansvar for den videre brug af
patienternes data.
I en ideel verden ville det være ønskeligt, at sundhedsvæsenet selv havde mulighed
for at udvikle tilstrækkeligt mange, specialiserede apps, men det er urealistisk.
Udviklingen taget i betragtning anerkender rådet, at dette ikke er muligt grundet
manglende ressourcer og kompetencer i det offentlige. Hvis der findes kommercielt
59
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
udviklede apps, som forsvarligt vil kunne opsamle de nødvendige data, bør de
anvendes på de angivne betingelser, fordi man herved vil kunne opnå store fordele for
behandling både af den enkelte patient og af fremtidige patienter.
Anbefalingen kan siges at være pragmatisk i den forstand, at den også baseres på den
vurdering, at de data om patienten, som kommer fra den pågældende wearable, kun
udgør en meget lille del af de data, som under alle omstændigheder opsamles om
vedkommende og bearbejdes hver dag. At forsøge at forhindre denne
opsamling
er
formentlig under alle omstændigheder illusorisk, hvorfor kræfterne bør koncentreres
om at forhindre, at data senere
anvendes
til skade for patienten. Dette bør gøres ved at
forbyde visse anvendelser af personprofiler mm, hvilket behandles i anbefaling 2 og 4.
6.1.2 Anbefaling 2. Opsamling: Bør der eksistere et alternativ til at betale
med sine data?
Data opsamlet fra wearables eller andre digitale tjenester er i en række sammen-
hænge ikke tilstrækkeligt beskyttede. Disse data sammenkøres vha algoritmer med
data fra andre kilder til personprofiler, som bla indeholder oplysninger om personens
sundhedstilstand. Disse fremanalyserede sundhedsdata må anses for særdeles
personfølsomme, og de er endvidere usikre pga tilblivelsesformen.
En stor del af problemet er her traditionen for, at sundhedsapps og digitale tjenester
stilles gratis til rådighed mod, at brugeren giver sit samtykke til, at udbyderen må
anvende vedkommendes data til forskellige formål. Trods de skærpede krav til
samtykkets omfang, som fremgår af GDPR, er der stadig reelt tale om, at alle personer
dagligt giver sådanne samtykker uden at gøre sig klart, i hvor høj grad disse fører til,
at der udledes personfølsomme oplysninger, såsom sundhedsoplysninger, om dem.
De fleste erkender, at der er store problemer forbundet med disse elektroniske
samtykker. Som nævnt viser forskning, at en typisk amerikansk internetbruger skulle
bruge 40 min om dagen på faktisk at læse alle de betingelser, de samtykker til, og det
er nok de færreste, som gør det. GDPRs indførelse har betydet en stor vækst i antallet
af situationer, hvor den almindelige borger giver samtykke, hvilket, trods den gode
intention, formentlig bidrager til, at aftalerne reelt ikke læses. Som systemet fungerer,
er belønningen ved at afgive samtykket håndgribelig; det giver direkte adgang til app
eller webtjeneste. Derimod er skaden i form af, at personfølsomme data genereres
og havner i de forkerte hænder, uklar og ligger ude i fremtiden. De fleste oplever, at
de giver samtykke til brug af en tilsyneladende triviel oplysning, som fx hvor langt og
hvor hurtigt de løber. At deres løbedata samkøres med andre oplysninger om dem
og bruges til at udlede meget personfølsomme data, fx om sygdomsdispositioner, er
meget vanskeligt at gennemskue eller forstå.
Af disse grunde finder rådet ikke, der ligger et reelt, informeret samtykke til grund for
de algoritmegenererede sundhedsoplysninger om enkeltpersoner, som videregives og
sælges.
60
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Nogle medlemmer
(Morten Bangsgaard, Anne-Marie Axø Gerdes, Herdis Hansen,
Mia Amalie Holstein, Poul Jaszczak, Bolette Marie Kjær Jørgensen, Henrik Nannestad
Jørgensen, Rune Engelbreth Larsen, Eva Secher Mathiasen, Rico Mathiesen, Jacob
Giehm Mikkelsen, Leif Vestergaard Pedersen, Lise von Seelen, Karen Stæhr og Signild
Vallgårda) anbefaler
på den baggrund, at der bør tages et opgør med det gratis-
princip, som betyder, at apps og andre tjenester stilles gratis til rådighed mod, at
udbyderen får adgang til borgeres data. Det bør som minimum altid være muligt for
borgeren at vælge at betale et beløb for at få adgang til app’en mod, at udbyderen
ikke får ret til at anvende vedkommendes data til andre formål.
Medlemmerne anbefaler derfor, at det aldrig må være en betingelse for at få adgang
til en app eller webtjeneste, at man accepterer, at udbyderen opsamler og anvender
ens data. Man må ikke nægtes adgang til en app eller en hjemmeside pga manglende
samtykke, og brugeren skal oplyses om, at samtykke ikke er en betingelse for at få
adgang. I stedet bør det være muligt at betale et beløb fremfor at betale ved at stille
sine data til rådighed for videre bearbejdning. Samtidig bør der sættes massivt ind
på at informere befolkningen om den omfattende profilering, som foregår, og om de
reelle omkostninger ved at afgive samtykker til opsamling af personlige data.
Begrundelsen er, at medlemmerne finder, at den nuværende opsamling og
profilering af identificerbare personer, som bla anvendes til at fremanalysere mere
eller mindre korrekte data om vedkommendes helbred og sygdomsdispositioner,
udgør et meget alvorligt problem. Som nævnt hører privatlivets fred til blandt
menneskerettighederne, og respekten for privatlivet beskytter væsentlige værdier
og er fundamental for såvel personlig frihed som for relationer mellem personer
og myndigheder og mellem personer indbyrdes. At væsentlige personfølsomme
informationer fremanalyseres og sættes til salg uden vores vidende, udgør et meget
væsentligt anslag mod retten til privatliv.
Andre medlemmer
(Henrik Gade Jensen) anbefaler ikke tiltag rettet mod opsamling
af data, da de ikke finder, opsamlingen i sig selv er et problem. Opsamlingen vedrører
ofte ganske trivielle informationer, som fx motionsvaner eller andet, og de anvendes
hovedsagligt til at markedsføre relaterede produkter som fx løbeudstyr. Her er ikke tale
om personfølsomme oplysninger, og der er ikke noget galt i, at personer samtykker til
den type brug af deres data. GDPR giver nogle sikringer i forhold til brede samtykker
og videregivelse af data, som naturligvis skal have tid til at virke, men medlemmerne
finder ikke, der er behov for yderligere lovgivning i forhold til samtykke.
Begrundelsen for anbefalingen er til dels pragmatisk, idet medlemmet konstaterer,
at der allerede er indsamlet og genereret så mange persondata om os alle, at
det vil være naivt at forestille sig, at denne udvikling kan rulles tilbage. En del af
databearbejdningen sker i andre lande, og er vanskelig at adressere med europæisk
regulering. Det er derfor nødvendigt at tilpasse sig denne nye virkelighed og
gennemtænke, hvornår der faktisk er tale om, at brug af data begrænser personers
frihed og handlemuligheder.
61
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Medlemmerne finder her, at det ikke er opsamlingen af data eller profileringen i sig
selv, som begrænser personers frihed. En del anvendelser af persondata, fx når data
anvendes til at målrette reklamer eller indhold på hjemmesider til den specifikke
person, begrænser ikke personens valgmuligheder og frihed. Kræfterne bør derfor
anvendes på at regulere de
anvendelser
af personprofiler, som faktisk kan medføre en
frihedsbegrænsning, fordi adgang til de private data tillader virksomheder, offentlige
myndigheder eller andre at gribe ind i personernes liv på kontrollerende vis. Denne
type anvendelser bør derfor reguleres, jf nedenfor.
6.1.3 Anbefaling 3. Forebyggelse: Bør sundhedsvæsenet samkøre borgernes
data, opsamlet med wearables, med data fra forskellige forvaltninger mhp
forebyggende tiltag?
Data opsamlet med wearables kan, sammen med andre data om personer, indgå i
såkaldt
predictive medicine,
hvor målet er at holde borgerne sunde længst muligt.
Man forsker i at udvikle intelligente systemer, som kan forebygge sygdomme og akut-
indlæggelser ved at samkøre data om borgere på tværs af offentlige sektorer såsom
sundhedsvæsen, socialforvaltning, politi, skat, forsyningsvirksomheder m.fl. Her
kunne også indgå data om borgernes daglige liv fra wearables som fx registrerede
motion, kost, søvn, socialt liv mm.
Her er altså ikke tale om samkøring af anonymiserede data fra grupper af personer for
at forudsige tegn på fremtidige sygdomsmønstre i befolkningen. Der er derimod tale
om samkøring af data om identificerbare borgere i håb om, at sådanne data vil kunne
give et mere fuldstændigt billede af personen og vedkommendes risici for fremtidig
sygdom.
Disse datakørsler kan potentielt ske uden patientens/borgerens samtykke eller vidende,
og hvis de peger på uheldige udviklinger, vil de kunne resultere i henvendelse til
borgeren. Det kunne være med tilbud om hjælp til livsstilsændringer – forudsat at
man har viden om effektive metoder til at opnå sådanne – mhp at forebygge opståen
eller forværring af sygdom. Det kunne også være med tilbud om videre undersøgelser.
Det kunne også handle om at undersøge arbejdsmiljøet eller andre forhold i
personens omgivelser, som kunne ændres i mere sundhedsgavnlig retning.
Det Etiske Råd anbefaler, at data fra wearables kun bør kunne samkøres med data fra
andre myndigheder mhp sygdomsforebyggelse, hvis følgende forhold sikres:
Sikkerhed:
Man bør alene kombinere data fra forskellige myndigheder med
sygdomsforebyggelse – i bred forstand – for øje, og det bør være en forudsætning, at
der er tale om effektiv sygdomsforebyggelse. Data bør kun deles mellem relevante
myndigheder, og der bør være vandtætte skotter til andre formål.
Borgerne bør orienteres om, hvor de fremanalyserede data vil blive opbevaret; det
kunne fx være i det planlagte nationale patientoverblik, som efter planen kan tilgås af
patienten via sundhed.dk.
62
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0063.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Information og samtykke:
Inden der sker samkørsel af data fra wearables og andre
data fra sundhedsvæsenet med data fra andre sektorer mhp forebyggelse, bør den
relevante myndighed orientere alle involverede borgerne om deres planer. Her bør
alle borgere have mulighed for at fravælge at deltage.
Nogle af medlemmerne (Mia Amalie Holstein, Bolette Marie Kjær Jørgensen, Lise von
Seelen og Karen Stæhr) finder dog, at det ikke er tilstrækkeligt, at borgeren gives
mulighed for aktivt at fravælge at deltage i programmet (opt-out). Disse medlemmer
finder ikke, at samkørslen kan fortsætte uden et udtrykkeligt samtykke fra borgeren.
Retten til at vide eller til ikke-viden om fremtidig sygdom:
Rådet anerkender, at
der i forhold til datasamkørsler, som potentielt kan forudse fremtidige sygdomme, vil
gøre sig et dilemma gældende i forhold til, om fundet skal videregives til personen.
Det skyldes, at nogle mennesker foretrækker at leve i uvidenhed om fremtidige
sygdomsdispositioner, mens andre vil ønske at få oplysningen, især hvis den giver
mulighed for at forebygge, at sygdommen opstår.
66
For at imødekomme såvel de, der ønsker at kende til risici for fremtidig sygdom,
som de, der vil anse en sådan viden for belastende, bør borgerne på forhånd have
mulighed for at til- eller framelde sig at modtage henvendelser, hvis dataanalyser
viser en risiko for en fremtidig sygdom. Der bør også være mulighed for at vælge kun
at modtage henvendelser, hvis der påvises betydelig risiko for, at borgeren udvikler
en sygdom, som kan forebygges, eller hvor der er betydelig effekt på levetid eller
livskvalitet ved at starte behandling tidligt.
Respekt for borgerens frihed til valg af livsstil:
Såfremt borgeren vælger at
modtage henvendelser med råd om ændring af levevis, som kan have en gavnlig
helbredsmæssige effekt, mener Det Etiske Råd, at det er væsentligt, at rådene
udelukkende bør have karakter af tilbud.
Som tidligere nævnt kan der være mange grunde til, at en person vælger at leve
usundt på nogle områder. Henvendelser baserede på data fra wearables samkørt med
data fra andre kilder vil næsten uvægerligt have karakter af forsøg på påvirkning af
personers adfærd, hvilket er med til at forstærke forestillingen om, at adfærden er den
vigtigste årsag til sygdom og dermed, at sygdom er den enkeltes ansvar/skyld.
Henvendelsen bør ikke have karakter af pres mod borgeren for at leve efter bestemte
sundhedsråd og dermed begrænse personens frihed. Borgeren bør tværtimod
have sin frihed til at vælge ikke at følge dem, og dette bør ikke være forbundet med
sanktioner i form af nedprioritering af dem i behandlingskøen eller andet.
66
Såvel retten til at kende alle oplysninger, som er indsamlet om personens helbred, som retten til respekt for
enkeltpersoners ønske om ikke at få kendskab til sådanne oplysninger fremgår af Europarådets konvention
af 4. april 1997 om menneskerettigheder og biomedicin, artikel 10 stk 2.
63
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
6.1.4 Anbefaling 4. Anvendelse af udledte sundhedsdata som del af beslutnings-
grundlaget eksempelvis hos forsikringsselskaber og arbejdsgivere
Blandt de områder, hvor nogle vil mene, at videregivelse af personfølsomme
sundhedsdata fra wearables eller personprofiler vil kunne skade den, oplysningerne
vedrører, er forsikringer og ansættelser. Hvis data fra wearables samkøres med andre
digitale data, som er afgivet eller opsamlet om en person, er det muligt at anvende
algoritmer til at profilere personer, herunder at fremkomme med mere eller mindre
pålidelige antagelser om nuværende eller fremtidig sygdom hos personen. Hvis
forsikringsselskaber eller arbejdsgivere på den baggrund vælger at forringe personens
forsikringsvilkår eller forbigå vedkommende på arbejdsmarkedet, vil sådanne
sundhedsdata kunne anvendes til skade for personen.
Nogle vil mene, det er en fordel for individer at kunne vælge at dele nogle af deres
sundhedsdata med disse selskaber og dermed kunne påvirke opfattelsen af deres
sundhedsstatus mhp at blive ansat eller optaget i forsikringsselskabet trods deres
eventuelle sygdom, eller påvirke størrelsen på deres præmie ud fra, hvad de koster
selskabet.
Uanset om man mener, forsikringsselskaber bør kunne differentiere forsikrings-
betingelser i forhold til risici for fremtidig sygdom, er det centralt, at man kun
baserer sig på sikre og pålidelige data: for at data skal kunne danne grundlag for
fastlæggelse af forsikringsvilkår eller ansættelser, er det væsentligt, at der er tale om
pålidelige data med minimal usikkerhed. Ellers kan disse for hver enkelt meget vigtige
beslutninger blive taget på et forkert grundlag.
Hvis en sygdomsforudsigelse er fremkommet ved, at en algoritme har beregnet den
ud fra forskellige data opsamlet fra såvel wearables som mange andre digitale kilder,
vil disse kunne være behæftet med stor usikkerhed. Den nuværende erfaring med
algoritmegenererede sundhedsdata og forudsigelser om fremtidig sygdom er kort, og
ofte er de ikke udført efter videnskabelige standarder eller i videnskabeligt regi. Derfor
er det problematisk, at der ikke er åbenhed om, hvordan forudsigelserne bliver frem-
analyseret og hvilken evidens, de evt baserer sig på.
Der er allerede mange eksempler på, at fx forsikringsselskaber ønsker at anvende
digitale sundhedsdata til at udvælge de bedste liv og give dem fordele fremfor de
kunder, som har mindre attraktive motions- eller sundhedsdata. Arbejdsgivere kan
abonnere på Falck Healthcares programmer, som udstyrer medarbejderne med
appen Howdy, der registrerer sundhedsdata for at forebygge stress og sygdom.
Nogle medlemmer (Morten
Bangsgaard, Anne-Marie Axø Gerdes, Herdis Hansen,
Poul Jaszczak, Henrik Gade Jensen, Bolette Marie Kjær Jørgensen, Henrik Nannestad
Jørgensen, Rune Engelbreth Larsen, Eva Secher Mathiasen, Rico Mathiesen, Jacob
Giehm Mikkelse, Leif Vestergaard Pedersen, Lise von Seelen, Karen Stæhr og Signild
Vallgårda) anbefaler, at lovgiver forpligter sig til at sikre, at der laves forpligten-
de rammesætning og regler for anvendelse af de indsamlede data.
64
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Disse medlemmer anbefaler, at hverken forsikringsselskaber eller arbejdsgivere
bør kunne anvende wearables-opsamlede eller algoritmegenererede sundheds-
oplysninger til at fastlægge individers forsikringsvilkår, eller som grundlag for at
ansætte eller afskedige. Medlemmerne lægger vægt på følgende argumenter:
Usikre data:
Forudsigelser om fremtidig sygdom vil altid være behæftet med
stor usikkerhed; der er under alle omstændigheder tale om sandsynligheder, ikke
om vished for fremtidig sygdom. Hverken oplyste data om motion og kost, eller
udledte data i personprofiler, siger noget sikkert om, hvorvidt en person vil udvikle
sygdom i fremtiden. Sund levevis er ingen garanti for ikke at udvikle sygdom, og
fremanalyserede sygdomsdispositioner angiver heller ikke sikkerhed for at udvikle
sygdomme. En person vil altså kunne få forringede forsikringsvilkår eller blive
forbigået jobmæssigt, på basis af risiko for sygdom, som aldrig kommer til at bryde
ud, og som ikke vil udløse forsikringsydelser eller udgøre en konkret forhindring for at
udøve et job.
I tilfældet fremanalyserede digitale sundhedsdata er der endda tale om endnu
en usikkerhedsfaktor, for som tidligere nævnt kan der både være usikkerhed om
kvaliteten af de data, som opsamles, og om de algoritmer, som anvendes til at
generere forudsigelser om sygdomme på baggrund af disse data.
Rammer de svagest stillede:
En person, som i forvejen er stillet ringere pga dårlige
helbredsperspektiver, bør ikke straffes yderligere ved derudover at blive diskrimineret
på vigtige områder som forsikring og arbejde. Såvel forsikrings- som arbejdsområdet
bør i videst muligt omfang baseres på et solidarisk princip, hvor alle så at sige yder
efter evne og nyder efter behov, og hvor det er vigtigt at tage hånd om de svagest
stillede. At lægge risiko for fremtidig sygdom til grund kan desuden forekomme
uhensigtsmæssigt, for ingen er uden en risiko for sygdom. Hvis vi undersøges
tilstrækkelig grundigt ved fx genomundersøgelse, vil vi alle have genvarianter, som
potentielt kan medføre sygdom, således at vi alle kan opfattes som at være præ-
patienter med risiko for sygeliggørelse og diskrimination.
Man kan anføre, at de sygdomsdispositioner, som kan udledes på baggrund af digitale
data, reflekterer personens adfærd, som vedkommende selv har indflydelse på. Men
den antagelse anser medlemmerne for forsimplet. Som nævnt kan der være mange
grunde til, at en person ikke lever optimalt sundt, men en årsag kan være, at det er
vanskeligt at bryde med de normer, man er vokset op med. Der er en påviselig social
slagside i, hvem der lever sundt, og hvem der ikke gør. At lægge sund levevis til grund
for udmåling af forsikringspræmier, ansættelser mm vil derfor ende med at blive en
straf af de dårligst stillede, og vil derfor i dette perspektiv være uretfærdigt.
Frihed til at leve efter egne værdier:
Medlemmerne finder desuden, at det ville
udgøre en uacceptabel indblanding i folks frihed til at vælge, hvordan de vil leve, hvis
der blev indført økonomiske incitamenter til at vælge en bestemt levevis.
65
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Uden anbefaling
Et medlem
(Mia Amalie Holstein) ønsker at udtrykke sin bekymring over
visse forsikringsselskaber eller arbejdsgiveres anvendelse af fremanalyserede
sundhedsdata i visse situationer. Medlemmet finder det dog ikke principielt
problematisk, hvis forsikringsselskaber og arbejdsgivere med borgerens tilladelse
anvender data fra wearables såvel som algoritmegenererede sundhedsdata, så
længe denne type data anvendes til den enkeltes fordel. Fx kan det være en fordel
for en kroniker at redegøre for sundhedsstatus og livsstil med henblik på at øge
sandsynligheden for at blive ansat eller forsikret.
Usikre data:
Medlemmet deler dog bekymringen for, at algoritmegenererede
sundhedsprofiler på basis af data fra wearables sammenkørt med data fra mange
andre kilder, på nuværende tidspunkt må anses for at være eksperimentelle og ikke
baserer sig på forskning, som viser deres pålidelighed. Der kan være mange fejlkilder;
fx anvender app’s, som opsamler motionsdata, mange forskellige metoder, heriblandt
særdeles upålidelige lokationsmålinger fra GPS og mobil-master. Der kan også være
tale om bevidst snyd, hvor man fx lader en anden person eller hunden bevæge app'en
rundt. Hvor det drejer sig om app’s, som måler psykisk velbefindende, indebærer de
selvrapporterede data et subjektivt element, og hertil kommer, at mange app's ikke er
udarbejdet af fagpersoner med indsigt i de tilstande, som måles.
Endelig er der tale om store usikkerheder hvor det drejer sig om forudsigelser pba
af data fra mange forskelligartede kilder fremanalyseret vha algoritmer, som ikke er
udarbejdet efter videnskabelige metoder eller bare efter ensartede metoder. Så hvis
data, som meget tyder på, ofte er mangelfulde eller forkerte, eller ikke opfanger alle
de facetter, som spiller ind i forhold til en persons sundhed, vil vedkommende blive
bedømt på et uretfærdigt grundlag.
Det kan derfor give anledning til bekymring, hvis wearablesopsamlede eller
algoritmegenererede sundhedsdata anvendes af forsikringsselskaber og arbejds-
givere, førend der er sket en større vidensopsamling, og der er langt bedre evidens for,
at disse redskaber kan anvendes til at generere valide resultater.
66
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0067.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Bilag 1
Wearables i databeskyttelsesretlig
belysning
Af ph.d. jur. Hanne Marie Motzfeldt
DEL I: INTRODUKTION TIL
DATABESKYTTELSESFORORDNINGEN
OG DATABESKYTTELSESLOVEN
1. De centrale regelsæt
Databeskyttelse er en grundlæggende rettighed i henhold til artikel 8 i EU’s
Charter om grundlæggende rettigheder. I EU-Domstolens praksis er retten til
beskyttelse af personoplysninger tæt forbundet med retten til beskyttelse af
privatlivets fred, som denne er fastslået i Charterets artikel 7 og Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention artikel 8.
Af præamblen til forordning nr. 2016/679 om beskyttelse af personoplysninger
(databeskyttelsesforordningen) fremgår, at den hastige teknologiske udvikling
og globaliseringen har skabt nye udfordringer, hvad angår beskyttelse af person-
oplysninger. Derfor kræves en stærk og sammenhængende databeskyttelsesretlig
ramme i EU. Databeskyttelsesforordningen er desuden et af de tiltag, der er opregnet
i Kommissionens program om realiseringen af Det Digitale Indre Marked.
67
Forordningen blev vedtaget i 2016, fik virkning i dansk ret fra den 25. maj 2018,
og henviser til artikel 16 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF) om fastsættelse af regler for beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger.
FORORDNING
67
Se om Det Digitale Indre Marked fx http://www.consilium.europa.eu/da/policies/digital-single-market/
67
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0068.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
En forordning er almengyldig og bindende i alle enkeltheder og gælder
umiddelbart i hver medlemsstat. Dette indebærer, at en forordning
gælder i den form, hvori den er vedtaget. En forordning må således som
udgangspunkt ikke gennemføres med national lovgivning. Findes der
nationale regler, der regulerer de samme forhold som en forordning, vil en
forordnings regler som udgangspunkt fortrænge de nationale regler.
Databeskyttelsesforordningen har ikke fuldt ud en forordnings
karakteristika. Det skyldes, at medlemsstaterne inden for nærmere
bestemte områder enten skal eller kan fastsætte nationale regler.
Der skal fx nationale regler til for at opfylde pligten til at etablere et
uafhængigt tilsyn, og medlemsstaterne har mulighed for inden for en
vis manøvremargin at præcisere forordningens regler, ligesom der i et
ikke-ubetydeligt omfang i national ret kan fastsættes særlige regler, der
fraviger/ undtager fra forordningens regler.
Lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer
i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger (databeskyttelsesloven)
Databeskyttelsesloven (lov nr. 502 af 23. maj 2018) supplerer og gennemfører visse
regler i databeskyttelsesforordningen. Loven indeholder en række præciseringer,
en del undtagelser, regulering af behandling af oplysninger uden for forordningens
område samt regler om tilsyn, sanktioner mv.
Databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens regler gælder som
udgangspunkt både for den private sektors og for den offentlige forvaltnings
behandling af personoplysninger. Det offentlige sundhedsvæsen, private sælgere
og udbydere af forskellige wearables og tilhørende tjenester vil dermed være
omfattet af de samme regler, se herom neden for del I, afsnit 2. Dette er dog kun et
udgangspunkt. For det første er enkelte regler i selve forordningen sektorspecifikke.
For det andet indebærer udformningen af forordningens regler, at effekten vil
være meget forskellig. Et eksempel er, at databehandlingsgrundlaget ofte vil være
forskelligt (behandlingsbetingelserne). Et andet eksempel er, at retten til at blive
glemt er stort set uden betydning i den offentlige sundhedssektor, men har stor
betydning, når private virksomheder udbyder tjenester forbundet til wearables. For
det tredje åbner databeskyttelsesforordningen i vidt omfang for, at der på nationalt
plan fastsættes særlige regler. Disse muligheder er primært benyttet i relation til den
offentlige sektor, herunder på sundhedsområdet.
68
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0069.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
2. Hvornår gælder reglerne?
Udgangspunktet er, at databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
gælder for behandling af personoplysninger, der foretages som led i aktiviteter, der
udføres for en dataansvarlig eller en databehandler, der er etableret i Danmark,
uanset om behandlingen finder sted i EU, jf forordningens artikel 3, stk. 1, og lovens
§ 4, stk. 1. Reguleringen vil således gælde for danske myndigheder, der behandler
personoplysninger. Den vil også gælde for kommercielle udbydere af tjenester knyttet
til wearables, når disse er etableret i EU.
Uanset den dataansvarliges eller databehandlerens etableringssted gælder
forordningens regler også for behandling af personoplysninger om registrerede, der
befinder sig i Unionen, hvis behandlingen vedrører en tjeneste udbudt til registrerede
i Unionen eller indebærer overvågning af en fysisk persons adfærd, når denne
finder sted i Unionen, jf forordningens artikel 3, stk. 2. Databeskyttelsesloven finder
tilsvarende anvendelse for så vidt angår registrerede, der befinder sig i Danmark, jf
lovens § 4, stk. 3. Den praktiske betydning af disse bestemmelser er, at reglerne vil
gælde, når en borger bruger et wearable inden for EU henholdsvis Danmark.
De databeskyttelsesretlige regler finder (materielt) anvendelse, når person-
oplysninger behandles elektronisk, jf databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk.
1, og databeskyttelseslovens § 1, stk. 2. Det vil være tilfældet, når der indsamles
oplysninger om en borger via et wearable – men også når disse oplysninger fx
overføres til en cloud eller en e-journal.
BEHANDLING
Hvad en behandling er, defineres i forordningens artikel 4, nr. 2, som
”enhver aktivitet eller række af aktiviteter — med eller uden brug af
automatisk behandling — som personoplysninger eller en samling af
personoplysninger gøres til genstand for”. Behandling eksemplificeres
i bestemmelsen som ”indsamling, registrering, organisering,
systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, genfinding, søgning,
brug, videregivelse ved transmission, formidling eller enhver anden form
for overladelse, sammenstilling eller samkøring, begrænsning, sletning
eller tilintetgørelse”. Som det fremgår, vil stort set alle aktiviteter,
hvor personoplysninger håndteres, være at regne som en behandling i
databeskyttelsesforordningens forstand.
Når man beskæftiger sig med forhold inden for sundhedssektoren, er
der et uheldigt sammenfald i det danske sprog. Udtrykket behandling af
personoplysninger (det engelske processing) kan føre til, at en læser skal
fokusere unødigt på ikke at forveksle behandling af personoplysninger
med sundhedsfaglig behandling af patienter. Lidt utraditionelt er det
derfor i det følgende valgt at bruge udtryk som ”databehandling eller
”behandling af personoplysninger” overfor ”sygdomsbehandling” eller
”patientbehandling”.
69
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0070.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Regelsættet vil normalt også gælde, selvom oplysningerne printes, journaliseres eller
videregives i papirbåret form. Det skyldes, at forordningen og loven også gælder, hvis
oplysningerne hentes fra eller er bestemt til at indgå i et register. Herudover følger det
af forvaltningslovens § 28, stk. 1, at dele af regelsættet finder anvendelse ved manuel
videregivelse mellem forvaltningsmyndigheder. Hvilke organisationer, der regnes som
forvaltningsmyndigheder efter databeskyttelseslovens forstand, afgrænses på samme
måde som i den danske forvaltningslov.
68
PERSONOPLYSNINGER
Ved personoplysninger forstås enhver form for information om
en identificeret eller identificerbar fysisk person, jf forordningens
artikel 4, nr. 1. Der er således tale om en meget bred definition, som
omfatter alle oplysninger, der direkte eller indirekte kan henføres til
en fysisk person. Det er ikke afgørende, om personen er nævnt ved
navn. Omfattet af begrebet personoplysninger er også oplysninger,
som kun kan kobles til en fysisk person gennem kendskab til et
registreringsnummer, medlemsnummer, journal¬nummer eller lignende.
På tilsvarende måde vil oplysninger, som foreligger i form af et billede,
en persons stemme, fingeraftryk eller genetiske kendetegn, ofte have
karakter af personoplysninger, således at behandlingen reguleres af
databeskyttelsesforordningen. Det er i den forbindelse uden betydning,
om den pågældende identifikationsoplysning er alment kendt eller
umiddelbar tilgængelig. Også oplysninger, hvor det kun for den indviede
vil være muligt at forstå, hvem informationen vedrører, er omfattet af
begrebet personoplysninger. Dog er oplysninger, som er gjort anonyme på
en sådan måde, at den registrerede ikke længere kan identificeres, ikke
omfattet af definitionen.
Behandling af personoplysninger er dog ikke ”bare” behandling og personoplysninger
ikke ”bare” personoplysninger. Forordningens regler skal læses i lyset af deres
formål; at beskytte privatlivets fred og retten til beskyttelse af personoplysninger
i den digitale tidsalder. Visse oplysninger anses som mere følsomme end andre,
ligesom visse former for databehandling betragtes som mere indgribende end andre.
Til de mere risikofyldte databehandlinger stilles højere krav til fx nødvendighed af
behandlingen, sikkerhed, foranstaltninger til dataminimering mv, end tilfældet er
for de mindre indgribende databehandlinger. Et eksempel på en meget indgribende
behandling er offentliggørelse på internettet. Et eksempel på en ikke videre
indgribende behandling er opbevaring internt hos en myndighed, fx i en journal.
68
Datatilsynets vejledning om databeskyttelsesrådgivere, pkt. 4.2.
70
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0071.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
PROFILERING
Profilering defineres i forordningens artikel 4, nr. 4, som enhver form for
automatisk behandling af personoplysninger, der består i at anvende
oplysningerne til at evaluere bestemte personlige forhold vedrørende en
fysisk person, navnlig for at analysere eller forudsige forhold vedrørende
den fysiske person, som fx helbred. Det nævnes i forordningens
præambelbetragtning nr. 30, at fysiske personer kan tilknyttes online
identifikatorer, som tilvejebringes af deres enheder, applikationer mv, og
dette kan efterlade spor, der kan bruges til at oprette profiler om fysiske
personer og identificere dem.
Udtrykket ’evaluering af personlige forhold’ betyder ifølge Datatilsynets
vejledning om registreredes rettigheder, at profileringen skal indebære
en kategorisering efter det, der i vejledningen kaldes bløde værdier. Dette
kan eksempelvis være interesser. Derimod er der ikke tale om profilering,
hvis løsningen kun evaluerer hårde værdier. Eksemplet på hårde værdier
er et indestående beløb på en bankkonto (Datatilsynets vejledning om
registreredes rettigheder pkt. 10.1).
Det Europæiske Databeskyttelsesråd har præciseret, at der indgår tre
hovedelementer i profilering. For det første skal der være tale om i
hvert fald delvis automatisk behandling, for det andet skal det være
personoplysninger, der behandles, og for det tredje skal formålet være at
evaluere bestemte personlige forhold om en fysisk person, primært en form
for vurdering eller bedømmelse. Rådet har i samme udtalelse ”omskrevet”
definitionen til mere dagligdags sprogbrug ved at betegne profilering som
det at samle oplysninger ind om en person og evaluere vedkommendes
karakteristika eller adfærdsmønster for at placere vedkommende i en
bestemt kategori eller gruppe – især for at forudsige eller analysere
vedkommendes evne til at udføre en opgave, interesser eller forventelige
adfærd (Retningslinjer om automatiske individuelle afgørelser og
profilering i henhold til forordning 2016/679, WP 251, s. 5 f).
Profilering er en af de behandlinger, der betragtes som en indgribende og risikofyldt
form for databehandling. Grunden til denne tilgang til profilering er beskrevet af Det
Europæiske Databeskyttelsesråd i en udtalelse fra 2018: ”Profilering og automatiske
afgørelser kan imidlertid udgøre en betydelig risiko for den enkeltes rettigheder
og frihedsrettigheder, og der skal således indføres de fornødne garantier. Disse
processer kan være uigennemsigtige. Den enkelte ved måske ikke, at vedkommende
er ved at blive profileret, eller forstår måske ikke, hvad dette betyder (..) Profilering
kan fastholde eksisterende stereotyper og social adskillelse. Den kan også fastlåse
personer i en bestemt kategori og begrænse dem til deres foreslåede præferencer.
Dette kan underminere deres frihed til at vælge fx bestemte produkter eller
tjenesteydelser såsom bøger, musik eller nyhedsfeeds. I visse tilfælde kan profilering
71
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0072.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
føre til unøjagtige forudsigelser. I andre tilfælde kan den føre til, at de nægtes adgang
til tjenesteydelser og varer, og urimelig forskelsbehandling.”
69
Denne tilgang indebærer bla, at profilering kan udløse krav om såkaldt
konsekvensvurdering (Data Protection Impact Assessment) efter forordningens
artikel 35, se herom neden for del II, afsnit 4. Hertil kommer, at profilering som
behandlingsform bør give anledning til særlige overvejelser i forbindelse med en
række af forordningens regler, se herom i del II.
Som det fremgår, vil både offentlige myndigheders og kommercielle aktørers brug af
wearables stort set altid være omfattet af databeskyttelsesforordningen, og der vil
ofte tillige være tale om en indgribende databehandling, idet der behandles mange
oplysninger, og disse kan have følsom karakter. Herudover kan der være tale om
profilering efter artikel 4, nr. 4, hvis de indsamlede data anvendes til at analysere eller
forudsige den registreredes helbredstilstand, adfærd eller lignende.
3. Databeskyttelsesrettens reguleringsmodel og centrale
definitioner af aktører
Som udgangspunkt bygger databeskyttelsesforordningen på den samme grundtanke
som den tidligere regulering; nemlig at den dataansvarliges overholdelse af reglerne
sikrer den ønskede beskyttelse af borgerne (de registrerede). Den dataansvarlige
kan imidlertid samarbejde med andre end den registrerede. Det kan skabe tvivl om –
eller der kan være manglende opmærksomhed i forhold til – hvem der i givet fald er
ansvarlig for at sikre overholdelse af reglerne om beskyttelse af personoplysninger.
Sådan uklarhed indebærer risiko for at svække beskyttelsen af borgerne.
DATAANSVARLIG
Den dataansvarlige er den, der bestemmer en databehandlings formål og
de hjælpemidler, der benyttes til behandlingen, jf forordningens definition
i artikel 4, nr. 7. Det er muligt at fastsætte i lovgivningen, hvem der er
dataansvarlig. En registeret kan ikke være dataansvarlig for oplysninger
om sig selv.
Forordningen indeholder på den baggrund både en række definitioner af ”aktørerne”
i en databehandling og en tættere regulering af visse samarbejdskonstruktioner.
Dette fører til, at man i relation til sundhedsvæsenets brug af data fra wearables groft
sagt kan operere med fire konstruktioner:
• Samarbejde mellem flere selvstændige dataansvarlige, der udveksler oplysninger
(flere selvstændige dataansvarlige).
69
Retningslinjer om automatiske individuelle afgørelser og profilering i henhold til forordning 2016/679, WP
251, s. 5-6.
72
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0073.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
• Samarbejde mellem dataansvarlige og disses databehandlere (databehandler-
konstruktionen).
• Samarbejde mellem dataansvarlige, hvor der statueres fælles dataansvar (fælles
dataansvar).
• Flere dataansvarlige behandler samme oplysninger uden at samarbejde eller
udveksle oplysninger (mellemledskonstruktionen).
Samarbejder to eller
flere selvstændige dataansvarlige,
er de hver især ansvarlige for
den databehandling, de foretager. Udveksler de to dataansvarlige personoplysninger,
er de fx hver især ansvarlige for henholdsvis den videregivelse og den indhentning,
de foretager. Et typisk eksempel vil være, at nogle af de oplysninger, der er indsamlet
på et plejehjem i forbindelse med omsorgsopgaver, senere videregives til en præst
eller en bedemand, der bruger oplysningerne til at udføre deres egne opgaver. I
forbindelse med brug af wearables i sundhedssektoren kan et eksempel være, at
en kommerciel udbyder af wearables selv anvender de indsamlede data til at stille
dem til rådighed for de registrerede, til at danne markedsføringsprofiler og/eller
til at udvikle nye tekniske løsninger, fx nudgings- eller diagnosticeringsredskaber.
Uden at dette var tilsigtet på indsamlingstidspunktet, indvilger den kommercielle
udbyder imidlertid senere i (også) at videregive dataene til den registreredes sund-
hedsperson, der anvender oplysningerne i forbindelse med sygdomsbehandling.
Sundhedspersonens organisation er selvstændig dataansvarlig for databehandlingen
efter modtagelsen af dataene. Se om Sag C 210/16 - Wirtschaftsakademie Schleswig-
Holstein senere i nærværende afsnit.
I denne samarbejdskonstruktion har aktørerne som udgangspunkt ikke pligt til
at undersøge, om samarbejdsparten i forbindelse med dennes behandling af
personoplysninger respekterer forordningens regler og de registreredes rettigheder.
Det er dog kun et udgangspunkt. Det danske datatilsyn har nemlig meldt ud, at
den hidtidige nationale praksis om god databehandlingskik i forbindelse med
offentlige myndigheders modtagelse af oplysninger fra andre aktører består under
forordningen. Offentlige myndigheder kan dermed som udgangspunkt ikke bruge
oplysninger, de har modtaget fra samarbejdspartnere, der har indsamlet dem
ulovligt.
70
Anvendes derimod en
databehandlerkonstruktion,
er den dataansvarlige fortsat
ansvarlig for den håndtering af personoplysninger, der sker hos databehandleren.
Samtidig påtager den dataansvarlige sig en række forpligtelser, herunder at sikre
indgåelse af en såkaldt databehandleraftale og at udforme en instruks om, hvorledes
persondatabehandlingen skal foregå hos databehandleren, jf forordningens artikel 28.
Et eksempel på en databehandlerkonstruktion vil være, at en sundhedsmyndighed
indgår en kontrakt om udvikling og drift af en wearable-tjeneste med en privat
it-leverandør. Hvis denne it-leverandør blot leverer ”den tekniske ramme” og ikke
selv bruger oplysningerne til egne formål (fx til at danne markedsføringsprofiler og
sælge disse), vil leverandøren ofte være en databehandler. I denne situation skal
myndigheden som dataansvarlig overholde databeskyttelsesforordningens regler om
70
Datatilsynets j.nr. 2018-32-0065, Skats brug af ulovligt fremskaffede oplysninger.
73
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0074.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
brug af databehandlere (herunder indgå en databehandleraftale og føre (aktivt) tilsyn
med leverandørens håndtering af oplysningerne).
Den tredje databeskyttelsesretlige konstruktion er de
fælles dataansvarlige.
Heri ligger, at to eller flere parter i fællesskab fastlægger formål og midler for
behandlingen af personoplysninger – dvs bestemmer, hvorfor der skal behandles
personoplysninger (formålet), og hvordan der skal behandles personoplysninger
(hjælpemidlerne). En sådan konstruktion kan – afhængig af de konkrete forhold –
opstå, hvis en offentlig sundhedsmyndighed og en privat udbyder af sundheds-
tjenester samarbejder om at (sundheds-)behandle patienten og i den forbindelse
etablerer en ordning, hvor de begge har adgang til data fra patientens wearable.
DATABEHANDLER
En databehandler defineres som den, der ”behandler personoplysninger
på den dataansvarlige vegne”, jf forordningens artikel 4 nr. 8. En registeret
kan ikke regnes som databehandler for oplysninger om vedkommende selv.
Er der fælles dataansvar, skal der sikres klare arbejds- og
rollefordelinger og information til de registrerede om fordelingerne, jf
databeskyttelsesforordningens artikel 26.
Praksis om fælles dataansvar er under udvikling. Nyere praksis synes – uden at
dette endnu er sikkert – at bygge på, at forordningens behandlingsdefinition kan
dele en behandlingskæde op i forskellige ”operationer”. Der kan være flere stadier af
en databehandling, der har forskellige formål og hjælpemidler, såsom indsamling,
registrering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, selektion, søgning,
brug, videregivelse ved transmission, formidling, anden overladelse, sammenstilling
eller samkøring, analyse samt blokering, slettelse eller tilintetgørelse. De forskellige
involverede, fx et sygehus og en kommerciel udbyder af wearables, kan være
fælles dataansvarlige for operationer (stadier), hvor de deler formål eller sammen
bestemmer hjælpemidlerne. De kan samtidig være selvstændige dataansvarlige for
de tidligere eller senere stadier i den samlede kæde af behandlinger, hvor de hver
især alene har bestemt formål eller hjælpemidler. EU-Domstolen har dog endnu ikke
forholdt sig til det forslag til afgørelse fra generaladvokat Bobek af 9. december 2018
i sag C-40/17, Fashion ID GmbH & Co. KG, præmis 96-108 vedrørende tredjepartsplug-
ins på hjemmesider, hvor dette er beskrevet.
Databeskyttelsesforordningen tager ikke direkte højde for den situation, der her
kaldes
mellemledskonstruktionen.
Et eksempel på denne situation er, at en offentlig
ansat sundhedsperson anbefaler en borger at anvende et wearable, der udbydes af
en kommerciel aktør – men uden at hverken sundhedspersonen eller myndigheden
får direkte adgang til de indsamlede data eller på anden måde involveres i den
behandling af oplysninger, der sker via det pågældende wearable.
74
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0075.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
SAG C-210/16 - WIRTSCHAFTSAKADEMIE SCHLESWIG-HOLSTEIN
EU-Domstolen udtalte sig den 5. juni 2018 om ansvarsforholdene,
når organisationer (myndigheder eller virksomheder) opretter en
såkaldt fanside på Facebook. Baggrunden for sagen var en afgørelse
fra datatilsynet i Schleswig-Holstein. Tilsynet krævede, at en
uddannelsesinstitution skulle lukke sin side på Facebook. Dette
begrundede tilsynet med, at hverken uddannelsesinstitutionen eller
Facebook informerede brugerne om den behandling af personoplysninger,
som skete, når brugerne gik ind på fansiden.
På tidspunktet for sagen kunne alle, der ønskede en fanside, oprette en
sådan gratis ved at registrere sig hos Facebook (blive administrator af en
fanside). Administratoren skulle i den forbindelse acceptere Facebooks
vilkår, herunder om brug af cookies. Disse (som udgangspunkt to år
aktive) cookies ville blive placeret på de besøgendes devices. Facebook
modtog, gemte og behandlede herefter personoplysninger, når de
forskellige brugere besøgte Facebook, brugte tjenester leveret af andre
facebookvirksomheder, og når brugerne brugte andre tjenester, der
leveres af andre virksomheder, der brugte Facebook. Et led i aftalen, når
administratoren af fansiden registrerede sig, var, at Facebook stillede
værktøjet Facebook-Insights gratis til rådighed for administratoren
(levering af statstikker). Administratoren af fansiden kunne tilpasse,
hvilke statistikker vedkommende ønskede fra Insight ved at indstille bla
målgruppen for indhold og reklamer. Administratorens valg af indstilling
fik derefter indflydelse på indsamlingen og brugen af persondata til
statistikkerne. Anderledes udtrykt kunne administratoren ved hjælp
af de filtre, som Facebook stillede til rådighed, definere kriterierne for
statistikkerne, og angive de kategorier af personer, som Facebook skulle
indsamle personoplysninger om. Formålet med indsamling og brug af
personoplysningerne i sagen var således for det første at gøre det muligt
for Facebook at forbedre sit reklamesystem. For det andet var formålet
at give administratoren af fansiden mulighed for at reklamere og tilpasse
aktiviteterne via de statistikker, som Facebook udarbejdede.
EU-Domstolen bemærkede indledningsvis, at Facebook var dataansvarlig
for behandling af oplysninger om de besøgendes adfærd. Derefter fastslog
domstolen, at en administrator af de beskrevne fansider på Facebook
skulle anses som fælles dataansvarlig med Facebook i relation til denne
behandling. I forbindelse hermed lagde domstolen særlig vægt på brug af
”Facebook Insights” og på, at en administrator ved at indstille filtrene var
med til at afgøre formål og hjælpemidler for databehandlingen (præmis
39). Domstolen lagde desuden vægt på, at fansiderne kunne besøges af
personer, som ikke havde en Facebook-konto – men hvor deres blotte
besøg på siden udløste behandling af deres personoplysninger (præmis 41).
75
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Den registrerede indgår her først i
en
relation til en privat virksomhed, der udbyder
en tjeneste, hvor der kan anvendes et wearable. Virksomheden er dataansvarlig i
forhold til den registrerede og er underlagt databeskyttelsesforordningens regler.
Sundhedspersonen (og myndigheden) har databeskyttelsesretligt ingen rolle i denne
relation.
Derefter giver den registrerede selv de opsamlede oplysninger til sundhedspersonen
– og indgår i en anden databeskyttelsesretlig relation, hvor sundhedsmyndigheden er
dataansvarlig. Omvendt har den kommercielle udbyder ikke som sådan nogen rolle i
forbindelse med borgerens afgivelse af oplysningerne og myndighedens modtagelse
af oplysningerne. Dette svarer i grove træk til det forhold, at en arbejdsgiver fra en
ansøger modtager en udskrift af vedkommendes straffeattest, som ansøgeren selv
har indhentet – en situation der adskiller sig fra visse offentlige arbejdsgiveres direkte
indhentelse af oplysninger i Det Centrale Kriminalregister.
De databeskyttelsesretlige regler vil i en sådan situation regulere sundheds-
myndighedernes brug af personoplysninger
under
og
efter
deres modtagelse som
enhver anden behandling af personoplysninger inden for den offentlige sundheds-
sektor. Ved modtagelsen skal myndigheden fx sikre sig behandlingsgrundlag og
overholdelse af principper såsom datakvalitet. Det er derimod yderst tvivlsomt,
om sundhedsmyndigheden i denne sammenhæng databeskyttelsesretligt bærer
nogen form for ansvar for den behandling af oplysningerne, der sker
forudgående
via det pågældende wearable, se dog Datatilsynets j.nr. 2018-32-0065 om Skats brug
af ulovligt fremskaffede oplysninger. Har sundhedspersonalet anbefalet en patient
brug af et bestemt wearable, kan denne anbefaling derimod være reguleret af de
sundhedsretlige og forvaltningsretlige regler.
De ovenstående konstruktioner kan over tid blive justeret og tilpasset ændrede
forhold. Databeskyttelsesrettens regler er bevidst udformet på en måde, der skal
sikre, at de kan tilpasse sig ændrede teknologiske og samfundsmæssige forhold. EU-
Domstolen er den autoritative fortolker af de unionsretlige databeskyttelsesregler –
og denne domstol anvender en dynamisk fortolkningsstil.
4. De grundlæggende databeskyttelsesretlige principper
Databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 2, er et af de tydelige udslag af princip-
pet om ansvarlighed (accountability), se også artikel 24. Af forordningens artikel 5,
stk. 2, fremgår, at en dataansvarlig til enhver tid skal kunne påvise sin overholdelse af
de grundlæggende databeskyttelsesretlige principper, der er fastlagt i artikel 5, stk. 1.
En behandling af personoplysninger må ikke ske uden et behandlingsgrundlag i
(hovedsagelig) forordningens artikel 6 eller 9 samt databeskyttelseslovens §§ 6-7.
Det er dog ikke tilstrækkeligt at opfylde en af disse behandlingsbetingelser. Enhver
behandling skal samtidig respektere de databeskyttelsesretlige principper i artikel 5,
stk. 1:
76
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
• Ifølge litra a, skal personoplysninger behandles lovligt, rimeligt og på en gennem-
sigtig måde i forhold til den registrerede (lovlighed, rimelighed og gennemsigtig-
hed).
• Ifølge litra b, skal personoplysninger indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime
formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse for-
mål. Viderebehandling til bla videnskabelige formål anses dog ikke som uforenelig
med de oprindelige formål (formålsbegrænsning).
• Ifølge litra c, skal de behandlede oplysninger være tilstrækkelige, relevante og be-
grænsede til, hvad der er nødvendigt i forhold til databehandlingsformålet (data-
minimering).
• Ifølge litra d, skal de behandlede oplysninger være korrekte og om nødvendigt
ajourførte, og der skal tages ethvert rimeligt skridt for at sikre, at oplysninger, der
er urigtige i forhold til databehandlingsformålet, straks slettes eller berigtiges (rig-
tighed).
• Ifølge litra e, skal oplysninger opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt
at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til
de formål, hvortil de behandles, medmindre dette alene sker til fx videnskabelige
formål (opbevaringsbegrænsning).
• Ifølge litra f, skal oplysninger behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikker-
hed herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig databehandling og mod
hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af passende
tekniske eller organisatoriske foranstaltninger (integritet og fortrolighed).
Udgangspunktet er, at enhver brug af wearables til indsamling af data og den senere
anvendelse af oplysningerne skal indrettes til at respektere disse principper. Dette
gælder både for offentlige myndigheder og private udbydere af tjenester forbundet
til wearables. Dette skal indtænkes ved valg af såvel det tekniske design som i
forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdsgange og organisatoriske forhold ved
behandlingen af personoplysninger, jf herved også databeskyttelsesforordningens
artikel 25 om databeskyttelse gennem design og via indstillinger og om konsekvens-
vurderinger i artikel 35. Se herom neden for, del II, afsnit 3.2. og 4.
5. Kategorier af personoplysninger
I databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven skelnes bla mellem
almindelige personoplysninger og følsomme personoplysninger. Hertil kommer fx
oplysninger om strafbare forhold og CPR-numre, der dog formentlig kun sjældent får
betydning i forbindelse med brug af wearables.
Helbredsoplysninger og oplysninger om genetiske data er som følsomme person-
oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9. Biometriske data
kan være følsomme oplysninger, hvis de bruges i identifikationsøjemed.
77
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0078.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
KATEGORISERING AF OPLYSNINGER
Det afgørende for databeskyttelsesforordningens opdeling af oplysninger
i kategorier er den information, der afgives om den registrerede i den
konkrete behandlingskontekst.
Det klassiske lærebogseksempel er, at adresseoplysninger normalt
regnes som almindelige, ikke-følsomme personoplysninger. Er adressen
imidlertid en lukket psykiatrisk afdeling, afgives følsom information – og
oplysningerne er dermed omfattet af databeskyttelsesforordningens
artikel 9. Eksemplet viser, hvordan en simpel samstilling af to oplysninger
kan resultere i en tredje oplysning.
Det kan virke mindre enkelt, men samme tilgang skal anvendes, når
avancerede modeller mv anvendes til at samstille store mængder
almindelige oplysninger om enkeltpersoner for derved at udlede
informationer om fx sygdomsrisiko.
HELBREDSOPLYSNINGER, GENETISKE OG BIOMETRISKE DATA
Helbredsoplysninger
er i databeskyttelsesforordningen defineret som
personoplysninger, der vedrører en fysisk persons fysiske eller mentale
helbred, herunder levering af sundhedsydelser, og som giver information
om vedkommendes helbredstilstand, jf artikel 4, nr. 15.
Genetiske data
er defineret som oplysninger vedrørende en fysisk persons arvede eller
erhvervede genetiske karakteristika, som giver entydig information om
denne fysiske persons fysiologi eller helbred, og som navnlig foreligger
efter en analyse af en biologisk prøve fra den pågældende, jf artikel 4,
nr. 13.
Biometriske data
regnes som personoplysninger, der som følge af
specifik teknisk databehandling vedrørende en fysisk persons fysiske,
fysiologiske eller adfærdsmæssige karakteristika muliggør eller bekræfter
en entydig identifikation af vedkommende, fx ansigtsbillede eller
fingeraftryksoplysninger, jf artikel 4, nr. 14.
Ved fastlæggelsen af, hvad der nærmere skal forstås ved helbredsoplysninger,
indeholder databeskyttelsesforordningens præambelbetragtning nr. 35 fortolkning-
bidrag. Herefter omfatter begrebet helbredsoplysninger alle informationer om
den registrerede, som giver viden om vedkommendes tidligere, nuværende
eller fremtidige fysiske eller mentale helbredstilstand. Også et nummer, symbol
eller særligt mærke, der tildeles en fysisk person for entydigt at identificere den
pågældende til sundhedsformål, er ifølge betragtning nr. 35 omfattet, ligesom enhver
oplysning om fx en sygdom, et handicap, en sygdomsrisiko, en sygehistorie, en
sundhedsfaglig behandling eller den registreredes fysiologiske eller biomedicinske
tilstand uafhængigt af kilden hertil. I forbindelse med sidstnævnte nævnes direkte,
at det er uden betydning, at kilden til oplysningerne er medicinsk udstyr. Endelig
78
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
fremgår det af betragtning nr. 35, at alle oplysninger indsamlet med henblik på eller
under levering af sundhedsydelser er at betragte som helbredsoplysninger.
Idet informationer om nuværende eller fremtidige helbredstilstand og om
sundhedsrisiko, der indsamles med henblik på eller under levering af sundheds-
ydelser, er omfattet af definitionen af helbredsoplysninger, må det antages,
at langt størstedelen af de oplysninger, der stammer fra brug af wearables i
sundhedssektoren, falder ind under definitionen.
Vurderingen er mere kompleks i forhold til kommercielle udbydere af wearables og
tilknyttede tjenester. Indsamles der blot almindelige data som fx lokalisation eller
spisetider med henblik på at præsentere disse for den registrerede, er der som den
ene yderpol næppe tale om helbredsoplysninger. Knyttes der til det pågældende
wearable en tjeneste, der kobler de forskellige data og foretager en vurdering af den
registreredes fysiske eller mentale tilstand, er der som den anden yderpol utvivlsomt
tale om helbredsoplysninger. Mellem disse yderpoler må det bero på en konkret
vurdering, om den samlede datamængde afgiver, eller indenfor rimelighedens
grænse kan antages at afgive, information om brugerens tidligere, nuværende eller
fremtidige fysiske eller mentale helbredstilstand. Ved vurderingen skal der formentlig
lægges vægt på, om formålet med dataindsamlingen er at give indblik i eller påvirke
(nudge) den registreredes adfærd med henblik på vurdering og påvirkning af
sundhedstilstand, sygdomsrisiko mv.
Det synes umiddelbart at være sådan, at de fleste kommercielle udbydere af
wearables kombinerer dataopsamlingen med tjenester, der foretager vurderinger
af de registreredes tilstand, fx om vedkommende bevæger sig tilstrækkeligt eller
søvnrytmen er tilfredsstillende. På den baggrund må det antages, at den centrale
regel om adgang til at indsamle og bruge oplysninger i nærværende sammenhæng er
databeskyttelsesforordningens artikel 9, selvom enkelte ordninger kan være relateret
til artikel 6, se nærmere herom nedenfor.
6. Databehandlingsgrundlag
Behandling af følsomme personoplysninger, såsom helbredsoplysninger og genetiske
data, er som teoretisk udgangspunkt ikke tilladt efter databeskyttelsesforordningens
artikel 9, stk. 1. Generelle undtagelser til dette udgangspunkt er ifølge artikel 9, stk. 2,
bla:
• Ifølge litra a, kan behandling af følsomme oplysninger ske, hvis den registrerede
har givet udtrykkeligt samtykke til behandling af sådanne personoplysninger til et
eller flere specifikke formål (se nærmere om samtykke neden for i del II, afsnit 1).
• Ifølge litra f, kan behandling af følsomme oplysninger ske, hvis databehandlingen
er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
• Ifølge litra g, kan behandling af følsomme oplysninger ske, hvis databehandlingen
er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af [EU-ret-
ten eller] medlemsstaternes nationale ret. Dette forudsætter, at databehandlingen
79
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0080.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste ind-
hold af retten til databeskyttelse, og sikrer passende og specifikke foranstaltninger
til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser.
• Ifølge litra h, kan behandling af følsomme oplysninger ske, hvis databehandling
foretages af en person underlagt (fagpersoners) tavshedspligt og er nødvendig
med henblik på forebyggende medicin eller arbejdsmedicin til (..) medicinsk diag-
nose, ydelse af social- og sundhedsomsorg eller -behandling eller forvaltning af
social- og sundhedsomsorg og -tjenester på grundlag af EU-retten eller medlems-
staternes nationale ret eller i henhold til en kontrakt med en sundhedsperson.
De muligheder for behandling af helbredsoplysninger via wearables i sundheds-
sektoren, som de ovenfor nævnte bestemmelser åbner for, har forskellig karakter.
Artikel 9, stk. 2, litra a og f kan anvendes direkte af de dataansvarlige som grundlag for
behandling af personoplysninger. Artikel 9, stk. 2, litra g og h, skal ifølge forarbejderne
til databeskyttelsesloven ”aktiveres” i lovgivningen.
71
AKTIVERING
Nogle af de bestemmelser i databeskyttelsesforordningen, som giver
grundlag for at behandle personoplysninger, kan uden videre anvendes
af en dataansvarlig i Danmark. Artikel 9, stk. 2, litra a, om samtykke er en
af disse bestemmelser. Artikel 9, stk. 2, litra f, om retskrav er en anden.
Andre bestemmelser forudsætter en national, implementerende lovgivning
om selve den konkrete behandling eller en anden form for ”aktivering”
(lovforslag nr. 68 af 25. oktober 2017 om databeskyttelsesloven, pkt.
2.3.3.2). Artikel 9, stk. 2, litra g og h, regnes som nogle af de bestemmelser,
der skal ”aktiveres” i national ret (eller unionsretten).
Artikel 9, stk. 2, litra g, om behandling på grundlag af national ret (eller
unionsret), der varetager væsentlige samfundsinteresser, kan aktiveres
generelt eller i særlovgivningen, herunder bekendtgørelser. Artikel 9,
stk. 2, litra h, om behandling af oplysninger med henblik på levering af
sundhedsydelser mv kan aktiveres på to måder. Den ene er en kontrakt
med en sundhedsperson. Den anden er via lovgivningen. Også for artikel
9, stk. 2, litra h, gælder det, at bestemmelsen kan aktiveres generelt eller i
særlovgivningen.
Artikel 9, stk. 2, litra f, om retskrav
vil kunne fungere som databeskyttelsesretligt
behandlingsgrundlag, når det er nødvendigt at behandle helbredsoplysninger for at
vurdere, om enten en patient, en anden borger eller en myndighed har et retskrav
henholdsvis nærmere at fastlægge eller realisere dette retskrav. Anderledes udtrykt
kan bestemmelsen udgøre det databeskyttelsesretlige grundlag for, at følsomme
oplysninger kan indgå i patientbehandlingstilbud. I det offentlige sundhedsvæsen.
71
Lovforslag nr. 68 af 25. oktober 2017 om databeskyttelsesloven, pkt. 2.3. og 2.3.3.2.
80
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0081.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Bestemmelsen vil i så fald ofte udgøre en del af et dobbelt eller tredobbelt grundlag
sammen med fx artikel 9, stk. 2, litra h.
I den danske databeskyttelseslov er hele
artikel 9, stk. 2, litra g, om databehandling
af hensyn til væsentlige samfundsinteresser
på grundlag af national ret generelt
”aktiveret”, jf lovens § 7, stk. 4. Derudover kan bestemmelsen aktiveres via særregler.
Det antages i forarbejderne til databeskyttelsesloven, at dette kan ske ved, at
sådan særlovgivning forudsætter brug af oplysningerne. Det er ikke nødvendigt, at
særlovgivningen indeholder en udtrykkelig regel, der tillader eller pålægger brugen af
de følsomme personoplysninger. ”Aktivering” kan ifølge forarbejderne ske ved, at der
er pålagt myndighederne en opgave, til hvis løsning behandling af oplysningerne er
nødvendig.
72
Bestemmelsen synes i et vist omfang at kunne fungere som databehandlings-
grundlag, hvis der fx tilbydes anvendelse af wearables i forbindelse med oplysnings-
kampagner eller arbejdes med ”nudging” (hvor det ikke nødvendigvis er en person
inden for sundhedssektoren, der foretager behandlingen af personoplysningerne).
Dette skyldes, at forordningens præambelbetragtning nr. 52 nævner, at medlems-
staterne skal kunne fravige forbuddet mod at behandle følsomme kategorier af data
på områder som fx folkesundhed og social sikring.
En sundhedsmyndighed skal i modsætning til en kommerciel leverandør af wearables
ikke have forudgående tilladelse fra Datatilsynet for at anvende forordningens artikel
9, stk. 2, litra g, som behandlingsgrundlag. Gives en kommerciel aktør tilladelse til
behandling efter bestemmelsen, vil Datatilsynet dog formentlig fastsætte vilkår i
forbindelse med tilladelsen, se til sammenligning Datatilsynets nyhed af 19. maj 2019
om Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S.
Den danske databeskyttelseslov aktiverer derimod kun generelt dele af
artikel 9, stk.
2 litra h, om sundheds- og socialsektoren
i databeskyttelseslovens § 7, stk. 3. Herefter
kan behandling af helbredsoplysninger ske, hvis databehandlingen er nødvendig med
henblik på forebyggende sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje eller
patientbehandling, eller forvaltning af læge- og sundhedstjenester, og behandlingen
af oplysningerne foretages af en person inden for sundhedssektoren, der efter
lovgivningen er undergivet tavshedspligt.
Anvendelse af den generelt aktiverende regel i lovens § 7, stk. 3, jf forordningens
artikel 9, stk. 2, litra h, som grundlag for at indsamle og bruge helbredsoplysninger
vil herefter forudsætte, at to krav er opfyldt. Det ene er, at behandlingen af
oplysningerne fortages af en sundhedsperson underlagt tavshedspligt. Det andet
krav er, at behandlingen af (alle) oplysningerne er nødvendig for den pågældende
forebyggelse, patientbehandling, administration mv.
72
Ibid.
81
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0082.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Bestemmelsen i artikel 9, stk. 2, litra h, kan dog også her ifølge forarbejderne til
databeskyttelsesloven ”aktiveres” i særlovgivningen, fx den sociale lovgivning.
Her gælder det formentlig ikke som forudsætning, at databehandling foretages
af en sundhedsperson. Dette skyldes, at kun databeskyttelsesloven begrænser til
sundhedspersoner, mens databeskyttelsesforordningen blot kræver en fagpersons
tavshedspligt, jf herved artikel 9, stk. 3, og præambelbetragtning nr. 53. Alle offentligt
ansatte
og
ansatte i de virksomheder, der får adgang til fortrolige oplysninger som
led i deres opgaver for myndighederne, er underlagt tavshedspligt ved behandling af
helbredsoplysninger, jf straffelovens § 152 ff. og forvaltningslovens § 27 – og må vel
for manges vedkommende regnes som fagpersoner indenfor deres respektive hverv.
Brug af en helbredsoplysning kan, som nævnt ovenfor, have mere end et
behandlingsgrundlag (dobbelt eller tredobbelt mv). Anderledes udtrykt kan en
sundhedsmyndighed eller en kommerciel udbyder af wearables-tjenester udmærket
henvise til flere af de ovennævnte bestemmelser som grundlag for databehandling.
Dette kan for sundhedsmyndighederne især få betydning, hvis brugen af wearables
kobles med udvikling af forskellige former for Machine Learning-baserede modeller
eller kunstig intelligens med henblik på at træffe beslutning om behandling,
prioriteringer mv, se om automatiske afgørelser nedenfor afsnit 7.5.
Anvendelsen af andre bestemmelser end samtykke som behandlingsgrundlag
forudsætter dog i alle tilfælde, at (alle dele af) behandlingen af (alle) oplysningerne er
nødvendig for den pågældende forebyggelse, patientbehandling, samfundsinteresse,
vurdering af det pågældende retskrav mv. Man skal holde sig til de behandlinger, der
er knyttet til at opnå formålet. Se om kravene, når samtykke er behandlingsgrundlag
nedenfor del II, afsnit 1.
NØDVENDIGHEDSKRAVET
Det er et fælles træk ved de fleste af de bestemmelser i forordningen, der
giver grundlag for at behandle personoplysninger, at de indeholder en
nødvendighedsbetingelse. Denne betingelse skal være opfyldt for hver
oplysning og hver databehandling. I almindelighed gælder, at jo mere
følsom oplysningen er, og jo mere indgribende form for databehandling,
der er tale om, jo strengere er nødvendighedsbedømmelsen. Behandlingens
intensitet kan således ses som en skala, hvor samkøring i kontroløjemed,
profilering og videregivelse (særligt offentliggørelse) er de mest
indgribende behandlingsformer. Derimod anses opbevaring og intern
brug for at være mindre indgribende. Det har også stor betydning, om
oplysningernes behandling kan få konsekvenser for de registrerede – så
som foranstaltninger i form af ringere behandlingstilbud mv.
Som det er nævnt ovenfor, kan der være tale om en relation, hvor borgeren selv
indgår en aftale med en kommerciel udbyder og selv anvender det pågældende
82
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
wearable – for derefter at ”trække oplysninger ud” og give dem til en sundhedsperson
(mellemledskonstruktionen). I disse tilfælde sker behandlingen hos den kommercielle
udbyder ikke nødvendigvis med henblik på levering af sundhedsydelser.
Dette rejser for det første spørgsmålet, om der er tale om helbredsoplysninger, se om
vurderingen heraf oven for del I, afsnit 5. Det andet – og i nærværende afsnit relevante
– spørgsmål er, hvilket behandlingsgrundlag, der er relevant i den kommercielle
relation.
Er der tale om helbredsoplysninger (eller andre følsomme oplysninger) synes
navnlig samtykkebestemmelsen eller behandling med forudgående tilladelse efter
databeskyttelsesforordningens § 7, stk. 4, jf forordningens artikel 9, stk. 2, litra g,
om væsentlige samfundsinteresser at være relevant for en kommerciel udbyder
af wearables som dataansvarlig. Se neden for i del II, afsnit 1, om overordnede
forskelle på samtykke som behandlingsgrundlag i den offentlige forvaltning
og i den private sektor. Er der derimod tale om almindelige personoplysninger,
kan også forordningens artikel 6, jf databeskyttelseslovens § 6 fungere som
databehandlingsgrundlag.
Databehandling af (almindelige) personoplysninger må – forudsat overholdelse af de
øvrige bestemmelser i forordningen – finde sted i nærmere beskrevne tilfælde, som
er nævnt i forordningens artikel 6, stk. 1, litra a - e. De bestemmelser, der synes mest
relevante for kommercielle udbydere af wearables og tilknyttede tjenester, er:
• Ifølge litra a, må behandling af almindelige personoplysninger ske, hvis den regi-
strerede har givet (utvetydigt) samtykke til behandling af sine personoplysninger
til et eller flere specifikke formål.
• Ifølge litra b, må behandling af almindelige personoplysninger ske, hvis databe-
handlingen er nødvendig af hensyn til opfyldelse af en kontrakt, som den registre-
rede er part i, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på
den registreredes anmodning forud for indgåelse af en kontrakt.
• Ifølge litra c, må behandling af almindelige personoplysninger ske, hvis databe-
handlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den
dataansvarlige.
• Ifølge litra e, må behandling af almindelige personoplysninger ske, når dette er
nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået
pålagt.
• Ifølge litra f, kan den private udbyder af tjenesterne – i modsætning til en offentlig
myndighed – behandle almindelige personoplysninger, hvis databehandlingen er
nødvendig for, at den dataansvarlige eller en tredjemand kan forfølge en legitim
interesse, medmindre den registreredes interesser eller grundlæggende rettighe-
der og frihedsrettigheder, der kræver beskyttelse af personoplysninger, går forud
herfor, navnlig hvis den registrerede er et barn.
83
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0084.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Særligt artikel 6, stk. 1, litra a og b, kan være relevante databehandlingsgrundlag,
når en kommerciel udbyders databehandling sker helt løsrevet fra den senere
anvendelse af oplysningerne i sundhedsvæsenet (mellemledskonstruktionen).
Interesseafvejningsreglen i artikel 6, stk. 1, litra f, er en yderligere mulighed, men
der bør formentlig udvises tilbageholdenhed med at anvende reglen som eneste
behandlingsgrundlag, hvis den kommercielle udbyder foretager profilering.
73
I en databehandlerkonstruktion vil grundlaget knytte sig til den dataansvarlige
sundhedsmyndigheds aktiviteter, hvorfor artikel 6 ikke er relevant, se ovenfor
del I, afsnit 5 om kategorisering af personoplysninger og definitionen af
helbredsoplysninger.
Når der etableres fælles dataansvar eller faste samarbejder mellem kommercielle
aktører og sundhedsmyndigheder som selvstændige dataansvarlige, kan der
teoretisk skelnes mellem den kommercielle udbyders og sundhedsmyndighedernes
indsamling og brug af (samme) data. Meget taler dog for, at tilsynsmyndighederne vil
søge at nedskalere den retlige kompleksitet i et sådan scenarie. En oplagt mulighed
er at betragte alle de indsamlede personoplysninger som følsomme, hvorefter
artikel 6 ikke er relevant. Det kan dog ikke udelukkes, at dataene vil kunne betragtes
som almindelige under en kommerciel udbyders brug og som følsomme under
en sundhedsmyndigheds brug. Den kommercielle udbyder kan i så fald muligvis
komme i en situation, hvor også artikel 6, stk. 1, litra c, kan være relevant som
behandlingsgrundlag.
Der synes under alle omstændigheder at være en bred vifte af bestemmelser, der kan
give grundlag for databehandling af almindelige oplysninger, når private udbyder
wearables i de formentlig mangfoldige scenarier, hvor de indsamlede oplysninger
senere helt eller delvis vil indgå i det offentlige sundhedsvæsens arbejde.
7. De registreredes rettigheder
Fysiske personer er i databeskyttelsesforordningen givet en række rettigheder, når der
behandles oplysninger om dem (inden for forordningens anvendelsesområde, se del
I, afsnit 2). Rettighederne er dog ikke ubetingede.
Databeskyttelsesforordningen indeholder en række almindeligt gældende
undtagelser til rettighederne. Dertil kommer, at forordningens artikel 23 inden for
visse rammer giver mulighed for at begrænse de registreredes rettigheder yderligere.
Denne mulighed er udnyttet i databeskyttelsesloven, der indeholder en række
undtagelser. Det er imidlertid ikke et krav efter forordningen, at undtagelserne skal
være at finde i databeskyttelsesloven. Der kan derfor findes yderligere undtagelser til
rettighederne i særlovgivningen, fx i den sociale lovgivning.
73
Tilsvarende Retningslinjer om automatiske individuelle afgørelser og profilering i henhold til forordning
2016/679, WP 251, s. 13 f.
84
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0085.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 23, at medlemsstaterne
i lov eller ved lov (fx bekendtgørelser) kan begrænse rækkevidden af de
forpligtelser og rettigheder, der følger af reglerne om de registreredes
rettigheder.
Det er et krav efter forordningen, at begrænsningerne skal respektere
det væsentligste indhold af de grundlæggende rettigheder og friheds-
rettigheder, og være en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et
demokratisk samfund af hensyn til en række nærmere oplistede hensyn.
Det kan fx være en medlemsstats væsentlige økonomiske interesser.
I forordningens artikel 23, stk. 2, er det uddybet, at sådan lovgivning som
minimum – hvor det er relevant – skal indeholde specifikke bestemmelser
om formålet med behandlingerne, kategorierne af oplysninger,
rækkevidden af begrænsningerne, garantierne for at undgå misbrug,
opbevaringsperioder og gældende garantier under hensyntagen til
behandlingens karakter, omfang, formål og kategorier af behandling,
risikoen for de registrerede og deres rettigheder og de registreredes ret til
at blive underrettet om begrænsningen (medmindre sådan underretning
kan skade formålet med begrænsningen).
Den danske opfattelse er, at vurderingen af, hvornår det er relevant at
fastsætte specifikke bestemmelser efter artikel 23, stk. 2, i forbindelse
med fravigelse af de registreredes rettigheder, er national og foretages i
forbindelse med udarbejdelsen af loven eller bekendtgørelsen (Betænkning
nr. 1565, s. 399-404). Dertil kommer, at Justitsministeriet i forarbejderne
til databeskyttelsesloven har givet udtryk for, at forordningens artikel 23,
stk. 2, ikke indeholder noget absolut krav om, at der i regler, der begrænser
rettighederne efter artikel 23, stk. 1, skal være specifikke bestemmelser
vedrørende de hensyn, der er nævnt i artikel 23, stk. 2 (Justitsministerens
svar på spørgsmål 63 fra Retsudvalget vedrørende lovforslag nr. 68 om
databeskyttelsesloven).
Databeskyttelsesforordningens artikel 12 fastslår overordnet visse pligter for den
dataansvarlige i forbindelse med de registreredes udøvelse af deres rettigheder. Den
dataansvarlige skal bla tilrettelægge sine digitale og analoge arbejdsgange, så de
registrerede let kan udøve deres rettigheder. Der skal anvendes en gennemsigtig,
letforståelig og lettilgængelig form og et klart og enkelt sprog. Sidste vil især være
relevant, når det – af hensyn til den anvendte teknologis kompleksitet – er vanskeligt
for den registrerede at vide og forstå, om, af hvem og til hvilket formål der indsamles
personoplysninger om vedkommende.
I det følgende er kun beskrevet informationspligten, indsigtsretten, reglerne om
berigtigelse og sletning samt den almindelige indsigelsesret og reglen om auto-
85
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0086.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
matiserede afgørelser og profilering. Det skyldes, at disse rettigheder vurderes at
være de mest relevante, når der anvendes wearables og data indhentet via wearables
i sundhedssektoren. For så vidt angår dataportabilitet er retten primært relevant
i relationen mellem kommercielle udbydere og registrerede, hvorfor der henvises
til gennemgangen i den danske betænkning om databeskyttelse og Datatilsynets
vejledning om registreredes rettigheder.
74
7.1 Informationspligt ved indsamling af oplysninger
Det bør være
gennemsigtigt
for fysiske personer, at personoplysninger, der
vedrører dem, indsamles, anvendes, tilgås eller på anden vis behandles, og
i hvilket omfang personoplysningerne behandles eller vil blive behandlet, jf
databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a, og præambelbetragtning nr.
60. Forordningen fastsætter derfor i artikel 13, stk. 1- 2, og artikel 14, stk. 1- 2, at en
dataansvarlig har pligt til at informere den registrerede om en række forhold allerede
ved indsamling af personoplysninger.
7.1.1 Information ved indsamling hos den registrerede selv
Artikel 13 gælder, når den dataansvarlige indsamler oplysningerne direkte hos den
registrerede. Af bestemmelsen i artikel 13, stk. 1, fremgår, at den dataansvarlige på
det tidspunkt, hvor personoplysningerne indsamles, og medmindre den registrerede
allerede er bekendt med oplysningerne, skal give den registrerede borger følgende
informationer:
a) Identitet på, og kontaktoplysninger for, den dataansvarlige.
b) Kontaktoplysninger for en eventuel databeskyttelsesrådgiver.
c) Formålene med den databehandling, som personoplysningerne skal bruges til og
retsgrundlaget for databehandlingen.
d) De legitime interesser, der forfølges af den dataansvarlige eller tredjemand, når
behandlingen er baseret på artikel 6, stk. 1, litra f.
e) Eventuelle modtagere eller kategorier af modtagere af personoplysningerne.
f) Hvor det er relevant, at den dataansvarlige agter at overføre personoplysninger til
et tredjeland eller en international organisation og visse oplysninger i forbindelse
hermed.
Information om de legitime interesser, der forfølges, vil primært være relevant
for de kommercielle udbydere af wearables og wearables-tjenester, fordi
interesseafvejningsbestemmelsen ikke kan udgøre grundlaget for offentlige
myndigheders behandling af personoplysninger, jf artikel 6, stk. 1, sidste punktum
og databeskyttelseslovens § 6, stk. 1 – og selv da, kun i de tilfælde, hvor det er
almindelige oplysninger, der behandles.
Artikel 13, stk. 2, opregner ikke-udtømmende, hvilke informationer der i øvrigt kan
være relevante at give de registrerede for at sikre, at databehandlingen sker på
74
Betænkning nr. 1565 om Databeskyttelsesforordningen – og de retlige rammer for dansk lovgivning, s. 347 og
Datatilsynets vejledning om registreredes rettigheder.
86
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0087.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
rimelig og gennemsigtig måde. Er sådanne andre informationer relevante,
skal
de
gives ved indsamlingen.
75
Der opregnes følgende eksempler:
a) Det tidsrum hvor personoplysningerne vil blive opbevaret, eller, hvis dette ikke er
muligt, de kriterier der anvendes til at fastlægge dette tidsrum.
b) Retten til at anmode den dataansvarlige om indsigt i, og berigtigelse eller sletning
af, personoplysninger eller begrænsning af databehandling vedrørende den regi-
strerede eller til at gøre indsigelse mod databehandling samt retten til dataporta-
bilitet.
c) Når databehandling er baseret på den registreredes samtykke, retten til at trække
samtykke tilbage på ethvert tidspunkt (uden at dette berører lovligheden af data-
behandling, der er baseret på samtykke inden tilbagetrækning heraf).
d) Retten til at indgive en klage til en tilsynsmyndighed.
e) Om meddelelse af personoplysninger er lovpligtigt eller et krav i henhold til en
kontrakt eller et krav, der skal være opfyldt for at indgå en kontrakt, samt om den
registrerede har pligt til at give personoplysningerne og de eventuelle konsekven-
ser af ikke at give sådanne oplysninger.
f) Forekomsten af automatiske afgørelser og i givet fald oplysninger om logikken heri
samt om betydningen og de forventede konsekvenser af en sådan databehandling
for den registrerede.
Når der bruges wearables – uanset om den dataansvarlige er en kommerciel
udbyder eller en sundhedsmyndighed – er det af særlig betydning for åbenhed og
gennemsigtighed (transparens), hvordan artikel 13, stk. 2, litra f, fortolkes.
Det Europæiske Databeskyttelsesråd har i vejledningen om profilering og
automatiske afgørelser skrevet følgende: ”I betragtning af det centrale princip
om gennemsigtighed, der ligger til grund for databeskyttelsesforordningen, skal
de dataansvarlige sikre, at de tydeligt og klart forklarer de registrerede, hvad
automatiske afgørelser og profilering indebærer. Hvis behandlingen omfatter
afgørelser baseret på profilering (uanset om de er omfattet af artikel 22), skal det
forhold, at behandlingen sker både med henblik på a) profilering og b) for at træffe
en afgørelse baseret på den genererede profil, gøres klart over for den registrerede
(..) I betragtning 60 anføres det, at afgivelse af oplysninger om profilering er en del
af den dataansvarliges gennemsigtighedsforpligtelser i henhold til artikel 5, stk. 1,
litra a). Den registrerede har
ret til at blive informeret
af den dataansvarlige, og under
visse omstændigheder
ret til at gøre indsigelse
mod ’profilering’,
uanset
om der er tale
om individuelle afgørelser, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder
profilering.”
76
Dette synes umiddelbart at skulle forstås sådan, at det er Databeskyttelsesrådets
opfattelse, at pligten til at give information efter artikel 13, stk. 2, litra f, udløses
både
ved profilering, hvor der efterfølgende træffes automatiske beslutninger på
75
76
Retningslinjer for gennemsigtighed i henhold til forordning 2016/679, WP 260, s. 12.
Retningslinjer om automatiske individuelle afgørelser og profilering i henhold til forordning 2016/679, WP
251, s. 16-17. Fremhævelserne er rådets egne.
87
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0088.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
baggrund af den pågældende profil – og hvor der efterfølgende sker en manuel
behandling på baggrund af profilen. Anderledes udtrykt: at der skal informeres om
logikken, der anvendes til at profilere, betydningen heraf og eventuelle konsekvenser,
uanset om der træffes automatiske afgørelser eller ej. Slår denne forståelse igennem
i dansk tilsyns- og domstolspraksis, vil informationsforpligtelsen fx blive udløst,
hvis et wearable eller en tilknyttet tjeneste anvender en algoritme til at behandle de
indsamlede data til at evaluere brugerens adfærd med henblik på fx at beslutte en af
flere behandlingsplaner.
I forbindelse med brug af wearables, hvor der sker profilering, bør informationen efter
artikel 13, stk. 2, litra f, udformes efter retningslinjerne i forordningens artikel 12 om
forståelig sprogbrug. Ifølge den danske betænkning om databeskyttelsesforordningen
indebærer oplysning om ”logikken” ikke en detaljeret beskrivelse af den ”tekniske”
programmering, der ligger bag løsningen. Det centrale er, at den registrerede kan
forstå de overvejelser, der ligger til grund for behandlingen af oplysninger, og hvordan
”systemet” kommer frem til de forskellige afgørelser.
77
Det danske datatilsyns vejledning om registreredes rettigheder er ganske kortfattet
på dette punkt, men Det Europæiske Databeskyttelsesråds vejledning
78
anbefaler, at
der informeres om:
• Kategorierne af data, der anvendes i forbindelse med profileringen.
• Hvorfor disse data er vurderet at skulle inddrages.
• Hvordan profilerne opbygges (herunder statistik anvendt i forbindelse med
profilerne).
• Hvorfor netop de anvendte profiler er fundet relevante.
• Hvordan profilerne eventuelt anvendes i en automatiseret beslutningsproces.
Opsummerende gælder der som udgangspunkt en pligt for både kommercielle
udbydere af wearables-tjenester og for sundhedsmyndigheder til at give ret
omfattende information om, hvorfor og hvordan borgerens data bliver behandlet.
Informationen skal sikre gennemsigtighed – og dermed skabe tryghed hos de
registrerede.
7.1.2 Informationspligt ved videreanvendelse af oplysninger indsamlet hos den
registrerede
Hvis den dataansvarlige senere vil bruge de indsamlede oplysninger til et andet
formål, skal den registrerede desuden efter databeskyttelsesforordningens regler
informeres herom,
inden
den nye databehandling sker, jf artikel 13, stk. 3, smh. med
stk. 2. Dette er en ny forpligtelse i forhold til den tidligere regulering, og formålet
er at skabe gennemsigtighed og transparens i de store datastrømme i den digitale
tidsalder.
77
78
Betænkning nr. 1565 om Databeskyttelsesforordningen – og de retlige rammer for dansk lovgivning, del 1,
bind 1, s. 293.
Retningslinjer om automatiske individuelle afgørelser og profilering i henhold til forordning 2016/679, WP
251, s. 30.
88
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0089.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Baseret på Justitsministeriets svar til Folketingets Retsudvalg fortolkes bestemmelsen
formentlig nationalt indskrænkende til kun at omfatte den dataansvarliges egen
videreanvendelse til nye formål.
79
Reglen finder derimod ikke anvendelse, hvis den
dataansvarlige videregiver
oplysningerne til en anden dataansvarlig, som ønsker
at behandle oplysningerne til et nyt formål. Her er det den nye dataansvarlige, der
skal informere efter artikel 14. Der kan dog være fastsat særlige regler om pligt til
forudgående information, dvs information inden videregivelsen.
Medmindre der er tale om samkøring i kontroløjemed, følger det af databeskyttelses-
lovens § 23, at denne (nye) informationspligt ved videreanvendelse ikke gælder,
når offentlige myndigheder viderebehandler personoplysninger til nye formål, og
viderebehandlingen af oplysningerne sker på baggrund af regler fastsat efter lovens
§ 5, stk. 3, som efter den tilknyttede politiske aftale skal i høring i Datatilsynet, og
godkendes af det relevante folketingsudvalg samt Folketingets Retsudvalg.
80
Ovenstående betyder, at der ikke skal informeres, når det i bekendtgørelsesform
er bestemt, at en bestemt videre brug af de indsamlede personoplysninger lovligt
skal kunne finde sted i den offentlige forvaltning. Netop for helbredsoplysninger
og genetiske oplysningers vedkommende kan sådanne bekendtgørelser dog kun
udstedes, hvis den nye anvendelse er forenelig med den oprindelige, jf lovens § 5, stk.
3, 3. punkt, eller en lovbestemt tavshedspligt ikke gennembrydes. Sidstnævnte kan
være sundhedslovens § 40 om sundhedspersoners tavshedspligt.
Informationspligten efter artikel 13, stk. 3, gælder ifølge databeskyttelsesloven
heller ikke, hvis den registreredes interesse i oplysningerne findes at burde vige for
afgørende hensyn til private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv, jf
databeskyttelseslovens § 22, stk. 1. Undtagelse kan også gøres efter de supplerende
danske regler, hvis den registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne
findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige interesser (hvor en række
eksempler på sådanne offentlige interesser er opregnet i bestemmelsens nr. 1 - 10),
jf databeskyttelseslovens § 22, stk. 2. Der skal foretages en konkret vurdering af, om
der er nærliggende fare for, at de pågældende interesser lider skade af væsentlig
betydning. I modsætning til undtagelse efter databeskyttelseslovens § 23, må der
efter § 22 dog kun undtages i det omfang, at de modstående hensyn kan begrunde
undtagelsen. De øvrige informationer, fx om den dataansvarliges identitet og
databeskyttelsesrådgiver, skal stadig gives til den registrerede.
81
Opsummerende vil en privat udbyder af tjenester i forbindelse med brug af wearables
meget ofte være underlagt den ovenfor beskrevne informationspligt både ved
indsamling
og
ved videreanvendelse til nye formål. Der vil være begrænset mulighed
79
Antagelsen er baseret på, at ministeriet på intet tidspunkt nævner en sådan underretningspligt, men ude-
lukkende har besvaret spørgsmålene med henvisning til intern videreanvendelse. Antagelsen er dog ikke
utvivlsom.
Gengivet i Betænkning afgivet af Retsudvalget den 9. maj 2018, https://www.retsinformation.dk/Forms/
R0710.aspx?id=201193.
Se også Svar på spørgsmål 115 og 126.
Datatilsynets vejledning om registreredes rettigheder, pkt. 3.4.3.
80
81
89
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
for at undtage helt, men i et vist omfang kan der undtages delvist, når dette fx er
nødvendigt af hensyn til ophavsretlig beskyttelse af software. Det vil derimod bero
på omfanget af fremtidige bekendtgørelser og øvrige særregler, hvor omfattende en
informationsforpligtelse der vil påhvile wearables-aktører ved videreanvendelse af de
modtagne personoplysninger til nye formål.
7.1.3 Informationspligt når indsamling ikke sker hos den registrerede selv
Databeskyttelsesforordningens artikel 14 ligner artikel 13 ganske meget, men
regulerer den situation, at personoplysningerne indsamles hos andre end
den registrerede; enten fra tredjemand eller anden indirekte indsamling. De
informationer, den dataansvarlige skal give til den registrerede, er grundlæggende
de samme som efter artikel 13. Der skal dog også informeres om kategorier
af personoplysninger, fra hvilken kilde personoplysningerne hidrører, samt i
påkommende tilfælde om de stammer fra offentligt tilgængelige kilder, jf artikel 14,
stk. 1, litra e, og stk. 2, litra f.
Hvor oplysningerne indsamles indirekte, det vil sige ikke udleveres af den registrerede
selv, skal den dataansvarlige efterfølgende meddele de nævnte oplysninger inden
for en rimelig frist efter indsamlingen af personoplysningerne, men senest inden
for en måned, jf artikel 14, stk. 3, litra a. Hvis personoplysningerne skal bruges til
at kommunikere med den registrerede, skal underretningen dog ske senest på
tidspunktet for den første kommunikation med den registrerede, jf artikel 14, stk.
3, litra b. Er oplysningerne bestemt til videregivelse til en anden modtager, skal
informationspligten iagttages senest, når personoplysningerne videregives første
gang, jf artikel 13, stk. 3, litra c.
Når den registrerede selv samler dataene og udleverer dem til den dataansvarlige
sundhedsmyndighed (mellemledsituationen), er der ikke tvivl om, at sundheds-
myndighedernes modtagelse af oplysningerne falder ind under artikel 13, jf herom
ovenfor. Der kan derimod være usikkerhed i forhold til, om selve indsamlingen
via de forskellige former for wearables og profilering via tilknyttede tjenester
skal regnes som direkte indsamling hos den registrerede efter artikel 13, eller kan
kategoriseres som indsamling omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel
14. Kategoriseringen vil, som det fremgår af ovenstående, bla have betydning for
tidspunktet for informationen.
Dette vil dog formentlig primært være af akademisk interesse, da det må antages,
at information om dataindsamling via wearables i videst muligt omfang skal ske
forudgående, hvilket vil sige inden det pågældende wearable tages i brug. Om ikke
andet vil dette formentlig følge af databeskyttelsesforordningens generalklausul
om lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed i artikel 5, stk. 1, litra a. Der kan her
sammenlignes med, at der tidligere med hjemmel i persondatalovens § 5, stk. 1, litra
a, om god databehandlingsskik blev krævet forhåndsinformation til registrerede i
en række atypiske indsamlingssituationer. Dette var bla tilfældet, når der ville ske
90
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0091.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
en indgribende behandling af (potentielt) fortrolige eller følsomme oplysninger.
82
Eksempler er arbejdsgiveres kontrol af ansattes internetforbrug og mails samt brug
af overvågning i lokaler mv, samkøringer i kontroløjemed, formentlig videregivelse
af lønoplysninger til bredere kreds samt kreditvurderinger baseret på samkøringer.
Wearables med tilknyttede profileringstjenester synes at ligge i naturlig forlængelse
heraf.
7.1.4 Informationspligt ved videreanvendelse af oplysninger, der ikke er indsamlet hos
den registrerede
Også artikel 14 indeholder den nye regel om information om viderebehandling til
nye formål, jf artikel 14, stk. 4. Heller ikke her indtræder denne informationspligt i
Danmark, når offentlige myndigheder viderebehandler personoplysningerne til et
andet formål end det, hvortil de er indsamlet, og viderebehandlingen desuden sker
på baggrund af regler fastsat efter lovens § 5, stk. 3, jf loven § 23, se del I, afsnit 7.1.2.
Forordningen indeholder en række undtagelser til informationspligten i artikel
14, stk. 1. For det første kan information undlades, hvis og i det omfang den
registrerede allerede er bekendt med oplysningerne, jf artikel 14, stk. 5, litra a.
Informationspligten indtræder heller ikke, hvis gennemførelsen viser sig umulig eller
vil kræve en uforholdsmæssigt stor indsats, jf artikel 14, stk. 5, litra b. Det samme
gælder efter litra b, i det omfang videregivelsen af de pågældende oplysninger til
den registrerede sandsynligvis vil gøre det umuligt eller i alvorlig grad vil hindre
opfyldelse af formålene med den pågældende databehandling. Der er endvidere
ingen informationspligt, hvis indsamling eller videregivelse udtrykkelig er fastsat i
EU-ret eller i dansk ret, og denne lovgivning fastsætter passende foranstaltninger
til beskyttelse af den registreredes legitime interesser, jf artikel 14, stk. 2, litra c.
Endelig gælder informationspligten ikke, såfremt de pågældende personoplysninger
skal forblive fortrolige som følge af tavshedspligt i henhold til EU-retten eller dansk
ret, jf databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra d. Disse undtagelser kan
anvendes både af en privat udbyder af tjenester forbundet til wearables og inden for
den offentlige sundhedssektor.
7.2 Indsigtsret
Efter forordningens artikel
15 har en registreret ret til at få den dataansvarliges
bekræftelse på, om der behandles personoplysninger om den pågældende. Hvis det
er tilfældet, har den registrerede også ret til at få adgang til personoplysningerne og
følgende information:
a) Formålene med databehandlingen,
b) De berørte kategorier af personoplysninger,
c) De modtagere eller kategorier af modtagere, som personoplysningerne er eller vil
blive videregivet til, og
d) Om muligt det påtænkte tidsrum, hvor personoplysningerne vil blive opbevaret,
eller, hvis dette ikke er muligt, de kriterier der anvendes til fastlæggelse af dette
tidsrum.
82
Motzfeldt, Hanne Marie. God databehandlingsskik – udvalgte problemstillinger ved forvaltnings-
myndigheders videregivelse af personoplysninger, DJØF 2009, s. 217 ff.
91
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0092.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Den dataansvarlige skal også – hvor det er relevant – give den registrerede
information om:
e) Retten til at anmode om berigtigelse eller sletning af personoplysninger eller
begrænsning af databehandling af personoplysninger vedrørende den registrerede
eller til at gøre indsigelse mod en sådan databehandling,
f) Retten til at indgive en klage til en tilsynsmyndighed,
g) Enhver tilgængelig information om, hvorfra personoplysningerne stammer, hvis de
ikke indsamles hos den registrerede, og
h) Forekomsten af automatiske afgørelser, herunder profilering, og som minimum
meningsfulde oplysninger om logikken heri samt betydningen og de forventede
konsekvenser af en sådan databehandling for den registrerede.
Som det fremgår, er der to særlige aspekter relateret til wearables, når der dannes
profiler af de registrerede.
For det første giver bestemmelsen den registrerede ret til at få udleveret de oplysninger,
den dataansvarlige behandler om vedkommende. Når en wearable-tjeneste profilerer
de registrerede brugere, behandles ikke kun de oplysninger, som algoritmerne så at sige
fodres med – men også de oplysninger der udgør resultatet. Anderledes udtrykt skal den
registrerede både have udleveret de personoplysninger, der anvendes til at profilere
(input), og information om den dannede profil og de ”kategorier”, den registrerede er
blevet placeret i (output).
83
Se i øvrigt ovenfor, del I, afsnit 7.1.1. om information om
logikken bag profilering.
For det andet er bestemmelsen i artikel 15, stk. 4, formentlig mere relevant
i forbindelse med brug af wearables end ved mere traditionelle former for
databehandling. Efter artikel 15, stk. 4, må retten til indsigt ikke krænke andres
rettigheder eller frihedsrettigheder herunder forretningshemmeligheder eller
intellektuel ejendomsret; navnlig den ophavsret som programmerne er beskyttet
af. Dette kan fx have betydning, hvis en registreret ønsker viden om,
hvordan
en
wearable fungerer eller danner vedkommendes profil, da sådan software kan være
ophavsretligt beskyttet, jf også præambelbetragtning nr. 63.
Undtagelserne til indsigtsretten er derudover at finde i databeskyttelseslovens § 22,
se herom ovenfor, del I, afsnit 7.1.2. Herudover kan der undtages fra indsigt i samme
omfang som efter reglerne i §§ 19 - 29 og 35 i lov om offentlighed i forvaltningen, jf
databeskyttelseslovens § 22, stk. 3.
Det kan samlet vurderes, at patienter vil have en ret vidtgående adgang til indsigt
i de personoplysninger, der er indsamlet om dem, deres eventuelle profiler, samt
de øvrige informationer nævnt i artikel 15. Det bemærkes, at Det Europæiske
Databeskyttelsesråd anser det som god praksis – ikke et egentligt krav – at
83
Retningslinjer om automatiske individuelle afgørelser og profilering i henhold til forordning 2016/679, WP
251, s. 17.
92
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0093.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
give de registrerede adgang til selv at undersøge deres profil og detaljer om
databehandlingen, jf også præambelbetragtning nr. 63.
84
7.3 Berigtigelse og sletning
Der er stor opmærksomhed omkring reglerne om berigtigelse og sletning i
databeskyttelsesforordningens artikel 16 og 17. Betydningen af reglerne om
berigtigelse og sletning er dog meget forskellig for en kommerciel udbyder af
wearables-tjenester henholdsvis for en sundhedsmyndigheds brug af tilsvarende til
patientbehandling eller forebyggende indsatser.
Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 16, at den registrerede har
ret til at få
urigtige
personoplysninger om sig selv berigtiget af den dataansvarlige
uden unødig forsinkelse. Den registrerede har under hensyntagen til formålene med
databehandlingen også ret til at få fuldstændiggjort ufuldstændige personoplysninger
bla ved at fremlægge en supplerende erklæring. Sker sådan berigtigelse, skal den
dataansvarlige som udgangspunkt yderligere underrette dem, som oplysningerne
er videregivet til, jf forordningens artikel 19. Dette vil således give de registrerede
mulighed for at få korrigeret i alle led af de ”kæder”, som er beskrevet i del I, afsnit 3.
Også her gælder det, at behandlede personoplysninger ikke kun er de oplysninger,
der indsamles via et wearable. Dannes der profiler, er også de vurderinger mv,
der er dannet, omfattet af begrebet personoplysninger – hvorfor der er ret til
sletning eller korrektion af både indsamlede og dannede profiler.
85
Det Europæiske
Databeskyttelsesråd anvender i sin udtalelse om automatiske beslutninger og
profilering følgende eksempel:
”I en lokal kirurgisk kliniks computersystem placeres en person i en gruppe af
personer, som højst sandsynligt vil få en hjertesygdom. Denne ”profil” er ikke
nødvendigvis ukorrekt, selv om den pågældende aldrig vil få en hjertesygdom.
Det anføres blot i profilen, at det er mere sandsynligt, at vedkommende får denne
sygdom. Dette kan være faktuelt korrekt rent statistisk. Den registrerede har
imidlertid under hensyntagen til formålet med behandlingen ret til at fremlægge en
supplerende erklæring. I ovennævnte scenarie kunne denne fx baseres på et mere
avanceret medicinsk computersystem (og statistisk model), hvor der tages højde for
yderligere oplysninger og foretages mere detaljerede undersøgelser end på den lokale
kirurgiske klinik, hvor mulighederne er mere begrænsede.”
86
Anderledes udtrykt vil de registrerede som udgangspunkt have ret til at få deres
profiler berigtiget ved at få tilføjet en erklæring, uanset om der kan føres bevis for
disses rigtighed eller ej. Denne ret vil gælde både i forhold til sundhedsmyndigheder
og i forhold til kommercielle udbydere af wearables-tjenester.
84
85
86
Retningslinjer om automatiske individuelle afgørelser og profilering i henhold til forordning 2016/679, WP
251, s. 31.
Retningslinjer om automatiske individuelle afgørelser og profilering i henhold til forordning 2016/679, WP
251, s. 16.
Retningslinjer om automatiske individuelle afgørelser og profilering i henhold til forordning 2016/679, WP
251, s. 19.
93
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0094.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
For så vidt angår den offentlige sektor, antages det i den danske betænkning om
databeskyttelsesforordningen, at bestemmelsen ikke indebærer ændringer i forhold
til nugældende ret i den offentlige sektor, hvorefter der ved klart faktuelt forkerte
oplysninger tilføjes supplerende tekster i journaler, og der ikke sker sletning.
87
Hertil
kommer, som beskrevet i del I, afsnit 1, at fravigelser kan følge af særlovgivningen,
herunder den sundhedsretlige regulering. Det må derfor antages, at bestemmelsen i
artikel 16 får begrænset betydning i den offentlige sundhedssektor, idet det vil være
journalføringsreglerne, der regulerer området.
Databeskyttelsesforordningens artikel 17, der også kaldes retten til at blive glemt,
indeholder retten til
sletning af korrekte oplysninger.
Udgangspunktet efter bestemmel-
sens første stykke er, at registrerede har ret til at få slettet deres personoplysninger,
hvis forsat behandling af oplysningerne ikke længere er nødvendig for at opfylde et
databehandlingsformål, eller der ikke eksisterer et andet databehandlingsgrundlag,
efter at den registrerede har trukket et samtykke tilbage, jf artikel 17, stk. 1, litra a -
b. Herudover er der ret til at få slettet oplysninger, hvis den registrerede berettiget
gør indsigelse af særlige grunde, der vedrører den pågældendes særlige situation, jf
artikel 17, stk. 1, litra c. Tilsvarende gælder, hvis databehandlingen er ulovlig, at den
dataansvarlige er retligt forpligtet i lovgivningen til at slette oplysningerne, eller hvis
indsamlingen skete i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester, mens
den registrerede var barn, jf artikel 17, stk. 1, litra d - f.
Ingen af disse opregnede grunde giver dog adgang til at få slettet personoplysninger,
hvis forsat databehandling er nødvendig for at
”overholde en retlig forpligtelse, der
kræver behandling i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, og som
den dataansvarlige er underlagt, eller for at udføre en opgave i samfundets interesse,
eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige
har fået pålagt”.
Retten til at blive glemt viger også, hvis databehandlingen er
nødvendig for at forfølge hensyn til samfundsinteresser på folkesundhedsområdet
i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, litra h eller i, samt artikel 9, stk. 3. Endelig
viger retten, hvis forsat databehandling er nødvendig for at forfølge interesser, der er
nødvendige for at forfølge arkivformål i samfundets interesse, til videnskabelige eller
historiske forskningsformål eller til statistiske formål, og sletning sandsynligvis vil
gøre det umuligt eller i alvorlig grad hindre dette, eller databehandling er nødvendig
for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
Ovenstående følger af databeskyttelsesforordningens artikel 17, stk. 3, litra b – e,
og indebærer i grove træk, at artikel 17 næppe vil få nogen videre betydning for det
offentlige sundhedsvæsen. Bestemmelsen kan derimod få betydning for forholdet
mellem den registrerede og en kommerciel udbyder af tjenester forbundet til
wearables i de tilfælde, hvor sundhedsmyndigheden ikke er direkte involveret i
et samarbejde med udbyderen, hvor denne er databehandler, se del I, afsnit 3 og
databeskyttelsesforordningens artikel 17, stk. 2, litra b-d og i sjældnere tilfælde e.
87
Betænkning nr. 1565 om Databeskyttelsesforordningen – og de retlige rammer for dansk lovgivning, del 1,
bind 1 s. 330 og s. 338.
94
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0095.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Anderledes udtrykt vil det i realiteten være de sundhedsretlige journalregler og
arkivlovgivningen, der er afgørende for, om en registeret har en ret til at få slettet
oplysninger inden for sundhedssektoren – ikke databeskyttelsesforordningens regler
om berigtigelse og sletning. Reglerne vil derimod give borgeren mulighed for at sikre
sig, at kommercielle udbydere overholder principperne om rigtighed (datakvalitet) og
opbevaringsbegrænsning (tidsbegrænsning) i forordningens artikel 5, stk. 1, litra e og
d, samt tilbagetrækning af samtykke efter artikel 7.
7.4. Indsigelse
I databeskyttelsesforordningens artikel 21 er indsat en almindelig, bred indsigelses-
ret. Retten er imidlertid begrænset til at gælde, når der behandles almindelige
personoplysninger på baggrund af forordningens artikel 6, stk. 1, litra e og f. Da
helbredsoplysninger er følsomme oplysninger, jf oven for del I, afsnit 5, vil retten få
begrænset betydning i forbindelse med brug af wearables i sundhedssektoren. For så
vidt angår relationen mellem registrerede og kommercielle udbydere, kan der dog,
som tidligere beskrevet være tilfælde, hvor oplysningerne må regnes som almindelige
– men her vil grundlaget for behandling af oplysninger oftest være artikel 6, stk. 1,
litra a, om samtykke eller litra b, om kontrakter, hvorfor bestemmelsen heller ikke her
kan antages at få videre betydning for beskyttelsen af borgerne.
7.5. Automatiske afgørelser
Af artikel 22, stk. 1, følger, at en registreret har ret til ikke at være genstand for en
afgørelse, der alene er baseret på automatisk databehandling, herunder profilering,
som har retsvirkning eller på tilsvarende vis betydeligt påvirker den pågældende.
88
Formålet med bestemmelsen i databeskyttelsesforordningens artikel 22, stk. 1 er
at beskytte mod såvel data som programmering af dårlig kvalitet. Ringe data- og
programmeringskvalitet kan føre til urigtige beslutninger, som ikke desto mindre
bliver accepterede pga for megen tiltro til teknologien, hvorfor grundtanken er at give
mulighed for en menneskelig vurdering (kontrol).
Til trods for, at artikel 22, stk. 1 er formuleret som en rettighed, betragtes den af
Det Europæiske Databeskyttelsesråd som et forbud. Dette forbud er dog langt
fra undtagelsesfrit. Artikel 22, stk. 2, litra b, undtager, når afgørelsen er hjemlet i
lovgivningen – forudsat at der indføres passende foranstaltninger til beskyttelse
af den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder samt legitime interesser. En
sådan garanti kan ifølge de danske forarbejder fx være en adgang til at klage over den
trufne afgørelse (fx en beslutning om behandlingsform).
89
Hertil gælder imidlertid
det, man kalder en undtagelse til undtagelsen. Er der – som ved brug af wearables –
tale om følsomme oplysninger, gælder undtagelsen ikke, medmindre behandlingen
88
Af forordningens præambelbetragtning nr. 71, første afsnit, sidste punktum fremgår yderligere, at automati-
ske afgørelser ikke bør omfatte børn. Dette antages dog af det danske datatilsyn kun at gælde i forbindelse
med myndighedsudøvelse, hvis barnet interagerer direkte med myndigheden – men ikke hvis interaktionen
med myndigheden foretages på vegne af barnet af dets forældre eller værge, se Datatilsynets vejledning om
de registreredes rettigheder, 2018, pkt. 10.2.
Betænkning nr. 1565 om Databeskyttelsesforordningen – og de retlige rammer for dansk lovgivning, del 1,
bind 1, s. 380.
89
95
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0096.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
af oplysningerne hviler på enten artikel 9, stk. 2, litra a, om databeskyttelsesretligt
samtykke eller artikel 9, stk. 2, litra g, om væsentlige samfundsinteresser.
Anderledes udtrykt vil automatiske beslutninger truffet af det offentlige
sundhedsvæsen på grundlag af oplysninger indsamlet fra wearables være
omfattet af hovedreglen om retten til indsigelse i artikel 22, stk. 1, medmindre
behandlingen (også) hviler på forordningens artikel 9, stk. 2. litra g, om væsentlige
samfundsinteresser (dobbelt hjemmelsgrundlag). Det vil dog formentlig ofte være
tilfældet, hvorfor man returnerer til undtagelsen i artikel 22, stk. 2, litra b. Artikel 22
hindrer således ikke brug af automatiske beslutningssystemer i den offentlige sektor,
når beslutningerne har hjemmel i lovgivningen, og der er fastsat passende garantier.
For så vidt angår kommercielle udbydere af tjenester forbundet til wearables, vil artikel
22, stk. 1, næppe heller have nogen videre betydning. Idet behandlingen oftest vil hvile
på den registreredes samtykke eller en tilladelse efter databeskyttelseslovens § 7, stk. 4,
vil indsigelsesretten ikke finde anvendelse, jf artikel 22, stk. 4, jf artikel 22, stk. 2, litra c.
Opsummerende har bestemmelsen om ret til indsigelse mod automatiske
beslutninger næppe nogen større selvstændig betydning i forbindelse med brug af
wearables i sundhedssektoren.
AUTOMATISKE AFGØRELSER
Afgørelser i databeskyttelsesforordningens forstand må ikke
forveksles med det danske, forvaltningsretlige afgørelsesbegreb. Efter
databeskyttelsesforordningen er det centrale, at beslutningen påvirker
den registrerede betydeligt. Det Europæiske Databeskyttelsesråd skriver
herom: “Selv om en beslutningsproces ikke påvirker den enkeltes
juridiske rettigheder, kan den stadig være omfattet af artikel 22, hvis
den på tilsvarende vis betydeligt påvirker den pågældende. Selv om
der ikke er sket ændringer i den registreredes juridiske rettigheder
eller forpligtelser, vil den pågældende med andre ord stadig kunne
blive påvirket i tilstrækkelig grad til at kræve beskyttelse i henhold til
denne bestemmelse. I databeskyttelsesforordningen indsættes ordene
”på tilsvarende vis” (findes ikke i artikel 15 i direktiv 95/46/EF) foran
”betydeligt påvirker”. Tærsklen for betydning skal derfor være den
samme som for en afgørelse, der har retsvirkning. I betragtning 71 anføres
følgende typiske eksempel: ”automatisk afslag på en onlineansøgning om
kredit eller e-rekrutteringsprocedurer uden nogen menneskelig indgriben”.
Hvis databehandlingen skal kunne anses for betydeligt at påvirke en
person, skal virkningerne af behandlingen være tilstrækkeligt betydelige
eller vigtige for at blive taget i betragtning. Med andre ord skal afgørelsen
potentielt (…) betydeligt påvirke den pågældendes situation, adfærd
eller valg, have langvarig eller permanent indvirkning på den registrerede
eller medføre udelukkelse eller forskelsbehandling af enkeltpersoner i de
96
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0097.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
mest ekstreme tilfælde. Det er vanskeligt at præcisere, hvad der vil blive
anset for at være tilstrækkelig betydeligt til at opfylde tærsklen, selv om
følgende afgørelser kunne falde ind under denne kategori: Afgørelser, der
påvirker en persons økonomiske situation, fx vedkommendes adgang til
kredit, afgørelser, der påvirker en persons adgang til sundhedsydelser,
afgørelser, hvorved en person udelukkes fra en beskæftigelsesmulighed
eller står betydeligt svagere og afgørelser, der påvirker en persons
adgang til uddannelse, fx optagelse på universitetet” (Retningslinjer om
automatiske individuelle afgørelser og profilering i henhold til forordning
2016/679, WP 251, s. 22-23). Det betyder, at fx en beslutning om, hvilken
af flere behandlinger en patient tilbydes, formentlig vil være en afgørelse
omfattet af artikel 22.
En afgørelse efter artikel 22 skal ”alene” være baseret på automatisk
behandling. Det afgørende er her, om der i realiteten sker en menneskelig
vurdering af beslutningsgrundlag og udfald. Om dette skriver Det
Europæiske Databeskyttelsesråd: ”Den dataansvarlige kan ikke omgå
bestemmelserne i artikel 22 ved at opdigte menneskelig indgriben. Hvis en
person fx rutinemæssigt anvender automatisk genererede personprofiler
uden reel indflydelse på resultatet, vil det stadig være en afgørelse, der
alene er baseret på automatisk behandling. For at kunne betragtes som
menneskelig indgriben skal den dataansvarlige sikre, at et tilsyn med
afgørelsen er meningsfuldt og ikke blot en tom gestus. Det bør foretages
af en person, der har den fornødne kompetence og mulighed for at ændre
afgørelsen. Der bør som led i analysen tages hensyn til alle relevante
oplysninger. Som led i konsekvensanalysen vedrørende databeskyttelse
bør den dataansvarlige identificere og registrere omfanget af enhver
menneskelig indgriben i beslutningsprocessen og i hvilken fase heraf”
(Retningslinjer om automatiske individuelle afgørelser og profilering i
henhold til forordning 2016/679, WP 251, s. 21-22).
Inden for en given type af automatiserede beslutningsprocesser vil
der formentlig ofte opstå den situation, at nogle beslutninger træffes
automatisk, mens der sker en reel menneskelig vurdering i forhold til andre
beslutninger. Billeder fra mammografi kan fx sorteres af Machine Learning
algoritmer i tre kategorier. For det første billeder, hvor softwaren vurderer,
at der ikke er grund til at iværksætte tiltag (ikke kræft). For det andet
billeder, der er uafklarede og derfor henvises til lægelig vurdering (tvivl).
For det tredje billeder, hvor softwaren vurderer, at der skal iværksættes
behandling (kræft). Hvis kun de to sidstnævnte kategorier overgår til en
konkret lægelig vurdering, vil der være truffet rent automatiske afgørelser
i den første kategori, idet softwarens vurdering lægges til grund for
beslutningen om, at der ikke skal følges op på billedet.
97
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0098.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
DEL II. CENTRALE ASPEKTER VED
BRUG AF WEARABLES
1. Samtykke som databehandlingsgrundlag
Samtykke regnes som en ganske integreret bestanddel af den danske offentligretlige
retskultur. Det er imidlertid væsentligt at være opmærksom på, at denne kultur
hviler på en i forhold til databeskyttelsesretten anderledes opfattelse af, hvornår
et samtykke er frivilligt i retlig forstand, se herom nedenfor. Samtidig er det
databeskyttelsesretlige samtykke af stor betydning, da samtykke er det mest
relevante retsgrundlag for kommercielle udbydere af tjenester knyttet til wearables,
hvis disse ikke er databehandlere for en sundhedsmyndighed og dermed behandler
efter sundhedsmyndighedens databehandlingsgrundlag.
SAMTYKKE TIL BEHANDLING AF OPLYSNINGER ER IKKE DET SAMME SOM
SAMTYKKE TIL SYGDOMSBEHANDLING
Det er væsentligt at skelne mellem det samtykke, der gives til
sygdomsbehandling (patientbehandling) og det samtykke, der gives til
elektronisk behandling af personoplysninger (databehandling).
De to ”samtykker” skal betragtes som adskilte. Et samtykke til fx
operation er ikke et samtykke til elektronisk behandling af de oplysninger,
der indsamles i forbindelse med operationen. Tilsvarende gælder, at et
samtykke til at indgå i en given forebyggende indsats ikke samtidig er et
samtykke til behandling af helbredsoplysninger via et wearable.
Behandling af almindelige personoplysninger er lovlig efter databeskyttelses-
forordningen, når den registrerede har givet
utvetydigt
samtykke til behandling af sine
personoplysninger til et eller flere specifikke formål, jf forordningens artikel 6, stk. 1,
litra a. Behandling af følsomme personoplysninger, herunder helbredsoplysninger, er
lovlig, når den registrerede har givet
udtrykkeligt
samtykke til behandling af sådanne
personoplysninger til et eller flere specifikke formål, jf artikel 9, stk. 2, litra a.
SAMTYKKE
Samtykke fra den registrerede defineres i forordningen som ”enhver
frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse fra den
registrerede, hvorved den registrerede ved erklæring eller klar bekræftelse
indvilliger i, at personoplysninger, der vedrører den pågældende, gøres til
genstand for behandling”, jf artikel 4, nr. 11.
98
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Hvad der nærmere ligger i samtykke, uddybes dels i definitionen af samtykke i
forordningens artikel 4, nr. 11, dels i databeskyttelsesforordningens præambel-
betragtning nr. 32, hvorefter: ”samtykke bør gives i form af en klar bekræftelse,
der indebærer en frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse
fra den registrerede, hvorved vedkommende accepterer, at personoplysninger om
vedkommende behandles. Tavshed, forud afkrydsede felter eller inaktivitet bør ikke
udgøre samtykke. Samtykke bør dække alle behandlingsaktiviteter, der udføres til det
eller de samme formål. Når behandling tjener flere formål, bør der gives samtykke til
dem alle. Hvis den registreredes samtykke skal gives efter en elektronisk anmodning,
skal anmodningen være klar, kortfattet og ikke unødigt forstyrre brugen af den
tjeneste, som samtykke gives til”.
Hertil kommer, at der i databeskyttelsesforordningens artikel 7 stilles en række
betingelser til samtykket. Er betingelserne ikke opfyldt, er samtykket ikke gyldigt – og
kan ikke anvendes som grundlag for behandling af personoplysninger.
De forskellige krav til det databeskyttelsesretlige samtykke er tæt forbundne og til
dels overlappende.
I kravet om, at et samtykke skal være
specifikt,
ligger, at samtykket skal være
konkretiseret, således at det klart og utvetydigt fremgår, hvad der meddeles samtykke
til, herunder hvilke oplysninger der må behandles på baggrund af samtykket, af hvem
og til hvilke formål, jf fx Datatilsynets journalnummer 2007-321-0047.
Af kravet om, at samtykket skal være
informeret,
følger, at den samtykkende
skal være klar over, hvad det er, vedkommende meddeler samtykke til – dvs kan
vurdere, om vedkommende vil give samtykke. Af databeskyttelsesforordningens
præambelbetragtning nr. 42 fremgår om information, at den registrerede som
minimum skal gøres bekendt med den dataansvarliges identitet og formålene med
den behandling, som personoplysningerne skal bruges til. Forordningens artikel 7,
stk. 2, supplerer her ved at stille krav til den måde, der informeres på. Fx skal der
anvendes et egnet sprog, så de registrerede forstår, hvad de samtykker til – herunder
til hvilke formål oplysningerne kan bruges. Anvendelse af en kompliceret retlig eller
teknisk jargon lever ikke op til kravene. Dertil kommer, at de informationer, der gives
til de registrerede, skal være adskilt fra andre tekster og være klare og tilstrækkeligt
synlige, så de registrerede ikke overser dem.
I kravet om
utvetydighed
ligger, at den registrerede skal give et aktivt signal, som
er tilstrækkeligt klart til, at det markerer vedkommendes vilje og er forståeligt
for den dataansvarlige. Et eksempel herpå kan være, at der forudgående gives
information, hvorefter ibrugtagelse af en teknologi betragtes som samtykke, saml.
fx Datatilsynets journalnummer 2007-212-0042 (FDB og Coop) om ibrugtagelse af
medlemskort. En sådan konstruktion vil dog sjældent kunne anvendes ved brug
af wearables, idet behandling af helbredsoplysninger kræver et udtrykkeligt, ikke
blot utvetydigt, samtykke, jf artikel 9, stk. 2, litra a – og der vil oftest være tale
99
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
om helbredsoplysninger, se del I, afsnit 5. Et
udtrykkeligt
samtykke forudsætter i
modsætning til det utvetydige samtykke et aktivt svar – mundtligt eller skriftligt
– hvorved den pågældende udtrykker ønske om, at hans/hendes oplysninger
behandles med henblik på bestemte formål.
Databeskyttelsesforordningen indeholder flere fortolkningsbidrag til forståelsen
af
frivillighed.
Af præambelbetragtning nr. 42 fremgår, at
”samtykke bør ikke anses
for at være givet frivilligt, hvis den registrerede ikke har et reelt eller frit valg eller
ikke kan afvise eller tilbagetrække sit samtykke, uden at det er til skade for den
pågældende”. I den efterfølgende betragtning nr. 43 står følgende: ”med henblik
på at sikre, at der frivilligt er givet samtykke, bør samtykke ikke udgøre et gyldigt
retsgrundlag for behandling af personoplysninger i et specifikt tilfælde, hvis der er
en klar skævhed mellem den registrerede og den dataansvarlige, navnlig hvis den
dataansvarlige er en offentlig myndighed, og det derfor er usandsynligt, at samtykket
er givet frivilligt under hensyntagen til alle de omstændigheder, der kendetegner den
specifikke situation. Samtykke formodes ikke at være givet frivilligt, hvis det ikke er
muligt at give særskilt samtykke til forskellige behandlingsaktiviteter vedrørende
personoplysninger, selv om det er hensigtsmæssigt i det enkelte tilfælde, eller hvis
opfyldelsen af en kontrakt, herunder ydelsen af en tjeneste, gøres afhængig af
samtykke, selv om et sådant samtykke ikke er nødvendigt for dennes opfyldelse”.
Datatilsynet har sammen med en række andre myndigheder udsendt en
vejledning om databeskyttelsesforordningens samtykkekrav i november 2017.
Også denne vejledning kommer ind på skævheden mellem den dataansvarlige
og den registrerede som en faktor, der kan udfordre samtykkets gyldighed som
databehandlingsgrundlag. Under pkt. 3.3.1 står bla: ”Det kan fx være tilfældet, hvis
den dataansvarlige er en offentlig myndighed og den registrerede ansøger om en
offentlig ydelse hos myndigheden. Den registrerede vil i dette tilfælde oftest ikke
have andre alternativer end at give samtykke til behandlingen, hvis borgeren vil have
ydelsen. Offentlige myndigheder bør derfor overveje anvendelsen af samtykke som
behandlingshjemmel”.
Det Europæiske databeskyttelsesråd kobler i den europæiske vejledning om
samtykke efter databeskyttelsesforordningen frivillighed og ulighed i magtbalancer
sæt sammen. I vejledningen står bla: ”Elementet ”frit” indebærer, at de registrerede
har et reelt valg og kontrol. Generelt fastslås det i databeskyttelsesforordningen, at
et samtykke er ugyldigt, hvis ikke den registrerede er i stand til at foretage et reelt
valg, hvis han/hun føler sig tvunget til at give sit samtykke, eller hvis det vil få negative
konsekvenser, hvis han/hun ikke samtykker. Hvis samtykke er knyttet til betingelser
og vilkår og ikke kan forhandles, er det ikke givet frivilligt. Tilsvarende vil et samtykke
ikke være frit, hvis ikke den registrerede kan sige nej til eller trække sit samtykke
tilbage, uden at det er til skade for den registrerede. I databeskyttelsesforordningen
tages der desuden hensyn til begrebet skævhed mellem den dataansvarlige og den
registrerede.”
100
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0101.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Videre står der i vejledningen – selvom det ikke fuldkommen udelukkes, at offentlige
myndigheder kan anvende samtykke som behandlingsgrundlag, at: ”Af betragtning
43 fremgår det klart, at det er usandsynligt, at offentlige myndigheder kan basere
deres behandling på samtykke, for når den dataansvarlige er en offentlig myndighed,
er der ofte en klar magtubalance i forholdet mellem den dataansvarlige og den
registrerede. Det er endvidere klart, at den registrerede i de fleste tilfælde ikke har
noget realistisk alternativ til at acceptere den dataansvarliges behandling(svilkår).
Gruppen mener, at der er andre retsgrundlag, som i princippet er bedre egnede til de
offentlige myndigheders aktiviteter.”
90
Vejledningen om samtykke efter databeskyttelsesforordningen henviser til Artikel
29 gruppens tidligere udtalelser om samtykke under persondatadirektivet – og
bemærker, at disse stadig kan regnes som gyldige.
91
Gruppen udtalte sig flere gange
under persondatadirektivet om, hvornår der opstår udfordringer med at sikre, at
samtykke er reelt frivilligt. I en udtalelse om samtykke står fx at ”for at et samtykke
er gyldigt, skal det være frivilligt. Det betyder, at der ikke må være nogen risiko for
vildledning, intimidering eller væsentlige negative konsekvenser for den registrerede,
hvis han/hun ikke samtykker. Databehandling i en ansættelsessammenhæng, hvor
der er et underordningsforhold, og i forbindelse med offentlige tjenester, fx inden
for sundhedsområdet, kan kræve en nøje vurdering af, om der er tale om et frivilligt
samtykke fra de ansattes/borgernes side.”
92
Også i en række andre udtalelser om mere specifikke temaer forholdt denne gruppe
sig til samtykkets tilsvarende begrænsninger i forhold til persondatadirektivet,
herunder i udtalelsen om elektroniske patientjournaler (WP 131), i udtalelsen om
behandling af personoplysninger ved ansættelsesforhold (WP 48) og i udtalelsen
om Det Internationale Antidopingagenturs behandling af oplysninger (WP 162).
Gruppen anførte i udtalelsen om elektroniske patientjournaler
93
, at ”ved frivilligt
samtykke menes en viljesbeslutning, som en person, der er ved sine evners fulde
brug, har truffet uden nogen form for tvang af social, økonomisk, psykologisk
eller anden art. Ethvert samtykke til databehandling, der er afgivet under trussel
om, at den pågældende ikke vil blive sygdomsbehandlet eller få en dårligere
sygdomsbehandling, kan ikke anses for at være frivilligt”. Gruppen anførte videre,
”at det er vildledende, hvis en erhvervsudøvende i sundhedssektoren, der er nødt til
at behandle personoplysninger i et EPJ-system (..) forsøger at begrunde dette under
henvisning til patientens samtykke. Anvendelsen af samtykke skal begrænses til de
tilfælde, hvor patienten har et reelt valg og som følge heraf uden at lide skade kan
trække sit samtykke tilbage.”
Opsummerende indikerer et særdeles overbevisende kildemateriale, at samtykke
kun sjældent kan anvendes som sundhedsmyndighedernes databeskyttelsesretlige
grundlag for behandling af personoplysninger i patientbehandlingssammenhænge.
90
91
92
93
Henvisninger fjernet her. WP 259, Retningslinjer vedrørende samtykke i henhold til forordning 2016/679,
s. 6-7.
Ibid, s. 3.
WP 187 om samtykke, s. 38 ff.
WP 131 vedrørende behandling af personlige sundhedsoplysninger i elektroniske patientjournaler (EPJ), s. 9.
101
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0102.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
At sundhedsmyndigheder ikke kan bruge samtykke på grund af frivilligheds-
betingelsen, udelukker imidlertid ifølge den danske betænkning om data-
beskyttelsesforordningen ikke, at der i sundhedsloven forsat stilles krav om
indhentelse af samtykke til fx videregivelse fra borgere, der modtager en ydelse fra
det offentlige.
94
Samtykket skal dog i så fald databeskyttelsesretligt betragtes som en
yderligere foranstaltning, der indføres af hensyn til de registrerede, men
ikke
som det
databeskyttelsesretlige behandlingsgrundlag.
Anderledes udtrykt skal det reelle databehandlingsgrundlag for sundheds-
myndighedernes behandling af helbredsoplysninger ofte findes i forordningens artikel
9, stk. 2, litra f, om retskrav, i artikel 9, litra g, om væsentlige samfundsinteresser og/
eller artikel 9, stk. 2, litra h, jf databeskyttelseslovens § 7, stk. 3, om databehandling
med henblik på forebyggende sygdomsbekæmpelse, diagnose, sygepleje eller
patientbehandling, eller forvaltning af læge- og sundhedstjenester mv.
EU-Domstolen har vurderet spørgsmålet om frivillighed i Michael Schwartz,
Sag C 291/12, om afgivelse af fingeraftryk til pas. Præmis 31-32 lyder som
følger: ”31. Det fremgår af chartrets artikel 8, stk. 2, at personoplysninger
kun kan behandles på grundlag af den berørte persons samtykke eller
på et andet berettiget ved lov fastsat grundlag.” og ”32. Hvad for det
første angår betingelsen om pasansøgeres samtykke til optagelse af
deres fingeraftryk bemærkes, at det generelt er nødvendigt for EU-
borgere at besidde et pas, bla for at kunne rejse til tredjelande, og at dette
dokument skal indeholde fingeraftryk, jf artikel 1, stk. 2, i forordning nr.
2252/2004. EU-borgere, der ønsker at foretage sådanne rejser, kan derfor
ikke frit modsætte sig behandlingen af deres fingeraftryk. Under disse
omstændigheder kan pasansøgere ikke anses for at have samtykket til en
sådan behandling.”
Som det er beskrevet indledningsvis i del I, afsnit 3, kan den dataansvarlige imidlertid
også være (en af flere) kommercielle udbydere af wearables-tjenester. Her består
det ovenfor beskrevne, ulige forhold ikke nødvendigvis – hvorfor det i højere grad er
muligt at opfylde alle kravene til et gyldigt samtykke.
Udover de ovenfor beskrevne krav gælder det, at hvis samtykke anvendes som
databehandlingsgrundlag, skal det samtidig sikres, at den registrerede kan
trække dette tilbage – og at tilbagetrækning kan ske lige så let som afgivelse,
jf databeskyttelsesforordningens artikel 7, stk. 3. Den dataansvarlige skal
desuden sikre sig at kunne påvise, at den registrerede har givet samtykke til
databehandling af sine personoplysninger, jf artikel 7, stk. 1. Herudover følger
det af databeskyttelsesforordningens artikel 7, stk. 4, at der ved vurdering af, om
samtykke er givet frit, tages størst muligt hensyn til bla om opfyldelse af en kontrakt,
herunder om en tjenesteydelse, er gjort betinget af samtykke til behandling af
personoplysninger, som ikke er nødvendig for opfyldelse af denne kontrakt.
94
Betænkning nr. 1565 om Databeskyttelsesforordningen – og de retlige rammer for dansk lovgivning, del 1,
bind 1, s. 152 ff.
102
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0103.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
For så vidt angår betydningen af den sidstnævnte betingelse, skaber denne en vis
usikkerhed. I den danske betænkning om databeskyttelsesforordningen kobles
artikel 7, stk. 4, sammen med frivillighed og præambelbetragtning nr. 42 og nr. 43. I
betænkningen står herudover: ”Netop det faktum, at artikel 7, stk. 4, indeholder ordet
bla vil bevirke, at bestemmelsen i praksis vil kunne få betydning i en række forskellige
situationer, hvor der kan siges at være en klar skævhed mellem den registrerede
og den dataansvarlige. Det er vanskeligt at fastlægge rækkevidden af denne
bestemmelse på forhånd, og bestemmelsen vil utvivlsomt blive udviklet gennem
praksis i de kommende år Bestemmelsen må fastlægge et fortolkningsprincip
om størst mulig hensyntagen til ”skævheder” ved vurderingen af samtykkets
gyldighed.”
95
Når der opsamles data via wearables, vil der utvivlsomt også udenfor
databehandlerkonstruktionen være situationer, hvor alle aktører er vidende om,
at de indsamlede data skal anvendes af en sundhedsmyndighed i forbindelse med
patientbehandling, se del I, afsnit 3 om forskellige samarbejdskonstruktioner. I
sådanne tilfælde kan det ikke udelukkes, at den ulige relation mellem sundheds-
myndighed og patient muligvis så-at-sige smitter af på relationen mellem den
kommercielle udbyder og den registrerede. Afsmitningen vil i så fald formentlig
være stærkere, når der er tale om data til patientbehandling end data til
forebyggelse, da den registrerede som udgangspunkt må antages at stå svagest i
sygdomsbehandlingssituationen.
Opsummerende er udgangspunktet, at samtykke til elektronisk behandling af
helbredsoplysninger ikke bør bruges til at behandle helbredsoplysninger i forbindelse
med sundhedsmyndighedernes patientbehandling – heller ikke når oplysningerne er
indsamlet ved hjælp af et wearable. I stedet bør mulighederne for databehandling og
udveksling af helbredsoplysninger ske med grundlag i databeskyttelseslovens artikel
9, stk. 2, litra f, g, h eller i, idet betingelserne i en eller flere af disse bestemmelser
oftest vil være opfyldt, hvis sundhedsmyndighederne har brug for oplysninger til at
udføre deres lovbestemte opgaver. I overensstemmelse med Datatilsynets vejledning
om samtykke bør dette udgangspunkt kun fraviges, hvis det i sjældne tilfælde sker,
at der ikke er et andet behandlingsgrundlag end samtykke, og oplysningerne er
nødvendige for, at sundhedspersonen kan udføre sine opgaver.
96
Kommercielle udbydere af wearables-services vil derimod sjældent samtidig tilbyde
sygdomsbehandling – og selv i sådanne tilfælde vil udbyderen næppe have den
samme styrkeposition som det offentlige sundhedsvæsen. Disse kommercielle
udbydere vil derfor hyppigt kunne anvende samtykke til indsamling og videre
behandling af helbredsoplysninger i forbindelse med brug af wearables. I de tilfælde,
hvor der etableres en samarbejdsrelation med sundhedsmyndighederne, er der dog
grund til at være opmærksom på, om databeskyttelsesforordningens artikel 7, stk.
4, kan indebære en skærpet vurdering af, om der indhentes flere oplysninger end
nødvendigt for at opfylde formålet.
95
96
Betænkning nr. 1565 om Databeskyttelsesforordningen – og de retlige rammer for dansk lovgivning, del 1,
bind 1, s. 180 f.
Se samme, men i forhold til alle former for offentlige ydelser, Datatilsynets vejledning om samtykke, 2017,
pkt. 3.3.1.
103
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0104.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
2. De databeskyttelsesretlige principper
I det følgende uddybes de databeskyttelsesretlige principper, der må anses som
de mest relevante, når sundhedsmyndigheder behandler helbredsoplysninger
om borgerne. Som beskrevet i del I, afsnit 4, har tidsbegrænsningsprincippet i
databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e, ikke nogen videre betydning i
sundhedssektoren, som er det centrale tema for Etisk Råd. Kravene til sikkerhed har
derimod ganske stor betydning. De generelle betragtninger fremgår imidlertid af del
II, afsnit 3 om databeskyttelse via design og indstillinger og sikkerhedsspørgsmål er
samtidig beskrevet i andre af de underliggende notater udarbejdet i arbejdsgruppen.
Heller ikke databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra f, er dermed uddybet i
det følgende.
2.1. Lovlighed, rimelighed og transparens
Kravet i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a, antages i den
danske betænkning om databeskyttelsesforordningen at svare til kravet om god
databehandlingsskik i persondatalovens § 5, stk. 1.
97
I praksis har denne tidligere
regel om god databehandlingsskik været anvendt til at sikre forudgående information
i en række særlige databehandlingssammenhænge samt til at stille krav om, at
de dataansvarlige skulle begrænse skadevirkningerne for de registrerede ved
sikkerhedsbrud.
Forordningen bringer dog visse nye aspekter med sig. Der er sket en ændring
af ordlyden, idet kravet om gennemsigtighed (transparens) nu er udtrykkeligt
nævnt. Der er samtidig tale om en fælleseuropæisk standard, hvor det Europæiske
Databeskyttelsesråd formentlig vil spille en større rolle for udviklingen af standarden
end hidtil.
Den øgede harmonisering ses allerede ved, at der er givet en række konkrete
anbefalinger om bedste praksis i de tæt forbundne vejledninger om henholdsvis
transparens og om automatiske afgørelser og profilering. Anbefalingerne om bedste
praksis er baseret på de forskellige tilsynsmyndigheders hidtidige erfaringer inden
for området. De må antages at få betydning for, hvordan kravene til rimelighed og
gennemsigtighed vil udvikle sig de kommende årtier.
98
Sammenholdes de to vejledningers anbefalinger, kan det bla udledes, at data-
ansvarlige, der foretager profilering i forbindelse med wearables-tjenester, bør
overveje at etablere mekanismer, der giver de registrerede mulighed for selv at tilgå
både deres personoplysninger og de profiler, der dannes om dem. Videre anbefales
det, at de registrerede gives mulighed for selv at opdatere eller tilføje informationer
til såvel de anvendte data som de profiler, der dannes af dem. Det synes endelig at
være rådets opfattelse, at dette bør samles for alle behandlinger, der foretages af den
dataansvarlige – dvs en samlet indgang; et databeskyttelsesretligt dashboard.
97
98
Betænkning nr. 1565 om Databeskyttelsesforordningen – og de retlige rammer for dansk lovgivning, del 1,
bind 1, s. 92 f.
Retningslinjer for gennemsigtighed i henhold til forordning 2016/679, WP 260 og Retningslinjer om
automatiske individuelle afgørelser og profilering i henhold til forordning 2016/679, WP 251.
104
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0105.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
2.2. Udtrykkelighed, saglighed og formålsbestemthed
Af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, jf databeskyttelseslovens
§ 5 følger for det første et krav om, at indsamling af personoplysninger skal ske til
udtrykkeligt angivne og legitime formål.
Som gengivet i den danske betænkning
om databeskyttelsesforordningen, blev det tilsvarende udtrykkelighedskrav i
persondataloven og persondatadirektivet antaget at indebære, at
99
:
• Formålet skal være så åbenbart og udtrykkeligt, at alle involverede har den samme
utvetydige forståelse af formålene uden hensyn til kultur eller sproglige forskellig-
heder.
• Meget vage og generelle beskrivelser af formålet med behandlingen af oplysninger
opfylder ikke kravet. De dataansvarlige kan ikke fx angive til ”administration” som
formål, mens ”til brug for udbud af sundhedsydelser” vil opfylde kravet.
• Der må ikke indsamles oplysninger, som den dataansvarlige ikke aktuelt har brug
for, men som den dataansvarlige håber, at der senere viser sig at være behov for.
For så vidt angår kravet om legitime (saglige) formål, vil dette være opfyldt for
sundhedsmyndighederne, hvis indsamlingen sker til formål, som det ligger inden for
myndighedens område at varetage efter lovgivningen (i bred forstand). Kommercielle
virksomheders indsamling af oplysninger, der ligger inden for den lovlige virksomhed,
som de udøver, vil tilsvarende være til legitime (saglige) formål.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, og databeskyttelsesloven
§ 5 må indsamlede oplysninger – i mangel af samtykke fra den registrerede eller
særskilt hjemmel herfor – desuden ikke senere bruges til formål, der er uforenelige
med det oprindelige indsamlingsformål. Dette
formålsbestemthedsprincip
skal
overholdes både ved intern databehandling og ved videregivelse af oplysninger.
Formålsbestemthed vurderes fra den registreredes afgivelse af oplysningerne – og
er således ikke relevant for en sundhedsmyndigheds indsamling af oplysninger i de
tilfælde, hvor den registrerede selv har anvendt en kommerciel aktørs wearable og via
fx en digital kopi af en dannet profil eller en udskrift af samtlige data udleverer disse
oplysninger til en sundhedsperson. Princippet regulerer dog sundhedsmyndighedens
videre behandling af oplysningerne (efter den registreredes udlevering af
oplysningerne).
99
Betænkning nr. 1565 om Databeskyttelsesforordningen – og de retlige rammer for dansk lovgivning, del 1,
bind 1, s. 83 med henvisninger til WP 203 om formålsbegrænsning s. 38 f.
105
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0106.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
FORMÅLSFORENELIGHED OG BEHANDLINGSGRUNDLAG ER TO
FORSKELLIGE TING
Som det er beskrevet ovenfor i afsnit 6, skal alle databehandlinger både
opfylde en behandlingsbetingelse og være i overensstemmelse med
principperne i artikel 5, herunder princippet om formålsbestemthed.
Det betyder, at en behandling kan være i overensstemmelse med
formålsbestemthedsprincippet, men være udelukket som følge af,
at der ikke er et behandlingsgrundlag. Omvendt kan der være et
behandlingsgrundlag, men behandling være udelukket som følge af
formålsbestemthedsprincippet.
Et fiktivt eksempel kan være en ældre borger med hoftebrud, der står
til udskrivelse fra et hospital. Fra et databeskyttelsesretligt perspektiv,
er det oplagt formålsforeneligt at videregive en række af de indsamlede
personoplysninger til hjemmeplejen og genoptræningscentrene i
borgerens kommune. Det skyldes den naturlige sammenhæng mellem
sygdomsbehandlingen og den efterfølgende sociale omsorg. At princippet i
artikel 5, stk. 1, litra b, er opfyldt, er imidlertid ikke ensbetydende med, at
en behandlingsbetingelse er opfyldt.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 4, præambelbetragtning nr. 50 og
databeskyttelsesloven § 5, stk. 2, indeholder en liste over forskellige momenter, som
den dataansvarlige myndighed skal inddrage i sin vurdering af, om databehandling
til et andet formål er forenelig med det formål, som personoplysningerne oprindelig
blev indsamlet til.
Der skal for det første lægges vægt på enhver forbindelse mellem det oprindelige
indsamlingsformål og formålet med den nu påtænkte viderebehandling. Heri
ligger, at der ikke vil opstå problemer i form af formålsuforenelighed, hvis det nye
formål ikke adskiller sig grundlæggende fra det oprindelige indsamlingsformål.
Formålsbestemthedsprincippet vil således ikke hindre viderebehandling af
oplysninger, hvis der er tale om forbundne eller beslægtede databehandlings-
sammenhænge, hvor videregivelsen hviler på det samme databehandlingsgrundlag
som den oprindelige indsamling.
For det andet skal der tages hensyn til den sammenhæng, hvori personoplysningerne
er blevet indsamlet, navnlig med hensyn til forholdet mellem den registrerede og
den dataansvarlige. Dette kan tale for en vis skærpelse i nærværende fremstillings
kontekst, se om ulige forhold del II, afsnit 1.
For det tredje skal personoplysningernes art indgå i vurderingen. Det fremgår af
bestemmelserne, at der navnlig skal lægges vægt på, om oplysningerne er omfattet
af forordningens artikel 9 eller artikel 10 om følsomme personoplysninger. I så fald
106
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0107.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
er rammerne for tilladeligt formålsskift snævrere, end tilfældet er for almindelige
personoplysninger.
For det fjerde skal der tages hensyn til den påtænkte viderebehandlings mulige
konsekvenser for de registrerede, og for det femte kan myndigheden lægge vægt
på tilstedeværelsen (eller manglen på samme) af fornødne garantier, som kan
omfatte bla pseudonymisering, jf forordningens artikel 6, stk. 4, litra d - e, og
databeskyttelseslovens § 5, stk. 2, nr. 4 og 5. Det kan således indgå, om videregivelse
sker til en afgrænset gruppe, der ikke umiddelbart på egen hånd kan identificere de
registrerede på grund af pseudonymisering. Det kan også i øvrigt have betydning,
om der i øvrigt gælder videregivelsesbegrænsninger efter den nye anvendelse, eller
om videregivelsen indebærer, at oplysningerne vil blive tilgængelige for enhver. Der
vil derfor være en videre adgang inden for den offentlige sektor, idet lovgivningen
begrænser spredning af oplysninger fra den offentlige sektor (og fra leverandører til
det offentlige), jf straffelovens § 152 f, jf forvaltningslovens § 27.
Der er forholdsvist vide rammer for offentlige myndigheder – i modsætning til
private aktører, hvor rammerne i praksis er snævrere – til at viderebehandle
personoplysninger til andre formål.
100
For sundhedssektorens vedkommende
kan fx nævnes, at nogle af Justitsministeriets svar på Retsudvalgets spørgsmål
til lovforslaget kan forstås sådan, at videregivelse til eksempelvis sociale sager
eller beskæftigelsessager ikke kan regnes som uforenelig med det oprindelige
indsamlingsformål (patientbehandling).
101
Dette synes da også at stemme med,
at forordningen åbner for en vis selvstændig national tilpasning af princippets
anvendelse i den offentlige sektor i præambelbetragtning nr. 10 sammenholdt
med forordningens artikel 6, stk. 3-4, og at de danske lovbemærkninger fremhæver
et politisk ønske om, at ”det offentlige kan videreanvende og genbruge data
på en effektiv, åben og transparent måde, der stadig lever op til kravene om
databeskyttelse”, og at der skal ”skabes rammer for en effektiv datadeling, så
borgerne og virksomhederne kan få en mere effektiv sagsbehandling og mere
målrettede, sammenhængende indsatser, der virker bedre for den enkelte”.
For så vidt angår kommercielle udbydere af tjenester knyttet til wearables,
vil formålsbestemthedsprincippet fx efter indsamlingen udgøre en grænse
for videreanvendelse og videregivelse uden samtykke til forsikringsselskaber,
arbejdsgivere mv.
Samtidig gælder det, at formålsbestemthedsprincippet gennembrydes af samtykke.
Det betyder, at en sundhedsmyndighed eller en kommerciel udbyder af tjenester
forbundet til wearables kan behandle til et uforeneligt formål, hvis den registrerede
giver sit (gyldige) samtykke hertil, jf databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 4.
Opsummerende vil formålsbestemthedsprincippet kun sjældent hindre
videreanvendelse af personoplysninger til et andet formål end det oprindelige
100
Justitsministerens svar på Retsudvalgets spørgsmål nr. 4 vedrørende L 68 og 69.
101
Justitsministerens svar på Retsudvalgets spørgsmål nr. 55 vedrørende L 68 og 69.
107
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0108.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
indsamlingsformål indenfor den offentlige sektor. Herudover gælder, som beskrevet i
del I, afsnit 4, at det med hjemmel i databeskyttelseslovens § 5, stk. 3, kan fastsættes,
at der kan ske videreanvendelse til uforenelige formål. Princippet begrænser i højere
grad den videre brug af data i den private sektor – men en kommerciel udbyder af
wearables-tjenester kan bede om den registreredes samtykke til at behandle med det
nye formål – hvorefter formålsbestemthedsprincippet er uden betydning.
2.3. Proportionalitet (dataminimering)
Som det er beskrevet i del 1, afsnit 4, kræves det i forordningens artikel 5, stk. 1, litra
c, at personoplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der
er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles. Bestemmelsen antages
i den danske betænkning i det store hele at svare til persondatalovens § 5, stk. 3.
102
I tilknytning hertil fremgår af præambelbetragtning nr. 39, at personoplysningerne
bør være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold
til formålene med deres databehandling. Personoplysninger bør kun behandles, hvis
formålet med databehandlingen ikke med rimelighed kan opfyldes på anden måde.
Dataminimeringsprincippet (proportionalitetsprincippet) er nært forbundet til
kravet om angivelse af, og oplysning om, formålet med en given indsamling og
behandling af personoplysninger. Det skyldes, at målestokken er det angivne formål.
Dette formuleres populært sådan, at der ikke kan indhentes, bruges og opbevares
oplysninger, der er ”nice to have”. Man skal holde sig til at behandle de oplysninger,
der er ”need to have” for at opfylde det specificerede formål. Dette vil hindre både
sundhedsmyndigheder og kommercielle aktører i at ”benytte lejligheden” til at
indsamle oplysninger, der ikke er relateret til det eller de formål, der er oplyst til den
registrerede.
Dataminimeringsprincippet er dog ikke nødvendigvis kun relateret til spørgsmålet
om, hvorvidt indsamling henholdsvis videre databehandling må ske. Det
Europæiske Databeskyttelsesråd fremhæver fx, at dataansvarlige skal kunne
forklare og retfærdiggøre behovet for at indsamle og opbevare data
og
overveje
at anvende aggregerede, anonymiserede eller pseudonymiserede data (hvis dette
giver tilstrækkelig beskyttelse), når der sker profilering.
103
Dette synes at være
særlig relevant for wearables, især i de tilfælde hvor der angives flere formål med
behandling af de indsamlede oplysninger.
2.4. Datakvalitet
Det fremgår af forordningens artikel 5, stk. 1, litra d, at personoplysninger skal
være korrekte og om nødvendigt ajourførte; der skal tages ethvert rimeligt skridt
for at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til de formål, hvortil de
behandles, straks slettes eller berigtiges. Det fremgår af præambelbetragtning nr. 39,
at der bør træffes enhver rimelig foranstaltning for at sikre, at personoplysninger, som
er urigtige, berigtiges eller slettes.
102 Betænkning nr. 1565 om Databeskyttelsesforordningen – og de retlige rammer for dansk lovgivning, del 1,
bind 1, s. 97.
103
Retningslinjer om automatiske individuelle afgørelser og profilering i henhold til forordning 2016/679, WP
251, s. 11.
108
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0109.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
I den danske betænkning vurderes forordningens regler at svare til den tidligere
gældende regel om datakvalitet i persondatalovens § 5, stk. 4 – bortset fra, at sletning
efter forordningen skal ske straks og dermed formentlig hurtigere, end hvad der fulgte
af persondatalovens regler.
104
Hvad der ikke er omtalt i betænkningen er, at princippet om datakvalitet må antages
at omfatte alle databehandlinger, herunder de forskellige led i en vurderingsproces
forbundet med en wearable-tjeneste. Dette fremgår særlig klart for så vidt angår
profilering. Princippet om datakvalitet skal samtidig læses i lyset af forordningens
artikel 16, 2. pkt., hvorefter den registrerede under hensyntagen til formålene med
behandlingen har ret til få fuldstændiggjort ufuldstændige personoplysninger, bla ved
at fremlægge en supplerende erklæring.
Det vil sige, at alle personoplysninger skal være korrekte ved indsamlingen,
analysen og opbygningen af brugerens profil, samt når der træffes en beslutning på
baggrund af en dannet profil. Dette skyldes ikke mindst de særlige forhold, som bla
er fremhævet af Det Europæiske Databeskyttelsesråd i følgende, om at såfremt de
anvendte data er: ”ukorrekte, vil afgørelserne eller profilerne være fejlbehæftede.
Afgørelserne er muligvis truffet på grundlag af forældede data eller en forkert
fortolkning af eksterne oplysninger. Unøjagtigheder kan føre til uhensigtsmæssige
forudsigelser eller erklæringer, fx om en persons helbreds- kredit- eller
forsikringsrisiko. Selv om rådata registreres korrekt, er datasættet muligvis ikke fuldt
repræsentativt, eller analysen kan indeholde skjulte skævheder. Dataansvarlige skal
indføre robuste foranstaltninger for løbende at kontrollere og sikre, at oplysninger,
der genanvendes eller indhentes indirekte, er korrekte og ajourførte. Dette styrker
betydningen af at informere klart om de personoplysninger, der behandles, således
at den registrerede kan rette eventuelle unøjagtige oplysninger og forbedre
datakvaliteten.”
105
Databeskyttelsesrådet har videre anbefalet som bedste praksis, at dataansvarlige
giver de registrerede mulighed for selv at få adgang til og kontrollere såvel de
profiler, der er dannet om dem, som de data profilerne er dannet på baggrund
af. Yderligere anbefales det at give de registrerede mulighed for at opdatere eller
ændre ukorrekte data: ”Dette giver de registrerede mulighed for at styre, hvad der
sker med deres oplysninger på tværs af en række forskellige tjenester, og således
mulighed for at ændre indstillinger, ajourføre deres personoplysninger og gennemse
eller ændre deres profil for at rette eventuelle unøjagtige oplysninger”, se om
databeskyttelsesretligt dashboard oven for del II, afsnit 2.1.
106
104 Betænkning nr. 1565 om Databeskyttelsesforordningen – og de retlige rammer for dansk lovgivning, del 1,
bind 1, nr. 1565 s. 99.
105
Retningslinjer om automatiske individuelle afgørelser og profilering i henhold til forordning 2016/679,
WP 251, s. 12.
106
Retningslinjer om automatiske individuelle afgørelser og profilering i henhold til forordning 2016/679,
WP 251, s. 31 f.
109
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0110.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
3. Databeskyttelse via design og indstillinger
Databeskyttelsesforordningens artikel 25 fastsætter principperne om databeskyttelse
gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger; principper der må
antages at få stor betydning for både kommercielle udbydere af wearable-tjenester
og sundhedsmyndigheders indkøb og brug af wearables.
Artikel 25 er tæt forbundet med de persondataretlige principper, se herom oven for
del I, afsnit 4, og med kravet om konsekvensanalyse i artikel 35, se neden for del II,
afsnit 4. Bestemmelsens formål er at rette fokus mod, hvordan den dataansvarlige
indretter sig både teknisk og organisatorisk og dermed styrke den effektive
overholdelse af forordningens regler: Hele databehandlingsmiljøet, kravene til et
beskyttelsesvenligt design og til fornuftige standardindstillinger retter sig fx mod
midlet til databehandling; det anvendte wearable og den tilhørendes software, de
digitale kommunikationsveje, de løsninger der opsamler dataene mv. Kravene retter
sig dog også mod den måde, den dataansvarliges organisation og arbejdsgange
indrettes på mv.
Af bestemmelsen i artikel 25, stk. 1, om design fremgår, at databeskyttelsesretlige
overvejelser skal foretages og gennemføres både på ”tidspunktet for fastlæggelse
af midlerne til databehandling” (forberedelsesfasen) og på ”tidspunktet for selve
databehandlingen.” Heraf følger, at kravene i artikel 25, stk. 1, påvirker andre end den
dataansvarlige sundhedsmyndighed; også udviklere, forhandlere, enhedsproducenter
og tredjeparter skal tage højde for principperne.
107
Der er ikke tale om et sikkerhedskrav, men med det danske Datatilsyns ord indebærer
bestemmelsen for det første ”en generel overvejelses- og håndteringsforpligtelse”,
som forpligter ”til at håndtere og overveje, hvordan alle forordningens bestemmelser
kan efterleves gennem konkrete tekniske og organisatoriske tiltag.” For det andet skal
der anvendes foranstaltninger, der sikrer en effektiv implementering af de øvrige krav
i forordningen, herunder principperne og behandlingsbetingelserne, se del I, afsnit
4 og 5 og del II, afsnit 2. For det tredje indebærer henvisningen til de registreredes
interesser, at hele forordningens kapitel III, om de registreredes rettigheder skal tages
i betragtning og sikres gennem designet. For det fjerde skal den – til den konkrete
situation passende – sikkerhed, være indbygget i hele opsætningen og effektueringen
af behandlingen af personoplysningerne.
108
Hvilke konkrete tiltag, der skal tages efter artikel 25, stk. 1, om databeskyttelse
gennem design, beror på en konkret vurdering af det aktuelle tekniske niveau,
implementeringsomkostningerne og den pågældende databehandlings karakter,
omfang, sammenhæng og formål samt risicienes varierende sandsynlighed og alvor
for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder.
109
107 Se også fx Artikel 29-gruppens udtalelse udtalelse nr. 02/2013 om apps i intelligente enheder, WP 202.
108 Datatilsynets vejledning om datasikkerhed og databeskyttelse gennem design og indstillinger, s. 25 og 27.
109 Ibid, s. 26.
110
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0111.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Denne risikobaserede tilgang til databeskyttelse skal være dokumenteret, fx i form
af førelse af en logbog fra det tidligste udviklingsstadie, og der vil formentlig blive
stillet ganske strenge krav til grundigheden af overvejelserne (og iværksættelse af
foranstaltninger) ved brug af wearables i den offentlige sundhedssektor.
110
Dette vil
indebære, at det overvejes at sikre:
• Minimering af databehandlingen af personoplysninger, jf artikel 5, stk. 1, litra c, og
præambelbetragtning nr. 78.
• Hvis muligt, hurtig pseudonymisering, jf artikel 4, nr. 5, jf artikel 5, stk. 1, litra e, og
præambelbetragtning nr. 78.
• Gennemsigtighed for så vidt angår personoplysningers funktion og behandling, så-
ledes at den registrerede kan overvåge databehandlingen, se artikel 5, stk. 1, litra a
og om privacy dashboard ovenfor del II, afsnit 2.1.
• Gennemsigtighed med henblik på, at den dataansvarlige skal overvåge databe-
handlingen og tilvejebringe og forbedre sikkerhedselementer, jf præambelbetragt-
ning nr. 78
• Ved udbud eller indkøb stilles krav om indarbejdede Privacy Enhancing Technolo-
gies (PET’s).
• Ved udbud eller indkøb stilles krav om funktioner, der letter adgang til de registre-
redes indsigt mv, se om privacy dashboard oven for del II, afsnit 2.1.
• Foranstaltninger vedr. autorisation, adgangsbegrænsninger (herunder effektive
organisatoriske kontroller til autorisation og styring af adgangsrettigheder), log-
ning, tilvejebringelse af medarbejderinstrukser og sikring af infrastrukturen mod
uautoriseret indtrængen, kryptering af data i transit eller hvile og undladelse af
visning af oplysninger i brugergrænseflader, når disse ikke er nødvendige for en
given behandling, jf artikel 5, stk.1, litra f, og artikel 32, stk. 1, litra b.
Det danske Datatilsyns vejledning nævner endvidere, at der kan hentes inspiration til
både mulige it-designprincipper og privatlivsfremmende foranstaltninger fx i ENISAs
rapport fra 2014 om ”privacy and dataprotection by design”, ISO 29151:2017 kodeks
for beskyttelse af personhenførbar information eller designstrategier.
111
SIKKERHED OG HELBREDSOPLYSNINGER
At der stilles strenge krav ved håndtering af helbredsoplysninger er
ikke nyt. Datatilsynet har tidligere udtalt sig om en hjemmeside, hvor
brugerne havde mulighed for at oprette en personlig helbredsboks
med adgang til bla helbredsoplysninger fra læger. Tilsynet udtalte, at
login baseret på brugernavn og adgangskode ikke i tilstrækkelig grad
levede op til den sikkerhed, som må kræves, når en hjemmeside som
den i sagen omhandlede gav adgang til følsomme personoplysninger på
sundhedsområdet. (Datatilsynets j.nr. 2015-631-0108)
110 Ibid, s. 26-27.
111 Ibid, s. 26.
111
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Et tiltag, der synes oplagt for wearables, kan være, at de indsamlede data helt
eller delvis opbevares på det pågældende device eller anden lagringsfacilitet, som
kun den registrerede har kontrol over – fremfor hos leverandøren eller dennes
cloudleverandør (databehandler).
Forordningens artikel 25, stk. 2, fastsætter princippet om databeskyttelse gennem
standardindstillinger. Det fremgår direkte af bestemmelsen, at den dataansvarlige
skal sikre, at det kun er de personoplysninger, der er nødvendige til hvert specifikt
formål med databehandlingen, der bliver behandlet. Det skal derudover sikres, at
personoplysninger ikke uden den pågældende fysiske persons indgriben stilles til
rådighed for et ubegrænset antal personer.
Også her skal bestemmelsen forstås bredt; både tekniske og organisatoriske
foranstaltninger. Standardindstillinger kan derfor forstås som både it-tekniske
indstillinger og indretningen af sagsgange og organisation. Et klassisk eksempel
er, at adgang til personoplysninger – analoge såvel som digitale – skal være
arbejdsbetingede og derfor ikke tildeles alle i den dataansvarliges organisation.
Hvor artikel 25, stk. 1, vedrører selve designfasen, indeholder 25, stk. 2, en pligt for
den dataansvarlige til at sikre, at de teknologiske løsningers muligheder indstilles på
en måde, der understøtter bestemmelsens krav om bla formålsspecifik behandling
af personoplysninger. Er der designet flere muligheder ind i en given teknologi,
skal standardindstillingen altså være at behandle færrest mulig personoplysninger
(dataminimering) og sprede de indsamlede oplysninger mindst muligt (begrænsning
af databehandlingsintensiteten) mv.
Et af de eksempler, der er er nævnt i den danske betænkning om databeskyttelses-
forordningen, er ganske illustrativt for wearables. I betænkningen nævnes,
at forordningens artikel 25, stk. 2, 1. pkt., kan betyde, at når en fysisk person
eksempelvis downloader en app på en smartphone, et smartwatch eller en fitness
tracker, skal den dataansvarlige gennem standardindstillinger sikre, at der ikke
bliver indsamlet flere oplysninger end nødvendigt for at opnå formålet med app’en.
Derudover nævnes i betænkningen, at en sådan app og tilknyttet tjeneste – i det
omfang forholdet er regulerbart gennem standardindstillinger – ikke må have
standardindstillinger, der gør, at der deles oplysninger om, hvorvidt en person
har været på en bestemt beværtning, løbet en tur eller hvem vedkommende har
været sammen med, medmindre denne deling er selve formålet med app’en. Det
tilføjes yderligere, at såfremt deling af personoplysninger ikke kan styres gennem
standardindstillinger i app’en, kan det være tegn på manglende efterlevelse af artikel
25, stk. 1 (dvs den dataansvarlige ikke har sikret databeskyttelse gennem design i
app’en).
De nye regler om databeskyttelse via design og indstillinger vil påvirke beskyttelsen af
borgerne fra flere vinkler, når der anvendes wearables som led i sygdomsbehandling
og forebyggelse i sundhedssektoren. Er sundhedspersoner direkte involveret
som dataansvarlige, jf herom oven for del I, afsnit 3, vil sundhedsmyndigheden
112
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0113.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
være forpligtet til at undersøge, om det pågældende wearable og håndteringen
af personoplysninger er indrettet til at respektere databeskyttelsesforordningens
artikel 25, jf herved også forordningens artikel 24. Også kommercielle udbydere
af de tjenester, der er forbundet til et wearable, vil være forpligtet til at indtænke
principperne, når det pågældende wearable og tilhørende tjeneste designes og
indstilles, og de organisatoriske rammer fastlægges. Principperne har derfor også
betydning i den situation, at den registrerede selv bruger det pågældende wearable
uden sundhedsmyndighedens direkte indblanding.
4. Kravet om konsekvensvurderinger ved risikofyldt
databehandling
Databeskyttelsesforordningens artikel 35 indeholder et krav om, at der gennemføres
konsekvensanalyser før behandling af personoplysninger, ”hvis en type behandling,
navnlig ved brug af nye teknologier og i medfør af sin karakter, omfang, sammenhæng
og formål, sandsynligvis vil indebære en høj risiko for fysiske personers rettigheder og
frihedsrettigheder”, jf forordningens artikel 35, stk. 1. Det er uddybet i artikel 35, stk.
3, at konsekvensanalyse især er nødvendig, når der sker:
a) En systematisk og omfattende vurdering af personlige forhold vedrørende fysiske
personer, der er baseret på automatisk databehandling, herunder profilering, og
som er grundlag for afgørelser, der har retsvirkning for den fysiske person eller på
tilsvarende vis betydeligt påvirker den fysiske person,
b) Behandling i stort omfang af særlige kategorier af følsomme oplysninger eller af
personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser, eller
c) Systematisk overvågning af et offentligt tilgængeligt område i stort omfang.
Det Europæiske Databeskyttelsesråd har (også) adopteret den tidligere Artikel
29-gruppes vejledning om konsekvensanalyse.
112
I vejledningen opstilles ni kriterier,
der kan inddrages i vurderingen af, om en behandling indebærer en høj risiko for de
registrerede.
113
De ni kriterier er:
1) Om der sker evaluering eller analyse, herunder profilering og forudsigelse, især på
baggrund af forhold vedrørende den registreredes arbejdsindsats, økonomiske si-
tuation, helbred, personlige præferencer eller interesser, pålidelighed eller adfærd
eller geografiske position eller bevægelser.
2) Om der indgår automatiseret beslutningstagning med juridisk eller tilsvarende
betydelig virkning for de registrerede.
3) Om der sker systematisk overvågning, dvs behandlingsaktiviteter, der anvendes til
at observere, overvåge eller kontrollere registrerede, herunder data indsamlet gen-
nem netværk, eller systematisk overvågning af et offentligt tilgængeligt område.
4) Om der behandles følsomme oplysninger eller oplysninger af meget personlig
karakter. I vejledningen nævnes som eksempel et sygehus, der fører journal over
112
Retningslinjer for konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse (DPIA) og bestemmelse af, om behandlin-
gen ”sandsynligvis indebærer en høj risiko” i henhold til forordning (EU) 2016/679, WP 248.
113
Ibid s. 10 ff.
113
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0114.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
5)
6)
7)
8)
9)
patienterne. Til kategorien af følsomme oplysninger regnes i denne sammenhæng
også oplysninger om aktiviteter, der henhører under privatlivets fred. Under beskri-
velsen af dette nævnes ”personlige oplysninger i applikationer til registrering af
kropsfunktioner.”
Om de indsamlede oplysninger gøres til genstand for omfattende behandling ud
fra antallet af registrerede. Dette angives at være enten som et specifikt antal af
registrerede eller som en andel af den relevante population. Relevante momen-
ter beskrives som mængden af data og/eller de forskellige data, der behandles,
behandlingsaktivitetens varighed eller regelmæssighed og databehandlingsaktivi-
tetens geografiske omfang.
Om der sker matching eller kombination af datasæt, fx hidrørende fra to eller flere
behandlinger af oplysninger med forskellige formål og/eller foretaget af forskellige
dataansvarlige på en måde, som ville overstige den registreredes rimelige forvent-
ninger.
Om der behandles oplysninger om sårbare registrerede, jf databeskyttelsesforord-
ningens præambelbetragtning 75. Dette angives at skyldes den øgede skævhed i
magtfordelingen mellem den registrerede og den dataansvarlige, der kan føre til,
at en registreret kan være ude af stand til på en nem måde at give deres samtykke
til eller modsætte sig behandlingen af oplysningerne eller i øvrigt udøve vedkom-
mendes rettigheder. Som eksempler på sårbare personer nævnes bla psykisk syge
personer, ældre og patienter.
Om der iværksættes innovativ brug eller anvendelse af ny teknologi eller nye orga-
nisatoriske løsninger.
Når behandlingen i sig selv hindrer registrerede i at udøve en rettighed eller gøre
brug af en tjeneste eller en kontrakt.
Datatilsynet har på baggrund heraf offentliggjort en ikke-udtømmende liste over
behandlinger, der med sikkerhed udløser krav om udarbejdelse af en konsekvens-
analyse.
114
Det er meget tydeligt fremhævet af tilsynet, at der også ud over de otte
opregnede kategorier kan være krav om konsekvensanalyse. Den danske liste
opregner:
1) Behandling af biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk
person i sammenhæng med mindst et yderligere kriterium fra Artikel 29-gruppens
retningslinjer.
2) Behandling af genetiske data i sammenhæng med mindst et yderligere kriterium
fra Artikel 29-gruppens retningslinjer.
3) Behandling af lokationsdata i sammenhæng med mindst et yderligere kriterium fra
Artikel 29-gruppens retningslinjer.
4) Behandling ved brug af nye teknologier i sammenhæng med mindst et yderligere
kriterium fra Artikel 29-gruppens retningslinjer.
5) Behandling der fører til afgørelser om en fysisk persons rettigheder til et produkt,
en service, en potentiel mulighed eller begunstigelse, der er baseret på en hvilken
som helst form for automatiseret afgørelse (herunder profilering).
114 Datatilsynets liste over de typer af behandlingsaktiviteter, der er underlagt kravet om en konsekvensanalyse
vedrørende databeskyttelse jf databeskyttelsesforordningens artikel 35, stk. 4.
114
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0115.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
6) Behandling der omfatter profilering af fysiske personer i stor skala, sådan som
dette er defineret i Artikel 29-gruppens retningslinjer.
7) Behandling af personoplysninger om sårbare personer eller hvor der er tale om
behandling af følsomme oplysninger (særlige kategorier) og hvor, der benyttes
profilering eller andre former for automatiserede afgørelser.
8) Behandlinger hvor et brud på persondatasikkerheden kan have en direkte effekt på
en persons fysiske helbred eller på sikkerheden for en fysisk person.
Kravet om konsekvensanalyser har til formål at sikre, at betydningen for beskyttelse
af personoplysninger kortlægges og overvejes, inden databehandlinger iværksættes,
og nye teknologier tages i anvendelse.
115
Som afledt formål skal konsekvensanalysen
også sikre, at det på et tidligt tidspunkt overvejes, om indretning af teknologier og
organisationer kan afbøde eventuelle negative indvirkninger på beskyttelsen af
personoplysninger og privatlivets fred. Det skal også overvejes, om der kan indføres
foranstaltninger til at sikre fx dataminimering, eller om pseudonymisering kan
bidrage til en bedre beskyttelse. Anderledes udtrykt bidrager konsekvensanalysen
for de mere risikofyldte databehandlingers vedkommende til at sikre, at artikel 25 om
databeskyttelse via design og indstillinger indarbejdes i teknologier, organisation og
arbejdsgange. Artikel 35 og 25 er således nært forbundne regler.
Viser det sig under konsekvensanalysen, at det ikke er muligt at afbøde de negative
virkninger for beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred, og der forsat vil
være høj risiko ved at starte behandlingen af oplysninger, skal den dataansvarlige
henvende sig til Datatilsynet, jf databeskyttelsesforordningens artikel 36. Tilsynet skal
rådgive den dataansvarlige, ligesom tilsynet kan vælge at anvende sine beføjelser,
herunder forbyde den pågældende databehandling.
Kravet om konsekvensanalyser forudsætter klarhed over de databeskyttelsesretlige
roller, se herom del I, afsnit 3. Efter databeskyttelsesforordningen er det nemlig
den aktør, der har ansvaret for behandlingen af personoplysninger, der skal sikre
konsekvensanalysen gennemført. Dette øger behovet for klarlæggelse af de retlige
rammer og ansvarsforholdene i de forskellige situationer, der er omtalt i del I, afsnit 2.
115
WP 248 om konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse (DPIA) og bestemmelse af, om behandlingen
”sandsynligvis indebærer en høj risiko” i henhold til forordning (EU) 2016/679, s. 4.
115
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Bilag 2
Privacy-by-Design
– Teknisk Notat
116
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Privacy-by-Design – Teknisk Notat
Dette notat er udarbejdet af:
Johannes Kruse
Vejleder:
Lars Kai Hansen, Professor, Head of Section Cognitive Systems Technical
University of Denmark
117
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
1. Introduktion
Det er de færreste, der er klar over mængden af personlig data, vi tillader firmaer at
indsamle om os (Camenisch 2012). Der opstår en vis forundring over mængden af
personlig data du skal afgive, når du benytter dig af en online service – hvorfor skal
ens telefon nummer angives for at købe en tog billet? Mange daglige processer i et
moderne liv kræver, at vi genererer yderligere information, som overvåges, opbevares
og analyseres (Camenisch et al. 2005), og vi er i en tid, hvor personlige data er blevet
en ny
valuta
på internettet (Camenisch 2012).
Et eksempel, hvor opbevaring og brug af personfølsom data skaber særlig bekymring,
er de nye muligheder for individuel brug af sundhedsteknologi, blandt andet i form
af wearables. Teknologier du kan tage på, såsom skridttællere, intelligente smykker
og smartwatches (Højgaard et al. 2017). Disse teknologier kræver ofte, at der deles
potentiel følsom sundhedsdata med systemet, men hvordan sikres det, at individer,
der bruger teknologien, ikke på et senere tidspunkt får krænket deres privatliv
(Househ et al. 2018)?
Problematikken kan løses gennem Privacy-by-Design (privacy gennem design).
Privacy-by-Design blev defineret i 1990'erne af den canadiske
Information and Privacy
Commissioner
Ann Cavoukian udfra syv principper (Cavoukian 2010).
Proaktivitet - forudse privatlivsproblemer før de sker
Privacy er ‘default’
Privacy er integreret i design struktur af et IT-system
Fuld funktionalitet – Privacy-by-Design handler ikke om at reducere funktionalitet,
men om at sikre privatlivet
• End-to-End sikkerhed – hele værdikæden skal være sikker
• Gennemsigtighed – åbenhed skal sikre, at privacy løsninger kan checkes af en
kritisk offentlighed
• Respekt for brugerens privatliv – design skal have brugeren i centrum
Hvis et system fra begyndelsen er designet efter Privacy-by-Design principperne, har
enkeltpersoner ejerskab over alle deres data i systemet, og på den måde tillader det
brugeren at styre og bestemme, hvem der må få adgang til dem (Cavoukian 2010).
Privacy-by-Design handler således ikke om, hvordan vi beskytter data, men hvordan
vi designer systemet således, at data ikke behøver beskyttelse. Det er altså et krav
for et system at have tænkt principperne ind fra begyndelsen (The National IT and
Telecom Agency 2011).
Et udbredt system, der tillader samarbejder mellem databaser, er brugen af en
global identifikationsmarkør, svarende til det danske civil registreringsnummer
(CPR-nummer). Her tildeles alle danske statsborgere et unikt personnummer, som
muliggør, at alle enheder, der opererer i systemet, kan arbejde sammen (Camenisch
118
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
og Lehmann 2015). Når du logger på SKAT, e-boks eller pension, genkender alle
systemer dig på baggrund af dit CPR-nummer. I Danmark benytter vi NemID som et
ekstra sikkerhedslag, for at kunne bevise, at du rent faktisk er den person, du udgiver
dig for at være.
Der opstår dog flere privacy problemer ved systemer, der understøtter brugen
af én global identifikations markør: (1) data, der går tabt eller hackes, kan uden
vanskeligheder kobles, så al information om det enkelte individ i systemet, på tværs
af enhederne, er tilgængelige, (2) udvekslinger mellem enheder i systemet er lette at
spore, (3) selvom vi lovgiver om, at borgeren gennem samtykke skal kunne bestemme
om hans/hendes data må indgå i et bestemt dataudtræk, kan dataejerne i teorien
ignorere et manglende samtykke og bruge en persons data alligevel. Dette er nogle
af problematikkerne ved at have én global identifikations markør (Camenisch og
Lehmann 2015), men hvad er muligheden for, at borgeren kan sikres ejerskab til sin
data ad teknisk vej?
Notatet udspringer af denne denne problemstilling, og vil give et svar på spørgsmålet:
Hvad er muligheden for at sikre privacy gennem design: at udvikle systemer, som kan
sikre borgeren kontrol over sine egne data? Kan det lade sig gøre at designe sådanne
systemer? Hvad er i dag de bedste bud på sådanne systemer, og hvad er styrker og
svagheder ved dem?
Notatet beskriver styrker og svagheder ved de mest lovende systemer/tekniske
redskaber og giver desuden et bud på lovende løsninger, som kan forventes i
fremtiden. De fire udvalgte tekniske redskaber, der beskrives i notatet, er:
1.
2.
3.
4.
k
-anonymitet
Differential Privacy
Multiparty Computation
Ukoblet Pseudonymitet
De udvalgte systemer er tekniske redskaber, som kan bidrage til tekniske løsninger,
der skal beskytte privacy gennem design, så brugeren uden at dele alle sine private
oplysninger, eller i hvert fald selv styre hvor stort et tab af privatliv en bestemt
service eller sundhedsteknologi vil indebære. Brugeren kan undersøge og bør gøre
sig overvejelser om, hvilken sikkerhedsgaranti og tekniske redskaber en elektronisk
service tilbyder. Hvis først en service har opsamlet privat data, har brugeren potentielt
ikke længere kontrol over sin data. Det er således vigtigt at sikre, at data modtageren
eller servicen håndterer data på en sådan måde, at brugerens privacy ikke på et
senere tidspunkt bliver krænket.
119
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0120.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Notatets systemer omhandler ikke situationerne, hvor servicer tracker
brugerens almindelig færden på internettet med henblik på profilering og
skræddersyet reklamering. Internettets nuværende opbygning tillader
at firmaer, såsom Google, Facebook og Microsoft, kan monitorere deres
brugere (Chester 2012), dette kan blandt andet gøres ved hjælp af IP
adresser, JavaScripts og cookies (McKinley 2008).
Det tekniske værktøj cookies er en hjælp, når brugeren ønsker at gemme
oplysninger som brugernavn og kodeord eller sin online indkøbskurv, men
det også muligt at få cookies til at indsamle og gemme data vedrørende
brugens adfærd og præferencer fra et bestemt domæne (Mao et al. 2009).
Hvilke oplysninger der indsamles, lagres og videregives, afhænger af
hjemmesiden, og dem der har lavet den (Eckersley 2010).
Den nuværende situation er, at hvis du ønsker at bruge en service, der
benytter tracking tools, herunder cookies og JavaScripts, er det meget
svært at undgå tracking, selv med de eksisterende anti-tracking tools
(Castelluccia 2012). Problematikken kommer af, at flere domæner og apps
ikke tillader brugeren at benytte deres service hvis ikke vedkommende
accepterer servicens betingelser. Betingelser som kan involvere, at ser-
vicen må benytte tracking tools. Privacy problematikken, når en service
tracker sine brugere med henblik på at lave online adfærdsmæssig
profilering, kan ikke løses alene ad teknisk vej (Castelluccia 2012).
Situationen, hvor der indsamles data om brugeren uden nogen form for
samtykke, er situationer hvor services ikke lever op til EU-lovgivningen om
databeskyttelse og privacy, General Data Protection Regulation (GDPR)
(European Commission 2018), eller anden ulovlighed (virus, ”hacking”etc).
Baggrund for de tekniske redskaber:
Brugeren sættes i et tilsyneladende svært
dilemma: På den ene side vil man gerne benytte services, og på den anden side vil
man beskytte sit privatliv. Så spørgsmålet er: kan man få adgang til services uden
at dele alle sine private oplysninger, eller i hver fald selv styre hvor stort et tab af
privatliv en bestemt service vil indebære?
Der er flere dimensioner, der skal tages højde for, når man skal sikre privacy gennem
design:
1. Sikre borgenens kontrol over egne data
2. Muligheden for at kunne indgå i og offentliggøre statisktiske databaser
3. Mulighed for at arbejde på tværs af databaser
Ukoblet pseudonymitet
er et teknisk redskab, som kan være en del af en løsning
som sikrer borgerens kontrol over egen data. Ideen bag ukoblet pseudonymitet er,
at brugeren i forskellige sammenhænge er kendt under forskellige pseudonymer.
120
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0121.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Pseudonymerne er tilfældigt valgt, og kan derfor ikke knytte data til en bestemt
person. Det er således ikke muligt samkører data fra forskellige databaser. En
bruger kan få udstedt et certifikat, en form for krypteringsnøgle, så brugeren kan
transformeres til et givet pseudonym. Ukoblet pseudonymitet giver dog ikke en
løsning på to meget vigtige problemer:
1. Gennemsigtighed: Det kan være svært at forstå hvilket tab af privatliv det vil
indebære, hvis man giver en service adgang til givne oplysninger
2. Sociale netværk: Hvordan håndteres data, der ejes af flere i fællesskab, fx en
samtale, en gruppechat eller en families sundhed (genetik).
Disse problemer kan til gengæld løses med to metoder, der slører henholdsvis data og
modelberegninger, nemlig
k
-anonymitet og
differential privacy.
Dette er nødvendigt,
da data om samfund, befolkningsgrupper og personspecifik information er en
værdifuld ressource for organisationer, forskning og kommercielle virksomheder. De
to metoder giver denne mulighed, og det er selvsagt vigtigt, at man som borger trygt,
med samtykke, kan dele data til denne brug.
Beregninger i sundhedssystemer er typisk baseret på statistik og machine learning
algoritmer. I visse tilfælde er det nyttigt, at en given beregning kan foretages under
garanti for gensidig beskyttelse af data og algoritme. Multiparty Computation (MPC)
giver denne mulighed. Ved anvendelse af MPC kan man garantere, at både dataejer
og algoritmeejer bliver beskyttet, og efter den fælles beregning har begge kendskab
til resultatet, men har ikke lært noget om den anden part (dvs data eller algoritme).
1
Det engelske ord attributes bliver brugt om egenskaberne i tabellernes kolonner (Holohan m.fl. 2017), her
oversat simpelt til det danske ‘attributter’.
121
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0122.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
2.
k-anonymitet
Når person-specifik information deles i form af tabeller eller lignende, fjernes eller
krypteres eksplicitte identifikationsmarkører; navn, adresse og telefonnummer, men
dataen kan stadig indeholde oplysninger som; køn, fødselsdato og postnummer.
Informationen virker anonym, men er det i realiteten ikke, da persondata kan blive
koblet til ekstern data og være med til at re-identificere individer og deres sensitive
data (Ciriani et al. 2007).
Tabel 1: Ikke Identificerbar privat tabel (medicinsk data)
CPR-nummer
Navn
Fødselsdato
............
13/09/65
16/01/64
02/11/64
............
Køn
............
K
K
M
............
Postnummer
............
3712
3700
3730
............
Civilstatus
............
Gift
Single
Skilt
............
Sygdom
............
Diabetes
Cancer
Cancer
............
Tabel 2: Identificerbar offentligt tilgængelig tabel
Navn
...............
Birgitte Kofoed
...............
Adresse
...............
Kalmarvej 5
...............
By
...............
Rønne
...............
Postnummer
...............
3700
...............
Fødselsdato
...............
16/01/64
...............
Tabel 1 og Tabel 2 er et fiktivt eksempel på hvordan re-identifikation kan ske
ved direkte at koble delte attributter
1
(Ciriani et al. 2007). Det var denne form for
identifikationsteknik, der blev brugt til at re-identificere medicinsk information for en
guvernør i den amerikanske stat Massachusetts (Sweeney 2002). Ydermere viste en
undersøgelse fra USA, at 87 % af den amerikanske befolkning unikt kan identificeres
på baggrund af; køn, fødselsdato og 5-cifret postnummer (Sweeney 2000).
En teknisk løsning, der forhindrer direkte datakobling med ekstern data, er
k-anonymitet.
Her er oplysninger i datasættet aggregeret og transformeret på en
sådan måde, at det ikke længere er muligt at identificere enkeltindviders data
(Samarati et al. 1998).
I Tabel 3 er anført betegnelser og tilhørende eksempler for attributter associeret med
k
-anonymitet.
122
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0123.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Tabel 3: Eksempler på klassificering af atrributter
Attributter:
Eksplicitte identifikationer:
Sensitive attributter:
Quasi-identifikatorer:
Navn, CPR-nummer, køn, fødselsår, postnummer, civilstatus
Navn, CPR-nummer
Sygdomme, telefon nummer
Køn, fødselsår, postnummer, civilstatus
Attributter er egenskaberne, der listes i tabellens kolonner (Holohan et al. 2017);
eksplicitte indikatorer er unikke identifikationsværdier af individer i tabellens rækker
(Holohan et al. 2017); sensitive attributter indeholder personfølsom data, som skal
beskyttes (Machanavajjhala et al. 2006); quasi-identifikatorer er de ikke-sensitive
attributter, som kan kobles med ekstern data til unikt at identificere individer i en
population (Domingo-Ferrer et al. 2005).
Formelt er
k-anonymitet
defineret som følgende:
Definition 1. (k -anonymitet):
Lad T (A
1
, ..., A
n
) være en tabel og quasi-identifikatorer
associeret med den. Tabellen siges at være k-anonym, hvis og kun hvis hver quasi-
identifikator sekvens af værdier optræder med mindst k tilfælde (Samarati et al. 1998).
Det vil sige, betingelsen for at et datasæt er
k-anonymiseret
er, at enhver kombina-
tion af værdier for en quasi-identifikator deles af mindst
k
individer. (Ciriani et al.
2007). Hvis
k
= 10 kan man sige, at hver person kan identificeres som en medlem af en
gruppe på mindst 10 personer (denne gruppe kaldes også ’anonymization set’).
De mest udbredte implementeringsteknikker for
k-anonymitet
er, at transformere
datasættet ved hjælp af
generalisering og suppression
(El Emam et al. 2008).
Generalisering
er en metode, hvor værdierne for en given attribut substitueres med
en mere generel værdi (Ciriani et al. 2007), som deles af flere individer.
Figur 1: Eksempler på generaliserings hierarkier (a) og (b) med to almindelige
quasi-identifikatorer: (a) køn, (b) alder i år.
På figur 2 illustreres hvorledes man kan benytte generalisering (Ciriani et al. 2007).
123
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0124.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Suppression
er en metode, hvor værdier for en bestemt attribut fjernes eller erstattes
med en ikke-informativ værdi. Det gøres oftest med notationen
‘*’
(Podgursky 2011).
Figur 2: Eksempel på suppression hierarki med postnumre som
quasi-identifikatorer.
På figur 2 illustreres hvorledes man kan benytte suppression (Ciriani et al. 2007).
Målet er at anonymisere datasættet, men samtidig minimere brugen af suppression
og generalisering, for at tilstræbe så informationsrig data som muligt (G. Aggarwal et
al. 2005).
Tabel 5 er et eksempel hvorpå 3-anonymitet af tabel 4 opnås (Machanavajjhala et al.
2006). I dette tilfælde er quasi-identifikatorne; postnummer, alder og køn. Ligeledes
ses det, at hver kombination af quasi-identifikatornes værdier optræder mindst 3
gange i tabel.
Tabel 4: Patient tabel
Ikke-sensitive informationer
Postnummer
1
2
3
4
5
6
7
8
9
3700
3730
3751
2670
2660
2650
4100
4180
4200
Alder
28
29
21
50
55
47
31
37
36
Nationalitet
Russisk
Amerikansk
Japansk
Indisk
Russisk
Amerikansk
Amerikansk
Indisk
Japansk
Sensitive informationer
Sygdom
Hjerte sygdom
Hjerte sygdom
Viral infektion
Cancer
Hjerte sygdom
Viral infektion
Cancer
Cancer
Cancer
124
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0125.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Tabel 5: 3-anonymiseret patient tabel
Ikke-sensitive informationer
Postnummer
1
2
3
4
5
6
7
8
9
37**
37**
37**
26**
26**
26**
4***
4***
4***
Alder
<30
<30
<30
2’ 40
2’ 40
2’ 40
3*
3*
3*
Nationalitet
*
*
*
*
*
*
*
*
*
Cancer
Cancer
Cancer
Sensitive informationer
Sygdom
Hjerte sygdom
Hjerte sygdom
Viral infektion
Cancer
Hjerte sygdom Influenza
Opsummering
Ved brug af
k-anonymitet
kan man dele data, men samtidig sløre enkeltindivider eller
gruppers personlige data.
Styrker:
• Graden af beskyttelse er intuitivt forståeligt
Svagheder:
k-anonymitet
kan medføre uacceptabelt tab af information i databaser med mange
attributter (C. C. Aggarwal 2005)
• Det er uklart, hvor stor
k
skal være for at give effektiv beskyttelse.
k-anonymitet
giver ikke garanti for beskyttelse mod senere fremkomne data, der
bryder anonymiteten (fx at data fra andre ’medlemmer’ af en
k-gruppe
offentlig-
gøres) (Sweeney 2002)
Scenarier set fra virkeligheden:
Baggrundsviden:
Hvis person A kender person B, og A ved at B indgår i tabel 5.
Så kender A, B’s postnummer, alder og køn. Lad os sige B er 31 år, så kan A konklu-
dere, at B har cancer (Machanavajjhala et al. 2006)
Usorteret deling:
Denne trussel baserer sig på rækkefølgen, hvormed hver tupel
2
optræder i en delt tabel. Hvis dataen i figur 1 deles i to forskellige anonymiserede
versioner, men rækkefølgen af hver tupel forbliver den samme, kan dette potentielt
være med til at genskabe det originale datasæt (Sweeney 2002)
For at imødegå
k-anonymitets
svagheder, er der foreslået modificerede versioner af
systemet (Machanavajjhala et al. 2006; Li et al. 2007) og kombinationer med andre
tekniske løsningsformer (Holohan et al. 2017), men der er også blevet introduceret
nye tekniske løsninger, blandt disse er differential privacy (Dwork 2006).
2
Matematisk begreb for rækker i en matrix.
125
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0126.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
3. Differential Privacy
Hvis en statistisk database er en repræsentativ stikprøve for en population, er målet
at lære og/eller offentligøre egenskaberne for populationen som en helhed, men
uden at kompromittere anonymiteten eller privacy for de individuelle respondenter i
stikprøven (Dwork og Smith 2010).
Dette førte til et tidligt desideratum for statistiske databaser. Det lød: "nothing
about
an individual should be learnable from the database that cannot be learned without
access to the database"
(Nguyen 2003). Det viser sig, at et privacy-system som dette
ikke er muligt (Dwork 2006). Dette skyldes den eksterne information, der går udover
oplysningerne, der fremgår i statistiske databaser (Ganta et al. 2008).
Et eksempel kan være, hvis det formodes, at højden på en person betragtes som
sensitiv information, og afsløring af et individs højde er en krænkelse af privacy.
Antag nu, at en database indeholdt gennemsnitshøjder fra kvinder fra forskellige
nationaliteter. Hvis en person har adgang til databasen, og har den eksterne
information: Lone Hansen er 2 cm højere end den gennemsnitlig tyske kvinde, da
lærer den udefrakommende aktør Lone Hansens højde, mens alle personer, som kun
lærer den eksterne information, uden adgang til databasen, lærer relativt lidt (Hilton
2012).
I eksemplet er et vigtigt aspekt, at uanset om Lone Hansen er en del af den statistiske
database, er udfaldet det samme. Dette har ført til et nyt desideratum for statiske
databaser; "the
risk to one’s privacy, or in general, any type of risk, such as the risk of
being denied automobile insurance, should not substantially increase as a result of
participating in a statistical database"
(Dwork 2006).
Differential privacy bygger på ovenstående koncept, og for at garantere enkelt-
personers privacy tilføjes støj til dataet, der indgår i den statistiske database. Ved at
sløre dataet kan enkeltpersoner afvise, at netop deres data indgår i databasen (Inan
et al. 2010). Et eksempel på, hvordan støj kan tilføjes til et en database, er at benytte
en randomiseret funktion.
Figur 3: Møntkast algoritmen for spørgsmålet:
Har du attribut A? 1) Slå plat eller krone, hvis
plat (P) svar ærligt på spørgmålet (Ja/Nej),
hvis krone (K) udføres kastet igen. 2) Ved
andet kast: Hvis plat svar “Ja” hvis krone
svar “Nej”. Sandsynligheden i første kast er
således 50% for både plat og krone, mens
sandsynligheden for plat og krone i andet kast
er 25%.
126
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0127.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
I figur 3 illustreres den randomiserede møntkast algoritme, der ved hjælp af tilfældig
støj slører respondenters svar. Praktisk får respondenter spørgsmålet, har du
attribut A? Derefter slås der plat eller krone, hvis plat skal respondenten svare ærligt
på spørgmålet (Ja/Nej), hvis krone udføres kastet igen. Slås der i andet kast plat
skal respondenter svare “Ja” og modsat “Nej” hvis krone. Svaret “Ja” kan således
forventes at optræde hos 1/4 af de respondenter der
ikke
har attribut A, plus 3/4 af de
respondenter, der ret faktisk har attribut A,
(1)
hvor
x
er antallet af respondenter, der har svaret “Ja”, og
n
er antal respondenter i
stikprøven.
Her sikres respondentens privacy gennem sandsynlighedsnægtelse
(‘plausible
deniability’)
af udfaldene. Hvis det at have attribut A er kriminelt, vil svaret “Ja”
modsat ikke være kriminelt, da dette svar optræder tilfældigt med 1/4 sandsynlighed,
uanset om respondenter faktisk har attribut A (Dwork og Roth 2014). Samtidig kan
det faktiske antal personer, der har attribut A i en populationen, estimeres (Dwork og
Pottenger 2013). For møntkast algoritmenten kan fraktionen af respondenter, der har
attribut A
(A/n),
estimeres til at være to gange fraktionen der har svaret “Ja” minus en
halv:
(2)
Ovenstående er et eksempel på differential privacy mekanisme, som formelt
defineres således:
Definition 2. (Differential privacy):
En randomiseret funktion K giver
�½
-differential
privacy hvis for alle datasæt D1 og D2 er forskellig med højst et element og alle S
Range(K) (Dwork 2006)
(3)
hvor
Pr
er sandsynlighedsfeltet
(‘probability space’)
for hvert tilfælde over den
randomiserede funktion
K
(Dwork og Pottenger 2013);
S
er delmængden, fx
�½
{Ja, Nej}
(Dwork og Smith 2010);
�½
er den statistiske afstand
(‘statistical distance’)
som bruges til at definere styrken af den opnåede privacy, hvor
�½
= 0 giver stærkest
mulig privacy og
�½
oo
ikke garanterer nogen form for privacy (D. P. T. Apple 2017).
Styrken af møntkast algoritmen er således (ln(3))-differential privacy:
(4)
127
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Differential privacy kan implementeres på forskellig vis. To effektive teknikker er at
benytte Laplace støj eller ekspotential mekanismen på den rå data (Zhou et al. 2009).
Her kan det på baggrund af dataets sensibilitet vælges
�½
værdier så forskellig styrke
af differential privacy opnås. Sensibilitet henviser til forskellen mellem interne værdi
størrelser i dataet (Dwork 2006).
Machine learning algoritmer med indbygget differential privacy er et aktivt
forskningsfelt. Metoder er udviklet for de mest anvendte machine learning algoritmer,
herunder såkaldt deep learning metoder (Abadi et al. 2016).
Flere virksomheder og organisationer ser et potentiale ved differential privacy
(Erlingsson et al. 2014), heriblandt Apple Inc. som har implementeret differential
privacy teknologi i deres software (D. P. T. Apple 2017). Med brugerens samtykke
indsamler Apple forbrugs- og adfærdsdata (Apple 2018). Differential privacy muliggør,
at Apple kan lære egenskaber omkring alle deres brugeres adfærd og forbrug, men i et
format som gør, at de ikke kan udtrække egenskaber om det enkelte individs forbrug
eller adfærd.
Opsummering:
Differential privacy giver mulighed for at sløre modelberegninger og
afledte resultater fra en populationsdatabase, således at det ikke kan afgøres, om
givne enkeltindivider eller gruppers data er indgået i beregningen.
Styrker
• Differential privacy sikrer beskyttelse mod senere fremkomne data.
• Tillader indsamling af data fra en service, men uden at serviceudbyderen eller
andre aktører med sikkerhed kan identificere eller lære egenskaber af enkelte
individer i dataet.
• Differential privacy er ‘provable security’, hvilket betyder, at algoritmens sikker-
hedsegenskaberne kan bevises matematisk (Commission on Evidence-Based
Policymaking 2017).
Svagheder
• Differential privacy tillader ikke deling af individuelle svar, men data aggregeres til
et samlet beregningsresultat.
• Valg af
�½
kan være intuitivt svært at forstå (Dwork og Pottenger 2013).
• Differential privacy giver stærkest privacy-garanti for datasæt baseret på mange
personers data.
128
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0129.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
4. Multiparty Computation
Potentialet for data mining er stort, og særligt inden for sundhedssektoren er big
data analyser et vigtigt redskab, der i fremtiden skal hjælpe med at skabe nye
behandlingsformer samt reducere sundhedssektorens omkostninger (Peter et al.
2013).
Selvom big data analyser er essentielle, er en af udfordringerne i sundhedsektoren
at sundhedsdata oftest er personfølsom. Ligeledes kan oplysninger være spredt
ud i forskellige databaser (Veeningen et al. 2018). For eksempel hvis det ønskes at
undersøge, om der var en korrelation mellem skattesnyd og stress-symptomer, ville
det kræve adgang til både hospitalets- og SKATs database.
Der findes metoder, der gør, at en udregning mellem forskellige databaser kan
foretages, men uden at sammenkøre databaser. Der kan gøres brug af en tro-
værdig tredjepart, som modtager dataet. Den troværdige tredjeparten udfører så
beregningen, og aktørerne får kun oplyst resultatet (Liu et al. 2016). Det kan dog
være besværligt at nå til enighed om tredjeparten, og ligeledes er det økonomisk
belastende (Damgård et al. 2017). Ydermere er både sundhedssektoren, organi-
sationer og virksomheder blevet mere tilbageholdende med at dele deres data
(Veeningen et al. 2018). For at lave data analyser på tværs af databaser, men samtidig
undgå tredjepart, kan opgaven også løses teknisk.
Multiparty computation (MPC) er et teknisk redskab, der muliggør data analyse på
tværs af databaser, men uden at de bagvedliggende data afsløres. MPC teknologier
er baseret på kryptografi, og resultaterne beregnes på baggrund af inputs fra flere
databaser, der kan være kontrolleret af forskellige aktører (Commission on Evidence-
Based Policymaking 2017). Her skal det forstås, at MPC er et veldefineret teknisk
redskab, som bygger på flere forskellige algoritmer (Archer et al. 2018). De forskellige
variationer garanterer allesammen, at individuelle aktører ikke behøver dele
databaser med hinanden. Dette betyder, at flere aktører kan bidrage med datainputs
til data analyser med en teknisk garanti for, at deres datainput ikke kan dekrypteres
af andre end dem selv (Veeningen et al. 2018; Commission on Evidence-Based
Policymaking 2017).
Figur 4: Forskellige modeller for hvordan databaser kan sammenkøres: (a)
alle aktører deler databaser med hinanden, (b) aktørerne finder en troværdig
129
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0130.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
tredjepart som får tilgang til alle databaser og (c) aktørerne benytter multiparty
computaion, hvor det ikke er nødvendigt at sammenkøre databaser, men
udelukkende bidrager med et krypteret datainput.
Figur 4 illustrerer tre metoder hvorpå fælles beregninger på tværs af databaser kan
foretages. Her tages der udgangspunkt i figur 4 c): antag at tre personer ønsker at
beregne deres gennemsnitlige løn, men hverken vil afslører deres løn til hinanden
eller en tredjepart. Dette viser sig ikke at være et problem. For at lave beregningen
generer hver person to tilfældige tal, og giver et af de tilfældigt generede tal til hver af
de andre personer. Dernæst udføres følgende beregninger:
X
1
= L
1
+ (R
12
+ R
13
) - (R
21
+ R
31
)
X
2
= L
2
+ (R
21
+ R
23
) - (R
12
+ R
32
)
X
3
= L
3
+ (R
31
+ R
32
) - (R
13
+ R
23
)
(5)
Hvor
Li
er den sande løn for person
i; Rij
er det randomiserede tal generet af person
i
og givet til person
j; Xi
er det resultat, hver person
i
har udregnet. Hver person
rapportere nu deres udregnede
Xi.
Det viser sig nemlig, at ved at summere alle
X’er
annullerer de tilfældigt generede tal hinanden ud. Dette betyder, at ved at summere
X’erne
og dividere det med antal personer finder de den gennemsnitlige løn:
(6)
Samtidig er det ikke muligt at beregne den sande løn for de andre personer alene
på baggrund af Xi. MPC sætter således alle aktører i kontrol over egne data, da den
eneste, der kan dekryptere aktørens datainput, er aktøren selv.
Ovenstående er et eksempel på en MPC algoritme (Goroff et al. 2018), men der
eksisterer mere avancerede MPC algoritmer som blandt andet muliggør beregninger
som: kreditvurderinger af landmænd (Damgård et al. 2017), korrelation mellem
studerenes uddannelseslængder og mængden af fritidsarbejde ved siden af studiet
(Bogdanov et al. 2016) samt pilot projekter, hvor databaser på tværs af hospitaler og
forsikringsselskaber er blevet sammenkørt (Veeningen et al. 2018).
Opsummering: I ovenstående er MPC beskrevet, men som allerede nævnt er det
vigtigt at være opmærksom på, at MPC dækker over mange forskellige variationer
over temaet. MPC er et aktivt forsknings- og udviklingsområde, og mange nye
løsninger er på vej.
Styrker
• MPC muliggør dataanalyser på tværs af databaser med garanti for, at det ønskede
beregningsresultat er det eneste, hver deltager har lært efter beregningen.
• Alle aktører har kontrol over egne data.
• Data kan opbevares i flere databaser.
130
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
• MPC er ‘provable security’, hvilket betyder at algoritmens sikkerhedsegenskaber
kan bevises matematisk (Commission on Evidence-Based Policymaking 2017).
Svagheder
• Et MPC resultat beskytter nødvendigvis ikke privacy for respondenterne (Goroff et
al. 2018).
• MPC algoritmer skal integreres i softwaret.
• Beregningsoverhead i form af den ekstra tid og beregning, det måtte tage at
anvende MPC.
Sidst nævnte svaghed forudsiges at blive løst ved hjælp af bedre algoritmer og
mere professionel implementering (Orlandi 2011). Eftersom MPC udregninger ikke
tager højde for resultatets sensibilitet, kan det være nødvendigt at kombinere
teknologien med andre tekniske redskaber, som for eksempel differential privacy, så
respondenternes privacy er sikret.
131
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
5. Ukoblet Pseudonymitet
Der er et stigende antal mennesker der benytter sig af elektroniske medier, såsom
Facebook, LinkedIn eller Google+ (Camenisch, Karjoth et al. 2013), og ligeledes
foretages et øget antal daglige gøremål elektronisk, alt fra informationsøgning,
tøjindkøb og rejsebestillinger. Alle disse elektroniske interaktioner betyder, at
der dagligt indsamles et overflod af personlige oplysninger, som videregives til
serviceudbyderne, men ofte tillader vi også tredjeparter adgang til oplysningerne
(Camenisch, et al. 2005).
På nuværende tidspunkt er det praktisk talt umuligt at fjerne data fra internettet, når
først det er delt, og det er umuligt at vide og forudse alle de potentielle formål, som
data vil kunne blive brugt til (Camenisch, Dubovitskaya et al. 2011).
Politisk kan man forsøge at løse problemet gennem lovgivning, men der er altid en
risiko for, at det viser sig at have en mindre effekt end ønsket (Garfinkel 2015). Teknisk
eksisterer der en fundamental anderledes tilgang til det, kendt som pseudonymitet.
Der eksisterer forskellige variationer og styrker af pseudonymsystemer, eksempelvis
benyttes der et pseudonym for patientens CPR-nummer, når genetiske prøver sendes
til sekventering på et laboratorium. Indenfor elektroniske valuta, heriblandt Bitcoin,
bruges pseudonymer (Miers et al. 2013). Ligeledes er det østrigske eID, deres NemID
system, understøttet af pseudonymer (Camenisch og Lehmann 2015).
De mest avancerede og sikre pseudonymsystemer bygger på ukoblet (‘unlinkable’)
pseudonymitet. Ukoblet pseudonymitet er en særlig form for pseudonymitet, der gør,
at en bruger i forskellige sammenhænge er kendt under forskellige pseudonymer.
Pseudonymerne er tilfældigt valgt, og man kan derfor ikke knytte data til en bestemt
person, heller ikke selvom man samkører data fra forskellige databaser (Camenisch
og Lehmann 2015).
To eksempler på systemer, der benytter ukoblet pseudonymitet, er U-prove (Paquin
2013) og Idendity Mixer (Camenisch, Mödersheim et al. 2010), henholdsvis udviklet
af Microsoft og IBM. Begge systemer tillader brugeren selektivt at udvælge, hvilke
attributter de ønsker at afslører om dem selv, uden at afgive andre oplysninger end
højst nødvendigt (Bournez et al. 2011).
132
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0133.png
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Figur 5: Illustration af Identity Mixer: Personen NN ønsker adgang til en
filmtjeneste, som har en aldersgrænsen på 12 år, (1) NN sender dokumentation
til et certificeret domæne, (2) dernæst tjekker det certificerede domæne, at
NN er 12 år, og udsender et certifikat med bekræftelse på, at NN er 12 år, (3)
NN bruger certifikatet på filmtjenestens domæne som bevis for, at NN er 12 år
gammel. Figuren er inspireret af IBM (Identity Mixer n.d.)
Identity Mixer er i figur 5 illustreret. Systemet bygger på princippet, at der foretages
autentifikation uden identifikation. Antag at en person, NN, ønsker adgang til en
filmtjeneste med en aldersgrænse på 12 år. I stedet for at oprette en bruger, hvor
NN skal opgive oplysninger som navn, adresse og fødselsdato, får NN udsendt et
certifikat, a la NemID, fra et certificeret domæne, svarende til DanID. Med certifikatet
kan NN bevise at være 12 år gammel, men uden at give andre oplysninger til
filmtjenesten.
NN kan således have flere certifikater, såsom statsborgerskab, kvalifikationsniveau
eller medlemskaber. Selv hvis filmtjenenesten eller et andet domæne bliver hacket,
kan ingen af NNs certifikater kobles, da de alle har tilfældigt valgte pseudonymer.
Selv ikke det certifikerede domæne kan genskabe NNs identitet ud fra certifikaterne,
selvom det var dem, der udstedte dem i starten (Camenisch, Mödersheim met al.
2010; Identity Mixer n.d.).
Opsummering:
Ukoblet pseudonymisering kan give mulighed for at afgive data til
populationsmodeller, uden at de kan linkes til en given bruger.
Styrker
• Privacy-by-Design opnås ved at give brugeren fuld kontrol egen data.
• Borgerens data i et domæne kan ikke kobles til andre domæner, hvilket giver en
stærk privacy garanti.
133
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Svagheder
• Udfordringer med kompatibilitet med andre systemer.
• Opgaven med at beskytte privatlivet lægges over på brugeren: det kan være
komplekst at vurdere, hvad man giver tilladelse til ved samkøring.
• Metoden giver ikke en løsning (endnu) på situationer, hvor data ejes af flere.
• Der kan være et stort teknisk/økonomisk overhead ved implementering.
134
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
6. Opsummering
I de forrige afsnit er fire systemer/tekniske redskaber blevet præsenteret, med en
beskrivelse af deres styrker og svagheder. Disse tekniske redskaber kan blive vigtige
for tekniske løsninger, der skal beskytte privacy gennem design i tilfælde, hvor
privatpersoner ønsker at få adgang til services og benytte sundhedsteknologier,
såsom wearables, uden at dele alle sine private oplysninger, eller i hvertfald selv
styre, hvor stort et tab af privatliv en bestemt service eller sundhedsteknologi vil
indebære. Dette skal gøres samtidig med at forhindre, at forsøgspersoners data i
sundhedsplatforme kan re-identificeres. Det er vigtigt at forstå, at de forskellige
tekniske redskaber ikke nødvendigvis er en forbedring af hinanden, men at de hver
især kan løse forskellige problemstillinger:
k-anonymitet
og differential privacy er sammenlignelige, fordi de begge handler
om, hvordan en database svarer på forespørgsler, så man beskytter de personer,
hvis oplysninger er i databasen.
• Multipart computation er et redskab, der løser et andet problem, nemlig to eller
flere dataejere går sammen og beregner et resultat, der afhænger af den totale
mængde af data.
• Ukoblet pseudonymitet løser et tredje problem, nemlig hvordan brugere er
identificeret.
På nuværende tidspunkt har vi ikke kendskab til et system eller et teknisk redskab,
der kan forhindre, at privatpersoners data opsamles, identificeres og kombineres med
henblik på profilering, hvis ikke servicen selv har implementeret det i deres system.
Privatpersoners privacy kan ikke sikres, når først en service har din data. Det er derfor
vigtigt, at brugeren undersøger og gør sig overvejelser om, hvilken sikkerhedsgaranti
og tekniske redskaber en elektronisk service tilbyder.
Fremtidige løsninger:
Her er et par eksempler på mulige systemer og tekniske redskaber, som kunne blive
aktuelle i fremtiden.
Fuldstændig homomorf kryptering
Fuldstændig homomorf kryptering
(fully homomorphic encryption)
er en særlig
avanceret form for kryptering, der minder om MPC men med den forskel, at outputtet
også er krypteret. Dette betyder, at et individ i praksis kan sende oplysninger til
en organisation, som kan foretage en beregning. Ved at både input og resultat er
krypteret, lærer organisationen intet om respondenten. Det krypterede resultat kan
således sendes tilbage til respondenten, som selv dekrypterer svaret. Fuldstændig
homomorf kryptering er i dag stadig for langsomme til at fungere i en kommercielle
sammenhænge (Goroff et al. 2018).
135
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Samlet Infrastruktur
Det er realistisk at forvente variationer af samlede kommercielle elektroniske
infrastrukturer som sikrer privacy gennem design.
Et eksempel kunne være projektet General Data Protection Infrastructure (GDPI),
hvor blandt andet Aarhus universitet, Partisia og IBM i samarbejde udvikler en
samlet elektronisk infrastruktur. GPDI er baseret på
security
og
Privacy-by-Design
og
kombinerer pseudonymitet, kryptering og multi-party teknologier til at balancere
mellem muligheden for at anvende og beskytte borgerens data.
Acknowledgement
Vi vil gerne takke Ivan Damgård, Gert Læssøe Mikkelsen, Kurt Nielsen og Jakob
Illeborg Pagter for at være behjælpelige med input og diskussion til notatet.
136
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Referencer
Abadi, Martin, Andy Chu, Ian Goodfellow, H Brendan McMahan, Ilya Mironov, Kunal
Talwar og Li Zhang (2016). "Deep Learning with Differential Privacy". I:
Proceedings of
the 2016 ACM SIGSAC Conference on Computer and Communications Security - CCS’16.
ACM. New York, New York, USA: ACM Press, s. 308–318.
Aggarwal, Charu C. (2005). "On K-anonymity and the Curse of Dimensionality". I:
Proceedings of the 31st International Conference on Very Large Data Bases.
VLDB ’05.
Trondheim, Norway: VLDB Endowment, s. 901–909.
Aggarwal, Gagan, Tomas Feder, Krishnaram Kenthapadi, Rajeev Motwani, Rina
Panigrahy, Dilys Thomas og An Zhu (2005). "Approximation Algorithms for
k-Anonymity". I:
Proceedings of the International Conference on Database Theory (ICDT
2005).
Apple (2018). "iOS Security". I:
iOS Security Guide—White Paper,
s. 1–54.
Apple, Differential Privacy Team (2017). "Learning with Privacy at Scale".
I:
Machine Learning Journal
1, s. 1–25.
Archer, David W., Dan Bogdanov, Y. Lindell, Liina Kamm, Kurt Nielsen, Jakob Illeborg
Pagter, Nigel P. Smart og Rebecca N. Wright (2018).
From Keys to Databases – Real-
World Applications of Secure Multi-Party Computation.
https://eprint.iacr.org/2018/450.
Bogdanov, Dan, Liina Kamm, Baldur Kubo, Reimo Rebane, Ville Sokk og Riivo Talviste
(2016). "Students and Taxes: a Privacy-Preserving Study Using Secure Computation".
I:
Proceedings on Privacy Enhancing Technologies
2016.3, s. 117–135.
Bournez, Carine og Claudio A. Ardagna (2011). "Policy Requirements and State of
the Art". I:
Privacy and Identity Management for Life.
Udg. af Jan Camenisch, Simone
Fischer-Hübner og Kai Rannenberg. Berlin, Heidelberg: Springer Berlin Heidelberg,
s. 295–312.
Camenisch, Jan (2012). "Information Privacy?!" I:
Computer Network
56.18, s. 3834–
3848.
Camenisch, Jan, abhi shelat abhi, Dieter Sommer, Simone Fischer-Hübner, Marit
Hansen, Henry Krasemann, Gérard Lacoste, Ronald Leenes og Jimmy Tseng (2005).
"Privacy and Identity Management for Everyone". I:
Proceedings of the 2005 Workshop
on Digital Identity Management.
DIM ’05. Fairfax, VA, USA: ACM, s. 20–27.
Camenisch, Jan, Maria Dubovitskaya, Markulf Kohlweiss, Jorn Lapon og Gregory
Neven (2011). "Crypto-graphic Mechanisms for Privacy". I:
Privacy and Identity
137
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Management for Life.
Udg. af Jan Camenisch, Simone Fischer-Hübner og Kai
Rannenberg. Berlin, Heidelberg: Springer Berlin Heidelberg, s. 117–134.
Camenisch, Jan, Günter Karjoth, Gregory Neven og Franz-Stefan Preiss (2013).
"Anonymously Sharing Flickr Pictures with Facebook Friends". I:
Proceedings of the
12th ACM Workshop on Workshop on Privacy in the Electronic Society.
WPES ’13. Berlin,
Germany: ACM, s. 13–24.
Camenisch, Jan og Anja Lehmann (2015). "(Un)Linkable Pseudonyms for
Governmental Databases". I:
Proceedings of the 22Nd ACM SIGSAC Conference on
Computer and Communications Security.
CCS ’15. Denver, Colorado, USA: ACM, s.
1467–1479.
Camenisch, Jan, Sebastian Mödersheim og Dieter Sommer (2010). "A Formal Model
of Identity Mixer". I:
Formal Methods for Industrial Critical Systems.
Udg. af Stefan
Kowalewski og Marco Roveri. Berlin,Heidelberg: Springer Berlin Heidelberg,
s. 198–214.
Castelluccia, Claude (2012). "Behavioural Tracking on the Internet: A Technical
Perspective". I:
European Data Protection: In Good Health?
Udg. af Serge Gutwirth,
Ronald Leenes, Paul De Hert og Yves Poullet. Dordrecht: Springer Netherlands,
s. 21–33.
Cavoukian, Ann (2010). "Privacy by design: the definitive workshop. A foreword by
Ann Cavoukian, Ph.D". I:
Identity in the Information Society
3.2, s. 247–251.
Chester, Jeff (2012). "Cookie Wars: How New Data Profiling and Targeting Techniques
Threaten Citizens and Consumers in the “Big Data” Era". I:
European Data Protection:
In Good Health?
Udg. af Serge Gutwirth, Ronald Leenes, Paul De Hert og Yves Poullet.
Dordrecht: Springer Netherlands, s. 53–77.
Ciriani, V., S. De Capitani di Vimercati, S. Foresti og P. Samarati (2007). "k-Anonymity".
I:
Secure Data Management in Decentralized Systems.
Udg. af Ting Yu og Sushil Jajodia.
Boston, MA: Springer US, s. 323–353.
Commission on Evidence-Based Policymaking (2017).
The Promise of Evidence-Based
Policymaking: Report of the Commission on Evidence-Based Policymaking.
Tek. rap.
Washington, DC, s. 1–138.
Damgård, Ivan, Kasper Damgård, Kurt Nielsen, Peter Sebastian Nordholt og Tomas
Toft (2017). "Confidential Benchmarking Based on Multiparty Computation". I:
Financial Cryptography and Data Security.
Udg. af Jens Grossklags og Bart Preneel.
Berlin, Heidelberg: Springer Berlin Heidelberg, s. 169–187.
138
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Domingo-Ferrer, Josep og Vicenc¸Torra (2005). "Ordinal, Continuous and
Heterogeneous
k-Anonymity
Through Microaggregation". I:
Data Mining and
Knowledge Discovery
11.2, s. 195–212.
Dwork, Cynthia (2006). "Differential Privacy". I:
Automata, Languages and
Programming.
Udg. af Michele Bugliesi, Bart Preneel, Vladimiro Sassone og Ingo
Wegener. Berlin, Heidelberg: Springer Berlin Heidelberg, s. 1–12.
Dwork, Cynthia og Rebecca Pottenger (2013). "Toward practicing privacy". I:
Journal of
the American Medical Informatics Association
20.1, s. 102–108.
Dwork, Cynthia og Aaron Roth (2014). "The Algorithmic Foundations of Differential
Privacy". I:
Foundations and Trends in Theoretical Computer Science
9.3–4, s. 211–
407.
®
Dwork, Cynthia og Adam Smith (2010). "Differential Privacy for Statistics: What we
Know and What we Want to Learn". I:
Journal of Privacy and Confidentiality
2, s.
135–154.
Eckersley, Peter (2010). "How Unique Is Your Web Browser?" I:
Privacy Enhancing
Technologies.
Udg. af Mikhail J. Atallah og Nicholas J. Hopper. Berlin, Heidelberg:
Springer Berlin Heidelberg, s. 1–18.
El Emam, Khaled og Fida Kamal Dankar (2008). "Protecting Privacy Using
k-AnonymityW.
I:
Journal of the American Medical Informatics Association
15.5,
s. 627–637.
Erlingsson, Úlfar, Vasyl Pihur og Aleksandra Korolova (2014). "RAPPOR: Randomized
Aggregatable Privacy-Preserving Ordinal Response". I:
Proceedings of the 2014 ACM
SIGSAC Conference on Computer and Communications Security.
CCS ’14. Scottsdale,
Arizona, USA: ACM, s. 1054–1067.
European Commission (2018). "A new era for data protection in the EU". I: May.
Ganta, Srivatsava Ranjit, Shiva Prasad Kasiviswanathan og Adam Smith (2008).
"Composition Attacks and Auxiliary Information in Data Privacy". I:
Proceedings of the
14th ACM SIGKDD International Conference on Knowledge Discovery and Data Mining.
KDD ’08. Las Vegas, Nevada, USA: ACM, s. 265–273.
Garfinkel, Simson L (2015). "De-identification of personal information". I:
NISTIR
8053,
s. 1–46.
Goroff, Daniel, Jules Polonetsky og Omer Tene (2018). "Privacy Protective Research:
Facilitating Ethically Responsible Access to Administrative Data". I:
The ANNALS of the
American Academy of Political and Social Science
675.1, s. 46–66.
139
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Hilton, Michael (2012). "Differential Privacy: A Historical Survey". I: Cal Poly State
University, s. 1–4.
Holohan, Naoise, Spiros Antonatos, Stefano Braghin og Pol Mac Aonghusa (2017).
"Anonymity with ฀-Differential Privacy". I:
CoRR abs/1710.01615.
Househ, Mowafa, Rebecca Grainger, Carolyn Petersen, Panagiotis Bamidis og Mark
Merolli (2018). "Balancing Between Privacy and Patient Needs for Health Information
in the Age of Participatory Health and Social Media: A Scoping Review". I:
Yearbook of
Medical Informatics.
Højgaard, Betina og Jakob Kjellberg (2017). "Fem megatrends der udfordrer
fremtidens sundhedsvæsen". I:
KORA: Det Nationale Institut for Kommuners og
Regioners Analyse og Forskning
28.
Identity Mixer, Zurich (n.d.).
Identity Mixer.
url: https:// www. zurich. ibm. com/
identity_ mixer/. (accessed: 05.06.2018).
Inan, Ali, Murat Kantarcioglu, Gabriel Ghinita og Elisa Bertino (2010). "Private
Record Matching Using Differential Privacy". I:
Proceedings of the 13th International
Conference on Extending Database Technology.
EDBT ’10. Lausanne, Switzerland: ACM,
s. 123–134.
Li, N., T. Li og S. Venkatasubramanian (2007). "t-Closeness: Privacy Beyond
k-Anonymity and l-Diversity". I:
2007 IEEE 23rd International Conference on Data
Engineering,
s. 106–115.
Liu, Xin, Shundong Li, Jian Liu, Xiubo Chen og Gang Xu (2016). "Secure multiparty
computation of a comparison problem". I:
SpringerPlus
5.1, s. 1–1489. ”
Machanavajjhala, Ashwin, Daniel Kifer, Johannes Gehrke og Muthuramakrishnan
Venkitasubramaniam (2006). "L-diversity: privacy beyond
k-anonymity".
I:
22nd
International Conference on Data Engineering
(ICDE’06), s. 24–24.
Mao, Ziqing, Ninghui Li og Ian Molloy (2009). "Defeating Cross-Site Request Forgery
Attacks with Browser-Enforced Authenticity Protection". I:
Financial Cryptography and
Data Security.
Udg. af Roger Dingledine og Philippe Golle. Berlin, Heidelberg: Springer
Berlin Heidelberg, s. 238–255.
McKinley, K. (2008).
Cleaning up after cookies.
Technical report, iSEC PARTNERS.
Miers, I., C. Garman, M. Green og A. D. Rubin (2013). "Zerocoin: Anonymous
Distributed E-Cash from Bitcoin". I:
2013 IEEE Symposium on Security and Privacy,
s. 397–411.
140
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
DET ETISKE RÅD · REDEGØRELSE OM SUNDHEDSWEARABLES OG BIG DATA
Orlandi, Claudio (2011). "Is multiparty computation any good in practice?" I:
2011 IEEE
International Conference on Acoustics, Speech and Signal Processing (ICASSP),
s. 5848–5851.
Paquin, Christian (2013).
U-Prove Technology Overview V1.1 (Revision 2).
Peter, Groves, Basel Kayyali, David Knott og Steve Van Kuiken (2013). "The ’big data’
revolution in healthcare: Accelerating value and innovation". I: January, s. 1–22.
Podgursky, Benjamin (2011). "Practical K-anonymity on Large Datasets". Ph.d.-afh.
Vanderbilt University.
Samarati, Pierangela og Latanya Sweeney (1998).
Protecting privacy when disclosing
information: k-anonymity and its enforcement through generalization and suppression.
Tek. rap. Technical report, SRI International.
Sweeney, Latanya (2000). "Simple demographics often identify people uniquely".
I:
Health (San Francisco)
671, s. 1–34.
– (2002). "k-ANONYMITY:
A MODEL FOR PROTECTING PRIVACYW. I:
International
Journal of Uncertainty, Fuzziness and Knowledge-Based Systems
10, s. 557–570.
The National IT and Telecom Agency (2011). "New Digital Security Models". I:
København: Digitaliseringsstyrelsen.
Veeningen, M., S. Chatterjea, A.Z. Horváth, G. Spindler, E. Boersma, P. Van Der Spek,
O. Van Der Galién, J. Gutteling, W. Kraaij og T. Veugen (2018). "Enabling analytics
on sensitive medical data with secure multi-party computation". I:
Studies in Health
Technology and Informatics
247, s. 76–80.
Zhou, S., K. Ligett og L. Wasserman (2009). "Differential privacy with compression".
I:
2009 IEEE International Symposium on Information Theory,
s. 2718–2722.
141
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Redegørelse fra Det Etiske Råd om sundhedswearables og big data
2095890_0142.png
DET ETISKE RÅD
[email protected]
Tel: +45 72 21 68 70
etiskraad.dk