Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 48
Offentligt
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg 24.oktober 2019
Jeg hedder Mikkel Rasmussen, jeg er overlæge, speciallæge i psykiatri og
formand for partiet Psykiatri-Listen, der sidder i regionsrådet i Region
Midtjylland og initiativtager til græsrodsbevægelsen #VærdigPsykiatriForAlle.
Skal jeg begå en forbrydelse for at blive indlagt?
Psykiatri bliver til retspsykiatri
–
en historie fra virkeligheden
For nylig talte jeg med Hans, der lider af skizofreni. Han var blevet udskrevet
for tidligt ved sidste indlæggelse, da der var dårligere patienter, som sku´ ha´
hans seng. Derhjemme var hans bostøtte, på ferie, og der var ik´ andre til at
tage over. Så han var blevet mere og mere paranoid og turde i lang tid
næsten ikke bevæge sig udenfor sin dør. Til sidst var han så urolig og bange,
at han mødte op på skadestuen. I første omgang blev han afvist, da der ikke
var plads til ham. Nogle dage senere var alle senge fortsat optaget på det
psykiatriske hospital, og han blev i stedet tilbudt en overnatning på
skadestuen, hvor der var 2 sengepladser tilbage. Men Hans var blevet rigtig
dårlig og psykotisk og burde have været indlagt i en psykiatrisk seng.
Skadestuen var præget af meget aktivitet og larm, og i hans tilstand havde
han brug for ro og tryghed og at blive indlagt, indtil han kunne fungere med
støtte derhjemme.
Han endte med at lade sig udskrive fra skadestuen, og var fortsat meget
bange og mistroisk.
Han spurgte mig i desperation, hvordan han ku´ få hjælp. For han havde talt
med en anden patient under sidste indlæggelse. Den anden patient havde en
dom, og det havde udløst hyppige samtaler ambulant og social støtte. Og
hvis den pågældende sku´ indlægges, var det ik´ til diskussion
–
der var faste
aftaler for hjælpen. Og han spurgte mig derfor, om han kunne få samme
hjælp - hvis han også begik noget kriminelt og fik en behandlingsdom.
Det kan ikke være rigtigt, at vi tilbyder syge mennesker så ringe hjælp, at de
får den slags tanker. Ville Hans få samme desperate tanker hvis han havde
haft tarmslyng eller kræft i stedet for psykotisk forværring?
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Talepapir fra #VærdigPsykiatriForAlles foretræde den 24. oktober 2019 om god og værdig behandling af personer med psykiske lidelser
Høj barre for at få hjælp
–
omsorgssvigt
–
mangel på hænder og senge
Historien om Hans vidner om et kæmpe omsorgssvigt at folk som Hans (som
der er mange af). De kan ikke få den hjælp, de har behov for.
KUN hvis han kommer tilbage i endnu værre tilstand er det nødvendigt at
behandle ham. Måske når han så HAR fået en dom. Baren for at få hjælp er
simpelthen for høj. Det er ikke mærkeligt at vi ender med mange
genhenvendelser og genindlæggelser. Mennesker dør af psykisk sygdom og
de der ikke dør ender ud i sociale derouter der kunne være undgået ved
rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i
tilstrækkelig psykiatrisk hjælp.
I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er
der,
skoen trykker.
Det kræver ro, samtale og omsorg og tid hertil at blive rask efter psykisk
sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter og det skal
være sådan at er man syg skal det være muligt at blive indlagt - det er i
virkeligheden ret enkelt.
Det koster at lade være
Ud over at have enorme konsekvenser for dem, der rammes og deres
pårørende, så er de psykiske sygdomme også utroligt omkostningsfulde for
samfundet. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år
samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til
behandling. 100 milliarder kroner! Dette er midler der bruges på
overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Der kan frigøres
mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på
forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling samt støtte i hverdagen.
Spørgsmålet er jo egentlig: Hvor mange Hans’er har vi råd til at have?
Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare
samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere et knækket
sind på samme måde som kræft eller hjertesygdom.
Så det er med den opfordring vi møder op i dag. Vi ved det jo alle godt og
hver 3. af os er pårørende til en der har en psykiatrisk diagnose. Så hvad
venter vi på? Danmarks mest omkostningstunge folkesygdom.
Bogen vi har lavet ud af alle breve er et forsøg på at klæde jer på som
politikere og lovgivere, så både viden fra erfaring og forskning kan hjælpe jer,
når der både økonomisk og lovgivningsmæssigt skal kigges på dette område
og forhåbentligt ligeså ambitiøst som der tidligere er gjort for andre områder
som f.eks. kræft.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Talepapir fra #VærdigPsykiatriForAlles foretræde den 24. oktober 2019 om god og værdig behandling af personer med psykiske lidelser
Hvad kan I gøre lige nu?
Der er finanslovsforhandlinger lige nu. Og selvom der er tale om et senere
arbejde med en 10-årsplan, så er der behov for et akut livsreddende
økonomisk løft af psykiatrien
–
både den kommunale og regionale del.
10 ud af 13 partier kom med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af
valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet og de generelle
midler via Økonomiaftalen svarer knapt til det demografiske træk og
psykiatrien bliver lillebror i dette spil (igen).
Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 mia. i forhandlingsreserve og at
psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af
oppositionen. Hvad skal pengene så bruges til nu og her?
1) Det I kunne gøre nu og her for at vi ikke har flere desperate mennesker
som Hans er at øge sengekapaciteten lige nu, så baren kan sænkes for
psykiatrisk hjælp og dermed tilgængeligheden øges. I kunne oprette flere
retspsykiatriske senge og almenpsykiatriske senge. Det ville frigive flere
almenpsykiatriske senge til vores syge borgere.
2) Dernæst er I nødt til at sikre bedre personalenormeringer i psykiatrien
–
både i den ambulante del og på sengeafdelingerne. Således at der kommer
mere tid til behandling og ikke bare er opbevaring indtil den syge ikke er til
fare for sig selv eller andre mere. Det behøver I ikke have nye analyser på.
Bare kig på resultaterne fra de tidligere satspuljeprojekter med bæltefrie
sengeafsnit. Der har man vist vejen til nedbringelse af tvang, bedre
patientforløb, større inddragelse og patienttilfredshed. Det første man gjorde
her var netop at ansætte mere personale og med en større tværfaglighed.
3) I kunne også allerede nu sikre flere bostøtteordninger og psykiatriske
aflastningspladser i kommunerne, så der ligesom ved fysisk sygdom allerede
ved udskrivelse er aflastningsplads og støtte sat i værk fra dag 1. Sådan er
det ikke for psykiatriske patienter nu. De skal vente op til 4 måneder på en
bostøtte og i mellemtiden kan man have dem indlagt i en dyr hospitalsseng
eller sende dem hjem til ingenting og nok forvente at de bliver genindlagt igen.
Opsummering
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Talepapir fra #VærdigPsykiatriForAlles foretræde den 24. oktober 2019 om god og værdig behandling af personer med psykiske lidelser
Så de lavthængende frugter er lige til at plukke, så liv kan reddes.
- Nok sengepladser og aflastningspladser så den syge ikke afvises, til trods
for akut behov for hjælp.
- Mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder,
- Flere bostøtter og brobyggere.
Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord,
antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb og flere der
kommer sig hurtigere af deres sygdom.
I øvrigt vil jeg meget gerne bidrage til jeres kommende arbejde med en 10-
årig psykiatriplan og håber at I vil invitere mig med i de kommende drøftelser
eller løbende statusmeldinger fra området. Vi vil jo gerne det samme for
vores syge borgere og jeg har med mine mange kasketter og arbejde på
gulvet fået en unik viden, som jeg gerne vil give videre.
Tusind tak for ordet!