SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 475: Udkast til forslag om ændring af sundhedsloven (Digitalt supplement til sundhedskortet, opdatering af Statens Serum Instituts formål og opgaver, og autoriserede sundhedspersoners mulighed for i forbindelse med aktuel patientbehandling at anvende oplysninger, der opbevares i NGC til beslutningsstøtte), fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 475
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af sundhedsloven

(Digitalt supplement til sundhedskortet, opdatering af Statens Serum Instituts formål og opgaver, og autorise-

rede sundhedspersoners mulighed for i forbindelse med aktuel patientbehandling at anvende oplysninger,

der opbevares i NGC til beslutningsstøtte)

§1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019, senest ændret ved lov nr. 872 af 14. juni

2020, foretages følgende ændringer:

§ 12, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »Kortet«: », som kan være fysisk eller digitalt,«.

§ 12, stk. 7,

indsættes efter »indhold, udstedelse«: », tilslutning, frivillig framelding«.

§ 42 a, stk. 6, 1. pkt.,

ændres »der« til: »som«.

I I

§ 157 a, stk. 11, 2. pkt.,

ændres »desuden« til: »endvidere«.

§ 222, stk. 1, 3. pkt.,

udgår »fremstilling eller«.

§ 222, stk. 1, 4. pkt.,

indsættes efter »terrorisme«: »og beredskabet på det veterinære område«.

§ 222, stk. 1, 5. pkt.,

ændres »der« til: »som«.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2021.

§3

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 475: Udkast til forslag om ændring af sundhedsloven (Digitalt supplement til sundhedskortet, opdatering af Statens Serum Instituts formål og opgaver, og autoriserede sundhedspersoners mulighed for i forbindelse med aktuel patientbehandling at anvende oplysninger, der opbevares i NGC til beslutningsstøtte), fra sundheds- og ældreministeren

UDKAST

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 3 og 6-8, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne

med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Digitalt supplement til sundhedskortet

1.2. Statens Serum Instituts opgavevaretagelse

1.3. Sundhedspersoners anvendelse af oplysninger, der opbevares i Nationalt Genom Center til brug for be-

slutningsstøtte

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Digitalt supplement til sundhedskortet

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Statens Serum Instituts opgavevaretagelse

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Sundhedspersoners anvendelse af oplysninger, der opbevares i Nationalt Genom Center til brug for be-

slutningsstøtte

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Databeskyttelsesretlige regler

3.1. Databeskyttelsesforordning og databeskyttelseslov

3.2. Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Lovforslagets indeholder fire overordnede dele, som er uafhængige elementer af hinanden.

1.1. Digitalt supplement til sundhedskortet

Sundhedskortet fungerer som dokumentation for retten til sundhedsydelser efter sundhedsloven. Borgere

skal derfor medbringe det gule sundhedskort, når de for eksempel skal til lægen, for at de kan dokumentere

retten til adgang til sundhedsydelser efter loven.

Regeringen ønsker at lette borgernes hverdag og møde borgernes forventninger om, at det offentlige leverer

en fleksibel og tidssvarende service. Regeringen ønsker således med lovforslaget at gøre det muligt for borge-

re frivilligt at anvende et digitalt supplement til sundhedskortet som dokumentation for retten til ydelser

efter sundhedsloven. Lovforslaget vil også gøre det muligt at anvende det digitale supplement i forhold til

dokumentation for ydelser til mindreårige børn, som den pågældende borger har forældremyndigheden over.

Samtidig ønsker regeringen på sigt at mindske antallet af udstedte sundhedskort. Borgerne vil således på sigt

få mulighed for at fravælge det fysiske sundhedskort og i stedet alene anvende et digitalt sundhedskort. Det

fysiske kort vil dog fortsat kunne anvendes af alle, der ønsker det.

Et digitalt supplement til sundhedskortet vil have samme anvendelsesområde og gyldighed, som det nuvæ-

rende fysiske sundhedskort, men kortet vil alene skulle opbevares digitalt af borgeren på en mobil enhed, for

eksempel en mobiltelefon, som kan tilgå internettet, anvende såkaldte apps og fremvise digitale billeder

(smartphone). Borgerne vil således ved lægen kunne fremvise mobiltelefonen eller en anden mobil enhed

som dokumentation for retten til at modtage sundhedsydelser efter loven på samme vis, som borgerne i dag

gør med det eksisterende fysiske sundhedskort.

Forslaget om et digitalt supplement til sundhedskortet skal ses i sammenhæng med, at regeringen, Danske

Regioner og KL i Aftale om Regionernes økonomi for 2020 har aftalt, at det er ambitionen, at offentlige ID-

beviser, som for eksempel kørekortet, på sigt skal være digitale.

1.2. Statens Serum Instituts opgavevaretagelse

Statens Serum Institut har gennem de seneste år gennemgået en række ændringer, der har betydning for

instituttets opgaver, hvorfor regeringen finder, at der er behov for at præcisere og opdatere sundhedslovens

bestemmelse om instituttets overordnede formål og opgaver efter sundhedsloven.

For det første har Statens Serum Institut frasolgt en række forretningsmæssige aktiviteter, herunder vaccine-

produktionen i 2017. Frasalget betyder, at Statens Serum Institut ikke længere er ansvarlig for vaccineproduk-

tionen, da Statens Serum Institut bl.a. er ophørt med egenproduktion af vacciner.

Statens Serum Institut er stadig forpligtet til at sikre forsyningen ved indkøb af vacciner til de danske vaccina-

tionsprogrammer og øvrige beredskabsprodukter m.v., hvilket nu gælder for samtlige vacciner og produkter.

For det andet udvides Statens Serum Instituts beredskab i kraft af, at instituttet i samarbejde med Køben-

havns Universitet fra 1. januar 2020 overtager det veterinære beredskab fra Danmarks Tekniske Universitet.

Overtagelsen af det veterinære beredskab medfører, at Statens Serum Institut skal varetage diagnostik på

veterinærområdet og foretage forskning og rådgivning sammen med Københavns Universitet.

For det tredje driver Statens Serum Institut videnskabelig forskning. Sundheds- og Ældreministeriet finder det

i den forbindelse hensigtsmæssigt, at det tydeliggøres i lovbemærkningerne, at Statens Serum Institut ikke

kun driver forskning i forhold til instituttets hovedformål

–

smitsomme sygdomme, medfødte lidelser og bio-

logiske trusler

–

men også driver epidemiologisk forskning i nær tilknytning til instituttets opgaver.

UDKAST

1.3. Sundhedspersoners anvendelse af oplysninger, der opbevares i Nationalt Genom Center til brug for

beslutningsstøtte

De nuværende tilbud om diagnostik og behandling i sundhedsvæsenet beror i høj grad på den behandlende

læges erfaring fra tidligere patienter og faglige netværk. Lægens mulighed for at finde patienter med en

sammenlignelig helbredstilstand er ofte begrænset til tilgængelige systemer og lokale databaser i lægens

egen region. Begrænsninger i søgemulighederne kan bl.a. have konsekvenser for patienter med sjældne syg-

domme. Det skønnes, at 30.000-50.000 danskere lever med en sjælden diagnose, og at disse mennesker

tilsammen repræsenterer ca. 800 forskellige sjældne diagnoser. Sjældenheden betyder, at fagpersoners

kendskab til den enkelte sygdom og følgerne heraf ofte vil være mangelfuld, og at mistanke om en sjælden

sygdom risikerer først at opstå sent i et sygdomsforløb.

Sundhedsministeren har i dag bemyndigelse til at fastsætte regler om, at autoriserede sundhedspersoner kan

indhente oplysninger om helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger, herunder genetiske oplysninger, i

elektroniske systemer om andre patienter end den patient, der er i aktuel patientbehandling. Dette kan være

relevant i tilfælde, hvor lægen har behov for at sammenligne symptomer, lidelser m.v. hos andre patienter

med henblik på at støtte sundhedspersonen i at afveje fordele og ulemper af en given behandlingsmulighed

og på den baggrund træffe den bedst mulige sundhedsfaglige beslutning i en konkret behandlingssituation,

herunder støtte sundhedspersonen i at stille en korrekt diagnose.

Bemyndigelsesbestemmelsen indeholder i dag en begrænsning, der medfører, at genestiske oplysninger, som

opbevares i Nationalt Genom Centers landsdækkende informationsinfrastruktur ikke er omfattet. Det kan

bl.a. få konsekvenser for patienter med sjældne sygdomme, som det i forvejen er vanskeligt at diagnosticere.

Det foreslås derfor at ændre bemyndigelsesbestemmelsen, så sundhedsministeren også kan fastsætte regler

om, at genestiske oplysninger, der opbevares i Nationalt Genom Center, kan indhentes til brug for beslut-

ningsstøtte. På samme måde som det i dag er muligt at gøre med f.eks. genetiske oplysninger, der opbevares

i regionale systemer.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Digitalt supplement til sundhedskortet

2.1.1. Gældende ret

Efter sundhedslovens § 12, stk. 1, udsteder kommunalbestyrelsen sundhedskort som bevis til personer, der

har ret til ydelser efter loven, jf. § 7, stk. 1. Kortet gælder som dokumentation for retten til ydelser efter lo-

ven.

Det følger af sundhedslovens § 12, stk. 2, at ansøgning om sundhedskort efter stk. 1 skal indgives til kommu-

nalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som kommunen stiller til rådighed. An-

søgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen med mindre, der kan

ses bort fra kravet om digital selvbetjening i medfør af stk. 4 eller 5.

Efter sundhedslovens § 12, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen, hvis den finder, at der foreligger særlige for-

hold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning, tilbyde, at

ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening. Kommunalbestyrelsen bestemmer,

hvordan en ansøgning skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Efter sundhedslovens § 12, stk. 5, kan kommunalbestyrelsen helt ekstraordinært ud over de i stk. 4 nævnte

tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en sam-

let økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for kommunen ved at behandle ansøgningen på anden

vis end digitalt.

UDKAST

Efter sundhedslovens § 12, stk. 7, fastsætter sundheds- og ældreministeren nærmere regler om udformning,

anvendelse, indhold, udstedelse og inddragelse af sundhedskort efter lovens stk. 1 samt opkrævning af gebyr

for udstedelse og fornyelse deraf.

Regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 566 af 29. april 2015 om valgfri indplacering i sikringsgrupper og

udstedelse af sundhedskort m.v.

Efter § 6 i denne bekendtgørelse skal alle personer, der er registreret i Det Centrale Personregister (CPR) med

bopæl eller fast opholdssted her i landet, forsynes med et sundhedskort. Nyfødte skal dog tidligst forsynes

med et sundhedskort, når de er navngivet.

Personer, der er registreret i CPR som værende uden fast bopæl (f.eks. hjemløse), skal også forsynes med et

sundhedskort, jf. bekendtgørelsens § 8.

Ved bestilling af sundhedskortet skal personen vælge mellem sikringsgruppe 1 og 2, jf. bekendtgørelsens § 1,

stk. 1.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 7, at sundhedskortet skal indeholde oplysninger om personnummer, navn,

adresse, sikringsgruppe, for gruppe 1-sikrede den valgte læge (eller lægekompagniskab) og bopæls- eller

opholdskommune. Ved ændring i disse oplysninger udstedes der nyt sundhedskort, jf. bekendtgørelsens § 10,

stk. 1. Ved udstedelse af nyt sundhedskort eller ved ophør af retten til sundhedskort afleveres det tidligere

udstedte kort til bopælskommunen eller tilintetgøres, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 2.

Af bekendtgørelsens § 11 fremgår, at kommunalbestyrelsen opkræver et gebyr på 190 kr. (grundbeløb 2015

niveau) for hvert sundhedskort, der udstedes på grund af kortets bortkomst eller ødelæggelse, eller når den

sikrede ønsker ændringer i oplysningerne, jf. § 7, der kan henføres til vedkommendes egen beslutning eller

handlemåde. Dog opkræves ikke gebyr for kort, der udstedes 1) i forbindelse med generel udskrivning af kort

til alle aktivt sikrede, 2) når den sikrede første gang får ret til ydelser efter sundhedsloven, 3) i forbindelse

med overgang mellem hvilende og aktiv sikring, f.eks. i forbindelse med påbegyndelse eller ophør af værne-

pligt, 4) ved ændring af personnummer, 5) i forbindelse med lægeskift som følge af praksisophør, ved ophæ-

velse eller ændring af kompagniskabspraksis eller andre ændringer i lægepraksis, som er begrundet i beslut-

ninger, der træffes af den enkelte læge eller regionen, 6) i forbindelse med flytning, herunder hvis der samti-

dig med flytning sker lægeskift, 7) ved navneændring i forbindelse med indgåelse af ægteskab, 8) ved brud

eller revner i kortet, når dette er mere end 4 år gammelt, 9) ved defekt ved magnetstriben, der ikke kan hen-

føres til forkert opbevaring eller brug af kortet.

Det følger af bekendtgørelsens § 12, at en klage over afgørelser efter bekendtgørelsen vedrørende udstedel-

se af sundhedskort eller om indplacering i sikringsgruppe 1 og 2 og overførsel til gruppe 1-sikring inden 4 uger

efter, at sikrede har fået meddelelse om afgørelsen, kan indbringes for Styrelsen for Patientklager.

2.1.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der udstedes i dag omkring 1,7 mio. sundhedskort om året, og en stor del af disse udstedelser skyldes adres-

seændring hos borgerne, som efterfølgende får udstedt et nyt kort med borgerens nye adresse. I 2017 var

der f.eks. over 900.000 flytninger i Danmark. Der har derfor været overvejelser om muligheden for at mind-

ske antallet af udstedte sundhedskort.

Der har også været overvejelser om sikkerhedsniveauet for det fysiske sundhedskort. Der fremgår en række

personlige oplysninger direkte af sundhedskortet, for eksempel personnummer og adresse på indehaveren af

sundhedskortet. Kort, der tabes, kan derfor relativt let anvendes til forsøg på identitetstyveri, eller det kan

misbruges af andre end indehaveren af kortet til uretmæssigt at modtage sundhedsydelser. Årsagen til, at

misbrug er muligt på denne måde, er blandt andet, at kortet ikke har et billede af indehaveren af kortet på-

trykt, og at det derved er vanskeligt for eksempelvis en privatpraktiserende udbyder af ydelser efter loven at

verificere, at fremviseren af kortet er den person, vedkommende udgiver sig for at være.

UDKAST

Borgerne forventer samtidig, at det offentlige følger med den teknologiske udvikling, herunder også i forhold

til offentlige ydelser, offentlig kommunikation og redskaber til at kommunikere og interagere med det offent-

lige. Det betyder, at der er en forventning om, at det offentlige stiller digitale løsninger til rådighed, hvor

dette er hensigtsmæssigt og kan lette borgernes kontakt med det offentlige. Dette fordrer en lovgivning, der

er parat til at kunne håndtere nye tekniske løsninger, for eksempel digitale løsninger, som kan være med til at

lette borgernes hverdag.

Det blev i Aftale om regionernes økonomi for 2019 aftalt, at der skulle gennemføres en analyse af sikkerhe-

den og anvendelsen af sundhedskortet. Konklusionen i analysen var bl.a., at det er oplagt med et digitalt

supplement til sundhedskortet, særligt hvis der på sigt gives mulighed for, at borgerne kan fravælge det fysi-

ske sundhedskort og alene anvende et digitalt kort. Et digitalt sundhedskort vil ikke i sig selv afhjælpe de

udfordringer, der er med sikkerhedsniveauet på det fysiske kort, som det er udformet i dag, men hvis færre

borgere bærer rundt på fysiske kort, nedbringes risikoen for, at der tabes kort, som eventuelt bliver misbrugt.

Dette skal ses i lyset af, at der typisk er flere sikkerhedsforanstaltninger, der har til formål at begrænse ube-

rettiget adgang til oplysninger om borgernes personnumre eller bopælsadresser på en tabt mobil enhed,

f.eks. en mobiltelefon end der er i forhold til et tabt fysisk sundhedskort.

Et digitalt supplement til sundhedskortet vurderes desuden at give en bedre brugeroplevelse for borgerne, da

de ikke behøver gå rundt med et fysisk kort, men i stedet kan nøjes med et digitalt supplement til sundhed-

skortet på deres mobiltelefoner.

Analysen i aftalen om regionernes økonomi 2019 er derfor fulgt op i Aftale om regionernes og kommunernes

økonomi for 2020, hvoraf det bl.a. fremgår, at regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at udvikle et

digitalt sundhedskort til de borgere, som ønsker det.

På denne baggrund foreslås en række ændringer i sundhedsloven, der gør det muligt for borgerne frivilligt at

anvende et digitalt supplement til sundhedskortet og på sigt også framelde det fysiske sundhedskort. Det

fysiske kort vil dog fortsat kunne anvendes af alle, der ønsker dette.

Det foreslås for det første, at det i sundhedslovens § 12, stk. 1, tilføjes, at sundhedskortet kan være såvel

fysisk som digitalt. Et digitalt supplement til sundhedskortet vil således kunne anvendes som dokumentation

for retten til ydelser efter loven på samme måde som det eksisterende fysiske sundhedskort. Det betyder, at

borgerne, når dette teknisk er muligt, vil kunne installere og medbringe et digitalt supplement til sundhed-

skortet på en mobil enhed, der har mulighed for adgang til internettet, for eksempel en mobiltelefon, og

fremvise dette som bevis for retten til sundhedsydelser efter loven på samme måde, som det nuværende

fysiske sundhedskort anvendes som bevis for retten til sundhedsydelser. Den foreslåede ændring i § 12, stk.

1, betyder desuden, at reglerne i § 12, stk. 2-5, om ansøgning om sundhedskort også vil gælde for det digitale

supplement til sundhedskortet.

Ved at give mulighed for, at borgerne kan vælge at anvende et digitalt supplement til sundhedskortet, vil

opdateringer af for eksempel adresse, læge eller lignende kunne ske elektronisk i dette digitale supplement til

sundhedskortet, og borgeren vil således hurtigere, end det er tilfældet med det fysiske kort, kunne modtage

et nyt kort i forbindelse med f.eks. en flytning. Det vil også lette borgernes hverdag i forhold til for eksempel

at sikre, at man altid har sundhedskortet på sig, når borgeren skal fremvise dokumentation for retten til at

modtage ydelser efter loven, idet de fleste borgere altid bærer en mobiltelefon på sig.

Det bemærkes, at der, blandt andet for at sikre en teknologineutral lovgivning på området, ikke fastsættes

bestemmelser om anvendelse af bestemte teknologier i forhold til et digitalt supplement til sundhedskortet.

Lovforslaget sikrer således, at lovgivningen er både teknologineutral og samtidig parat til at håndtere fremti-

dige løsninger baseret på ny eller eksisterende teknologi i forhold til muligheden for at dokumentere retten til

ydelser efter sundhedsloven.

UDKAST

Det bemærkes endvidere, at lovforslaget ikke medfører ændringer i forhold til det eksisterende fysiske sund-

hedskort - hverken i forhold til udstedelse eller i forhold til kortets anvendelse som bevis for retten til sund-

hedsydelser efter loven.

Ændringen vil således alene medføre, at der kan anvendes et digitalt supplement til sundhedskortet, som

giver samme ret til ydelser efter loven som det eksisterende fysiske sundhedskort. En borger, som anvender

et digitalt supplement til sundhedskortet, stilles dermed ikke ringere i forhold til retten til ydelser efter loven,

end en borger, der anvender det eksisterende fysiske sundhedskort.

Den foreslåede ordning vil sikre, at alle borgere fortsat har adgang til et bevis for retten til adgang til offentli-

ge sundhedsydelser - enten i form af et fysisk sundhedskort eller et digitalt supplement til sundhedskortet.

Kommunalbestyrelsen vil endvidere efter bestemmelsen i sundhedslovens § 12, stk. 1, fortsat skulle sikre, at

betingelserne for udstedelse af et sundhedskort, hvad enten det er digitalt eller fysisk, er opfyldt. Alene bor-

gere, der efter sundhedslovens § 12, stk. 1, er berettigede til at få udstedt et sundhedskort, vil således være

berettigede til at kunne tilslutte sig det digitale supplement til sundhedskortet.

Det foreslås for det andet, at sundheds- og ældreministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for

det digitale supplement til sundhedskortet. Det overordnede formål med en bemyndigelsesbestemmelse er

at bemyndige sundheds- og ældreministeren til at kunne fastsætte regler om det digitale supplement til

sundhedskortet, herunder at sikre mulighed for smidig og løbende tilpasning af kortets udformning og ind-

hold til de faktiske behov, såfremt disse ændrer sig. Herved vil måden, hvorpå der kan reguleres krav til for

eksempel oplysninger på det digitale supplement til sundhedskortet, kunne ske på samme vis som for det

nuværende fysiske sundhedskort. Hertil kommer, at forslaget sikrer, at lovgivningen er teknologineutral.

Bemyndigelsesbestemmelsen indebærer bl.a., at sundheds- og ældreministeren efter forslaget kan fastsætte

regler om udformning af det digitale sundhedskort, herunder bl.a. farve eller layout, samt hvorledes det digi-

tale supplement til sundhedskortet udformes i relation til for eksempel maskinel aflæsning. Det bemærkes, at

overvejelserne især har haft fokus på, at genkendelighed for borgerne kan være et vigtigt element for at sikre

hurtig udbredelse af anvendelsen af et digitalt sundhedskort og sikre kortets legitimitet blandt borgerne.

Det bemærkes, at fastsættelse af reglerne om særligt udformning af det digitale supplement til sundhedskor-

tet vil ske med tanke på, at de enkelte praksisområder kan indgå aftaler om fremme af maskinel aflæsning af

sundhedskortet. Tilsvarende kan der i et vist omfang også være relevante hensyn at tage i forhold til såkaldt

sekundær anvendelse af kortet i kommunalt regi, for eksempel på biblioteker.

Sundheds- og ældreministeren vil efter forslaget også kunne fastsætte regler for den praktiske anvendelse af

det digitale sundhedskort, når det anvendes til at dokumentere retten til ydelser efter sundhedsloven, her-

under, at det er frivilligt, om borgerne ønsker at anvende det digitale supplement til sundhedskortet, når det

bliver muligt at tilslutte sig det digitale supplement til sundhedskortet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere

regler om indholdet på det digitale supplement til sundhedskortet. Med indhold forstås i denne sammen-

hæng de oplysninger, der fremgår af det digitale supplement til sundhedskortet, eller som kan aflæses ma-

skinelt af det digitale supplement til sundhedskortet. Det bemærkes i den forbindelse, at indholdet på det

fysiske kort og det digitale supplement som altovervejende hovedregel bør være ens.

Sundheds- og ældreministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om udstedelse af sundhedskortet. Det

bemærkes i den forbindelse, at udstedelsen af det digitale supplement til sundhedskortet eller retten til at

anvende dette forudsætter, at den tekniske løsning for det digitale supplement til sundhedskortet er udviklet.

Udviklingen af det digitale supplement til sundhedskortet forventes afsluttet senest primo 2022. Borgerne vil

således ikke kunne anvende et digitalt supplement til sundhedskortet, før denne udvikling er afsluttet, hvor-

efter det forventes, at det digitale supplement udstilles på for eksempel en offentlig hjemmeside med henblik

på, at borgerne kan tilslutte sig det digitale supplement til sundhedskortet. Henvendelser fra borgere om

f.eks. fejl eller lignende vedrørende det digitale supplement til sundhedskortet skal, som det er tilfældet med

UDKAST

det fysiske kort, ske til kommunalbestyrelserne. Det bemærkes i den forbindelse, at sådanne regler vil blive

fastsat i overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i § 12, hvorefter kommunalbestyrelsen efter stk. 1

udsteder sundhedskort og således sikrer, at betingelserne for udstedelse af et sundhedskort er opfyldt.

Sundheds- og ældreministeren vil desuden efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsætte regler for

tilslutning til det digitale supplement til sundhedskortet. For eksempel kan der fastsættes regler om hvor,

hvordan og under hvilke forhold borgerne kan tilslutte sig det digitale supplement til sundhedskortet, herun-

der om der skal stilles krav om verificering af borgernes identitet, f.eks. ved hjælp af NemID eller lignende.

En verificering af borgerens identitet ved tilslutning til det digitale supplement til sundhedskortet vil give

større sikkerhed for, at den person, der fremviser det digitale supplement som dokumentation for retten til

ydelser efter loven, rent faktisk er den person, det digitale supplement til sundhedskortet tilhører. Sikkerhe-

den stiger desuden, da det digitale supplement vil blive fremvist på en mobil enhed, der typisk vil være låst

med kode.

En verificering af borgerens identitet ved tilslutning har også til formål at sikre, at den pågældende borger

faktisk er berettiget til et sundhedskort, herunder også et digitalt supplement til sundhedskortet. Dette for at

modvirke, at personer, der ikke er berettiget til et sundhedskort, alligevel tilslutter sig et digitalt supplement

til sundhedskortet og anvender dette til f.eks. at modtage ydelser efter loven, som de ikke er berettigede til.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse giver desuden mulighed for, at sundheds- og ældreministeren

kan fastsætte regler om, at personer kan tilslutte sig det digitale supplement til sundhedskortet for børn

under 15 år, som de har forældremyndigheden over. Dette vurderes at medføre en væsentlig øget service-

værdi for familier med børn, idet begge forældremyndighedsindehavere derved kan være i besiddelse af de

fælles børns dokumentation for retten til ydelser efter loven på samme tid. Sandsynligheden for, at børns

dokumentation for retten til ydelser efter loven ikke medbringes ved besøg hos f.eks. lægen, mindskes såle-

des - dels da begge forældremyndighedsindehavere kan være i besiddelse af dokumentationen samtidig, dels

da dokumentationen kan opbevares på f.eks. en mobiltelefon, som langt de fleste personer medbringer uan-

set, hvor de befinder sig.

Sundheds- og ældreministeren kan med forslaget derudover også fastsætte regler om frivilligt fravalg af det

fysiske sundhedskort for de borgere, der har tilsluttet sig det digitale supplement til sundhedskortet, eller for

de børn under 15 år, som de har forældremyndigheden over.

Overvejelserne bag dette er blandt andet, at det vurderes, at hvis borgerne kan framelde det fysiske sund-

hedskort, når de henter et digitalt supplement til sundhedskortet, vil det være muligt at nedbringe antallet af

udstedte kort og dermed udgifterne til udstedelser pr. år væsentligt. Særligt relevant er de udstedelser, der

sker som følge af flytninger, idet en meget stor del af de omkring 1,7 mio. sundhedskort, der udstedes årligt,

udstedes på baggrund af, at borgerne flytter adresse. Ligeledes vil risikoen for misbrug af mistede fysiske

sundhedskort tilsvarende mindskes, hvis det bliver muligt at framelde det fysiske sundhedskort. Det er for-

ventningen, at en stor del af borgerne vil vælge at framelde det fysiske sundhedskort, hvis dette bliver muligt.

En frivillig frameldeordning vurderes dermed på sigt at have positive effekter for både udgifterne forbundet

med udstedelse af fysiske sundhedskort og i forhold til at mindske risikoen for, at fysiske sundhedskort bliver

misbrugt.

Det bemærkes i øvrigt, at det er hensigten, at borgerne skal have mulighed for at tilmelde det fysiske sund-

hedskort på ny, hvis borgerne ønsker det, hvorfor der efter lovforslaget kan fastsættes regler om tilmelding til

det fysiske sundhedskort for personer, der ellers har frameldt det fysiske sundhedskort. Borgere, der ikke har

frameldt det fysiske sundhedskort, vil få mulighed for at afinstallere det digitale supplement til sundhedskor-

tet, hvis de ikke længere ønsker at anvende det digitale supplement til sundhedskortet, ligesom de vil få mu-

lighed herfor, når de på ny modtager et fysisk sundhedskort.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der også kunne fastsættes regler om inddragelse af sundhedskort. Der

vil bl.a. kunne fastsættes regler om, at borgeren ved ophør af retten til sundhedskort skal »slette« det digitale

UDKAST

supplement til sundhedskortet. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at i tilfælde, hvor en borgers

ret til et sundhedskort ophører, vil den pågældende borgers eventuelle digitale supplement til sundhedskor-

tet skulle blokeres, således det ikke længere vil være muligt at fremvise på en mobil enhed.

Sundheds- og ældreministeren kan efter bestemmelsen endvidere - på sigt, hvis det på et tidspunkt vurderes

nødvendigt - fastsætte regler om opkrævning af gebyr for udstedelse og fornyelse af det digitale supplement

til sundhedskortet. Det bemærkes i den forbindelse, at det for nuværende ikke er hensigten med lovforslaget,

at der skal fastsættes gebyr i forbindelse med det digitale supplement til sundhedskortet. Løsningen for det

digitale supplement til sundhedskortet er alene en visuel dokumentation for retten til ydelser efter loven,

som samtidig kan anvendes til aflæsning af relevante oplysninger til brug for leveringen af den konkrete ydel-

se efter loven.

Det bemærkes endvidere i den forbindelse, at der allerede i medfør af sundhedslovens § 12, stk. 7, er fastsat

regler om gebyrer for udstedelse og fornyelse af fysiske sundhedskort på grund af kortets bortkomst eller

ødelæggelse. Da et digitalt sundhedskort ikke vil kunne blive væk eller blive ødelagt, vil disse regler ikke finde

anvendelse på det digitale supplement til sundhedskortet.

Ændringen af sundhedslovens § 12, stk. 7, om fastsættelse af regler kan udmøntes delvis, for eksempel hvis

det kan lette udbredelsen og anvendelsen af det digitale supplement til sundhedskortet, eller hvis der vurde-

res behov for trinvis udmøntning af elementerne i bemyndigelsesbestemmelsen af hensyn til for eksempel

privatpraktiserende sundhedspersoner, som udbyder ydelser efter loven.

Lovforslaget omhandler alene det danske såkaldte »gule« sundhedskort. Lovforslaget omhandler således ikke

det blå EU-sygesikringskort.

2.2. Statens Serum Instituts opgavevaretagelse

2.2.1. Gældende rets

I sundhedslovens § 222, stk. 1, beskrives formålet med Statens Serum Institut, herunder de opgaver som

instituttet lovmæssigt er forpligtiget til at varetage. Det fremgår således, at Statens Serum Institut er et insti-

tut under sundheds- og ældreministeren, hvis formål er at forebygge og bekæmpe smitsomme sygdomme,

medfødte lidelser og biologiske trusler. Statens Serum Institut er landets centrallaboratorium, for så vidt

angår diagnostiske analyser, herunder referencefunktioner. Instituttet sikrer forsyning af vacciner, herunder

vacciner til børnevaccinationsprogrammet, og beredskabsprodukter gennem fremstilling eller fremskaffelse.

Instituttet indgår i det operationelle beredskab mod smitsomme sygdomme og biologisk terrorisme. Institut-

tet driver videnskabelig forskning og yder rådgivning og bistand på områder, der vedrører instituttets opga-

ver.

Efter sundhedslovens § 222, stk. 2, kan sundheds- og ældreministeren fastsætte regler, herunder om beta-

ling, for instituttets udlevering af præparater og udførelse af undersøgelser m.m. Bemyndigelsen er på nuvæ-

rende tidspunkt udmøntet ved bekendtgørelse nr. 65 af 6. februar 2006 om præparater og undersøgelser

m.v. ved Statens Serum Institut. Bekendtgørelsen regulerer bl.a., hvem Statens Serum Institut udfører analy-

ser for, samt hvordan betalingen herfor reguleres.

Statens Serum Instituts formål er som nævnt beskrevet i sundhedslovens § 222, stk. 1. Ifølge bemærkninger-

ne til sundhedslovens § 222, stk. 1, jf. Folketingstidende 2004-05, tillæg A, side 3148 f., er overvågning, fore-

byggelse og påvisninger grundstenen i alle landes smitteberedskaber. Det følger videre, at instituttet overvå-

ger og analyserer forekomsten af infektionssygdomme m.v. samt formidler data og information herom. Yder-

ligere følger det af bemærkningerne til bestemmelsen, at Statens Serum Institut, som led i instituttets myn-

dighedsopgave, varetager de statslige systemer for anmeldelsespligtige sygdomme.

Det følger af sundhedslovens § 222, stk. 1, 5. pkt., at instituttet driver videnskabelig forskning og yder rådgiv-

ning og bistand på områder, der vedrører instituttets opgaver. Det fremgår af Folketingstidende 2004-05,

UDKAST

tillæg A, side 61, at »Statens Serum Institut udfører forsknings- og udviklingsopgaver på et internationalt højt

niveau, da dette er en forudsætning for at kunne løse instituttets opgaver. Samtidig bidrager instituttet til

uddannelse inden for instituttets arbejdsområde.«

2.2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Statens Serum Institut er ophørt med egenproduktion af vacciner. Statens Serum Institut foretager dog fort-

sat vaccineforskning og arbejder bl.a. med udvikling af nye vacciner mod f.eks. tuberkulose. Denne del er ikke

solgt fra, og vaccineforskning er således fortsat en integreret del af instituttet. Området finansieres primært

via kommercialiserings- og fondsindtægter.

Statens Serum Instituts beredskabsfunktion er blevet udvidet til det veterinære område i samarbejde med

Københavns Universitet og udgør en ny opgave for instituttet.

Statens Serum Institut bedriver desuden i dag videnskabelig forskning, der understøtter instituttets myndig-

hedsopgaver, med henblik på styrkelse af overvågning, diagnostik, behandling og forebyggelse af smitsomme

sygdomme og infektioner. Statens Serum Instituts forskningsaktiviteter inkluderer forskning i folkesundhed

og vaccineprogrammer og epidemiologisk forskning (dvs. forskning i sygdoms- og helbredsproblemers fore-

komst, årsager og konsekvenser).

Sundheds- og Ældreministeriet finder, at formålsparagraffen i sundhedsloven vedrørende Statens Serum

Institut bør afspejle instituttets ændrede opgaver.

Sundheds- og Ældreministeriet foreslår derfor en ændring af formålsparagraffen i sundhedslovens § 222,

således at det fremgår, hvilke opgaver der i dag er placeret hos Statens Serum Institut. I den forbindelse fore-

slås det tydeliggjort, at Statens Serum Institut ikke længere skal sikre vaccineforsyningen ved fremstilling af

vacciner, men fremadrettet alene ved fremskaffelse (indkøb).

Dernæst foreslås det tilføjet i formålsparagraffen, at Statens Serum Institut varetager opgaver på området for

det veterinære beredskab. Endeligt foreslås det præciseret i lovbemærkningerne, at Statens Serum Institut

udfører forskning, som også kan være epidemilogisk forskning.

2.3. Sundhedspersoners anvendelse af oplysninger, der opbevares i Nationalt Genom Center til brug for

beslutningsstøtte

2.3.1. Gældende ret

Efter sundhedslovens § 42 a, stk. 1, kan sundhedspersoner ved opslag i elektroniske systemer i fornødent

omfang indhente oplysninger om en patients helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger, når det er

nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten.

Elektroniske systemer omfatter systemer, hvor der er tale om en direkte onlineadgang. Hvis der er tale om, at

oplysningerne konkret skal videregives manuelt eller elektronisk, vil der ikke være tale om adgang til elektro-

niske systemer. I disse situationer finder de øvrige bestemmelser i sundhedslovens kapitel 9 om tavsheds-

pligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v. anvendelse.

Det er en forudsætning for at indhente oplysninger ved opslag i et givent elektronisk system, at oplysningerne

i systemet oprindeligt er indsamlet til det formål at understøtte den sundhedsfaglige behandling af de regi-

strerede personer (patienter) eller er indsamlet til et formål, som ikke er uforeneligt med sundhedsfaglig

behandling, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 2. Elektroniske systemer omfatter dermed bl.a.

elektroniske patientjournalsystemer, som indeholder oplysninger, der noteres i forbindelse med behandling

af patienter, og som er nødvendige for en god og sikker patientbehandling, jf. journalføringspligten i § 22 i lov

om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, herunder bl.a. laboratorie-, rønt-

UDKAST

gen-, og henvisnings- og visitationssystemer, der indeholder patientoplysninger, og som derfor er en del af

journalen på et sygehus.

Elektroniske systemer vil også omfatte den kliniske del af den fælles informationsinfrastruktur, som bliver

oprettet i Nationalt Genom Center, ligesom det vil kunne være systemer med andre eller blandede formål,

f.eks. patientadministrative systemer eller Landspatientregisteret, som både har administrative og behand-

lingsunderstøttende formål.

Efter sundhedslovens § 42 a, stk. 2, kan sundhedspersoner ved opslag i elektroniske systemer indhente op-

lysninger om en patients helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger, hvis indhentningen er nødvendig til

berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en

patient, der ikke kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre.

Det fremgår af bemærkningerne til § 42, a, stk. 2, at bestemmelsen indebærer, at sundhedspersoner kan

indhente helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger efter den såkaldte værdispringsregel, og at

indhentning af helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger efter bestemmelsen kan ske i de situatio-

ner, der er opregnet i bestemmelsen, hvor der foreligger særligt tungtvejende grunde, som overstiger hensy-

net til patientens ret til fortrolighed. Det fremgår endvidere, at bestemmelsen bl.a. finder anvendelse i situa-

tioner, hvor indhentningen er nødvendig til berettiget varetagelse af hensyn til andre. Det vil f.eks. være rele-

vant i tilfælde, hvor sundhedspersonen gør sig bekendt med specifikke helbredsoplysninger om en tidligere

patient, som har haft en sammenlignelig helbredstilstand, til brug for diagnosticeringen af en anden patient,

som sundhedspersonen aktuelt har i behandling. Indhentningen af sådanne oplysninger om andre tidligere

patienters sammenlignelige helbredstilstande vil således, jf. bemærkningerne, kunne bruges som beslut-

ningsstøtte i forbindelse med behandling af en anden patient, som sundhedspersonen aktuelt har i behand-

ling. Der henvises til Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 127 som fremsat, s. 35 og 36.

Bestemmelsen vil endvidere ifølge bemærkningerne til § 42 a, stk. 2, finde anvendelse i tilfælde, hvor en

sundhedsperson ønsker at indhente helbredsoplysninger m.v. til brug for en vurdering af, om den patient,

som oplysningerne vedrører, eller dennes familiemedlemmer lider af en alvorlig genetisk betinget sygdom

med væsentlige konsekvenser for den enkeltes liv eller helbred. Der sigtes til situationer, hvor patienten eller

dennes familiemedlemmer kan have en betydelig risiko for at lide af en sådan alvorlig genetisk betinget syg-

dom, og hvor helbredsoplysningerne

–

ofte sammenholdt med helbredsoplysninger om de andre familiemed-

lemmer

–

vil kunne bidrage til at fastslå dette i forhold til patienten selv eller familiemedlemmerne, jf. Folke-

tingstidende 2018-19, tillæg A, L 127 som fremsat, s. 36.

Det er forudsat i bemærkningerne til § 42 a, stk. 2, at der skal være tale om situationer, hvor den patient, som

oplysningerne vedrører, ikke selv er i et aktuelt behandlingsforløb, og hvor sundhedspersonen derfor ikke vil

kunne indhente de nødvendige helbredsoplysninger efter § 42 a, stk. 1, som fastsætter, at sundhedspersoner

kan indhente helbredsoplysninger m.v. i elektroniske systemer i fornødent omfang, når det er nødvendigt i

forbindelse med aktuel patientbehandling, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 127 som fremsat, s. 36.

Anvendelse af § 42 a, stk. 2, forudsætter en konkret afvejning af modstående hensyn, dvs. væsentlige hensyn

til den patient, der aktuelt er i behandling over for hensynet til den tidligere patients krav på fortrolighed, jf.

Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 127 som fremsat, s. 40.

Det følger af sundhedslovens § 42 a, stk. 6, 1. pkt., at sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere

regler for autoriserede sundhedspersoners adgang til at indhente oplysninger i elektroniske systemer om

helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger om en patient, der aktuelt er i behandling, og om andre pati-

enter med henblik på at støtte sundhedspersonen i at træffe sundhedsfaglige beslutninger som led i patient-

behandling. Sundhedsministeren kan endvidere efter sundhedslovens § 42 a, stk. 6, 2. pkt., fastsætte nærme-

UDKAST

re regler om de pågældende autoriserede sundhedspersoners mulighed for at anvende teknisk bistand i for-

bindelse med indhentning af de oplysninger, der er nævnt i 1. pkt.

Indhentning af helbredsoplysninger m.v. til beslutningsstøtte betyder ifølge bemærkningerne til sundhedslo-

vens § 42 a, stk. 6, at den autoriserede sundhedsperson kan indhente oplysninger, som kan støtte sundheds-

personen i at afveje fordele og ulemper af en given behandlingsmulighed og på denne baggrund træffe den

bedst mulige sundhedsfaglige beslutning i en konkret behandlingssituation, herunder støtte sundhedsperso-

nen i at stille en korrekt diagnose, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 127 som fremsat, s. 40.

Det fremgår af bemærkningerne til § 42 a, stk. 6, 1.pkt., at det er hensigten at udmønte bemyndigelsesbe-

stemmelsen til at fastsætte nærmere regler om, hvordan oplysninger fra elektroniske patientjournaler og de

nationale administrative registre, f.eks. Landspatientregisteret eller Sygehusmedicinregisteret, kan bruges

som beslutningsstøtte i forbindelse med aktuel behandling af en patient, herunder at der under nærmere

angivne betingelser vil kunne ske indhentning af oplysninger både om den patient, der er i behandling og om

andre patienter, hvis dette er nødvendigt til brug for beslutningsstøtte. Det er forudsat i bemærkningerne, at

anvendelse af oplysninger fra patientjournaler og administrative registre om andre patienter end den, som er

i aktuel behandling, kun vil kunne ske i pseudonymiseret form. Det fremgår endvidere, at bemyndigelsesbe-

stemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte begrænsninger i forhold til, hvilke autoriserede sundhedsperso-

ner der kan få adgang til de elektroniske systemer, hvordan de kan få adgang, hvilke kategorier af oplysnin-

ger, hvilke dele af de elektroniske systemer der kan gives adgang til samt betingelserne herfor, jf. Folketings-

tidende 2018-19, tillæg A, L 127 som fremsat, s. 40.

Det fremgår desuden af bemærkningerne til § 42 a, stk. 6, 1. pkt., at bemyndigelsesbestemmelsen ikke vil

kunne anvendes til at fastsætte regler om, at genetiske oplysninger om andre patienter end den patient, der

er i aktuel behandling, og som opbevares i Nationalt Genom Center, skal kunne indhentes til brug for beslut-

ningsstøtte, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 127 som fremsat, s. 40.

Nationalt Genom Center udvikler og driver en fælles, landsdækkende informationsinfrastruktur for personlig

medicin, herunder en landsdækkende infrastruktur til udførelse af genomsekventering og opbevaring af op-

lysningerne i en national genomdatabase. Nationalt Genom Center stiller oplysninger til rådighed for perso-

ner inden for sundhedsvæsenet og patienter, herunder oplysninger fra den fælles, nationale genomdatabase

til brug for patientbehandling m.v., jf. sundhedslovens § 223, stk. 2.

Efter bekendtgørelse nr. 360 af 4. april 2019 skal genetiske oplysninger fra en række nærmere bestemte ge-

netiske analyser indberettes til Nationalt Genom Center.

2.3.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De nuværende tilbud om diagnostik og behandling i sundhedsvæsenet beror i høj grad på den behandlende

læges erfaring fra tidligere patienter og faglige netværk. Lægens mulighed for at finde patienter med en

sammenlignelig helbredstilstand er ofte begrænset til tilgængelige systemer og lokale databaser i lægens

egen region.

Begrænsninger i søgemulighederne kan bl.a. have konsekvenser for patienter med sjældne sygdomme, der

omfatter en række ofte medfødte, arvelige, kroniske og alvorlige sygdomme eller tilstande, hvor diagnostik,

behandling og rehabilitering kræver særlig viden, ekspertise og sagkundskab. Sygdommene kan være med-

fødte og vil som oftest debutere i barnealderen, men kan også debutere senere. Sundhedsstyrelsen skønner,

at der i Danmark hvert år bliver diagnosticeret flere hundrede personer med sjældne sygdomme. Selvom hver

enkelt sygdom således er sjælden, er patientgruppen samlet set stor. Det skønnes, at 30.000-50.000 danskere

lever med en sjælden diagnose, og at disse mennesker tilsammen repræsenterer ca. 800 forskellige sjældne

diagnoser. Sjældenheden betyder, at fagpersoners kendskab til den enkelte sygdom og følgerne heraf ofte vil

UDKAST

være mangelfuld, og at mistanke om en sjælden sygdom risikerer først at opstå sent i et sygdomsforløb, jf.

National Strategi for sjældne sygdomme, 2018, s. 19.

Anvendelse af værdispringsreglen i sundhedslovens § 42 a, stk. 2, kræver en konkret afvejning af væsentlige

hensyn til den patient, der aktuelt er i behandling, over for den tidligere patients krav på fortrolighed. Denne

afvejning kan være vanskelig at foretage i det daglige arbejde i sundhedsvæsenet, og derudover vil anvendel-

sen i sagens natur kræve, at sundhedspersonen har kendskab til en tidligere patient med en sammenlignelig

helbredstilstand.

Sundhedsministeren har efter sundhedslovens § 42 a, stk. 6, 1. pkt., bemyndigelse til at fastsætte regler om,

at autoriserede sundhedspersoner kan indhente oplysninger, herunder genetiske oplysninger, i elektroniske

systemer om andre patienter end den patient, der er i aktuel patientbehandling. Dette kan være relevant i

tilfælde, hvor lægen har behov for at sammenligne symptomer, lidelser m.v. hos andre patienter med henblik

på at støtte sundhedspersonen i at afveje fordele og ulemper af en given behandlingsmulighed og på den

baggrund træffe den bedst mulige sundhedsfaglige beslutning i en konkret behandlingssituation, herunder

støtte sundhedspersonen i at stille en korrekt diagnose.

Bemyndigelsesbestemmelsen indeholder i dag en begrænsning, der medfører, at genestisk oplysninger, som

opbevares i Nationalt Genom Centers landsdækkende informationsinfrastruktur ikke er omfattet. Det bety-

der, at genetiske oplysninger, der indberettes til Nationalt Genom Center fra hele landet, og som opbevares i

Nationalt Genom Centers landsdækkende informationsinfrastruktur, ikke kan blive gjort tilgængelige for

sundhedspersonerne på de kliniske afdelinger. Det kan bl.a. få konsekvenser for patienter med sjældne syg-

domme, som det i forvejen er vanskeligt at diagnosticere.

Sundheds- og Ældreministeriet finder det derfor uhensigtsmæssigt, at begrænse mulighederne for, at sund-

heds- og ældreministeren, i takt med, at de teknologiske løsninger udvikles, kan fastsætte regler om, at auto-

riserede sundhedspersoner i forbindelse med aktuel patientbehandling kan anvende oplysninger, der opbe-

vares i Nationalt Genom Center med henblik på beslutningsstøtte.

Det foreslås derfor at ændre bemyndigelsesbestemmelsen, så bestemmelsen også vil kunne omfatte geneti-

ske oplysninger, der opbevares i Nationalt Genom Center, på samme måde som det i dag gør sig gældende

for f.eks. genetiske oplysninger, der opbevares i regionale systemer.

Det foreslås, at der i sundhedslovens § 42 a, stk. 6, 1. pkt., foretages en sproglig præcisering med henblik på ,

at sundhedslovens § 42 a, stk. 6, vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at genetiske oplysninger om

andre patienter, end den patient der er i aktuel behandling, og som opbevares i Nationalt Genom Center, skal

kunne indhentes til brug for beslutningsstøtte.

Med forslaget ændres der ikke på det øvrige indhold i § 42 a, stk. 6. Bemyndigelsesbestemmelsen indebærer

således fortsat, at sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for autoriserede sundhedspersoners

adgang til at indhente oplysninger til brug for beslutningsstøtte. Det er ligeledes fortsat forudsat, at anven-

delse af oplysninger fra patientjournaler og administrative registre om andre patienter, end den som er i

aktuel behandling, kun vil kunne ske i pseudonymiseret form.

3. Databeskyttelsesretlige regler

3.1. Databeskyttelsesforordning og databeskyttelseslov

Behandling af personoplysninger er reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af

27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri

udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (herefter databeskyttelsesforord-

UDKAST

ningen) og lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af persononplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (herefter databeskyttel-

sesloven).

Databeskyttelsesforordningens artikel 5 fastlægger en række grundlæggende behandlingsprincipper, der skal

være opfyldt ved al behandling af personoplysninger, herunder bl.a. krav om, at oplysningerne behandles

lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede, at personoplysninger skal indsam-

les til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med

disse formål. Oplysninger skal endvidere opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de

registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende personon-

plysninger behandles, jf. artikel 5, stk. 1, litra e.

Databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastlægger mulighederne for at behandle personoplysninger. Det

fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, at behandling kun er lovlig, hvis og i det omfang

mindst ét af de forhold, der er nævnt i bestemmelsen, gør sig gældende, herunder bl.a. hvis den registrerede

har givet samtykke til behandling af sine personoplysninger til et eller flere specifikke formål, jf. artikel 6, stk.

1, litra a, eller hvis behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller

som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk.

1, litra e.

Det følger endvidere af artikel 6, stk. 2, at medlemsstaterne kan opretholde eller indføre mere specifikke

bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af databeskyttelsesforordningens bestemmelser om behandling

med henblik på overholdelse af bl.a. artikel 6, stk. 1, litra e, ved at fastsætte mere præcist specifikke krav til

behandling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling.

Det følger herudover af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, at grundlaget for behandling i henhold

til stk. 1, litra e, skal fremgå af EU-retten eller af medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er

underlagt. Formålet med behandlingen skal være fastlagt i dette retsgrundlag eller for så vidt angår den be-

handling, der er omhandlet i stk. 1, litra e, være nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets interes-

se, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Dette

retsgrundlag kan indeholde specifikke bestemmelser med henblik på at tilpasse anvendelsen af bestemmel-

serne i denne forordning, herunder de generelle betingelser for lovlighed af den dataansvarliges behandling,

hvilke enheder personoplysninger må videregives til, formålsbegrænsninger m.v.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, at behandling af en række særlige kategorier af

oplysninger (herefter følsomme personoplysninger) er forbudt. Der gælder imidlertid en række undtagelser til

dette forbud.

Det følger af artikel 9, stk. 2, litra h, at stk. 1, ikke finder anvendelse, hvis behandling er nødvendig med hen-

blik på forebyggende medicin eller arbejdsmedicin til vurdering af arbejdstagerens erhvervsevne, medicinsk

diagnose, ydelse af social- og sundhedsomsorg eller -behandling eller forvaltning af social- og sundhedsom-

sorg og -tjenester på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret eller i henhold til en kon-

trakt med en sundhedsperson og underlagt de betingelser og garantier, der er omhandlet i stk. 3.

Det fremgår af artikel 9, stk. 3, at personoplysninger som omhandlet i stk. 1, herunder helbredsoplysninger,

kan behandles til de formål, der er omhandlet i stk. 2, litra h, hvis disse oplysninger behandles af en fagper-

son, der har tavshedspligt i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret eller regler, der er

fastsat af nationale kompetente organer, eller under en sådan persons ansvar eller af en anden person, der

også har tavshedspligt i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret eller regler, der er fastsat

af nationale kompetente organer.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra i, finder behandlingsforbuddet i stk. 1 desuden ikke

anvendelse, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til samfundsinteresser på folkesundhedsområdet,

f.eks. beskyttelse mod alvorlige grænseoverskridende sundhedsrisici eller sikring af høje kvalitets- og sikker-

UDKAST

hedsstandarder for sundhedspleje og lægemidler eller medicinsk udstyr på grundlag af EU-retten eller med-

lemsstaternes nationale ret, som fastsætter passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den

registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, navnlig tavshedspligt.

Det fremgår endelig af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 4, at medlemsstaterne kan opretholde

eller indføre yderligere betingelser, herunder begrænsninger for behandling af genetiske data, biometriske

data eller helbredsoplysninger.

I databeskyttelsesloven er fastsat supplerende nationale bestemmelser om behandling af personoplysninger

inden for det råderum, som databeskyttelsesforordningen har overladt til medlemsstaterne. Det følger bl.a.

af databeskyttelseslovens § 7, stk. 3, at behandling af oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens

artikel 9, stk. 1, kan ske, hvis behandlingen er nødvendig med henblik på forebyggende sygdomsbekæmpelse,

medicinsk diagnose, sygepleje eller patientbehandling eller forvaltning af læge- og sundhedstjenester, og

behandlingen af oplysningerne foretages af en person inden for sundhedssektoren, der efter lovgivningen er

undergivet tavshedspligt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra h.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra j, at behandling af oplysninger, som nævnt i

artikel 9, stk. 1, kan ske bl.a., hvis behandlingen er nødvendig til arkivformål i samfundets interesse, til viden-

skabelige eller historiske forskningsformål eller til statistiske formål i overensstemmelse med artikel 89, stk. 1,

på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der forføl-

ges, respekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foran-

staltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser.

Det følger af databeskyttelseslovens § 10, stk. 1, at oplysninger som nævnt i databeskyttelsesforordningens

artikel 9, stk. 1, og artikel 10, dvs. følsomme personoplysning, må behandles, hvis dette alene sker med hen-

blik på at udføre statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, og

hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af undersøgelserne. Det følger endvidere af databe-

skyttelseslovens § 10, stk. 2, at de oplysninger, der er omfattet af stk. 1, ikke senere må behandles i andet

end videnskabeligt eller statistisk øjemed. Det samme gælder behandling af andre oplysninger, som alene

foretages i statistisk eller videnskabeligt øjemed efter databeskyttelsesforordningens artikel 6. Databeskyttel-

seslovens § 10 er fastsat inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra j.

Kravene til behandlingssikkerhed fremgår direkte af databeskyttelsesforordningen, herunder bl.a. databe-

skyttelsesforordningens artikel 32 om behandlingssikkerhed.

Det fremgår heraf, at den dataansvarlige og databehandleren under hensyntagen til det aktuelle tekniske

niveau, implementeringsomkostningerne og den pågældende behandlings karakter, omfang, sammenhæng

og formål samt risiciene af varierende sandsynlighed og alvor for fysiske personers rettigheder og frihedsret-

tigheder skal gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsni-

veau, der passer til disse risici, herunder bl.a., alt efter hvad der er relevant, de i litra a-d nævnte foranstalt-

ninger. Udgangspunktet er således, at behandling af personoplysninger er forbundet med risici for fysiske

personers rettigheder og frihedsrettigheder. Princippet er herefter, at der skal etableres et sikkerhedsniveau,

som passer til disse risici ved hjælp af passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, som skal gen-

nemføres af den dataansvarlige og eventuelle databehandlere.

Databeskyttelsesforordningens artikel 32 foreskriver ikke præcist, hvilke foranstaltninger der skal træffes,

men i forordningen nævnes en række ikke-udtømmende eksempler på foranstaltninger, der kan være rele-

vante at indføre. Det kan eksempelvis være pseudonymisering og kryptering af personoplysninger. Andre

relevante foranstaltninger kan være foranstaltninger til sikring af, at det er muligt efterfølgende at undersøge

og fastslå om og af hvem, der er behandlet personoplysninger (logning), fastsættelse af interne regler om

organisatoriske forhold og fysisk sikring, herunder sikkerhedsorganisation, administration af adgangskontrol-

ordninger og autorisationsordninger samt kontrol med autorisationer. Det er herefter den dataansvarlige og

eventuelle databehandlere, der er forpligtede til - ud fra en vurdering af de risici behandlingen udgør - at

beslutte, hvilke foranstaltninger der skal gennemføres for at skabe et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau.

UDKAST

Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforordningen, kapi-

tel 5 og Datatilsynets vejledning om behandlingssikkerhed, juni 2018.

3.2. Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen

Databeskyttelsesforordningen har direkte virkning i Danmark, hvilket betyder, at der som udgangspunkt ikke

må være anden dansk lovgivning, der regulerer behandling af personoplysninger, i det omfang dette er regu-

leret i databeskyttelsesforordningen.

Databeskyttelsesforordningen giver imidlertid, som anført ovenfor i afsnit 3.1., inden for en lang række om-

råder mulighed for, at der i national ret kan fastsættes bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forord-

ningen.

Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at de foreslåede bestemmelser i lovforslaget kan vedtages

inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. artikel 6, stk. 2 og 3, sam-

menholdt med artikel 9, stk. 2, litra h, jf. artikel 9, stk. 3, artikel 9, stk. 2, litra i, og artikel 9, stk. 4. Særligt for

så vidt angår de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 1-2, om digitalt supplement til sundhedskor-

tet bemærkes det, at det forudsættes, at det digitale supplement til sundhedskortet udarbejdes i overens-

stemmelse med gældende databeskyttelsesretlige regler, herunder reglerne om behandlingssikkerhed i data-

beskyttelsesforordningens kapitel 5.

Det bemærkes i øvrigt, at lovforslagets § 1, nr. 4-6, der ændrer i sundhedslovens § 222, stk. 1, vedrørende

Statens Serum Instituts formål og myndighedsopgaver, efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse er en

supplerende national bestemmelse om behandling af personoplysninger, som ligger inden for det råderum,

som databeskyttelsesforordningen har overladt til medlemsstaterne i artikel 9, stk. 2, litra i.

Databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2 litra i, der vedrører samfundsinteresser på folkesundhedsom-

rådet som f.eks. beskyttelse mod grænseoverskridende sundhedsrisici, forudsætter at behandlingen af per-

sonoplysninger sker på grundlag af nationale regler eller (andre) EU-regler for, at forbuddet i artikel 9, stk. 1,

kan anses for fraveget.

Det fremgår af betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforordningen, kapitel 3, afsnit 3.8.3.10, som

handler om det nationale råderum i artikel 9, stk. 2, at det må antages at være tilstrækkeligt, at den pågæl-

dende behandling af personoplysninger er forudsat i særlovgivningen, og at det ikke anses for et krav, at den

pågældende særlovgivning indeholder en udtrykkelig regel om behandlingen af personoplysninger.

Statens Serum Instituts behandling af personoplysninger som led i udførelsen af instituttets myndighedsop-

gaver anses på den baggrund for forudsat i sundhedslovens § 222, stk. 1, uanset at bestemmelsen ikke inde-

holder udtrykkelige regler om behandling af personoplysninger. Særligt vedrørende forskning bemærkes det,

at Statens Serum Institut behandler personoplysninger til forskningsformål inden for rammerne af gældende

lovgivning, herunder databeskyttelseslovens § 10, som er fastsat inden for rammerne af databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 9, stk. 2, litra j.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1. for en nærmere beskrivelse af reglerne i databeskyttelsesforordningen.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget om digitalt supplement til det gule sundhedskort medfører i sig selv ikke udgifter, men det er en

forudsætning for den senere udmøntning af lovforslaget, at der udvikles et digitalt supplement til sundhed-

skortet

Det er hensigten, at udviklingen af det digitale supplement til sundhedskortet, herunder den efterfølgende

drift, forankres i Digitaliseringsstyrelsen. Udviklingen af det digitale supplement til sundhedskortet forventes

afsluttet senest primo 2022.

UDKAST

Det vurderes, at de samlede udgifter til udvikling af det digitale supplement til sundhedskortet, herunder

løsninger til tilslutning til det digitale supplement til sundhedskortet samt løsning til frivilligt fravalg af det

nuværende fysiske sundhedskort vil udgøre omkring 10 mio. kr. Hertil vil komme driftsudgifter på årligt ca. 1

mio. kr., idet løsningen for det digitale supplement til sundhedskortet forventes etableret i delvis sammen-

hæng med udviklingen af det digitale kørekort.

Det er i Aftale om regionernes økonomi for 2020 aftalt at udvikle et digitalt sundhedskort til de borgere, som

ønsker det. Kommuner og regioners omkostninger til udvikling af sundhedskortet på i alt 8 mio. kr. finansie-

res af midler fra den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, og driftsudgifter finansieres af bevillingen til den

fællesoffentlige infrastruktur. Ud over de 8 mio. kr. finansierer staten 2 mio. kr., således, at der i alt er finan-

siering på 10 mio. kr.

I forhold til for eksempel offentlige sygehuse kan der være begrænsede udgifter, hvis disse ønsker at kunne

aflæse det digitale supplement til sundhedskortet maskinelt, men ikke allerede har etableret for eksempel

stregkodelæsere. Det vurderes dog umiddelbart at være meget begrænsede udgifter.

Kommuner og regioner har mulighed for at indgå aftaler om tilpasning af relevante digitale platforme, for

eksempel hjemmesider, hvorpå flytteløsninger eller løsninger til lægeskift udstilles, så borgerne ved registre-

ring af flytning eller skift af læge præsenteres for muligheden for at hente digitalt sundhedskort samt eventu-

elt muligheden for at framelde det fysiske sundhedskort. Sådanne aftaler vil kunne medføre økonomiske og

administrative konsekvenser for regioner og kommuner i begrænset omfang.

Lovforslagets del om digitalt supplement til det gule sundhedskort skønnes herudover ikke at medføre øko-

nomiske konsekvenser.

For så vidt angår lovforslagets del om Statens Serum Instituts formålsparagraf, vurderes forslaget ikke at have

offentlige økonomiske konsekvenser. Med lovforslaget sikres et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for allerede

eksisterende aktiviteter i forbindelse med Statens Serum Instituts varetagelse af opgaver, hvorfor der ikke er

offentlige økonomiske konsekvenser forbundet hermed. Lovforslagets del om Statens Serum Instituts for-

målsparagraf indeholder ændringerne ikke implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.

For så vidt angår lovforslagets del om National Genom Center vurderes forslaget ikke at have offentlige øko-

nomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om digitalt supplement til sundhedskortet fastsætter ikke regler for, hvorledes en borger, der øn-

sker at dokumentere sin ret til ydelser efter loven skal præsentere det digitale supplement til sundhedskortet

overfor for eksempel en privatpraktiserende udbyder af ydelser efter loven, herunder, hvorledes dokumenta-

tionen for retten til ydelser efter loven aflæses af den privatpraktiserende udbyder af ydelser efter loven.

Forslaget medfører derfor ikke i sig selv udgifter for udbydere af offentlige sundhedsydelser efter loven.

Privatpraktiserende udbydere af ydelser efter loven på de enkelte praksisområder kan dog vælge at aftale at

fremme maskinel aflæsning af sundhedskort, herunder også det digitale supplement til sundhedskortet. Der

kan være udgifter forbundet med sådanne aftaler for de enkelte privatpraktiserende udbydere af ydelser

efter loven, afhængig af hvorledes sådanne aftaler eventuelt udformes.

Det vurderes, at lovforslagets del vedr. forbedret tilslutning til børnevaccinationsprogrammet ikke har er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Lovforslagets del vedrørende Statens Serum Instituts formålsparagraf og delen vedrørende Nationalt Genom

Center vurderes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

UDKAST

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om digitalt supplement til sundhedskortet medfører ikke negative administrative konsekvenser for

borgerne, men vurderes i visse tilfælde at kunne medføre en administrativ lettelse for de borgere, der ønsker

at anvende det digitale supplement, f.eks. i tilfælde, hvor man har glemt det fysiske sundhedskort, eller for

forældre, der opbevarer deres børns sundhedskort. Borgere, der ønsker at fastholde de nuværende fysiske

sundhedskort, skal ikke foretage sig noget, og deres ret til offentlige sundhedsydelser ændres ikke med lov-

forslaget.

Det vurderes, at lovforslagets del vedr. forbedret tilslutning til børnevaccinationsprogrammet ikke har admi-

nistrative konsekvenser for borgerne.

Borgere, der ønsker at anvende det digitale supplement til sundhedskortet, vil via en offentlig selvbetjenings-

løsning eller via anden relevant kanal kunne opnå adgang til det digitale supplement til sundhedskortet. Bor-

gerne vil her for eksempel skulle identificere sig med NemID eller lignende i forbindelse med selve tilslutnin-

gen til det digitale supplement til sundhedskortet for at verificere deres ret til et sundhedskort og dermed

også et digitalt supplement til sundhedskortet. Herefter vil borgerne kunne anvende det digitale supplement

på samme vis som det nuværende fysiske kort. Lovforslaget medfører på den baggrund positive administrati-

ve konsekvenser for borgerne.

Når det bliver muligt at fravælge det fysiske kort forventes det, at borgere, der ønsker at fravælge det fysiske

sundhedskort vil kunne gøre det via en offentlig selvbetjeningsløsning. Borgerne vil her for eksempel skulle

identificere sig med NemID eller lignende.

Lovforslagets del vedrørende Statens Serum Instituts formålsparagraf og delen vedrørende Nationalt Genom

Center har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslagets element om digitalt supplement til sundhedskortet vurderes på sigt, når det muliggøres at fra-

vælge det fysiske sundhedskort, at nedbringe produktionen af sundhedskort i plastik. Lovforslaget har derfor

en relevant positiv miljømæssig konsekvens.

For så vidt angår lovforslagets øvrige dele vurderes disse ikke at have miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. juli til den 14. august været sendt i høring hos følgende myn-

digheder og organisationer m.v.:

…

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

»Ingen«)

Forslaget om digitalt supplement til

det gule sundhedskort medfører i sig

selv ingen udgifter, men det bemær-

kes, at det i Aftale om regionernes

UDKAST

økonomi for 2020 er aftalt at udvikle

et digitalt sundhedskort til de borge-

re, som ønsker det. Kommuner og

regioners omkostninger til udvikling

af sundhedskortet på i alt 8 mio. kr.

finansieres af midler fra den fællesof-

fentlige digitaliseringsstrategi, og

driftsudgifter på 1 mio. kr. årligt fi-

nansieres af bevillingen til den fæl-

lesoffentlige infrastruktur. Ud over de

8 mio. kr. finansierer staten 2 mio.

kr., således, at der i alt er finansiering

på 10 mio. kr.

Implementeringskonsekvenser Ingen

for stat, kommuner og regio-

ner

Økonomiske konsekvenser for

Vedrørende lovens del om digitalt sup-

Ingen

plement til sundhedskortet er der mu-

erhvervslivet

lighed for, at de privatpraktiserende

udbydere af ydelser efter loven på de

enkelte praksisområder kan aftale at

fremme maskinel aflæsning af sund-

hedskort, herunder også det digitale

supplement til sundhedskortet. Der kan

være udgifter forbundet med sådanne

aftaler for de enkelte privatpraktise-

rende udbydere af ydelser efter loven,

afhængig af, hvorledes sådanne aftaler

eventuelt udformes.

Administrative konsekvenser Ingen

Ingen

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

Forslaget om digitalt supplement til

Ingen

sundhedskortet vurderes i visse tilfælde

for borgerne

at kunne medføre en administrativ

lettelse for de borgere, der ønsker at

anvende det digitale supplement.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslagets element om digitalt sup-

Ingen

plement til sundhedskortet vurderes på

sigt, når det muliggøres at fravælge det

fysiske sundhedskort, at nedbringe

produktionen af sundhedskort i plastik.

Lovforslaget har derfor en relevant

positiv miljømæssig konsekvens.

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de principper for

implementering

erhvervsrettet

EU-

regulering/

Går videre end minimumskrav

i EU-regulering

(sæt X)

Nej

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Ingen

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter sundhedslovens § 12, stk. 1, udsteder kommunalbestyrelsen sundhedskort som bevis til personer, der

har ret til ydelser efter loven, jf. § 7, stk. 1. Kortet gælder som dokumentation for retten til ydelser efter lo-

ven.

Det følger af sundhedslovens § 12, stk. 2, at ansøgning om sundhedskort efter stk. 1 skal indgives til kommu-

nalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som kommunen stiller til rådighed. An-

søgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen med mindre, der kan

ses bort fra kravet om digital selvbetjening i medfør af stk. 4 om særlige forhold eller stk. 5 om ekstraordinæ-

re tilfælde.

Det foreslås, at der i § 12, stk. 1, 2. pkt., efter »Kortet« indsættes », som kan være fysisk eller digitalt,«, hvor-

efter kortet, som kan være fysisk eller digitalt, vil gælde som dokumentation for retten til ydelser efter loven.

Forslaget indebærer, at sundhedskortet, som gælder som dokumentation for retten til ydelser efter loven,

fremover både kan være fysisk, men også - som udgangspunkt som et supplement til det fysiske - kan være

digitalt. Borgere, der er berettigede til at få udstedt et sundhedskort efter lovens § 12, stk. 1, vil med forslaget

kunne tilslutte sig det digitale supplement til sundhedskortet.

Ændringen indebærer endvidere, at kommunalbestyrelsen fortsat - som ved det fysiske kort - i forbindelse

med udstedelsen af sundhedskortet skal sikre, at betingelserne herfor er opfyldt, ligesom reglerne i § 12, stk.

2-5, om ansøgning om sundhedskort også vil gælde for det digitale sundhedskortet. Det bemærkes i den

forbindelse, at henvendelser fra borgere om f.eks. fejl eller lignende vedrørende sundhedskort, herunder det

digitale supplement til sundhedskortet, fortsat skal ske til kommunalbestyrelserne.

Ved »digitalt« forstås en digital udgave af det eksisterende fysiske sundhedskort - det vil sige et digitalt sund-

hedskort, der kan fremvises på en mobil enhed, f. eks. en mobiltelefon eller smart phone, som kan tilgå inter-

nettet, anvende såkaldte apps og fremvise digitale billeder.

Der er dermed tale om en visuel, digital dokumentation for retten til ydelser efter loven, som en borger skal

kunne fremvise for at modtage ydelser efter loven. Et digitalt supplement til sundhedskortet skal således

kunne indhentes af borgerne og fremvises af borgerne på en skærm på en mobil enhed, for eksempel en

mobiltelefon eller smart phone med mulighed for adgang til internettet, hvorfra de relevante oplysninger i

forhold til modtagelse af en ydelse efter loven enten kan aflæses manuelt eller maskinelt, for eksempel ved

aflæsning af stregkode. Typisk vil en sådan fremvisning kunne ske i form af en såkaldt app, men andre mulig-

heder for at fremvise et digitalt supplement til sundhedskortet vil også være mulige.

Det digitale supplement til sundhedskortet, som foreslås med lovforslaget, sidestilles således med det eksi-

sterende fysiske sundhedskort. Det vil sige, at borgerne kan anvende det digitale supplement til sundhedskor-

tet som dokumentation for retten til sundhedsydelser efter loven på samme vis, som de kan anvende det

eksisterende fysiske sundhedskort.

Borgere, som vælger at tilslutte sig det digitale supplement til sundhedskortet, får derved med lovforslaget en

ret til - når den tekniske løsning er på plads - at anvende det digitale supplement til sundhedskortet som do-

kumentation for retten til ydelser efter loven. Det betyder, at borgerne kan anvende det digitale supplement

til sundhedskortet i situationer, hvor borgerne modtager ydelser ved f.eks. en privatpraktiserende sundheds-

person, som udbyder ydelser efter loven, f.eks. en lægekonsultation ved borgerens almenpraktiserende læge.

Det bemærkes, at retten til at anvende et digitalt supplement til sundhedskortet forudsætter, at den tekniske

løsning for det digitale supplement til sundhedskortet er udviklet. Udviklingen af det digitale supplement til

sundhedskortet forventes afsluttet senest primo 2022. Borgerne vil således ikke kunne anvende et digitalt

UDKAST

supplement til sundhedskortet, før denne udvikling er afsluttet. Herefter forventes det, at det digitale sup-

plement udstilles på for eksempel en offentlig hjemmeside eller en app store med henblik på, at borgerne

kan hente og tilslutte sig det digitale supplement til sundhedskortet.

En borger, der har tilsluttet sig det digitale supplement til sundhedskortet, og samtidig er i besiddelse af det

fysiske sundhedskort, vil efter lovforslaget frit kunne vælge, hvilket af de to former for dokumentation for

retten til at modtage ydelser efter loven, der ønskes anvendt.

Til nr. 2

Efter sundhedslovens § 12, stk. 7, fastsætter sundheds- og ældreministeren nærmere regler om udformning,

anvendelse, indhold, udstedelse og inddragelse af sundhedskort efter stk. 1 og om opkrævning af gebyr for

udstedelse og fornyelse deraf.

Det foreslås, at der i § 12, stk. 7, efter »indhold, udstedelse« indsættes », tilslutning, frivillig framelding«,

hvorefter sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om udformning, anvendelse, indhold,

udstedelse, tilslutning, frivillig framelding og inddragelse af sundhedskort efter stk. 1 og om opkrævning af

gebyr for udstedelse og fornyelse deraf.

Forslaget indebærer således, at sundheds- og ældreministeren - udover at kunne fastsætte nærmere regler

om udformning, anvendelse, indhold, udstedelse og inddragelse af sundhedskortet samt om opkrævning af

gebyr for udstedelse og fornyelse deraf, som det hidtil også har været muligt for det fysiske sundhedskort -

desuden vil kunne fastsætte nærmere regler om tilslutning og frivillig framelding af kortet.

Det overordnede formål med den foreslåede ændring af bemyndigelsesbestemmelsen er at bemyndige

sundheds- og ældreministeren til at kunne fastsætte regler om det digitale supplement til sundhedskortet,

herunder at sikre muligheden for løbende at kunne tilpasse udformning og indhold af det digitale supplement

til det fysiske sundhedskort til de faktiske behov, herunder at sikre en teknologineutral lovgivning på områ-

det. Endvidere kan krav til for eksempel oplysninger på det digitale supplement til sundhedskortet reguleres

på samme vis som for det nuværende fysiske sundhedskort. Det bemærkes i den forbindelse, at lovforslaget

ikke ændrer på den gældende bestemmelse for fastsættelse af regler om det fysiske sundhedskort.

Sundheds- og ældreministeren vil kunne udmønte bemyndigelsesbestemmelsen løbende, således at der efter

lovforslaget kan fastsættes regler for de enkelte elementer delvist eller trinvist, for eksempel i takt med, at de

tekniske og administrative forhold omkring det digitale supplement til sundhedskortet udvikles.

Sundheds- og ældreministeren vil efter bestemmelsen kunne fastsætte regler om udformning af et digitalt

supplement til det fysiske sundhedskort. Sundheds- og ældreministeren kan bl.a. fastsætte regler om farve og

layout på det digitale sundhedskort, herunder med henblik på at sikre et vist niveau for genkendelighed for

borgerne i forhold til det eksisterende fysiske sundhedskort. Sundheds- og ældreministeren kan endvidere

fastsætte regler om, hvorledes det digitale supplement til sundhedskortet skal udformes i relation til maskinel

aflæsning, for eksempel ved stregkodeaflæsning, aflæsning af QR-kode eller anden maskinel metode til af-

læsning af relevante oplysninger. Det bemærkes i den forbindelse, at det digitale supplement til sundhed-

skortet ikke vil kunne indeholde en magnetstribe som det nuværende fysiske sundhedskort.

Sundheds- og ældreministeren vil endvidere efter bestemmelsen kunne fastsætte regler om anvendelse af et

digitalt supplement til det fysiske sundhedskort. Sundheds- og ældreministeren vil blandt andet kunne fast-

sætte regler om den praktiske anvendelse af det digitale sundhedskort, når det anvendes til at dokumentere

retten til ydelser efter sundhedsloven, herunder, at det er frivilligt, om borgerne anvender det digitale sup-

plement til sundhedskortet, når det bliver muligt at tilslutte sig det digitale supplement til sundhedskortet.

Der vil herunder kunne fastsættes regler om eventuelle krav til visningen af det digitale supplement til sund-

hedskortet på borgerens mobile enhed eller måden, som aflæsningen af det digitale supplement til sundhed-

skortet foretages, hvis dette vurderes nødvendigt. I givet fald bør disse regler så vidt muligt svare til regler,

der måtte være fastsat herom for det fysiske sundhedskort, med mindre andet vurderes nødvendigt. Der vil i

UDKAST

den forbindelse endvidere kunne fastsættes regler om, at en borger kan have adgang til at vise sit digitale

supplement til sundhedskortet fra forskellige mobile enheder.

Sundheds- og ældreministeren vil efter bestemmelsen videre kunne fastsætte regler om indhold på det digi-

tale supplement til det fysiske sundhedskort. Med indhold forstås i den forbindelse de oplysninger, der frem-

går ved visning af det digitale supplement til sundhedskortet, eller som kan aflæses maskinelt af det digitale

supplement til sundhedskortet. Sundheds- og ældreministeren vil bl.a. kunne fastsætte regler om, at kortet -

som det fysiske sundhedskort - skal indeholde oplysninger som borgerens navn, adresse, personnummer

samt sygesikringsgruppe og læge, herunder kontaktoplysninger om lægen. Det bemærkes, at der som ud-

gangspunkt kun kan fastsættes forskellige regler om indhold af henholdsvis det fysiske sundhedskort og et

digitalt supplement hertil, hvis dette vurderes konkret nødvendigt, ligesom der også kun kan fastsættes regler

om eventuelt foto, hvis dette vurderes relevant.

Sundheds- og ældreministeren vil efter bestemmelsen kunne fastsætte regler om udstedelse af et digitalt

supplement til det fysiske sundhedskort. Det bemærkes i den forbindelse, at sådanne regler vil blive fastsat i

overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i § 12, hvorefter kommunalbestyrelsen efter stk. 1 udsteder

sundhedskort og således sikrer, at betingelserne for udstedelse af et sundhedskort er opfyldt.

Sundheds- og ældreministeren vil derudover efter bestemmelsen kunne fastsætte regler om tilslutning til det

digitale supplement til det fysiske sundhedskort. Ministeren vil bl.a. kunne fastsætte regler om, hvor og hvor-

dan og under hvilke betingelser borgerne kan tilslutte sig det digitale supplement til sundhedskortet - for

eksempel at det kan hentes på en offentlig hjemmeside eller via en app-store. Der kan herunder fastsættes

regler om særlige krav til borgere ved tilslutningen til det digitale supplement til sundhedskortet, herunder

for eksempel krav om verificering af borgernes identitet ved NemID, således, at det kan sikres, at en borger

kun kan hente et digitalt supplement til det eller de sundhedskort, som borgeren er berettiget til, det vil sige

sig selv og eventuelle børn, som borgeren har forældremyndigheden over, jf. lige nedenfor.

Sundheds- og ældreministeren vil efter bestemmelsen desuden kunne fastsætte regler om, at borgere, uan-

set om de i øvrigt selv er tilsluttet det digitale supplement til sundhedskortet, kan tilslutte sig et digitalt sup-

plement til det fysiske sundhedskort for deres børn under 15 år, som de har forældremyndigheden over.

Begge forældremyndighedsindehavere vil således kunne være i besiddelse af adgang til barnets digitale sup-

plement til sundhedskortet via deres egen mobile enhed, herunder i tilfælde, hvor forældremyndighedsinde-

haverne for eksempel ikke deler adresse eller er skilt.

Herudover vil ministeren kunne fastsætte regler om, at borgere, der frivilligt har frameldt det fysiske sund-

hedskort, har mulighed for på ny at tilmelde sig det fysiske sundhedskort, hvis borgerne måtte ønske dette.

Det bemærkes i den forbindelse, at borgere, der har frameldt det fysiske sundhedskort, jf. lige nedenfor, vil

være nødsaget til at skulle anvende det digitale supplement til sundhedskortet, indtil de modtager et nyt

fysisk sundhedskort, hvis de ikke længere ønsker at anvende det digitale supplement til sundhedskortet.

Sundheds- og Ældreministeren kan efter bestemmelsen fastsætte regler om frivilligt fravalg af det fysiske

sundhedskort for de borgere, der har tilsluttet sig det digitale supplement til sundhedskortet. Sundheds- og

ældreministeren kan blandt andet fastsætte regler om, hvorledes en sådan framelding kan og skal foretages.

Det bemærkes, at muligheden for at framelde det fysiske sundhedskort alene vil kunne ske, hvis borgeren har

tilsluttet sig det digitale supplement til sundhedskortet. Sundheds- og ældreministeren vil endvidere kunne

fastsætte regler om, at den samme personkreds kan framelde det fysiske sundhedskort for børn under 15 år,

som de har forældremyndigheden over, uafhængig af, om de i øvrigt selv er tilmeldt det digitale supplement

til sundhedskortet eller har frameldt det fysiske sundhedskort.

Sundheds- og ældreministeren vil efter den foreslåede bestemmelse endvidere kunne fastsætte regler om

inddragelse af sundhedskort. Der vil bl.a. kunne fastsættes regler om, at ved ophør af en borgers ret til et

sundhedskort, vil den pågældende borgers eventuelle digitale supplement til sundhedskortet skulle blokeres,

således det ikke længere vil være muligt at fremvise på en mobil enhed. Der vil endvidere bl.a. kunne fastsæt-

UDKAST

tes regler om, at borgeren skal »slette« det digitale supplement til sundhedskortet ved ophør af retten til

sundhedskort.

Sundheds- og ældreministeren kan efter bestemmelsen fastsætte regler om opkrævning af gebyr for udste-

delse og fornyelse af det digitale supplement til sundhedskortet, hvis dette vurderes nødvendigt. Det bemær-

kes, at det for nuværende ikke er hensigten med lovforslaget, at der skal kunne opkræves gebyrer i forbindel-

se med det digitale supplement til sundhedskortet, herunder i forbindelse med opdatering af oplysninger på

det digitale supplement til sundhedskortet, for eksempel ved flytning og adresseændring, såfremt borgerne

anvender en offentlig selvbetjeningsløsning til at opdatere oplysningerne. Lovforslaget er dog ikke til hinder

herfor, såfremt der viser sig behov herfor. Det bemærkes, at borgere, der har tilsluttet sig det digitale sup-

plement til sundhedskortet, men som ikke har frameldt det fysiske sundhedskort, fortsat vil være omfattet af

de gældende regler om gebyrer for udstedelse og fornyelse af det fysiske sundhedskort.

Det bemærkes, at sundheds- og ældreministeren kan vælge at udmønte elementerne i bemyndigelsesbe-

stemmelsen delvis, for eksempel i takt med den relevante tekniske eller administrative udvikling for det digi-

tale supplement til sundhedskortet. Regler om frivillig framelding af det fysiske sundhedskort vil dog ikke

kunne udmøntes før, at regler om det digitale supplement til sundhedskortet er udmøntet.

Til nr. 3

Efter sundhedslovens § 42 a, stk. 6, 1. pkt., kan sundheds- og ældreministeren fastsætte nærmere regler for

autoriserede sundhedspersoners adgang til at indhente oplysninger i elektroniske systemer om helbredsfor-

hold og andre fortrolige oplysninger om en patient, der aktuelt er i behandling, og om andre patienter med

henblik på at støtte sundhedspersonen i at træffe sundhedsfaglige beslutninger som led i patientbehandling.

Sundheds- og ældreministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om de pågældende autoriserede

sundhedspersoners mulighed for at anvende teknisk bistand i forbindelse med indhentning af de, der er

nævnt i 1. pkt, jf. sundhedslovens § 42 a, stk. 6, 2. pkt.

Det fremgår af bemærkningerne til sundhedslovens § 42 a, stk. 6, 1. pkt., at bestemmelsen ikke vil kunne

anvendes til at fastsætte regler om, at genetiske oplysninger om andre patienter end den patient, der er i

aktuel behandling, og som opbevares i Nationalt Genom Center, skal kunne indhentes til brug for beslut-

ningsstøtte, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 127 som fremsat, s. 40.

Det foreslås, at der i sundhedslovens § 42 a, stk. 6, 1. pkt., foretages en sproglig præcisering, hvor »der« æn-

dres til »som« med henblik på i bemærkningerne at præcisere, at § 42 a, stk. 6, 1. pkt., vil kunne anvendes til

at fastsætte regler om, at genetiske oplysninger om andre patienter end den patient, der er i aktuel behand-

ling, og som opbevares i Nationalt Genom Center, skal kunne indhentes til brug for beslutningsstøtte.

§ 42 a, stk. 6, 1. pkt., vil ifølge bemærkningerne til bestemmelsen blive anvendt til at fastsætte begrænsnin-

ger i forhold til, hvilke autoriserede sundhedspersoner der kan få adgang til de elektroniske systemer, hvor-

dan de kan få adgang, hvilke kategorier af oplysninger, hvilke dele af de elektroniske systemer, der kan gives

adgang til, samt betingelserne herfor. Der henvises til Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 127 som fremsat,

s. 40. Med den foreslåede ændring vil der kunne fastsættes nærmere regler om autoriserede sundhedsper-

soners adgang til at indhente genetiske oplysninger, der opbevares i Nationalt Genom Center, herunder be-

grænsninger i forhold til, hvilke autoriserede sundhedspersoner der kan få adgang til de elektroniske syste-

mer, hvordan de kan få adgang, hvilke kategorier af oplysninger, hvilke dele af de elektroniske systemer, der

kan gives adgang til, samt betingelserne herfor.

Det er hensigten at udmønte bemyndigelsesbestemmelsen i § 42 a, stk. 6, 2. pkt. til at fastsætte regler, der

giver mulighed for, at de pågældende autoriserede sundhedspersoner kan anvende teknisk bistand i forbin-

delse med indhentning af oplysningerne. Der henvises til Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 127 som

fremsat, s. 40. Med den foreslåede ændring vil der kunne fastsættes regler, der giver mulighed for, at de

UDKAST

pågældende autoriserede sundhedspersoner kan anvende teknisk bistand i forbindelse med indhentning af

genetiske oplysninger, der opbevares i Nationalt Genom Center.

Bemyndigelsesbestemmelserne vil blive udmøntet inden for databeskyttelsesforordningens rammer, og Data-

tilsynets udtalelse vil blive indhentet i den forbindelse, jf. databeskyttelseslovens § 28, jf. Folketingstidende

2018-19, tillæg A, L 127 som fremsat, s. 40.

Den foreslåede ændring af bemyndigelsesbestemmelsen ændrer ikke ved den mulighed, der er efter den

såkaldte værdispringsregel i sundhedslovens § 42 a, stk. 2.

Med forslaget ændres der ikke på det øvrige indhold i § 42 a, stk. 6. Bemyndigelsesbestemmelsen indebærer

således fortsat, at sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler for autoriserede sundheds-

personers adgang til at indhente oplysninger til brug for beslutningsstøtte. Det er ligeledes fortsat forudsat, at

anvendelse af oplysninger fra patientjournaler og administrative registre om andre patienter end den, som er

i aktuel behandling, kun vil kunne ske i pseudonymiseret form.

Til nr. 4

Det følger af sundhedslovens § 157 a, stk. 11, 1. pkt., at sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere

regler om Statens Serum Instituts adgang til oplysninger i Det Danske Vaccinationsregister med henblik på at

udsende påmindelser om vaccination med vacciner, der indgår i det danske børnevaccinationsprogram, eller

som tilbydes et barn ved individuelt behov. Det følger endvidere af § 157 a, stk. 11, 2. pkt., at ministeren

fastsætter regler om Statens Serum Instituts udsendelse af påmindelser om disse vaccinationer.

Det følger af bemærkningerne til § 157 a, stk. 11, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 101 som fremsat, s. 4 at

der i medfør af bemyndigelsen bl.a. fastsættes regler om, at Statens Serum Institut sender påmindelser om

manglende vaccination med vacciner, der indgår i det danske børnevaccinationsprogram, til forældremyndig-

hedsindehaveren og påmindelser om manglende hepatitis B vaccination til barnets mor og praktiserende

læge.

Der er i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i § 157 a, stk. 11, fastsat regler i bekendtgørelse nr. 1040 af

10. oktober 2019 om udsendelse af påmindelser med henblik på at forbedre tilslutningen til børnevaccinati-

onsprogrammet m.v. Det følger af bekendtgørelsens § 6, stk. 1, at Statens Serum Institut udsender påmindel-

ser efter fødslen om anbefalet vaccination mod hepatitis B vedrørende børn, der er født af mødre med kro-

nisk hepatitis B infektion. Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 2 at påmindelserne om vaccination

mod hepatitis B sendes til barnets mor og barnets praktiserende læge. Det følger af samme bestemmelse, at

hvis moren ikke har forældremyndighed over barnet, sendes påmindelserne til den eller dem, der har foræl-

dremyndighed over barnet, eller barnets værge og til barnets alment praktiserende læge.

Det foreslås, at der i

§ 157 a, stk. 11, 2. pkt.,

ændres »desuden« til »endvidere«, hvorefter ministeren endvi-

dere fastsætter regler om Statens Serum Instituts udsendelse af påmindelser.

Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærknin-

gerne at angive nærmere retningslinjer for sundheds- og ældreministerens fastsættelse af regler om Staten

Serum Instituts udsendelse af påmindelser.

Sundheds- og ældreministeren vil efter bestemmelsen i § 157 a, stk. 11, 2. pkt., kunne fastsætte regler om, at

påmindelser om vaccination med vacciner, der indgår i det danske børnevaccinationsprogram

–

udover at

blive sendt til den eller dem, der har forældremyndighed over barnet

–

sendes til barnets værge i tilfælde,

hvor der ikke er en forældremyndighedsindehaver.

UDKAST

Sundheds- og ældreministeren vil endvidere efter bestemmelsen kunne fastsætte regler om, at påmindelser

om vaccination med vacciner, som tilbydes et barn efter individuelt behov, sendes til den eller dem, der har

forældremyndighed for barnet, eller til barnets værge og til barnets praktiserende læge. Det betyder, at i

tilfælde, hvor en mor med kronisk hepatitis B infektion ikke har forældremyndighed over barnet, vil påmin-

delser om vaccination mod kronisk hepatitis B fremadrettet med hjemmel i sundhedslovens § 157 a, stk. 11,

2. pkt., blive sendt til den eller dem, der har forældremyndighed over barnet, eller barnets værge.

Det betyder endvidere, at der i medfør af bestemmelsen vil blive fastsat regler om, at i tilfælde, hvor en mor

med kronisk hepatitis B infektion har delt forældremyndighed over barnet, vil påmindelser om vaccination

mod kronisk hepatitis B også blive sendt til den anden forældremyndighedsindehaver.

Hermed sidestilles udsendelsen af påmindelser om vaccinationer, der gives til børn efter individuelt behov,

med påmindelser, der udsendes efter børnevaccinationsprogrammet. Det bemærkes i den forbindelse, at det

følger af forældreansvarslovens § 2, stk. 1, at forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov. Forældreansvarslovens

§ 3, 1. pkt., fastsætter endvidere, at væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold kræver enighed

mellem forældrene.

Ligestillingsloven indeholder desuden et forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn,

jf. ligestillingslovens § 2, og en generel forpligtelse for offentlige myndigheder til at fremme ligestilling på

deres områder ved at arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning, jf. lige-

stillingslovens § 4. Offentlige myndigheder skal som udgangspunkt sikre, at deres kommunikation ikke udsæt-

ter den ene forældremyndighedsindehaver for forskelsbehandling på baggrund af køn. Ligebehandlingsnæv-

net har i flere tilfælde behandlet klager over forskelsbehandling fra en forældremyndighedsindehaver, som

ikke modtog digital post om et fælles barn, og har i visse tilfælde konkluderet, at en offentlig myndigheds

praksis har været en overtrædelse af ligestillingslovens § 2.

Det bemærkes, at sundheds- og ældreministerens efter lovforslaget endvidere

–

hvis der måtte opstå behov

herfor

–

vil kunne fastsætte regler om udsendelse af påmindelser om vaccination med vacciner, som tilbydes

et barn efter individuelt behov, i andre tilfælde end påmindelse om vaccinationer mod hepatitis B infektion.

Særligt i forhold til forslaget om, at det med den foreslåede ændring af bemyndigelsesbestemmelsen i § 157

a, stk. 11, i bemærkningerne præciseres, at der vil blive fastsat regler om, at påmindelse om vaccination om

hepatitis B infektion, skal sendes til begge forældremyndighedsindehavere eller barnets værge, samt barnets

læge bemærkes det, at Statens Serum Institut med forslaget vil behandle, herunder videregive følsomme

helbredsoplysninger om moren, idet det af vaccinationspåmindelsen vil kunne udledes, at moren har en kro-

nisk hepatitis B-infektion. I den forbindelse bemærkes det endvidere, at barnets læge har tavshedspligt, jf.

sundhedslovens § 40, stk. 1.

Sundheds- og Ældreministeriet finder det imidlertid afgørende at sikre, at begge forældremyndighedsindeha-

vere kan drage omsorg for barnet og medvirke til at sikre, at barnet får de anbefalede vaccinationer, lige som

det er vigtigt at sikre ligestilling af forældremyndighedsindehaverne, og begge forældremyndighedsindehave-

re bør derfor modtage påmindelser om anbefalede vaccinationer.

For så vidt angår forslagets forhold til databeskyttelsesforordningen regler henvises til lovforslagets alminde-

lige bemærkninger, jf. afsnit 3.2.

Til nr. 5

Det følger af sundhedslovens § 222, stk. 1, 3. pkt., at Statens Serum Institut sikrer forsyningen af vacciner,

herunder vacciner til børnevaccinationsprogrammet, og beredskabsprodukter gennem fremstilling eller frem-

skaffelse.

UDKAST

Det foreslås, at »fremstilling eller« udgår i

§ 222, stk. 1, 3. pkt.

Forslaget indebærer, at Statens Serum Instituts forsyningspligt af vacciner og beredskabsprodukter fremover

alene skal ske ved fremskaffelse.

Det betyder, at Statens Serum Instituts forsyningspligt af vacciner og beredskabsprodukter ikke længere kan

ske ved egenproduktion. Denne indskrænkning af Statens Serum Instituts forsyningspligt sker i lyset af insti-

tuttets frasalg af vaccineproduktion mv.

Med forslaget ændres der ikke på Statens Serum Instituts vaccineforskning, der fortsat følger efter sundheds-

lovens § 222, stk. 1, 5. pkt., hvoraf det fremgår, at instituttet driver videnskabelig forskning og yder rådgivning

og bistand på områder, der vedrører instituttets opgaver.

Til nr. 6

Det følger af sundhedslovens § 222, stk. 1, 4. pkt., at Statens Serum Institut indgår i det operationelle bered-

skab mod smitsomme sygdomme og biologisk terrorisme.

Det foreslås, at der i sundhedslovens

§ 222, stk. 1, 4. pkt.,

indsættes et nyt punkt, hvoraf det fremgår, at insti-

tuttet indgår i beredskabet på det veterinære område.

Opgaven omfatter dels forskningsbaseret rådgivning (myndighedsbetjening) på det veterinære område, dels

et forskningsbaseret diagnostisk beredskab ved mistanke om eller udbrud af smitsomme sygdomme. Opga-

ven følger af, at Miljø- og Fødevareministeriet gennem Fødevarestyrelsen i 2017 valgte at konkurrenceudsæt-

te rammeaftalen for forskningsbaseret myndighedsbetjening på det veterinære område, der hidtil var vareta-

get af DTU. Konkurrenceudsættelsen blev vundet af et konsortium bestående af Københavns Universitet og

Statens Serum Institut med fuld overtagelse af opgaven den 1. januar 2020.

Forslaget indebærer, at instituttet skal varetage diagnostik på området og i samarbejde med Københavns

Universitet foretage forskning og rådgivning mv., inden for rammerne af sundhedslovens § 222, stk. 1, pkt. 5.

Det fremgår af denne bestemmelse, at instituttet driver videnskabelig forskning og

yder rådgivning og bistand på områder, der vedrører instituttets opgaver.

Til nr. 7

Det følger af sundhedsloven § 222, stk. 1, 5. pkt., at Statens Serum Institut driver videnskabelig forskning og

yder rådgivning og bistand på områder, der vedrører instituttets opgaver. Det fremgår af bemærkningerne til

bestemmelsen bl.a., at instituttet udfører forsknings- og udviklingsopgaver på et internationalt højt niveau,

da dette er en forudsætning for at kunne løse instituttets opgaver, jf. Folketingstidende 2004-2005, A, L 74

som fremsat, spalte 3198.

Det foreslås, at der i sundhedslovens

§ 222, stk. 1, 5. pkt.,

foretages en sproglig præcisering, hvor »der« æn-

dres til »som«, med henblik på i bemærkningerne at præcisere, at Statens Serum Institut i forbindelse med

instituttets videnskabelige forskning også foretager epidemilogisk forskning i nær tilknytning til instituttets

opgaver.

Statens Serum Instituts epidemiologiske forskningsaktiviteter inkluderer forskning i folkesundhed, vacciner og

vaccineprogrammer og epidemiologisk grundforskning (dvs. forskning i sygdoms- og helbredsproblemers

forekomst, årsager og konsekvenser).

Med forslaget tydeliggøres det således, at Statens Serum Institut udfører forskning, der understøtter institut-

tets myndighedsopgaver med henblik på styrkelse af overvågning, diagnostik, behandling og forebyggelse af

UDKAST

infektioner og smitsomme sygdomme, og at forskningsaktiviteterne inkluderer forskning i folkesundhed,

vacciner og vaccineprogrammer, og epidemiologisk grundforskning.

Det bemærkes, at det er en forudsætning for, at Statens Serum Institut i overensstemmelse med bestemmel-

sens ordlyd kan foretage epidemiologisk forskning, at dette sker i tæt tilknytning til instituttets opgaver.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Til § 3

Det følger af sundhedslovens § 278, stk. 1, at sundhedsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Det

følgere endvidere af sundhedslovens § 278, stk. 2, at sundhedslovens §§ 5 og 6, kapitel 4-9, §§ 61-63, kapitel

36-38, kapitel 61, kapitel 66-68, og §§ 247-250, 254, 259, 266-268, § 271, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2 og 3, og §§

272-274 og 276 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser,

som de særlige færøske forhold tilsiger. Det følger herudover af § 278, stk. 3, at sundhedslovens kapitel 12 og

kapitel 54-57 ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de

særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Det foreslås med § 3, at lovens § 1, nr. 3 og 6-8, ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for

Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

903 af 26. august 2019, som ændret ved §

39 i lov nr. 620 af 8. juni 2016, § 1 i lov nr.

273 af 26. marts 2019 og ved § 1 i lov nr.

504 af 1. maj 2019, foretages følgende

ændringer:

§ 12. - - -

Stk.1.

Kommunalbestyrelsen udsteder sund-

hedskort som bevis til personer, der har ret til

ydelser efter loven, jf. § 7, stk. 1. Kortet gæl-

der som dokumentation for retten til ydelser

efter loven.

Stk. 2-6. - - -

Stk. 7.

Sundheds- og ældreministeren fastsæt-

ter nærmere regler om udformning, anvendel-

se, indhold, udstedelse og inddragelse af

sundhedskort efter stk. 1 og om opkrævning

af gebyr for udstedelse og fornyelse deraf.

§ 42 a,

stk. 6.

Sundhedsministeren kan fast-

sætte nærmere regler for autoriserede sund-

hedspersoners adgang til at indhente oplys-

ninger i elektroniske systemer om helbreds-

forhold og andre fortrolige oplysninger om en

patient, der aktuelt er i behandling, og om

andre patienter med henblik på at støtte

sundhedspersonen i at træffe sundhedsfaglige

beslutninger som led i patientbehandling.

Sundhedsministeren kan endvidere fastsætte

nærmere regler om de pågældende autorise-

rede sundhedspersoners mulighed for at an-

vende teknisk bistand i forbindelse med ind-

hentning af de oplysninger, der er nævnt i 1.

pkt.

§ 157 a. - - -

Stk. 1-10. - - -

Stk. 11.

Sundheds- og ældreministeren fast-

sætter nærmere regler om Statens Serum In-

stituts adgang efter stk. 6 til oplysninger i

§ 12, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter

»kortet«: », som kan være fysisk eller digi-

talt,«.

§ 12, stk. 7,

indsættes efter »indhold,

udstedelse «: », tilslutning, framelding«.

§ 42 a, stk. 6, 1. pkt.,

ændres »der« til

»som«.

§ 157 a, stk. 11, 2. pkt.,

ændres »desu-

den« til:

»endvidere«.

UDKAST

registeret med henblik på at udsende påmin-

delser om vaccination med vacciner, der ind-

går i det danske børnevaccinationsprogram,

eller som tilbydes et barn ved individuelt be-

hov. Ministeren fastsætter desuden regler om

Statens Serum Instituts udsendelse af påmin-

delser.

Stk. 12. - - -

§ 222.

Stk. 1.

Statens Serum Institut er et in-

stitut under sundheds- og ældreministeren,

hvis formål er at forebygge og bekæmpe

smitsomme sygdomme, medfødte lidelser og

biologiske trusler. Statens Serum Institut er

landets centrallaboratorium, for så vidt angår

diagnostiske analyser, herunder reference-

funktioner. Instituttet sikrer forsyning af vac-

ciner, herunder vacciner til børnevaccinati-

onsprogrammet, og beredskabsprodukter

gennem fremstilling eller fremskaffelse. Insti-

tuttet indgår i det operationelle beredskab

mod smitsomme sygdomme og biologisk

terrorisme. Instituttet driver videnskabelig

forskning og yder rådgivning og bistand på

områder, der vedrører instituttets opgaver.

§ 222, stk. 1, 3. pkt.,

udgår »fremstil-

ling eller«.

§ 222, stk. 1, 4. pkt.,

indsættes efter

»terrorisme»: »og beredskabet på det vete-

rinære område«.

§ 222, stk. 1, 5. pkt.,

ændres »der« til:

»som«.