Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 474
Offentligt
2222116_0001.png
UDKAST
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPSAGL
Koordineret med: SØA, SIM
Sagsnr.: 2005856
Dok. nr.: 1277979
Dato: 02-07-2020
Forslag
til
Lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service og forskellige
andre love
1)
(Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug,
mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til
borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig be-
handling i taksten for sociale tilbud m.v.)
§1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019, som
ændret bl.a. ved lov nr. 504 af 1. maj 2019 og senest ved lov nr. 1053 af 30.
juni 2020, foretages følgende ændringer:
1.
Overskriften
til kapitel 40 affattes således:
»Kapitel 40
Offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug«.
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2011/70/Eura-
tom af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker hånd-
tering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald, EU-Tidende 2011, nr. L 199, side
48, dele af Rådets direktiv 2009/71/Euratom af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser
for nukleare anlægs nukleare sikkerhed, EU-Tidende 2009, nr. L 172, side 18, dele af Rå-
dets direktiv 2014/87/Euratom af 8. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/71/Euratom om
EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed, EU-Tidende 2014, nr. L
219, side 42, dele af Rådets direktiv 2006/117/Euratom af 20. november 2006 om overvåg-
ning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel, EU-Ti-
dende 2006, nr. L 337, side 21, og dele af Rådets direktiv 2013/51/Euratom af 22. oktober
2013 om krav om beskyttelse af befolkningens sundhed med hensyn til radioaktive stoffer
i drikkevand, EU-tidende 2013, nr. L 296, side 12.
1
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0002.png
UDKAST
2.
§ 141
affattes således:
Ȥ
141.
Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til perso-
ner, som ønsker at komme i behandling for alkoholmisbrug.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om behandling for
alkoholmisbrug ved at etablere behandlingstilbud på egne behandlingsste-
der eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser el-
ler regionsråd, jf. stk. 3, eller ved indgåelse af skriftlige aftaler herom med
private behandlingssteder. Behandlingsstederne skal være godkendt og un-
der driftsorienteret tilsyn af socialtilsynet, jf. stk. 4.
Stk. 3.
Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbesty-
relser i regionen behandlingspladser m.v. til rådighed for kommunerne og
yder faglig bistand og rådgivning.
Stk. 4.
Socialtilsynet godkender og fører driftsorienteret tilsyn med alko-
holbehandlingssteder, jf. § 4, stk. 1, nr. 4, i lov om socialtilsyn. Socialtilsy-
net skal ved godkendelse af og driftsorienteret tilsyn med alkoholbehand-
lingssteder benytte sig af den aktuelt bedste faglige viden om metoder og
indsatser.
Stk. 5.
Rådgivning om og ambulant behandling for alkoholmisbrug skal
ydes anonymt, hvis en person med alkoholmisbrug ønsker det.
Stk. 6.
En person, som ønsker at komme i behandling for alkoholmisbrug,
kan uden visitation fra bopælskommunen vælge at modtage ambulant be-
handling ved et behandlingssted, hvor kommunalbestyrelsen har tilvejebragt
behandlingstilbud ved et andet offentligt behandlingssted, der er godkendt,
eller et privat behandlingssted, der er godkendt, og som har en skriftlig af-
tale med minimum to kommunalbestyrelser om at indgå i det kommunale
tilbud om ambulant behandling for alkoholmisbrug.
Stk. 7.
En person, som ønsker at komme i behandling for alkoholmisbrug,
kan efter at være blevet visiteret af bopælskommunen til dagbehandling
vælge at modtage dagbehandlingen ved et andet offentligt behandlingssted,
der er godkendt, eller ved et privat behandlingssted, der er godkendt, og som
har en skriftlig aftale med minimum to kommunalbestyrelser om at indgå i
det kommunale tilbud om dagbehandling for alkoholmisbrug.
Stk. 8.
En person, som ønsker at komme i behandling for alkoholmisbrug,
kan efter at være blevet visiteret af bopælskommunen til døgnbehandling
vælge at modtage døgnbehandlingen ved et andet offentligt behandlings-
sted, der er godkendt, eller ved et privat behandlingssted, der er godkendt,
og som har en skriftlig aftale med minimum to kommunalbestyrelser om at
indgå i det kommunale tilbud om døgnbehandling for alkoholmisbrug.
Stk. 9.
Behandling for alkoholmisbrug skal iværksættes senest 14 dage
efter, at en person, som ønsker at komme i behandling for alkoholmisbrug,
2
2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0003.png
UDKAST
har valgt et behandlingssted, jf. stk. 6, eller har henvendt sig til kommunen
med et ønske om at komme i behandling, jf. dog stk. 10.
Stk. 10.
Fristen i henhold til stk. 9 kan fraviges, hvis personen efter stk. 6
vælger at modtage behandling ved et andet behandlingssted end et, hvor
kommunalbestyrelsen har tilvejebragt tilbud om ambulant behandling, jf.
stk. 2. Fristen i henhold til stk. 9 kan endvidere fraviges, hvis personen ef-
ter stk. 7 eller 8 vælger at modtage behandling på et andet offentligt eller
privat behandlingssted end det behandlingssted, hvortil bopælskommunen
har visiteret den pågældende.
Stk. 11.
Et behandlingssted kan afvise at modtage en person, som har
valgt et andet behandlingssted, end personen er visiteret til. Et offentligt be-
handlingssted kan dog kun afvise at modtage en person, som har valgt be-
handlingsstedet, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige hensyn.
Stk. 12.
Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om
aftaler mellem kommunalbestyrelser og private behandlingssteder og om
definitioner af ambulant, dag- og døgnbehandling.«
3.
I
§ 141 b, stk. 1,
ændres »alkoholmisbrugere« til: »personer, som har et
alkoholmisbrug,«, og »alkoholmisbruger« ændres til: », som har et alkohol-
misbrug,«.
4.
I
§ 141 b, stk. 2, stk. 4 og stk. 5, tre steder i § 141 c, § 141 d, stk. 2, 2. pkt.,
og stk. 4, 2. pkt., § 141 e, stk. 1 og 2, og § 141 f, stk. 2,
ændres »alkoholmis-
bruger« til: », som har et alkoholmisbrug,«, og i
§ 141 d, stk. 1,
ændres »al-
koholmisbruger« til: », som har et alkoholmisbrug«.
5.
I
§ 247
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Bopælskommunen har ret til mellemkommunal refusion for ud-
gifter til forebyggende ydelser efter §§ 120-123 til børn og unge, der som
følge af en afgørelse truffet af en anden kommune eller anden offentlig myn-
dighed truffet i medfør af lov om social service har bopæl i kommunen. Re-
fusionen skal svare til kommunens faktiske udgifter ved at levere ydelsen.«
6.
I
§ 248, stk. 1,
ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.
7.
I
§ 248
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Bopælskommunen har ret til mellemkommunal refusion for ud-
gifter forbundet med den kommunale børne- og ungdomstandpleje efter §§
127 og 129 til børn og unge, der som følge af en afgørelse truffet af en an-
den kommune eller anden offentlig myndighed i medfør af lov om social
3
3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0004.png
UDKAST
service har bopæl i kommunen. Refusionen skal svare til kommunens fakti-
ske udgifter forbundet ved at levere ydelsen.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
8.
I
§ 249
indsættes som
stk. 2 og 3:
»Stk.
2.
Bopælskommunen har ret til mellemkommunal refusion for ud-
gifter forbundet med tandpleje efter §§ 131, 133 og 135 til personer, der som
følge af en afgørelse truffet af en anden kommune eller anden offentlig myn-
dighed i medfør af lov om social service har bopæl i kommunen. Refusio-
nen skal svare til kommunens faktiske udgifter ved at levere ydelsen.
Stk. 3.
Tilbyder en anden kommune end bopælskommunen tandpleje til
borgere med særlige social problemer, jf. 134 a, stk. 1, har denne kommune
ret til mellemkommunal refusion for udgifter til tandpleje efter § 134 a, stk.
1, fra bopælskommunen. Refusionen skal svare til kommunens faktiske ud-
gifter ved at levere ydelsen.«
9.
I
§ 250
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Opholdskommunen har ret til mellemkommunal refusion for ud-
gifter til hjemmesygeplejeydelser efter § 138 til personer, der som følge af
en afgørelse truffet af en anden kommune eller anden offentlig myndighed
i medfør af lov om social service har ophold i kommunen. Refusionen skal
svare til opholdskommunens faktiske udgifter ved at levere ydelsen.«
10.
I
§ 251
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Bopælskommunen har ret til mellemkommunal refusion for ud-
gifter til genoptræningsydelser efter § 140 til personer, der som følge af en
afgørelse truffet af en anden kommune eller anden offentlig myndighed i
medfør af lov om social service har bopæl i kommunen. Refusionen skal
svare til kommunens faktiske udgifter ved at levere ydelsen.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
11.
I
§ 251 a
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Bopælskommunen har ret til mellemkommunal refusion for ud-
gifter til fysioterapiydelser m.v. efter §§ 140 a og 140 b til personer, der som
følge af en afgørelse truffet af en anden kommune eller anden offentlig myn-
dighed i medfør af lov om social service har bopæl i kommunen. Refusio-
nen skal svare til kommunens faktiske udgifter ved at levere ydelsen.«
12.
Overskriften
før § 252 affattes således:
»Offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, lægesamtaler og
lægelig stofmisbrugsbehandling«.
4
4
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0005.png
UDKAST
3.
I
§ 252, stk. 1,
indsættes efter »og til«: »lægesamtaler og« og »stk. 3« æn-
dres til: »stk. 6«.
14.
I
§ 252
indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk.
2.
For personer, som ønsker ambulant behandling for alkoholmis-
brug, jf. § 141, stk. 6, og som har valgt at blive behandlet på et andet offent-
ligt eller privat behandlingssted end et, hvorpå bopælskommunen har tilve-
jebragt tilbud om behandling for alkoholmisbrug, betaler bopælskommunen
til den kommune eller region, hvis behandlingssted er valgt, eller til det
valgte behandlingssted, såfremt det er privat, et beløb, som svarer til den
takst, der betales af kommuner, som har indgået aftale om tilvejebringelse
af tilbud om behandling for alkoholmisbrug, jf. § 141, stk. 2, med den kom-
mune eller region, hvis behandlingssted er valgt, eller med det valgte pri-
vate behandlingssted. Såfremt en kommune, hvis behandlingssted er valgt,
ikke har fastsat en takst, fastsætter kommunen en pris, som bopælskommu-
nen skal betale. Prisen skal svare til kommunens faktiske udgifter ved at le-
vere behandlingen.
Stk. 3.
For personer, som er visiteret til dagbehandling for alkoholmis-
brug, jf. § 141, stk. 7, og som har valgt at blive behandlet på et andet offent-
ligt eller privat behandlingssted end det, hvortil bopælskommunen har visi-
teret, betaler bopælskommunen til den kommune eller region, hvis behand-
lingssted er valgt, eller til det valgte behandlingssted, såfremt det er privat,
et beløb, som svarer til den takst, der betales af kommuner, som har indgået
aftale om tilvejebringelse af tilbud om behandling for alkoholmisbrug, jf. §
141, stk. 2, med den kommune eller region, hvis behandlingssted er valgt,
eller med det valgte private behandlingssted. Såfremt en kommune, hvis be-
handlingssted er valgt, ikke har fastsat en takst, fastsætter kommunen en
pris, som bopælskommunen skal betale. Prisen skal svare til kommunens
faktiske udgifter ved at levere behandlingen.
Stk. 4.
For personer, som er visiteret til døgnbehandling for alkoholmis-
brug, jf. § 141, stk. 8, og som har valgt at blive behandlet på et andet offent-
ligt eller privat behandlingssted end det, hvortil bopælskommunen har visi-
teret, betaler bopælskommunen til den kommune eller region, hvis behand-
lingssted er valgt, eller til det valgte behandlingssted, såfremt det er privat,
et beløb, som svarer til den takst, der betales af kommuner, som har indgået
aftale om tilvejebringelse af tilbud om behandling for alkoholmisbrug, jf. §
141, stk. 2, med den kommune eller region, hvis behandlingssted er valgt,
eller med det valgte private behandlingssted. Såfremt en kommune, hvis be-
handlingssted er valgt, ikke har fastsat en takst, fastsætter kommunen en
5
5
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0006.png
UDKAST
pris, som bopælskommunen skal betale. Prisen skal svare til kommunens
faktiske udgifter ved at levere behandlingen.«
Stk. 2-3 bliver herefter stk. 5-6.
15.
I
§ 252
indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 6, som nyt stykke:
»Stk.
7.
Bopælskommunen har ret til mellemkommunal refusion for ud-
gifter til behandling for alkoholmisbrug efter § 141 og til lægesamtaler og
lægelig stofmisbrugsbehandling efter § 142 til personer, der som følge af en
afgørelse truffet af en anden kommune eller anden offentlig myndighed i
medfør af lov om social service har bopæl i kommunen. Betalingen skal
svare til kommunens faktiske udgifter ved at levere behandlingen.«
16.
I
§ 261
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Opholdskommunen har ret til mellemkommunal refusion for ud-
gifter til befordringsgodtgørelse efter § 170 til personer, der som følge af en
afgørelse truffet af en anden kommune eller anden offentlig myndighed i
medfør af lov om social service har ophold i kommunen. Refusionen skal
svare til kommunens faktiske udgifter ved at levere ydelsen.«
17.
I
§ 263
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Bopælskommunen har ret til mellemkommunal refusion for ud-
gifter til befordring i forbindelse med genoptræning efter § 140 og § 168,
stk. 1, til personer, der som følge af en afgørelse truffet af en anden kom-
mune eller anden offentlig myndighed i medfør af lov om social service har
bopæl i kommunen. Refusionen skal svare til kommunens faktiske udgifter
ved at levere ydelsen.«
§2
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019,
som ændret senest ved lov nr. 1060 af 30. juni 2020, foretages følgende æn-
dring:
1.
I
§ 174, stk. 3,
udgår: »efter loven«.
§3
I lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 846 af 21. august 2019,
som ændret ved § 2 i lov nr. 1571 af 27. december 2019, lov nr. 615 af 14.
maj 2020 og § 2 i lov nr. 1059 af 30. juni 2020, foretages følgende ændrin-
ger:
6
6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0007.png
UDKAST
1.
I
§ 5, stk. 3,
ændres »§ 141, stk. 6« til: »§ 141, stk. 2«.
2.
I
§ 7, stk. 2, nr. 4,
ændres »de kommuner, som har visiteret borgere til be-
handlingsstedet« til: » de kommuner, hvis borgere modtager behandling for
alkoholmisbrug på behandlingsstedet«.
3.
I
§ 10, stk. 2,
ændres »de kommuner, som har visiteret borgere til behand-
lingsstedet« til: »de kommuner, hvis borgere modtager behandling for alko-
holmisbrug på behandlingsstedet«.
4.
I
§ 12, stk. 2, nr. 3,
ændres »der i henhold til sundhedslovens § 141, stk.
1, har visiteret borgere til behandlingsstedet« til: »der har borgere, som mod-
tager behandling på behandlingsstedet«.
§4
I lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
936 af 2. september 2019, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 4 a
ændres »§ 15, stk. 1 og 2« til: »§ 15«.
2.
§ 15, stk. 1 og 2,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Beslutning om tvangsfiksering og om, at der foruden bælte skal anven-
des hånd- eller fodremme, træffes af overlægen, efter at denne har tilset pa-
tienten.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
3.
I
§ 15, stk. 3, 1. pkt.,
som bliver stk. 2, ændres »lægens« til: »overlægens«,
og i
2. pkt.
ændres »Lægen« til: »Overlægen«.
4.
I
§ 18 c, stk. 6, 3. pkt.,
og i
§ 21 a, stk. 1,
ændres »Sundhedsstyrelsen« til:
»Styrelsen for Patientsikkerhed«.
5.
I
§ 38 a, stk. 3,
ændres »Patientombuddet« til: »Styrelsen for Patientkla-
ger«.
6.
I
§ 40, stk. 3, 2.pkt.,
udgår »og 13«.
7
7
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0008.png
UDKAST
7.
I
§ 47
ændres »disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færø-
ske eller grønlandske forhold tilsiger« til: »Færøerne med de ændringer,
som de færøske forhold tilsiger«.
§5
I lov nr. 656 af 8. juni 2016 om ændring af sundhedsloven, lov om auto-
risation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskel-
lige andre love (Styrelsen for Patientsikkerheds fremtidige tilsyn m.v.) fo-
retages følgende ændringer:
1.
I
§ 7, nr. 2,
ændres »og stk. 8 og 9« til: »stk. 8, to steder i § 18 c, stk. 9,«.
2.
I
§ 7, nr. 3,
ændres »§ 18 c, stk. 4, 2. pkt.« til: »§ 18 c, stk. 4, 3. pkt.«
3.
I
§ 9, stk. 3,
ændres »5 og 6 og § 7, nr. 1« til: »5, 6 og 7«.
§6
I lov nr. 506 af 1. maj 2019 om ændring af lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien m.v. og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sund-
hedsfaglig virksomhed (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordina-
tionsplaner og sikring af straksbehandling af akutte abstinenser hos perso-
ner med et stofmisbrug) foretages følgende ændring:
1.
I
§ 3, stk. 2,
ændres »lov om tvang i psykiatrien m.v.« til: »lov om anven-
delse af tvang i psykiatrien m.v.«
§7
I strålebeskyttelsesloven, jf. lov nr. 23 af 15. januar 2018, foretages føl-
gende ændring:
1.
Fodnoten
til loven affattes således:
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direk-
tiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæg-
gende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med
udsættelse for ioniserende stråling og om ophævelse af direktiv 89/618/Eu-
ratom, 90/641/Euratom, 96/29/Euratom, 97/43/Euratom og 2003/122/Eura-
tom, EU-Tidende 2014, nr. L 13, side 1, dele af Rådets direktiv 2011/70/Eu-
ratom af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig
8
8
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0009.png
UDKAST
og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald, EU-
Tidende 2011, nr. L 199, side 48, dele af Rådets direktiv 2009/71/Euratom
af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare
sikkerhed, EU-Tidende 2009, nr. L 172, side 18, dele af Rådets direktiv
2014/87/Euratom af 8. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/71/Euratom
om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed, EU-
Tidende 2014, nr. L 219, side 42, dele af Rådets direktiv 2006/117/Euratom
af 20. november 2006 om overvågning af og kontrol med overførsel af ra-
dioaktivt affald og brugt nukleart brændsel, EU-Tidende 2006, nr. L 337,
side 21, og dele af Rådets direktiv 2013/51/Euratom af 22. oktober 2013 om
krav om beskyttelse af befolkningens sundhed med hensyn til radioaktive
stoffer i drikkevand, EU-tidende 2013, nr. L 296, side 12.«
§8
Loven træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Lovens § 2 træder i kraft den 1. januar 2022.
Stk.
3.
Private behandlingssteder for alkoholmisbrug, som inden den 1.
januar 2021 har indgået en ikke skriftlig aftale med kommunalbestyrelser
om tilvejebringelse af tilbud om behandling for alkoholmisbrug på vegne af
kommunalbestyrelsen, skal senest den 1. januar 2022 have indgået en skrift-
lig aftale herom for at kunne yde behandling for alkoholmisbrug for offent-
lige midler, jf. sundhedslovens § 141, stk. 2, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 2.
Stk.
4.
Private behandlingssteder for alkoholmisbrug skal senest den 1.
januar 2022 have indgået en skriftlig aftale med minimum to kommunalbe-
styrelser om tilvejebringelse af tilbud om behandling for alkoholmisbrug på
vegne af kommunalbestyrelserne for at kunne yde behandling for alkohol-
misbrug for offentlige midler til personer, som har valgt at blive behandlet
på et andet privat behandlingssted end et, hvorpå bopælskommunen har til-
vejebragt tilbud om behandling for alkoholmisbrug, jf. sundhedslovens §
141, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, eller som har valgt at blive
behandlet på et andet offentligt eller privat behandlingssted end det, hvortil
bopælskommunen har visiteret, jf. sundhedslovens § 141, stk. 6-8, som af-
fattet ved denne lovs § 1, nr. 2.
§9
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
9
9
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0010.png
UDKAST
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 5-9 og §§ 4-7 kan ved kongelig anordning sættes
helt eller delvist i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske for-
hold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmis-
brug
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser
2.1.2.1. Indgåelse af aftaler mellem kommunalbestyrelser og private be-
handlingssteder
2.1.2.2. Krav om kommunal visitation og ret til anonym ambulant behand-
ling
2.1.2.3. Takstfastsættelse for behandling for alkoholmisbrug
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.3.1. Indgåelse af aftaler mellem kommunalbestyrelser og private be-
handlingssteder
2.1.3.2. Krav om kommunal visitation og ret til anonym ambulant behand-
ling
2.1.3.3. Takstfastsættelse for behandling for alkoholmisbrug
2.2. Mellemkommunal refusion
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Indregning af sundhedsfaglige udgifter i taksten for tilbud efter lov
om social service
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Sundheds- og Ældreministeriets og Social- og Indenrigsministeriets
overvejelser
2.3.2. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
10
10
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0011.png
UDKAST
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Sundheds- og Ældreudvalget afgav den 29. januar 2019 beretning over 1.
behandling af beslutningsforslag nr. B 27 om en alkoholbehandlingspakke
som led i regeringens sundhedsreform. Med beretningen blev alle Folketin-
gets partier enige om at bede Sundhedsstyrelsen foretage et servicetjek af
den offentligt finansierede behandling for alkoholmisbrug. Sundhedsstyrel-
sen færdiggjorde sit servicetjek i december 2019. Sundhedsstyrelsen fandt
bl.a. med servicetjekket, at der er flere forhold og elementer i behandlingen
for alkoholmisbrug, som er af svingende kvalitet.
Derudover blev regeringen og KL i forbindelse med Aftale om Kommuner-
nes Økonomi for 2020 enige om, at regeringen og KL skal iværksætte et ar-
bejde, der skal munde ud i konkrete forslag til, hvordan der sikres bedre
sammenhæng mellem kvalitet i alkoholbehandlingstilbuddene, takster og
den øvrige hjælp til borgerne, da kommunerne oplever, at de har svært ved
at styre udgifter til og rammerne for behandling for alkoholmisbrug.
Det er på baggrund af ovenstående blevet klart, at der er behov for at skabe
bedre rammer for styring og for at præcisere dele af lovgrundlaget med hen-
blik på at afklare tvivlsspørgsmål.
Derfor er regeringen og KL med Aftale om Kommunernes Økonomi for
2021 enige om at tydeliggøre rammerne for den offentligt finansierede be-
handling for alkoholmisbrug, herunder at skabe øget gennemsigtighed med
taksterne for behandlingen.
Dette lovforslag har som formål at skabe bedre rammer for styring af offent-
ligt finansieret behandling for alkoholmisbrug samt afklare de tvivlsspørgs-
mål, som dele af lovgrundlaget giver anledning til. Dette vil tilsammen med-
føre øget gennemsigtighed med reglerne på alkoholområdet samt et løft af
kvaliteten af behandling for alkoholmisbrug.
Derfor foreslås det, at der fastsættes skriftlighedskrav til alle aftaler, der ind-
gås mellem kommunalbestyrelser og private behandlingssteder for alkohol-
11
11
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0012.png
UDKAST
misbrug. Det foreslås endvidere, at private behandlingssteder fremadrettet
skal indgå aftale med minimum to kommunalbestyrelser for at være omfat-
tet af borgerens frie valg af behandlingssted. Endelig foreslås det, at sund-
heds- og ældreministeren bemyndiges til at fastsætte regler om indgåelse af
aftaler mellem kommunalbestyrelser og private behandlingssteder.
For så vidt angår præcisering af de dele af lovgrundlaget, der giver anled-
ning til tvivl, foreslås det at præcisere, i hvilke tilfælde der er behov for kom-
munal visitation, samt i hvilke tilfælde borgeren har ret til anonym behand-
ling, ligesom der kan fastsættes definitioner på ambulant, dag- og døgnbe-
handling. Endelig foreslås en præcisering af reglerne for takstfastsættelse.
Som følge af ændringerne i sundhedsloven foreslås der ændringer i lov om
socialtilsyn, da socialtilsynene fører tilsyn med behandlingssteder, der til-
byder offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug.
Der er i de seneste år gennemført en række analyser af markedsstrukturen
på området vedr. kommunernes forsynings- og finansieringsansvar for bor-
gere i tilbud efter lov om social service (herefter serviceloven). Analyserne
har identificeret en række udfordringer på markedet.
Der var derfor i Aftalen om Kommunernes Økonomi for 2019 enighed mel-
lem regeringen og KL om at igangsætte en analyse, som skal bidrage med
løsningsmodeller, der kan fremme et omkostningseffektivt marked, der
samtidig sikrer den bedst mulige indsats og progression for borgeren.
Mange borgere i tilbud efter serviceloven har behov for både sociale og
sundhedsfaglige indsatser under deres ophold. Det er derfor almindelig
praksis på det specialiserede socialområde, at borgere modtager sundheds-
faglige indsatser samtidig med opholdet enten som led i opholdet eller pa-
rallelt med dette.
I samarbejde med KL, Børne- og Socialministeriet, Økonomi- og Indenrigs-
ministeriet og Finansministeriet er der på den baggrund udarbejdet forslag
til ændring af den kommunale finansiering af sundhedsydelser, som kan bi-
drage til i højere grad at understøtte et velfungerende marked for sociale til-
bud. Det gælder både i forhold til de sundhedsydelser, der udføres af perso-
nalet på de sociale tilbud som led i opholdet, og de sundhedsydelser, der
eventuelt måtte blive leveret af den kommune, hvori tilbuddet er beliggende.
12
12
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0013.png
UDKAST
Derfor vil der med dette lovforslag endvidere blive skabt hjemmel til, at ud-
gifter til sundhedsfaglige indsatser, der ydes som led i ophold på sociale til-
bud, kan indgå i beregningen af taksterne for tilbuddet samt mulighed for
mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser for borgere vi-
siteret
til
tilbud
beliggende
i
en
anden
kommune.
Der vil ligeledes med lovforslaget blive skabt hjemmel til mellemkommu-
nal refusion for udgifter til socialtandpleje til de mest socialt udsatte bor-
gere, såfremt en anden kommune end bopælskommunen tilbyder tandpleje
til borgere med særlige sociale problemer.
Endeligt indeholder lovforslaget en række ændringer af primært lovteknisk
karakter i henholdsvis lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (heref-
ter psykiatriloven) og lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (her-
efter strålebeskyttelsesloven).
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmis-
brug
2.1.1. Gældende ret
Siden kommunalreformen i 2007 har kommunerne haft det fulde myndig-
heds-, forsynings- og finansieringsansvar for behandling for alkoholmis-
brug. Det fremgår af sundhedslovens § 141, at kommunalbestyrelsen tilby-
der vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Det betyder, at kommu-
nen er ansvarlig for at tilbyde behandling for alkoholmisbrug til personer i
bopælskommunen, som ønsker behandling for alkoholmisbrug, ligesom
kommunen er ansvarlig for at finansiere behandlingen. Sundhedslovens §
141 omhandler alene behandling for alkoholmisbrug for offentlige midler.
Behandling, som ikke er offentligt finansieret, er derfor ikke omfattet af be-
stemmelsen.
Efter sundhedslovens § 141, stk. 2, skal behandlingen iværksættes senest 14
dage efter, at en person har henvendt sig til kommunen med et ønske om at
komme i behandling. Det betyder, at kommunen er forpligtet til at iværk-
sætte behandlingen, ligesom en person, som har et alkoholmisbrug, har ret
til at modtage behandling senest 14 dage efter, at personen over for kommu-
nen har fremsat ønske at modtage behandling.
Det er den enkelte kommunes ansvar at tilrettelægge behandlingsindsatsen
på alkoholområdet. Efter sundhedslovens § 141, stk. 3, kan det nødvendige
behandlingstilbud tilvejebringes ved, at kommunalbestyrelsen selv etable-
13
13
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0014.png
UDKAST
rer behandlingssteder, ved at kommunalbestyrelsen træffer aftale med et re-
gionsråd eller en anden kommune om at stille behandlingssteder til rådig-
hed, eller ved at kommunalbestyrelsen træffer aftale med et privat behand-
lingssted.
Såfremt kommunalbestyrelsen vælger at overlade behandlingen til regions-
rådet i den region, hvori kommunen er beliggende, er regionsrådet efter af-
tale med de enkelte kommunalbestyrelser forpligtet til at stille behandlings-
steder til rådighed og til at yde faglig bistand og rådgivning, jf. sundhedslo-
vens § 141, stk. 4.
Ved tilrettelæggelsen af behandling for alkoholmisbrug skal kommunen
sikre, at der er et tilstrækkeligt udbygget behandlingstilbud, som også tilgo-
deser særlige udsatte grupper, herunder f.eks. mennesker med psykiske li-
delser.
Selvom kommunerne har ansvaret for tilvejebringelse af behandling for al-
koholmisbrug, vil behandling herfor fortsat kunne finde sted på psykiatrisk
afdeling på et sygehus eller hos egen læge. Der henvises i den forbindelse
til bemærkningerne til den daværende § 142 i lov nr. 546 af 24. juni 2005
om sundhedsloven, jf. Folketingstidende 2004-2005, tillæg A, side 3233-
3234.
Efter sundhedslovens § 141, stk. 5, godkender og fører socialtilsynet driftso-
rienteret tilsyn med alkoholbehandlingssteder efter sundhedslovens § 141,
jf. lov om socialtilsyn § 4, stk. 1, nr. 4. Socialtilsynets godkendelse er en be-
tingelse for, at behandlingsstedet kan indgå i kommunalbestyrelsens tilveje-
bringelse af tilbud om behandling for alkoholmisbrug for offentlige midler.
Socialtilsynet skal ved godkendelse af og driftsorienteret tilsyn med alko-
holbehandlingssteder benytte sig af den aktuelt bedste faglige viden om me-
toder og indsatser. Socialtilsynet kan træffe afgørelse om ophør af godken-
delsen af et tilbud, hvis tilbuddet ikke længere opfylder betingelserne for
godkendelse, jf. lov om socialtilsyn § 5, jf. §§ 6 og 12-18.
Behandlingsstederne er endvidere underlagt sundhedsfagligt tilsyn fra Sty-
relsen for Patientsikkerhed efter sundhedslovens § 213, som supplerer soci-
altilsynets driftsorienterede tilsyn. Mens det sundhedsfaglige tilsyn fører til-
syn med den sundhedsfaglige virksomhed, fører socialtilsynet tilsyn med, at
behandlingsstedet har den fornødne kvalitet og opfylder betingelserne for
godkendelse.
14
14
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0015.png
UDKAST
Behandlingsstederne skal af egen drift give socialtilsynet oplysninger om
væsentlige ændringer i forhold, der lå til grund for godkendelsen. En væ-
sentlig ændring kan f.eks. være det juridiske grundlag for behandlingsste-
det, antallet af tilgængelige pladser på behandlingsstedet, ændring i de fysi-
ske rammer, udvidelse af målgruppen eller en ændring i behandlingsformen.
Frem til 2016 fremgik der ikke formkrav til aftalerne mellem kommunerne
og de private behandlingssteder. I 2016 blev der indført et skriftlighedskrav
for aftaler indgået med nystartede behandlingssteder og behandlingssteder,
som ved lovens ikrafttræden ikke var en del af det kommunale tilbud. For
alkoholbehandlingssteder, som allerede var en del af det kommunale be-
handlingstilbud for alkoholmisbrug ved lovens ikrafttræden, gælder alene,
at disse skal kunne dokumentere en aftale med minimum én kommune.
Disse aftaler skal ikke nødvendigvis være skriftlige.
Efter sundhedslovens § 141, stk. 6, skal behandlingssteder, som yder be-
handling for alkoholmisbrug for offentlige midler, godkendes af socialtilsy-
net. Hvis det pågældende behandlingssted er et privat behandlingssted, skal
behandlingsstedet endvidere have en aftale med minimum én kommune.
Hvis ikke det private behandlingssted opfylder begge betingelser, kan det
private behandlingssted ikke levere behandling for alkoholmisbrug for of-
fentlige midler, og det er derfor ikke omfattet af sundhedslovens § 141.
Når én kommune har indgået en aftale med et privat behandlingssted om, at
behandlingsstedet må yde behandling for alkoholmisbrug, må det private
behandlingssted yde behandling til alle landets kommuners borgere.
Ifølge bemærkningerne til sundhedslovens § 141, stk. 6, jf. Folketingsti-
dende 2015-16, A, L 44 som fremsat, side 9, er grunden til, at det private
behandlingssted skal kunne dokumentere, at det har en aftale med minimum
én kommune, at det er afgørende for at sikre, at der alene optræder tilbud på
Tilbudsportalen, som er en del af det kommunale alkoholbehandlingstilbud.
Tilbudsportalens formål er at samle og formidle oplysninger om kommu-
nale, regionale og private tilbud i en landsdækkende oversigt. På Tilbud-
sportalen er det dermed muligt at se sammenlignelige og gennemskuelige
oplysninger om de registrerede tilbud. Når et behandlingssted optræder på
Tilbudsportalen, har borgeren således en berettiget forventning om, at til-
buddet er omfattet af det kommunale behandlingstilbud for alkoholmisbrug.
Efter sundhedslovens § 141, stk. 7, skal behandling for alkoholmisbrug ydes
anonymt, hvis personen, som har et alkoholmisbrug, ønsker det. Formålet
15
15
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0016.png
UDKAST
med retten til anonymitet er at fjerne en barriere for personer, som har et al-
koholmisbrug, men som f.eks. ikke ønsker, at kommunen bliver opmærk-
som på, at denne modtager behandling for alkoholmisbrug. Retten til ano-
nymitet vedrører alene personer i ambulant behandling.
Retten til anonymitet betyder, at behandlingsstedet ikke må give personføl-
somme oplysninger om borgeren videre til kommunen. Det udelukker dog
ikke, at kommunen modtager oplysninger fra behandlingsstedet om, hvad
kommunen betaler for, eller at kommunen får specificeret sammenhængen
mellem ydelsen og fakturaen.
En person, som modtager behandling for alkoholmisbrug, kan ikke benytte
retten til anonym ambulant behandling, hvis der i forbindelse med behand-
lingen skal ordineres receptpligtige lægemidler. Dette skyldes, at der er tale
om ordination af receptpligtige lægemidler, som forudsætter kendskab til
personens identitet. Der er derfor flere krav, som skal opfyldes i forbindelse
med udlevering af medicin, som kræver, at personens identitet er oplyst.
Borgerens frie valg følger af sundhedslovens § 141, stk. 8, hvoraf det frem-
går, at behandling på alkoholambulatorium er vederlagsfrit, uanset hvor pa-
tienten bor. Bestemmelsen omfatter både ambulant samt dag- og døgnbe-
handling. For dag- og døgnbehandling gælder endvidere, at borgeren skal
visiteres af kommunen til behandling. Der henvises til bemærkningerne til
den dagældende § 16 i lov om sygehusvæsenet, jf. Folketingstidende 1993-
1994, tillæg A, L 109, spalte 2105-2108.
Borgeren kan frit vælge et behandlingssted, der er en del af kommunalbe-
styrelsens tilbud om behandling for alkoholmisbrug. Hvis borgeren ønsker
ambulant behandling for alkoholmisbrug, kan borgeren rette henvendelse
direkte til et behandlingssted, som er godkendt af socialtilsynet til at yde be-
handling for alkoholmisbrug for offentlige midler. Såfremt behandlingsste-
det er privat, skal behandlingsstedet endvidere opfylde betingelsen om at
have indgået aftale med minimum én kommune.
En borger, som er visiteret til dag- eller døgnbehandling, har inden for ram-
merne af visitationen ligeledes frit valg. Det valgte behandlingssted skal dog
være sammenligneligt med det behandlingssted, som kommunen har visite-
ret til, og være godkendt af socialtilsynet, herunder have en aftale med mini-
mum én kommune, såfremt det pågældende behandlingssted er privat.
16
16
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0017.png
UDKAST
Det fremgår af sundhedslovens § 252, stk. 1, at bopælskommunen afholder
udgifter til behandling for alkoholmisbrug efter § 141.
2.1.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser
Det er vigtigt, at kommunerne har de bedst mulige styringsmæssige rammer
for at kunne tilbyde borgerne behandling af god kvalitet. Ved at skabe bedre
styringsmuligheder og rammer for kommunerne, forventes der en øget kva-
litet i behandlingen af alkoholmisbrug ud fra både kvalitetsmæssige og øko-
nomiske hensyn.
Sundheds- og Ældreministeriet finder det i øvrigt hensigtsmæssigt at præci-
sere dele af lovgrundlaget for behandling for alkoholmisbrug. Det skyldes
bl.a., at lovgrundlaget har givet anledning til tvivlsspørgsmål.
Formålet med lovforslaget er dels at skabe bedre rammer for kommunernes
styring af den offentligt finansierede behandling for alkoholmisbrug ved at
forbedre processen for indgåelse af aftaler mellem kommunalbestyrelser og
private behandlingssteder, dels at afklare tvivlsspørgsmål om krav om kom-
munal visitation og ret til anonym ambulant behandling samt takstfastsæt-
telse for behandling for alkoholmisbrug.
2.1.2.1. Indgåelse af aftaler mellem kommunalbestyrelser og private be-
handlingssteder
Det er væsentligt, at socialtilsynet har tilstrækkelige oplysninger tilgænge-
lige for, at de kan henholdsvis godkende og føre driftsorienterede tilsyn med
behandlingsstederne. Da der ikke gælder et skriftlighedskrav for alle aftaler
mellem kommunalbestyrelser og private behandlingssteder, kan de nuvæ-
rende regler medfører uklarhed om, hvorvidt der er grundlaget for socialtil-
synets godkendelse af behandlingsstedet. Sundheds- og Ældreministeriet
finder det derfor hensigtsmæssigt, at der indføres skriftlighedskrav for alle
aftaler, der indgås mellem kommunalbestyrelser og private behandlingsste-
der. Dermed vil skriftlighedskravet også omfatte behandlingssteder, som
henholdsvis eksisterede og havde indgået en aftale med minimum én kom-
munalbestyrelse inden lovændringen i 2016.
Efter de eksisterende regler gælder, at når én kommune har indgået en af-
tale med et privat behandlingssted om, at behandlingsstedet skal indgå i
kommunalbestyrelsens tilvejebringelse af behandlingstilbud, må det private
behandlingssted yde behandling til borgere fra alle landets kommuner. Det
betyder imidlertid også, at hvis en kommune indgår aftale med et privat be-
handlingssted, som ikke yder behandling af høj kvalitet, forpligtes de reste-
17
17
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0018.png
UDKAST
rende kommuner til at betale for behandling fra behandlingsstedet til kom-
munens egne borgere, selvom kommunen ikke nødvendigvis selv ville have
indgået en aftale med det pågældende behandlingssted.
Det kan ikke udelukkes, at hensyn til f.eks. den lokale beskæftigelse i kom-
munen kan spille en rolle i forhold til indgåelse af aftaler med private be-
handlingssteder. For at undgå, at en aftale på et sådan grundlag binder alle
kommuner, findes det hensigtsmæssigt at stille krav om, at et privat behand-
lingssted skal have aftaler med minimum to kommuner.
Det forhold, at to kommuner har vurderet et privat behandlingssted som eg-
net til at indgå i kommunalbestyrelsens tilbud om behandling for alkohol-
misbrug, vil efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse alt andet lige
skabe større sikkerhed for at behandlingsstedet yder en behandling af god
kvalitet, samt at der er sammenhæng mellem indhold og pris, end hvis kun
én kommune har foretaget vurderingen. De minimum to kommuners vurde-
ring vil sammen med socialtilsynets godkendelse, som allerede i dag er en
forudsætning, skabe bedre rammer for den offentligt finansierede behand-
ling for alkoholmisbrug.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at en udvidelse af skrift-
lighedskravet samt øget krav til antallet af indgåede aftaler vil medføre, at
der alene indgås aftaler med behandlingssteder, som yder behandling for al-
koholmisbrug af høj kvalitet og under rimelige forhold, herunder i forhold
til prisansættelse for behandling for alkoholmisbrug. Det er endvidere mini-
steriets vurdering, at kommunerne herved vil få bedre forudsætninger for at
sammenligne indhold af og takster for behandling og dermed sikre en større
ensartethed i behandlingskvaliteten på tværs af landet.
Endelig vurderer Sundheds- og Ældreministeriet, at der er behov for mini-
mumskrav til indholdet i aftalerne mellem kommunalbestyrelsen og det pri-
vate behandlingssted. Når kommunen giver borgeren frit valg af behand-
lingssted, må det være et krav, at kommunen ved, hvad den betaler for. Det
er et naturligt behov for kommunerne at kunne sikre sammenhæng mellem
ydelser og fakturaer. Det er uhensigtsmæssigt, at kommunen er forpligtet til
at betale for en ydelse, uden nødvendigvis at vide, hvad der betales for og
uden at have kendskab til indhold og sammenhæng med taksten. Derfor fin-
der ministeriet det som led i bestræbelsen på at skabe bedre styring af den
offentligt finansierede behandling for alkoholmisbrug hensigtsmæssigt, at
der fastsættes krav om, at kommunalbestyrelsen og det private behandlings-
18
18
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0019.png
UDKAST
sted i aftalen tager stilling til fastsættelse af taksten for behandling for alko-
holmisbrug.
2.1.2.2. Krav om kommunal visitation og ret til anonym ambulant behand-
ling
Personer, som ønsker behandling for alkoholmisbrug, har forskellige rettig-
heder, ligesom kommunerne har forskellige pligter, alt efter, om der er be-
hov for ambulant, dag- eller døgnbehandling. Det kan bl.a. fremhæves, at
personer, som har et alkoholmisbrug, kan rette henvendelse direkte til et be-
handlingssted for at modtage anonym ambulant behandling. Dette er imid-
lertid vanskeligt at udlede af den gældende bestemmelse om behandling for
alkoholmisbrug, som beskrevet i afsnit 2.1.1. Problemet forstærkes endvi-
dere af, at der ikke findes forpligtende definitioner af ambulant, dag- og
døgnbehandling, som kommunerne skal følge.
At borgeren ikke skal visiteres af kommunen til ambulant behandling, hæn-
ger sammen med borgerens ret til at modtage ambulant behandling anonymt.
Det ville formentligt begrænse nogle borgere tilbøjelighed til at tage imod
et behandlingstilbud, hvis det, trods løfter om anonymitet, kræver visitation
fra kommunen.
Som led i bestræbelsen på at præcisere lovgivningen på området finder
Sundheds- og Ældreministeriet, at det vil være nødvendigt, at der fastsættes
lovhjemlede definitioner af ambulant, dag- og døgnbehandling.
Borgerens frie valg skal sikres, således at borgeren ikke behøver at vælge
det behandlingssted, som kommunalbestyrelsen stiller til rådighed. Det kan
f.eks. være, at en borger ønsker at modtage behandling for alkoholmisbrug
i den kommune, hvori borgeren arbejder i stedet for i bopælskommunen.
Den manglende klarhed i lovgivningen har imidlertid givet anledning til en
del tvivlsspørgsmål fra borgere, kommuner, behandlingssteder og socialtil-
syn.
Sundheds- og Ældreministeriet finder derfor, at det vil være hensigtsmæs-
sigt at præcisere i loven, i hvilket omfang det frie valg gælder for henholds-
vis ambulant, dag- og døgnbehandling, samt hvornår det er nødvendigt, at
kommunen visiterer borgeren, inden denne påbegynder behandling. Mini-
steriet finder i forbindelse hermed, at det med fordel kan præciseres i lov-
givningen, hvornår borgeren har ret til anonym behandling.
2.1.2.3. Takstfastsættelse for behandling for alkoholmisbrug
19
19
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0020.png
UDKAST
Det er i sundhedslovens § 252, stk. 2, beskrevet, hvordan taksten fastsættes
for personer, som er visiteres til lægelig stofmisbrugsbehandling med af-
hængighedsskabende midler, men som vælger at blive behandlet på en an-
den offentlig eller privat institution end den, hvortil bopælskommunen har
visiteret den pågældende.
En tilsvarende beskrivelse findes ikke for personer, der i forbindelse med
ambulant behandling for alkoholmisbrug, vælger et andet behandlingssted
end et behandlingssted, hvorpå bopælskommunen har tilvejebragt tilbud om
behandling for alkoholmisbrug, eller for personer, som vælger et andet be-
handlingssted end det, hvortil bopælskommunen har visiteret.
De gældende regler kan derfor give anledning til tvivlsspørgsmål om fast-
sættelse af takster i forbindelse med offentligt finansieret behandling for al-
koholmisbrug. Det er efter de gældende regler uklart for kommunerne,
hvilke udgifter de skal afholde til behandling for alkoholmisbrug, herunder
hvilke takster behandlingsstederne kan opkræve. Ministeriet finder på den
baggrund, at det vil være hensigtsmæssigt med en præcisering af bestem-
melserne for betaling for behandling for alkoholmisbrug.
2.1.3. Den foreslåede ordning
På baggrund af ovenstående foreslås det, at sundhedslovens § 141 om be-
handling for alkoholmisbrug nyaffattes som nærmere beskrevet i afsnit
2.1.3.1-2.1.3.3. nedenfor. Som led heri foreslås en række sproglige ændrin-
ger, som har til hensigt at gøre bestemmelsen mere anvendelig. Bl.a. fore-
slås det, at betegnelsen ”alkoholmisbrugere” ikke længere bruges om perso-
ner, som har et alkoholmisbrug, da det kan opfattes som stigmatiserende. I
stedet anvendes betegnelserne ”personer, som har et alkoholmisbrug” eller
”personer, som ønsker behandling for alkoholmisbrug”. Det kan omfatte
borgere, som har en alkoholafhængighed, borgere, som har et skadeligt al-
koholforbrug og borgere, som ønsker at reducere sit forbrug af alkohol. Det
foreslås endvidere, at institutioner med behandling for alkoholmisbrug
fremadrettet betegnes som behandlingssteder for alkoholmisbrug.
3.1.3.1. Indgåelse af aftaler mellem kommunalbestyrelser og private be-
handlingssteder
Det foreslås med sundhedslovens § 141, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan
tilvejebringe tilbud om behandling for alkoholmisbrug ved at etablere be-
handlingstilbud på egne behandlingssteder eller ved indgåelse af aftaler
herom med andre kommunalbestyrelser eller regionsråd, jf. stk. 3, eller ved
indgåelse af skriftlige aftaler herom med private behandlingssteder. Be-
20
20
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0021.png
UDKAST
handlingsstederne skal være godkendt og under driftsorienteret tilsyn af so-
cialtilsynet. Der henvises i den forbindelse til den foreslåede affattelse af
sundhedslovens § 141, stk. 4. Det foreslås, at der indføres et skriftligheds-
krav for aftaler mellem kommunalbestyrelser og private behandlingssteder,
men der ændres ikke med lovforslaget ved kommunalbestyrelsens mulighed
for at tilvejebringe tilbud om behandling for alkoholmisbrug ved at indgå
aftale med private behandlingssteder eller ved borgerens frie valg af behand-
lingssted.
Det foreslås med den foreslåede affattelse af sundhedslovens § 141, stk. 6-
8, at behandlingsstedet for at kunne indgå i borgerens frie valg skal indgå
en skriftlig aftale med minimum to kommunalbestyrelser.
Der stilles med lovforslaget ikke krav om, hvilke to kommunalbestyrelser
behandlingssteder kan indgå aftale med. Behandlingsstedet kan således
indgå aftale med hvilke som helst to kommuner i landet. Dette kan f.eks.
være en kommune i region Nordjylland og en kommune i region Hovedsta-
den, eller det kan være to nabokommuner.
For så vidt angår skriftlighedskravet for aftalerne er formålet, dels at skabe
større gennemsigtighed på området, dels at optimere socialtilsynets opgave
med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn, ligesom formålet er at for-
bedre kommunernes mulighed for budgettering og styring af området. Da
der for aftaler indgået efter den 1. januar 2016 allerede gælder et krav om,
at kunne fremvise en gyldig aftale, henvender det foreslåede skriftligheds-
krav sig til private behandlingssteder, som henholdsvis eksisterede og havde
indgået aftaler med kommunalbestyrelser før den 1. januar 2016.
For disse behandlingssteder betyder det foreslåede skriftlighedskrav, at så-
fremt en kommune og et privat behandlingssted har indgået en mundtlig af-
tale, som gælder, skal denne ændres til en skriftlig aftale. Såfremt parterne
ikke kan blive enige om en skriftlig aftale, vil virkningen være, at behand-
lingsstedet ikke opfylder betingelserne for en godkendelse fra socialtilsynet.
Private behandlingssteder for alkoholmisbrug, som inden den 1. januar 2021
har indgået en ikke skriftlig aftale med kommunalbestyrelser om tilvejebrin-
gelse af tilbud om behandling for alkoholmisbrug på vegne af kommunal-
bestyrelsen, skal senest den 1. januar 2022 have indgået en skriftlig aftale
herom for at kunne yde behandling for alkoholmisbrug for offentlige mid-
ler, jf. sundhedslovens § 141, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2.
21
21
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0022.png
UDKAST
Herved sikres det, at private behandlingssteder for alkoholmisbrug, der ikke
allerede har indgået en skriftlig aftale med en kommunalbestyrelse om til-
vejebringelse af tilbud om behandling for alkoholmisbrug på vegne af kom-
munalbestyrelsen, vil have mulighed for tidsmæssigt at indrette sig på skrift-
lighedskravet. Da der for aftaler indgået efter den 1. januar 2016 allerede
gælder et krav om en gyldig skriftlig aftale, henvender den foreslåede over-
gangsordning sig til private behandlingssteder, som henholdsvis eksisterede
og havde indgået ikke skriftlige aftaler med kommunalbestyrelser før den 1.
januar 2016.
For disse behandlingssteder betyder den foreslåede overgangsordning, at så-
fremt en kommunalbestyrelse og et privat behandlingssted har indgået en
mundtlig aftale, skal denne senest den 1. januar 2022 være ændret til en
skriftlig aftale, hvis behandlingsstedet vil yde behandling for alkoholmis-
brug for offentlige midler efter sundhedslovens § 141. Det bemærkes, at der
ikke vil være noget til hinder for, at skriftlige aftaler indgås inden udløbet
af denne frist.
Private behandlingssteder for alkoholmisbrug skal senest den 1. januar skal
have indgået en skriftlig aftale med minimum to kommunalbestyrelser om
tilvejebringelse af tilbud om behandling for alkoholmisbrug på vegne af
kommunalbestyrelserne for at kunne yde behandling for alkoholmisbrug for
offentlige midler til personer, som har valgt at blive behandlet på et andet
privat behandlingssted end et, hvorpå bopælskommunen har tilvejebragt til-
bud om behandling for alkoholmisbrug, jf. sundhedslovens § 141, stk. 6,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, eller som har valgt at blive behandlet
på et andet offentligt eller privat behandlingssted end det, hvortil
bopælskommunen har visiteret, jf. sundhedslovens § 141, stk. 6-8, som af-
fattet ved denne lovs § 1, nr. 2.
Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at private behandlingssteder,
der har indrettet sig efter gældende ret og på baggrund af aftale med alene
én kommunalbestyrelse yder behandling for alkoholmisbrug for offentlige
midler, vil have mulighed for at tidsmæssigt at indrette sig på kravet om
skriftlig aftale med minimum to kommunalbestyrelser om tilvejebringelse
af tilbud om behandling for alkoholmisbrug på vegne af kommunalbestyrel-
serne for at kunne yde behandling for alkoholmisbrug for offentlige midler.
For disse behandlingssteder betyder den foreslåede overgangsordning, at
behandlingsstederne senest den 1. januar 2022 skal have indgået en skrift-
lige aftale med minimum to kommunalbestyrelser om tilvejebringelse af til-
22
22
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0023.png
UDKAST
bud om behandling for alkoholmisbrug på vegne af kommunalbestyrelserne
for at kunne yde behandling for alkoholmisbrug for offentlige midler til per-
soner, som har valgt at blive behandlet på et andet privat behandlingssted
end et, hvorpå bopælskommunen har tilvejebragt tilbud om behandling for
alkoholmisbrug, jf. sundhedslovens § 141, stk. 6, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 2, eller som har valgt at blive behandlet på et andet offentligt
eller privat behandlingssted end det, hvortil bopælskommunen har visiteret,
jf. sundhedslovens § 141, stk. 6-8, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2.
Det foreslås endelig som led i bestræbelsen på bedre styring af området, at
sundheds- og ældreministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler
om aftaler mellem kommunalbestyrelser og private behandlingssteder. I for-
bindelse med fastsættelse af nærmere regler vil der bl.a. blive fastsat krav
om, at kommunalbestyrelser og private behandlingssteder skal tage stilling
til takstfastsættelse. Dette vil bidrage til at skabe bedre rammer for offent-
ligt finansieret behandling for alkoholmisbrug.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at det forudsættes, at offentlige
behandlingssteder levere den forventede kvalitet til en passende takst. Der
stilles med lovforslaget ikke krav til aftaler mellem offentlige behandlings-
steder, da de alene leverer behandling til egne borgere i kommunen eller til
borgere fra andre kommuner, hvis de pågældende kommuner har indgået af-
tale om at tilvejebringe behandlingstilbud. Ved at fastsætte krav til aftaler
herimellem, ville behandlingsstedet afskæres fra at kunne behandle andre
kommuners borgere, hvilket ministeriet finder vil være en uhensigtsmæssig
følge af lovgrundlaget, da offentlige behandlingssteder ikke nødvendigvis
har et behov for at yde behandling for alkoholmisbrug til borgere fra andre
kommuner.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker i øvrigt, at der kan skabes bedre
styring ved, at flere oplysninger offentliggøres på Tilbudsportalen. Som led
i bestræbelsen på at skabe bedre styring af den offentligt finansierede be-
handling for alkoholmisbrug, vil der på Social- og Indenrigsministeriets om-
råde foretaget ændringer i bekendtgørelse om Tilbudsportalen, så der stilles
krav om, at aftaler mellem kommunalbestyrelser og private behandlingsste-
der skal offentliggøres på Tilbudsportalen. Sundheds- og Ældreministeriet
bemærker i den forbindelse, at det ovenfornævnte krav om offentliggørelse
af aftaler ikke kræver en lovændring. Det vil være hensigtsmæssigt som en
del af at skabe bedre styring, at sikre øget gennemsigtighed med både ind-
hold i og taksten for behandlingen. En sådan øget gennemsigtighed kan ef-
23
23
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0024.png
UDKAST
ter ministeriets vurdering opnås ved, at aftalerne offentliggøres på Tilbud-
sportalen.
2.1.3.2. Krav om kommunal visitation og ret til anonym ambulant behand-
ling
Sundheds- og Ældreministeriet foreslår, at det præciseres i sundlovens §
141, stk. 6-8, at personer, som ønsker behandling for alkoholmisbrug, har
ret til at vælge at blive behandlet på et andet offentligt eller private behand-
lingssted end det sted, som kommunen tilvejebringer ambulant behandling
på eller som kommunen har visiteret borgeren til at modtage dag- eller døgn-
behandling på.
For ambulant behandling foreslås det præciseret i sundhedslovens § 141,
stk. 6, at personer, som ønsker ambulant behandling for alkoholmisbrug frit
kan vælge et behandlingssted uden visitation fra kommunen. At borgeren
ikke skal visiteres af kommunen, hænger sammen med borgerens ret til at
modtage ambulant behandling anonymt efter den foreslåede affattelse af
sundhedslovens § 141, stk. 5, hvortil der henvises.
Med lovforslaget foreslås det præciseret i sundhedslovens § 141, stk. 7 og
8, at personer, som efter henvendelse til bopælskommunen visiteres til dag-
eller døgnbehandling, har ret til at vælge at blive behandlet på et andet of-
fentligt eller privat behandlingssted end det, hvortil der er visiteret. Visita-
tion til dag- eller døgnbehandling efter henvendelsen til bopælskommunen
er en forudsætning for at benytte retten til det frie valg. Det er endvidere en
forudsætning, at det valgte behandlingssted er inden for rammerne af
bopælskommunens visitation.
Det foreslås endvidere med sundhedslovens § 141, stk. 11, at retten til frit
valg ikke modsvares af en pligt for det andet offentlige eller private behand-
lingssted, som en person ønsker at vælge, til at tilbyde personen behandling.
Et behandlingssted kan således afvise at modtage en person, som har valgt
behandlingsstedet. Det gælder uden begrænsninger for private behandlings-
steder, dog således at afvisningen ikke må ske på baggrund af borgerens
race, seksualitet, region m.v., mens offentlige behandlingssteder, herunder
bopælskommunens egne, kun kan afvise at modtage en person, som har
valgt behandlingsstedet, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige hensyn.
En afvisning af kapacitetsmæssige hensyn kan f.eks. begrundes i, at modta-
gelse af en person, som har valgt behandlingsstedet, vil indebære en risiko
for, at en kommune ikke vil kunne opfylde sin forpligtigelse til at tilbyde
egne borgere misbrugsbehandling, hvor behandlingen i overensstemmelse
24
24
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0025.png
UDKAST
med kommunens tilrettelæggelse af tilbuddet sædvanligvis finder sted, eller
en risiko for, at en kommune eller en region ikke vil kunne opfylde sin for-
pligtigelse til efter aftale med en kommune at tilvejebringe tilbud om be-
handling for alkoholmisbrug til kommunens borgere.
Det foreslås endvidere med sundhedslovens § 141, stk. 9, at retten til at mod-
tage behandling inden for 14 dage videreføres. Retten til at modtage behand-
ling for alkoholmisbrug senest 14 dage efter henvendelsen modsvares af en
pligt for bopælskommunen til at sørge for at iværksætte en sådan behand-
ling.
Tidsfristen regnes fra den første personlige henvendelse med ønske om be-
handling. Hvis kommunen ikke inden for tidsfristen kan sørge for iværksæt-
telse af behandling på egne behandlingssteder eller på andre kommunale,
regionale eller private behandlingssteder, hvormed kommunen har indgået
aftale om tilvejebringelse af behandlingsstilbud, er kommunen forpligtet til
at sørge for, at behandlingen kan iværksættes på et andet offentligt eller pri-
vat behandlingssted, som er godkendt at socialtilsynet, inden for fristen.
Det foreslås dog med sundhedslovens § 141, stk. 10, at retten til at modtage
behandling senest 14 dage efter, at borgeren har henvendt sig til kommunen
med ønske om at komme i behandling, kan fraviges, hvis personen benytter
retten til frit valg af behandlingssted. Retten til efter § 141, stk. 9, at mod-
tage behandling senest 14 dage efter, at borgeren har rettet henvendelse til
et behandlingssted, kan dermed fraviges, hvis personen benytter retten til ef-
ter § 141, stk. 6, at modtage ambulant behandling på et andet offentligt el-
ler privat behandlingssted end et behandlingssted, som bopælskommunen
stiller til rådighed, eller hvor borgeren benytter retten til efter stk. 7 og 8 at
modtage dag- eller døgnbehandling på et andet offentligt eller privat be-
handlingssted end det, hvortil bopælskommunen har visiteret.
Det skyldes, at det i disse tilfælde ikke altid vil være muligt at få iværksat
behandlingen inden for tidsfristen. Behandlingen skal dog stadig iværksæt-
tes så hurtigt som muligt. Behandlingens iværksættelse kan således ikke ud-
skydes længere end nødvendigt, selvom der er mulighed for at fravige ret-
ten til behandling senest 14 dage efter henvendelsen.
Hvis en person, som har benyttet sin ret til vælge at blive behandlet på et
andet offentligt eller privat behandlingssted, fortryder og på ny henvender
sig til kommunen med ønske om at komme i behandling, bliver personen
25
25
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0026.png
UDKAST
igen omfattet af tidsfristen, som i givet fald vil blive regnet fra tidspunktet
for den nye henvendelse til kommunen.
Da der, som beskrevet ovenfor, er knyttet forskellige rettigheder til de for-
skellige intensiteter af behandling, foreslås det, at sundheds- og ældremini-
steren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om definitioner af ambu-
lant, dag- og døgnbehandling. Definitionerne vil komme til at bygge på fag-
lige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og fagpersoner, og tager udgangs-
punkt i Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer, samt i
Fæl-
lesindhold for registrering af alkoholmisbrugere i behandling.
Definitio-
nerne vil alene omhandle intensiteten og varigheden af de forskellige be-
handlinger og dermed ikke indholdet i behandlingen. Definitionerne vil dog
kunne skabe grænser for, hvad der kan betegnes som behandling.
3.1.3.3. Takstfastsættelse for behandling for alkoholmisbrug
Sundheds- og Ældreministeriet foreslår, at der i sundhedslovens § 252 fast-
sættes regler om betaling for behandling for alkoholmisbrug ved indsættel-
sen af tre nye stykker, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.
Det foreslås præciseret, hvad der gælder med hensyn til fastsættelse af tak-
ster i forbindelse med offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug.
Præciseringen tager sigte på at imødegå de tvivlsspørgsmål, som det gæl-
dende lovgrundlag kan give anledning til.
Det foreslås således med affattelsen af sundhedslovens § 252, stk. 2, at for
personer, som ønsker ambulant behandling for alkoholmisbrug, jf. § 141,
stk. 6, og som har valgt at blive behandlet på et andet offentligt eller privat
behandlingssted end et, hvorpå bopælskommunen har tilvejebragt tilbud om
behandling for alkoholmisbrug, skal bopælskommunens betale til den kom-
mune eller region, hvis behandlingssted er valgt, eller til det valgte behand-
lingssted, såfremt det er privat, et beløb, som svarer til den takst, der vil
skulle betales af kommuner, som har indgået aftale om tilvejebringelse af
tilbud om behandling for alkoholmisbrug, jf. § 141, stk. 2, med den kom-
mune eller region, hvis behandlingssted er valgt, eller med det valgte pri-
vate behandlingssted. Såfremt en kommune, hvis behandlingssted er valgt,
ikke har fastsat en takst, vil kommunen skulle fastsætte en pris, som
bopælskommunen skal betale. Prisen skal svare til kommunens faktiske ud-
gifter ved at levere behandlingen.
Det betyder, at bopælskommunen til den kommune eller region, hvis be-
handlingssted er valgt, eller til det valgte behandlingssted, såfremt det er pri-
26
26
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0027.png
UDKAST
vat, vil skulle betale et beløb, som svarer til den takst, der betales af kom-
muner, som har indgået aftale om tilvejebringelse af behandling for alko-
holmisbrug, jf. det foreslåede § 141, stk. 2. Prisen bør fremgå af den indgå-
ede aftale. Såfremt der ikke er fastsat en takst, vil prisen skulle svare til kom-
munens faktiske udgifter ved at levere behandlingen.
Det foreslås endvidere med affattelsen af sundhedslovens § 252, stk. 3, at
for personer, som er visiteret til dagbehandling for alkoholmisbrug, jf. det
foreslåede § 141, stk. 7, og som har valgt at blive behandlet på et andet of-
fentligt eller privat behandlingssted end det, hvortil bopælskommunen har
visiteret, skal bopælskommunen betale til den kommune eller region, hvis
behandlingssted er valgt, eller til det valgte behandlingssted, såfremt det er
privat, et beløb, som svarer til den takst, der vil skulle betales af kommuner,
som har indgået aftale om tilvejebringelse af tilbud om behandling for alko-
holmisbrug, jf. det foreslåede § 141, stk. 2, med den kommune eller region,
hvis behandlingssted er valgt, eller med det valgte private behandlingssted.
Såfremt en kommune, hvis behandlingssted er valgt, ikke har fastsat en
takst, vil kommunen skulle fastsætte en pris, som bopælskommunen skal be-
tale. Prisen skal svare til kommunens faktiske udgifter ved at levere behand-
lingen.
Med den foreslåede stk. 3 fastsættes regler om bopælskommunens betaling
i de tilfælde, hvor personer, som er visiteret til dagbehandling for alkohol-
misbrug, jf. det foreslåede § 141, stk. 7, vælger at blive behandlet på et an-
det offentligt eller privat behandlingssted end det, hvortil bopælskommunen
har visiteres.
Det betyder, at bopælskommunen til den kommune eller region, hvis be-
handlingssted er valgt, eller til det valgte behandlingssted, såfremt det er
valgt, vil skulle betale et beløb, som svarer til den takst, der betales af kom-
muner, som har indgået aftale om tilvejebringelse af tilbud om behandling
for alkoholmisbrug, jf. det foreslåede § 141, stk. 2, med den kommune eller
region, hvis behandlingssted er valgt, eller med det valgte behandlingssted.
Prisen bør fremgå af den indgåede aftale. Såfremt der ikke er fastsat en takst,
skal prisen svare til kommunens faktiske udgifter ved at levere behandlin-
gen.
Det er en forudsætning for bopælskommunens betalingsforpligtelse i til-
fælde, hvor personer, som er visiteres til dagbehandling for alkoholbehand-
ling, jf. det foreslåede § 141, stk. 7, vælger at blive behandlet på et andet of-
fentligt eller privat behandlingssted end det, hvortil bopælskommunen har
visiteres, at det valgte behandlingssted er inden for rammer af bopælskom-
27
27
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0028.png
UDKAST
munens visitation. Det betyder f.eks., at det valgte behandlingssted intensi-
tet skal være tilsvarende det behandlingssted, som bopælskommunen har vi-
siteret borgeren til.
Det foreslås med affattelsen af sundhedslovens § 252, stk. 4, at for perso-
ner, som er visiteret til døgnbehandling for alkoholmisbrug, jf. det foreslå-
ede § 141, stk. 8, og som har valgt at blive behandlet på et andet offentligt
eller privat behandlingssted end det, hvortil bopælskommunen har visiteret,
skal bopælskommunen betale til den kommune eller region, hvis behand-
lingssted er valgt, eller til det valgte behandlingssted, såfremt det er privat,
et beløb, som svarer til den takst, der betales af kommuner, som har indgået
aftale om tilvejebringelse af tilbud om behandling for alkoholmisbrug, jf.
det foreslåede § 141, stk. 2, med den kommune eller region, hvis behand-
lingssted er valgt, eller med det valgte private behandlingssted. Såfremt en
kommune, hvis behandlingssted er valgt, ikke har fastsat en takst, vil kom-
munen skulle fastsætte en pris, som bopælskommunen skal betale. Prisen
skal svare til kommunens faktiske udgifter ved at levere behandlingen.
Med det foreslåede stk. 4, fastsættes regler om bopælskommunens betaling
i de tilfælde, hvor personer, som er visiteret til dagbehandling for alkohol-
misbrug, jf. det foreslåede § 141, stk. 8, vælger at blive behandlet på et an-
det offentligt eller privat behandlingssted end det, hvortil bopælskommunen
har visiteret.
Det betyder, at bopælskommunen til den kommune eller region, hvis be-
handlingssted er valgt, eller til det valgte behandlingssted, såfremt det er
valgt, vil skulle betale et beløb, som svarer til den takst, der betales af kom-
muner, som har indgået aftale om tilvejebringelse af tilbud om behandling
for alkoholmisbrug, jf. det foreslåede § 141, stk. 2, med den kommune eller
region, hvis behandlingssted er valgt, eller med det valgte behandlingssted.
Prisen bør fremgå af den indgåede aftale. Såfremt der ikke er fastsat en takst,
skal prisen svare til kommunens faktiske udgifter ved at levere behandlin-
gen.
Det er en forudsætning for bopælskommunens betalingsforpligtelse i til-
fælde, hvor personer, som er visiteres til døgnbehandling for alkoholmis-
brug, jf. det foreslåede § 141, stk. 8, vælger at blive behandlet på et andet
offentligt eller privat behandlingssted end det, hvortil bopælskommunen har
visiteres, at det valgte behandlingssted er inden for rammerne af
bopælskommunens visitation. Det betyder f.eks., at det valgte behandlings-
sted intensitet skal være tilsvarende det behandlingssted, som bopælskom-
munen har visiteret borgeren til.
28
28
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0029.png
UDKAST
Retten til frit at vælge at blive behandlet på et andet offentligt eller privat
behandlingssted end det, hvortil bopælskommunen har visiteret, modsvares
af en pligt for bopælskommunen til at afholde den udgift, der for det valgte
behandlingssted er forbundet med at yde behandlingen af den person, der er
visiteret til behandling. Såfremt der allerede er fastsat en takst, betaler
bopælskommunen et beløb svarende til denne takst. I de tilfælde, hvor der
efter lovforslagets § 141, stk. 2, er indgået aftale med en kommune, en re-
gion eller et privat behandlingssted om tilvejebringelse af behandling for al-
koholmisbrug, må kommunen, regionen eller det private behandlingssted
antages at have fastsat en takst.
Det vil være den takst, som bopælskommunen skal betale, også selvom det
er en anden kommune, der har indgået aftalen med kommunen, regionen,
eller det private behandlingssted om tilvejebringelse af tilbud om behand-
ling for alkoholmisbrug.
Mens kommuner, regioner og private behandlingssteder, som efter aftale
med en kommune tilvejebringer tilbud om behandling for alkoholmisbrug
for kommunens borgere, må antages at have fastsat en takst, vil kommuner,
som på egne behandlingssteder alene tilbyder behandling for alkoholmis-
brug til egne borgere, typisk ikke have fastsat en takst. I disse tilfælde skal
kommunen fastsætte en pris, som bopælskommunen skal betale. Denne pris
skal svare til kommunens faktiske udgifter. Det vil sige de direkte og indi-
rekte omkostninger ved at levere behandlingen.
2.2. Mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der
leveres til borgere på tilbud efter lov om social service
2.2.1. Gældende ret
Det følger af sundhedslovens § 124, at kommunalbestyrelsen vederlagsfrit
bistår skoler, daginstitutioner for børn og unge og den kommunalt formid-
lede dagpleje med vejledning om almene sundhedsfremmende og sygdoms-
forebyggende foranstaltninger, ligesom det følger ad § 125, at børn og unge,
der går i skole i en anden kommune end bopælskommunen, skal tilbydes de
forebyggende ydelser i den kommune, hvor skolen er beliggende. Det føl-
ger af sundhedslovens § 247, 2. pkt., at den kommune, hvor institutionen el-
ler skolen er beliggende, afholder udgifter til ydelser efter §§ 124 og 125.
Det følger af sundhedslovens § 127, stk. 1, at kommunalbestyrelsen tilby-
der alle børn og unge under 18 år med bopæl i kommunen vederlagsfri fore-
byggende og behandlende tandpleje, ligesom det følger af § 129, stk. 1, at
børn og unge under 18 år, der ønsker et andet tandplejetilbud end det, kom-
29
29
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0030.png
UDKAST
munalbestyrelsen vederlagsfrit stiller til rådighed, kan vælge at modtage
børne- og ungdomstandpleje hos privatpraktiserende tandlæge efter eget
valg eller på en anden kommunes tandklinik. Det følger af sundhedslovens
§ 248, stk. 2, at bopælskommunen afholder udgifter forbundet med den
kommunale børne- og ungdomstandpleje efter §§ 127 og 129.
Det følger af sundhedslovens § 131, stk. 1, at kommunalbestyrelsen tilby-
der forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der på grund af
nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanske-
ligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Kommunalbestyrelsen til-
byder endvidere et specialiseret tandplejetilbud til sindslidende, psykisk ud-
viklingshæmmede m.fl., der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetil-
bud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstand-
plejen, jf. sundhedslovens § 133, stk. 1. Det følger endvidere af sundheds-
lovens § 134 a, stk. 1, at kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri akut
smertelindrende og funktionsopbyggende tandpleje, herunder forebyggende
råd og vejledning i forhold til vedligeholdelse af behandlingen, til borgere
med særlige sociale problemer, i form af gadehjemløse og borgere, der kan
benytte herberger, varmestuer, væresteder på grund af hjemløshed, herun-
der borgere som ikke kan opholde sig i egen bolig, jf. lov om social service
§§ 104 og 110, og som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud, li-
gesom kommunalbestyrelsen, jf. sundhedslovens § 134 a, stk. 2, ud fra en
konkret vurdering kan tilbyde vederlagsfri akut smertelindrende og funk-
tionsopbyggende tandpleje, herunder forebyggende råd og vejledning i for-
hold til vedligeholdelse af behandlingen, til udsatte borgere, der ikke er om-
fattet af stk. 1, og som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud grun-
det særlige sociale problemer. Det følger desuden af sundhedslovens § 135,
stk. 1, at kommunalbestyrelsen yder støtte til tandproteser til personer i til-
fælde af funktionelt ødelæggende eller vansirende følger af ulykkesbetin-
gede skader på tænder, mund eller kæber. Det følger af sundhedslovens §
249, at bopælskommunen afholder udgifter forbundet med tandpleje efter
§§ 131, 133, 134 a og 135.
Det følger af sundhedslovens § 138, at kommunalbestyrelsen er ansvarlig
for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til per-
soner med ophold i kommunen. Det følger af sundhedslovens § 250, at op-
holdskommunen afholder udgifter til hjemmesygeplejeydelser efter § 138.
Det følger af sundhedslovens § 140, stk. 1, at kommunalbestyrelsen tilby-
der vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra syge-
hus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Det følger af
30
30
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0031.png
UDKAST
sundhedslovens § 251, stk. 1, at bopælskommunen afholder udgifter til
genoptræningsydelser efter § 140.
Det følger af sundhedslovens § 140 a, stk. 1, at kommunalbestyrelsen tilby-
der vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut i praksissektoren efter læ-
gehenvisning. Det følger af sundhedslovens § 251 a, at bopælskommunen
afholder udgifter til fysioterapiydelser m.v. efter §§ 140 a og 140 b.
Det følger af sundhedslovens § 141, stk. 1, at kommunalbestyrelsen tilby-
der vederlagsfri behandling til personer med alkoholmisbrug, ligesom det
følger af § 142, stk. 1 og 3, og at kommunalbestyrelsen tilbyder personer,
som ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling efter sundhedsloven eller
efter lov om social service (herefter serviceloven), en vederlagsfri lægesam-
tale og lægelig stofmisbrugsbehandling. Det følger af sundhedslovens §
252, stk. 1, at bopælskommunen afholder udgifter til behandling for alko-
holmisbrug efter § 141 samt til lægelig stofmisbrugsbehandling efter § 142.
Det følger af sundhedsloven § 170, stk. 1, at kommunalbestyrelsen yder be-
fordring eller befordringsgodtgørelse til og fra alment praktiserende læge til
personer, der er omfattet af § 59, stk. 1, og som modtager social pension,
hvis personen modtager behandling for regionens regning efter sundhedslo-
ven, og det følger af sundhedsloven § 175, at regler om kørselsgodtgørelse
til læger, der tilkaldes til de i § 59, stk. 1, nævnte personer, fastsættes ved
de i § 227 nævnte overenskomster. Foreligger der ingen overenskomst
herom, fastsætter sundheds- og ældreministeren de nærmere regler. Det føl-
ger af sundhedsloven § 261, at opholdskommunen afholder udgiften til be-
fordringsgodtgørelse efter § 170, og bopælsregionen afholder udgifter til
kørselsgodtgørelse efter § 175.
Det følger endvidere af sundhedslovens § 263, at bopælskommunen afhol-
der udgifter til befordring i forbindelse med genoptræning efter § 140 og §
168, stk. 1.
2.2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser
Siden kommunalreformen i 2007 har kommunerne haft det fulde myndig-
heds-, forsynings- og finansieringsansvar på socialområdet. Det betyder, at
kommunerne har ansvaret for at visitere borgere til sociale ydelser og tilbud
samt for at sikre forsyning og finansiering af disse tilbud.
Hver enkelt kommune kan i praksis ikke drive tilbud, der imødekommer alle
de mangeartede behov hos udsatte borgere og borgere med funktionsned-
31
31
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0032.png
UDKAST
sættelse i en given kommune. Kommunerne opfylder derfor deres forsy-
ningsansvar ved både at bruge egne tilbud og ved at købe pladser hos andre
kommuner, hos regionerne eller hos private leverandører.
Mange borgere i sociale tilbud vil have behov for både sociale og sundheds-
faglige indsatser under deres ophold. Det er derfor almindelig praksis på det
specialiserede socialområde, at borgerne modtager sundhedsfaglige indsat-
ser samtidig med opholdet enten som led i opholdet eller parallelt med dette.
Hvis et tilbud er beliggende i én kommune, mens andre kommuner også
visiterer til tilbuddet eller anbringer borgere på anbringelsesstedet, vil det
almindeligvis være den kommune, hvor tilbuddet er beliggende, der efter
sundhedsloven er ansvarlig for at levere og finansiere de kommunale sund-
hedsydelser, som den enkelte borger måtte have behov for eller er henvist
til. Det gælder f.eks. hjemmesygepleje, genoptræning, vederlagsfri fysiote-
rapi, befordring og tandpleje.
Efter sundhedsloven er den kommune, hvor borgeren opholder sig,
op-
holdskommunen,
ansvarlig for at tilbyde hjemmesygepleje efter lægehenvis-
ning og for at afholde udgiften hertil. For øvrige kommunale sundhedsop-
gaver efter sundhedsloven, som f.eks. genoptræning, vederlagsfri fysiote-
rapi og tandpleje er det bopælskommunen, der afholder udgifterne. Ved
bopælskommune
forstås den kommune, hvor borgeren er bopælsregistreret.
Det betyder, at når en borger får ophold på et offentligt eller privat tilbud,
der er beliggende i en anden kommune end handlekommunen, og samtidig
flytter bopælsadresse til tilbuddet, er det den kommune, hvor tilbuddet er
beliggende,
beliggenhedskommunen,
der efter sundhedsloven er forpligtet
til at levere de kommunale sundhedsindsatser til borgeren, som denne har
behov for og afholde eventuelle udgifter hertil. Det gælder f.eks. genoptræ-
ning, vederlagsfri fysioterapi og tandpleje. For hjemmesygepleje er det ikke
et krav, at borgeren opnår ny bopælsadresse for at have ret til hjemmesy-
gepleje i beliggenhedskommunen, da ansvaret for at yde hjemmesygepleje
i henhold til sundhedslovens § 138 påhviler den kommune, hvor borgeren
opholder sig, hvorfor det også er denne kommune, der er ansvarlig for at af-
holde udgiften hertil.
Dette vurderes umiddelbart uhensigtsmæssigt ift. at understøtte en velfun-
gerende organisering af de sociale tilbud, at det i visse tilfælde er bopæls-
hhv. opholdskommunen som afholder udgifterne til det kommunale sund-
hedstilbud. Dels fordi det mindsker det kommunale incitament til at drive
32
32
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0033.png
UDKAST
specialiserede sociale tilbud til gavn for såvel egne som andre kommuners
borgere. Dels fordi sociale tilbud ikke nødvendigvis får dækket de udgifter,
som de måtte have til at levere sundhedsfaglig behandling, der ikke ydes ef-
ter sundhedslovens regler om de kommunale sundhedsydelser (forebyg-
gende sundhedsydelser til børn og unge, kommunal tandpleje, hjemmesy-
gepleje, genoptræning, fysioterapi, befordring og befordringsgodtgørelse,
behandling for alkoholmisbrug samt til lægesamtaler og lægelig stofmis-
brugsbehandling).
For så vidt angår tilbuddet efter sundhedslovens § 134 a om socialtandpleje
til de mest socialt udsatte borgere, vurderes det at kunne udgøre en hindring
i forhold til anvendelsen af tilbuddet, at det er den kommune, hvor borgeren
er bopælsregistreret, der er forpligtet til at tilbyde tandplejen og afholde ud-
giften hertil. Målgruppen for tilbud i socialtandplejen er borgere med sær-
lige sociale problemer i form af gadehjemløse samt borgere, der kan benytte
herberger, varmestuer, væresteder på grund af hjemløshed, herunder bor-
gere, som ikke kan opholde sig i egen bolig, jf. servicelovens §§ 104 og 110.
Denne gruppe af borgere opholder sig ikke nødvendigvis i den kommune,
hvor vedkommende borger er bopælsregistreret.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås på ovenstående baggrund, at der for de kommunale sundhedsy-
delser, der leveres til borgere på sociale tilbud af den kommune, hvori til-
buddet er beliggende, etableres hjemmel i sundhedsloven til mellemkom-
munal refusion, således at hhv. opholdskommunen for hjemmesygeplejen
og bopælskommunen for de øvrige kommunale sundhedsydelser (forebyg-
gende sundhedsydelser til børn og unge, kommunal tandpleje, genoptræ-
ning, fysioterapi, befordring og befordringsgodtgørelse, behandling for al-
koholmisbrug, samt lægelig stofmisbrugsbehandling), kan få mellemkom-
munal refusion fra den kommune, der i henhold til lov om social service har
visiteret en borger til ophold eller anbragt borgeren i et tilbud, og således
medvirket til, at en borger får bopæl i den nye bopælskommunen hhv. op-
hold i en ny opholdskommune.
Den foreslåede ordning om mellemkommunal refusion for kommunale
sundhedsydelser indebærer, at bopæls- henholdsvis opholdskommunen vil
kunne opkræve refusion for de pågældende kommunale sundhedsydelser,
der er leveret til borgere på tilbud beliggende i kommunen.
Den foreslåede ændring vil kun gælde i tilfælde, hvor borgerens handlekom-
mune, en tidligere handlekommune eller anden offentlig myndighed har vi-
33
33
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0034.png
UDKAST
siteret en borger til ophold eller anbragt borgeren, i henhold til lov om so-
cial service, i et tilbud i anden kommune.
I forlængelse heraf foreslås endvidere en ordning, hvorefter der kan søges
mellemkommunal refusion fra bopælskommunen for udgifter til tandpleje,
som en anden kommune end bopælskommunen yder til borgere med sær-
lige sociale problemer, jf. sundhedslovens § 134 a, stk. 1.
Konkret foreslås det, at opholdskommunen kan opkræve refusion for udgif-
ter til hjemmesygeplejeydelser efter § 138 af betalingskommunen, og at
bopælskommunen kan opkræve betaling for udgifter til forebyggende ydel-
ser efter §§ 120-123, for udgifter forbundet med den kommunale børne- og
ungdomstandpleje efter §§ 127 og 129, for udgifter forbundet med tandpleje
efter §§ 131, 133 og 135, for udgifter til genoptræningsydelser efter § 140,
for udgifter til fysioterapiydelser m.v. efter §§ 140 a og 140 b, for udgifter
til behandling for alkoholmisbrug efter § 141 samt til lægelig stofmisbrugs-
behandling efter § 142, for udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 170,
og for udgifter til befordring i forbindelse med genoptræning efter § 140 og
§ 168, stk. 1, af den kommunen har medvirket til, at den pågældende person
får bopæl i bopælskommunen hhv. ophold i opholdskommunen. Refusionen
skal svare til kommunens faktiske udgifter ved at levere de kommunale
sundhedsydelser.
De faktiske udgifter omfatter en forholdsmæssig andel af fællesudgifter og
udgifter til ledelse og administration, der er en følge af driften af sundheds-
tilbuddet.
Bestemmelsen af hvem der er borgerens handlekommune, en tidligere hand-
lekommune eller anden offentlig myndighed, som har visiteret en borger til
ophold eller anbragt borgeren i et tilbud, i henhold til lov om social service,
i en anden kommune og dermed medvirket at borgeren får bopæl i
bopælskommunen hhv. ophold i opholdskommunen, følger de generelle
regler fastlagt i § 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område i de tilfælde.
Den foreslåede ordning har alene betydning for finansieringen af sundhed-
sydelser til borgere, der efter serviceloven er visiteret til eller anbragt på et
botilbud eller anbringelsessted, og ikke for myndighedsansvaret for de kom-
munale sundhedsydelser, eller for hvilke opgaver tilbuddene kan eller skal
kunne varetage. Det er fortsat opholdskommunens ansvar at levere hjemme-
sygeplejeydelser efter sundhedsloven §138, og bopælskommunens ansvar
34
34
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0035.png
UDKAST
at levere forebyggende ydelser efter sundhedsloven §§ 120-123, kommu-
nale børne- og ungdomstandpleje efter sundhedsloven §§ 127 og 129, tand-
pleje efter sundhedsloven §§ 131, 133 og 135, genoptræningsydelser efter
sundhedsloven § 140, for fysioterapiydelser m.v. efter sundhedsloven §§
140 a og 140 b, for behandling for alkoholmisbrug efter sundhedsloven §
141 samt til lægelig stofmisbrugsbehandling efter sundhedsloven § 142, be-
fordringsgodtgørelse efter sundhedsloven § 170, og for udgifter til befor-
dring i forbindelse med genoptræning efter § 140 og § 168, stk. 1.
Det er, jf. sundhedslovens § 249, stk. 1, bopælskommunen, der afholder ud-
gifter forbundet med den tandpleje, der ydes i henhold til sundhedslovens §
134 a.
For så vidt angår tandpleje efter § 134 a, stk. 1, foreslås det, at i tilfælde,
hvor en anden kommune end bopælskommunen tilbyder tandpleje til de
mest socialt udsatte borgere i henhold til sundhedslovens § 134 a, stk. 1, vil
denne kommune have ret til mellemkommunal refusion fra bopælskommu-
nen for udgifter til tandpleje efter sundhedslovens § 134 a, stk. 1. Hensigten
med bestemmelsen er at sikre, at det ikke bliver en hindring for borgere, der
er omfattet af tilbuddet om tandpleje efter sundhedslovens § 134 a, stk. 1, at
borgeren eventuelt opholder sig i en anden kommune end den kommune,
hvor borgeren er bopælsregistreret.
2.3. Indregning af sundhedsfaglige udgifter i beregning af takster for
tilbud efter lov om social service
2.3.1. Gældende ret
De gældende regler om fastsættelse af takster for ydelser og tilbud efter lov
om social service (herefter serviceloven) fremgår af § 174 i serviceloven.
Efter servicelovens § 174, stk. 1, 1. pkt., fastsætter den kommunale, regio-
nale eller private leverandør vejledende takster for ydelser og tilbud efter
serviceloven, jf. dog stk. 3. Efter stk. 1, 2. pkt., fastsættes taksterne på bag-
grund af samtlige budgetterede, direkte og indirekte langsigtede omkostnin-
ger ved levering af ydelsen eller drift af tilbuddet.
Efter servicelovens § 174, stk. 3, fastsætter social- og indenrigsministeren
regler om takstberegningen, herunder om grundlaget for beregningen, om
hvilke ydelser og tilbud efter loven der er omfattet af stk. 1, og om, hvornår
stk. 1 kan fraviges.
35
35
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0036.png
UDKAST
Efter servicelovens § 174, stk. 4, kan social- og indenrigsministeren i en be-
kendtgørelse fastsætte regler om principperne for kommunernes finansie-
ring af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud. Efter ser-
vicelovens § 174, stk. 5, kan social- og indenrigsministeren fastsætte regler
om kommunernes finansiering af ophold i sikrede døgninstitutioner efter §
63 b, stk. 2, nr. 4-7, for børn og unge uden lovligt ophold her i landet.
De nærmere regler om takstberegninger er fastsat i bekendtgørelse nr. 1017
af 19. august 2017 om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om
social service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institu-
tioner (herefter finansieringsbekendtgørelsen). I finansieringsbekendtgørel-
sen er der bl.a. fastsat regler om, hvilke omkostninger der indgår i grundla-
get for beregningen af takster. Det er bl.a. fastsat, at som beregningsgrund-
lag ved fastsættelse af takster efter § 174, stk. 3, i serviceloven, og af tak-
ster og objektiv finansiering efter § 174, stk. 4 og 5, i serviceloven, anven-
des de samlede langsigtede gennemsnitsindtægter og -omkostninger ved le-
vering af ydelser efter serviceloven eller drift af tilbud efter serviceloven.
Følgende indtægts- og omkostningstyper indgår således i beregningsgrund-
laget: Almindelige indtægter, herunder indtægter fra salg af producerede
ydelser, alle direkte og indirekte driftsomkostninger, f.eks. personaleom-
kostninger, borgerrelaterede udgifter, administrationsomkostninger, om-
kostninger til kompetenceudvikling, ejendomsomkostninger, afskrivninger
og forrentning af kapital, andelen af eventuel central ledelse og administra-
tion fastsat som de faktiske omkostninger eller som en fast procent af et til-
buds øvrige budget, udgifter forbundet med tilsyn samt indregnet over- el-
ler underskud efter reglerne i finansieringsbekendtgørelsens §§ 3-7.
For kvindekrisecentre og forsorgshjem, jf. §§ 109 og 110 i serviceloven, in-
dregnes følgende omkostninger tillige i beregningsgrundlaget: Omkostnin-
ger ved ophold for danske statsborgere, hvis den tidligere opholdskommune
ikke kan findes, samt omkostninger ved ophold for udenlandske statsbor-
gere, hvis der ikke kan findes en dansk hjemkommune.
Bortset fra takster for ophold på tilbud efter servicelovens § 109 (kvindekri-
secentre) og § 110 (forsorgshjem m.v.) er taksterne vejledende og ligger til
grund for den konkrete aftale mellem tilbud og handlekommune om ydelse
og pris. Tilbuddet skal offentliggøre de vejledende takster på Tilbudsporta-
len.
36
36
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0037.png
UDKAST
Der er ikke efter gældende ret hjemmel til at lade udgifter til sundhedsfag-
lig behandling indgå i beregningsgrundlaget.
2.3.2. Sundheds- og Ældreministeriets og Social- og Indenrigsministeriets
overvejelser
Sundheds- og Ældreministeriet og Social- og Indenrigsministeriets er op-
mærksomme på, at der ikke efter gældende ret er hjemmel til, at udgifter til
visse former for sundhedsfaglig behandling, der ydes som led i opholdet på
tilbud efter serviceloven, kan indgå i beregningen af taksterne for tilbuddet.
Udgifterne hertil vil derfor skulle afholdes af den kommune, der efter reg-
lerne i sundhedsloven, er ansvarlig herfor.
De gældende regler om takstfinansiering i serviceloven kan efter Sundheds-
og Ældreministeriets og Social- og Indenrigsministeriets opfattelse udgøre
en barriere for, at kommunerne opretter specialiserede tilbud, hvis kommu-
nerne ikke kan anvende alle pladserne til egne borgere.
Dette kan efter Sundheds- og Ældreministeriets og Social- og Indenrigsmi-
nisteriet opfattelse medføre den uhensigtsmæssige konsekvens, at kommu-
ner, der opretter et specialiseret tilbud efter serviceloven inden for kommu-
negrænsen, belastes uforholdsmæssigt økonomisk i form af at have beta-
lingsforpligtelsen for sundhedsydelser for borgere visiteret til tilbuddet af
en anden kommune.
Det vil på den baggrund efter Sundheds- og Ældreministeriets og Social- og
Indenrigsministeriets opfattelse være hensigtsmæssigt at ændre de gældende
regler, så tilbuddene kan indregne omkostninger til varetagelse af visse for-
mer for sundhedsfaglig behandling i de takster, der beregnes efter service-
lovens § 174, stk. 1.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre den gældende bemyndigelsesbestemmelse i service-
lovens § 174, stk. 3, så social- og indenrigsministeren vil få mulighed for at
fastsætte regler om, at udgifter til andre ydelser end alene ydelser efter ser-
viceloven kan indregnes i taksterne for tilbud efter serviceloven.
Med den foreslåede ændring vil social- og indenrigsministeren få bemyndi-
gelse til at fastsætte regler om, at omkostninger til visse former for sund-
hedsfaglig behandling, der ydes af tilbuddet til borgere som led i opholdet
på tilbuddet kan indregnes i taksten for tilbuddet efter servicelovens § 174,
stk. 1.
37
37
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0038.png
UDKAST
Sundhedsfaglig behandling skal forstås i overensstemmelse med sundheds-
lovens § 5 og omfatter undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling,
fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og
sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient.
Der vil efter bestemmelsen alene kunne fastsættes regler om indregning af
omkostninger til sundhedsfaglig behandling, der ydes til borgeren af det på-
gældende sociale tilbud.
Der vil således efter bemyndigelsen ikke kunne fastsættes regler om, at ud-
gifter til kommunale sundhedsydelser (behandlinger), der ydes efter sund-
hedsloven kan indregnes i taksterne for tilbud efter serviceloven. Det gæl-
der for udgifter til hjemmesygeplejeydelser efter sundhedsloven §138, fore-
byggende ydelser efter sundhedsloven §§ 120-123, kommunale børne- og
ungdomstandpleje efter sundhedsloven §§ 127 og 129, tandpleje efter sund-
hedsloven §§ 131, 133, 134 a og 135, genoptræningsydelser efter sundheds-
loven § 140, for fysioterapiydelser m.v. efter sundhedsloven §§ 140 a og
140 b, for behandling for alkoholmisbrug efter sundhedsloven § 141 samt
til lægelig stofmisbrugsbehandling efter sundhedsloven § 142, befordrings-
godtgørelse efter sundhedsloven § 170, og for udgifter til befordring i for-
bindelse med genoptræning efter § 140 og § 168, stk. 1. Baggrunden herfor
er, at det er mest hensigtsmæssigt, at disse bestemmelser alene er omfattet
af muligheden for mellemkommunal refusion efter sundhedsloven og ikke
af muligheden for indregning af sundhedsfaglige udgifter i beregningen af
taster for tilbud efter serviceloven.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
På baggrund af de foreslåede ændringer, vil kommunernes proces for ind-
gåelse af aftaler med private behandlingssteder blive ændres, dels fordi de
private behandlingssteder skal indgå aftaler med minimum to kommunalbe-
styrelser for at indgå i borgerens frie valg, dels fordi der stilles krav om
skriftlighed for alle aftaler. Ændringerne i lovforslaget giver ikke anledning
til IT-tilpasninger. Punktet om bedre styring af offentligt finansieret behand-
ling for alkoholmisbrug forventes dog ikke at medføre økonomiske konse-
kvenser for kommunerne bredt set. Det skyldes, at ændringerne forventes at
have positive implementeringskonsekvenser ved at ændringerne reducerer
kommunernes udgifter til behandling for alkoholmisbrug, når styring af om-
rådet forbedres for kommunerne.
38
38
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0039.png
UDKAST
De foreslåede ændringer vedr. prisfastsættelse af sundhedsydelser, der leve-
res til borgere på tilbud efter serviceloven vil medføre et øget behov for, at
kommunerne kan dokumentere udgiften til de kommunale sundhedsydelser.
Baggrunden herfor er, at kommunerne i forbindelse med aftale om tilbud ef-
ter serviceloven skal beregne taksten ud fra de faktiske udgifter til sund-
hedsfaglig behandling, men at der i sundhedsloven ikke er krav om, at kom-
munerne fastsætter takster for de kommunale sundhedsydelser. Mellem-
kommunal refusion vil forudsætte en afklaring af, hvorledes kommunerne
kan dokumentere udgiften eller prisfastsætte de kommunale sundhedsydel-
ser.
Ændringen af finansieringen af tilbud i serviceloven har ingen økonomiske
konsekvenser for det offentlige under ét.
Det vurderes, at de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning er fulgt
i lovforslaget. Det bemærkes, at lovforslaget opstiller enkle og klare regler,
og anvender ensartede begreber, som allerede benyttes inden for sundheds-
lovgivningen. Hertil skal det dog bemærkes, at der kan være forskel på de
begreber, som anvendes i sundhedslovgivningen og i sociallovgivningen.
Det bemærkes endvidere, at krav og skriftlighed for så vidt angår lovforsla-
gets del om behandling for alkoholmisbrug vil give et bedre grundlag for
socialtilsynenes kontrol af behandlingsstederne, hvilket er i overensstem-
melse med princippet om forebyggelse af snyd og fejl.
Det vurderes, at lovforslaget følger princippet om at muliggøre digital kom-
munikation, da der med lovforslaget ikke ændres på de allerede eksisterende
regler om myndigheders anvendelse af digital kommunikation med bor-
gerne, behandlingssteder og tilbud.
Der ændres ikke på muligheden for digital sagsbehandling. Principperne om
tryg og sikker datahåndtering samt anvendelse af offentlig infrastruktur vur-
deres ikke at være relevant for lovforslaget, da lovforslaget ikke forudsæt-
ter en anvendelse af IT og data.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslagets punkt om behandling for alkoholmisbrug skønnes at have
mindre administrative konsekvenser for erhvervslivet, da det bliver mere
ressourcekrævende for private behandlingssteder at indgå aftaler med kom-
munerne, dels fordi der fastsættes krav til indholdet heraf, dels fordi behand-
lingsstederne fremadrettet skal indgå aftale med minimum to kommunalbe-
styrelser. Endeligt vil der som opfølgning på lovforslaget blive stillet krav
39
39
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0040.png
UDKAST
om, at aftalerne skal offentliggøres på Tilbudsportalen. Der er dog tale om
et lille omfang af administrative konsekvenser for de private behandlings-
steder.
Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er rele-
vante for lovforslaget.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
Lovforslagets hovedpunkter om mellemkommunal refusion og indregning
af omkostninger til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud
bidrager til i højere grad at understøtte et velfungerende marked for sociale
tilbud. Dette gælder både i forhold til de sundhedsydelser, der udføres af
personalet på de sociale tilbud som led i opholdet, og de sundhedsydelser,
der eventuelt måtte blive leveret af den kommune, hvor tilbuddet er belig-
gende.
Et mere velfungerende marked for sociale tilbud vil have størst betydning
for de kommuner, hvor der er sociale tilbud beliggende, og hvor der samti-
dig er andre kommuner eller anden offentlig myndighed, der har medvirket
til at en person får ophold på tilbuddet. Ved at skabe hjemmel til mellem-
kommunal refusion, vil det fortsat være attraktivt for kommuner at have spe-
cialiserede tilbud beliggende.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i hø-
ring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
…
40
40
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0041.png
UDKAST
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
før »Ingen«)
Økonomiske
Det forventes, at kommunerne i no-
konsekvenser for gen grad kan reducere udgifter til
stat, kommuner behandling for alkoholmisbrug.
og regioner
Bredt set forventes der dog ikke be-
tydelige kommunale mindre udgif-
ter.
For stat og region er der ingen min-
dre udgifter.
Implemente-
Der forventes ikke administrative ge- Der forventes ikke administrative
ringskonsekven- vinster.
byrder.
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Økonomiske
Der forventes ikke økonomiske ge- Der forventes ikke økonomiske byr-
konsekvenser for vinster.
der.
erhvervslivet
Administrative Der forventes ingen administrative
konsekvenser for konsekvenser
erhvervslivet
-
Det bliver mere ressource-
krævende for private be-
handlingsstedet at indgå af-
taler om behandling for alko-
holmisbrug
De skriftlige aftaler mellem
kommunalbestyrelser og pri-
vate behandlingssteder skal
offentliggøres på Tilbud-
sportalen
Der er dog tale om et lille
omfang af administrative
konsekvenser for de private
behandlingssteder.
Der er ingen merudgifter for kommu-
ner og regioner.
-
-
Administrative Ingen
konsekvenser for
borgerne
Ingen
41
41
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0042.png
UDKAST
Miljømæssige
konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
retten
Er i strid med de
principper
for
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Overskriften til sundhedslovens kapitel 40 er ”Behandling for alkoholmis-
brug”.
Det foreslås, at
overskriften
ændres til ”Offentligt
finansieret behandling for
alkoholmisbrug”.
Formålet med den foreslåede ændring er at tilpasse kapitlets overskrift, så
det tydeligt fremgår, af bestemmelserne i kapitlet omfatter behandling for
alkoholmisbrug for offentlige midler. Dette omfatter både offentlige be-
handlingssteder og private behandlingssteder, som er godkendt til at yde be-
handling for alkoholmisbrug for offentlige midler.
Til nr. 2.
Sundhedslovens § 141 fastsætter regler om behandling for alkoholmisbrug.
Efter sundhedslovens § 141, stk. 1, tilbyder kommunalbestyrelsen veder-
lagsfri behandling til alkoholmisbrugere.
Efter sundhedslovens § 141, stk. 2, skal alkoholbehandling iværksættes se-
nest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommunen
med ønske om at komme i behandling.
42
42
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0043.png
UDKAST
Efter sundhedslovens § 141, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen tilvejebringe
tilbud om alkoholbehandling i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlings-
tilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre
kommunalbestyrelser, regionsråd, jf. stk. 4, eller private institutioner.
Efter sundhedslovens § 141, stk. 4, stiller regionsrådet efter aftale med de
enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingspladser m.v., jf. stk. 1,
til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand eller rådgivning.
Efter sundhedslovens § 141, stk. 5, godkender og fører socialtilsynet, jf. lov
om socialtilsyn, driftsorienteret tilsyn med alkoholbehandlingssteder, jf. stk.
3. Socialtilsynet skal ved godkendelse af og driftsorienteret tilsyn med al-
koholbehandlingssteder benytte sig af den aktuelt bedste faglige viden om
metoder og indsatser.
Efter sundhedslovens § 141, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen alene tilveje-
bringe tilbud om alkoholbehandling, jf. stk. 1 og 3, på alkoholbehandlings-
steder, som er godkendt efter § 5 i lov om socialtilsyn, jf. stk. 5. For behand-
lingssteder, som en kommunalbestyrelse ikke selv har etableret, gælder end-
videre, at behandlingsstedet skal have en aftale med minimum én kommune
for at kunne indgå i kommunalbestyrelsens tilbud om alkoholbehandling.
Efter sundhedslovens § 141, stk. 7, skal behandling og rådgivning til alko-
holmisbrugere ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det.
Efter sundhedslovens § 141, stk. 8, er behandling på alkoholambulatorium
vederlagsfri, uanset hvor patienten bor.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret, henvises til pkt. 3.1.1 i de al-
mindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2, at sundhedslovens § 141 nyaffat-
tes.
Det foreslås med sundhedslovens
§ 141, stk. 1,
at kommunalbestyrelsen til-
byder vederlagsfri behandling til personer, som ønsker at komme i behand-
ling for alkoholmisbrug. Der er tale om en videreførelse af bestemmelsen,
som den gælder i dag, og der er med lovforslaget ikke tiltænkt en indholds-
mæssig ændring af bestemmelsen.
Der foretages dog en sproglig ændring af bestemmelsen, således at beteg-
nelsen ”alkoholmisbrugere” ændres til ”personer, som ønsker at komme i
behandling for alkoholmisbrug”. Betegnelsen alkoholmisbrugere vil således
43
43
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0044.png
UDKAST
ikke blive brugt om personer, som har et alkoholmisbrug, da det kan opfat-
tes som stigmatiserende. Gruppen af personer, som har et alkoholmisbrug
og personer, som ønsker at modtage behandling for alkoholmisbrug, er sam-
menfaldende med gruppen af alkoholmisbrugere, og der er altså ikke tale
om en indholdsmæssig ændring eller udvidelse af målgruppen for de for-
pligtelser, som kommunerne allerede har efter sundhedslovens § 141. Det
kan være borgere, som har en alkoholafhængighed, borgere, som har et ska-
deligt alkoholforbrug og borgere, som ønsker at reducere sit forbrug af al-
kohol. Den sproglige ændring foretages i hele bestemmelsen.
Kommunen vil med bestemmelsen fortsat være forpligtet til at tilvejebringe
tilbud om vederlagsfri behandling for alkoholmisbrug til personer, som har
bopæl i kommunen, og som ønsker at komme i behandling herfor. Behand-
lingen kan tilbydes i forskellige former og der tilsigtes med ændringen af
bestemmelsen ikke en ændring af, hvilken behandling, kommunerne skal
tilbyde.
Formålet med § 141, stk. 1, er at sikre, at personer, som ønsker behandling
for alkoholmisbrug, har adgang til behandling uden selv at skulle finansiere
behandlingen. Kommunerne vil således have myndigheds-, forsynings- og
finansieringsansvaret.
Det foreslås med sundhedslovens
§ 141, stk. 2,
at kommunalbestyrelsen kan
tilvejebringe tilbud om behandling for alkoholmisbrug ved at etablere be-
handlingstilbud på egne behandlingssteder eller ved indgåelse af aftaler
herom med andre kommunalbestyrelser eller regionsråd, jf. stk. 3, eller ved
indgåelse af skriftlige aftaler herom med private behandlingssteder. Be-
handlingsstederne skal være godkendt og under driftsorienteret tilsyn af so-
cialtilsynet, jf. stk. 4.
Det foreslåede § 141, stk. 2, 1. pkt., er en videreførelse af sundhedslovens §
141, stk. 3, dog således, at der indføres et skriftlighedskrav for aftaler mel-
lem kommunalbestyrelser og private behandlingssteder om at tilvejebringe
tilbud om behandling for alkoholmisbrug.
Det foreslåede § 141, stk. 2, 2. pkt., er en videreførelse af sundhedslovens §
141, stk. 6, 1. pkt. Der er ikke – ud over indførelse af skriftlighedskravet –
tiltænkt en indholdsmæssig ændring af bestemmelsen.
Bestemmelsen betyder, at den enkelte kommune kan tilrettelægge behand-
lingsindsatsen ved at tilvejebringe tilbud om behandlingstilbud på egne be-
handlingssteder, ved at indgå aftaler herom med andre kommuner eller re-
44
44
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0045.png
UDKAST
gioner, eller ved at indgå skriftlige aftaler med private behandlingssteder.
Kommunen bør ved sin afgørelse af, hvorvidt og i hvilken udstrækning be-
handlingen skal overlades til andre, lægge betydelig vægt på i alle tilfælde
at sikre den fornødne sammenhæng i indsatsen for borgeren, herunder hvis
borgeren modtager indsatser for andre sociale problemer.
Bestemmelsen betyder endvidere, at socialtilsynets godkendelse – som det
er tilfældet efter gældende ret, jf. den gældende sundhedslovs § 141, stk. 6
– er en betingelse for, at kommunalbestyrelsen kan anvende behandlings-
stedet i dens tilbud om behandling for alkoholmisbrug. Der henvises til be-
mærkningerne til den gældende § 141, stk. 6, jf. Folketingstidende 2015-16,
A, L 44 som fremsat, side 9.
Indførelsen af formkravet for aftalerne betyder, at der for aftaler indgået
mellem kommunalbestyrelser og private behandlingssteder fremadrettet
gælder et skriftlighedskrav. Det bemærkes, at skriftlighedskravet også om-
fatter de behandlingssteder, som eksisterede og havde indgået en aftale med
minimum én kommune inden den 1. januar 2016 i overensstemmelse med
de gældende regler. Hensigten med bestemmelsen er at indføre skriftlig-
hedskrav for alle aftaler mellem kommunalbestyrelser og private behand-
lingssteder, herunder for aftaler indgået før den 1. januar 2016.
Bestemmelsen betyder, at aftaler, som på nuværende tidspunkt er indgået i
andre former end skriftlige, f.eks. som mundtlige aftaler, skal ændres til
skriftlige aftaler for, at behandlingsstedet opfylder betingelsen i den foreslå-
ede bestemmelse.
Såfremt parterne ikke kan blive enige om en skriftlig aftale, vil virkningen
være, at behandlingsstedet ikke opfylder betingelserne for en godkendelse
fra socialtilsynet.
Bestemmelsen betyder endvidere, at det fremadrettet vil være muligt at bede
om fremvisning af en skriftlig aftale fra samtlige private behandlingssteder,
som yder behandling for offentlige midler.
Det foreslås med sundhedslovens
§ 141, stk. 3,
at regionsrådet efter aftale
med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen stiller behandlingspladser
m.v. til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning.
45
45
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0046.png
UDKAST
Der er tale om en videreførelse af sundhedslovens § 141, stk. 4, og der er
med lovforslaget ikke tiltænkt en indholdsmæssig ændring af bestemmel-
sen.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at hvis den enkelte kommune vælger
at overlade behandlingen til regionsrådet i den region, hvori kommunen er
beliggende, er regionsrådet efter bestemmelsen forpligtet til, efter nærmere
aftale med kommunalbestyrelsen, at stille behandlingspladser til rådighed
og yde faglig bistand og rådgivning. Der henvises til bemærkningerne til
den daværende § 142 i lov nr. 546 af 24. juni 2005 om sundhedsloven, jf.
Folketingstidende 2004-2005, tillæg A, side 3233-3234.
Det foreslås med sundhedslovens
§ 141, stk. 4,
at socialtilsynet godkender
og fører driftsorienteret tilsyn med alkoholbehandlingssteder, jf. § 4, stk. 1,
nr. 4, i lov om socialtilsyn. Socialtilsynet skal ved godkendelse af og driftso-
rienteret tilsyn med alkoholbehandlingssteder benytte sig af den aktuelt bed-
ste faglige viden om metoder og indsatser.
Der er tale om en videreførelse af sundhedslovens § 141, stk. 5, og der er
med lovforslaget ikke tiltænkt en indholdsmæssig ændring af bestemmel-
sen.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at alkoholbehandlingssteder efter
sundhedslovens § 141 er omfattet af socialtilsynenes godkendelses- og til-
synskompetence, jf. lov om socialtilsyn. Det betyder, at alkoholbehand-
lingssteder skal godkendes af socialtilsynet som generelt egnede for, at kom-
munalbestyrelsen kan anvende behandlingsstedet til at tilvejebringe tilbud
om alkoholbehandling, og at de vil blive underlagt driftsorienteret tilsyn fra
socialtilsynet.
Godkendelse og driftsorienteret tilsyn foretages på baggrund af centralt fast-
lagte retningslinjer om bl.a. kvalitet, økonomi og organisation. Opgaven be-
står i at kontrollere, at borgerne får en tilfredsstillende behandling, og at de
offentlige midler kun anvendes til alkoholbehandling på behandlingssteder
med en påviselig god kvalitet.
Socialtilsynets godkendelse er en betingelse for, at kommunalbestyrelsen
kan anvende behandlingsstedet i dens tilbud om alkoholbehandling. For be-
handlingssteder, som en kommunalbestyrelse ikke selv har etableret, vil det
fortsat være et krav, at behandlingsstedet har en aftale med minimum én
kommune for, at behandlingsstedet kan indgå i kommunalbestyrelsens til-
46
46
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0047.png
UDKAST
bud om behandling for alkoholmisbrug efter sundhedslovens § 141, stk. 2.
Socialtilsynet vil således ikke skulle starte en godkendelsesproces, før et al-
koholbehandlingssted kan fremvise en gyldig aftale med minimum én kom-
mune.
Der henvises til bemærkningerne til sundhedslovens § 141, stk. 6, jf. Folke-
tingstidende 2015-16, A, L 44 som fremsat, side 9.
Det foreslås med sundhedslovens
§ 141, stk. 5,
at rådgivning om og ambu-
lant behandling for alkoholmisbrug skal ydes anonymt, hvis en person, som
har et alkoholmisbrug ønsker det.
Bestemmelsen er en videreførelse af sundhedslovens § 141, stk. 7, dog så-
ledes at det er præciseret i bestemmelsen, at retten til anonym behandling
alene gælder for ambulant behandling. Det bemærkes, at der er tale om en
videreførelse af den gældende ret til anonym ambulant behandling, hvilket
dog præciseret direkte i bestemmelsen.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at en person, som ønsker at modtage
anonym ambulant behandling for alkoholmisbrug, kan rette henvendelse di-
rekte til et behandlingssted og modtage behandling, uden at behandlingsste-
det får oplyst personens identitet og uden, at behandlingsstedet oplyser
bopælskommunen om borgerens identitet. Anonymitetskravet betyder, at
behandlingsstedet skal opkræve kommunen betaling for behandlingen på en
sådan måde, at behandlingsstedet ikke videregiver personfølsomme oplys-
ninger om borgeren, som f.eks. borgerens CPR-nummer. Dette kan f.eks.
gøres ved, at behandlingsstedet tildeler borgeren et klient-nummer og ved
opkrævningen beskriver behandlingsforløbet- og indholdet.
Det foreslås med sundhedslovens
§ 141, stk. 6,
at en person, som ønsker at
komme i behandling for alkoholmisbrug, uden visitation fra bopælskommu-
nen kan vælge at modtage ambulant behandling ved et behandlingssted,
hvor kommunalbestyrelsen har tilvejebragt behandlingstilbud, ved et andet
offentligt behandlingssted, som er er godkendt, eller et privat behandlings-
sted, der er godkendt, og som har en skriftlig aftale med minimum to kom-
munalbestyrelser om at indgå i det kommunale tilbud om ambulant behand-
ling for alkoholmisbrug.
Bestemmelsen indebærer, som det er tilfældet efter gældende ret, en ret for
personer, som ønsker at komme i ambulant behandling for alkoholmisbrug,
til at vælge at modtage behandling på et hvilket som helst offentligt eller
47
47
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0048.png
UDKAST
privat behandlingssted uden visitation fra bopælskommunen. Behandlings-
stedet skal være godkendt af socialtilsynet.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at det er en betingelse for, at borgeren
kan vælge at modtage behandling for alkoholmisbrug for offentlige midler
på behandlingsstedet, at behandlingsstedet har indgået en skriftlig aftale
med minimum to kommunalbestyrelser. Betingelsen om at have indgået
skriftlig aftale med minimum to aftaler for at indgå i kommunalbestyrelsens
tilbud om behandling for alkoholmisbrug, skal opfyldes af alle private be-
handlingssteder, som ønsker at indgå i borgerens frie valg.
Formålet med § 141, stk. 6, er at fremhæve borgerens frie valg af behand-
lingssted til ambulant behandling, og at borgeren ikke nødvendigvis skal vi-
siteres af kommunen til et bestemt behandlingssted. Det ville formentligt
begrænse nogle borgere tilbøjelighed til at tage imod et behandlingstilbud,
hvis det, trods løfter om anonymitet, kræver visitation fra kommunen.
Med den foreslåede bestemmelse vil der være minimum to kommunalbesty-
relser som skal vurdere, at private behandlingssted tilbyder behandling, der
som minimum svarer til kommunernes egne kvalitetsniveauer.
Det forhold, at to kommunalbestyrelser har vurderet et privat behandlings-
sted som egnet til at indgå i kommunalbestyrelsens tilbud om behandling
for alkoholmisbrug, vil alt andet lige skabe større sikkerhed for, at behand-
lingsstedet yder en behandling af god kvalitet, samt at der er sammenhæng
mellem indhold og pris, end hvis kun én kommunalbestyrelse har foretaget
vurderingen. De minimum to kommunalbestyrelsers vurdering vil sammen
med socialtilsynets godkendelse, som allerede i dag er en forudsætning,
skabe bedre rammer for den offentligt finansierede behandling for alkohol-
misbrug.
Virkningen vil være, at der alene indgås aftaler med behandlingssteder, som
yder behandling for alkoholmisbrug af høj kvalitet og under rimelige for-
hold, herunder i forhold til prisansættelse for behandling for alkoholmisbrug
og at kommunerne med forslaget vil få bedre forudsætninger for at sammen-
ligne indhold af og takster for behandling og dermed sikre en større ensar-
tethed i behandlingskvaliteten på tværs af landet.
Det foreslås med sundhedslovens
§ 141, stk. 7,
at en person, som ønsker at
komme i behandling for alkoholmisbrug, efter at være blevet visiteret af
bopælskommunen til dagbehandling kan vælge at modtage dagbehandlin-
48
48
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0049.png
UDKAST
gen ved et andet offentligt behandlingssted, der er godkendt, eller ved et pri-
vat behandlingssted, der er godkendt og som har en skriftlig aftale med mini-
mum to kommunalbestyrelser om at indgå i det kommunale tilbud om dag-
behandling for alkoholmisbrug.
Bestemmelsen betyder, som det er tilfældet efter gældende ret, at personer,
som har behov for dagbehandling for alkoholmisbrug, altid skal visiteres af
kommunen forud for iværksættelse af behandling. Det skyldes, at kommu-
nen skal have mulighed for at tilrettelægge en helhedsorienteret indsats for
personen og f.eks. afdække, om personen har behov for flere eller yderli-
gere indsatser.
Bestemmelsen betyder endvidere, at personen inden for rammerne af visita-
tionen frit kan vælge et tilsvarende behandlingssted end det, hvortil
bopælskommunen har visiteret. Det betyder endvidere, at i tilfælde, hvor
kommunen har vurderet, at personen har behov for dagbehandling, men per-
sonen i stedet påbegynder døgnbehandling, så skal kommunen ikke finansi-
ere behandlingen. Kommunen kan ved vurderingen af, om kommunen skal
finansiere behandlingen sammenligne det valgte behandlingssted med visi-
tationen.
Det foreslås med sundhedslovens
§ 141, stk. 8,
at en person, som ønsker at
komme i behandling for alkoholmisbrug, efter at være blevet visiteret af
bopælskommunen til døgnbehandling kan vælge at modtage døgnbehand-
lingen ved et andet offentligt behandlingssted, er er godkendt, eller ved et
privat behandlingssted, der er godkendt, og som har en skriftlig aftale med
minimum to kommunalbestyrelser om at indgå i det kommunale tilbud om
døgnbehandling for alkoholmisbrug.
Bestemmelsen betyder, som det er tilfældet efter gældende ret, at personer,
som har behov for døgnbehandling for alkoholmisbrug altid skal visiteres af
kommunen. Det skyldes, at kommunen skal have mulighed for at tilrette-
lægge en helhedsorienteret indsats for personen og f.eks. afdække, om per-
sonen har behov for flere eller yderligere indsatser. Bestemmelsen betyder
endvidere, at personen inden for rammerne af visitationen frit kan vælge et
tilsvarende behandlingssted end det, hvortil bopælskommunen har visiteret.
Bestemmelsen betyder endvidere, at i tilfælde, hvor kommunen har vurde-
ret, at personen har behov for dagbehandling, men personen i stedet påbe-
gynder døgnbehandling, så skal kommunen ikke finansiere behandlingen.
49
49
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0050.png
UDKAST
Kommunen kan ved vurderingen af, om kommunen skal finansiere behand-
lingen, sammenligne det valgte behandlingssted med visitationen.
Det foreslås med sundhedslovens
§ 141, stk. 9,
at behandling for alkohol-
misbrug skal iværksættes senest 14 dage efter, at en person, som ønsker at
komme i behandling for alkoholmisbrug, har valgt et behandlingssted, jf.
stk. 6, eller har henvendt sig til kommunen med et ønske om at komme i be-
handling, jf. dog stk. 10.
Der er tale om en videreførelse af sundhedslovens § 141, stk. 2, og der er
med lovforslaget ikke tiltænkt en indholdsmæssig ændring af bestemmel-
sen.
Bestemmelsen betyder, at personer, som ønsker at modtage behandling for
alkoholmisbrug, har en ret til at modtage behandling inden for 14 dage,
mens kommunalbestyrelsen har en pligt til at tilbyde behandling senest 14
dage efter, at en person har valgt et ambulant behandlingssted eller har hen-
vendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling.
Derved sikres, at personer, som ønsker at komme i behandling for alkohol-
misbrug, ikke afvises. Endvidere mindskes risikoen for, at en borger, der har
henvendt sig med ønske om at komme i behandling, mister motivationen for
behandling, inden denne sættes i værk. Der henvises til bemærkningerne til
den daværende § 16, stk. 5, i lov om sygehusvæsenet, jf. Folketingstidende
2004-2005, tillæg A, side 3056.
Det foreslås med sundhedslovens
§ 141, stk. 10,
at fristen i henhold til stk.
9 kan fraviges, hvis personen efter stk. 6 vælger at modtage behandling ved
et andet behandlingssted end et, hvor kommunalbestyrelsen har tilvejebragt
tilbud om ambulant behandling, jf. stk. 2. Fristen i henhold til stk. 9 kan end-
videre fraviges, hvis personen efter stk. 7 eller 8 vælger at modtage behand-
ling på en andet offentligt eller privat behandlingssted end det behandlings-
sted, hvortil bopælskommunen har visiteret den pågældende.
Bestemmelsen betyder, at retten til efter § 141, stk. 9, at modtage behand-
ling senest 14 dage efter, at borgeren har rettet henvendelse til et behand-
lingssted, kan fraviges, hvis personen benytter retten til efter § 141, stk. 6,
at modtage ambulant behandling på et andet offentligt eller privat behand-
lingssted end et behandlingssted, som bopælskommunen stiller til rådighed,
eller hvor borgeren benytter retten til efter stk. 7 og 8 at modtage dag- eller
50
50
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0051.png
UDKAST
døgnbehandling på et andet offentligt eller privat behandlingssted end det,
hvortil bopælskommunen har visiteret.
Det skyldes, at det i disse tilfælde ikke altid vil være muligt at få iværksat
behandlingen inden for tidsfristen. Behandlingen skal dog stadig iværksæt-
tes så hurtigt som muligt. Behandlingens iværksættelse kan således ikke ud-
skydes længere end nødvendigt, selvom der er mulighed for at fravige ret-
ten til behandling senest 14 dage efter henvendelsen.
Hvis en person, som har benyttet sin ret til at blive behandlet på et andet of-
fentligt eller privat behandlingssted end det, hvortil bopælskommunen har
visiteret, fortryder og på ny henvender sig til bopælskommunen med ønske
om at komme i behandling, vil personen igen blive omfattet af tidsfristen,
som i givet fald vil blive regnet fra tidspunktet for den nye henvendelse til
kommunen.
Det foreslås med sundhedslovens
§ 141, stk. 11,
at et behandlingssted kan
afvise at modtage en person, som har valgt et andet behandlingssted, end
personen er visiteret til. Et offentligt behandlingssted kan dog kun afvise at
modtage en person, som har valgt behandlingsstedet, hvis det er begrundet
i kapacitetsmæssige hensyn.
Efter den foreslåede bestemmelses 1. pkt. kan et behandlingssted afvise at
modtage en person, som ønsker behandling for alkoholmisbrug det pågæl-
dende sted. Det gælder dog ikke i de tilfælde, hvor kommunen har visiteret
den pågældende til behandling på stedet.
En afvisning vil bl.a. kunne ske i tilfælde, hvor behandlingsstedet ikke fin-
der, at de kan tilbyde personen den behandling, som er nødvendig for per-
sonen eller at behandlingsstedet ikke har kapacitet til at behandle personen.
Afvisningen må dog ikke ske på baggrund af borgerens race, seksualitet, re-
gion m.v.
Efter den foreslåede bestemmelses 2. pkt. kan offentlige behandlingssteder
dog kun afvise personer, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige hensyn.
En afvisning af kapacitetsmæssige hensyn kan f.eks. begrundes i, at modta-
gelse af en person, som har valgt behandlingsstedet, vil indebære en risiko
for, at en kommune ikke vil kunne opfylde sin forpligtigelse til at tilbyde
egne borgere misbrugsbehandling, hvor behandlingen i overensstemmelse
med kommunens tilrettelæggelse af tilbuddet sædvanligvis finder sted, eller
en risiko for, at en kommune eller en region ikke vil kunne opfylde sin for-
51
51
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0052.png
UDKAST
pligtigelse til efter aftale med en kommune at tilvejebringe tilbud om be-
handling for alkoholmisbrug til kommunens borgere.
Det foreslås med sundhedslovens
§ 141, stk. 12,
at sundheds- og ældremi-
nisteren kan fastsætte nærmere regler om aftaler mellem kommunalbesty-
relser og private behandlingssteder, og om definitioner af ambulant, dag- og
døgnbehandling.
Efter bestemmelsen bemyndiges sundheds- og ældreministeren til at fast-
sætte regler om f.eks. minimumskrav til indholdet i aftalerne mellem kom-
munalbestyrelser og private behandlingstilbud og om definitioner af ambu-
lant, dag- og døgnbehandling. Formålet er at skabe mere gennemsigtighed
på området for henholdsvis private behandlingssteder, som ønsker at yde
behandling for alkoholmisbrug for offentlige midler, og for kommunalbe-
styrelser, som har finansieringsansvaret for behandlingen.
Det tilsigtes, at der fastsættes lovhjemlede definitioner af behandlingsinten-
siteterne på området, som behandlingsstederne kan støtte ret på.
Det tilsigtes endvidere, at der fastsættes regler, der indebærer, at der i afta-
lerne er taget stilling til, om aftalen omhandler ambulant, dag- og/eller døgn-
behandling, taksten for de forskellige intensiteter af behandling for alkohol-
misbrug, som er omfattet af aftalen, hvorvidt aftalen omfatter flere afdelin-
ger, og fastsættelse af udløbstidspunkt for aftalen, samt at aftaleparterne skal
give socialtilsynet besked om evt. opsigelse af aftalen før udløbstidspunk-
tet. Det forudsættes, at det er nødvendigt af hensyn til kommunernes bud-
getplanlægning og styring af området, at der er klare retningslinjer for afta-
lerne mellem kommunalbestyrelser og private behandlingssteder.
Til nr. 3.
Det fremgår af sundhedslovens § 141 b, stk. 1, at i forbindelse med tilbud
om støtte til alkoholmisbrugere i form af døgnophold efter § 141 skal kom-
munalbestyrelsen tilbyde en gravid alkoholmisbruger at indgå en kontrakt
om behandling for alkoholmisbrug med mulighed for tilbageholdelse efter
denne bestemmelse og §§ 141 c-141 e.
Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at det fremgår af
§ 141 b, stk.
1,
at i forbindelse med tilbud om støtte til personer, som har et misbrug i
form af døgnophold efter § 141 skal kommunalbestyrelsen tilbyde en gravid,
som har et alkoholmisbrug at indgå en kontrakt om behandling for alkohol-
52
52
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0053.png
UDKAST
misbrug med mulighed for tilbageholdelse efter denne bestemmelse og §§
141 c-141 e.
Der foretaget en sproglig ændring af bestemmelsen, således at betegnelsen
”alkoholmisbrugere” ændres til ”personer, som har et alkoholmisbrug”. Be-
tegnelsen alkoholmisbrugere vil således ikke blive brugt længere om perso-
ner, som har et alkoholmisbrug, da det kan omfattes som stigmatiserende.
Gruppen af personer, som har et alkoholmisbrug, og personer, som ønsker
at modtage behandling for alkoholmisbrug, er sammenfaldende med grup-
pen af alkoholmisbrugere, og der er altså ikke tale om en indholdsmæssig
ændring eller udvidelse af målgruppen for de forpligtelser, som kommu-
nerne allerede har efter sundhedslovens § 141. Det kan være borgere, som
har en alkoholafhængighed, borgere, som har et skadeligt alkoholforbrug,
og borgere, som ønsker at reducere sit forbrug af alkohol.
Til nr. 4.
Det fremgår af sundhedslovens § 141 b, stk. 2, at inden en behandling om-
fattet af stk. 1 indledes, skal kommunalbestyrelsen indgå en skriftlig kon-
trakt med den gravide alkoholmisbruger om behandling med mulighed for
tilbageholdelse. Det fremgår endvidere, at kommunalbestyrelsen kan dele-
gere sin kompetence til at indgå kontrakt, jf. stk. 2, til behandlingsinstitutio-
nen, jf. § 141, stk. 3. Det fremgår endvidere, at en kontrakt om behandling
med mulighed for tilbageholdelse af den gravide alkoholmisbruger skal ind-
gås for perioden frem til fødslen. Det fremgår endelig, at den gravide alko-
holmisbruger kan opsige en kontrakt om behandling med mulighed for til-
bageholdelse, når betingelserne for tilbageholdelse efter § 141 c ikke er op-
fyldt.
Det fremgår af sundhedslovens § 141 c, at under en behandling omfattet af
§ 141 b kan tilbageholdelse ske, når der er en begrundet formodning om, at
den gravide alkoholmisbruger vil afbryde den aftalte behandling, og det vil
være uforsvarligt ikke at tilbageholde den pågældende, fordi den gravide al-
koholmisbruger frembyder nærliggende fare for at skade fosteret, udsigten
til ophøret af misbruget eller en betydelig og afgørende bedring af tilstan-
den ellers vil blive væsentligt forringet eller den gravide alkoholmisbruger
frembyder nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre. Det frem-
går endvidere, at tilbageholdelse kan kun ske, hvis mindre indgribende for-
anstaltninger er utilstrækkelige.
Det fremgår af sundhedslovens § 141 d, at afgørelse om tilbageholdelse
træffes af behandlingsinstitutionens leder og skal snarest muligt meddeles
53
53
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0054.png
UDKAST
den gravide alkoholmisbruger. Det fremgår endvidere, at lederens afgørelse,
jf. stk. 1, skal straks forelægges for kommunen, som senest 3 hverdage ef-
ter iværksættelsen af en tilbageholdelse afgør, om tilbageholdelsen skal op-
retholdes, eller om den skal ophøre, såfremt den ikke allerede er ophørt. Den
gravide alkoholmisbruger skal straks have meddelelse om kommunens af-
gørelse, som skal være skriftlig. Det fremgår endvidere, at tilbageholdelsen
skal ophøre, når betingelserne i § 141 c, stk. 1, ikke længere er til stede. Den
enkelte tilbageholdelse kan højst vare 21 dage fra afgørelsen efter § 141 c,
stk. 1, og den samlede tilbageholdelsesperiode må ikke overstige 3 måneder
inden for kontraktperioden. Det fremgår endelig, at afgørelse om ophør af
en tilbageholdelse træffes af behandlingsinstitutionens leder og skal med-
deles kommunen. Den gravide alkoholmisbruger skal straks have meddel-
else om ophøret af tilbageholdelsen.
Det fremgår af sundhedslovens § 141 e, at kommunen skal efter anmodning
fra den gravide alkoholmisbruger indbringe en afgørelse om tilbageholdelse
for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a. Det fremgår endvi-
dere, at den gravide alkoholmisbruger skal både i forbindelse med indgåelse
af kontrakten, jf. § 141 b, og i forbindelse med, at den pågældende får med-
delelse om en afgørelse efter § 141 c, stk. 1, vejledes om muligheden for at
få afgørelsen indbragt for retten.
Det fremgår af sundhedslovens § 141 f, at isolation og fiksering er ikke til-
ladt, og at fysisk magtanvendelse er tilladt, i det omfang det er nødvendigt
for at afværge, at den gravide alkoholmisbruger udsætter sig selv eller an-
dre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred.
Det foreslås, at der foretaget en sproglig ændring af bestemmelserne, såle-
des at betegnelsen ”alkoholmisbrugere” ændres til ”personer, som har et al-
koholmisbrug”. Betegnelsen alkoholmisbrugere vil således ikke blive brugt
længere om personer, som har et alkoholmisbrug, da det kan omfattes som
stigmatiserende. Gruppen af personer, som har et alkoholmisbrug, og per-
soner, som ønsker at modtage behandling for alkoholmisbrug, er sammen-
faldende med gruppen af alkoholmisbrugere, og der er altså ikke tale om en
indholdsmæssig ændring eller udvidelse af målgruppen for de forpligtelser,
som kommunerne allerede har efter sundhedslovens § 141. Det kan være
borgere, som har en alkoholafhængighed, borgere, som har et skadeligt al-
koholforbrug, og borgere, som ønsker at reducere sit forbrug af alkohol. Den
sproglige ændring foretages i sundhedslovens §§ 141 b – 141 f.
Til nr. 5.
54
54
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0055.png
UDKAST
Det fremgår af sundhedsloven § 247, at bopælskommunen afholder udgif-
ter til forebyggende ydelser efter §§ 120-123.
Det foreslås, at der i
§
247 indsættes et
stk. 2,
hvorefter bopælskommunen
har ret til mellemkommunal refusion for udgifter til forebyggende ydelser
efter §§ 120-123 til børn og unge, der, som følge af en afgørelse truffet af
en anden kommune eller anden offentlig myndighed i medfør af lov om so-
cial service har bopæl i kommunen. Refusionen skal svare til kommunens
faktiske udgifter ved at levere ydelsen.
Efter den foreslåede bestemmelse vil den kommune, som er bopælskom-
mune for børn og unge – som efter en afgørelse fra en anden kommune el-
ler anden offentlig myndighed truffet i medfør af lov om social service har
fået bopæl i kommunen – kunne få refusion for de udgifter, som kommunen
afholder til forebyggende ydelser til barnet eller den unge.
Refusionen skal svare til kommunens faktiske udgifter forbundet med at le-
vere ydelsen. De faktiske udgifter omfatter en forholdsmæssig andel af fæl-
lesudgifter og udgifter til ledelse og administration, der er en følge af drif-
ten af sundhedstilbuddet.
Den foreslåede ordning vil kun gælde i tilfælde, hvor barnet eller den unges
handlekommune, en tidligere handlekommune eller anden offentlig myn-
dighed i henhold til lov om social service har anbragt barnet eller den unge
på et anbringelsessted i en anden kommune, hvor barnet eller den unge der-
ved får bopæl.
Ved anden offentlig myndighed forstås f.eks. regioner eller domstolene,
som har kompetence til at træffe afgørelse om barnet eller den unges bopæl.
Bestemmelsen af, hvem der er barnet eller den unges handlekommune, en
tidligere handlekommune eller anden offentlig myndighed, som har anbragt
barnet eller den unge på et anbringelsessted i henhold til lov om social ser-
vice i en anden kommune, og som dermed har medvirket til, at barnet eller
den unge får bopæl i bopælskommunen, følger af de generelle regler fast-
lagt i § 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6.
Det fremgår af sundhedsloven § 248, at bopælskommunen afholder udgif-
ter forbundet med den kommunale børne- og ungdomstandpleje efter §§ 127
og 129, jf. dog stk. 2.
55
55
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0056.png
UDKAST
Det foreslås, at henvisningen i bestemmelsen ændres fra stk. 2 til stk. 3. Det
skyldes, at der med lovforslagets § 1, nr. 7 foreslås indsat et nyt stk. 2 i sund-
hedslovens § 248. Der er således alene tale om en konsekvensrettelse på
baggrund heraf.
Til nr. 7.
Det fremgår af sundhedsloven § 248, at bopælskommunen afholder udgif-
ter forbundet med den kommunale børne- og ungdomstandpleje efter §§ 127
og 129, jf. dog stk. 2.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
stk. 2
i
§ 248,
hvorefter bopælskommu-
nen har ret til mellemkommunal refusion for udgifter forbundet med den
kommunale børne- og ungdomstandpleje efter §§ 127 og 129 til børn og
unge, der som følge af en afgørelse truffet af en anden kommune eller an-
den offentlig myndighed i medfør af lov om social service, har bopæl i kom-
munen. Refusionen skal svare til kommunens faktiske udgifter ved at levere
ydelsen.
Efter den foreslåede bestemmelse vil den kommune, som er bopælskom-
mune for børn og unge – som efter en afgørelse fra en anden kommune el-
ler anden offentlig myndighed truffet i medfør af lov om social service har
fået bopæl i kommunen – kunne få refusion for de udgifter, som kommunen
afholder til børne- og ungdomstandpleje til barnet eller den unge.
Refusionen skal svare til kommunens faktiske udgifter forbundet med at le-
vere ydelsen. De faktiske udgifter omfatter en forholdsmæssig andel af fæl-
lesudgifter og udgifter til ledelse og administration, der er en følge af drif-
ten af sundhedstilbuddet.
Den foreslåede ordning vil kun gælde i tilfælde, hvor barnet eller den unges
handlekommune, en tidligere handlekommune eller anden offentlig myn-
dighed har anbragt barnet eller den unge i henhold til lov om social service
på et anbringelsessted i anden kommune, hvor barnet eller den unge derved
får bopæl.
Ved anden offentlig myndighed forstås f.eks. regioner eller domstolene,
som har kompetence til at træffe afgørelse om barnet eller den unges bopæl.
Bestemmelsen af, hvem der er barnet eller den unges handlekommune, en
tidligere handlekommune eller anden offentlig myndighed, som har anbragt
barnet eller den unge på et anbringelsessted i henhold til lov om social ser-
vice i en anden kommune, og som dermed har medvirket til, at barnet eller
den unge får bopæl i bopælskommunen, følger af de generelle regler fast-
lagt i § 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
56
56
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0057.png
UDKAST
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8.
Det fremgår af sundhedsloven § 249, at bopælskommunen afholder udgif-
ter forbundet med tandpleje efter §§ 131, 133, 134 a og 135.
Med forslaget til sundhedslovens
§ 249, stk. 2,
foreslås det, at bopælskom-
munen har ret til mellemkommunal refusion for udgifter forbundet med
tandpleje efter §§ 131, 133, og 135, til personer, der som følge af en afgø-
relse truffet af en anden kommune eller anden offentlig myndighed i med-
før af lov om social service, har bopæl i kommunen. Refusionen skal svare
til kommunens faktiske udgifter ved at levere ydelsen.
Efter den foreslåede bestemmelse vil den kommune, som er bopælskom-
mune for borgere – som efter en afgørelse fra en anden kommune eller an-
den offentlig myndighed truffet i medfør af lov om social service har fået
bopæl i kommunen – kunne få refusion for de udgifter, som kommunen af-
holder til tandpleje til borgeren.
Refusionen skal svare til kommunens faktiske udgifter forbundet med at le-
vere ydelsen. De faktiske udgifter omfatter en forholdsmæssig andel af fæl-
lesudgifter og udgifter til ledelse og administration, der er en følge af drif-
ten af sundhedstilbuddet.
Den foreslåede ordning vil kun gælde i tilfælde, hvor borgerens handlekom-
mune, en tidligere handlekommune eller anden offentlig myndighed har vi-
siteret borgeren i henhold til lov om social service til et tilbud i anden kom-
mune, hvor borgeren får bopæl.
Ved anden offentlig myndighed forstås f.eks. regioner eller retsvæsenet,
som har kompetence til at træffe afgørelse om borgerens bopæl.
Bestemmelsen af, hvem der er borgerens handlekommune, en tidligere
handlekommune eller anden offentlig myndighed, som har visiteret borge-
ren til et tilbud, i henhold til lov om social service i en anden kommune, og
som dermed har medvirket til, at borgeren får bopæl i bopælskommunen,
følger af de generelle regler fastlagt i § 9 i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område.
Med forslaget til sundhedslovens
§ 249, stk. 3,
foreslås det, at tilbyder en
anden kommune end bopælskommune tandpleje til borgere med særlige so-
ciale problemer, jf. § 134 a, stk. 1, har denne kommune ret til mellemkom-
munal refusion for udgifter til tandpleje efter § 134 a, stk. 1, fra bopælskom-
57
57
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0058.png
UDKAST
munen. Refusionen skal svare til kommunens faktiske udgifter ved at levere
ydelsen.
Med forslaget etableres mulighed for mellemkommunal refusion i tilfælde
af et en anden kommune end bopælskommunen vælger at tilbyde borgere
omfattet af målgruppen i sundhedslovens § 134 a, stk. 1, tandpleje omfattet
af sundhedslovens § 134 a, stk. 1. Refusionen skal svare til kommunens fak-
tiske udgifter ved at levere tandplejen efter sundhedslovens § 134 a, stk. 1.
Herved sikres, at det ikke bliver en hindring for borgere, der er omfattet af
tilbuddet om tandpleje efter sundhedslovens § 134 a, stk. 1, at borgeren
eventuelt opholder sig i en anden kommune end den kommune, hvor borge-
ren er bopælsregistrerede.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 9.
Det fremgår af sundhedsloven § 250, at opholdskommunen afholder udgif-
ter til hjemmesygeplejeydelser efter § 138.
Det foreslås, at der indsættes et
stk. 2
i § 250, hvorefter opholdskommunen
har ret til mellemkommunal refusion for udgifter til hjemmesygeplejeydel-
ser efter § 138 til personer, der som følge af en afgørelse truffet af en anden
kommune eller anden offentlig myndighed i medfør af lov om social ser-
vice, har ophold i kommunen. Refusionen skal svare til kommunens fakti-
ske udgifter ved at levere ydelsen.
Efter den foreslåede bestemmelse vil den kommune, som er opholdskom-
mune for borgere – som efter en afgørelse fra en anden kommune eller an-
den offentlig myndighed truffet i medfør af lov om social service, har fået
ophold i kommunen – kunne få refusion for de udgifter, som kommunen af-
holder til hjemmesygeplejeydelser til borgeren.
Refusionen skal svare til kommunens faktiske udgifter ved at levere ydel-
sen. De faktiske udgifter omfatter en forholdsmæssig andel af fællesudgif-
ter og udgifter til ledelse og administration, der er en følge af driften af sund-
hedstilbuddet.
Den foreslåede ordning vil kun gælde i tilfælde, hvor borgerens handlekom-
mune, en tidligere handlekommune eller anden offentlig myndighed har vi-
siteret borgeren i henhold til lov om social service til et tilbud i anden kom-
mune, hvor borgeren får ophold.
58
58
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0059.png
UDKAST
Ved anden offentlig myndighed forstås f.eks. regioner eller retsvæsenet,
som har kompetence til at træffe afgørelse om borgerens ophold.
Bestemmelsen af, hvem der er borgerens handlekommune, en tidligere
handlekommune eller anden offentlig myndighed, som har visiteret borge-
ren til et tilbud, i henhold til lov om social service i en anden kommune, og
som dermed har medvirket til, at borgeren får ophold i opholdskommunen,
følger af de generelle regler fastlagt i § 9 i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10.
Det fremgår af sundhedsloven § 251, at bopælskommunen afholder udgif-
ter til genoptræningsydelser efter § 140.
Det foreslås, at der indsættes et
stk. 3
i § 251, hvorefter bopælskommunen
har ret til mellemkommunal refusion for udgifter til genoptræningsydelser
efter § 140 til personer, der som følge af en afgørelse truffet af en anden
kommune eller anden offentlig myndighed i medfør af lov om social ser-
vice, har bopæl i kommunen. Refusionen skal svare til bopælskommunens
faktiske udgifter ved at levere ydelsen.
Efter den foreslåede bestemmelse vil den kommune, som er bopælskom-
mune for borgere – som efter en afgørelse fra en anden kommune eller an-
den offentlig myndighed truffet i medfør af lov om social service har fået
bopæl i kommunen – kunne få refusion for de udgifter, som kommunen af-
holder til genoptræningsydelser til borgeren.
Refusionen skal svare til kommunens faktiske udgifter ved at levere ydel-
sen. De faktiske udgifter omfatter en forholdsmæssig andel af fællesudgif-
ter og udgifter til ledelse og administration, der er en følge af driften af sund-
hedstilbuddet.
Den foreslåede ordning vil kun gælde i tilfælde, hvor borgerens handlekom-
mune, en tidligere handlekommune eller anden offentlig myndighed har vi-
siteret borgeren i henhold til lov om social service til et tilbud i anden kom-
mune, hvor borgeren får bopæl.
Ved anden offentlig myndighed forstås f.eks. regioner eller retsvæsenet,
som har kompetence til at træffe afgørelse om borgerens bopæl.
Bestemmelsen af, hvem der er borgerens handlekommune, en tidligere
handlekommune eller anden offentlig myndighed, som har visiteret borge-
59
59
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0060.png
UDKAST
ren til et tilbud, i henhold til lov om social service i en anden kommune, og
som dermed har medvirket til, at borgeren får bopæl i bopælskommunen,
følger af de generelle regler fastlagt i § 9 i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 11.
Det fremgår af sundhedsloven § 251 a, at bopælskommunen afholder udgif-
ter til fysioterapiydelser m.v. efter §§ 140 a og 140 b.
Det foreslås, at der indsættes et
stk. 2,
hvorefter bopælskommunen har ret
til mellemkommunal refusion for udgifter til fysioterapiydelser m.v. efter
§§ 140 a og 140 b til personer, der som følge af en afgørelse truffet af en an-
den kommune eller anden offentlig myndighed i medfør af lov om social
service, har bopæl i kommunen. Refusionen skal svare til bopælskommu-
nens faktiske udgifter ved at levere ydelsen.
Efter den foreslåede bestemmelse vil den kommune, som er bopælskom-
mune for borgere – som efter en afgørelse fra en anden kommune eller an-
den offentlig myndighed truffet i medfør af lov om social service, har fået
bopæl i kommunen – kunne få refusion for de udgifter, som kommunen af-
holder til fysioterapiydelser m.v. til borgeren.
Refusionen skal svare til kommunens faktiske udgifter ved at levere ydel-
sen. De faktiske udgifter omfatter en forholdsmæssig andel af fællesudgif-
ter og udgifter til ledelse og administration, der er en følge af driften af sund-
hedstilbuddet.
Den foreslåede ordning vil kun gælde i tilfælde, hvor borgerens handlekom-
mune, en tidligere handlekommune eller anden offentlig myndighed har vi-
siteret borgeren i henhold til lov om social service til et tilbud i anden kom-
mune, hvor borgeren får bopæl.
Ved anden offentlig myndighed forstås f.eks. regioner eller retsvæsenet,
som har kompetence til at træffe afgørelse om borgerens bopæl.
Bestemmelsen af, hvem der er borgerens handlekommune, en tidligere
handlekommune eller anden offentlig myndighed, som har visiteret borge-
ren til et tilbud i henhold til lov om social service i en anden kommune, og
som dermed har medvirket til, at borgeren får bopæl i bopælskommunen,
følger af de generelle regler fastlagt i § 9 i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område.
60
60
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0061.png
UDKAST
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12.
Overskriften før § 252 er ”Alkoholbehandling
og behandling for stofmis-
brug”.
Det foreslås, at
overskriften
ændres til ”Offentligt
finansieret behandling for
alkoholmisbrug, lægesamtaler og lægelig stofmisbrugsbehandling”.
Formålet med den foreslåede ændring af overskriften er at tilpasse kapitlets
overskrift, således at overskriften er i overensstemmelse med overskrifterne
på kapitel 40 og 41. Den sproglige ændring udvider ikke de forpligtelser,
som kommunerne allerede har efter sundhedslovens § 252.
Til nr. 13.
Det fremgår af sundhedslovens § 252, stk. 1, at bopælskommunen afholder
udgifter til behandling for alkoholmisbrug efter § 141 og til lægelig stofmis-
brugsbehandling efter § 142, jf. dog stk. 3.
Siden 1. januar 2015 har kommunerne efter § 142, stk. 1, været forpligtede
til at tilbyde personer, som ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling efter
sundhedsloven eller efter lov om social service, en vederlagsfri lægesam-
tale.
I forbindelse med forpligtelsens indførelse aftaltes med KL en statslig kom-
pensation for de merudgifter, som forpligtelsen forventedes at medføre for
kommunerne, og kommunerne afholder på den baggrund udgifterne til læ-
gesamtalerne.
Det foreslås, at sundhedslovens § § 252,
stk. 1,
ændres, således at det frem-
går, at bopælskommunen afholder udgifter til behandling for alkoholmis-
brug og til lægesamtaler og lægelig stofmisbrugsbehandling.
Formålet med ændringsforslaget er alene at bringe bestemmelsens ordlyd i
overensstemmelse med, hvad der har været gældende siden 1. januar 2015,
og forslaget indebærer således ingen udvidelse eller anden ændring af den
eksisterende kommunale forpligtelse.
Det foreslås endvidere, at bestemmelsens henvisning til stk. 3 ændres til stk.
6, som følge af lovforslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 14.
61
61
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0062.png
UDKAST
Det fremgår med den foreslåede ændring af sundhedslovens § 252, stk. 1,
jf. § 1, nr. 10, at bopælskommunen afholder udgifter til behandling for al-
koholmisbrug efter § 141 samt til lægesamtaler og til lægelig stofmisbrugs-
behandling efter § 142, jf. dog stk. 3.
Det foreslås, at der i sundhedslovens § 252 efter stk. 1 indsættes nye styk-
ker
2-4,
hvormed betingelserne for bopælskommunens afholdelse af udgif-
ter til behandling for alkoholmisbrug efter sundhedslovens § 141 præcise-
res. Stk. 2-3 bliver herefter til stk. 5-6.
Det foreslås, at der indsættes et stk. 2, hvoraf det fremgår, at for personer i
ambulant behandling for alkoholmisbrug, jf. det foreslåede § 141, stk. 6, og
som vælger at blive behandlet på et andet offentligt eller privat behandlings-
sted end bopælskommunens, betaler bopælskommunen til den kommune el-
ler region, hvis behandlingssted er valgt, eller til det valgte behandlingssted,
såfremt det er privat, et beløb, som svarer til den takst, der betales af kom-
muner, som har indgået aftale om tilvejebringelse af tilbud om behandling
for alkoholmisbrug, jf. det foreslåede § 141, stk. 2, med den kommune eller
region, hvis behandlingssted er valgt, eller med det valgte private behand-
lingssted. Såfremt en kommune, hvis behandlingssted er valgt, ikke har fast-
sat en takst, fastsætter kommunen en pris, som bopælskommunen skal be-
tale. Prisen skal svare til kommunens faktiske udgifter ved at levere behand-
lingen.
Med den foreslåede indsættelse af § 252, stk. 2, fastsættes regler om
bopælskommunens betaling i de tilfælde, hvor personer, som modtager am-
bulant behandling for alkoholmisbrug, jf. det foreslåede § 141, stk. 6, væl-
ger at blive behandlet på et andet offentligt eller privat behandlingssted end
et behandlingssted i bopælskommunen eller et behandlingssted, som
bopælskommunen har indgået aftale med, jf. det foreslåede § 141, stk. 2.
Det betyder, at bopælskommunen til den kommune eller region, hvis be-
handlingssted er valgt, eller til det valgte behandlingssted, såfremt det er pri-
vat, betaler et beløb, som svarer til den takst, der betales af kommuner, som
har indgået aftale om tilvejebringelse af behandling for alkoholmisbrug, jf.
det foreslåede § 141, stk. 2. Prisen bør fremgå af den indgåede aftale. Så-
fremt der ikke er fastsat en takst, skal prisen svare til kommunens faktiske
udgifter ved at levere behandlingen.
Det foreslås, at der indsættes et stk. 3, hvoraf det fremgår, at for personer,
som er visiteret til dagbehandling for alkoholmisbrug, jf. det foreslåede §
141, stk. 7, og som vælger at blive behandlet på et andet offentligt eller pri-
62
62
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0063.png
UDKAST
vat behandlingssted end det, hvortil bopælskommunen har visiteret, betaler
bopælskommunen til den kommune eller region, hvis behandlingssted er
valgt, eller til det valgte behandlingssted, såfremt det er privat, et beløb, som
svarer til den takst, der betales af kommuner, som har indgået aftale om til-
vejebringelse af tilbud om behandling for alkoholmisbrug, jf. det foreslåede
§ 141, stk. 2, med den kommune eller region, hvis behandlingssted er valgt,
eller med det valgte private behandlingssted. Såfremt en kommune, hvis be-
handlingssted er valgt, ikke har fastsat en takst, fastsætter kommunen en
pris, som bopælskommunen skal betale. Prisen skal svare til kommunens
faktiske udgifter ved at levere behandlingen.
Med den foreslåede stk. 3, fastsættes regler om bopælskommunens betaling
i de tilfælde, hvor personer, som er visiteret til dagbehandling for alkohol-
misbrug, jf. det foreslåede § 141, stk. 7, vælger at blive behandlet på et an-
det offentligt eller privat behandlingssted end det, hvortil bopælskommunen
har visiteres.
Det betyder, at bopælskommunen til den kommune eller region, hvis be-
handlingssted er valgt, eller til det valgte behandlingssted, såfremt det er
valgt, betaler et beløb, som svarer til den takst, der betales af kommuner,
som har indgået aftale om tilvejebringelse af tilbud om behandling for alko-
holmisbrug, jf. det foreslåede § 141, stk. 2, med den kommune eller region,
hvis behandlingssted er valgt, eller med det valgte behandlingssted. Prisen
bør fremgå af den indgåede aftale. Såfremt der ikke er fastsat en takst, skal
prisen svare til kommunens faktiske udgifter ved at levere behandlingen.
Det er en forudsætning for bopælskommunens betalingsforpligtelse i til-
fælde, hvor personer, som er visiteres til dagbehandling for alkoholbehand-
ling, jf. det foreslåede § 141, stk. 7, vælger at blive behandlet på et andet of-
fentligt eller privat behandlingssted end det, hvortil bopælskommunen har
visiteres, at det valgte behandlingssted er inden for rammer af bopælskom-
munens visitation. Det betyder f.eks., at det valgte behandlingssted intensi-
tet skal være tilsvarende det behandlingssted, som bopælskommunen har vi-
siteret borgeren til.
Det foreslås, at der indsættes et stk. 4, hvoraf det fremgår, at for personer,
som er visiteret til døgnbehandling for alkoholmisbrug, jf. det foreslåede §
141, stk. 8, og som vælger at blive behandlet på et andet offentligt eller pri-
vat behandlingssted end det, hvortil bopælskommunen har visiteret, betaler
bopælskommunen til den kommune eller region, hvis behandlingssted er
valgt, eller til det valgte behandlingssted, såfremt det er privat, et beløb, som
svarer til den takst, der betales af kommuner, som har indgået aftale om til-
63
63
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0064.png
UDKAST
vejebringelse af tilbud om behandling for alkoholmisbrug, jf. det foreslåede
§ 141, stk. 2, med den kommune eller region, hvis behandlingssted er valgt,
eller med det valgte private behandlingssted. Såfremt en kommune, hvis be-
handlingssted er valgt, ikke har fastsat en takst, fastsætter kommunen en
pris, som bopælskommunen skal betale. Prisen skal svare til kommunens
faktiske udgifter ved at levere behandlingen.
Med den foreslåede stk. 4, fastsættes regler om bopælskommunens betaling
i de tilfælde, hvor personer, som er visiteret til dagbehandling for alkohol-
misbrug, jf. det foreslåede § 141, stk. 8, vælger at blive behandlet på et an-
det offentligt eller privat behandlingssted end det, hvortil bopælskommunen
har visiteres.
Det betyder, at bopælskommunen til den kommune eller region, hvis be-
handlingssted er valgt, eller til det valgte behandlingssted, såfremt det er
valgt, betaler et beløb, som svarer til den takst, der betales af kommuner,
som har indgået aftale om tilvejebringelse af tilbud om behandling for alko-
holmisbrug, jf. det foreslåede § 142, stk. 2, med den kommune eller region,
hvis behandlingssted er valgt, eller med det valgte behandlingssted. Prisen
bør fremgå af den indgåede aftale. Såfremt der ikke er fastsat en takst, skal
prisen svare til kommunens faktiske udgifter ved at levere behandlingen.
Det er en forudsætning for bopælskommunens betalingsforpligtelse i til-
fælde, hvor personer, som er visiteres til døgnbehandling for alkoholbe-
handling, jf. det foreslåede § 141, stk. 8, vælger at blive behandlet på et an-
det offentligt eller privat behandlingssted end det, hvortil bopælskommunen
har visiteres, at det valgte behandlingssted er inden for rammer af
bopælskommunens visitation. Det betyder f.eks., at det valgte behandlings-
sted intensitet skal være tilsvarende det behandlingssted, som bopælskom-
munen har visiteret borgeren til.
Formålet med indsættelsen af stk. 2-4 i sundhedslovens § 252 er at fjerne
den tvivl, der måtte være for bopælskommunen, i et tilfælde hvor en borger
vælger at modtage behandling for alkoholmisbrug på et behandlingssted i
en anden kommune eller region, eller på et privat behandlingssted, som
bopælskommunen ikke har indgået aftale med, samtidig med at der skabes
øget gennemsigtighed med taksterne på området.
Indsættelsen af sundhedslovens § 252, stk. 2-4, og forventningen om, at
kommunen og det private behandlingssted i de indgåede skriftlige aftaler ta-
ger stilling til takstbetaling, vil forbedre kommunernes mulighed for at bud-
gettere og lave en samlet plan for indsatsen, ligesom det afhjælper kommu-
64
64
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0065.png
UDKAST
nernes behov for økonomisk styring af området. Der henvises i øvrigt til pkt.
3.1.2.2.3. og 3.1.3.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger og be-
mærkningerne til § 1, nr. 2, oven for.
Til nr. 15.
Det foreslås, at der indsættes et
stk. 7,
hvorefter bopælskommunen har ret
til mellemkommunal refusion for udgifter til behandling for alkoholmisbrug
efter § 141 samt lægesamtaler og lægelig stofmisbrugsbehandling efter §
142 til personer, der som følge af en afgørelse truffet af en anden kommune
eller anden offentlig myndighed i medfør af lov om social service, har bopæl
i kommunen. Refusionen skal svare til kommunens faktiske udgifter ved at
levere behandlingen.
Efter den foreslåede bestemmelse vil den kommune, som er bopælskom-
mune for borgere – som efter afgørelse fra en anden kommune eller anden
offentlig myndighed truffet i medfør af lov om social service har fået bopæl
i kommunen – kunne få refusion for de udgifter, som kommunen afholder
til behandling for alkoholmisbrug, lægesamtaler og lægelig stofmisbrugsbe-
handling til borgeren.
Refusionen skal svare til kommunens faktiske udgifter ved at levere behand-
lingen. De faktiske udgifter omfatter en forholdsmæssig andel af fællesud-
gifter og udgifter til ledelse og administration, der er en følge af driften af
sundhedstilbuddet.
Den foreslåede ordning vil kun gælde i tilfælde, hvor borgerens handlekom-
mune, en tidligere handlekommune eller anden offentlig myndighed har vi-
siteret borgeren i henhold til lov om social service til et tilbud i anden kom-
mune, hvor borgeren får bopæl.
Ved anden offentlig myndighed forstås f.eks. regioner eller retsvæsenet,
som har kompetence til at træffe afgørelse om borgerens bopæl.
Bestemmelsen af hvem der er borgerens handlekommune, en tidligere hand-
lekommune eller anden offentlig myndighed, som har visiteret borgeren til
et tilbud i henhold til lov om social service i en anden kommune, og som
dermed har medvirket til, at borgeren får bopæl i bopælskommunen, følger
af de generelle regler fastlagt i § 9 i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 16.
65
65
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0066.png
UDKAST
Det fremgår af sundhedsloven § 261, at opholdskommunen afholder udgif-
ten til befordringsgodtgørelse efter § 170.
Det foreslås, at der indsættes et
stk. 2,
hvorefter opholdskommunen har ret
til mellemkommunal refusion for udgifter til befordringsgodtgørelse efter §
170 til personer, der som følge af en afgørelse truffet af en anden kommune
eller anden offentlig myndighed i medfør af lov om social service, har op-
hold i kommunen. Refusionen skal svare til opholdskommunens faktiske
udgifter for ydelsen.
Efter den foreslåede bestemmelse vil den kommune, som er opholdskom-
mune for borgere – som efter afgørelse fra en anden kommune eller anden
offentlig myndighed truffet i medfør af lov om social service har fået op-
hold i kommunen – kunne få refusion for de udgifter, som kommunen af-
holder til befordringsgodtgørelse til borgeren.
Refusionen skal svare til kommunens faktiske udgifter ved at levere ydel-
sen. De faktiske udgifter omfatter en forholdsmæssig andel af fællesudgif-
ter og udgifter til ledelse og administration, der er en følge af driften af sund-
hedstilbuddet.
Den foreslåede ordning vil kun gælde i tilfælde, hvor borgerens handlekom-
mune, en tidligere handlekommune eller anden offentlig myndighed har vi-
siteret borgeren i henhold til lov om social service til et tilbud i anden kom-
mune hvor borgeren får ophold.
Ved anden offentlig myndighed forstås f.eks. regioner eller retsvæsenet,
som har kompetence til at træffe afgørelse om borgerens bopæl.
Bestemmelsen af, hvem der er borgerens handlekommune, en tidligere
handlekommune eller anden offentlig myndighed, som har visiteret borge-
ren til et tilbud i henhold til lov om social service i en anden kommune, og
som dermed har medvirket til, at borgeren får ophold i opholdskommunen,
følger af de generelle regler fastlagt i § 9 i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 17.
Det fremgår af sundhedsloven § 263, at bopælskommunen afholder udgif-
ter til befordring i forbindelse med genoptræning efter § 140 og § 168, stk.
1.
66
66
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0067.png
UDKAST
Det foreslås, at der indsættes et
stk. 2,
hvorefter bopælskommunen har ret
til mellemkommunal refusion for udgifter til befordring i forbindelse med
genoptræning efter § 140 og § 168, stk. 1 til personer, der som følge af en
afgørelse truffet af en anden kommune eller anden offentlig myndighed i
medfør af lov om social service, har bopæl i kommunen. Refusionen skal
svare til bopælskommunens faktiske udgifter ved at levere ydelsen.
Efter den foreslåede bestemmelse vil den kommune, som er bopælskom-
mune for borgere – som efter afgørelse fra en anden kommune eller anden
offentlig myndighed truffet i medfør af lov om social service har fået bopæl
i kommunen – kunne få refusion for de udgifter, som kommunen afholder
til befordring i forbindelse med genoptræning til borgeren.
Refusionen skal svare til kommunens faktiske udgifter ved at levere ydel-
sen. De faktiske udgifter omfatter en forholdsmæssig andel af fællesudgif-
ter og udgifter til ledelse og administration, der er en følge af driften af sund-
hedstilbuddet.
Den foreslåede ordning vil kun gælde i tilfælde, hvor borgerens handlekom-
mune, en tidligere handlekommune eller anden offentlig myndighed har vi-
siteret borgeren i henhold til lov om social service til et tilbud i anden kom-
mune, hvor borgeren får bopæl.
Ved anden offentlig myndighed forstås f.eks. regioner eller retsvæsenet,
som har kompetence til at træffe afgørelse om borgerens bopæl.
Bestemmelsen af hvem der er borgerens handlekommune, en tidligere hand-
lekommune eller anden offentlig myndighed, som har visiteret borgeren til
et tilbud i henhold til lov om social service i en anden kommune, og som
dermed har medvirket til, at borgeren får bopæl i bopælskommunen, følger
af de generelle regler fastlagt i § 9 i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1.
Efter § 174, stk. 1, i serviceloven fastsætter den kommunale, regionale eller
private leverandør vejledende takster for ydelser og tilbud efter denne lov,
jf. dog stk. 3. Efter § 174, stk. 1, 2. pkt. fastsættes taksterne på baggrund af
67
67
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0068.png
UDKAST
samtlige budgetterede, direkte og indirekte langsigtede omkostninger ved
levering af ydelsen eller drift af tilbuddet.
Det fremgår videre af den gældende bestemmelse i § 174, stk. 3, i service-
loven, at social- og indenrigsministeren fastsætter regler om takstberegnin-
gen, herunder om grundlaget for beregningen, om hvilke ydelser og tilbud
efter loven der er omfattet af stk. 1, og om, hvornår stk. 1 kan fraviges.
Bemyndigelsen er senest udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1017 af 19. au-
gust 2017 om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social ser-
vice samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner (her-
efter finansieringsbekendtgørelsen).
Den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 174, stk. 3, er afgrænset til at
omfatte hvilke ydelser og tilbud efter serviceloven, der kan indgå i takstfast-
sættelsen. Der er ikke efter gældende ret hjemmel til, at udgifter til visse for-
mer for sundhedsfaglig behandling, der ydes som led i opholdet på tilbud
efter serviceloven, kan indgå i beregningen af taksterne for tilbuddet.
Det foreslås, at ”efter loven” udgår af servicelovens § 174, stk. 3. Den fore-
slåede ændring vil betyde, at det ikke alene er ydelser og tilbud efter servi-
celoven, der efter bestemmelsen kan fastsættes regler om. Ændringen vil så-
ledes medføre, at der også efter bemyndigelsen vil kunne fastsættes regler
om, at udgifter til andre ydelser end ydelser efter serviceloven, kan eller skal
indregnes i taksterne for tilbud efter serviceloven.
Herved sikres det, at det bliver muligt at fastsætte regler, der skal hindre den
uhensigtsmæssige konsekvens, at kommuner, der opretter et specialiseret
tilbud efter serviceloven inden for kommunegrænsen, belastes uforholds-
mæssigt økonomisk ved at have betalingsforpligtelsen for sundhedsydelser
for borgere visiteret til tilbuddet af en anden kommune.
Den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet ved fastsættelse af regler
om, at omkostninger til visse former for sundhedsfaglig behandling, der
ydes af tilbuddet til borgere som led i opholdet på tilbuddet, skal indregnes
i taksten for tilbuddet efter servicelovens § 174, stk. 1.
Sundhedsfaglig behandling skal forstås i overensstemmelse med sundheds-
lovens § 5 og omfatter undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling,
fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og
sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient.
68
68
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0069.png
UDKAST
Der vil ikke efter bemyndigelsen kunne fastsættes regler om, at udgifter til
kommunale sundhedsydelser (behandlinger), der ydes efter sundhedsloven
§§ 124, 125, 127, 129, 131, 133, 135, 138, 140, 140 a, 141 og 142 (forebyg-
gende sundhedsydelser til børn og unge, kommunal tandpleje, hjemmesy-
gepleje, genoptræning, fysioterapi, alkoholbehandling samt lægelig stofmis-
brugsbehandling) kan indregnes i taksterne for tilbud efter serviceloven.
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af § 5, stk. 3, i lov om socialtilsyn, at socialtilsynets godken-
delse efter stk. 1 er en betingelse for, at kommunalbestyrelsen kan tilveje-
bringe tilbud om alkoholbehandling på behandlingssteder, som er nævnt i §
4, stk. 1, nr. 4, jf. § 141, stk. 6, i sundhedsloven.
Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at det fremgår § 5,
stk. 3,
at so-
cialtilsynets godkendelse efter stk. 1 er en betingelse for, at kommunalbe-
styrelsen kan tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling på behandlingsste-
der, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 4, jf. § 141, stk. 2, i sundhedsloven.
Det foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede affattelse af
sundhedslovens § 141, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 2
Det fremgår af § 7, stk. 2, nr. 4, i lov om socialtilsyn, at socialtilsynet skal
ved varetagelsen af tilsynsopgaven indhente relevant information, herunder
indhente oplysninger om tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1, fra de kom-
muner, som har visiteret borgere til behandlingsstedet i henhold til sund-
hedslovens § 141, stk. 1.
Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at det fremgår af § 7,
stk. 2, nr.
4,
at socialtilsynet skal ved varetagelsen af tilsynsopgaven indhente relevant
information, herunder indhente oplysninger om tilbud, som er nævnt i § 4,
stk. 1, nr. 1, fra de kommuner, hvis borgere modtager behandling for alko-
holmisbrug på behandlingsstedet.
Det foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede affattelse af
sundhedslovens § 141, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 3
69
69
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0070.png
UDKAST
Det fremgår af § 10, stk. 2, i lov om socialtilsyn, at bliver socialtilsynet op-
mærksomt på bekymrende forhold på et behandlingssted, som er nævnt i §
4, stk. 1, nr. 4, skal socialtilsynet underrette de kommuner, som har visite-
ret borgere til behandlingsstedet i henhold til sundhedslovens § 141, stk. 1.
Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at det fremgår af § 10,
stk. 2,
at bliver socialtilsynet opmærksomt på bekymrende forhold på et behand-
lingssted, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 4, skal socialtilsynet underrette de
kommuner, hvis borgere modtager behandling for alkoholmisbrug på be-
handlingsstedet.
Det foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede affattelse af
sundhedslovens § 141, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 4
Det fremgår af § 12, stk. 2, nr. 3, i lov om socialtilsyn, at tilbud, der er god-
kendt efter § 5, skal efter anmodning give socialtilsynet oplysninger om,
hvilke kommuner der i henhold til sundhedslovens § 141, stk. 1, har visite-
ret borgere til behandlingsstedet.
Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at det fremgår af § 12,
stk. 2,
nr. 3,
at tilbud, der er godkendt efter § 5, skal efter anmodning give social-
tilsynet oplysninger om, hvilke kommuner, der har borgere, som modtager
behandling på behandlingsstedet.
Det foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede affattelse af
sundhedslovens § 141, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Til § 4
Til nr. 1
Det fremgår af psykiatrilovens § 4 a, at bestemmelserne i § 9, stk. 2, § 10,
stk. 1, § 10 a, stk. 1, 1. pkt., § 11, § 12, stk. 4, § 13, stk. 2, 1. pkt., § 15, stk.
1 og 2, § 18 g, § 19 a, stk. 1, 2, 6 og 7, og § 21, stk. 2, er ikke til hinder for,
at en beslutning i overlægens fravær træffes af en anden læge. I sådanne til-
fælde skal overlægen efterfølgende snarest tage stilling til beslutningen.
Det foreslås, at der henvises til hele § 15 i stedet for til § 15, stk. 1 og 2. Det
betyder, at beslutning om tvangsfiksering, samt beslutning om anvendelse
af hånd- eller fodremme træffes af overlægen, efter at denne har tilset pa-
70
70
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0071.png
UDKAST
tienten, men at beslutningen kan træffes af en anden læge i overlægens fra-
vær.
Det betyder endvidere, at i et tilfælde som nævnt i § 14, stk. 2, nr. 1, hvor
det af hensyn til patientens egen eller andres sikkerhed ville være uforsvar-
ligt at afvente overlægens tilsyn, kan sygeplejepersonalet på egen hånd be-
slutte at fiksere den pågældende med bælte, og så skal overlægen da straks
tilkaldes og træffe afgørelse vedrørende anvendelsen af tvangsfiksering med
bælte. I overlægens fravær vil den efterfølgende afgørelse kunne træffes af
en anden læge.
I begge tilfælde gælder, at i sådanne tilfælde skal overlægen efterfølgende
snarest tage stilling til beslutningen.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring til § 15
i lovforslagets § 4, nr. 2 og 3.
Til nr. 2.
Det fremgår af § 15, stk. 1, at beslutning om tvangsfiksering træffes af over-
lægen, efter at denne har tilset patienten. Det fremgår af stk. 2, at beslutning
om, at der foruden bælte skal anvendes hånd- eller fodremme, skal dog træf-
fes af overlægen.
Det foreslås, at stk. 1 og 2 ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt
stk. 1,
hvorefter beslutning om tvangsfiksering og om, at der foruden bælte skal
anvendes hånd- eller fodremme, træffes af overlægen, efter at denne har til-
set patienten.
Frem til 2015 tilhørte beslutningskompetencen for iværksættelse af tvangs-
fiksering en læge, mens overlægen havde beslutningskompetencen i forhold
til brug af hånd- og fodremme. Ved lov nr. 579 af 4. maj 2015 blev overlæ-
gen ligeledes tildelt beslutningskompetencen for iværksættelse af tvangsfik-
sering. Det betød således, at beslutning om iværksættelse af tvangsfiksering
og anvendelse af midler ud over bælte tilhører overlægen, ligesom beslut-
ning om iværksættelse skal ske, efter at overlægen har tilset patienten. Ad-
skillelsen mellem kompetence til iværksættelse af tvangsfiksering og anven-
delse af midler ud over bælte er derfor ikke længere nødvendig.
Til nr. 3.
Det fremgår af § 15, stk. 3, at ville det i et tilfælde som nævnt i § 14, stk. 2,
nr. 1, af hensyn til patientens egen eller andres sikkerhed være uforsvarligt
71
71
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0072.png
UDKAST
at afvente lægens tilsyn, kan sygeplejepersonalet på egen hånd beslutte at
fiksere den pågældende med bælte. Lægen skal da straks tilkaldes og træffe
afgørelse vedrørende anvendelsen af tvangsfiksering med bælte.
Det foreslår, at § 15, stk. 3 1. pkt., som bliver til stk. 2, som følge af den
foreslåede ændring i lovforslagets § 4, stk. 2, ændres således at det fremgår,
at det skal være uforsvarligt at afvente overlægens tilsyn, ligesom overlæ-
gen straks skal tilkaldes og træffe afgørelse vedrørende anvendelsen af
tvangsfiksering med bælte.
Overlægen har ansvaret for iværksættelse af tvangsfiksering og anvendelse
af midler ud over bælte, jf. § 15, stk. 1 og 2, som foreslået ændret i lovfor-
slagets § 4, nr. 2. Overlægens ansvar kan ikke delegeres, selvom beslutnin-
gen i overlægens fravær kan træffes af en anden læge, jf. § 4 a.
I situationer, hvor en læge har besluttet at iværksætte tvangsfiksering i over-
lægens fravær, jf. psykiatrilovens § 4 a og § 15, stk. 1, vil overlægen efter-
følgende skulle tilse patienten og tage stilling til beslutning herom. Det
samme gør sig gældende i tilfælde, hvor sygeplejepersonalet har iværksat
tvangsfiksering med bælte, jf. psykiatrilovens § 15, stk. 3.
Der er således tale om en fejl som følge af lovændringen i 2015, da hensig-
ten netop var, at ansvaret for iværksættelse af tvangsfiksering skulle overgå
til overlægen.
Til nr. 4.
Det fremgår af psykiatrilovens § 18 c, stk. 6, 3. pkt., at rådet afgiver sin vur-
dering hurtigst muligt, dog senest 14 hverdage efter at Sundhedsstyrelsen
har modtaget ansøgningen fra Sikringsafdelingen.
Det fremgår af psykiatrilovens § 21 a, stk. 1, at overlægen har ansvaret for,
at en tvangsfiksering, der udstrækkes i længere tid end 30 dage, indberettes
til Sundhedsstyrelsen.
Indtil den 8. oktober 2015 varetog Sundhedsstyrelsen en række opgaver med
tilknytning til anvendelse af tvang i psykiatrien. Sundheds- og Ældremini-
steren oprettede den 8. oktober 2015 Styrelsen for Patientsikkerhed og flyt-
tede i den forbindelse en række opgaver, der tidligere blev varetaget af
Sundhedsstyrelsen, til Styrelsen for Patientsikkerhed. Dette er ved en fejl
enkelte steder ikke blevet ændret i psykiatriloven.
72
72
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0073.png
UDKAST
Det foreslås i psykiatrilovens § 18 c,
stk. 6, 3. pkt.,
og i § 21 a,
stk. 1,
at
ændre Sundhedsstyrelsen til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Det betyder, at rådet efter psykiatrilovens § 18 c, stk. 6, 3. pkt., afgiver sin
vurdering hurtigst muligt, dog senest 14 hverdage efter, at Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed har modtaget ansøgningen fra Sikringsafdelingen. Det bety-
der endvidere, at overlægen efter psykiatrilovens § 21 a, stk. 1, har ansvaret
for, at en tvangsfiksering, der udstrækkes i længere tid end 30 dage, indbe-
rettes til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Formålet med ændringerne er alene at opdatere loven, da opgaverne i prak-
sis ikke længere varetages af Sundhedsstyrelsen, men i stedet af Styrelsen
for Patientsikkerhed.
Til nr. 5
Det fremgår af psykiatrilovens § 38 a, stk. 3, at Det Psykiatriske Ankenævn
sekretariatsbetjenes af Patientombuddet, jf. § 11 i lov om klage- og erstat-
ningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
Det foreslås at ændre psykiatrilovens § 38 a,
stk. 3,
således at Det Psykiatri-
ske Ankenævn sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Patientklager, jf. § 11 i
lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
Patientombuddet blev den 8. oktober 2015 nedlagt. De opgaver, som Patien-
tombuddet varetog efter § 11 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet, varetages i dag af Styrelsen for Patientklager. Dette er
ved en fejl ikke blevet ændret i psykiatriloven.
Formålet med ændringen er således at opdatere loven, da sekretariatsbetje-
ningen af Det Psykiatriske Ankenævn er overgået til Styrelsen for Patient-
klager.
Til nr. 6
Det følger af psykiatrilovens § 40, stk. 3, at bestemmelserne i loven tilsva-
rende finder anvendelse på personer, der anbringes på Sikringsafdelingen
efter § 40, stk. 1. Dette gælder dog ikke §§ 5-11 og 13 og 21, stk. 2, og be-
stemmelserne i kapitel 10 om klageadgang og domstolsprøvelse med hen-
syn til afgørelser om tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse og tilbage-
førsel.
73
73
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0074.png
UDKAST
Efter psykiatrilovens § 13 kan en person under nærmere angivne betingel-
ser undergives tvangsbehandling for en legemlig lidelse.
Det foreslås, at i § 40,
stk. 3, 2. pkt.,
udgår »og 13«. Det betyder, at psykia-
trilovens § 13 fremadrettet vil finde tilsvarende anvendelse på personer, der
anbringes på Sikringsafdelingen.
Baggrunden for ændringen er, at § 13 ved en fejl blev tilføjet § 40, stk. 3, 2.
pkt., i forbindelse med opsætningen af det lovforslag, der dannede grundlag
for lov nr. 579 af 4. maj 2015 om ændring af lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien. Det har således aldrig været hensigten, at § 13 om tvangsbe-
handling for en legemlig lidelse ikke skulle finde tilsvarende anvendelse på
personer, der er anbragt på Sikringsafdelingen, og § 13 er af den årsag hel-
ler ikke nævnt i bemærkningerne til § 40, stk. 3, 2. pkt., jf. Folketingstidende
2014-2015, A, L 137 som fremsat, side 30.
Til nr. 7
Det fremgår af psykiatrilovens § 47, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft
for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grøn-
landske forhold tilsiger.
I overensstemmelse med hjemmestyrelovens § 5 overtog det grønlandske
hjemmestyre ved lov nr. 369 af 6. juni 1991 om sundhedsvæsenet i Grøn-
land pr. 1. januar 1992 ansvaret for det grønlandske sundhedsvæsen. I over-
ensstemmelse med hjemmestyrelovens § 7, jf. § 5, overtog det grønlandske
hjemmestyre ved lov nr. 1406 af 27. december 2008 om ændring af sund-
hedsvæsenet i Grønland endvidere ansvaret for sagsområdet tvang i psykia-
trien. pr. 1. januar 2009. Grønlands Selvstyre kundgjorde den 3. december
2012 Inatsisartutlov nr. 24 af 3. december 2012 om frihedsberøvelse og an-
den tvang i psykiatrien.
Det betyder, at psykiatriloven ikke gælder for og heller ikke kan sættes i
kraft for Grønland. Dette er imidlertid aldrig blevet ændret i psykiatrilovens
territorialbestemmelse.
Det følger af lov nr. 137 af 23. marts 1948 om Færøernes hjemmestyre § 2,
at områderne på liste A principielt kan anses som færøske særanliggender.
Det færøske hjemmestyre kan således bestemme, at disse sager og sagsom-
råder skal overgå til hjemmestyret efter begæring fra Lagtinget eller rege-
ringen.
74
74
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0075.png
UDKAST
Sundhedsvæsenet, herunder sindssygevæsenet fremgår af hjemmestyre-
lovens liste A. Sindssygevæsenet – nu omtalt som psykiatrien – er dog fort-
sat et fællesanliggende, idet hjemmestyret i medfør af hjemmestyrelovens §
9 henhold til rammelove vedtaget af Folketinget har overtaget den lovgi-
vende og administrativ myndighed på områderne med bloktilskud.
Det foreslås derfor at ændre psykiatrilovens
§ 47,
således at det fremgår, at
loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anord-
ning sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold
tilsiger.
Det betyder, at psykiatriloven i overensstemmelse med lov om det grønland-
ske sundhedsvæsen ikke gælder for Grønland og heller ikke kan sættes i
kraft for Grønland.
Det betyder endvidere, at psykiatriloven i overensstemmelse med den færø-
ske hjemmestyrelov ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne
med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Til § 5
Til nr. 1
Indtil den 8. oktober 2015 varetog Sundhedsstyrelsen en række opgaver med
tilknytning til anvendelse af tvang i psykiatrien. Sundheds- og Ældremini-
steren oprettede den 8. oktober 2015 Styrelsen for Patientsikkerhed og flyt-
tede i den forbindelse en række opgaver, der tidligere blev varetaget af
Sundhedsstyrelsen, til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Ved § 7, nr. 2, i lov om ændring af sundhedsloven, lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre
love (Styrelsen for Patientsikkerheds fremtidige tilsyn m.v.) ændrede man i
psykiatrilovens § 18 c, stk. 4, 1. pkt., to steder i § 18 c, stk. 4, 2. og 4. pkt.,
i § 18 c, stk. 4, 5. pkt., stk. 5, 1., 3. og 4. pkt., og stk. 8 og 9, og § 21 a, stk.
2, »Sundhedsstyrelsen« til »Styrelsen for Patientsikkerhed«.
Ved en fejl fremgår det ikke tydeligt, at ændringen skal foretages to steder i
psykiatrilovens § 18 c, stk. 9.
Det foreslås derfor at ændre § 7,
nr. 2,
således det fremgår, at i § 18 c, stk.
4, 1. pkt., to steder i § 18 c, stk. 4, 2. og 4. pkt., § 18 c, stk. 4, 5. pkt., stk. 5,
75
75
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0076.png
UDKAST
1., 3. og 4. pkt., stk. 8, to steder i § 18 c, stk. 9, og § 21 a, stk. 2, ændres
»Sundhedsstyrelsen« til »Styrelsen for Patientsikkerhed«.
Der er alene tale om en lovteknisk præcisering.
Til nr. 2
Indtil den 8. oktober 2015 varetog Sundhedsstyrelsen en række opgaver med
tilknytning til anvendelse af tvang i psykiatrien. Sundheds- og Ældremini-
steren oprettede den 8. oktober 2015 Styrelsen for Patientsikkerhed og flyt-
tede i den forbindelse en række opgaver, der tidligere blev varetaget af
Sundhedsstyrelsen, til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Ved § 7, nr. 3, i lov om ændring af sundhedsloven, lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre
love (Styrelsen for Patientsikkerheds fremtidige tilsyn m.v.) ændrede man
i psykiatrilovens § 18 c, stk. 4, 2. pkt. og § 18 c, stk. 5, 4. pkt., »Sundheds-
styrelsens« til »Styrelsen for Patientsikkerheds«.
Det er en fejl, at »Sundhedsstyrelsens« ændres til »Styrelsen for Patientsik-
kerheds« i § 18 c, stk. 4, 2. pkt., idet »Sundhedsstyrelsens« ikke fremgår af
bestemmelsens 2. pkt., men i stedet af § 18 c, stk. 4, 3. pkt.
Det fremgår af psykiatrilovens § 18 c, stk. 4, 3. pkt., at Sundhedsstyrelsens
afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Det foreslås, at § 7,
nr. 3,
ændres, således at psykiatrilovens »§ 18 c, stk. 4,
2. pkt.« ændres til »§ 18 c, stk. 4, 3. pkt.«. Det betyder, at det – som det også
fungerer i praksis i dag – er Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse, der
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Til nr. 3
Det fremgår af § 9, stk. 1, i lov om ændring af sundhedsloven, lov om au-
torisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og for-
skellige andre love (Styrelsen for Patientsikkerheds fremtidige tilsyn m.v.),
at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-4. Efter be-
stemmelsens stk. 3, kan lovens § 1, nr. 11-21 og 24-26, §§ 2, 3, 5 og 6 og §
7, nr. 1, ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne
med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
76
76
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0077.png
UDKAST
§ 7 vedrører psykiatriloven. Det er en fejl, at alene § 7, nr. 1, kan sættes i
kraft for Færøerne. Hele § 7 om ændringer i psykiatriloven skal kunne sæt-
tes i kraft for Færøerne.
Det foreslås derfor at ændre § 9,
stk. 3,
i lov om ændring af sundhedsloven,
lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
og forskellige andre love (Styrelsen for Patientsikkerheds fremtidige tilsyn
m.v.), således at lovens § 1, nr. 11-21 og 24-26, §§ 2, 3, 5, 6 og 7, ved kon-
gelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de æn-
dringer, som de færøske forhold tilsiger.
Det betyder, at ændringerne i psykiatrilovens §§ 18 c og 21 a, stk. 2, vil
kunne sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
§6
Til nr. 1
Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien m.v. og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sund-
hedsfaglig virksomhed (Udarbejdelse af koordinationsplaner og udskriv-
ningsaftaler og sikring af straksbehandling af akutte abstinenser hos perso-
ner med et stofmisbrug), at regler fastsat i medfør af § 13 a, stk. 2, i lov om
tvang i psykiatrien m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 29. september
2015, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i
medfør af § 13 a, stk. 3, i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. som
affattet ved lovens § 1.
Psykiatriloven hedder rettelig lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.
Der er tale om en fejl, der opstod i forbindelse med ændringsforslag om op-
deling af lovforslaget under folketingets behandling, at der i bestemmelsens
1. led står »lov om tvang i psykiatrien m.v.«.
Det foreslås på den baggrund i § 3,
stk. 2,
at ændre »lov om tvang i psykia-
trien m.v.« til »lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.«, således at
det fremgår, at regler fastsat i medfør af § 13 a, stk. 2, i lov om anvendelse
af tvang i psykiatrien m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 29. september
2015, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i
medfør af § 13 a, stk. 3, i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. som
affattet ved lovens § 1.
77
77
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0078.png
UDKAST
Ændringen er alene af lovteknisk karakter og har således ingen indholds-
mæssig betydning.
§7
Til nr. 1.
Strålebeskyttelsesloven implementerer dele af Rådets direktiv 2011/70/Eu-
ratom af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig
og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald, EU-
Tidende 2011, nr. L 199, side 48, dele af Rådets direktiv 2009/71/Euratom
af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare
sikkerhed, EU-Tidende 2009, nr. L 172, side 18, dele af Rådets direktiv
2014/87/Euratom af 8. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/71/Euratom
om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed, EU-
Tidende 2014, nr. L 219, side 42, dele af Rådets direktiv 2006/117/Euratom
af 20. november 2006 om overvågning af og kontrol med overførsel af ra-
dioaktivt affald og brugt nukleart brændsel, EU-Tidende 2006, nr. L 337,
side 21, og dele af Rådets direktiv 2013/51/Euratom af 22. oktober 2013 om
krav om beskyttelse af befolkningens sundhed med hensyn til radioaktive
stoffer i drikkevand, EU-tidende 2013, nr. L 296, side 12.
Der er imidlertid ved en fejl ikke blevet indsat en note herom i loven. Med
dette lovforslag foreslås det, at noten indsættes i loven, således at det frem-
går, at strålebeskyttelsesloven gennemfører dele af Drikkevandsdirektivet.
Affaldsdirektivet og Det reviderede direktiv om nukleare anlægs nukleare
sikkerhed.
Derfor foreslås det, at fodnoten til lovens titel affattes således, at det frem-
går, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets di-
rektiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæg-
gende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med
udsættelse for ioniserende stråling og om ophævelse af direktiv 89/618/Eu-
ratom, 90/641/Euratom, 96/29/Euratom, 97/43/Euratom og 2003/122/Eura-
tom, EU-Tidende 2014, nr. L 13, side 1, dele af Rådets direktiv 2011/70/Eu-
ratom af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig
og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald, EU-
Tidende 2011, nr. L 199, side 48, dele af Rådets direktiv 2009/71/Euratom
af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare
sikkerhed, EU-Tidende 2009, nr. L 172, side 18, dele af Rådets direktiv
2014/87/Euratom af 8. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/71/Euratom
om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed, EU-
78
78
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0079.png
UDKAST
Tidende 2014, nr. L 219, side 42, dele af Rådets direktiv 2006/117/Euratom
af 20. november 2006 om overvågning af og kontrol med overførsel af ra-
dioaktivt affald og brugt nukleart brændsel, EU-Tidende 2006, nr. L 337,
side 21, og dele af Rådets direktiv 2013/51/Euratom af 22. oktober 2013 om
krav om beskyttelse af befolkningens sundhed med hensyn til radioaktive
stoffer i drikkevand, EU-tidende 2013, nr. L 296, side 12.
§8
Bestemmelsen vedrører lovens ikrafttrædelsestidspunkt samt overgangsreg-
ler for private behandlingssteder for alkoholmisbrug.
Det foreslås med
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog
stk. 2.
Det foreslås med
stk. 2,
at lovens § 2 træder i kraft den 1. januar 2022.
Det betyder, at den foreslåede ændring i servicelovens § 174, stk. 3, om at
give social- og indenrigsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om
skabe hjemmel til, at udgifter til andre indsatser end indsatser efter service-
loven kan indgå i beregningen af taksterne for tilbud efter serviceloven først
træder i kraft den 1. januar 2022. Herved sikres det, at kommunerne har tid
til at implementere de nye forpligtelser efter lovændringen.
Det foreslås med
stk. 3,
at private behandlingssteder for alkoholmisbrug,
som inden den 1. januar 2021 har indgået en ikke skriftlig aftale med kom-
munalbestyrelser om tilvejebringelse af tilbud om behandling for alkohol-
misbrug på vegne af kommunalbestyrelsen, senest den 1. januar 2022 skal
have indgået en skriftlig aftale herom for at kunne yde behandling for alko-
holmisbrug for offentlige midler, jf. sundhedslovens § 141, stk. 2, som af-
fattet ved denne lovs § 1, nr. 2.
Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at private behandlingssteder for
alkoholmisbrug, der ikke allerede har indgået en skriftlig aftale med en kom-
munalbestyrelse om tilvejebringelse af tilbud om behandling for alkohol-
misbrug på vegne af kommunalbestyrelsen, vil have mulighed for tidsmæs-
sigt at indrette sig på skriftlighedskravet. Da der for aftaler indgået efter den
1. januar 2016 allerede gælder et krav om en gyldig skriftlig aftale, henven-
der den foreslåede overgangsordning sig til private behandlingssteder, som
henholdsvis eksisterede og havde indgået ikke skriftlige aftaler med kom-
munalbestyrelser før den 1. januar 2016.
79
79
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0080.png
UDKAST
For disse behandlingssteder betyder den foreslåede overgangsordning, at så-
fremt en kommunalbestyrelse og et privat behandlingssted har indgået en
mundtlig aftale, skal denne senest den 1. januar 2022 være ændret til en
skriftlig aftale, hvis behandlingsstedet vil yde behandling for alkoholmis-
brug for offentlige midler efter sundhedslovens § 141. Det bemærkes, at der
ikke vil være noget til hinder for, at skriftlige aftaler indgås inden udløbet
af denne frist.
Det foreslås med stk.
4,
at private behandlingssteder for alkoholmisbrug se-
nest den 1. januar 2022 skal have indgået en skriftlig aftale med minimum
to kommunalbestyrelser om tilvejebringelse af tilbud om behandling for al-
koholmisbrug på vegne af kommunalbestyrelserne for at kunne yde behand-
ling for alkoholmisbrug for offentlige midler til personer, som har valgt at
blive behandlet på et andet privat behandlingssted end et, hvorpå
bopælskommunen har tilvejebragt tilbud om behandling for alkoholmis-
brug, jf. sundhedslovens § 141, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
2, eller som har valgt at blive behandlet på et andet offentligt eller privat be-
handlingssted end det, hvortil bopælskommunen har visiteret, jf. sundheds-
lovens § 141, stk. 6-8, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2.
Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at private behandlingssteder,
der har indrettet sig efter gældende ret og på baggrund af aftale med alene
én kommunalbestyrelse yder behandling for alkoholmisbrug for offentlige
midler, vil have mulighed for at tidsmæssigt at indrette sig på kravet om
skriftlig aftale med minimum to kommunalbestyrelser om tilvejebringelse
af tilbud om behandling for alkoholmisbrug på vegne af kommunalbestyrel-
serne for at kunne yde behandling for alkoholmisbrug for offentlige midler.
For disse behandlingssteder betyder den foreslåede overgangsordning, at
behandlingsstederne senest den 1. januar 2022 skal have indgået en skrift-
lige aftale med minimum to kommunalbestyrelser om tilvejebringelse af til-
bud om behandling for alkoholmisbrug på vegne af kommunalbestyrelserne
for at kunne yde behandling for alkoholmisbrug for offentlige midler til per-
soner, som har valgt at blive behandlet på et andet privat behandlingssted
end et, hvorpå bopælskommunen har tilvejebragt tilbud om behandling for
alkoholmisbrug, jf. sundhedslovens § 141, stk. 6, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 2, eller som har valgt at blive behandlet på et andet offentligt
eller privat behandlingssted end det, hvortil bopælskommunen har visiteret,
jf. sundhedslovens § 141, stk. 6-8, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2.
80
80
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0081.png
UDKAST
§9
Det fremgår af sundhedslovens § 278, stk. 1, at sundhedsloven ikke gælder
for Grønland og Færøerne, jf. dog stk. 2 og 3. Efter stk. 2 kan §§ 5 og 6,
kapitel 4-9, §§ 61-63, kapitel 36-38, kapitel 61, kapitel 66-68, og §§ 247-
250, 254, 259, 266-268, 272-274 og 276 ved kongelig anordning sættes helt
eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske
forhold tilsiger.
Ved L 369 af den 6. juni 1991 om sundhedsvæsenet i Grønland overtog
hjemmestyret sundhedsvæsenet pr. 1. januar 1992 i henhold til hjemmesty-
relovens § 5, hvorfor loven ikke kan sættes i kraft i Grønland.
Det fremgår af servicelovens § 196, stk. 1, at loven ikke gælder for Færø-
erne og Grønland.
Det fremgår af § 28 i lov om socialtilsyn, at loven ikke gælder for Færøerne
og Grønland.
Det fremgår af psykiatrilovens § 47, at loven ikke gælder for Grønland og
Færøerne, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft
for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grøn-
landske forhold til siger.
Det grønlandske hjemmestyre overtog ved lov nr. 369 af 6. juni 1991 om
sundhedsvæsenet i Grønland pr. 1. januar 1992 ansvaret for det grønlandske
sundhedsvæsen. I overensstemmelse med hjemmestyrelovens § 7, jf. § 5,
overtog det grønlandske hjemmestyre ved lov nr. 1406 af 27. december 2008
om ændring af sundhedsvæsenet i Grønland endvidere ansvaret for sagsom-
rådet tvang i psykiatrien. pr. 1. januar 2009. Grønlands Selvstyre kundgjorde
den 3. december 2012 Inatsisartutlov nr. 24 af 3. december 2012 om friheds-
berøvelse og anden tvang i psykiatrien.
Det betyder, at psykiatriloven ikke gælder for og heller ikke kan sættes i
kraft for Grønland. Det bemærkes, at psykiatrilovens § 47 ved lovforslagets
§ 4, nr. 4, foreslås ændret i overensstemmelse hermed. Færøerne har ikke
overtaget sagsområdet tvang i psykiatrien som et særanliggende. Det bety-
der, at psykiatriloven ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færø-
erne.
81
81
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0082.png
UDKAST
Det fremgår af strålebeskyttelseslovens § 28, at loven ikke gælder for Færø-
erne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i
kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Det foreslås i overensstemmelse med ovenstående, at loven ikke skal gælde
for Færøerne og Grønland, men at lovens § 1, nr. 3-6 og §§ 4-7 ved konge-
lig anordning kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
82
82
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0083.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
903 af 26. august 2019, som ændret bl.a.
ved lov nr. 504 af 1. maj 2019 og senest
ved lov nr. 1053 af 30. juni 2020, foreta-
ges følgende ændringer:
1.
Overskriften
til kapitel 40 affattes såle-
des:
»Kapitel 40
Offentligt finansieret behandling for alko-
holmisbrug«.
2.
§ 141
affattes således:
Ȥ
141.
Kommunalbestyrelsen tilbyder
vederlagsfri behandling til personer, som
ønsker at komme i behandling for alkohol-
misbrug.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan tilve-
jebringe tilbud om behandling for alkohol-
misbrug ved at etablere behandlingstilbud
på egne behandlingssteder eller ved indgå-
else af aftaler herom med andre kommu-
nalbestyrelser eller regionsråd, jf. stk. 3,
eller ved indgåelse af skriftlige aftaler
herom med private behandlingssteder. Be-
handlingsstederne skal være godkendt og
under driftsorienteret tilsyn af socialtilsy-
net, jf. stk. 4.
Stk. 3.
Regionsrådet stiller efter aftale
med de enkelte kommunalbestyrelser i re-
gionen behandlingspladser m.v. til rådig-
hed for kommunerne og yder faglig bi-
stand og rådgivning.
Stk. 4.
Socialtilsynet godkender og fø-
rer driftsorienteret tilsyn med alkoholbe-
handlingssteder, jf. § 4, stk. 1, nr. 4, i lov
om socialtilsyn. Socialtilsynet skal ved
godkendelse af og driftsorienteret tilsyn
med alkoholbehandlingssteder benytte sig
af den aktuelt bedste faglige viden om me-
toder og indsatser.
Stk. 5.
Rådgivning om og ambulant be-
handling for alkoholmisbrug skal ydes
Kapitel 40
Behandling for alkoholmisbrug
§ 141.
Kommunalbestyrelsen tilbyder ve-
derlagsfri behandling til alkoholmisbru-
gere.
Stk. 2.
Alkoholbehandling skal iværksæt-
tes senest 14 dage efter, at alkoholmisbru-
geren har henvendt sig til kommunen med
ønske om at komme i behandling.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan tilveje-
bringe tilbud om alkoholbehandling i hen-
hold til stk. 1 ved at etablere behandlings-
tilbud på egne institutioner eller ved ind-
gåelse af aftaler herom med andre kom-
munalbestyrelser, regionsråd, jf. stk. 4, el-
ler private institutioner.
Stk. 4.
Regionsrådet stiller efter aftale
med de enkelte kommunalbestyrelser i re-
gionen behandlingspladser m.v., jf. stk. 1,
til rådighed for kommunerne og yder fag-
lig bistand og rådgivning.
Stk. 5.
Socialtilsynet, jf. lov om socialtil-
syn, godkender og fører driftsorienteret
tilsyn med alkoholbehandlingssteder, jf.
stk. 3. Socialtilsynet skal ved godkendelse
af og driftsorienteret tilsyn med alkohol-
behandlingssteder benytte sig af den aktu-
elt bedste faglige viden om metoder og
indsatser.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen kan alene
tilvejebringe tilbud om alkoholbehand-
ling, jf. stk. 1 og 3, på alkoholbehand-
lingssteder, som er godkendt efter § 5 i
lov om socialtilsyn, jf. stk. 5. For behand-
lingssteder, som en kommunalbestyrelse
ikke selv har etableret, gælder endvidere,
at behandlingsstedet skal have en aftale
83
83
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0084.png
UDKAST
med minimum én kommune for at kunne
indgå i kommunalbestyrelsens tilbud om
alkoholbehandling.
Stk. 7.
Behandling og rådgivning til alko-
holmisbrugere skal ydes anonymt, hvis al-
koholmisbrugeren ønsker det.
Stk. 8.
Behandling på alkoholambulato-
rium er vederlagsfri, uanset hvor patien-
ten bor.
anonymt, hvis en person med alkoholmis-
brug ønsker det.
Stk. 6.
En person, som ønsker at
komme i behandling for alkoholmisbrug,
kan uden visitation fra bopælskommunen
vælge at modtage ambulant behandling
ved et behandlingssted, hvor kommunal-
bestyrelsen har tilvejebragt behandlingstil-
bud ved et andet offentligt behandlings-
sted, der er godkendt, eller et privat be-
handlingssted, der er godkendt, og som har
en skriftlig aftale med minimum to kom-
munalbestyrelser om at indgå i det kom-
munale tilbud om ambulant behandling for
alkoholmisbrug.
Stk. 7.
En person, som ønsker at
komme i behandling for alkoholmisbrug,
kan efter at være blevet visiteret af
bopælskommunen til dagbehandling
vælge at modtage dagbehandlingen ved et
andet offentligt behandlingssted, der er
godkendt, eller ved et privat behandlings-
sted, der er godkendt, og som har en skrift-
lig aftale med minimum to kommunalbe-
styrelser om at indgå i det kommunale til-
bud om dagbehandling for alkoholmis-
brug.
Stk. 8.
En person, som ønsker at
komme i behandling for alkoholmisbrug,
kan efter at være blevet visiteret af
bopælskommunen til døgnbehandling
vælge at modtage døgnbehandlingen ved
et andet offentligt behandlingssted, der er
godkendt, eller ved et privat behandlings-
sted, der er godkendt, og som har en skrift-
lig aftale med minimum to kommunalbe-
styrelser om at indgå i det kommunale til-
bud om døgnbehandling for alkoholmis-
brug.
Stk. 9.
Behandling for alkoholmisbrug
skal iværksættes senest 14 dage efter, at en
person, som ønsker at komme i behandling
for alkoholmisbrug, har valgt et behand-
lingssted, jf. stk. 6, eller har henvendt sig
til kommunen med et ønske om at komme
i behandling, jf. dog stk. 10.
Stk. 10.
Fristen i henhold til stk. 9 kan
fraviges, hvis personen efter stk. 6 vælger
at modtage behandling ved et andet be-
84
84
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0085.png
UDKAST
§ 141 b.
I forbindelse med tilbud om
støtte til alkoholmisbrugere i form af døg-
nophold efter § 141 skal kommunalbesty-
relsen tilbyde en gravid alkoholmisbruger
at indgå en kontrakt om behandling for al-
koholmisbrug med mulighed for tilbage-
holdelse efter denne bestemmelse og §§
141 c-141 e.
Stk. 2-5.
---
§ 141 b.
---
Stk. 2.
Inden en behandling omfattet af
stk. 1 indledes, skal kommunalbestyrelsen
indgå en skriftlig kontrakt med den
gravide alkoholmisbruger om behandling
med mulighed for tilbageholdelse.
Stk. 3.
---
Stk. 4.
En kontrakt om behandling med
mulighed for tilbageholdelse af den
gravide alkoholmisbruger skal indgås for
perioden frem til fødslen.
Stk. 5.
Den gravide alkoholmisbruger kan
opsige en kontrakt om behandling med
mulighed for tilbageholdelse, når betin-
gelserne for tilbageholdelse efter § 141 c
ikke er opfyldt.
§ 141 c.
Under en behandling omfattet af
§ 141 b kan tilbageholdelse ske, når der er
en begrundet formodning om, at den
gravide alkoholmisbruger vil afbryde den
aftalte behandling, og det vil være ufor-
handlingssted end et, hvor kommunalbe-
styrelsen har tilvejebragt tilbud om ambu-
lant behandling, jf. stk. 2. Fristen i henhold
til stk. 9 kan endvidere fraviges, hvis per-
sonen efter stk. 7 eller 8 vælger at modtage
behandling på et andet offentligt eller pri-
vat behandlingssted end det behandlings-
sted, hvortil bopælskommunen har visite-
ret den pågældende.
Stk. 11.
Et behandlingssted kan afvise
at modtage en person, som har valgt et an-
det behandlingssted, end personen er visi-
teret til. Et offentligt behandlingssted kan
dog kun afvise at modtage en person, som
har valgt behandlingsstedet, hvis det er be-
grundet i kapacitetsmæssige hensyn.
Stk. 12.
Sundheds- og ældreministeren
kan fastsætte nærmere regler om aftaler
mellem kommunalbestyrelser og private
behandlingssteder og om definitioner af
ambulant, dag- og døgnbehandling.«
3.
I
§ 141 b, stk. 1,
ændres »alkoholmisbru-
gere« til: »personer, som har et alkohol-
misbrug,«, og »alkoholmisbruger« ændres
til: », som har et alkoholmisbrug,«.
4.
I
§ 141 b, stk. 2, stk. 4 og stk. 5, tre ste-
der i § 141 c, § 141 d, stk. 2, 2. pkt., og stk.
4, 2. pkt., § 141 e, stk. 1 og 2, og § 141 f,
stk. 2,
ændres »alkoholmisbruger« til: »,
som har et alkoholmisbrug,«, og i
§ 141 d,
stk. 1,
ændres »alkoholmisbruger« til: »,
som har et alkoholmisbrug«.
85
85
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0086.png
UDKAST
svarligt ikke at tilbageholde den pågæl-
dende, fordi
1) den gravide alkoholmisbruger fremby-
der nærliggende fare for at skade fosteret,
2) ---
3) den gravide alkoholmisbruger fremby-
der nærliggende og væsentlig fare for sig
selv eller andre.
Stk. 2.
---
§ 141 d.
Afgørelse om tilbageholdelse
træffes af behandlingsinstitutionens leder
og skal snarest muligt meddeles den
gravide alkoholmisbruger.
Stk. 2.
Lederens afgørelse, jf. stk. 1, skal
straks forelægges for kommunen, som se-
nest 3 hverdage efter iværksættelsen af en
tilbageholdelse afgør, om tilbageholdel-
sen skal opretholdes, eller om den skal
ophøre, såfremt den ikke allerede er op-
hørt. Den gravide alkoholmisbruger skal
straks have meddelelse om kommunens
afgørelse, som skal være skriftlig.
Stk. 3.
---
Stk. 4.
Afgørelse om ophør af en tilbage-
holdelse træffes af behandlingsinstitutio-
nens leder og skal meddeles kommunen.
Den gravide alkoholmisbruger skal straks
have meddelelse om ophøret af tilbage-
holdelsen.
§ 141 e.
Kommunen skal efter anmodning
fra den gravide alkoholmisbruger ind-
bringe en afgørelse om tilbageholdelse for
retten efter reglerne i retsplejelovens kapi-
tel 43 a.
Stk. 2.
Den gravide alkoholmisbruger skal
både i forbindelse med indgåelse af kon-
trakten, jf. § 141 b, og i forbindelse med,
at den pågældende får meddelelse om en
afgørelse efter § 141 c, stk. 1, vejledes om
muligheden for at få afgørelsen indbragt
for retten.
§ 141 f.
---
Stk. 2.
Fysisk magtanvendelse er tilladt, i
det omfang det er nødvendigt for at af-
værge, at den gravide alkoholmisbruger
udsætter sig selv eller andre for nærlig-
gende fare for at lide skade på legeme el-
ler helbred.
§ 247.
Bopælskommunen afholder udgif-
ter til forebyggende ydelser efter §§ 120-
5.
I
§ 247
indsættes som
stk. 2:
86
86
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0087.png
UDKAST
123. Den kommune, hvor institutionen el-
ler skolen er beliggende, afholder udgifter
til ydelser efter §§ 124 og 125.
§ 248.
Bopælskommunen afholder udgif-
ter forbundet med den kommunale børne-
og ungdomstandpleje efter §§ 127 og 129,
jf. dog stk. 2.
§ 248.
Bopælskommunen afholder udgif-
ter forbundet med den kommunale børne-
og ungdomstandpleje efter §§ 127 og 129,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. ---
»Stk.
2.
Bopælskommunen har ret til
mellemkommunal refusion for udgifter til
forebyggende ydelser efter §§ 120-123 til
børn og unge, der som følge af en afgørelse
truffet af en anden kommune eller anden
offentlig myndighed truffet i medfør af lov
om social service har bopæl i kommunen.
Refusionen skal svare til kommunens fak-
tiske udgifter ved at levere ydelsen.«
6.
I
§ 248, stk. 1,
ændres »stk. 2« til: »stk.
3«.
§ 249.
Bopælskommunen afholder udgif-
ter forbundet med tandpleje efter §§ 131,
133, 134 a og 135.
§ 250.
Opholdskommunen afholder udgif-
ter til hjemmesygeplejeydelser efter § 138.
7.
I
§ 248
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk.
2.
Bopælskommunen har ret til
mellemkommunal refusion for udgifter
forbundet med den kommunale børne- og
ungdomstandpleje efter §§ 127 og 129 til
børn og unge, der som følge af en afgørelse
truffet af en anden kommune eller anden
offentlig myndighed i medfør af lov om
social service har bopæl i kommunen. Re-
fusionen skal svare til kommunens fakti-
ske udgifter forbundet ved at levere ydel-
sen.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
8.
I
§ 249
indsættes som
stk. 2 og 3:
»Stk.
2.
Bopælskommunen har ret til
mellemkommunal refusion for udgifter
forbundet med tandpleje efter §§ 131, 133
og 135 til personer, der som følge af en af-
gørelse truffet af en anden kommune eller
anden offentlig myndighed i medfør af lov
om social service har bopæl i kommunen.
Refusionen skal svare til kommunens fak-
tiske udgifter ved at levere ydelsen.
Stk. 3.
Tilbyder en anden kommune
end bopælskommunen tandpleje til bor-
gere med særlige social problemer, jf. 134
a, stk. 1, har denne kommune ret til mel-
lemkommunal refusion for udgifter til
tandpleje efter § 134 a, stk. 1, fra
bopælskommunen. Refusionen skal svare
til kommunens faktiske udgifter ved at le-
vere ydelsen.«
9.
I
§ 250
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Opholdskommunen har ret til
mellemkommunal refusion for udgifter til
87
87
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0088.png
UDKAST
§ 251.
Bopælskommunen afholder udgif-
ter til genoptræningsydelser efter § 140.
Stk. 2.
---
§ 251 a.
Bopælskommunen afholder udgif-
ter til fysioterapiydelser m.v. efter §§ 140
a og 140 b.
Alkoholbehandling og behandling for stof-
misbrug
§ 252.
Bopælskommunen afholder udgif-
ter til behandling for alkoholmisbrug efter
§ 141 og til lægelig stofmisbrugsbehand-
ling efter § 142, jf. dog stk. 3.
§ 252.
---
Stk. 2-3. ---
hjemmesygeplejeydelser efter § 138 til
personer, der som følge af en afgørelse
truffet af en anden kommune eller anden
offentlig myndighed i medfør af lov om
social service har ophold i kommunen. Re-
fusionen skal svare til opholdskommunens
faktiske udgifter ved at levere ydelsen.«
10.
I
§ 251
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk.
2.
Bopælskommunen har ret til
mellemkommunal refusion for udgifter til
genoptræningsydelser efter § 140 til perso-
ner, der som følge af en afgørelse truffet af
en anden kommune eller anden offentlig
myndighed i medfør af lov om social ser-
vice har bopæl i kommunen. Refusionen
skal svare til kommunens faktiske udgifter
ved at levere ydelsen.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
11.
I
§ 251 a
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Bopælskommunen har ret til
mellemkommunal refusion for udgifter til
fysioterapiydelser m.v. efter §§ 140 a og
140 b til personer, der som følge af en af-
gørelse truffet af en anden kommune eller
anden offentlig myndighed i medfør af lov
om social service har bopæl i kommunen.
Refusionen skal svare til kommunens fak-
tiske udgifter ved at levere ydelsen.«
12.
Overskriften
før § 252 affattes således:
»Offentligt finansieret behandling for al-
koholmisbrug, lægesamtaler og lægelig
stofmisbrugsbehandling«.
13.
I
§ 252, stk. 1,
indsættes efter »og til«:
»lægesamtaler og« og »stk. 3« ændres til:
»stk. 6«.
14.
I
§ 252
indsættes efter stk. 1 som nye
stykker:
»Stk.
2.
For personer, som ønsker am-
bulant behandling for alkoholmisbrug, jf. §
141, stk. 6, og som har valgt at blive be-
handlet på et andet offentligt eller privat
behandlingssted
end
et,
hvorpå
bopælskommunen har tilvejebragt tilbud
om behandling for alkoholmisbrug, betaler
bopælskommunen til den kommune eller
region, hvis behandlingssted er valgt, eller
til det valgte behandlingssted, såfremt det
88
88
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0089.png
UDKAST
er privat, et beløb, som svarer til den takst,
der betales af kommuner, som har indgået
aftale om tilvejebringelse af tilbud om be-
handling for alkoholmisbrug, jf. § 141, stk.
2, med den kommune eller region, hvis be-
handlingssted er valgt, eller med det valgte
private behandlingssted. Såfremt en kom-
mune, hvis behandlingssted er valgt, ikke
har fastsat en takst, fastsætter kommunen
en pris, som bopælskommunen skal betale.
Prisen skal svare til kommunens faktiske
udgifter ved at levere behandlingen.
Stk. 3.
For personer, som er visiteret til
dagbehandling for alkoholmisbrug, jf. §
141, stk. 7, og som har valgt at blive be-
handlet på et andet offentligt eller privat
behandlingssted
end
det,
hvortil
bopælskommunen har visiteret, betaler
bopælskommunen til den kommune eller
region, hvis behandlingssted er valgt, eller
til det valgte behandlingssted, såfremt det
er privat, et beløb, som svarer til den takst,
der betales af kommuner, som har indgået
aftale om tilvejebringelse af tilbud om be-
handling for alkoholmisbrug, jf. § 141, stk.
2, med den kommune eller region, hvis be-
handlingssted er valgt, eller med det valgte
private behandlingssted. Såfremt en kom-
mune, hvis behandlingssted er valgt, ikke
har fastsat en takst, fastsætter kommunen
en pris, som bopælskommunen skal betale.
Prisen skal svare til kommunens faktiske
udgifter ved at levere behandlingen.
Stk. 4.
For personer, som er visiteret til
døgnbehandling for alkoholmisbrug, jf. §
141, stk. 8, og som har valgt at blive be-
handlet på et andet offentligt eller privat
behandlingssted
end
det,
hvortil
bopælskommunen har visiteret, betaler
bopælskommunen til den kommune eller
region, hvis behandlingssted er valgt, eller
til det valgte behandlingssted, såfremt det
er privat, et beløb, som svarer til den takst,
der betales af kommuner, som har indgået
aftale om tilvejebringelse af tilbud om be-
handling for alkoholmisbrug, jf. § 141, stk.
2, med den kommune eller region, hvis be-
handlingssted er valgt, eller med det valgte
private behandlingssted. Såfremt en kom-
89
89
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0090.png
UDKAST
§ 261.
Opholdskommunen afholder udgif-
ten til befordringsgodtgørelse efter § 170.
Bopælsregionen afholder udgifter til kør-
selsgodtgørelse efter § 175.
§ 263.
Bopælskommunen afholder udgif-
ter til befordring i forbindelse med genop-
træning efter § 140 og § 168, stk. 1.
mune, hvis behandlingssted er valgt, ikke
har fastsat en takst, fastsætter kommunen
en pris, som bopælskommunen skal betale.
Prisen skal svare til kommunens faktiske
udgifter ved at levere behandlingen.«
Stk. 2-3 bliver herefter stk. 5-6.
15.
I
§ 252
indsættes efter stk. 3, der bliver
stk. 6, som nyt stykke:
»Stk.
7.
Bopælskommunen har ret til
mellemkommunal refusion for udgifter til
behandling for alkoholmisbrug efter § 141
og til lægesamtaler og lægelig stofmis-
brugsbehandling efter § 142 til personer,
der som følge af en afgørelse truffet af en
anden kommune eller anden offentlig
myndighed i medfør af lov om social ser-
vice har bopæl i kommunen. Betalingen
skal svare til kommunens faktiske udgifter
ved at levere behandlingen.«
16.
I
§ 261
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Opholdskommunen har ret til
mellemkommunal refusion for udgifter til
befordringsgodtgørelse efter § 170 til per-
soner, der som følge af en afgørelse truffet
af en anden kommune eller anden offent-
lig myndighed i medfør af lov om social
service har ophold i kommunen. Refusio-
nen skal svare til kommunens faktiske ud-
gifter ved at levere ydelsen.«
17.
I
§ 263
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Bopælskommunen har ret til
mellemkommunal refusion for udgifter til
befordring i forbindelse med genoptræ-
ning efter § 140 og § 168, stk. 1, til perso-
ner, der som følge af en afgørelse truffet af
en anden kommune eller anden offentlig
myndighed i medfør af lov om social ser-
vice har bopæl i kommunen. Refusionen
skal svare til kommunens faktiske udgifter
ved at levere ydelsen.«
§2
I lov om social service, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 798 af 7. august 2019, som æn-
dret senest ved lov nr. 137 af 25. februar
2020, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 174, stk. 3,
udgår: »efter loven«.
§ 174.
---
Stk. 2. ---
90
90
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0091.png
UDKAST
Stk. 3.
Social- og indenrigsministeren fast-
sætter regler om takstberegningen, herun-
der om grundlaget for beregningen, om
hvilke ydelser og tilbud efter loven der er
omfattet af stk. 1, og om, hvornår stk. 1 kan
fraviges.
§3
I lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 846 af 21. august 2019, som æn-
dret ved § 2 i lov nr. 1571 af 27. decem-
ber 2019 og ved lov nr. 615 af 14. maj
2020, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 5, stk. 3,
ændres »§ 141, stk. 6« til:
»§ 141, stk. 2«.
§ 5.
---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Socialtilsynets godkendelse efter
stk. 1 er en betingelse for, at kommunalbe-
styrelsen kan tilvejebringe tilbud om alko-
holbehandling på behandlingssteder, som
er nævnt i § 4,
§ 7.
Stk. 2.
Socialtilsynet skal ved varetagelsen
af tilsynsopgaven indhente relevant infor-
mation, herunder
1) aflægge anmeldte og uanmeldte til-
synsbesøg i tilbuddet,
2) indhente oplysninger fra tilbuddet, her-
under tilbuddets seneste årsrapport, jf. §
12, stk. 4,
3) indhente oplysninger om tilbud, som er
nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1-3, fra de kommu-
ner, som har ansvar for de enkelte borge-
res ophold i tilbuddet i henhold til lov om
social service, jf. §§ 9-9 b i lov om rets-
sikkerhed og administration på det sociale
område,
4) indhente oplysninger om tilbud, som er
nævnt i § 4, stk. 1, nr. 4, fra de kommuner,
som har visiteret borgere til behandlings-
stedet i henhold til sundhedslovens § 141,
stk. 1, og
Stk. 3-4. ---
§ 10.
---
Stk. 2.
Bliver socialtilsynet opmærksomt
på bekymrende forhold på et behandlings-
sted, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 4, skal
socialtilsynet underrette de kommuner,
som har visiteret borgere til behandlings-
stedet i henhold til sundhedslovens § 141,
stk. 1.
2.
I
§ 7, stk. 2, nr. 4,
ændres »de kommu-
ner, som har visiteret borgere til behand-
lingsstedet« til: »de kommuner, hvis bor-
gere modtager behandling for alkoholmis-
brug på behandlingsstedet«.
3.
I
§ 10, stk. 2,
ændres »de kommuner,
som har visiteret borgere til behandlings-
stedet« til: »de kommuner, som har visite-
ret borgere til behandlingsstedet« til: »de
kommuner, hvis borgere modtager be-
handling for alkoholmisbrug på behand-
lingsstedet.«
91
91
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0092.png
UDKAST
§ 12.
---
Stk. 2.
Tilbud, der er godkendt efter § 5,
skal
3) efter anmodning give socialtilsynet op-
lysninger om, hvilke kommuner der i hen-
hold til sundhedslovens § 141, stk. 1, har
visiteret borgere til behandlingsstedet, og
4.
I
§ 12, stk. 2, nr. 3,
ændres »der i hen-
hold til sundhedslovens § 141, stk. 1, har
visiteret borgere til behandlingsstedet« til:
»der har borgere, som modtager behand-
ling på behandlingsstedet«.
§4
I lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 936 af 2.
september 2019, foretages følgende æn-
dringer:
1.
I
§ 4 a
udgår: »stk. 1 og 2,«.
§ 4 a.
Bestemmelserne i § 9, stk. 2, § 10,
stk. 1, § 10 a, stk. 1, 1. pkt., § 11, § 12,
stk. 4, § 13, stk. 2, 1. pkt., § 15, stk. 1 og
2, § 18 g, § 19 a, stk. 1, 2, 6 og 7, og § 21,
stk. 2, er ikke til hinder for, at en beslut-
ning i overlægens fravær træffes af en an-
den læge. I sådanne tilfælde skal overlæ-
gen efterfølgende snarest tage stilling til
beslutningen.
§ 15.
Beslutning om tvangsfiksering træf-
fes af overlægen, efter at denne har tilset
patienten.
Stk. 2.
Beslutning om, at der foruden
bælte skal anvendes hånd- eller
fodremme, skal dog træffes af overlægen.
Stk. 3. ---
§ 18 c.
---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6.
Det særlig sagkyndige råd, jf. stk.
4, kan indstille, at der gives tilladelse til at
anvende oppegående tvangsfiksering af
patienten. En af rådets speciallæger i psy-
kiatri skal have tilset patienten, før ansøg-
ningen kan behandles i rådet. Rådet afgi-
ver sin vurdering hurtigst muligt, dog se-
nest 14 hverdage efter at Sundhedsstyrel-
sen har modtaget ansøgningen fra Sik-
ringsafdelingen.
§ 21 a.
Overlægen har ansvaret for, at en
tvangsfiksering, der udstrækkes i længere
tid end 30 dage, indberettes til Sundheds-
styrelsen.
§ 38 a.
---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Det Psykiatriske Ankenævn sekre-
tariatsbetjenes af Patientombuddet, jf. § 11
2.
§ 15, stk. 1 og 2,
ophæves, og i stedet
indsættes:
»Beslutning om tvangsfiksering og
om, at der foruden bælte skal anvendes
hånd- eller fodremme, træffes af overlæ-
gen, efter at denne har tilset patienten.«
Stk. 3 bliver herefter stk.2.
4.
I
§ 18 c, stk. 6, 3. pkt.,
og i
§ 21 a, stk.
1,
ændres »Sundhedsstyrelsen« til: »Sty-
relsen for Patientsikkerhed«.
5.
I
§ 38 a, stk. 3,
ændres »Patientombud-
det« til: »Styrelsen for Patientklager«.
92
92
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0093.png
UDKAST
i lov om klage- og erstatningsadgang inden
for sundhedsvæsenet.
§ 40.
---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Bestemmelserne i denne lov finder
tilsvarende anvendelse på personer, der an-
bringes i Sikringsafdelingen efter stk. 1.
Det gælder dog ikke §§ 5-11 og 13 og § 21,
stk. 2, og bestemmelserne i kapitel 10 om
klageadgang og domstolsprøvelse med
hensyn til afgørelser om tvangsindlæg-
gelse, tvangstilbageholdelse og tilbagefør-
sel.
§ 47.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anord-
ning helt eller delvis sættes i kraft for
disse landsdele med de afvigelser, som de
særlige færøske eller grønlandske forhold
tilsiger.
6.
I
§ 40, stk. 3, 2.pkt.,
udgår »og 13«.
7.
I
§ 47
ændres »disse landsdele med de
afvigelser, som de særlige færøske eller
grønlandske forhold tilsiger« til: »Færø-
erne med de ændringer, som de færøske
forhold tilsiger«.
§5
I lov nr. 656 af 8. juni 2016 om ændring
af sundhedsloven, lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed og forskellige andre love
(Styrelsen for Patientsikkerheds fremti-
dige tilsyn m.v.) foretages følgende æn-
dringer:
1.
I
§ 7, nr. 2,
ændres »og stk. 8 og 9« til:
»stk. 8, to steder i § 18 c, stk. 9,«.
§ 7, nr. 2.
I § 18 c, stk. 4, 1. pkt., to steder
i § 18 c, stk. 4, 2. og 4. pkt., i § 18 c, stk.
4, 5. pkt., stk. 5, 1., 3. og 4. pkt., og stk. 8
og 9, og § 21 a, stk. 2, ændres »Sundheds-
styrelsen« til: »Styrelsen for Patientsik-
kerhed«.
§ 7, nr. 3.
I § 18 c, stk. 4, 2. pkt., og § 18
c, stk. 5, 4. pkt., ændres »Sundhedsstyrel-
sens« til: »Styrelsen for Patientsikker-
heds«.
§ 9.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Lovens § 1, nr. 11-21 og 24-26, §§
2, 3, 5 og 6 og § 7, nr. 1, kan ved kongelig
anordning sættes helt eller delvis i kraft
for Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
2.
I
§ 7, nr. 3,
ændres »§ 18 c, stk. 4, 2.
pkt.« til: »§ 18 c, stk. 4, 3. pkt.«
3.
I
§ 9, stk. 3,
ændres »5 og 6 og § 7, nr.
1« til: »5, 6 og 7«.
§6
I lov nr. 506 af 1. maj 2019 om ændring
af lov om anvendelse af tvang i psykia-
trien m.v. og lov om autorisation af sund-
93
93
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0094.png
UDKAST
hedspersoner og om sundhedsfaglig virk-
somhed (Udarbejdelse af udskrivningsaf-
taler og koordinationsplaner og sikring af
straksbehandling af akutte abstinenser hos
personer med et stofmisbrug) foretages
følgende ændring:
§ 3.
---
Stk. 2.
Regler fastsat i medfør af § 13 a,
stk. 2, i lov om tvang i psykiatrien m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 29. sep-
tember 2015, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af forskrifter ud-
stedt i medfør af § 13 a, stk. 3, i lov om
anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.
som affattet ved denne lovs § 1.
1.
I
§ 3, stk. 2,
ændres »lov om tvang i
psykiatrien m.v.« til: »lov om anvendelse
af tvang i psykiatrien m.v.«
§7
I strålebeskyttelsesloven, jf. lov nr. 23
af 15. januar 2018, foretages følgende æn-
dring:
1.
Fodnoten
til loven affattes således:
»Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Rådets direktiv
2013/59/Euratom af 5. december 2013 om
fastlæggelse af grundlæggende sikker-
hedsnormer til beskyttelse mod de farer,
som er forbundet med udsættelse for ioni-
serende stråling og om ophævelse af direk-
tiv 89/618/Euratom, 90/641/Euratom,
96/29/Euratom,
97/43/Euratom
og
2003/122/Euratom, EU-Tidende 2014, nr.
L 13, side 1, dele af Rådets direktiv
2011/70/Euratom af 19. juli 2011 om fast-
sættelse af en fællesskabsramme for an-
svarlig og sikker håndtering af brugt nuk-
leart brændsel og radioaktivt affald, EU-
Tidende 2011, nr. L 199, side 48, dele af
Rådets direktiv 2009/71/Euratom af 25.
juni 2009 om EF-rammebestemmelser for
nukleare anlægs nukleare sikkerhed, EU-
Tidende 2009, nr. L 172, side 18, dele af
Rådets direktiv 2014/87/Euratom af 8. juli
2014 om ændring af direktiv 2009/71/Eu-
ratom om EF-rammebestemmelser for nu-
kleare anlægs nukleare sikkerhed, EU-Ti-
dende 2014, nr. L 219, side 42, dele af Rå-
dets direktiv 2006/117/Euratom af 20.
november 2006 om overvågning af og
kontrol med overførsel af radioaktivt af-
94
Loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører dele af Rådets direktiv
2013/59/Euratom af 5. december 2013 om
fastlæggelse af grundlæggende sikker-
hedsnormer til beskyttelse mod de farer,
som er forbundet med udsættelse for ioni-
serende stråling og om ophævelse af di-
rektiv 89/618/Euratom, 90/641/Euratom,
96/29/Euratom, 97/43/Euratom og
2003/122/Euratom, EU-Tidende 2014, nr.
L 13, side 1.
94
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v., fra sundheds- og ældreministeren,
2222116_0095.png
UDKAST
fald og brugt nukleart brændsel, EU-Ti-
dende 2006, nr. L 337, side 21, og dele af
Rådets direktiv 2013/51/Euratom af 22.
oktober 2013 om krav om beskyttelse af
befolkningens sundhed med hensyn til ra-
dioaktive stoffer i drikkevand, EU-tidende
2013, nr. L 296, side 12.«
95
95