Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Sundheds- og ældreministeren
Partierne bag aftale om satspuljen på sundheds- og ældreområdet
for 2017-2020
Dato: 01-07-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSEL
Sagsnr.: 1610785
Dok. nr.: 1132506
Ekstern evaluering af
satspuljeprojekt ”Styrket samarbejde
mellem
Sclerosehospitalerne og kommunerne”
Med satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet for 2017-2020 blev der afsat i
alt 6,0 mio. kr. til at iværksætte et pilotprojekt om styrket samarbejde mellem
Sclerosehospitalerne og kommunerne for at skabe større viden om, hvordan
Sclerosehospitalerne og kommunerne kan styrke samarbejdet om den enkelte
patient. Sclerosehospitalerne har gennemført pilotprojektet i samarbejde med tre
kommuner
–
Morsø, Vejen og Kalundborg.
Som en del af pilotprojektet er der afsat 0,3 mio. kr. til Sundhedsstyrelsen til
evaluering af projektet. Sundhedsstyrelsen har på den baggrund indgået aftale med
Implement Consulting Group, som har gennemført evalueringen.
./.
Evalueringen vedlægges til orientering.
Evalueringen peger på, at projektet har skabt forbedringer af kvaliteten af borgernes
forløb gennem en øget sammenhæng i forløbene før, under og efter indlæggelse på
Sclerosehospitalerne. Forbedringerne er bl.a. skabt på baggrund af, at ledere og
medarbejdere på Sclerosehospitalerne og i projektkommunerne har opnået et
gensidigt kendskab til og forståelse for hinanden som organisationer.
Herudover er målsætningerne for borgerne i vid udstrækning blevet samstemmende
for så vidt angår indlæggelsen på Sclerosehospitalerne og i kommunalt regi, som
fokuserer på hverdagslivet i hjemmet.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke