SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 464
Offentligt

SUNDHED BLANDT

UREGISTREREDE OG

HJEMLØSE MIGRANTER

Et kvalitativt studie

Af Camilla Ida Ravnbøl og Simona Barbu

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

FORORD

I foråret 2020 blev Danmark sammen med resten af verden kastet ud i en

sundhedskrise. Coronavirusen spreder sig i skrivende stund stadig på ver-

densplan, og virussen viser, at vi alle er afhængige af hinanden. Vi må stå

sammen og redde liv ved at holde afstand. For nogle mennesker er det bare

lettere sagt end gjort.

For hvordan bliver man hjemme, når man er hjemløs? Og hvordan højner

man hygiejnen, når man ikke har adgang til eget toilet og bad?

Et dilemma, som coronakrisen hurtigt åbenbarede, var situationen for ure-

gistrerede hjemløse migranter. Uden ret til social- og sundhedsmæssig be-

handling, ud over det helt akutte, og uden hjem med plads til at isolere sig,

udgør de en oplagt smitterisiko. Samtidig er mange selv i risikogruppen for

alvorlig sygdom, da mange har et sårbart helbred.

Kan vi som samfund leve med, at mennesker i nød ikke kan få en ordentlig

behandling? Og hvordan sikrer vi, at uregistrerede migranter er trygge ved

myndighederne i et omfang, der gør, at de tør søge hjælp?

For sociale foreninger og organisationer, der arbejder med uregistrerede

hjemløse migranter, er problemerne ikke nye. Hver dag oplever de, ikke at

kunne yde den nødvendige hjælp til en gruppe meget sårbare mennesker.

Det sætter de sociale organisationer og sundhedspersonalet i et vanske-

ligt etisk dilemma. Selvom de oplever, at hjemløse migranters problemer på

mange måder ligner danske hjemløses, så har de ikke de samme juridiske

muligheder til at afhjælpe dem.

På trods af erfaringerne fra de sociale organisationer, findes der meget lidt

forskning om livsvilkårene for uregistrerede migranter. Og når problemet bli-

ver debatteret politisk, er der alt for sjældent øje for de komplekse sociale og

sundhedsmæssige problemer, som hjemløse migranter oplever. Debatten

kommer sjældent længere end til en diskussion om hjemsendelse eller ej.

Derfor har Rådet for Socialt Udsatte taget initiativ til en undersøgelse af

uregistrerede hjemløse migranters sundhedstilstand. Undersøgelsen er

gennemført fra sommeren 2019 til foråret 2020 af Camilla Ida Ravnbøl og

Simona Barbu. Rapporten bidrager med ny og nødvendig viden og kan

forhåbentlig være med til at skabe en mere nuanceret debat om uregi-

strerede migranter, og i sidste ende pege på løsninger på et sundhedspro-

blem, der angår os alle sammen.

God læselyst!

Vibe Klarup

Formand for Rådet for Socialt Udsatte

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

RESUMÉ

Dette studie belyser sundhedstilstanden blandt uregistrerede og hjemløse

migranter, som lever på gaden og opholder sig i gade- og stofmiljøerne i

hhv. København og Århus. Formålet med studiet er at bidrage med empirisk

indsigt i de sundhedsproblematikker og deraf affødte sundhedsrelaterede

behov, som de uregistrerede og hjemløse migranter oplever. Studiet har

yderligere til formål at opsamle og belyse erfaringer og etiske overvejelser,

som personer i sundhedssektoren og sociale organisationer gør sig i arbej-

det med uregistrerede migranter, som lever på gaden. Projektet har haft

tilknyttet en følgegruppe bestående af følgende organisationer og institu-

tioner: Røde Kors' sundhedsklinik for udokumenterede migranter, projekt

UDENFOR, Kirkens Korshær, Mændenes Hjem, Gadejuristen, Københavns

Kommunes Hjemløseenhed, Institut for Menneskerettigheder (herefter IMR)

og Københavns Universitets Forskningscenter for Migration, Etnicitet og

Sundhed (herefter MESU).

Studiet baseres på fire ugers feltarbejde i sommeren 2019 samt semistruk-

turerede interviews og fokusgruppeinterviews med uregistrerede og hjem-

løse migranter samt personer fra sundhedssektoren og i sociale organisa-

tioner i hhv. København og Århus og visse internationale organisationer. I

analysen trianguleres de indsamlede data. Der er ikke indsamlet sundheds-

journaler eller statistisk data, og analysen baseres dermed udelukkende på

migranternes subjektive oplevelser af deres sundhedstilstand i samspil med

erfaringer fra personer i sundhedssektoren og i sociale organisationer. I 20

empiriske cases, baseret på de interviewede migranters livshistorier, viser

dette studie den store diversitet, som gælder for migranternes baggrund

og livsforløb og i særdeleshed for deres sundhedstilstand og sygdomshi-

storier. Sygdommene spænder bredt fra luftvejs- og sårinfektioner og kro-

niske sygdomme til svære psykiske lidelser og kombinationer af somatiske/

psykiske lidelser med alkohol- og/eller stofafhængighed. Fællesnævneren

for de uregistrerede og hjemløse migranters sundhedsproblemer er dog, at

de oplever barrierer for sundhedshjælp og savner langsigtede løsninger på

deres sundhedsproblemer.

Migranterne, som er blevet fulgt i dette studie, benytter i høj grad de indsat-

ser, der er rettet mod socialt udsatte på gaden. Mange har modtaget sund-

hedshjælp på Røde Kors’ sundhedsklinik, og flere henvender sig på sociale

væresteder og natcafeer og er i kontakt med opsøgende gadeteams. Kom-

munerne, sundhedsfaglige gadeteams og de private sundheds-/sociale

tilbud koordinerer i en lang række tilfælde deres indsats for at forsøge at

hjælpe det enkelte menneske. Dog påpeger ansatte og frivillige i disse in-

stitutioner og organisationer en række begrænsninger for at kunne hjælpe

uregistrerede migranter med mere langsigtede løsninger på deres sund-

hedsproblematikker. Dette studie beskriver nogle af disse begrænsninger.

Analysen af de empiriske data viser flere barrierer for sundhedsbehandling af

uregistrerede og hjemløse migranter. En afgørende barriere er, at sundheds-

loven udelukkende giver uregistrerede personer ret til akut sundhedsbe-

handling, hvilket giver en række begrænsninger for at udrede og behandle

ikke-akutte tilstande, som kan forværres og dermed blive akutte, eller som

kan være til stor gene for den enkelte. Hertil viser analysen problematik-

ker med begrænset opfølgning og kontrol af uregistrerede migranter efter

akutte indlæggelser, hvor migranter udskrives til gaden uden social støtte

eller sundhedsfaglig opfølgning. Da migranter uden cpr-nummer ofte får

forskellige erstatningsnumre ved hver indlæggelse, er det desuden svært for

sundhedsfagligt personale at danne sig et overblik over sygdomshistorik og

tidligere behandling. Analysen viser også en afgørende barriere i den mang-

lende mulighed for stof- og alkoholbehandling, som flere migranter selv ef-

terspørger, men som ikke ses som akut sundhedsbehandling. Det betyder,

at flere oplever forværret sundhedstilstand samt gentagne akutte indlæg-

gelser ved alkoholforgiftning, leverpåvirkning, stofoverdosis eller psykoser.

Ligeledes efterspørger både migranter og fagpersoner blandt interviewper-

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

sonerne også mulighed for længerevarende psykiatriske indlæggelsesforløb

for at forebygge hyppige akutindlæggelser. Desuden vises i analysen, hvor-

dan manglende muligheder for hvile og overnatning påvirker migranternes

psykiske og fysiske sundhedstilstand bl.a. ved stress og endda angst for at

blive anholdt for at sove på gaden. Manglen på overnatningsmuligheder er

især en udfordring efter hospitalsindlæggelse, da brug af omsorgscentre og

§ 110-tilbud kræver cpr-registrering.

Analysen viser yderligere, hvordan sådanne barrierer for uregistrerede mi-

granters sundhedsbehandling sætter mange af de interviewede sundheds-

faglige ansatte i et etisk dilemma, når de i mødet med uregistrerede migran-

ter ikke kan udøve den mest optimale patientbehandling, som lægeløftet/

sygeplejerskeløftet foreskriver. Ligeledes oplever mange personer i sociale

organisationer etiske dilemmaer, når deres humanitære imperativ udfordres

af manglende muligheder for at yde samme hjælp til uregistrerede migran-

ter som til cpr-registrerede borgere, og hvor de af lovgivningen pålægges

ansvar for at vurdere opholdsgrundlag.

Studiet afsluttes med en liste over behov indenfor fire centrale områder, der

af både migranterne og personer i sundhedssektoren og sociale organisa-

tioner nævnes som afgørende for at forbedre sundhedstilstanden blandt

uregistrerede og hjemløse migranter. Et af disse områder er behovet for

”nødvendig” sundhedsbehandling, hvor sundhedspersonalet kan foretage

udredninger og behandlinger, som ikke er akutte, men med risiko for, at til-

standen forværres uden behandling. I denne sammenhæng er der også be-

hov for øget fokus på opfølgning og afslutning af sundhedsbehandling efter

udskrivelse fra hospital. Et andet vigtigt område er den meget efterspurgte

mulighed for alkoholbehandling og stofbehandling. Ligeledes understreges

behovet for hvile- og overnatningsmuligheder af mere kontinuerlig karakter,

især efter hospitalsindlæggelse. Endelig påpeges også behovet for afklaring

af lovgivning, der berører de nævnte forhold, i sundheds- og serviceloven

samt ordensbekendtgørelsen.

Studiet blev udført i sommeren 2019 og færdigskrevet i februar 2020, dvs. før

smittespredningen af COVID-19 udviklede sig til en global pandemi. Af den

årsag er COVID-19 ikke en del af studiets analyse. Dog kommenteres den ak-

tuelle situation i et kort efterskrift til studiet om COVID-19, fordi pandemien

har vist sig at have stor indflydelse på uregistrerede migranters tilværelse.

Tak til alle migranterne samt de ansatte i sundhedssektoren og de

ansatte og frivillige i sociale organisationer, som har delt afgørende

erfaringer og tanker med os. Tak til studiets følgegruppe for vigtige

input og kommentarer. Håbet med dette studie er at bidrage til at

samle op på de deltagendes livserfaringer samt arbejdserfaringer

fra mange års indsatser.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

INDHOLD

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

Resumé . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

2. Baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

3. Sundhedssituationen for uregistrerede og hjemløse migranter . . . . . . . . . . . . . 32

4. Barrierer, som påvirker uregistrerede og

hjemløse migranters sundhedstilstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

5. Etiske udfordringer i arbejdet med uregistrerede og hjemløse migranter . . . 62

6. Konklusion: opsamling og oversigt over behov for at forbedre

sundhedstilstanden blandt uregistrerede og hjemløse migranter. . . . . . . . . . . 65

7. Efterskrift: COVID-19 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68

Litteraturliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70

LISTE OVER EMPIRISKE CASES

CASE1: Abraham – Mand med psykisk sygdom .................................................................................... 8

CASE 2: Ariana – Kvinde med flere kroniske sygdomme .................................................................. 9

CASE 3: Seks unge mænds historie om asyl og stofafhængighed ...........................................10

CASE 4: Anna – Kvinde med diabetes, sår og desorientering .....................................................13

CASE 5: Martin – Mand med svær alkoholafhængighed................................................................14

CASE 6: Stefan – Mand med følger efter seksuelt overgreb .........................................................15

CASE 7: Mario – Mand med hiv og rift ved endetarmen ................................................................18

CASE 8: Chris – Mand med psykisk sygdom ...........................................................................................19

CASE 9: Samuel – Mand med stofafhængighed ..................................................................................22

CASE 10: Viktor – Mand med følger efter trafikuheld ........................................................................24

CASE 11: Johannes – Mand med diabetes 2 og senkomplikationer.......................................26

CASE 12: Rashid – Mand med epilepsi.......................................................................................................27

CASE 13: Mia – Kvinde med brystbetændelse ......................................................................................29

CASE 14: Gadens ufortalte historier – Svær psykisk sygdom .......................................................31

CASE 15: George – Mand med hiv og hepatitis B ...............................................................................34

CASE 16: Marie – Kvinde efter kønskorrigerende operation ........................................................37

CASE 17: Marina – Abort, hjemløshed og gældsbekymringer....................................................38

CASE 18: Mikael – Mand med alkoholafhængighed ........................................................................40

CASE 19: Nicholas – Mand med hjertesygdom ....................................................................................41

CASE 20: Simon – Mand med diffuse mavesmerter ..........................................................................44

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

1. INDLEDNING

Hjemløse og socialt udsatte personer i Danmark oplever ofte store sund-

hedsudfordringer forbundet med livet på gaden. Flere studier viser, hvor-

dan hjemløse har en lavere gennemsnitslevealder sammenlignet med den

almene befolkning og ofte har besværet kontakt med sundhedsvæsnet.

De er mere udsatte for en række sygdomme, og deres almene sundheds-

tilstand påvirkes af utilstrækkelige boligforhold samt eksponeringen for

vold, stoffer og alkohol i gade- og stofmiljøet.

Blandt de hjemløse er der

en gruppe, som ofte oplever yderligere udfordringer. Det er de mange

migranter, som opholder sig uden registrering. Det er en bred kategori

af mennesker, med meget forskellige omstændigheder, men som har føl-

gende til fælles: at de opholder sig i Danmark over kortere eller længere

perioder; at de ikke (eller ikke længere) opfylder betingelser for indrejse,

arbejde eller længerevarende ophold i Danmark; og at de har begrænsede

rettigheder efter dansk lovgivning grundet manglende eller begrænset

opholdsret.

De kan være afviste asylansøgere, eller de kan være borgere

fra tredjelande, som ikke har opholds- og/eller arbejdstilladelse i Danmark.

De kan være EU-borgere, som ikke opfylder kravene for registrering som

EU-arbejdstagere. EU-borgere har dog lovligt ophold i Danmark i op til tre

måneder uden krav om registrering.

Denne gruppe af forskellige migranter oplever sundhedsudfordringer, der

på mange måder er sammenlignelige med de sundhedsudfordringer, som

opleves af andre hjemløse borgere i Danmark. Den markante forskel er dog,

at de ikke får samme tilbud om sundhedshjælp eller sociale indsatser, da

de er uregistrerede i landet. De har ikke et dansk sygesikringsbevis med et

cpr-nummer, som nogle migranter kalder for de ”magiske cifre”, fordi det

kan åbne døren for sundhedstilbud på lige fod med det, som tilbydes cpr-

registrerede borgere. Sprogbarrierer og manglende viden om, hvor man kan

søge hjælp, er eksempler på andre faktorer, som gør det yderligere svært for

mange hjemløse og uregistrerede migranter netop at søge hjælp.

Dette studie sætter fokus på sundhedstilstanden blandt uregistrerede og

hjemløse migranter, som lever på gaden, og som opholder sig i gade- og

stofmiljøerne i hhv. København og Århus. Studiet er baseret på feltarbejde,

og i denne rapport præsenteres 20 historier (cases) fra migranter fra hele

verden, som opholder sig i Danmark. Deres livshistorier belyser på forskellig

vis komplekse sundhedsrelaterede problemstillinger og nogle af de mulig-

heder, men desværre også barrierer, som mange migranter oplever i ad-

gang til sundhedshjælp. Ydermere sætter rapporten fokus på de erfaringer,

som personer i sociale organisationer og i sundhedssektoren har dannet

sig i mødet med uregistrerede migranter. Mange af migranternes eneste

kontakt med det danske samfund er nemlig de sociale organisationer, som

dagligt udfører et stort arbejde ved at række ud til socialt udsatte via sund-

hedstilbud, væresteder, natcafeer og andre tilbud. Dog oplever de ansatte

og frivillige ofte et begrænset handlerum i forhold til at hjælpe de hjemløse

og uregistrerede migranter, sammenlignet med deres andre brugere, som

er cpr-registrerede borgere. Rapporten beskriver disse etiske udfordringer

via en række citater fra dybdegående interviews. Studiet skal ydermere ses

som en erfaringsopsamling. Det samler op på migranternes egne erfarin-

ger og livshistorier samt på de erfaringer, som personer, der arbejder med

migranter i sundhedssektoren og i sociale organisationer, har gjort sig på

daglig basis gennem mange år. Projektet har haft tilknyttet en følgegruppe,

som har bidraget med kommentarer og afgørende ekspertise undervejs i

hele studiet.

1 Se studier om hjemløse borgere af Benjaminsen, Birkelund & Enemark 2013; Ahlmark, Søren-

sen, Davidsen & Ekholm 2018; Pedersen, Holst, Davidsen & Juel 2012.

2 Se definition og uddybning af terminologien i IMR 2016:5.

3 Se https://www.borger.dk/udlaendinge-i-danmark/ret-til-at-opholde-sig-i-danmark/borgere-

fra-et-eu-eoes-land.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

Følgegruppen består af følgende organisationer og institutioner:

Røde Kors' sundhedsklinik

for udokumenterede migranter

Projekt UDENFOR

Kirkens Korshær

Mændenes Hjem

Gadejuristen

Københavns Kommunes

Hjemløseenhed

Institut for Menneskerettigheder

Forskningscenter for Migration,

Etnicitet og Sundhed,

Københavns Universitet

Det er vigtigt at understrege, at dette studie ikke har haft til hensigt at opgøre,

hvor mange hjemløse og uregistrerede migranter, som befinder sig i Danmark,

og ej heller at udrede, hvorvidt disse har lovligt ophold. Opholdsgrundlaget

kan være uklart, og i praksis er det svært at afgrænse gruppen af uregistrerede

migranter med lovligt ophold fra dem, som er i landet uden lovligt ophold.

Formålet med dette kvalitative studie har været på baggrund af 20 cases at

opnå et kvalificeret og dybdegående indblik i enkelte personers erfaringer som

grundlag for en diskussion af mere generelle problematikker. Da der på nuvæ-

rende tidspunkt er begrænset empirisk materiale tilgængeligt på området, er

intentionen først og fremmest at bidrage med ny etnografisk viden, så læserne

har mulighed for at få indblik i nogle af de sundhedsudfordringer, som uregistre-

rede og hjemløse migranter oplever i Danmark.

Studiets struktur

Studiet indledes med en beskrivelse af tematiske og metodiske afgrænsnin-

ger. Desuden gives en kort baggrund for studiet med en kort introduktion

til eksisterende forskning på området. Derefter præsenteres en oversigt over

den kontekst, som migranterne bevæger sig i, og som studiets undersø-

gelse og resultater dermed forholder sig til. Det inkluderer bl.a. nogle af de

tilbud i gade- og stofmiljøet, hvor migranterne opsøger hjælp. Hertil beskri-

ves aspekter af dansk lovgivning, som har stor indflydelse på migranternes

sundhedssituation, og som kræver en kort redegørelse for at lette forståel-

sen af de empiriske cases.

Studiet er derefter struktureret i fire tematiske hovedafsnit med flere under-

afsnit, som præsenterer de empiriske cases og interviews i en diskussion af

de forskellige temaer. Første del beskriver sundhedssituationen og gængse

sygdomme, som de opleves blandt de migranter, der er blevet interviewet.

Andet afsnit beskriver de muligheder og barrierer, som migranterne i de

empiriske cases oplever i forhold til adgang til sundhedshjælp og andre

sociale tiltag, som har indflydelse på deres sundhedstilstand. Tredje afsnit

beskriver nogle af de etiske udfordringer, som personer i sundhedssektoren

og i sociale organisationer oplever i deres daglige kontakt med hjemløse og

uregistrerede migranter. Fjerde og sidste afsnit opsummerer de foregående

afsnit i en oversigt over de behov, som migranterne selv påpeger, at de har,

for at forbedre deres sundhedssituation. Det beskriver desuden de behov,

som de fagpersoner, der er blevet interviewet, fremhæver som afgørende

for at adressere migranters sundhedstilstand såvel som for deres eget virke

i arbejdet med socialt udsatte migranter. Studiet afsluttes med et efterskrift

om den aktuelle COVID-19-pandemis indflydelse på de uregistrerede mi-

granters tilværelse.

4 Se mere information om reglerne for opholdsgrundlag i afsnit 2 i dette studie og på https://

www.borger.dk/udlaendinge-i-danmark/ret-til-at-opholde-sig-i-danmark/borgere-fra-et-eu-

eoes-land.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

CASE 1

Abraham

Mand med psykisk sygdom

Abraham er en 55-årig mand, som stammer fra et land

uden for EU (tredjeland). Han kom til Danmark og an-

søgte om politisk asyl for ca. fjorten år siden. Forud for

dette var han hjemløs i Grækenland i over ti år, men hav-

de ikke kontakt til de sociale myndigheder. Siden han

søgte asyl i Danmark, har han forsøgt at rejse til andre

EU-lande, men fortæller, at han hver gang er blevet på-

grebet af politiet og sendt tilbage til Danmark, hvor han

oprindeligt søgte asyl. Han anser sig selv som ”statsløs”,

da han ikke har forbindelse til hjemlandet og ej heller til

sin familie i hjemlandet. Abraham fortæller, at han har

forladt asylcenteret, fordi han oplevede det ”som at bo

i et fængsel”. Han bor derfor på gaden og lever af retur-

pant. Abraham mener selv, at han ser 20 år ældre ud,

end han er, fordi han har levet et hårdt liv på gaden i

mange år. Han fortæller om smerter i hele kroppen og

om hudproblemer såsom psoriasis, som han dog aldrig

har fået videre undersøgt på hospitalet eller i Røde Kors’

sundhedsklinik.

Abrahams største sundhedsudfordring, ud fra hvad han

beskriver, er hans psykiske tilstand. Han har gentagne

gange været indlagt på psykiatrisk afdeling i perioder,

som han selv beskriver som ”lange”, dog uden at kunne

præcisere nærmere. Han fortæller, at han i starten mod-

satte sig behandling, men efter noget tid samtykkede,

fordi han kunne mærke, at han havde brug for hjælp.

Abraham fortæller, at han har modtaget medicinske

indsprøjtninger under sine indlæggelser, men han ta-

ger ikke medicin på nuværende tidspunkt. Abraham

fortæller videre, at han ikke har kontakt til det danske

sundhedsvæsen udover ved indlæggelse og ej heller

det psykiatriske gadeteam i København. Han er gene-

relt meget mistænksom overfor udefrakommende og

opsøger derfor ikke hjælp. Han afholder sig også fra

kontakt med sociale organisationer, som arbejder med

socialt udsatte.

Abraham har en enkelt gang forsøgt at tage kontakt til

Røde Kors’ sundhedsklinik for at tale med en psykiater.

Da der ikke var en frivillig psykiater til stede den pågæl-

dende dag, forlod han klinikken og er ikke vendt tilbage.

Abraham fortæller videre, at han ikke har en tro på sin

egen fremtid. Han mener ikke, at han har en fremtid,

eller at der er hjælp for ham at hente i Danmark, fordi

han ikke har dansk opholdstilladelse. Abraham konklu-

derer: ”Jeg har ingen dokumenter – hvordan kan jeg så

få hjælp, og hvordan kan jeg så rejse væk herfra?”

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

CASE 2

Ariana

Kvinde med flere kroniske sygdomme

Ariana er en kvinde i 50’erne, som kommer fra et EU-

medlemsland. Hun har været i Danmark i perioder

gennem de sidste ni år. Hun rejser sammen med sin

mand, og parret sover som oftest på gaden. De har et

barnebarn, som de forsørger, fordi deres egen datter

døde som ung, fortæller hun. Ariana hjælper også re-

sten af sin familie i hjemlandet økonomisk, når hun har

mulighed for at sende penge hjem.

Ariana har en lang række forskellige kroniske sygdom-

me. Hun har hjertesygdom, diabetes 2, højt kolesterol-

tal, astma og KOL samt problemer med stofskiftet. Hun

er også overvægtig og fortæller, at hun ryger meget,

men føler sig stresset og derfor ikke kan stoppe med

at ryge. Ariana har haft blodprop i hjertet to gange,

fortæller hun.

Ariana og hendes mand har en barnevogn, hvor de

gemmer alle deres personlige ejendele. De transpor-

terer barnevognen rundt i byen, hvor de samler retur-

pant. Ariana bærer også på en stor håndtaske, som er

fyldt med forskellige medicinske præparater. Hun for-

tæller, at hun har fået medicin af forskellige læger, dels

ved indlæggelse i Danmark, men primært i hjemlan-

det. Hun tager ofte til læge, når hun er i sit hjemland,

og får her udskrevet forskellige former for medicin.

Hun bruger desuden medicinen lidt efter behov [selv-

medicinering].

Ariana har over forskellige omgange været indlagt på

hospitalet, fordi hun blev svimmel og fik det dårligt,

fortæller hun. Hun siger, at hun har fået iltmaske, fordi

hun ikke kunne få vejret [angiveligt pga. KOL]. Hun har

dog aldrig haft længere indlæggelser og går i stedet til

Røde Kors’ sundhedsklinik. Her viser hun lægerne ta-

sken med al den medicin, hun tager. Ariana og hendes

mand er for nylig taget til Sverige i håb om at kunne

starte et liv derovre.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

CASE 3

Seks unge mænds historie om

asyl og stofafhængighed

En gruppe af seks unge mænd fra et land uden for EU

(tredjeland) opholder sig i stofmiljøet på gaden. De er i

aldersgruppen 25–40 år. De fortæller, at de oprindeligt

søgte asyl i Danmark i håb om at komme væk fra proble-

merne i hjemlandet og for at starte et nyt liv i Danmark.

Situationen i deres hjemland var præget af håbløshed

og frygt, fortæller de. Enkelte var hjemløse i hjemlandet

og havde ikke kontakt til familien. Én fortæller, at hans

familie blev slået ihjel i hjemlandet. En anden fortæller

om arbejdsløshed og en drøm om at få arbejde i udlan-

det for at kunne sende penge hjem til familien. Fælles

for dem alle er, at de stammer fra samme land. De er p.t.

tilknyttet et udrejsecenter.

De unge mænd fortæller, at de i starten var opsatte

på at integrere sig i Danmark. Flere kan tale en smule

dansk, og mange af dem fortæller, at de håbede på at

kunne få en fremtid med arbejde og familie i Danmark.

Opholdet på udrejsecenteret har dog påvirket dem

meget. De har ikke fået mulighed for at tage en uddan-

nelse eller arbejde, og centeret ligger så isoleret, at de

ikke kan have kontakt til omverden. Mændene oplever

en negativ og frustreret stemning på centeret. De føler,

at de bliver behandlet, som om de var kriminelle. Alle

seks unge mænd beskriver, at opholdet på centeret

har gjort, at de savner en mening med livet, som kan

give dem mod på at fortsætte. De savner at blive be-

handlet som værdige mennesker på centeret, og én af

mændene uddyber det således: ”Man kan ikke engang

få et knus – en så enkel og nødvendig handling – noget,

der får dig til at føle, at der er nogen, som holder af dig

og bekymrer sig om dig.” Flere af mændene fortæller, at

de fik en svær depression efter at have boet længe på

centeret, og at følelserne af frustration, håbløshed og

depression fik dem til at eksperimentere med stoffer.

Ingen af mændene havde prøvet stoffer forud for deres

ankomst til Danmark, men nu bruger de dagligt stoffer,

bl.a. heroin og kokain. Én mand beskriver det således:

”Da jeg kom hertil og søgte asyl, håbede jeg på at kunne

få en uddannelse og at kunne få en kæreste og starte

min egen familie. Men tiden i centeret gjorde mig mod-

løs og frustreret. Jeg blev deprimeret. Og så begyndte

jeg at bruge stoffer for at glemme mit liv i centeret. For

at komme væk fra virkeligheden … for at få en halv ti-

mes tid, hvor jeg bare kunne være væk herfra!”

Stofafhængigheden, kombineret med et liv på gaden,

påvirker mændenes psykiske og fysiske tilstand. De-

pression og stress opleves af alle seks. Nogle af mæn-

dene har hudproblemer og hudinfektioner. Andre har

problemer med gentagne lungebetændelser. De har

alle tandproblemer. Mændene fortæller, at de til tider

opsøger sundhedshjælp i diverse sociale tilbud, men at

det kan være svært at søge hjælp. Bare det at få et dag-

ligt bad og vaske tøj er en udfordring for dem, hvilket

forværrer deres hudinfektioner. Flere af mændene har

også opsøgt skadestuerne, når de har haft lungebetæn-

delse, men fortæller, at de er blevet afvist, fordi deres

situation ikke er akut. Den ene af mændene har haft

en enkelt hospitalsindlæggelse i forbindelse med en

overdosis. De fortæller, at de som regel henvender sig

til Sundhedsrummet, når de har somatiske lidelser. Men

de oplever, at de ikke har noget sted at henvende sig for

at få hjælp til at komme ud af deres stofafhængighed.

Et gentaget problem for de unge mænd er kontakten til

politiet. De føler sig jaget af politiet, som også opsøger

dem på sociale væresteder i byen. De oplever, at politiet

konfiskerer deres penge og stoffer, og de fortæller, at de

er bange for de danske myndigheder.

Ved spørgsmålet om deres håb for fremtiden udtrykker

de fleste håbløshed. De beskriver følelser af afmagt og

fiasko og udtrykker, at de føler skam over for deres fa-

milier i hjemlandet. Enkelte håber stadig på at kunne

opbygge et liv i Danmark med familie og arbejde. To

af mændene ville gerne vende tilbage til hjemlandet,

men frygter familiens reaktion derhjemme og fortæller,

at de er så stofafhængige, at de ikke kan se, hvordan

det skulle kunne lade sig gøre at vende hjem. Én af de

unge mænd fortæller, at han intet har tilbage i Danmark

og intet har at vende hjem til, da han ikke har familie

nogen steder.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

Metode: tilgang og afgrænsning

Studiet baseres på feltarbejde og interviews som de gennemgående kvali-

tative metoder. Feltarbejdet blev udført i København og Århus over fire uger

i sommeren 2019 med henblik på via deltagerobservation og uformelle

samtaler at få indsigt i hverdagen på gaden for nogle af de migranter, som

er hjemløse og uregistrerede. Feltarbejdet blev udført i områder i byen, hvor

mange migranter opholder sig i løbet af dag- og nattetimerne. Det inklude-

rede også besøg på Røde Kors’ sundhedsklinik samt en række væresteder for

socialt udsatte og andre sociale tilbud, som migranterne benytter, såsom:

Kirkens Korshær i København og Århus (herunder forskellige væresteder

og Kompasset), Blå Kors i Århus, projekt UDENFOR i København, Mænde-

nes Hjem i København (og herunder også Sundhedsrummet og Blisko), H17

(stofindtagelsesrum) i København, samt Stofindtagelsen og Sundhedsrum-

met i Århus.

I feltarbejdsperioden blev der udført 29 semistrukturerede og åbne in-

terviews med uregistrerede og hjemløse migranter (på hhv. engelsk, ru-

mænsk, polsk og farsi). Fordelingen mellem mænd og kvinder var ca. 70

pct. mænd og 30 pct. kvinder, og aldersintervallet var 25–75 år. Migran-

terne kommer fra en række forskellige lande inkl. EU-medlemslande (f.eks.

Rumænien, Polen og Ungarn) samt lande uden for EU (f.eks. Nigeria, Iran

og Rusland).

Der blev udført otte interviews med personer, som arbejder i sociale organi-

sationer, der har kontakt med migranter i gade- og stofmiljøet i København

og Århus. Der blev desuden udført tre individuelle interviews med gade-

sygeplejersker i hhv. København og Århus samt to fokusgruppeinterviews

med i alt ni personer, som arbejder i sundhedssektoren (hhv. læger, sygeple-

jersker, fysioterapeuter og kiropraktorer). Mange af dem er frivillige i Røde

Kors’ sundhedsklinik. Til slut blev der udført to interviews med repræsentan-

ter for internationale organisationer, som arbejder med sundhed, migration

og hjemløshed (WHO og FEANTSA

Studiet er i overensstemmelse med de europæiske GDPR-regler og over-

holder også de etiske retningslinjer for antropologiske studier defineret af

American Anthropology Association (AAA). Data opbevares og anvendes

sikkert, og der er ikke indsamlet personlige oplysninger. Samtlige inter-

viewpersoner i dette studie er anonymiserede. Fordi kohorten af uregistre-

rede migranter er forholdsvis lille, er migranterne blevet yderligere anony-

miseret, ved at oplysninger om deres nationalitet er blevet ekskluderet. De

inddeles derfor i to kategorier som værende hhv. EU-borgere og borgere

fra tredjelande, da denne oplysning i nogle tilfælde er afgørende for den

enkelte persons rettigheder. I enkelte andre tilfælde udelades oplysninger,

som er meget specifikke for den pågældende person, men som ikke er

afgørende for at forstå deres livshistorie og sundhedssituation (f.eks. antal

af børn, tydelige fysiske karakteristika). Dette er gjort for at beskytte inter-

viewpersonernes identitet.

Det er vigtigt at understrege, at de 29 migranter, som er blevet inter-

viewet, langt fra er de eneste uregistrerede og hjemløse migranter, der

befinder sig i Danmark. Dette er et kvalitativt studie, hvor kohorten af

interviewpersoner blandt hjemløse migranter er lille og derfor ikke sta-

tistisk repræsentativ. Det er heller ikke hensigten med studiet at give et

statistisk repræsentativt billede, men nærmere et empirisk indblik i ure-

gistrerede og hjemløse migranters liv og sundhedsudfordringer samt et

indblik i de erfaringer, som fagpersoner fra sundhedssektoren og sociale

organisationer har gjort sig i mødet med migranterne. Dette gøres via 20

5 Verdenssundhedsorganisationen, herefter WHO; European Federation of National Organisati-

ons Working with the Homeless, herefter FEANTSA.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

empiriske cases og en række interviewcitater. På den måde bidrager dette

kvalitative studie til at diskutere mere generelle emner på baggrund af få

personers erfaringer.

Rapporten inkluderer ikke erfaringer fra migranter, som ikke er hjemløse og

uregistrerede. Der findes et utal af forskellige situationer, hvor personer rej-

ser til Danmark og måske finder et sted at opholde sig, men ikke har bolig-

forhold, som de oplever udgør et ”hjem” for dem. Eksempler herpå kan være

migranter, som overnatter på sofaen hos bekendte, eller som bor på deres

arbejdsplads (massageklinikker, restauranter m.m.). I forbindelse med dette

feltarbejde mødte vi flere personer, som lever under sådanne boligforhold,

og som på mange områder har sammenlignelige erfaringer med de hjem-

løse migranter, som er i fokus i dette studie. De kan f.eks. opleve samme

usikkerhed som hjemløse migranter i forhold til adgang til sundhedshjælp,

fordi de er uregistrerede og dermed ikke har et cpr-nummer og sygesik-

ringskort. De kan også opleve bekymring og uvished om fremtiden grun-

det deres ustabile situation. Andre studier beskriver f.eks., hvordan kvinder,

som lever en uregistreret tilværelse i Danmark, oplever en række barrierer

og usikkerheder i forbindelse med graviditet og fødsel, også selvom de ikke

bor på gaden.

Det er vigtige erfaringer og perspektiver, der bidrager til en

bredere forståelse af forskellige migranters situation i Danmark. For dette

mindre, kvalitative studie har det dog været nødvendigt at lave en meto-

disk afgrænsning. Derfor fokuserer denne rapport udelukkende på hjemløse

og uregistrerede migranter, som opholder sig i gade- og stofmiljøet, som

et studie, der kan komplementere den bredere eksisterende forskning om

migration og sundhed i Danmark. Som tidligere beskrevet blev feltarbejdet

udført, før COVID-19-pandemien udviklede sig, og derfor adresseres den ak-

tuelle situation udelukkende i efterskriftet til studiet.

6 Se mere om kvalitative forskningsmetoder i Rubow, Bundgaard & Mogensen 2018.

7 Boye, Funge, Parellada, Khan & Nørredam, kommende.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

CASE 4

Anna

Kvinde med diabetes, sår og desorientering

Anna er en 43-årig kvinde, som stammer fra et EU-

medlemsland. Hun kommer fra fattige kår og kan ikke

læse eller skrive. Anna har været i Danmark i perioder

gennem de sidste fem år sammen med sin mand. Deres

datter bor i hjemlandet sammen med sin farmor. Anna

og hendes mand arbejder med at samle returpant og

sælge hjemløseaviser. Anna er blevet diagnosticeret

med diabetes 2 i hjemlandet og modtager også insu-

linbehandling. Hun fortæller, at hun ofte bliver forvirret

og ikke forstår, hvad folk fortæller hende, eller hvad der

sker omkring hende. Hun græder ofte og siger, at hun

føler angst. Anna og hendes mand sover ofte på gaden.

Fordi Anna går så mange kilometer hver dag, i søgen

efter flasker og dåser med returpant, har hun fået et sår

på foden, som ofte bliver meget inficereret. Anna hen-

vendte sig for noget tid siden til Røde Kors’ sundhedskli-

nik, hvor lægen mente, at det var alvorligt og henviste

hende til skadestuen. På hospitalet blev såret på Annas

fod undersøgt, og hun fik penicillinbehandling. De kon-

trollerede også hendes diabetes, fortæller hun, og in-

struerede hende om at gå jævnligt til kontrol. Da Anna

ikke er cpr-registreret, har hun ikke adgang til egen

læge for at kontrollere sin diabetes. Derfor går hun på

Røde Kors’ sundhedsklinik, fortæller hun, hvor lægerne

på klinikken hjælper hende med at kontrollere hendes

kroniske sygdom. Dog er problemet, at Anna og hen-

des mand rejser rundt i Europa for at tjene penge samt

besøger deres familie i hjemlandet og således ikke kon-

tinuerligt opholder sig i ét land. Derfor glemmer Anna

ofte at kontrollere sin diabetes, og hun glemmer ofte

også at tage sin daglige medicin. Anna siger, at det er

svært at huske på fodpleje og medicin, når hun lever på

gaden. Hun ved ikke engang, hvornår hun kan sove eller

få mad at spise, siger hun.

Annas fod er i bedring, men hun har fået at vide, at hun

skal holde foden ren og fjerne hård hud, så såret ikke

blusser op igen. Det er svært, når man er hjemløs, siger

Anna. Hun fortæller videre, at hun ofte mister oriente-

ringssansen i byen og bliver bange. Anna siger, at hun

lever et hektisk liv, hvor hun glemmer at passe på sig

selv. Alt handler om at tjene penge, som hun kan sende

hjem til sin datter. Hun savner sin datter meget og ville

allerhelst blive hos hende, hvis hun kunne få et arbejde

derhjemme. Anna drømmer om at finde et arbejde med

rengøring eller madlavning, hvor hun ikke behøver at

kunne læse eller skrive.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

CASE 5

Martin

Mand med svær alkoholafhængighed

Martin er en 27-årig mand fra et EU-medlemsland.

Martin fortæller, at han flyttede hjemmefra som teen-

ager og rejste til et andet EU-medlemsland for at ar-

bejde. Dog blev han senere nødt til at vende hjem for

at passe sin syge mor. For at hjælpe sin mor økonomisk

og betale for hendes sundhedsbehandling begyndte

han at arbejde som sikkerhedsvagt. Martin fortæller, at

det var et fysisk hårdt og meget voldeligt arbejde, og

at han begyndte at drikke meget. Hans alkoholforbrug

eskalerede for to–tre år siden, hvorefter han begyndte

at rejse igen og boede på gaden i Tyskland, inden han

kom til Danmark.

Martin fortæller gentagne gange, at han er bange for at

sove på gaden. Han har oplevet at blive overfaldet og

slået, mens han sov. Han er også flere gange blevet be-

stjålet, mens han sov på en bænk, og har bl.a. fået stjålet

sit pas. Martin har for nylig har fundet et tryggere, in-

dendørs sovested. Han har dog svært ved at sove, fordi

han ved, at han skal vågne tidligt for at forlade sit gem-

mested uden at blive opdaget. Han er stadig nervøs for

at være på gaden om aftenen og for at blive overfaldet

igen. Om dagen samler han returpant og lever af dette.

Martin har tidligere været indlagt i bl.a. Tyskland pga. al-

koholafhængighed og i Danmark flere gange grundet

alkoholforgiftning. Senest blev han akut indlagt et par

dage og derefter udskrevet.

Martin fortæller, at han ofte har været meget aggres-

siv under sine alkoholkriser og været bæltefikseret flere

gange. Han uddyber om en indlæggelse: ”Rystelser,

massiv hovedpine, sved og aggressiv opførsel er en del

af afgiftningsprocessen. Jeg var så ’sulten’ efter alkohol,

at jeg begyndte at drikke håndsprit blandet op med

vand. Men da sygeplejersken opdagede, at jeg gjorde

det, blev jeg til sidst smidt ud af hospitalet.”

Martin er nu i antabusbehandling, men ønsker mest af

alt at komme på et alkoholbehandlingscenter. Han bli-

ver ofte svimmel og får kvalme og diarre, fordi han drik-

ker og tager medicinen samtidig. Martin understreger,

at han ved, at han skal reducere sit alkoholforbrug, men

at det er svært, når man lever på gaden. Han konklude-

rer i den forbindelse: ”Jeg prøver at reducere [alkohol],

jeg skal være ’fit’ og stærk. Jeg begyndte at lave armbøj-

ninger og træne, men da jeg gjorde det ude på gaden,

troede folk, at jeg var blevet skør.”

Martin har været i kontakt med flere forskellige sociale

tilbud og væresteder for at få hjælp med sin medicin

samt støtte til basale behov såsom hvile, mad og bad.

Han fortæller selv, at hans drøm for fremtiden er at

stoppe med at drikke, men understreger samtidig, hvad

han savner for at kunne nå dertil: ”Jeg har brug for mere

hjælp end bare til medicinering. Hvis jeg kunne få et

afvænningsforløb og et sted at sove i ro, så kunne jeg

måske blive et normalt menneske igen.”

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

CASE 6

Stefan

and med følger efter seksuelt overgreb

Stefan er en 40-årig mand fra et EU-medlemsland. Han

har rejst og arbejdet i forskellige EU-lande de sidste ti

år og har været i Danmark i perioder gennem de sidste

tre år. Han har fem børn i hjemlandet, men er fraskilt,

og børnene bor hos deres mormor. Stefan kommer fra

meget fattige kår i hjemlandet, hvor han tidligere har ar-

bejdet som daglejer. Han arbejdede med asfaltering af

veje i en periode, men da han mistede dette job, beslut-

tede han sig for at søge arbejde rundt omkring i Europa.

Stefan er hjemløs og sover på gaden i Danmark. Han har

tidligere samlet returpant, men har for nylig fundet et

arbejde i byggebranchen. Han fortæller, at han er me-

get glad, da han nu kan få en kontrakt og dermed cpr-

registreres, hvis det lykkes ham at finde en bolig.

Stefan blev for nogle år tilbage udsat for et seksuelt

overgreb af fire mænd i en park. Han opholdt sig sam-

men med mændene i parken. Stefan er tydeligt opre-

vet, da han fortæller sin historie: ”Det føltes, som om det

var min skyld, fordi jeg havde drukket og talte med de

mænd. De talte engelsk og dansk, og jeg forstod ikke

så meget. De havde noget hvidt pulver, som de lagde

på hænderne, og som de fik mig til at tage [kokain]. Jeg

havde ikke prøvet det før … men jeg bliver nødt til at

komme videre nu … hver gang jeg drikker, tænker jeg

på det, der skete. Engang blev jeg så ked af det, at jeg

tog 24 piller på en gang, så jeg kunne dø. Så endte jeg

på hospitalet igen!” Efter overgrebet kontaktede Stefan

en civilsamfundsorganisation, som hjalp ham på hospi-

talet. Han blev undersøgt, og politiet blev tilkaldt, så

han kunne indgive en anmeldelse. Stefan blev under-

søgt for seksuelt overførte sygdomme og fik psykiatrisk

krisehjælp, fortæller han. Efter en periode rejste Stefan

til sit hjemland, fordi han havde det psykisk dårligt. Da

han senere vendte tilbage til Danmark, og depressio-

nen fortsatte, forsøgte han at kontakte hospitalet for at

få psykiatrisk hjælp. Han fortæller dog, at han blev afvist,

fordi det ikke længere var akut. Stefan henvendte sig til

Røde Kors’ sundhedsklinik, hvor han nu ser en psykiater.

Stefan har også tidligere i sit liv haft depression og har

forsøgt at begå selvmord flere gange, fortæller han. Han

fortæller om sit ophold på psykiatrisk afdeling i hjem-

landet: ”Jeg ønsker ikke for nogen at opleve den psykia-

triske afdeling, hvor jeg var derhjemme! Jeg fik meget

lidt mad og rigtig mange piller. Jeg var så sulten. Min

daværende kone måtte komme og skrive under på, at

de kunne udskrive mig, for at jeg kunne komme hjem.

Jeg husker, at de gav mig indsprøjtninger, som gjorde

mig til en grøntsag.” Stefan fortæller, at han nu føler, at

han har det bedre. Han har ikke selvmordstanker, og

han tager sin medicin. Han er glad, fordi han har fået et

job med kontrakt, og håber, at han nu kan blive cpr-regi-

streret og få adgang til egen læge. Stefan hjælper med

at forsørge sine børn i hjemlandet med sin indkomst,

fortæller han. To af børnene har indlæringsvanskelighe-

der og går på specialskole, så Stefan har mange udgifter

at dække, fortæller han.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

2. BAGGRUND

Dette afsnit giver en kort oversigt over eksisterende forskning på området

samt over relevant lovgivning, som er vigtig at have indsigt i, når de empiri-

ske cases læses. Desuden vil dette afsnit kort beskrive de sociale tilbud, som

de hjemløse og uregistrerede migranter i dette studie benytter sig af.

Eksisterende forskning på området

Der findes ikke større kvalitative studier om sundhedstilstanden for mi-

granter, som både er hjemløse og uregistrerede i Danmark. Der eksisterer

dog en række rapporter skrevet af forskellige sociale organisationer om

uregistrerede og hjemløse migranter, som også berører sundhed. Til ek-

sempel vurderer projekt UDENFOR i en rapport om hjemløse migranter, at

disses adgang til sundhedssystemet er dårligere end hjemløse borgeres,

samt at ca. 20 pct. af hjemløse, uregistrerede migranter er særligt sårbare

med komplekse problemer.

Kompasset under Kirkens Korshær beskriver

i flere rapporter om hjemløse og uregistrerede migranter, at begrænset

adgang til sundhedsbehandling er en stor, og voksende, udfordring for

deres brugergruppe. De understreger især problematikken med mang-

lende behandling for kroniske sygdomme.

En artikel fra 2017 beskriver på

baggrund af feltarbejde sundhedssituationen for en gruppe af hjemløse

og uregistrerede rumænske romaer i København.

KABS har i samarbejde

med MESU undersøgt forholdene for personer med misbrugsproblemer

i asylsystemet og påpeget begrænsninger i forhold til stofbehandling,

fordi de forskellige offentlige instanser og sociale tilbud har svært ved at

koordinere indsatser og ikke kender hinandens lovgrundlag.

Der eksisterer flere studier og rapporter, der fokuserer på sundhedssituatio-

nen for uregistrerede migranter, som ikke er hjemløse. En række akademiske

artikler fra hhv. 2011, 2012 og 2014 er kritiske over for indskrænkningen til

akut sundhedsbehandling af uregistrerede migranter og konsekvenserne

heraf, såsom utilstrækkelig behandling af sygdomme. Ligeledes belyser de,

hvordan migranter tyer til selvbehandling og selvmedicinering pga. mang-

lende adgang til det danske sundhedssystem.

Et studie sammenligner ad-

gang til sundhed for migranter i forskellige europæiske lande og er kritisk

over for Danmarks overholdelse af internationale konventioner, når der ude-

lukkende tilbydes akut sundhedsbehandling

(se næste afsnit for informa-

tion om retten til sundhed i international og europæisk lovgivning).

Røde Kors’ sundhedsklinik udgiver hvert år en årsrapport, hvori organisa-

tionen beskriver de forskellige udfordringer, som uregistrerede migran-

ter generelt oplever med begrænset adgang til sundhedssystemet for

sygdomme, der ikke er akutte tilstande.

For nylig blev et større studie

udført af MESU i samarbejde med Røde Kors’ sundhedsklinik. Dette stu-

die viser flere barrierer, som uregistrerede gravide og børn oplever i ad-

gang til sundhedsbehandling, hvilket kan have negative konsekvenser

for både mors og barns helbred.

IMR udgav i 2016 en rapport om sund-

hedssituationen for kvinder og børn, som er uregistrerede migranter, og

denne rapport stillede sig ligeledes kritisk over for uregistrerede kvin-

ders manglende adgang til graviditetsundersøgelser samt manglende

adgang til sundhedsbehandling for uregistrerede børn i Danmark. IMR’s

rapport om uregistrerede migranter fra 2018 nævner også begrænset

Schmidt 2012.

Kastanje & Hof 2017:23; Barbu & Cioraru 2019:17.

Ravnbøl 2017.

Østergaard 2017:51-56.

Biswas, Kristiansen, Krasnik & Nørredam 2011 og Ehmsen, Biswas, Jensen, Krasnik og Nør-

redam 2014.

13 Biswas, Toebes, Hjern, Ascher & Nørredam 2012.

14 Se https://www.rodekors.dk/vores-arbejde/sundhedsklinik.

15 Boye et al., kommende.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

sundhedsbehandling med specifikt fokus på gravide og børns situation

med manglende adgang til graviditetsscreening, vaccinationer og gene-

rel sundhedsbehandling.

Der er foretaget langt flere studier af cpr-registrerede hjemløse borgeres ad-

gang til sundhedssystemet og de udfordringer, som de, på trods af denne

registrering, oplever i sundhedsvæsenet. De referencer, der listes her, udgør

udelukkende et mindre udvalg. Eksempelvis undersøger flere studier fore-

taget af forskere for Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

(herefter VIVE, tidligere SFI) i detaljer høj dødelighed blandt hjemløse

samt

gængse sygdomme/sundhedsproblematikker blandt hjemløse borgere (så-

som hepatitis C, hiv og tuberkulose, lungebetændelse, hudinfektioner, og

stofafhængighed).

Studierne påpeger desuden, hvordan hjemløse bor-

gere har begrænset adgang til psykiatrisk behandling, hvis de er stof- eller

alkoholafhængige (og omvendt).

Derudover har KABS udgivet en række

publikationer om stofafhængiges begrænsninger for at modtage sund-

hedshjælp samt social støtte, når de forskellige tilbud ikke koordineres.

Rådet for Socialt Udsatte udgiver hvert år en årsrapport, som gør status på

udviklingen i forhold til socialt udsattes vilkår i Danmark.

En række akade-

miske artikler sætter desuden fokus på psykisk sygdom og høj dødelighed

blandt hjemløse borgere med psykisk sygdom.

En artikel fra 2011 belyser

de udfordringer, som sundhedsfaglige ansatte oplever i mødet med uregi-

strerede migranter, såsom manglende sygdomshistorik, sprogbarrierer og

usikkerhed omkring finansiering af sundhedsydelser.

Flere internationale studier omhandler sundhedstilstanden blandt uregi-

strerede migranter i forskellige dele af verden. Herunder kan nævnes studier

foretaget af FEANTSA, som er en europæisk organisation, der arbejder for at

forbedre hjemløses vilkår og rettigheder.

WHO har udgivet forskellige rap-

porter, bl.a. en rapport om migranter og flygtninges ret til sundhed

samt

en rapport om migranters ret til sundhed i EU.

Det Europæiske Agentur

for Fundamentale Rettigheder (herefter FRA) udgav i 2011 et studie, som

sammenlignede migranters adgang til sundhedsbehandling i 10 EU-med-

lemslande (Danmark var dog ikke inkluderet).

Hvad gælder studier i de nordiske lande, udgav Amnesty International i 2018

et studie om hjemløse migranter i Sverige, hvori et kapitel beskriver adgang til

sundhedsbehandling.

Studiet vurderede, at sundhedsbehandlingen til ure-

gistrerede migranter er utilstrækkelig, og at migranternes sundhedssituation

var bekymrende. Røde Kors tilbyder sundhedsbehandling til uregistrerede

migranter i Danmark, Sverige, Norge og Finland og udgiver hvert år rapporter,

der beskriver de muligheder og begrænsninger, som findes for sundhedsbe-

handling i de pågældende lande

(se mere information om Røde Kors’ klinik-

ker for udokumenterede migranter i Danmark i næste afsnit).

Kiørboe 2018.

Benjaminsen, Birkelund, Enemark & Andrade 2018.

Benjaminsen et al. 2013.

Benjaminsen et al. 2013; Benjaminsen et al. 2018; Pedersen et al. 2012. Johansen 2009; Rådet

for Socialt Udsatte 2017.

Se https://viden.kabs.dk/information/publikationer/.

Rådet for Socialt Udsatte 2019.

Nielsen, Hjorthøj, Erlangsen & Nordentoft 2011; Nordentoft & Wandall-Holm 2003.

Jensen et al. 2011.

FEANTSA 2013 og FEANTSA 2017.

WHO 2018.

Rechel et al. 2011.

FRA 2011.

Amnesty International 2018.

Se mere information på: https://www.rodekors.no/vart-arbeid/migrasjon/; https://www.roda-

korset.se/fa-hjalp/vard-for-papperslosa/; https://www.redcross.fi/node/1557/health-issues.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

CASE 7

Mario

Mand med hiv og rift ved endetarmen

Mario er en 35-årig mand fra et EU-medlemsland. Han

har tidligere boet ti år i Italien, hvor han arbejdede i byg-

gebranchen. Han har været i Danmark i perioder gen-

nem de sidste seks år sammen med sin kone. De sover

på gaden og lever af returpant og salg af hjemløseavi-

ser. Mario fortæller, at han blev diagnosticeret med hiv i

Italien i 2003. Han modtog ikke behandling på det tids-

punkt. Senere vendte han hjem til hjemlandet og star-

tede i hiv-behandling. Her mødte han også sin nuvæ-

rende kone og blev gift, og sammen har parret en søn.

Hverken hans kone eller barn har fået hiv, siger Mario.

Mario fortæller, at han stoppede med at tage sin medi-

cin i 2013, fordi han følte, at han havde det godt og selv

mente, at sygdommen ikke var så slem. Efter noget tid

fik han det meget dårligt, og i 2014 blev han indlagt i

sit hjemland og igen opstartet i hiv-behandling. Samme

år rejste han og hans kone til Danmark for første gang.

Mario fortæller, at han ofte glemmer at tage sin medicin,

fordi de lever på gaden, og nogle gange bliver han så

optaget af at samle flasker, at han glemmer medicinen.

Han får sin medicin fra hospitalet i Danmark. Han for-

tæller, at han jævnligt går til kontrol på hospitalet, hvor

de tager blodprøver og justerer hans medicin. Han har

fået en id-kode og en journal, fordi han ikke har et cpr-

nummer, fortæller Mario.

Mario fortæller yderligere, at han for nylig er blevet ope-

reret for rift ved endetarmen (anal fissur) i hjemlandet.

Han havde store smerter og henvendte sig på hospita-

let, som opererede ham. Mario fortæller, at han rejste

tilbage til Danmark umiddelbart efter operationen, fordi

han havde brug for at tjene penge. Han har meget gæld

og måtte tage yderligere lån for at dække hospitalsud-

gifter. Derfor rejste han tilbage til Danmark for at samle

returpant over sommeren. Dog har han store smerter

efter sin operation og skal skifte bandager ofte, fordi

der kommer væske fra såret. Mario synes, det er svært at

holde såret rent, nu hvor han bor på gaden og ikke kan

komme i bad. Han løber også tit tør for rene bandager

til sit sår og konkluderer derfor: ”Jeg vil prøve at gå op på

klinikken igen for at få renset såret … jeg har kun været

her i ti dage, og jeg vil gerne blive lidt længere, før jeg

tager hjem, fordi jeg har så meget gæld derhjemme.”

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

CASE 8

Chris

Mand med psykisk sygdom

Chris er en 27-årig mand fra et EU-medlemsland. Han

er rejst frem og tilbage mellem hjemlandet og Dan-

mark i perioder gennem de sidste fire år. Han har an-

dre familiemedlemmer, som arbejder i Danmark, men

Chris holder sig for sig selv, siger han. Han fortæller, at

han bedst kan lide at være alene og ikke vil skændes

med sin familie. Chris sover for det meste på gaden.

Kun når vinteren er værst, søger han indenfor på de

nødtilbud med overnatning, som modtager migranter,

fortæller han. Chris siger, at han har fået flere bøder for

at sove på gaden.

Chris fortæller, at han har psykiske problemer, og at

han har været indlagt mange gange i hjemlandet. Fle-

re gange har han også været tvangsindlagt, fordi han

har modsat sig behandling. Sidst han blev tvangsind-

lagt, havde han overfaldet en nabo derhjemme, siger

Chris. Han fortæller om bæltefiksering og tvangsme-

dicinering på hospitalet i hjemlandet, fordi han var

aggressiv.

Chris fortæller, at han ofte kan føle vrede og blive ag-

gressiv. Han har derfor søgt hjælp hos en psykiater i

Røde Kors’ sundhedsklinik. Han får medicinsk behand-

ling, som han siger, at han følger. Chris beskriver sin si-

tuation således: ”Nogle gange, når jeg har en krise, så

har jeg det rigtig dårligt … i hovedet … jeg bliver rigtig

ubehagelig og vred.” Chris fortæller, at han ofte får det

værre, når han også får andre, somatiske sygdomme.

Han har ofte hudinfektioner og hudkløe og har fået be-

handling i Røde Kors’ sundhedsklinik.

Chris beskriver videre, hvordan han føler sig stresset,

fordi han bor på gaden. Han tjener meget lidt på at

samle returpant og har svært ved at tjene nok til at købe

mad m.m. Han fortæller også, at han er stresset over at

have gæld i hjemlandet. Hverken han eller hans familie

kan afbetale gælden, hvilket gør, at han ikke kan vende

hjem, siger Chris. Han bekymrer sig om sin familie, som

han gerne vil hjælpe økonomisk, men ikke kan hjælpe

tilstrækkeligt.

Chris understreger gentagne gange, at han synes, livet

er meget hårdt, og at han føler sig træt. Han prøver at

følge sin psykiatriske behandling, men synes, det er

svært, fordi han er hjemløs og ikke har et hjem, hvor han

kan hvile sig, når medicinen gør ham sløv. Han er bange

for at falde i søvn, hvis han tager medicinen, hvorved

han kan blive anholdt, fordi han sover på en bænk. Chris

afslutter sin forklaring: ”Når jeg tager min medicin, føler

jeg mig træt og vil sove. Når jeg er på gaden, prøver

jeg at hvile mig på en bænk, men jeg falder hele tiden i

søvn … jeg kan ikke lide at være her mere, jeg er træt af

at løbe rundt efter flasker og møde politiet”.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

Perspektiver på retten til sundhed og dansk lovgivning

Dette studie har til formål at bidrage med ny empirisk viden om, hvordan ure-

gistrerede og hjemløse migranter oplever deres sundhedssituation, mens de

er i Danmark. Det er derfor ikke hensigten at præsentere en juridisk analyse af

deres rettighedssituation og ej heller evaluere implementeringen af eksiste-

rende lovgivning på området i Danmark. Indsigt i lovgivningen er dog yderst

vigtig for at forstå grundlaget for migranternes handlemuligheder samt kon-

sekvenserne af den nationale lovgivning, også med et bredere perspektiv på

europæisk og international lov, som etablerer retten til sundhed. For at forstå

de empiriske cases samt nogle af de etiske udfordringer, som mange fagper-

soner oplever i mødet med migranterne, er det nødvendigt at kort skitsere

dele af den lovgivning, der sætter konteksten for de relevante behandlings-

muligheder og sociale tilbud, som migranterne oplever.

Retten til sundhed er beskrevet i FN’s menneskerettighedskonventioner, i

WHO’s deklarationer samt i europæisk lov.

Danmark har tiltrådt en række

internationale konventioner om sociale, økonomiske og kulturelle rettighe-

der samt forbud mod diskrimination, som etablerer retten til sundhed for

alle, også for personer med uregistreret ophold.

Desuden er alle EU-med-

lemslande forpligtet under EU-lovgivning til at levere sociale rettigheder til

EU-borgere på lige fod med nationale borgere ifølge EU-rettens regler om

fri bevægelighed.

Dog har flere studier beskrevet, hvordan stater gene-

relt gives en bred skønsmargin og implementeringsfrihed, når det kommer

til de positive forpligtelser til at sikre opfyldelsen af økonomiske og sociale

rettigheder, deri inkluderet retten til sundhed.

Flere stater fortolker retten

til sundhed for uregistrerede migranter til primært at omhandle akut sund-

hedsbehandling på hospitalerne. Til eksempel tilbyder de fleste nordiske

lande primært akut sundhedsbehandling til uregistrerede migranter. Dog

skal det nævnes, at alle de skandinaviske lande på nær Danmark tilbyder

sundhedsbehandling til gravide og børn uanset opholdsgrundlag og re-

gistrering. Ydermere har uregistrerede migranter i Sverige siden en lovæn-

dring i 2013 på lige fod med asylansøgere haft ret til sundhedsbehandling,

som ikke kan vente (vård som inte kan anstås). Hvorvidt behandling ikke

kan vente skal afgøres af den behandlende læge eller tandlæge i Sverige i

det konkrete tilfælde i forhold til kriterier, som bl.a. refererer til sværhedsgra-

den af sygdommen samt risiko for alvorlige følger, hvis behandlingen ikke

tilbydes, eller risiko for udvikling af en alvorlig sygdomstilstand. Desuden

evalueres risikoen for, at manglende behandling vil medføre et mere omfat-

tende behov for senere sundhedsindsatser, og om man ved behandling vil

kunne undgå mere ressourcekrævende akutte behandlingsindsatser.

Den

svenske lovgivning på dette område er ét eksempel, men der er langt flere

detaljer i de forskellige europæiske landes sundhedslovgivning, som ikke

kan behandles inden for rammerne af dette korte studie.

Flere internationale organisationer har rejst kritik af EU-medlemsstaternes be-

grænsede sundhedsydelser til migranter og flygtninge. Til eksempel anbefa-

lede FN’s Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle rettigheder i november

2019 Danmark at fjerne begrænsningerne i adgangen til gratis sundhedsydel-

30 IMR 2016; Kiørboe 2018; Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2014.

31 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention; FN’s Konvention om Sociale, Økonomiske

og Kulturelle Rettigheder; Lignende rettigheder er også beskyttet af FN’s Konvention om

Børns Rettigheder, FN’s Konvention om Afskaffelse af Alle Former for Diskrimination Imod

Kvinder; FN’s Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap og FN’s Konvention om

Afskaffelse af Alle Former for Racediskrimination, her i IMR 2016:8-9.

32 Etableret i de europæiske traktater, direktiver og forordninger og domme af EU-domstolen,

her i IMR 2016:11.

33 IMR 2016:9.

34 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2014:13 og Socialstyrelsen (Sverige.) 2014.

Se også information om sundhedsbehandling fra Røde Kors i Sverige

https://www.rodakorset.se/fa-hjalp/vard-for-papperslosa/.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

ser for udokumenterede børnemigranter og kvindelige migranter.

Også en

ansat i WHO, som blev interviewet i forbindelse med dette studie, påpegede

sådanne begrænsninger:

”

Adgang til sundhedsydelser for flygtninge og migranter varier meget

i EU og også inden for landenes egne grænser. Adgang til sundheds-

behandling er ofte afgrænset til borgere og dermed begrænset for

migranter og flygtninge.

Medarbejder i WHO, 2019

EU-borgere har ret til det europæiske sygesikringskort (EHIC), som på dansk

ofte kaldes det blå sygesikringskort. Dette udstedes af Europa-Kommissionen

som et kort, der giver adgang til nødvendig og offentlig sundhedsbehand-

ling under et midlertidigt ophold i et af de 28 EU-medlemslande samt Island,

Liechtenstein, Norge og Schweiz på samme betingelser og med samme om-

kostninger (gratis i nogle lande) som landets borgere.

I praksis er der dog

en række begrænsninger, da den offentlige sygesikring i de forskellige EU-

medlemslande varierer meget. Flere lande knytter f.eks. sundhedsforsikring til

beskæftigelse og udsteder dermed ikke et europæisk sygesikringskort til per-

soner, som er arbejdsløse. Samme problematik gør sig gældende for hjemløse

personer, som ikke har en registreret bopælsadresse. Derfor er det europæiske

sygesikringskort ikke en mulighed, som fattige, arbejdsløse og hjemløse i flere

EU-medlemslande kan benytte sig af. Denne begrænsning for anvendelsen af

den europæiske garanti for adgang til sundhedsbehandling blev også uddy-

bet af interviewpersoner i dette studie:

”

Et af de store problemer er adgang til almen sundhedsbehandling.

Akut behandling er som regel muligt, selvom det også kan være en

udfordring til tider. Til eksempel, hvis der er tale om EU-borgere, som

forventes at have forsikring i hjemlandet, men hvor det ofte ikke er

tilfældet […] men det europæiske sygesikringskort er ikke en løsning

på de sundhedsmæssige problemer for hjemløse i udlandet, fordi det

kort er knyttet til din sundhedsforsikring i hjemlandet.

Medarbejder i FEANTSA, 2019

I Danmark begrænses retten til gratis sundhedshjælp og andre relaterede

serviceydelser efter krav om lovligt opholdsgrundlag.

I dansk lovgivning er

retten til sundhed beskrevet i sundhedsloven samt serviceloven, som disku-

teres i de næste afsnit.

35 Se pkt. 63 i Anbefalinger fra FN’s Komité om Økonomiske, Sociale og Kulturelle rettigheder til

den danske stat (12. november 2019), her i uofficiel oversættelse, IMR 2020.

36 Se Europarådet 2020.

37 Hertil har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i 2014 vurderet, at Danmark overholder

sine internationale og regionale forpligtelser, se Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

2014. Flere studier stiller sig dog kritiske over for Danmarks tolkning af de internationale

forpligtelser, se f.eks. Biswas et al. 2012; Kiørboe 2018.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

CASE 9

Samuel

Mand med stofafhængighed

Samuel er en 32-årig mand, som stammer fra et EU-

medlemsland. Han har gennem hele sin barndom rejst

rundt i Europa med sine forældre, og af samme årsag

har han ikke gået i skole og kan ikke læse og skrive. Som

18-årig blev han gift og rejste med sin kone til Italien for

at arbejde. Samuel fortæller, at han i Italien prøvede at

ryge stoffer for første gang. Samuels kone blev meget

forskrækket over episoden, og han lovede hende ikke at

bruge stoffer igen, fortæller han. Han fortæller videre, at

han ikke kunne holde sig fra stofferne, som fik ham til at

føle en svimlende og beruset fornemmelse i kroppen.

Parret har senere fået to børn, og som årene er gået,

er Samuel blevet mere stofafhængig, primært af heroin.

Efter at have boet i Italien, hvor begge børnene blev

født, rejste parret videre til Frankrig. Her blev de regi-

streret og fik en bolig og adgang til sundhedshjælp og

metadonbehandling, fortæller Samuel. Årsagerne til,

hvorfor parret forlod Frankrig, er uklare i Samuels fortæl-

ling. Samuel fortæller dog, at han blev bange for at bo

i deres område pga. eskalerende vold og flere episoder

med hadforbrydelser. Parret rejste tilbage til hjemlan-

det, hvor deres datter og søn nu bor hos deres mormor.

De rejste så videre til Danmark, hvor de har opholdt sig

periodisk de seneste fem år.

Samuel fortæller, at han har smerter i højre side ved le-

veren. Han mener selv, det er relateret til hans stofbrug.

Samuel ønsker at stoppe med at bruge stoffer, fordi han

ved, at hans kone bliver ked af det. Hun har et svagt

hjerte, forklarer han, og han vil ikke have, at hun bliver

mere syg. Derfor forsøger Samuel at holde det hem-

meligt, når han tager heroin, forklarer han. Han forsøger

desuden at tage metadon for ikke at bruge stoffer. Fordi

han ikke kan komme i behandling med metadon, da

han ikke er cpr-registreret, køber Samuel metadon på

gaden. Samuel husker, at han havde en periode på tre år

i Frankrig, hvor han ikke tog heroin, fordi han var i meta-

donbehandling, men mener, at han ikke kan blive stof-

ferne kvit, så længe han bor på gaden i Danmark. Der

er for mange stofafhængige i miljøet, han opholder sig

i, og han bliver for let fristet, siger han. Samuel under-

streger, at hans onkel, som også er stofafhængig, havde

ret, da han engang advarede ham og sagde: ”Først leger

du med stofferne, men med tiden er det stofferne, som

leger med dig.”

Samuel fortæller, at han har det dårligt, og at det især

er om natten, at hans abstinenser er værst. Nætterne er

også de værste pga. den bekymring, som han og hans

kone har for at sove på gaden. Samuel fortæller om en

episode, hvor parret vågnede ved, at de kunne mærke

en stærk varme. Nogen havde sat ild til den barnevogn,

som parret bruger til at transportere deres ting, og som

stod ved siden af dem, mens de sov. To forbipasserende

personer løb over til dem og skubbede barnevognen

væk fra Samuel og hans kone. Få minutter senere lød

et brag, da noget i barnevognen eksploderede. Samuel

er rystet over oplevelsen og fortæller, at de kun har det

tæppe tilbage, som de sov i, og som han nu bærer på

sig i en plasticpose. Samuel siger, at han ikke ved, hvor

de skal hen i fremtiden, måske vil de blive i Danmark.

Han frygter at vende tilbage til Frankrig, og parret har

ingen muligheder for at tjene penge i hjemlandet.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

Sundhedsloven

I Danmark er ydelser efter sundhedsloven som udgangspunkt betinget af

bopæl, det vil sige registrering i folkeregistret. Personer uden bopæl i lan-

det, herunder uregistrerede migranter og turister m.v., har kun ret til sund-

hedsydelser i begrænset omfang efter sundhedsloven.

Sundhedslovens

§ 80, stk. 1, jf. § 8, og sygehusbekendtgørelsens § 5

, giver ret til akut sy-

gehusbehandling m.v. i opholdsregionen. Dette omfatter tilfælde af ulykke,

pludseligt opstået sygdom og fødsel eller forværring af kronisk sygdom m.v.

Dermed er sundhedsvæsenet forpligtet til at yde akut sundhedshjælp i ho-

spitalsregi til enhver person, som opholder sig i landet, men ikke til at yde

længerevarende behandlingsforløb. Ekskluderet er f.eks. kontroller, opfølg-

ning og alle ikke-akutte undersøgelser, som varetages på hospitalet og af

praktiserende læger og speciallæger. Hvis behandlingen ikke er akut, men

gives, fordi det ikke skønnes rimeligt at henvise personen til behandling i

hjemlandet, eller fordi personen ikke kan tåle at blive flyttet, kan regionen

opkræve betaling.

Der blev foretaget en ændring af sundhedsloven i marts 2019 (trådte i kraft

1. juli 2019)

, hvor krav om betaling for akut og fortsat sygehusbehandling

af visse personer uden bopæl i Danmark blev skærpet. Regionerne kan nu

kun undtagelsesvist yde akutbehandlingen gratis. Dog står der i en vejled-

ning til den reviderede sundhedslov, at regionerne under visse omstændig-

heder kan skønne det rimeligt at yde behandlingen vederlagsfrit. Der står

direkte, at sådanne undtagelsestilfælde f.eks. kan være hjemløse, uregistre-

rede migranter og personer, som åbenlyst ikke er i stand til at betale for

behandlingen.

Dog er der tydeligvis usikkerhed om, hvad den nye lov be-

tyder i praksis for hjemløse og uregistrerede migranter. Flere interviewper-

soner fra sundhedssektoren, som deltog i dette studie, frygter, at hjemløse

patienter uden cpr-nummer kan blive afvist eller opkrævet betaling, hvis de

på behandlingsstederne modtages af personer, som ikke har kendskab til

nuancerne i loven. Der er også bekymring for, om uregistrerede migranter

vil undlade at kontakte hospitalet ved alvorlig sygdom pga. frygt for efter-

følgende opkrævning.

38 Sundhedsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26/08/2019; IMR 2016:16; Ministeriet for Sund-

hed og Forebyggelse 2014:28.

39 Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. (Sygehusbekendtgørelsen) jf. bekendtgø-

relse nr. 657 af 28/06/2019.

40 Ibid.

41 Se Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven 2018/1 LSV 111.

42 Se Sundheds- og Ældreministeriets vejledning nr. 9610 af 04/07/2019.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

CASE 10

Viktor

Mand med følger efter trafikuheld

Viktor er en 50-årig mand fra et EU-medlemsland, som

har rejst rundt i Europa i mange år. Han har arbejdet i

byggebranchen i Spanien, Italien og Grækenland. Han

har været i Danmark i perioder gennem de sidste fire år.

Viktor er skilt, og i hjemlandet bor hans tidligere kone

og hans voksne søn. Viktor forklarer, at hans søn har

et arbejde og nogle gange sender Viktor penge, hvis

han ikke kan tjene nok på returpant til at forsørge sig.

Viktor fortæller, at han er storryger og drikker en smule,

men han mener ikke selv, at han er alkoholafhængig.

Viktor havde håbet på at finde arbejde i byggebran-

chen i Danmark, da han rejste hertil første gang. Han

forsøgte flere steder, forklarer han, og prøvede også

andre brancher. Det lykkedes ham ikke. Han taler ikke

dansk eller engelsk, hvilket gjorde det sværere for ham

at søge arbejde.

For to år siden var Viktor ude for en påkørsel af en last-

bil. Han beskriver situationen således: ”Jeg gik på gaden

med mine poser med flasker. Jeg ville krydse gaden og

så, at der kom en lastbil kørende, men troede, at den

ville holde tilbage. Men måske så chaufføren mig ikke,

for han kørte lige ind i mig. Jeg røg ind under lastbilens

hjul.” Viktor forklarer, at han var indlagt på hospitalet i

næsten en måned, hvor han først lå i koma. Han husker,

at han fik stærk smertestillende medicin, og at han gen-

nemgik flere operationer, hvor der bl.a. blev indsat skru-

er i hans ben. Da han blev udskrevet fra hospitalet, blev

han fløjet hjem til sit hjemland og flyttede ind hos sin

ældre mor. Han forsøgte, med sin brors hjælp, at finde

en advokat, som kunne hjælpe ham med at søge kom-

pensation for ulykken. Advokaterne i hjemlandet kræ-

vede høje salærer, men til sidst fik Viktor gratis retshjælp

i Danmark. Sagen blev for nyligt afsluttet, og Viktor fik

tilkendt kompensation.

Viktor fortæller, at han fik at vide, at han skulle kontakte

hospitalet i hjemlandet for at få fjernet nogle af skru-

erne. Dette gjorde Viktor, men forklarer, at han måtte be-

tale for behandlingen på hospitalet i hjemlandet. Derfor

fik han ikke fjernet alle de skruer, som var planlagt. Viktor

siger, at han stadig har store smerter i benene. De svul-

mer meget op, og han har begrænset mobilitet i sine

ben. Viktor har også forsøgt at kontakte Røde Kors’ sund-

hedsklinik pga. sine smerter i benene. Her har han fået

ordineret smertestillende (Panodil). Viktor fortæller, at

klinikken forsøgte at henvise ham til udredning på ho-

spitalet, men fordi hans situation ikke længere er akut,

og da han ikke er cpr-registreret, ville han selv skulle be-

tale for behandlingen.

Viktor beskriver, at han føler sig deprimeret og trist, fordi

han har så mange smerter. Livet som hjemløs og hans

livshistorie påvirker ham også, siger han. Ved spørgs-

målet om, om han har snakket med en psykiater eller

psykolog om sin situation svarer Viktor: ”Hvad skal jeg

sige til en psykiater… at jeg er ked af det? Alle på gaden

er kede af det!” Han slutter sin fortælling med at sige:

”Ingen lægger rigtig mærke til mig eller bryder sig om,

hvordan jeg har det. Jeg har faktisk ikke nogen at tale

med, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre”.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

Serviceloven og opholdsgrundlag

For at få social støtte efter serviceloven skal man have lovligt ophold i Danmark.

Udenlandske borgere fra andre EU-lande kan efter gældende regler opholde sig

tre måneder i Danmark uden at skulle ansøge om opholdstilladelse. Er personen

arbejdssøgende, kan vedkommende blive i Danmark i op til seks måneder og

herefter så længe, vedkommende kan dokumentere reelle muligheder for at

blive ansat. I vurderingen af opholdsgrundlaget vil der altså være tale om en

individuel vurdering fra sag til sag. For personer, der er statsborgere i et land

uden for EU/EØS, svarer en gyldig opholdstilladelse i et andet Schengenland til

et visum. Det vil sige, at de har ret til at opholde sig i Danmark i op til tre måne-

der, men ikke ret til at arbejde (arbejdstilladelse).

Personer, der søger ophold

i Danmark, f.eks. asyl, er omfattet af serviceloven. Den tages dog kun i anven-

delse, hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at det er nødvendigt, og at personens

behov ikke kan dækkes indenfor f.eks. asylsystemet.

Kommunerne må efter serviceloven kun yde bistand til personer, som har

lovligt opholdsgrundlag i Danmark. Serviceloven fastsætter rammerne for de

serviceydelser og tilbud, som kommunalbestyrelsen er forpligtet til at tilbyde

borgerne. Det kan bl.a. omfatte rådgivning, specialrådgivning, hjælpemidler,

støtte- og kontaktpersonordninger, hjælperordninger, ledsagelse, botilbud, so-

ciale behandlingstilbud, socialpædagogisk støtte m.v.

I en analyse af service-

lovens anvendelsesområde i forhold til udlændinge med processuelt eller ikke

lovligt opholdsgrundlag, udarbejdet af Social- og Indenrigsministeriet i 2016,

skriver ministeriet således, at begrebet ”lovligt ophold” ikke er defineret nær-

mere i serviceloven, men at det tolkes, som at personer, for at få ret til hjælp, fy-

sisk skal opholde sig i landet samt skal have lovligt ophold, som dette defineres i

udlændingeloven. Det er ikke afgørende, om modtageren har dansk indfødsret,

og lovligt ophold omfatter både midlertidigt og fast ophold.

Boformer etableret efter servicelovens § 110 (som herberger og forsorgs-

hjem) er dermed underlagt reglerne om opholdskrav. Frivillige og private

tilbud, som ikke er etableret efter serviceloven, kan altid yde hjælp af akut

karakter til udsatte personer uanset deres opholdsgrundlag. Dette inklude-

rer til eksempel nødovernatningspladser i landets kommuner.

Selvom Socialstyrelsen udarbejdede en redegørelse for anvendelse af servi-

celoven for personer med processuelt eller ulovligt ophold, er området stadig

præget af uklarhed omkring, hvordan ansatte og frivillige i diverse private til-

bud skal forholde sig til implementeringen. Der har længe været diskussion

om, hvordan ansatte og frivillige i sociale organisationer i det daglige, prakti-

ske arbejde skal kunne have mulighed for at afgøre en brugers opholdsstatus,

og hvorvidt dette er et ansvar, der i det hele taget bør pålægges civilsamfun-

det. Den uklarhed, der hersker på området, gør mange ansatte og frivillige i

sociale organisationer usikre, hvilket også er tydeligt i de interviews, der er

udført i forbindelse med dette studie. Aspekter af denne usikkerhed beskrives

nærmere i afsnittet om etiske udfordringer.

43 Lov om social service (Serviceloven) jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 07/08/2019.

44 IMR 2016.

45 Sagsnr. 2015-6337. Analyse af servicelovens anvendelsesområde i forhold til udlændinge med

processuelt eller ikke lovligt opholdsgrundlag. Social- og Indenrigsministeriet 29. juni 2016.

Side 6; Social- og Indenrigsministeriet 2017.

46 Jf. også punkt 11 i vejledning nr. 1 til serviceloven om servicelovens formål og generelle

bestemmelser i loven, her i Sagsnr. 2015-6337. Analyse af servicelovens anvendelsesområde i

forhold til udlændinge med processuelt eller ikke lovligt opholdsgrundlag. Social- og Inden-

rigsministeriet 29. juni 2016. Side 8.

47 Eksempelvis blev der i budgetaftalen 2020 for Københavns Kommune afsat 700.000 kr. til

etablering af overnatningsmuligheder for hjemløse i vintermånederne i perioden 2020-2023

(uddelt via en § 18-særpulje. se https://www.kk.dk/artikel/ansoegningsrunde-sikring-af-noed-

overnatningspladser-hjemloese-i-vintermaanederne-2020-2023).

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

CASE 11

Johannes

Mand med diabetes 2 og senkomplikationer

Johannes er en 64-årig mand, som stammer fra et land

uden for EU (tredjeland). Han har tidligere boet mange

år i Portugal, hvor han stadig har opholdstilladelse. Han

havde bolig og arbejde i Portugal, og han har gennem

årene forsørget sin familie i hjemlandet med indtægten

fra arbejdet i Portugal. Da den portugisiske økonomi

blev påvirket af den globale finanskrise og eurokrisen,

mistede Johannes sit arbejde. Johannes forsøgte at an-

søge om pension grundet sin alder, men det blev afvist,

fortæller han. Hans søgen efter nyt arbejde bragte ham

til Danmark i 2013. Han rejser kontinuerligt mellem Dan-

mark og Portugal, hvor han har løsarbejde og sæsonar-

bejde. I Danmark samler han returpant og overnatter på

gaden. Når Johannes har mulighed for det, sender han

penge til sin familie, fortæller han.

Mens Johannes boede i Portugal, blev han diagnosti-

ceret med diabetes 2. Han begyndte at modtage be-

handling ved diagnosticeringen (i år 2006). Dog gik der

mange år, hvor han ikke tog sin medicin regelmæssigt,

fortæller han. For et par år siden blev Johannes indlagt

på hospitalet i Danmark, fordi han blev dårlig. Det vi-

ste sig, at hans helbred var stærkt forværret grundet

hans diabetes. Han har forværret syn og nyreproblemer.

Johannes beskriver, at det værste for ham var, at han

ingenting vidste om sin sygdom og ikke kunne kom-

munikere med personalet på hospitalet omkring sin

situation. Han forstod ikke, hvad den korrekte behand-

ling var, eller hvad han skulle undgå. Johannes fortæller

som et eksempel, at han dagligt drak sodavand og ikke

vidste, at det var usundt for ham. Det var først igennem

kontakt til et af de sociale væresteder i byen, at han be-

gyndte at forstå sin situation bedre, forklarer Johannes.

Han begyndte at gå til kontrol hos Røde Kors’ sundheds-

klinik, som hjælper ham med medicinen. Han får forhol-

dene omkring sin sundhedssituation forklaret af en tolk,

fortæller han. Ved sidste besøg i Røde Kors-klinikken ud-

trykte lægen bekymring over hans nyres tilstand, som

skal undersøges nærmere.

Johannes føler sig meget svækket dels pga. diabetes

og dels pga. sin alder, smerter i benene, synsbesvær, og

fordi han ikke sover nok. Han lever på gaden og er me-

get nervøs om natten, fordi han frygter, at politiet skal

anholde ham. Derfor har han de senere år sovet meget

lidt hver nat, og det påvirker ham. Han føler sig udmat-

tet, stresset og har hovedpine. Johannes fortæller, at

han meget gerne ville rejse tilbage til sit hjemland, men

at han er fattig og ikke har mulighed for at forsørge sig

selv eller sin familie, hvis han vender hjem.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

CASE 12

Rashid

Mand med epilepsi

Rashid er en 57-årig mand fra et land uden for EU (tred-

jeland). Rashid fortæller, at han ankom til Danmark for

28 år siden. Her søgte han om asyl grundet forholdene i

hjemlandet. Han blev dengang overført til et asylcenter

og blev registreret med cpr-nummer m.m. Rashid lider

af epilepsi og modtog sundhedsbehandling, mens han

var tilknyttet centeret. Han fortæller, at han også fik so-

ciale ydelser, og derfor kunne han i midten af 1990’erne

leje sin egen lejlighed. Rashid har lært dansk, men det

er ikke lykkes ham at få et arbejde i Danmark. Rashid

fortæller videre, at han for flere år siden fik afslag på asyl.

Det betyder, at han ikke længere modtager økonomisk

støtte og derfor har måttet opsige sin lejlighed. Han flyt-

tede derefter til en større by og er nu hjemløs og sover

på gaden. Rashid er nervøs for, om de danske myndig-

heder vil sende ham hjem, men hver gang han kon-

takter dem med spørgsmål om sin sag, får han samme

svar, at ”ingen ved noget”. Rashid uddyber videre: ”I 2004

sagde de, at jeg skulle deporteres, men så skete der ikke

noget, og politiet tjekker ofte mine dokumenter. Jeg

forstår ikke helt, hvad der sker.”

Rashid har i mere end to år ikke taget sin epilepsime-

dicin, da han ikke har råd til at købe den, nu hvor han

er hjemløs. Når han har haft epileptiske anfald, er han

blevet kørt på skadestuen akut. Hospitalet har dog ikke

kunnet udskrive medicin til Rashid til længere perio-

der og har derfor anbefalet ham at kontakte Røde Kors’

sundhedsklinik. Rashid er nervøs, fordi han ofte får epi-

leptiske anfald, hvor han mister bevidstheden, og han

er nervøs for, hvad der kan ske for ham som hjemløs

under disse anfald. Sidste gang han havde haft et an-

fald på gaden, opdagede han, at hans taske var blevet

stjålet under anfaldet. Han fortæller, at han også føler

sig stresset og har ondt i hele kroppen, fordi han sover

ude. Desuden har han for nyligt fået problemer med

sin prostata, og han har fået en tid på hospitalet for at

få den undersøgt.

Ved spørgsmål om sine tanker om fremtiden fortæller

Rashid, at han ikke ønsker at vende tilbage til hjem-

landet, da han er bange for, hvad der kan ske ham,

fordi han har søgt politisk asyl i Danmark. Han har også

været væk fra hjemlandet i næsten 30 år og har ingen

familie tilbage, fortæller han. Rashid ønsker dog heller

ikke at blive ved med at leve som hjemløs på de dan-

ske gader: ”Jeg lever hver eneste dag udenfor, jeg har

ingen penge, jeg har ingen mad … jeg får ingen hjælp,

og jeg vil meget gerne have hjælp. Jeg er udenfor og

har intet sted at tage hjem til … jeg ved ikke, hvorfor

jeg stadig er i Danmark.”

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

Ordensbekendtgørelsen

Datamaterialet i dette studie viser, at det ikke kun er sundhedsloven og ser-

viceloven, der sætter visse begrænsninger for de migranter, som er blevet

interviewet. Ordensbekendtgørelsen blev i 2017 revideret med henblik på

at skabe forbud mod etablering af lejre (§ 3, stk. 4) samt meddelelse af zo-

neforbud (§ 6, stk. 3).

Disse nye paragraffer kaldes ofte for lejrforbuddet og

zoneforbuddet. Formålet med den reviderede lovgivning har været at styrke

politiets muligheder for at anholde personer, som menes at overnatte eller

på anden måde tage ophold i det offentlige rum af en karakter, der af poli-

tiet vurderes at være en lejr, der skaber ”utryghed” (hvilket dog ikke defineres

videre). Siden 2017 har den reviderede lovgivning ført til flere anholdelser,

bødestraf, zoneforbud og administrative udvisningsdomme af hjemløse mi-

granter. De nyeste tal på området viser, at der fra 1. april 2017 til 31. decem-

ber 2019 er rejst 550 sigtelser for overtrædelse af lejrforbuddet (§ 3, stk. 4).

Flere danske institutioner og organisationer såsom IMR og Gadejuristen har

kritiseret den reviderede lovgivning for at kriminalisere hjemløshed samt

påpeget, at det primært er udenlandske hjemløse, som anholdes efter den

nye lovgivning.

I sin seneste rapport om Danmark har Europarådet lige-

ledes fremført kritik af den reviderede lovgivning. Europarådet påpeger, at

mens migranter kun udgør 8 pct. af den samlede gruppe af hjemløse i lan-

det, udgør de størstedelen af de anholdte for overtrædelse af lejrforbuddet

(422 rumænere og 12 danske statsborgere).

FN’s Komité for Økonomiske,

Sociale og Kulturelle rettigheder udtrykte i november 2019 også bekymring

over den reviderede lovgivning, som de påpegede var med til at kriminali-

sere hjemløshed.

Flere retssager angående lejrforbuddet såvel som zone-

forbuddet for overtrædelse af lejrforbuddet har været prøvet ved de danske

domstole. Efter at tre sager har frifundet de anklagede, har statsanklageren

sat de resterende sager i bero pga. uklarhed om tolkningen af de nuværende

regler. I den forbindelse opfordrer bl.a. Gadejuristen til, at lejrbestemmelsen

afskaffes.

Interviews med migranter i dette studie samt med ansatte og fri-

villige i sociale organisationer giver indblik i en række sociale konsekvenser

af den ændrede lovgivning. Det indbefatter øget fysisk og psykisk udmat-

telse såsom søvnmangel, stress og angst blandt flere af migranterne. Disse

konsekvenser beskrives nærmere i studiets næste tre afsnit.

48 Bekendtgørelse om ændring af Ordensbekendtgørelsen jf. Bekendtgørelse nr. 305 af

31/03/2017. Desuden ændredes straffelovens § 197 med henblik på at forøge strafferammen

for betleri, se Straffeloven jf. lovbekendtgørelse nr. 976 af 17/09/2019.

49 Kiørboe 2018;13 (for IMR):; Gadejuristen 2020.

50 Europarådet (2020): art. 77-83.

51 Se pkt. 47 og 48 i Anbefalinger fra FN’s Komité om Økonomiske, Sociale og Kulturelle rettigheder

til den danske stat (12. november 2019), her i uofficiel oversættelse, IMR 2020.

52 Gadejuristen 2020.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

CASE 13

Mia

Kvinde med brystbetændelse

Mia er en 41-årig kvinde fra et EU-medlemsland. Hun er

rejst til Danmark alene for at forsørge sin familie, som er

blevet hjemme, og som består af hendes mand, to børn

på hhv. 12 og 18 år og et barnebarn. Før hun ankom til

Danmark, var Mia i Italien. Hun har aldrig fået en ud-

dannelse og kan ikke læse eller skrive. Hun har været i

Danmark i perioder gennem de sidste tre år, hvor hun

samler returpant og sælger hjemløseblade. Mia sov i en

periode på et herberg for kvinder i København. Men da

hun ikke er i målgruppen for herberget, som primært

henvender sig til kvinder med sociale problemstillinger,

kunne Mia ikke sove der mere end to måneder, fortæl-

ler hun. Hun sover derfor alene udenfor nu, enten på

bænke eller i parker. Mia er meget bange for at sove ale-

ne og har før i tiden sovet på oplyste steder, som foran

butiksvinduer på befærdede gader. Dog har politiet in-

formeret hende om, at dette ikke er lovligt, og Mia sover

derfor nu på mere afsides og skjulte steder i byen. Mia

afslutter med at sige: ”Jeg sover alene og håber, at Gud

våger over mig”.

For ca. otte måneder siden begyndte Mia at få smerter

i sit ene bryst, som var rødt og hævet, og hun fik feber.

Hun blev undersøgt i Røde Kors’ klinik for udokumente-

rede migranter, og lægen forklarede hende, at hun hav-

de tegn på alvorlig brystbetændelse. Hun blev afhentet

af en ambulance og indlagt på hospitalet. På hospitalet

blev brystet opereret, og hun fik penicillin mod betæn-

delsen. Hun fik besked om at møde til kontrol ad flere

omgange, hvilket hun gjorde, indtil en morgen hvor

hun blev anholdt af politiet for at sove på gaden. Hun

blev taget ind på stationen og fik senere en bødestraf.

Samme dag, som hun blev anholdt, havde hun tid til

kontrol på hospitalet. Mia forklarede dette til politiets

tolk og fremviste brevet fra hospitalet med sin mødetid.

Hun blev dog ikke kørt til hospitalet til sit kontrolbesøg.

Mia fortæller videre, at hun, da hun var indlagt på ho-

spitalet, var meget opsat på at blive udskrevet, fordi

hun var stresset over at skulle tjene penge til sin familie

derhjemme. Lægerne rådede hende til at blive længere,

men hun ville ud og samle returpant for at sende penge

hjem. Mia forklarer, at hun er den eneste, som forsørger

familien. De har brug for penge til at dække basisbe-

hov som mad, tøj og gas- og elektricitetsregninger. Mia

fortæller, at familien også har meget gæld, som de skal

afbetale. Gælden er til banken samt til uformelle pen-

geudlånere i den lille by, de bor i derhjemme. Mia er

nervøs, fordi pengeudlånerne ofte truer familien med

repressalier, hvis de ikke betaler. Mia forklarer, at gælden

blev optaget til bl.a. at dække udgifter til lægebehand-

ling for hendes mand, som er kronisk syg, samt for hen-

des svigerforældre, som er ældre og har flere forskel-

lige sygdomme. Mia fortæller, at de har fået afslag på

statslig sundhedsforsikring i hjemlandet, da de har gæld

til staten for ubetalte bøder. Bøderne har de fået, fordi

hendes mand har kørt i hestevogn på hovedvejene, da

han arbejdede med at samle skrot i hjemlandet. Der-

for rejser Mia nu til Danmark, så hun kan afbetale gæld

derhjemme samt dække sundhedsudgifter for familien

og basisbehov. Mia forklarer, at hun, efter at være blevet

anholdt af politiet for at sove på gaden, er blevet angst

for politiet. Hun kan ikke sove om natten og har haft

flere panikanfald. Angsten for politiet kombineret med

smerter i brystet og bekymringer over familiens situa-

tion med gæld får Mia til at føle stress, hovedpine og

angst. For at dæmpe angsten og behandle sin brystbe-

tændelse er Mia begyndt at tage medicin, som hun har

fået af bekendte, der også er i gademiljøet. ”Jeg tager

medicinen og håber på, at pillerne kan få det hele til at

gå over”, forklarer Mia. Mia afslutter med at sige, at hun

ville ønske, at hun kunne få et arbejde, så hun kunne

afbetale sin gæld og vende hjem til sin familie.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

Migranternes kontakt med private sociale tilbud

Kun få af migranterne i dette studie opsøger kontakt med sociale myndig-

heder, og ingen benytter sig af § 110-botilbud. Flere af migranterne har dog

har kontakt med sundhedsvæsenet i forbindelse med indlæggelser, og en-

kelte har kontakt med sygeplejerskegadeteams i hhv. København og Århus.

Næsten alle migranterne i dette studie, som opholder sig i København, har

haft kontakt med Røde Kors’ sundhedsklinik i København. Flere har kontaktet

klinikken mere end én gang. De fleste har opsøgt klinikken for at få kontakt

med en læge eller en tandlæge. Enkelte har haft kontakt med en frivillig psy-

kiater. Røde Kors har siden hhv. 2011 og 2014 drevet sundhedsklinikker for

udokumenterede migranter i hhv. København og Aarhus, og i 2019 åbnede

endnu en klinik i Odense. Klinikkerne tager imod patienter, som ikke har ad-

gang til det offentlige sundhedsvæsen, fordi de ikke har opholdsgrundlag,

der kan give adgang til et cpr-nummer og dermed et gult sygesikringskort.

Sundhedsklinikkerne har år for år set et stigende antal patienter. Siden den

første klinik i København åbnede i 2011 og frem til januar 2020, har de haft

6.500 patienter fordelt over 21.700 besøg. Klinikkerne drives af Røde Kors

med 300 frivillige læger, sygeplejersker, jordemødre, tandlæger, fysiotera-

peuter, analytikere, tolke m.m.

Klinikkernes finansiering kommer primært

fra private fonde og donationer og fra lokale Røde Korsafdelinger. Røde

Kors’ sundhedsklinikker er den primære aktør, som tilbyder en bred vifte af

ikke-akut sundhedsbehandling, der normalt varetages af praktiserende spe-

ciallæger. Klinikken kan i nogle tilfælde hjælpe med medicin samt henvise

videre til frivillige speciallæger. Der er endvidere tilknyttet tandlæger, jorde-

mødre, sundhedsplejersker, fysioterapeuter og bioanalytikere (til visse typer

blodprøver). Klinikken kan henvise patienter videre til hospitalet i tilfælde af

akut sygdom.

Derudover opsøger næsten alle migranterne i dette studie forskellige være-

steder, der drives af sociale organisationer i hhv. København og Århus, som

til eksempel: Kirkens Korshær, Frelsens Hær, Røde Kors, Blå Kors og Grace,

Hugs&Food (KBH), projekt UDENFOR, Mændenes Hjem (Kbh.), Reden, Café

Klare (Kbh.), og flere andre aktører. Gadejuristen i København har flere haft

kontakt med i forbindelse med retshjælp. De sociale organisationer har for-

skellige tilbud. Det kan være dagtilbud, som væresteder, hvor de kan få f.eks.

mad, bad, hvile og tøjvask. Enkelte af migranterne opsøger nattilbud som

nødovernatning og natcafeer. Mange af disse private aktører koordinerer

samarbejdet omkring udsatte brugere og har også erfaring med samar-

bejde i kommunalt regi med henblik på indlæggelse, hjemrejse m.m. De af

migranterne, som opholder sig i stofmiljøet, opsøger diverse tilbud rettet

mod stofbrugere, hvor de kan få hvile, tøjvask, mulighed for at tilgå stofind-

tagelsesrum samt sundhedshjælp. Eksempelvis tilbyder Sundhedsrummet

i København, varetaget af Mændenes Hjem, sundhedshjælp til socialt ud-

satte med fokus på stofbrugere.

53 Røde Kors Danmark, 2020:2.

54 Røde Kors Danmark, 2020:7.

55 For mere information, se https://maendeneshjem.dk/sundhed/.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

CASE 14

Gadens ufortalte historier

Svær psykisk sygdom

På Københavns og Århus’ gader lever personer, som har

psykiske lidelser i et omfang, der gør, at deres livshisto-

rier er svære for dem selv at fortælle eller for andre at

forstå. Deres tilstand kan i mange tilfælde forhindre, at

deres narrativer bliver fortalt og hørt – historier, der er

altafgørende for at forstå nogle af de udfordringer, som

de allermest udsatte i vores samfund oplever. Vi har der-

for her samlet nogle brudstykker:

Jonathan er en mand i 70’erne. Han kommer efter eget

udsagn fra et EU-medlemsland, men har boet i det me-

ste af Europa. Han har børn, fortæller han, og remser

navne og aldre op. Hvor mange børn, og præcis hvor

gamle de er, varierer i Jonathans historie, men de lader

til at være voksne. Meget andet af det, Jonathan fortæl-

ler, er svært at forstå. Han taler i korte sætninger, afbry-

der sig selv og er ofte også stærk beruset. Han mumler

meget af tiden for sig selv. Jonathan har været i Køben-

havn længe, siger han, men ingen ved hvor længe. Han

holder sig for sig selv og græder meget for derefter at

afbryde sig selv, når han bryder ud i sang.

Dina er en kvinde i 60’erne, som kommer fra et EU-med-

lemsland. Hun rejser med sin mand, fortæller hun. De

sover på gaden og lever af mad og returpant, som de

finder i skraldespandene. Dina græder meget og fortæl-

ler gentagne gange om sin bror, som blev seksuelt mis-

brugt, da han var barn. Dina er bange, siger hun. Hun

virker angst i forhold til sine omgivelser, især over for

mænd. Dina taler meget om Gud og fortæller, at Gud

taler til hende og siger, hvad hun skal gøre; hvad der er

rigtigt og forkert.

David er en mand i 60’erne, som kommer fra et EU-

medlemsland. David er plaget af stemmehallucinatio-

ner og føler sig forfulgt. Han gemmer sig på gaden,

fordi nogen er efter ham, fortæller han. David afslutter

ikke sine sætninger, men afbryder sig selv i samtalen,

når stemmerne taler til ham. David fortæller, at han i sit

hjemland har været indlagt på psykiatrisk afdeling på

et hospital, fordi han har skizofreni. Han har ikke været

på hospitalet i Danmark, siger han. David fortæller, at

han har besøgt Røde Kors’ sundhedsklinik og har talt

med en psykiater. Han husker dog ikke, hvornår det

var, eller hvor ofte han kom der.

Adrian er en mand i 30’erne, som kommer fra et EU-

medlemsland. Han sover på gaden og lever af retur-

pant, siger han. Han virker glad og smiler og griner me-

get. Han taler i en lind strøm om emner, der konstant

skifter. Han snakker med alle mennesker, han møder

på gaden. Adrian taler dog hverken engelsk eller dansk

og spørger ofte undrende, hvorfor folk ikke svarer ham.

Adrian har svært ved at forstå simple spørgsmål og

sætninger, som skal gentages. Andre personer i gade-

miljøet gør tit grin med ham og kalder ham ”langsom”.

Adrian griner, når de taler sådan til ham, og trækker på

skuldrene. Han er interesseret i social kontakt og besø-

ger mange af byens forskellige væresteder, hvor han

får tøj, mad og rum til at snakke.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

3. SUNDHEDSSITUATIONEN FOR

UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

I dette afsnit præsenteres en liste over gængse sygdomme blandt de inter-

viewede migranter, og centrale sundhedsaspekter diskuteres. Det er vigtigt

at understrege, at der ikke er indsamlet sundhedsjournaler eller sagsakter fra

politiet. Dermed er nedenstående oplysninger om de interviewedes sund-

hedstilstand udelukkende baseret på deres subjektive oplevelser og fortæl-

linger. Disse er trianguleret med interviews med sociale organisationer og

sundhedsfagligt personale. Hensigten med dette afsnit er at præsentere en

række empiriske eksempler, som kan åbne for en mere generel diskussion

af sundhedssituationen for hjemløse og uregistrerede migranter. Derfor skal

listen over sygdomme ikke anses som værende komplet og repræsentativ

for alle hjemløse migranter, men rettere som en oversigt over sygdomme

og tilstande, der gjorde sig gældende for interviewpersonerne i gruppen af

hjemløse migranter i dette studie. Dog nævnes de sygdomme, som denne

gruppe af interviewpersoner fortæller om, også af sundhedsfaglige inter-

viewpersoner som værende gængse sygdomme blandt de migranter, de

har haft som patienter.

Hyppige sygdomme blandt de

interviewede migranter:

Influenza, halsbetændelse, øvre luftvejsinfektioner m.m.

Smerter fra bevægeapparatet: f.eks. fra skulder, ryg, ben m.m.

Alvorlige infektionssygdomme: f.eks. hiv, hepatitis C og B, tuberku-

lose og multiresistente bakterier

Hudirritation og hudinfektioner

Behov for sårpleje

Kroniske sygdomme: astma/KOL, diabetes 2, forhøjet blodtryk,

forhøjet kolesterol, hjertekarsygdomme

Knoglebrud

Tandproblemer

Seksuelt overførte sygdomme som f.eks. hiv, gonorré, klamydia

og fnat

Psykisk sygdom: stress og angst samt svær psykisk sygdom såsom

svær depression, selvmordstanker, personlighedsforstyrrelser og

skizofreni

Afhængighedsproblematikker: rygning, alkohol, stoffer samt

blandingsmisbrug

Kombination af somatiske, psykiatriske lidelser med

alkoholafhængighed og/eller stofafhængighed

Sundhedsudfordringer specifikke for kvinder: reproduktiv sundhed

(graviditet og fødsel, uønsket graviditet, behov for prævention),

sygdomme i kvindelige kønsorganer, urinvejsinfektioner,

brystbetændelse m.m.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

Som det ses, er der en stor diversitet i sundhedstilstanden og sygdomshi-

storierne blandt migranterne, som lever på gaden. Sygdommene spænder

bredt fra forkølelsestilstande og øvre luftvejsinfektioner til sårinfektioner og

kroniske sygdomme samt svære psykiatriske lidelser og kombinationer af

flere somatiske/psykiske lidelser med alkohol- og/eller stofafhængighed.

Ligeledes beskriver de empiriske cases tydeligt, hvordan der også er stor

diversitet, når det gælder de uregistrerede og hjemløse migranters livssi-

tuation. De kommer fra forskellige dele af verden både inden for og uden

for EU. Nogle har kun været i Danmark i en kortere periode, mens andre har

været her i mange år. Nogle er kommet til landet som arbejdssøgende mi-

granter, mens andre er rejst herop af andre personlige årsager. Hvor nogle

har været hjemløse fra ankomsten, har andre haft en bopæl i en periode,

som de dog har mistet (se f.eks. Rashid, case 12).

De empiriske cases komplementeres med citater fra interviewpersoner i so-

ciale organisationer samt i sundhedssektoren, som har kontakt med hjem-

løse og uregistrerede migranter. Disse påpeger, at diversiteten i sundhedstil-

standen og dermed sundhedsbehovene blandt denne gruppe af migranter

er lige så stor som blandt cpr-registrerede hjemløse. Forskellen er derimod

mulighederne for behandling, som er langt mere begrænsede for patienter

uden cpr-registrering. Disse begrænsninger udfolder sig på flere planer og

diskuteres mere indgående over de følgende sider.

”

Dels er der de helt almindelige ting, som alle folk fejler. De er forkø-

lede, de hoster, de snotter, de har ondt i ryggen. Kvinderne ønsker

prævention. De er blevet gravide, og det er ikke meningen. De får

kønssygdomme. Altså, helt almindelige ting, som alle mennesker

fejler. Det gør ikke nogen forskel, om de bor på gaden, eller om

de bor derhjemme, om de bor i Danmark eller Rumænien. Også

psykisk sygdom for den sags skyld. Og så er der bare dem, der lige

har tvistet mere. De har så en psykisk sygdom, de har et misbrug,

de har svært ved at tage vare på sig selv. De kan ikke følge en

behandlingsplan. De er multimorbide, polyfarmaci – alt muligt,

som er svært, når man ikke har en bolig og et godt netværk. Så er

de bare endnu mere belastede.

Læge, 2019

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

CASE 15

George

Mand med hiv og hepatitis B

George er en 33-årig mand fra et EU-medlemsland, som

har rejst periodisk mellem Danmark og hjemlandet de

sidste ti år. George rejser for det meste alene, men til

tider rejser hans kone med. De lever primært af retur-

pant og salg af hjemløseaviser. George og hans kone

sover på gaden og har fået flere bøder for at sove på

gaden. De har klaget over en bødestraf og venter stadig

svar på deres sag. George er blevet diagnosticeret med

hiv i Danmark. Han fortæller, at sygdommen blev opda-

get efter et besøg i Røde Kors’ sundhedsklinik. Han følte

sig utilpas og besvimede og blev kørt til hospitalet. Her

blev han undersøgt og diagnosticeret med hiv, lunge-

betændelse og hepatitis B. Han blev opstartet i behand-

ling på hospitalet.

George fortæller, at han har ledt efter et sted at bo, fordi

det er svært at bo på gaden, når man er hiv-positiv og

skal tage medicin dagligt. Han har efterspurgt mulighe-

den for at bo i et socialt boligbyggeri eller et værelse

på et herberg, men har fået at vide, at det ikke muligt,

siger han. Nu sover han i stedet på nødherberger, når

de er åbne, og ellers på gaden. Udover at det er svært

for George at huske at tage sin medicin, når han bor på

gaden, er han også bange for, at andre hjemløse skal få

at vide, at han er hiv-positiv. George fortæller, at der er

mange fra hans hjemland, som tænker dårligt om hiv-

positive, og at han er bange for, hvad der kan ske, hvis

nogle af dem, som bor på gaden i Danmark, hører om

hans sygdom. Han frygter, hvad de vil sige til ham, at de

vil kalde ham øgenavne, og at de kan fortælle det videre

til hans familie i hjemlandet.

Dengang George fik konstateret hiv, vidste han meget

lidt om sygdommen. Han fortæller, at hans fætter døde

af hiv/aids, og at han derfor først var bange for selv at

dø: ”Jeg spurgte lægen om, hvor længe jeg havde at

leve i, og lægen svarede, at så længe jeg følger min be-

handling, så skal jeg nok leve. Jeg var bange og tænkte

’Gud, hvorfor sker det her for mig?’. Jeg sagde også til

min kone, at hun skulle testes, fordi man kan jo give syg-

dommen videre til andre”. George har fået hiv-behand-

ling på hospitalet i Danmark. Han fortæller, at hans be-

handling for et år siden blev stoppet med besked om, at

siden han ikke er cpr-registreret, kan han ikke modtage

gratis behandling. Dog tog George tilbage til hospitalet

og spurgte om hjælp igen. Han blev undersøgt, og de

kunne se, at han ikke havde taget hiv-medicin i den tid,

hans behandling havde været indstillet. Nu modtager

han igen medicinsk behandling og går jævnligt til kon-

trol. Hospitalet gav ham også behandling for hepatitis B.

[Kort efter at interviewet med George fandt sted, fortæl-

ler hans kone, at han ikke længere er i Danmark. George

blev anholdt af politiet fordi han gentagne gange havde

sovet på gaden. Han blev udvist med administrativt ind-

rejseforbud, beretter hans kone, som yderligere forkla-

rer, at hun forsøgte at kontakte politiet og fortælle, at

George var i gang med et hospitalsforløb, men at dette

ikke har ændret på deres afgørelse. Hans hiv-behand-

ling på hospitalet er derfor blevet indstillet, fordi han

ikke er mødt op til kontrol.]

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

Hyppige somatiske sygdomme i

interviewgruppen af migranter

I samtalerne med læger og sygeplejersker, som ofte møder uregistrerede

migranter, forklarer disse, at hvor nogle patienter opsøger Røde Kors’ sund-

hedsklinik med komplicerede forløb, kommer andre med mildere almene

sygdomme. Det kan f.eks. være forkølelse, luftsvejsinfektioner (halsbetæn-

delse og lungebetændelse) og virusinfektioner. Disse noget mildere syg-

domstilstande forværres af livet på gaden, hvor de opholder sig og især

sover i det fri, med begrænsede muligheder for at skærme sig fra vejret og

med utilstrækkelig påklædning og ernæring. Fordi denne gruppe af migran-

ter ikke har mulighed for at kontakte praktiserende læger i almen praksis,

opsøger mange Røde Kors’ sundhedsklinik for at få behandling.

Flere migranter, som blev interviewet i dette studie, beskriver smerter fra

bevægeapparatet, f.eks. fra skulder, ryg, ben m.m. Disse smerter kan forvær-

res af at sove og opholde sig på gaden, hvor de sover under dårlige forhold,

og hvor de går mange km hver dag f.eks. i søgen efter returpantsemballage.

Et eksempel er Simon i case 20, som lider af rygsmerter, der startede, efter at

han begyndte at overnatte på gaden i Danmark. Simon kom til Danmark for

fem år siden, for at søge arbejde, men lever nu som hjemløs. Simons case er

meget lig historierne fra mange andre arbejdsmigranter, som bor i hjemløs-

hed i Danmark, og som er rejst herop, efter at de blev arbejdsløse i forbin-

delse med den globale økonomiske krise og eurozonekrisen i Sydeuropa.

Tre personer i dette studie beretter om alvorlige infektionssygdomme så-

som hiv, hepatitis C og B, tuberkulose og multiresistente bakterier. Det kan

være sygdomme, de har fået konstateret forud for deres ankomst til Dan-

mark, eller som de har fået, eller fået konstateret, mens de har boet i Dan-

mark. Et eksempel er George (case 15). Han fik konstateret hiv og hepatitis B

efter at have kontaktet Røde Kors’ sundhedsklinik, som henviste ham videre

til udredning på hospitalet. Behandlingen blev dog afbrudt, da George blev

anholdt for at overnatte på gaden og udvist af Danmark. Problematikken

med afbrudt sundhedsbehandling ved anholdelse ses i flere empiriske cases

i denne rapport og diskuteres i afsnit 4.

Fem personer i dette studie fortæller om kroniske sygdomme, og enkelte

har flere kroniske sygdomme. Disse inkluderer astma/KOL, diabetes 2, for-

højet blodtryk, forhøjet kolesteroltal og hjertekarsygdomme. Et eksempel

er Ariana i case 2, som igennem flere år har haft astma/KOL samt diabetes

2 og hjertesygdom. Ariana er meget bekymret for sit helbred og tager ofte

kontakt til Røde Kors’ sundhedsklinik. De kontrollerer hendes diabetes og

blodtryk og kan udskrive astmamedicin, men de kan ikke udrede Ariana

for hjertesygdomme eller henvise til hospitalet, medmindre hendes hjer-

tesygdom er akut. Et andet eksempel på kroniske sygdomme er Johannes

i case 11, som fik konstateret diabetes for mange år siden i Portugal, hvor

han i sin tid arbejdede i landbruget, men fordi han ikke vidste nok om sin

sygdom og fulgte sin behandling, har han nu en række senkomplikationer

(bl.a. nedsat syn).

To interviewpersoner i gruppen af hjemløse migranter beretter om behov

for sårpleje. Et eksempel er Mario i case 7, der er blevet opereret for en rift

ved endetarmen (anal fissur), men har svært ved at holde såret rent, da han

bor på gaden og dermed ikke har mulighed for at skifte bandager hyppigt

eller mulighed for tøjvask, bad m.m. En anden person, som både lider af kro-

nisk sygdom, diabetes og sår på foden, er Anna (case 4). Anna er psykisk me-

get påvirket af at leve som hjemløs og er angst for at være på gaden alene,

især om natten, fortæller hun. Anna glemmer derfor ofte at tage sin diabe-

tesmedicin. Anna har været i behandling på hospitalet i Danmark for sår på

56 Ravnbøl 2017 og 2018b; Maroukis, Iglicka, & Gmaj 2011.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

foden, men har svært ved at overholde anvisningerne for fodpleje, når hun

lever på gaden. Fordi Anna har diabetes, er der stor risiko for sår på fødderne,

og hun henvender sig derfor hos lægerne i Røde Kors’ sundhedsklinik.

Flere personer i dette studie oplever problemer med hudirritation og hu-

dinfektioner (såsom eksem eller fnat). Sådanne tilstande forværres ved

hjemløshed og hermed manglende muligheder for at udføre kropshygiejne,

hudpleje, tøjvask m.m. Et eksempel er de seks unge mænd, som er stærkt

heroinafhængige (case 3). De unge mænd fortæller, at de ofte har proble-

mer med hudinfektioner, hvilket forværres af deres begrænsede muligheder

for at vaske tøj og gå i bad. En enkelt har opsøgt hospitalet for behandling

af sår, men blev afvist, da hans situation ikke var en akut sundhedstilstand.

Ingen af de seks mænd har opsøgt Røde Kors’ sundhedsklinik, men enkelte

har kontaktet Sundhedsrummet, som primært henvender sig til socialt ud-

satte i stofmiljøet i København.

To kvindelige hjemløse migranter beskriver sundhedsudfordringer, som er

specifikke for kvinder. Disse inkluderer reproduktiv sundhed (graviditet og

fødsel, uønsket graviditet, behov for prævention m.m.) samt sygdomme i

kvindelige kønsorganer, hyppige urinvejsinfektioner, brystbetændelse m.m.

Flere interviewpersoner fra sociale organisationer understreger problema-

tikken ved manglende adgang til sundhedsbehandling for gravide kvinder

ud over den akutte tilstand ved fødsel. Det betyder, at kvinderne ikke har

adgang til kontroller og screening under graviditeten. Ligeledes understre-

ges det af flere interviewpersoner fra sundhedssektoren og sociale organi-

sationer, at børn i praksis ikke har adgang til sundhedsbehandling, hvis de

og forældrene ikke er registrerede. Flere rapporter beskriver disse problem-

stillinger for uregistrerede (men ikke hjemløse) migranter og giver konkrete

anbefalinger (se kommende studie af MESU i samarbejde med Røde Kors’

sundhedsklinik).

Fordi der ikke var kontakt med gravide kvinder, som var

hjemløse og uregistrerede under feltarbejdet, findes der i dette studie ikke

en case, der beskriver denne situation.

En person i dette studie har haft knoglebrud efter påkørsel/trafikuheld. Det

er Viktor (case 10), som for nogle år siden blev påkørt af en lastbil i Køben-

havn. Viktor blev akut indlagt i en alvorlig tilstand og undergik efter eget ud-

sagn flere operationer. Da han efter et længerevarende ophold på hospitalet

blev udskrevet, anbefaledes han at konsultere egen læge i hjemlandet med

henblik på at fjerne skruer efter operationen. Viktor fortæller dog, at han ikke

havde råd til at betale for sundhedsbehandlingen i hjemlandet, og derfor

fik han ikke skruerne fjernet som planlagt. Viktor har dagligt store smerter i

sit ben, som ofte hæver op, og han har begrænset mobilitet. Efter at han er

vendt tilbage til Danmark, har han kontaktet Røde Kors’ sundhedsklinik, som

forsøger at hjælpe med kontakt til hospitalet med henblik på at fjerne skru-

erne. Dog er hans situation ikke længere akut, og hans smerter er vanskelige

at afhjælpe, da de kan kræve en længere smerteudredning på hospitalet.

Alle migranterne i dette studie har tandproblemer i en vis udstrækning.

Det spænder bredt fra dårlig tandhygiejne og huller til revner i tænderne,

traume, paradentose m.m. Mange har fået fjernet flere tænder hos den fri-

villige tandlæge i Røde Kors’ sundhedsklinik. Der er ikke andre steder, hvor

uregistrerede migranter kan få tandbehandling, og blot ved alvorlige tand-

traumer er det muligt at få behandling på hospitalet. De kan ikke søge øko-

nomisk støtte til tandbehandling hos kommunen og er ikke en del af diverse

sociale initiativer under eksempelvis Tandlægeforeningen, som i samarbejde

med kommunerne henvender sig til hjemløse borgere (med bopælsadresse

og cpr-registrering).

57 Boye et al. kommende; se også Kiørboe 2018.

58 Se mere information på https://www.tandlaegeforeningen.dk/om-tandlaegeforeningen/

det-mener-tf/maerkesager/tandpleje-til-saerligt-udsatte-patientgrupper/hjemloese/.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

To af migranterne i dette studie fortæller om seksuelt overførte sygdomme,

nemlig George (case 15) og Mario (case 7), som begge har hiv. Andre ek-

sempler er mildere, ikke-livstruende, seksuelt overførte sygdomme såsom

gonorré, klamydia m.m. For disse sygdomme søger de sundhedsbehand-

ling i Røde Kors-klinikken, som i nogle tilfælde sender dem videre til hospi-

talernes klinikker for kønssygdomme, hvor de også modtager behandling.

Det er også muligt at henvende sig i Reden og/eller Center mod Men-

neskehandel, der tilbyder sundhedstjek til kvinder, som er i misbrug og

gadeprostitution, herunder test og behandling for kønssygdomme.

CASE 16

Marie

Kvinde efter kønskorrigerende operation

Marie er en 62-årig kvinde, som kommer fra et land

uden for EU. Hun har rejst og boet over hele verden og

siger selv, at hun har boet i 19 lande, før hun kom til

Danmark. Hun bor på gaden og overlever ved at samle

returpant og som gademusikant. Hun siger selv, at hun

ingen familie har, fordi de enten er døde eller ikke vil

have kontakt med Marie.

Marie boede nogle år i Thailand og fik her en kønskor-

rigerende operation. Hun var dengang til kontrol seks

måneder efter operationen, men har i de sidste mange

år ikke været til lægen hverken i Danmark eller i andre

lande. Marie fortæller, at hun nogle gange har det dår-

ligt og gerne vil tage kontakt til en læge, men er nervøs.

Hun uddyber det således: ”Jeg tør ikke tage kontakt. For

eksempel så slog jeg hul i hovedet for nogle måneder

siden, men selv der turde jeg ikke tage på hospitalet.

Jeg var bange for, at de ville deportere mig. Jeg vil ikke

tilbage til mit forfærdelige land. Jeg ved, at jeg ikke er

alene i at være i sådan en situation – hvis man ikke har

rettigheder her, så kan man få akutbehandling, men

man risikerer også at blive deporteret. Fordi jeg ved det,

så tager jeg ikke på hospitalet.”

Marie mener selv, at der har været tilfælde, hvor hun

burde have været tilset af en læge, og hvor hun gerne

ville snakke med en læge om sin kønskorrigerende ope-

ration og efterfølgende behandling, men hun tør ikke.

Marie siger, at hun har røget hash og taget psykedeliske

stoffer, siden hun var 17 år gammel, og at hun ”føler sig

bedre tilpas, når hun er skæv, end når hun ikke er det”.

Marie lejede tidligere et værelse hos en ældre dame,

men fortæller, at hun for nyligt blev smidt ud af sin udle-

jer. Hun sover nu hos nogle venner. Marie frygter at sove

på gaden, fordi hun mener, at det er farligt for hende

som kvinde og især som transkvinde. Hun er bange for

at blive overfaldet. Marie fortæller, at hun derfor meget

gerne vil rejse væk fra Danmark til et land, hvor det er

nemmere at finde et sikkert sted at sove om natten.

59 Reden samarbejder i København med Center mod Menneskehandel om Mødestedet, et

drop-in-center for udenlandske kvinder, som har været udsat for menneskehandel og/eller

er i prostitution, se mere information på https://kfuksa.dk/reden-kobenhavn/generelt/om-

reden-kobenhavn. I Århus og andre steder i Danmark tilbyder Center mod Menneskehandel

også sundhedshjælp til kvinder, som mistænkes at have været udsat for menneskehandel ind

i prostitution, se mere information på https://www.cmm.dk/tilbud-til-ofre/sundhedstilbud/

sundhedstilbud.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

CASE 17

Marina

Abort, hjemløshed og gældsbekymringer

Marina og hendes mand er begge i 30’erne. De kommer

fra et EU-medlemsland og har rejst mellem Danmark og

hjemlandet i perioder gennem de sidste tre år. De er pri-

mært i Danmark om sommeren, hvor de samler retur-

pant i byen og på sommerens festivaler rundt omkring

i landet. Førhen arbejdede de mange år i Italien. Parret

sender hver måned penge hjem for at forsørge deres tre

børn, som bor hos deres farmor i hjemlandet.

Maria kontakter til tider Røde Kors’ sundhedsklinik, hvis

hun har infektion, såsom lungebetændelse, eller akutte

tandsmerter. Hun har fået fjernet nogle tænder i den for-

bindelse. Marina har dog ofte smerter i benene og fød-

derne, fordi hun går mange timer hver dag i jagten på

flasker og dåser med returpant. Hun får ofte vabler, og

denne sommer blev vablerne meget store. Marina kon-

taktede et sundhedstelt på en festival, hvor de frarådede

Mariana at gå lange distancer i en periode, fordi de fryg-

tede, at vablerne kunne blive inficerede. Mariana forkla-

rede, at hun skulle gå for at tjene penge, så i stedet fik hun

vasket sine fødder og bundet bandager om. På trods af

smerter og væskende vabler gik Marina på arbejde.

Marina har en enkelt gang haft et længere sundhedsfor-

løb i forbindelse med en abort. Hun opdagede, at hun

var gravid, og da parret allerede har tre børn og er meget

fattige, besluttede de sig for at afslutte graviditeten. Ma-

rina fortæller, at hun gerne vil have en spiral, men at hun

kommer fra en lille landsby, hvor man ikke ved så meget

om disse emner [reproduktiv sundhed]. Marina kontak-

tede Røde Kors’ sundhedsklinik og blev henvist til en spe-

cialklinik. Hun tog de piller, som lægen foreskrev, og ud-

dyber således: ”Jeg tog pillerne og tog dagen efter videre

på festival. Lægen havde sagt, at jeg skulle tage pillerne

og hvile mig et sted, prøve ikke at anstrenge mig for me-

get. Men jeg tog pillerne og tog på arbejde, fordi jeg ikke

havde andre muligheder. Hvis jeg havde været hjemme,

så havde jeg slappet af, men her må jeg arbejde.”

Selvom Marina ikke har haft store sygdomsforløb bag

sig, gør det sig gældende for samtlige af hendes sund-

hedsudfordringer, at hun har svært ved at finde tid

til, og mulighed for, at passe på sig selv. Hun arbejder

hårdt, selvom hun kan mærke, og hører fra lægerne, at

hun burde hvile sig. Marina fortæller, at det er fordi, hun

føler sig presset over familiens gæld i hjemlandet. Par-

ret skylder mange penge til lokale pengeudlånere for

lån, de har taget for at forsørge familien. Fordi Marinas

mand har et fysisk handikap, kan han ikke finde arbejde.

I stedet rejser parret rundt i Europa og søger løsarbejde

eller klunser for at tjene penge. Når pengene ikke ræk-

ker, optager de nye lån til en 30 pct. rentesats hos lands-

byens pengeudlånere. Desuden forklarer Marina, at hun

og hendes mand er meget udmattede, fordi de ikke har

et hjem, hvor de kan hvile, men sover på gaden. Hun er

nervøs for, at de kan blive anholdt af politiet eller over-

faldet, mens de sover, så derfor sover parret kun få timer

hver nat. Marina og hendes mand har planer om at rejse

til England, fordi Marinas søster har fundet arbejde på

en fabrik. De håber på at kunne bo sammen med søste-

ren og få arbejde samme sted.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

Hyppige psykiske sygdomme i

interviewgruppen af migranter

Mange af migranterne i dette studie giver udtryk for forskellige former for, og

grader af, psykisk sygdom. Næsten alle oplever stress og nedtrykthed over deres

livssituation, og mange fortæller desuden, at de har øget bekymring, og nogle

angst, fordi de er bange for at blive overfaldet eller anholdt af politiet, når de

sover på gaden. Problematikken med anholdelser diskuteres i næste afsnit, der

omhandler barrierer for migranternes sundhedstilstand. Et ud af flere eksempler

på stress, depression og angst er Anna (case 4), som tidligere blev introduceret

i afsnittet om diabetes og sårpleje. Anna fortæller, at hun tit bliver desorienteret

og får panikanfald af angst om aftenen, da hun er bange for at overnatte på

gaden dels pga. frygt for anholdelse og dels pga. frygt for overfald. Et andet

eksempel er Viktor (case 10), som grundet store smerter i sit ben efter en alvorlig

trafikulykke fortæller, at han føler sig nedtrykt, deprimeret og har søvnproble-

mer. I begge tilfælde er der begrænsede muligheder for at søge hjælp, da Anna

og Viktors tilfælde ikke er akut psykisk sygdom. De er ikke til fare for sig selv eller

andre. De kan opsøge Røde Kors’ sundhedsklinik og bede om en samtale med

en psykiater. Da de ikke er cpr-registrerede, har de ikke adgang til regelmæssige

konsultationer hos en praktiserende læge eller i speciallægeregi (psykiater) og

kan kun kontakte psykiatrisk afdeling ved akut indlæggelse.

”

Nogle af migranterne, grundet livsvilkår hjemmefra, men også de vil-

kår, de lever under her, begynder at udvikle psykisk ustabilitet. Og der

må man jo bare sige, at i den psykiatri, som der er i dag, der anses det

jo ikke det for at være et problem for psykiatrien. Det er for alment prak-

tiserende læger, at den [behandling] ligger. Det er ikke noget, det psy-

kiatriske system skal behandle for, fordi det ikke er en tungere psykotisk

lidelse, og fordi der ikke er ressourcer i psykiatrien til at klare det, der må

siges at være en folkesygdom.

Sygeplejerske, psykiatrisk gadeteam, 2019

Seks af migranterne i dette studie lider af svær psykisk sygdom såsom svær de-

pression, selvmordstanker, personlighedsforstyrrelser og skizofreni. Et eksempel

er Abraham (case 1), som har været i Danmark i mere end 14 år og lever en

tilværelse på gaden. Abraham har været indlagt over flere omgange på psy-

kiatrisk afdeling. Abraham er meget socialt tilbageholdende og afholder sig fra

kontakt med andre. Han tager derfor ikke kontakt til sundhedsvæsenet eller til

de sociale organisationer, som arbejder med socialt udsatte på gaden. Abraham

er meget opgivende over for sin situation og fortæller, at han føler, at han sid-

der fast i Danmark, uden mulighed for at rejse andre steder hen (se case 1). Et

andet eksempel er Chris (case 8), som fortæller, at han bliver meget aggressiv og

gentagne gange har været indlagt på psykiatrisk afdeling. Han forsøger at følge

sin medicinske behandling, men siger, at det er svært, når han lever som hjem-

løs. Han er nervøs for at tage sin medicin, da den sløver ham meget, og han er

bange for at falde i søvn på gaden, hvorved politiet kan anholde ham. Et tredje

eksempel er Stefan (case 6), som har forsøgt selvmord i en periode, hvor han var

svært deprimeret efter at have været udsat for et groft seksuelt overgreb. Stefan

blev efter overgrebet indlagt på hospitalet i Danmark til behandling og fik også

psykologisk krisehjælp. Senere rejste han tilbage til hjemlandet, men han var

deprimeret og fortæller, at han forsøgte selvmord. Da han senere vendte tilbage

til Danmark, søgte han hjælp hos psykiateren i Røde Kors’ sundhedsklinik.

Enkelte migranter, som vi træffer i forbindelse med feltarbejdet, er så pla-

gede af svær psykisk sygdom, at de er svære at interviewe, enten fordi de

ikke kan, eller ikke ønsker, at tale om deres situation, eller fordi deres historier

er usammenhængende. Det er dermed svært at opnå et mere komplet syg-

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

domsbillede. Deres perspektiv er dog yderst vigtigt at inkludere, og derfor

sammensættes deres korte historier i en samlet case i denne rapport (case

14), som omhandler gadens ufortalte historier. Disse korte historier giver be-

grænset indblik i personernes livshistorier, men giver dog indblik i nogle

af de svære psykiske udfordringer, som socialt udsatte migranter oplever.

Deres kontakt med sundhedsvæsenet er begrænset, eftersom de generelt

vægrer sig for kontakt medmyndighederne. Da de ikke er cpr-registrerede,

kan de ikke tilbydes længerevarende forløb, som kan gives til cpr-registre-

rede borgere (se afsnit 4 for en mere detaljeret beskrivelse af muligheder og

begrænsninger for psykiatrisk behandling).

CASE 18

Mikael

Mand med alkoholafhængighed

Mikael er en 31-årig mand fra et EU-medlemsland, som har

været i Danmark i fire år. Han forlod oprindeligt sit hjem-

land for at arbejde i Italien. Efter et par måneder i Italien

mistede han dog sit arbejde, fordi hans arbejdsgiver gik fal-

lit og lukkede sin forretning. Mikael talte med en bekendt,

som sagde, at han havde et arbejde til ham i rengørings-

branchen. Mikael rejste derfor til Danmark og gjorde rent i

lejligheder og på kontorer, fortæller han. Dog fik han aldrig

en kontrakt fra sin arbejdsgiver, som til sidst også undlod at

betale ham. Mikael forlod derfor sit arbejde og er nu hjem-

løs og arbejdsløs. Han har forsøgt at kontakte forskellige

jobcentre for at finde arbejde, men uden held, fortæller

han. Han fortæller, at de på jobcenteret informerede ham

om, at han skulle have et cpr-nummer og snakke dansk,

hvis han gerne ville have et arbejde. Derfor samler Mikael

nu returpant og lever på gaden, fortæller han.

Mikael er begyndt at drikke meget, mens han har boet

på gaden i Danmark, fordi han har følt sig frustreret over

sin situation, fortæller han: ”Der var en periode, hvor jeg

ikke havde noget … det eneste, jeg lavede, var at samle

flasker. Jeg havde ingen penge, kunne ikke få arbejde,

og alt, hvad jeg tjente, gik til cigaretter og alkohol. Nu

ryger jeg to pakker om dagen. Det er på grund af stress

… man tænker meget over tingene, når man lever på

denne her måde.”

Mikael fik engang en infektion i hånden, fordi han havde skå-

ret sig, da han ledte efter flasker i en skraldespand. Han fik be-

handlet sit sår og infektionen på skadestuen. Han har også

været indlagt med en alkoholforgiftning. Han husker, at han

blev kørt til hospitalet med ambulance. Mikael fortæller, at

han forsøger at drikke mindre, men at det er svært, og at han

af den grund har tabt sig meget i vægt og nu vejer 55 kg.

Når Mikael føler sig dårligt tilpas, opsøger han Røde Kors’

sundhedsklinik. De hjælper ham med undersøgelser, siger

han. Lige nu er han bekymret for sin lever, fordi lægen i

klinikken har sagt, at hans lever er påvirket af alkoholfor-

bruget. Mikael har også fået fortalt, at han har forhøjet

blodtryk, og lægen mistænker, at hans hjertefunktion må-

ske er påvirket, men det sidste er ikke blevet undersøgt,

siger Mikael. Han fortæller, at han engang fik udstedt et

EU-sygesikringsbevis, fordi han betalte for en sundhedsfor-

sikring i hjemlandet. Han har dog ikke taget kortet med til

Danmark og ved ikke, om han kan bruge det her, siger han.

Mikael har planer om at vende hjem til sit hjemland, fordi

han efterhånden har opgivet håbet om at finde et arbejde

i Danmark, fortæller han. Han har hele sin familie derhjem-

me og ønsker at kunne forsørge dem. Han håber også at

kunne stoppe helt med at drikke, selvom det ikke er lyk-

kedes for ham endnu.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

CASE 19

Nicholas

Mand med hjertesygdom

Nicholas er en 40-årig mand, som kommer fra et land

uden for EU (tredjeland). Han har tidligere boet og ar-

bejdet i Spanien i over ti år og har derfor permanent op-

holdstilladelse i Spanien. Her arbejdede han i landbru-

get og sendte penge hjem for at forsørge sin kone og

deres fem børn. Dog mistede Nicholas lige som mange

andre sit arbejde i forbindelse med finanskrisen og

eurokrisen. Efterfølgende lykkedes det ikke for Nicholas

at finde et nyt arbejde, og han levede i en lang periode

af løsarbejde. For fem år siden ankom han til Danmark

med håbet om arbejde. Han fortæller, at han hurtigt er-

farede, at det ikke ville blive muligt, da han ikke taler

dansk og havde svært ved at leve op til de krav, som det

danske arbejdsmarked stiller. Nicholas begyndte derfor

at samle returpant: ”Livet i Danmark er meget hårdt. Vi

kan ikke gøre andet end at samle flasker. Vi har ikke lov

til at arbejde, fordi vi er tredjelandsstatsborgere.”

Nicholas besøger dagligt de sociale væresteder, men

har ikke kunnet få et sted at sove om natten. Derfor so-

ver han på gaden, men frygter at blive overfaldet, mens

han sover, eller at blive anholdt af politiet: ”Det med

at sove er det værste her. Politiet tjekker folk og giver

dem bøder. Og hver morgen, når man vågner, så takker

man Gud for, at man har overlevet endnu en nat uden-

for.” Nicholas forklarer videre, at livsomstændighederne

som hjemløs er hårde for ham: ”Derhjemme der gik jeg

aldrig til lægen. Jeg drak og røg kun en lille smule. Men

her [på gaden], der ryger alle, og så samler vi flasker. Jeg

jagter flasken og ikke dens indhold … men det er svært,

og hvis man ikke passer på, så begynder man at drikke

mere og mere. Hvis ikke man passer på, så bliver man

alkoholiker, og så passer man ikke på sin krop … i stedet

straffer man sin krop med alkohol.”

For to år siden fik Nicholas konstateret forstørret hjerte

under et hospitalsophold. Han følte ubehag og tog til

Røde Kors’ sundhedsklinik. De sendte ham videre til ho-

spitalet, som udredte ham og ordinerede medicin. Ho-

spitalet har forklaret, at de ikke kan følge Nicholas, fordi

han ikke er registreret i Danmark, og hans situation ikke

længere er akut.

Nicholas håber på engang at kunne vende tilbage til

Spanien og at den spanske økonomi forbedres, så han

igen kan få et arbejde. Så ville han igen kunne sende

flere penge hjem til sin familie, end hvad han kan lige

nu, hvor han lever af returpant.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

Afhængighed (alkohol og stof )

Mange af de hjemløse migranter i dette studie lever med forskellige former

for afhængighed af alkohol eller stoffer. Seks interviewpersoner i gruppen af

hjemløse migranter fortæller om alkoholafhængighed. Et eksempel er Mar-

tin (case 5), hvis forbrug af alkohol er eskaleret inden for de sidste to til tre år.

Han fortæller, at han har været indlagt på hospitalet i Danmark for alkohol-

forgiftning. Fordi han var aggressiv, blev han bæltefikseret, og han fortæller,

at han havde store abstinenser. I dag får Martin behandling med antabus

på eget initiativ, men fordi han stadig drikker, bliver han ofte dårlig. Martin

fortæller desuden, at han har angst om natten, fordi han tidligere har ople-

vet at blive overfaldet mens han sov, og at han bruger alkohol til at dulme

sin angst. Det øgede alkoholforbrug påvirker sundhedstilstanden for flere af

de interviewede hjemløse migranter. Et eksempel er Mikael i case 18, som

har leverpåvirkning efter mange års alkoholafhængighed. Han udtrykker et

ønske om at komme ud af sin alkoholafhængighed og rejse hjem, men han

har svært ved at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre.

Otte migranter fortæller om stofafhængighed. Et eksempel er Samuel

(case 9), som er i Danmark med sin kone. Samuel fortæller, at hans heroin-

afhængighed startede, da han boede i Frankrig, hvor han i en periode

kom i metadonbehandling. Da parret rejste til Danmark, ophørte Samuels

metadonbehandling, og han tager nu igen heroin. Samuel ønsker dog at

komme ud af sin heroinafhængighed og køber derfor selv metadon på ga-

den i Danmark. Et andet eksempel er case 3 om de seks unge mænd, som er

stofafhængige. De er alle afviste asylansøgere og udviklede depression, for

enkeltes vedkommende svær depression, efter at have boet i lang tid på et

udrejsecenter. De følte sig isolerede fra omverden, og den anspændte stem-

ning i centret gjorde, at de følte sig kriminaliserede og alene. De seks mænd

fortæller, at de begyndte at bruge stoffer for at glemme tilværelsen på ud-

rejsecenteret. Nu er de alle heroinafhængige. Flere af dem ønsker at komme

ud af deres afhængighed, men ved ikke, hvordan det skal lykkes uden be-

handling, og de udtrykker alle seks håbløshed over for deres fremtid.

Enkelte af interviewpersonerne i gruppen af hjemløse migranter blander

også alkohol med stoffer og/eller med medicin. I nogle tilfælde bruger per-

sonerne stoffer og alkohol, fordi de har en somatisk eller psykisk sygdom,

som de har svært ved at leve med. Et eksempel nævnt tidligere er Viktor,

som pga. smerter og depression efter et trafikuheld er begyndt at drikke

meget alkohol.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

Risikofaktorer samt sociale og økonomiske

faktorer, som påvirker sundhedstilstanden

De empiriske cases og ovenstående gennemgang af de sygdomme, som

de interviewede migranter oplever, viser, at der er en række risikofaktorer

samt sociale og økonomiske omstændigheder, som påvirker migranternes

sundhedstilstand.

”

Det er et hårdt liv at bo på gaden, så det præger dem fysisk og psykisk

[…] Jeg er helt enig i, at vi generelt ser mange af de samme sygdom-

me, som alle danskerne også har. Jeg tænker på de kroniske sygdom-

me: diabetes, blodtryksforhøjelse, hjertekarsygdomme, rygerlunger,

astma og så videre – det har de her stakkels migranter også. Den er

bare ofte lige ti gange værre. Fordi en sukkersyge, der kræver daglig

medicinering, daglige livsstilsinterventioner, forholdsregler og så vi-

dere, jamen, den sejler ret hurtigt hos mange af de her mennesker.

Så vi ser svært dysreguleret diabetes og ting, som skal optimeres i be-

handlingen meget oftere hos disse patienter.

Læge, 2019

Blandt de interviewede hjemløse migranter, var der mange, der røg, havde

højt alkoholindtag, stofbrug samt dårlig ernæring. Det er udfordringer, som

disse hjemløse migranter deler med andre hjemløse borgere, og som for-

værrer deres sundhedstilstand.

Livet som hjemløs på gaden påvirker disse

interviewpersoners almene sundhedstilstand i høj grad bl.a. ved dårlige

overnatningsmuligheder, begrænsede muligheder for at udføre personlig

hygiejne og højere risici for voldelige og seksuelle overfald m.m. Hvad angår

hygiejne, er det for flere migranter i dette studie en udfordring at følge de

medicinske retningslinjer for behandling af hudirritationer, hudinfektioner

og sårpleje, såsom daglige bade, tøjvask, fodpleje m.m. Andre eksempler er

fnatbehandling og behandling for MRSA, som kræver daglig indsmøring af

cremer eller dagligt bad samt kogevask af tøj og sengelinned. Disse aktivi-

teter er tæt på umulige at udføre for mange hjemløse, deriblandt også for

migranterne i dette studie.

Flere cases i dette studie illustrerer udsathed for vold og overgreb på forskel-

lig vis, f.eks. case 6 om Stefan, som blev udsat for seksuelt overgreb i forbin-

delse med ophold i en park om natten, hvor flere mænd forgreb sig på ham.

Hans eksempel understreger, at såvel kvinder som mænd er i risiko for sek-

suelle overfald, selvom det oftest er de kvindelige migranter i dette studie,

som taler om denne risiko – såsom Anna i case 4, som ikke tør sove alene

uden sin mand, eller Marie (case 16), som føler sig udsat som transkvinde.

Overfald og tyveri er en del af flere af migranternes historier, deriblandt

Rashid, som blev bestjålet, mens han var alene og havde et epileptisk an-

fald (case 12). Samuel og hans kone i case 9 blev vækket om natten, ved at

barnevognen, som de brugte til at transportere deres ejendele i, var blevet

antændt, mens de sov.

60 Se studier af sundhed blandt hjemløse borgere af Benjaminsen et al. 2013 og

Ahlmark et al. 2018.

61 Se også her Benjaminsen et al. 2013 og Ahlmark et al. 2018.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

CASE 20

Simon

Mand med diffuse mavesmerter

Simon er en 57-årig mand fra et EU-medlemsland, som

har været i Danmark i perioder gennem de sidste fem

år. Før han ankom til Danmark, arbejdede han flere år

i Italien, Frankrig og Belgien. Han arbejdede primært i

byggebranchen og havde håbet at finde et lignende

job i Danmark ved sin ankomst. Det er dog ikke lykke-

des, fortæller Simon, som selv mener, at det skyldes, at

han er for gammel og ikke taler engelsk og dansk. I Dan-

mark lever Simon på gaden og samler returpant. Simon

er bange for at sove på gaden, fordi politiet kan anholde

ham. Mange nætter holder han sig derfor vågen og prø-

ver at hvile sig i kortere perioder i løbet af dagen i ste-

det. Han er derfor meget udmattet, forklarer han.

Livet på gaden og den manglende søvn påvirker også

hans helbred, fortæller han. Han siger, at han har smer-

ter i ryggen, men at han er mest plaget af smerter i ma-

ven og nedsat appetit. Simon fortæller, at han for noget

tid siden følte, at han var syg i lungerne og derfor tog på

hospitalet. Her fik han på skadestuen udleveret en kop

med besked om at vende tilbage med en spytprøve (for

at undersøge infektion i lungerne). Simon fortæller, at

det møde gjorde ham frustreret, og han uddyber såle-

des: ”Det var som om, at de mente, at jeg skulle ligge

på mit dødsleje, før jeg måtte få hospitalsbehandling!

De beklagede mange gange, men sagde, at det ikke var

muligt for dem at behandle mig. Der gik det op for mig,

at det er, fordi jeg ikke har dokumenter [cpr-registre-

ring], så jeg gav dem plastickoppen tilbage og gik.”

Simon fortæller, at hans mavesmerter allerede startede i

2012, da han var i Belgien. Det firma, han skulle arbejde

for, krævede en sundhedsattest, og i den forbindelse fik

Simon besked om, at hans levertal ikke var gode. Han

fandt ikke ud af, hvad han fejlede, og han blev ikke ansat

i det pågældende firma. I Danmark henvendte Simon

sig på Røde Kors’ sundhedsklinik. Der blev han videre-

sendt til en specialist, som ikke fandt tegn på leverpå-

virkning. Simon vendte dog tilbage til sundhedsklinik-

ken, fordi han gerne ville udredes for sine mavesmerter.

Simon vil gerne blive i Danmark og søge arbejde, så han

kan tjene til istandsættelse af sit lille hus i hjemlandet.

Her vil han bo, når han bliver gammel, siger han. Simon

er enkemand og har ikke kontakt med sin voksne søn.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

Selvmedicinering og begrænsninger for medicinering

Datamaterialet viser, at selvmedicinering er udbredt blandt mange af inter-

viewpersonerne i gruppen af hjemløse migranter. Delvist sker dette pga.

begrænset økonomi til at købe medicin samt manglende muligheder for at

købe receptpligtig medicin, når de ikke har cpr-registrering og dermed har

begrænset kontakt med sundhedsvæsenet. Desuden er der lettere adgang

til nogle typer af medicin solgt i gade- og stofmiljøet. Hertil er det afgørende,

at flere af disse interviewpersoner rejser hyppigt mellem forskellige lande i

Europa, hvor de også kan købe medicin, især i hjemlandet. Et eksempel er

Ariana i case 2, som går rundt med en stor medicintaske med medicin fra

forskellige lande. Arianas situation viser, hvordan migranterne ofte gemmer

medicin, som er blevet udskrevet af læger tidligere, også i andre lande, og

tager det senere, hvis de føler behov for det. Dette aspekt af selvmedicine-

ring har indflydelse på behandlingen af patienterne, hvilket påpeges af flere

læger, som blev interviewet i forbindelse med studiet:

”

Selvmedicinering er et element, hvor det bliver rigtig svært. Så har man

lige været i Polen og fået de her tabletter. Vi havde f.eks. et klassisk ek-

sempel: en ældre kvinde med diabetes, forhøjet blodtryk og med hjer-

tesvigt, som fik meget forskelligt medicin. Alt sammen noget, som bør

kontrolleres. Hun kom med flere præparater, et fra en læge i Frankrig

og et fra en i Polen, men hun kunne egentlig bedst lide den læge, hun

havde set i Spanien… Altså, der er en udfordring i at forstå, hvad kan

vi så kan tilbyde. Fordi nogle gange får vi lyst til at stoppe med noget

behandling.

Læge, 2019

Man skal lige tænke sig om en gang imellem. I stedet for at give be-

handling, så er det at stoppe en behandling faktisk også en læge-

faglig sundhedsydelse. Fordi der er rigtig meget medicin, som de for-

mentlig ikke har brug for. Én læge giver ét præparat. Så kommer de

til en anden, som giver et andet præparat, men den læge ved ikke,

at hun i forvejen får det præparat. Og når der ikke er nogen journal

på patienten, noget FMK eller noget som helst, så handler lægerne

i god tro. De vil jo gerne hjælpe, men de har ikke historikken, de ved

ikke, hvad patienten har i den taske med medicin, hun i forvejen har

derhjemme. For at give et eksempel: Jeg havde en patient i sidste

uge, som fik tre gram Ibumetin om dagen og ét gram Naproxen om

dagen. For det første så ødelægger det dine nyrer. Du bliver forgiftet

af det her. Og han havde taget det i flere måneder. Men det var ud-

skrevet af to forskellige læger […] men så bliver han sur på mig, når

jeg tager den medicin fra ham. […] Så det er en sundhedsmæssig

udfordring at få patienten til at indse, at vi gør det her for at hjælpe

dem. At vi stopper en behandling, som du tager, for at hjælpe dig.

Læge, 2019

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

En anden vigtig årsag til selvmedicinering kan være de begrænsninger, der

sættes for udlevering af visse typer psykofarmaka til psykiatriske patienter,

som er hjemløse, deriblandt også hjemløse migranter med psykisk syg-

dom.

Visse typer psykofarmaka udskrives ikke grundet risiko for forkert do-

sering, eller fordi der er begrænsede muligheder for at udføre kliniske kon-

troller samt EKG og blodprøvekontrol (f.eks. ved litiumbehandling) af denne

patientgruppe. Andre typer psykofarmaka udleveres ikke, da det vurderes, at

de kan sælges i stofmiljøet (f.eks. benzodiazepiner, Ritalin). Dette uddybes af

flere læger og sygeplejersker i dette studie:

”

Sådan noget som litiumbehandling. Ja. Der er nogle præparater,

som ville være for svære – hvor det kræver, at man tager blodprøver,

og at man tager den rette dosis på bestemte tidspunkter. Og der er

jo – ikke sjældent – både alkohol og andet misbrug inde i billedet.

Der bruger vi jo meget energi på at forklare: "hvis du både tager

kokain og det antipsykotiske, så får du ikke den effekt, du ønsker”. Så

der er jo også en masse at forklare, samtidig med at vi selvfølgelig

godt ved, at de skal klare dagen.

Sygeplejerske, 2019

Sprogbarrierer og sygdomsindblik

I flere cases er det tydeligt, at sprogbarrierer og lavt uddannelsesniveau gør

det svært for mange af interviewpersonerne i gruppen af hjemløse migran-

ter at have sygdomsindblik.

Flere har også erfaringer med sundhedssyste-

mer i andre lande, hvor der behandles anderledes end i Danmark. Dette kan

medføre misforståelser mellem læge/patient, selvmedicinering og lav kom-

plians. Et eksempel er Johannes, som lider af diabetes, men som ikke tog

medicin i mange år, fordi han ikke følte sig syg, og som i dag har senkompli-

kationer af sin diabetes, bl.a. nedsat syn (case 11). Et andet eksempel er Ge-

orge, (case 15), som ikke helt forstod, hvad hans hiv-diagnose indbefattede,

og som ikke tog sin medicin regelmæssigt. Flere læger og sygeplejersker,

som er blevet interviewet i forbindelse med dette studie, lægger vægt på

sprogbarrierer, manglende viden om egen sundhed og andre forventninger

til sundhedsbehandling som værende udfordringer:

62 Disse begrænsninger for udlevering af visse typer psykofarmaka opleves også blandt bor-

gere og diskuteres bl.a. i studierne: Benjaminsen et al. 2013; Ahlmark et al. 2018; Pedersen

et al. 2012.

63 Flere studier viser også, at sprogbarrierer udgør en udfordring i kontakten mellem borgere

med anden etnisk baggrund og sundhedsvæsenet, se Nørredam & Krasnik 2011.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

”

[læge 1:] Det er noget med skolegang og forståelse. At forstå, at det

[medicinen] er dagligt. Det er den der ”disease-illness-opfattelse”,

hvor: ”har jeg højt blodtryk, så tager jeg medicinen i dag”. Jeg havde

en patient, som ville låne et blodtryksapparat med hjem. Så kan han

måle sit blodtryk hver dag. Er det højt, så tager han medicinen. Er

det ikke højt, så behøver han ikke medicinen. Det er jo helt i konflikt i

forhold til, hvordan vi [læger] tænker.

[læge 2:] Ja, men, det er jo stadigvæk ganske almindeligt. Patienter,

som, når de tager medicin, så forsvinder deres symptomer. Så tænker

de, at de jo er raske og friske, og så behøver de ikke tage deres medicin.

Så det er også noget, danske patienter kan tænke.

[læge 3:] Det er ikke noget, der kun karakteriserer migranter. Men de

har det bare i yderste potens, fordi man har alle de andre problema-

tikker oveni.

Samtale mellem tre læger i fokusgruppe, 2019

Komplians

De empiriske cases viser, hvordan mange af de interviewede migranter har

lav komplians i deres sygdomsbehandling, hvilket er en dansk oversættelse

af det engelske begreb

compliance.

Inden for sygepleje anvendes begrebet

til at definere graden af overensstemmelse mellem patientens adfærd i for-

hold til medicinering, diæt og livsstil og de medicinske råd, som patienten

har modtaget.

Der er dog flere faktorer, som forårsager lav komplians blandt

migranterne, hvoraf mange har at gøre med de bredere sociale, økonomiske

og politiske omstændigheder, som personen befinder sig i. Flere cases viser,

hvordan migranterne ikke har mulighed for, eller glemmer, at tage medicin

på bestemte tidspunkter på dagen eller møde til planlagte kontrolbesøg, når

de lever som hjemløse (se f.eks. Anna i case 4). Som nævnt tidligere, viser flere

empiriske cases, hvordan tilværelsen som hjemløs gør det svært for mange at

opretholde det niveau af hygiejne, som medicinsk foreskrives.

En afgørende faktor, som er med til at forårsage lav komplians, er den hyp-

pige mobilitet, som flere af migranterne udøver mellem lande i Europa eller

mellem Danmark og hjemlandet. Flere eksempler i dette studie viser, hvor-

dan nogle af migranterne rejser mellem Danmark og andre lande i Europa

og får forskellige typer af behandling i de forskellige lande. Dermed glem-

mer eller misforstår de til tider, hvad de forskellige læger har foreskrevet af

behandling, og de har tendens til at selvmedicinere med forskellige typer af

medicin fra forskellige lande, som tidligere beskrevet.

Et andet meget vigtigt aspekt, som gør, at mange af interviewpersonerne

blandt hjemløse migranter negligerer de foreskrevne medicinske behand-

linger, er de økonomiske forpligtelser over for familien derhjemme. Flere

empiriske cases omhandler arbejdsmigranter, som er rejst til Danmark for

at forsørge deres familier og har efterladt små børn derhjemme hos bed-

steforældrene. Familierne er fattige, og mange har optaget gæld til lokale

64 Lindberg, Andersen, Christensen & Kampmann 2008.

65 Lindberg et al. 2008.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

pengeudlånere for at kunne forsørge sig. Nogle af migranterne i dette studie

er derfor pressede i forhold til at skulle afbetale deres gæld samt sørge for,

at familien får tilsendt penge til at leve for. Dermed er det økonomiske pres

en konstant bekymring, der gør, at de negligerer deres eget helbred eller

udsætter sig selv for øget belastning.

Et eksempel er Marina i case 17. Marina og hendes mand samler returpant

på gaden og især på sommerens festivaler i Danmark. Pengene sendes hjem

til deres ældre forældre og små børn, som er i hjemlandet. Dog har familien

meget gæld, som de har optaget hos lokale pengeudlånere derhjemme.

Lånene optog familien for at kunne forsørge sig selv og betale faste udgifter,

men da renten er mellem 30–70 pct., vokser den hastigt. Marina fortæller i

den empiriske case, hvordan presset for at afbetale gæld gør, at hun ignorer

kroppens tegn på udmattelse og sygdom.

Et andet eksempel er Mario, i case 7, som fik foreskrevet hvile og omhyg-

gelig hygiejne efter sin behandling for rift ved endetarmen. I stedet tog han

direkte på festival for at samle returpant, selvom han ikke havde mulighed

for bad og rent tøj i den periode. Mario og hans familie har også stor gæld i

hjemlandet, og han følte sig presset til at afbetale gæld samt tjene penge til

at forsørge sin familie.

Disse to eksempler viser, hvordan gældsbyrden for flere migranter betyder,

at de ikke kan se muligheder for at vende hjem eller rejse væk fra Danmark,

selvom de måtte ønske det.

Disse forhold påvirker også sundhedstilstan-

den, og flere interviewpersoner fra sociale organisationer fortæller også, at

de ser en stor forværring af arbejdsmigranternes sundhedstilstand:

”

Man kan man sige, at de sidste tre år har vi oplevet en markant stig-

ning i den her dårlige sundhedstilstand, som fylder rigtig meget i vo-

res arbejde. Og vi bruger rigtig mange ressourcer på at tilse sår, fysisk

forfald og psykisk forfald – at de simpelthen er blevet dårligere, de her

mennesker. Måske har det været nogle, der har cirkuleret i mange år,

gennem mange lande, og også igennem Danmark, frem og tilbage

– altså, hjemløshed sætter sig både i hjerne og krop.

Medarbejder i social organisation, 2019

66 For yderligere studier om gæld blandt migranter i Danmark, se Ravnbøl 2018a og 2019; se

også Plambech 2017; Barbu & Cioraru 2019.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

4. BARRIERER, SOM PÅVIRKER

UREGISTREREDE OG HJEMLØSE

MIGRANTERS SUNDHEDSTILSTAND

De empiriske cases viser, at der eksisterer nogle muligheder for at hjælpe

uregistrerede og hjemløse migranter, som bliver syge i Danmark. Røde Kors’

sundhedsklinikker modtager mange patienter årligt

, som de kan hjælpe

i langt de fleste tilfælde via en bred vifte af ikke-akutte sundhedsbehand-

linger, der normalt varetages af privatpraktiserende læger og speciallæger.

Klinikkerne forsøger også inden for egne rammer at følge op på patienter,

som har behov for det. De kan henvise videre til akut sundhedshjælp på sy-

gehuset, og i nogle tilfælde kan de kontakte frivillige speciallæger. Dermed

yder klinikkerne og deres frivillige sundhedsfaglige personale en afgørende

indsats over for en gruppe af migranter, som ellers ikke ville kunne modtage

almen sundhedshjælp. Dog er disse klinikker et initiativ fra civilsamfundet

med de naturlige begrænsninger, det giver, i forhold til at kunne adressere

alle sygdomme, og her peger samtlige sundhedsfaglige interviewpersoner

på begrænsninger for at udrede patienter i ikke-akutte forløb samt opfølg-

ning efter udskrivelse fra hospitalet. Disse begrænsninger beskrives detalje-

ret nedenfor.

Også sociale organisationer i Danmark yder en afgørende indsats for at

hjælpe uregistrerede og hjemløse migranter. Der er flere gode eksempler

på, hvordan organisationer som Kirkens Korshær, projekt UDENFOR, Mæn-

denes Hjem (og herunder Blisko og Sundhedsrummet), Blå Kors, Frelsens

Hær, Reden Int, Gadejuristen, Grace, Hugs & Food og mange andre aktører

forsøger at koordinere deres indsatser. Det kan være i forhold til kontakt til

hospitalet, opfølgning med hospitalet efter udskrivelse, kontakt til politiet i

forbindelse med en sag, hjælp til retshjælp og erstatningssager, kontakt til

gadesygeplejerskerne m.m.

Der er mange eksempler på samarbejde mellem de sociale organisationer

og kommunerne, hvor hjemløse og uregistrerede migranter med sociale

problemstillinger er blevet hjulpet videre. Det kan f.eks. være via kontakt

med gadesygeplejerskerne og psykiatrisk gadeteam. Især kan det være i

forbindelse med hjemrejse, hvor aktørerne samarbejder omkring at stabili-

sere personen og etablere kontakt til instanser i hjemlandet, for at sikre en

god hjemrejse og rehabilitering i hjemlandet. Disse indsatser er dog ikke

fast forankrede tilbud, som uregistrerede migranter kan benytte, hvilket ska-

ber en begrænsning for at tilbyde indsatser, der kan sikre kontinuitet og

stabilitet over længere perioder (f.eks. via længerevarende overnatning og

behandling). Ligeledes eksisterer der en række begrænsninger for at yde

social støtte (såsom boligforhold) til de uregistrerede migranter, især dem,

som ikke har akutte problemstillinger i forhold til afhængighed eller psykisk

sygdom, eller som ikke har et ønske om at rejse hjem eller på anden vis ikke

er i stand til at træffe en sådan beslutning. Resten af dette afsnit beskriver

nogle af de barrierer, som eksisterer for uregistrerede migranter i forhold til

at modtage sundhedsbehandling i Danmark.

67 2388 patienter i 2019. Mange patienter henvender sig flere gange. Læs mere i Røde Kors

Danmark (2020) samt på: https://www.rodekors.dk/vores-arbejde/sundhedsklinik.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

Udredning og opfølgning af patienter

Et af de mest centrale emner, som nævnes af flere interviewpersoner, der

enten arbejder i sundhedssektoren eller i sociale organisationer, er de be-

grænsninger, som findes for udredning af ikke-akutte sygdomme samt for

opfølgning på patienter efter indlæggelse eller ambulant hospitalsforløb.

Røde Kors’ sundhedsklinik har visse begrænsninger i forhold til udredning,

da de ikke har mulighed for at tage alle typer blodprøver, scanninger, rønt-

gen- og ultralydsundersøgelser m.m., hvoraf mange kun tilbydes i specialkli-

nikker og i det offentlige regi. I nogle tilfælde kan klinikken kontakte frivillige

speciallæger og henvise videre til sådanne undersøgelser, hvis tilstanden

menes at være akut.

”

Det akutte er sjældent det, der er problemet, fordi alle har ret til at blive

behandlet akut. Så den [problematik] er relativt nem at forholde sig

til. Det er mere det sub-akutte eller det diagnostiske, hvor man tænker,

man burde måske få lavet en CT af thorax

eller et eller andet.

Læge, 2019

Sådan helt overordnet, der kan man sige, at vi kan afhjælpe, og det

etablerede sundhedssystem kan jo tilbyde akut hjælp. Altså, de kan få

blodtryksmedicin hos os, men vi kan ikke lave undersøgelser, eller hen-

vise til undersøgelser, medmindre det er et akut behov […] Hvis det var

en person med et dansk cpr-nummer, så kunne det jo være, man ville

lave nogle scanninger eller yderligere undersøgelser, før man etable-

rede noget behandling eller gik yderligere ind i noget behandling.

Sygeplejerske, 2019

Så sent som i aftes havde vi en mand, som givetvis havde haft, eller

havde, nogle nyresten. Det gør ondt, man tisser blod, men når stenen

så passerer, så er det sådan set overstået. Indtil den næste sten så skal

passere. Men vi kiggede på hinanden og måtte sige, hvis han havde

haft cpr, så var han blevet sendt til ultralyd for at få kigget på den

nyre. Hvad er der i den nyre, ligger der nogle sten og roder rundt, som

der er på vej ud? Så ja, der vil da være nogle undersøgelser, som vi kun

sender folk til, hvis det kan udvikle sig til noget alvorligt.

Læge, 2019

68 CT-skanning af brystkassen inkl. ribben, lunger med lungesæk, bronkier og mediastinum

(hjertet, de store blodårer, luftrør og spiserør), se https://www.sundhed.dk/borger/patientha-

andbogen/undersoegelser/undersoegelser/ct/ct-skanning-af-brystkassen/ .

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

Desuden beskriver flere læger og sygeplejersker manglende mulighe-

der for opfølgning fra hospitalets side, når patienterne udskrives, og den

akutte tilstand er overstået. Muligheder for tilknytning af socialsygeplejer-

sker, som kan bistå socialt udsatte, tilbydes kun registrerede borgere:

”

Der er ikke nogen forløb [efter udskrivelse] Det er de ikke tilbudt. Så

kommer de tilbage til os bagefter med sådan nogle papirer, som er

krøllet lidt sammen, hvor man ikke kan læse, hvad der helt er foregået,

og så er der noget medicin, som er ophørt. For eksempel, efter hjerte-

infarkt, så får de blodfortyndende, og så er medicinen måske for dyr,

og så er den jo så stoppet efter ganske kort tid. Og så er man i gang

igen. Ja, jeg mener bare, at opfølgningen, den er meget utilstrækkelig

og halter. Helt klart, langt under, hvad der burde være standard.

Læge, 2019

Et eksempel fra de empiriske cases er Nicholas (case 19), som er blevet diag-

nosticeret med en hjertesygdom, da han har forstørret hjerte. I den akutte

fase blev Nicholas behandlet på hospitalet, men derefter afsluttedes be-

handlingen, og der er ikke mulighed for opfølgning fra hospitalets side eller

hos praktiserende speciallæger. På Røde Kors-klinikken kan de lytte til Ni-

cholas’ hjerterytme, men ikke foretage EKG eller andre kontrollerende hjer-

teundersøgelser.

Lægerne og sygeplejerskerne, som medvirkede i dette studie, nævner også

begrænsninger for at deltage i de såkaldte pakkeforløb på hospitalet, hvilket

inkluderer undersøgelser og behandling i tilrettelagte forløb, som er base-

ret på kliniske retningslinjer på området og finder sted over en periode.

Det kan til eksempel være pakkeforløb for hjertesygdomme eller forløb for

kræftbehandling. Behandling for disse sygdomme tilbydes ikke til uregistre-

rede migranter, som kun kan gives behandling i sygdommens akutte fase:

Et vigtigt område, som påpeges af flere sundhedsfaglige interviewpersoner,

er mulighederne for at udrede diffuse smerter, hvor det er svært for lægen

at vurdere, hvor smerterne stammer fra.

”

Nogle ting handler jo også om at be- eller afkræfte, om der er noget

[…] Rigtig mange af de patienter lever jo med sådan en grundangst.

Og rigtig meget af den angst sætter sig jo med alle mulige former for

fysiske symptomer […] Alt mellem himmel og jord. Og nogle gange

er man bare nødt til at få undersøgt, jamen, der er ikke noget fysisk,

så hvad gør vi så herfra?

Læge, 2019

69 Se https://www.sundhed.dk/borger/behandling-og-rettigheder/pakkeforloeb/patientfor-

loeb-hjerte/hvad-er-pakkeforloeb/.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

”

Vi ser jo rigtig mange her med diffuse mavesmerter. Og det kan jo være

alt fra et reelt mavesår, til at det er psykisk betonet til alt muligt andet.

Der famler vi lidt, det må jeg indrømme, det gør vi, og det siger lægerne

også selv, at det er lidt symptombehandling. Fordi hvis du havde ma-

vesmerter gennem lang tid, og medicinen ikke havde hjulpet, så ville

din læge henvise dig til en gastroundersøgelse. Og de foregår på et ho-

spital. Men det er ikke en akut situation, så vi kan ikke henvise dem til

sådan nogle gastroundersøgelser. Ellers så synes jeg, vi kommer langt

med mange af dem her, det synes jeg, vi gør. Der er meget af det, vi kan

behandle her.

Medarbejder i social organisation, 2019

Et eksempel på diffuse smerter er Simon i case 20. Simon har smerter i

bevægeapparatet, men har også smerter i maveregionen. Simon har flere

gange henvendt sig på hospitalet i Danmark, men da hans smerter ikke har

vist tegn på akut sygdom, er han ikke blevet udredt på hospitalet. Simon

har i stedet henvendt sig på Røde Kors’ sundhedsklinik, som ikke har fundet

tegn på, at han fejler noget i maveregionen. Hvor en praktiserende læge i

et sådant tilfælde ville henvise borgeren videre til afklarende undersøgelser

for at udelukke somatisk sygdom, eksisterer denne mulighed ikke for uregi-

strerede migranter som Simon, som kun har ret til akut behandling. Simons

case er et eksempel på, at det i tilfælde med diffuse smerter kan være svært

at skønne, hvorvidt personen har en somatisk lidelse, som skal behandles,

eller om personen snarere har brug for psykiatrisk hjælp.

Psykiatrisk sundhedsbehandling

Det er tidligere blevet beskrevet, hvordan flere af migranterne i dette studie

i mildere grad lider af psykisk sygdom såsom stress, let depression og angst.

De kan ikke tilbydes konsultation med privatpraktiserende psykiater på lige

fod med cpr-registrerede borgere. I forhold til sundhedsvæsenet gælder det

for uregistrerede migranter, at de kun kan indlægges i en akut tilstand, hvor

de er til fare for enten sig selv eller andre, eller hvis de selv ønsker indlæg-

gelse, og lægen vurderer, at det er akut. En anden mulighed er kontakt til

den offentlige psykiatri i Region Hovedstaden via et psykiatrisk gadeteam,

som består af psykiatriske sygeplejersker, der udfører opsøgende arbejde.

Dette er et frivilligt tilbud til patienten om samtaler, medicinsk behandling

og blodprøvekontrol med visse typer psykofarmaka. Flere sundhedsfaglige

interviewpersoner fortæller, at det ofte er svært at afgøre, hvad der er akut i

tilfælde af psykisk sygdom, da der er stor risiko for, at sygdommen udvikler

sig til en akut tilstand, hvis personen ikke får medicin.

”

Så længe man vil samarbejde med os, så yder vi en behandling. Og

det med, om det er akut medicinsk hjælp eller ikke-akut medicinsk

hjælp, der må man jo sige, at det at have skizofreni – hvis man tidli-

gere har oplevet at blive svært psykotisk forpint – så må man sige, at i

det øjeblik, vi holder op med at give medicinen, så må man formode,

at så er situationen akut igen. Så derfor kan vi heller ikke bare stoppe

behandlingen.

Sygeplejerske i psykiatrisk gadeteam, 2019

70 Se mere information på https://www.psykiatri-regionh.dk/centre-og-social-tilbud/Psykia-

triske-centre/Psykiatrisk%20Center%20Amager/Undersoegelse-og-behandling/Ambulant-

behandling/Sider/Psykiatrisk-Gadeplansteam.aspx.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

De empiriske cases viser, hvordan netop psykisk sygdom hurtigt kan eska-

lere til en akut tilstand, hvis personen ikke får medicinsk hjælp. Et eksempel er

Chris i case 8, som får medicinsk behandling mod psykisk sygdom med bl.a.

aggressivitet som symptom. Dog føler Chris, at medicinen sløver ham, og han

er bange for at falde i søvn på en bænk og blive anholdt af politiet. Derfor

tager Chris ikke altid sin medicin og/eller holder sig vågen, selvom han har

brug for hvile. I Chris’ tilfælde efterspørger han både medicinsk behandling

samt social støtte til en mere stabil tilværelse med muligheder for hvile og

overnatning. Chris har mulighed for at opsøge en frivillig psykiater i Røde Kors’

sundhedsklinik og har også kontakt med et psykiatrisk gadeteam. Men den

sundhedsfaglige person kan i sådanne tilfælde ikke kontakte det kommunale

regi med henblik på social støtte, fordi Chris ikke er cpr-registreret borger.

”

Og så er det, jeg bliver nødt til at sige, jamen det, jeg kan gøre, det er

at lindre. Lindre din hverdag her med medicin og med samtaler. […]

Det er rigtig, rigtig svært, fordi, hvis det var en med rettigheder, så ville

vi sige, at vores første og fornemste opgave, det er at få dem under tag.

Og det kan vi lige præcis ikke med den her målgruppe. Så der handler

det jo meget om, at vi prøver at hjælpe dem med at få tydeliggjort den

lille struktur, de har, og hvor de kan få hvil i løbet af dagen, og hvordan

de kan være opmærksomme på deres sociale adfærd, sammen med

både andre hjemløse, men også på de steder, hvor de kommer. Så de

ikke konflikter så meget, fordi det er jo tit det, de gør. De allerdårligste

kommer i konflikt på grund af misforståelser, de er psykotiske, de for-

står ikke situationen eller sammenhængen, og så konflikter de hurtigt,

og så bliver de også smidt ud derfra [væresteder/natcafe m.m.].

Sygeplejerske i psykiatrisk gadeteam, 2019

Psykiatrien bliver jo også brugt til afrusning. Så vi har en masse

udenlandske borgere, som, når de ikke kan holde ud at drikke mere,

bliver indskrevet på akutmodtagelse i psykiatrien og bliver afrust og

så udskrevet efter fireogtyve timer. Og så kan man godt nå halvtreds

indlæggelser på et år på den måde. Og det hjælper ikke noget. Men

de somatiske ting er jo oftest værre, fordi det er jo sådan noget med,

at man har brækket benet, og så kommer man ind, og så bliver man

opereret. Og så dagen efter er det jo ikke akut længere. Fordi så er det

blevet opereret og blevet fikset, og så bliver man udskrevet til gaden,

og så brækker det igen, og så kører den. Hvor vi andre [cpr-registre-

rede borgere] jo får nogle lange psykiatriske forløb, og benet ville jo

blive genoptrænet, og man ville jo få at vide, hvad man skulle spise,

og man skulle have en seng, man kunne ligge i. Så deres problemer

er forholdsvist små problemer – et brækket ben er jo i virkeligheden

ikke et særligt stort problem. Men det bliver nogle kæmpestore pro-

blemer, fordi de kun får akutbehandling. Og det er derfor, at denne

her målgruppe ret hurtigt får alvorlige fysiske skavanker. Ud over deres

misbrug og deres psykiatri og alt muligt andet.

Medarbejder i social organisation, 2019

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

Alkoholbehandling og stofbehandling

Størstedelen af interviewpersonerne fra såvel sundhedssektoren som sociale

organisationer understreger, at manglende muligheder for alkoholbehand-

ling og stofbehandling er en afgørende begrænsning for de uregistrerede

og hjemløse migranter, som ønsker at komme ud af deres afhængighed. Her

lægger de især vægt på, hvordan det begrænser mulighederne for at hjælpe

de mest udsatte migranter, som har svær afhængighed eller en kombination

af afhængighed og psykisk sygdom. Alkohol- og stofbehandling er nemlig

ikke en del af et akutforløb og tilbydes derfor ikke til uregistrerede migranter.

”

Det lange, seje træk, der skal til for at få folk ud af hjemløshed, det

er meget, meget svært at gøre, fordi man jo tolker loven sådan her i

Danmark. At man [uregistrerede migranter] ikke kan komme ind på

forskellige institutioner, at man ikke kan få alkoholbehandling, at man

kun kan være på hospitalet når det er akut, og når det ikke er akut læn-

gere, bliver man udskrevet til gaden, som også er ulovligt at gøre med

danske hjemløse. Så der er en masse ting, som gør, at det bare går lyn-

hurtigt med deres deroute, og som gør at, at de ikke får den forholdsvis

simple hjælp, der skal til for at få dem ud af hjemløshed.

Medarbejder i social organisation, 2019

[læge 1:] Det [misbrugsbehandling] er ligesom indgangsporten til alt

andet. ”Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig, men jeg ved simpelthen ikke,

hvor jeg skal sende dig hen. Fordi behandling af alkohol, for eksem-

pel, jamen, det er et benzodiazepinpræparat. Det kan jeg ikke udskri-

ve i klinikken. Og når du ikke har et cpr-nummer, så tror jeg ikke, der

er nogen, der kan…”

[læge 2:] Nej, det er der ikke. For det registrerer man jo på cpr-numre.

Fordi man kan sige, at det er superkomplekst at behandle misbrug.

Der er det fysiske og det psykiske. Hvad dukker der op, når man så er

ovre sine abstinenser, og man er inde i en god fase, hvad dukker der så

op af psykopatologi nedenunder? Hvordan fanger vi den? Hvordan

undgår man, folk får et tilbagefald? Det handler jo om rigtig meget

tværfaglighed. Og det er et stort tilbud at skulle stable på benene –

men ønskværdigt, selvfølgelig.

Samtale mellem to læger, fokusgruppe, 2019

De empiriske cases i dette studie viser, hvordan flere personer efterspørger

hjælp til alkoholbehandling og stofbehandling enten alene eller i kombina-

tion med psykiatrisk behandling. Eksempelvis har Samuel i case 9 tidligere

været i metadonbehandling i Frankrig og havde håbet på at have samme

mulighed i Danmark, hvilket ikke er tilfældet. Et andet eksempel er Martin

i case 5, som ønsker behandling for sin alkoholafhængighed, og som ta-

ger antabus på eget initiativ, men ikke kan blive behandlet yderligere. Et

tredje eksempel er den empiriske case om de seks unge mænd (case 3),

som grundet svær depression i perioden på et udrejsecenter er kommet ud i

svær stofafhængighed. Flere af mændene vil gerne have hjælp til at komme

ud af deres afhængighed. Manglende muligheder for behandling gør, at

misbruget forværres over tid og på sigt kan blive akut, som ved alkoholfor-

giftning eller overdosis, hvilket er tilfældet i de to sidstnævnte eksempler.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

Interviewpersoner i sociale organisationer fortæller, at de i nogle tilfælde

har gode erfaringer med samarbejde med kommunen og myndigheder i

hjemlandet med henblik på hjemrejse og indlæggelse i hjemlandet for

f.eks. misbrugsbehandling og/eller psykiatrisk behandling. Dog forudsætter

hjemrejse, at personen er i stand til at træffe et informeret valg om at ville

rejse hjem. Flere empiriske cases viser, hvordan hjemløse migranter ikke kan

eller vil rejse hjem, eller er så dårlige pga. misbrug og/eller psykisk sygdom,

at de ikke kan træffe en beslutning af en sådan art (f.eks. Chris i case 8 og de

seks unge mænd i case 3). Det informerede valg om at rejse hjem hænger

nemlig i høj grad også sammen med muligheden for at stabilisere en per-

son i en sådan grad, at de kan få nye forestillinger om fremtiden. En sådan

stabilisering afhænger af social støtte, såsom muligheder for hvile, overnat-

ning og restitution, som citatet herunder påpeger. Dette behov behandles

yderligere i det følgende afsnit.

”

Det her med, at de kan komme et sted, hvor de kan spise, hvor de kan

komme i bad, gå på toilettet, de kan få omsorg, de kan få mad, det gør

oftest, at de kommer bare en lille smule op. Man ved det jo fra psykia-

trien, at noget af det værste i forhold til psykisk sygdom, det er stress.

Og hvis man ikke ved, hvor man skal sove henne – og man ikke har

sovet i lang tid, at så bliver man mere syg. Så bare det gør tit, at de

faktisk kan tage nogle meget bedre beslutninger, end de kunne ugen

inden, hvor de ikke havde sovet i en måned. Så det [hvile] er en del [af]

stabiliseringen, og så er der jo psykiatrisk gadeteam, der kan komme

og hjælpe med noget medicin på gaden. Så er der sygeplejerskerne,

der kan komme og kigge på denne her fod, der er gået koldbrand i,

altså, så der er jo en masse ting i stabilisering, der er tusindvis af ting,

men, hver lille ting gør jo, at de på et tidspunkt er så stabiliserede, så de

kan tage en langsigtet beslutning om deres liv. Og de siger allesam-

men, lige så snart de har noget ro på, jamen, de vil ikke være hjemløse

i København. Altså, det er en røverhistorie, at folk, de kommer her og vil

være hjemløse, jeg har ikke mødt nogen endnu, der gerne vil være her.

Jeg har mødt en masse, som på grund af alle mulige omstændigheder

er endt i hjemløshed, oftest før de kom til København, men sidder fast

her, fordi hjælpen er for dårlig.

Medarbejder i social organisation, 2019

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

Begrænset sygdomshistorik

Manglende cpr-nummer resulterer også i en manglende sygdomshistorik, da

sundhedsjournaler opbygges efter cpr-nummer. I tilfælde af uregistrerede pa-

tienter gives et erstatningsnummer ved hospitalsindlæggelse. Dog opstår der

ofte situationer, hvor patienterne glemmer deres nummer eller mister kopien

af journalen, eller hvor sygehuspersonalet glemmer at give dem en kopi af

journalen. Derefter kan det være svært at slå disse patienter op i systemet, og

der er eksempler på, at samme patient havde flere forskellige journaler med

flere erstatningsnumre.

”

Patienten kan falde fuldstændigt mellem to stole igen. Du ved ikke,

hvad der er foregået. Patienten kan have været indlagt og have fået

behandling og kommer så ned til os og får behandling – altså udskriv-

ningsbreve og journaloplysninger fra, hvad du lige har været igennem,

det er så vigtigt for en moderne sundhedsbehandling. Og det vil sige,

så har vi nogle gange tre journaler på den samme patient, og det er

altså rigtigt udfordrende.

Læge, 2019

Et eksempel gives af en sygeplejerske, som blev interviewet i dette studie.

Hun var til stede, da en patient blev akut indlagt og afgik ved døden. Det

viste sig, at patienten, som var hjemløs EU-borger uden cpr-registrering,

havde fire forskellige erstatningsnumre og dermed fire forskellige sund-

hedsjournaler fra tidligere indlæggelser. Patienten var kronisk syg med svær

KOL og astma, og det var svært for personalet at danne sig et overblik over

tidligere behandlingsforløb pga. af de fire journaler.

En anden sygeplejerske beskriver, hvordan de mange journaler kan give udfor-

dringer i behandlingen af psykiatriske patienter, hvor vigtig viden kan gå tabt:

”

Så finder vi ud af, at de har været indlagt mange steder, og de får nyt

cpr-nummer mange gange. Og lad os sige, det er en patient som qua

sygdom måske også er udadreagerende eller har et bestemt mønster.

Så gør vi jo meget for at informere de psykiatriske centre om, at hvis I

får denne her patient ind, vil I så ikke være søde at kontakte os. Så prø-

ver vi hele tiden at samkøre cpr-numrene, så de kun har én journal. Så

man kan danne sig et blik over historien.

Sygeplejerske, psykiatrisk gadeteam, 2019

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

Overnatning og hvile

”

Det er meget lidt, vi kan gøre for den gruppe. Fordi at give medicin og

samtaler er lidt en ”her-og-nu-behandling”. Men hvis du skal have sta-

biliseret et menneske på den lange bane, så bliver vi nødt til at også

have en masse sociale tiltag med indover […] Støtte som bolig, bolig-

støtte, at lære de små ting som at stå op igen, at handle ind – alle de

der pædagogiske tiltag. En borger ville i hvert fald have ret til at få de

her ting. Jeg tror heller ikke, alle danske hjemløse vil sige, at det er drøm-

men pludselig at have fået en lejlighed. Det [lejlighed] er ikke drøm-

men, men at komme ind et sted, hvor der er en eller anden struktur og

stabilitet, som en eller anden minimumsting – det tror jeg ikke, der er

nogen, der kan sige imod, er rart. At kunne lukke sin egen dør. Være sik-

ker på, jeg har en seng at sove i, altså, det er helt vildt, hvad det gør.

Sygeplejerske, 2019

Flere cases i dette studie samt flere af interviewpersonerne i sundhedssek-

toren og i de sociale organisationer understreger vigtigheden af hvile og ro

som led i stabiliseringen af især de migranter, som har komplekse psykiske og

fysiske problemstillinger. Dog er en af de barrierer for at forbedre sundheds-

tilstanden for uregistrerede migranter, som interviewpersonerne i de sociale

organisationer lægger størst vægt på, netop de manglende muligheder for

overnatning og restitution. Det omfatter det forhold, at mange migranter op-

lever begrænsede muligheder for en plads på et § 110-botilbud (herberger

og forsorgshjem) eller plads på et omsorgscenter efter udskrivelse. I de empi-

riske cases har ingen af de interviewede migranter fået tilbudt en plads på et

§ 110-botilbud. Flere interviewpersoner påpeger, at pladser på et herberg eller

et forsorgshjem ofte tilbydes i forbindelse med hjemrejse:

”

De store barrierer er jo, at man sådan overordnet set ikke kan lave

nogen langsigtede strategier for dem [migranterne], fordi adgang

til hospitalsvæsenet er akut, fordi de til at starte med slet ikke kunne

komme ind hverken på natcafe eller herberg. Nu er der åbnet op, at

de kan komme ind, men oftest kun, hvis de gerne vil hjem. For tyve

år siden, der fandt vi ud af, hvad vi kunne gøre for at hjælpe danske

hjemløse ud af hjemløshed, og det var hjælp og stabilisering. Det

kunne være housing first, det kunne være forskellige metoder, hvor

man kunne gå ind og sige “Jamen, vi skal have dem hurtigst muligt

væk fra gaden”. Det, jeg oplever med folk, der kommer og har et an-

det pas, det er, at man er gået tilbage til det, vi fandt ud af for tyve

år siden ikke virkede, altså straf og stress.

Medarbejder i social organisation, 2019

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

”

Jamen, de kan godt få en herbergsplads, hvis de kan dokumente-

re, at de ikke har været her i længere end seks måneder, og hvis de

ellers passer ind under de ting, som man skal passe ind under for

at komme på et § 110 [botilbud], for eksempel, det vil sige, du har

nogle sociale problemstillinger. Og der ved vi jo alle sammen, at

inden vi har fundet dem og arbejdet med dem, så er de seks måne-

der oftest gået. Og så er det jo igen op til den enkelte forstander at

afgøre, hvem der kommer ind. Det giver nogle udfordringer. Også

fordi der er masser af steder, som stadigvæk tror, at det er ulovligt,

og som stadigvæk ikke vil hjælpe, og som stadigvæk har nogle for-

domme omkring, at de [migranterne] tager de andres pladser. Og

så er der jo den helt store, der er jo ikke noget økonomi i det, jo. Fordi

kommunerne kun får refusion for [cpr-registrerede] borgere.

Medarbejder i social organisation, 2019

Manglende muligheder for en plads på et omsorgshjem efter udskrivelse

ses også som en barriere i forhold til restitution efter afsluttet sygdom. Disse

tilbud henvender sig primært til borgere med bopælsregistrering (registre-

ret ophold). Der har længe været debat om de rettigheder, som EU-borgere

og tredjelandsborgere med Schengenvisum har i forhold til at benytte sig

af tilbud for overnatning, som også er beskrevet i afsnit 1. Grundet denne

offentlige debat og den usikkerhed, der eksisterer omkring servicelovens

forskrifter, fortæller flere interviewpersoner i sociale organisationer, at de er

nervøse for, om de må lade migranter overnatte, eller om de skal tjekke de-

res opholdsstatus:

”

Jo, det er jo noget specielt i, når vi søger om midler, [at vi] så skal kryd-

se af i, at der ikke er nogen uden lovligt ophold. Altså, fordi vi altid har

haft vores kampagne med, at alle mennesker er noget værd. Så selv-

følgelig er det en benhård udfordring, som vi jo gør alt for sådan at

prøve at balancere og tænke over. Vi kan jo kun være pragmatiske, så

folk skal registrere sig på vinterherberg med deres navn og baggrund

ud fra deres id-kort. Hvis politiet vil komme og kontrollere – og det,

det er jo det, de skal gøre, de er jo den udøvende myndighed, det er

vi jo ikke, vi er jo egentlig bare administratorer i den forstand, sådan

som jeg ser det – jamen, så kan de jo meget nemt finde ud af, om

vedkommende har lovligt ophold eller ej.

Medarbejder i social organisation, 2019

Uregistrerede migranter mærker disse begrænsninger direkte i hverdagen,

hvor der er få muligheder for overnatning inden døre. Behovet for, og ønsket

om, at sove indendørs er øget i de senere år som konsekvens af den øgede

politiindsats for at anholde gadesovere, efter at ordensbekendtgørelsen blev

revideret i 2017 (se afsnit 2). Flere interviewpersoner fra sociale organisatio-

ner påpeger, at deres brugere virker mere ængstelige nu end tidligere, da de

frygter bøder og anholdelser, og at de, som i forvejen var plaget af angst, føler

denne intensiveret.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

”

Den nye lovgivning om utrygskabende lejre, tiggeriloven, visita-

tionszonerne har skabt en stemning af angst i den gruppe, vi ar-

bejder med. Hvis man i forvejen er paranoid skizofren og tror, man

bliver forfulgt, så har det ikke gjort det bedre […] Vi har oplevet, at

den brugergruppe, vi arbejder med, er blevet meget bange for at

sove. De sidder op og sover, for eksempel, eller de tager ud af byen.

Men også i deres vågne timer er de meget paranoide omkring, at

de ikke må bære på en sovepose og alle de her ting. Men der er

mindst lige så mange [gadesovende migranter], som der var sidste

sommer. Så på den måde har det ikke virket, men det har skabt en

frygt blandt de hjemløse, som jo ikke er en kæmpestor gruppe, og

som kender hinanden og hører historier fra hinanden om at blive

vækket mange gange af politiet hver nat og [være] blevet sendt

hjem og alle de her ting. Så stemningen har gjort dem utrygge, og

utryghed er noget af det, som vi rigtig gerne ville væk med, fordi det

er utrygt nok i forvejen at være hjemløs, så hvis man også skal være

bange for at sove, så bliver det rigtig svært.

Medarbejder i social organisation, 2019

Samtidig er der flere interviewpersoner, som påpeger, at stemningen om

aftenen på gaden virker mere anspændt end tidligere, da der er flere hjem-

løse, som vil søge ly indendørs, samt at mange nu skal sove på mørke og

risikofyldte steder.

”

Vi har jo før i tiden været specielt bekymrede for dem, der sov alene.

Oftest var det folk, der havde givet op. Oftest var det folk, der ikke

havde evnen til at være sammen med andre på grund af deres syg-

dom eller deres misbrug, eller folk, der var blevet ekskluderet af fæl-

lesskabet. Det var nogen, vi var meget bekymrede for, fordi hvis der

går noget galt, når man sover alene, så er det rigtig farligt. Så vi

opfordrede dem til at sove sammen, vi opfordrede dem til at sove

på riste, vi opfordrede dem til at sove steder, hvor der var lys, så hvis

der var noget overfald eller noget, så kunne folk se det. Og nu skal

de sove alene på de dårlige sovesteder, og hvis der sker noget, hvis

man bliver syg – det er ikke bare det at blive overfaldet, men også

hvis man bliver alvorligt syg eller et eller andet, jamen, så kan man

jo ligge der i lang tid, før der er nogen, der opdager det.

Medarbejder i social organisation, 2019

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

”

De har sværere ved at finde steder, de kan sove. Og grupperingen

imellem dem er blevet hårdere. Og så er det jo altid hårdt, det der

med, at de fleste steder, hvor lige præcis den målgruppe må befinde

sig, der er det blevet sådan med garanti, at de har lodtrækning. Altså,

det vidner jo om, at der ikke er sovepladser nok, når natcafeer må

trække lod, om hvem som må komme ind og sove. […] Så det pres-

ser især gruppen af psykisk syge på den måde, at når der er så stort

pres på alle [for] at komme ind at være nogle steder, så er toleran-

cen over for dem, der ikke kan finde ud af reglerne, bare lav eller ikke-

eksisterende. Vi hører rigtig meget, at ”vi blev nødt til at vise dem bort,

de kunne ikke sove her. De var for forstyrrende, de fyldte for meget.”

Altså hver gang, at man strammer rebet om de hjemløse, så bliver

tolerancen for de allernederste, den bliver også mindre.

Gadesygeplejerske, 2019

De empiriske cases eksemplificerer, at der er et øget pres på gruppen af

hjemløse og uregistrerede migranter, som har begrænsede muligheder for

overnatning og er nervøse for at blive anholdt eller overfaldet, mens de

sover. Dette pres nævnes næsten i samtlige empiriske cases og forårsager

søvnløshed, bekymringer, stress, angst og depression. Til eksempel er Chris

i case 8, som nævnt tidligere, så bange for at sove, at han til tider undlader

at tage beroligende psykofarmaka, og på den måde forværres hans psykiske

tilstand.

To empiriske cases viser yderligere, at anholdelser kan have direkte ind-

flydelse på sundhedsbehandlingen, da denne afbrydes, når personen an-

holdes. I case 15 blev George anholdt og derefter administrativt udvist for

gentagne overtrædelser af lejrforbuddet, og i den forbindelse blev hans

hospitalsbehandling for hiv og hepatitis afbrudt. I case 12 blev Mia anholdt

en morgen, mens hun sov, og dermed mødte hun ikke op til sin kontroltid i

ambulatoriet og fik ikke afsluttet sin behandling for brystbetændelse. Flere

interviewpersoner i sundhedssektoren og sociale organisationer understre-

ger de øgede menneskelige og økonomiske omkostninger, når politiet ikke

kontakter sundhedsvæsenet, så patienten kan fortsætte sin behandling:

”

Det har jo konsekvens, når myndighederne griber ind. Én ting er, at

der er et regelsæt i Danmark, og det er fair nok, at myndighederne

griber ind, men man skal undersøge sagen ordentligt. Altså, så er

man nødt til også at undersøge, om de eventuelt er syge, og om de er

i et behandlingsforløb, fordi sådan en person, der er hiv-positiv, som

ikke har fået medicin længe, er jo smittefarlig igen, plus at sygdom-

men bliver forværret, altså hvor man jo ellers kan leve et livslangt liv

uden problemer, hvis bare man får sin medicin.

Medarbejder i social organisation, 2019

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

”

Men et problem, som jeg i hvert fald oplever, det er det her med, når

de bor på gaden og så bliver fængslet for at sove på en bænk. Der

var én, der havde en aftale på Rigshospitalet, men blev fængslet og

derfor ikke mødte op til den aftale. Det er ekstremt uheldigt. For det

første, så ser det ud, som om man bare er udeblevet, og alle bliver

jo sådan irriterede og sure og “Hvorfor møder du ikke op?” […] Jeg

bliver vred! Altså, det er så urimeligt dumt og spild af alle mulige res-

sourcer. Så har man fået arrangeret tid på en højt specialiseret enhed

på et hospital, og de står og venter på hende […] Jeg synes bare, det

virker helt håbløst, ikke? Hun står med papirer og siger ”Se, jeg har en

mødetid her og der”, og så smider de hende ind i en politibil.

Læge, 2019

Jeg har også haft en kvinde, som skulle have en abort, og det var nu,

hvis den skulle være medicinsk. Og som netop også blev fængslet.

Og hun skulle så sidde der, til hun blev sendt hjem. Med en graviditet,

som hun ikke ønskede! Det er måske ikke noget, vi møder hver dag,

men det fylder godt nok også meget, fordi det er virkelig uheldigt, når

det sker.

Sygeplejerske, 2019

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

5. ETISKE UDFORDRINGER I

ARBEJDET MED UREGISTREREDE

OG HJEMLØSE MIGRANTER

Dette studie har vist, at de fleste af interviewpersonerne i sundhedssektoren

og i sociale organisationer, som arbejder med socialt udsatte migranter, op-

lever, at de gør en stor indsats for at hjælpe migranterne, når de bliver syge

eller på anden vis får forringet sundhedstilstand. De nævner dog også en

række barrierer, der begrænser dem i dette arbejde. Her nævnes specifikt en

række etiske udfordringer, der opstår som konsekvens af begrænsningerne

for ikke-akut sundhedshjælp og manglende social støtte til uregistrerede

og hjemløse migranter. Det er især i forhold til de sundhedsfaglige ansattes

løfter (lægeløftet og sygeplejerskeløftet

) samt de sociale organisationers

humanitære værdigrundlag, at mange af disse interviewpersoner beskriver

deres etiske bekymringer.

Såvel lægeløftet som sygeplejerskeløftet understreger de sundhedsfaglige

personers forpligtelse til at anvende deres kundskaber efter bedste skøn til

at hjælpe deres patienter. Udfordringen for flere læger og sygeplejersker,

som har deltaget i dette studie, er netop begrænsningen i ikke at kunne til-

byde den bedste behandling til de uregistrerede migranter, hvis de skønner,

at personen burde modtage ikke-akut sundhedshjælp. Det kan være beho-

vet for videre udredning (i form af ikke-akutte undersøgelser i speciallæge-

regi eller hospitalsregi) eller opfølgning og kontrol efter udskrivelse, som har

været diskuteret i tidligere afsnit. Den behandling ville de kunne henvise til,

hvis patienten havde et cpr-nummer, men den kan ikke gives til uregistre-

rede migranter. Socialsygeplejersker, som kan hjælpe med at bistå socialt

udsatte borgere under og efter deres indlæggelse, sættes ikke i kontakt med

socialt udsatte migranter, når disse ikke er cpr-registrerede. Samtidig kan

sundhedsfaglige personer ikke kontakte sociale instanser med henblik på

yderligere behandling og støtte til patienten efter udskrivelse såsom tilbud

om alkohol-/ stofbehandling eller en plads på et omsorgscenter. På den

måde udfordres lægerne og sygeplejerskerne i deres arbejde for at give op-

timal behandling på lige fod til alle patienter pga. de strukturelle begræns-

ninger, der er sat for sådan behandling til patienter uden cpr-registrering.

”

Der er vel daglige etiske dilemmaer i mindre eller større karakter […]

Det er mere begrænsningen, i den behandling, som vi kan tilbyde

[…] Hvis han havde haft et dansk sygesikringsbevis, så havde jeg

haft mulighed for at følge ham op. Jeg har ansvaret for, at hvis jeg

henviser ham, så har jeg også ansvaret for at følge op, og jeg ville få

tilbagemelding, hvis han ikke møder op til behandling.

Læge, 2019

71 Se mere information på https://www.laeger.dk/laegeloeftet samt https://dsr.dk/dshm/syge-

plejens-historie/sygeplejens-symboler/sygeplejerskeloeftet.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

”

Det er den der følelse, jeg får af, at det er så dårligt arbejde med

manglende kontrol, manglende social støtte. Altså, at man er totalt

utilstrækkelig. Samtidig med, at jeg siger til mig selv, at hvis jeg holder

op, så er der ingen, der gør noget. Det her, det er alligevel et mini-

mum, af ingenting nærmest, som jeg kan give.

Sygeplejerske, 2019

Etiske bekymringer kommer også til udtryk blandt ansatte og frivillige i

sociale organisationer, som dagligt møder socialt udsatte migranter. Flere

understreger, at organisationernes humanitære imperativ er at hjælpe de

allermest udsatte, og at alle er velkomne i deres institution. Det princip kon-

trasteres af en hverdag, hvor de ansatte/frivillige føler, at de ikke har mu-

lighed for at hjælpe alle på lige fod. Hvis en person med cpr-registrering

efterspørger hjælp, kan organisationen i mange tilfælde kontakte aktører i

det offentlige regi (hospitalet, lægen, kommunen etc.) og være med til at

etablere kontakten mellem personen og de myndigheder, som kan hjælpe

vedkommende. Det kan til eksempel være med henblik på at finde en her-

bergsplads, alkohol-/stofbehandling, en kommunal støttekontaktperson

m.v. Samme hjælp med at etablere kontakt til muligheder for social støtte

og behandling kan de ikke tilbyde hjemløse og uregistrerede migranter.

”

Fordi vi skelner ikke mellem mennesker, og det er vores menneskesyn.

Om man er fra Rumænien, eller man er fra Danmark, eller man er fra

Afrika, eller man er fra Sjælland, eller hvad det end kan være. Om man

har jakkesæt på, eller man ligner en hjemløs, så er det mennesker, der

kommer, og vi vil bare hjælpe dem, så godt vi kan. Og det er jo klart,

at den ene kan vi gøre rigtig meget for [den cpr-registrerede borger].

Vedkommende har en sagsbehandler og har ret til mange ting – og

den anden har ikke. Vi kan ikke gøre andet end at sige: ”Ved du hvad,

du kan tage ned i sundhedsklinikken [Røde Kors], der er der nogle søde

mennesker, der gerne vil hjælpe dig”. Det er dét! Og det er jo klart, der er

jo noget, der her siger, at der gøres forskel – mennesker får en forskellig

behandling. Der er jo noget her, hvor vores etik bliver udfordret.

Medarbejder i social organisation, 2019

Derudover føler mange ansatte/frivillige i de sociale organisationer, at den

uklarhed, der eksisterer om ansvaret for at vurdere, hvad der er lovligt ophold

ifølge serviceloven, skaber et pres på dem i deres daglige arbejde. Dette for-

hold er også beskrevet tidligere i denne rapport (afsnit 1). De føler sig udfor-

dret i forhold til at kunne afgøre, hvilke af deres brugere som har hhv. lovligt

og ulovligt ophold, og de føler, at de bliver pålagt et ansvar, som burde ligge

hos myndighederne og ikke hos en organisation i civilsamfundet, der i høj

grad er drevet af frivillige.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

”

Når hvert enkelt menneske har umistelig værdi ifølge vores menne-

skesyn, så er det rigtig svært at balancere det ind i en retorik, der er

sådan der [om lovligt/ulovligt ophold]. Så det er for mig at se et stats-

ligt pres, der kommer, i forhold til en udlændingelovgivning og ikke et

kommunalt pres, der påvirker os. Og det er rigtig, rigtig svært, tror jeg,

for alle organisationerne at balancere det i forhold til de menneske-

syn, organisationerne er bygget op omkring. Vi følger jo alle sammen

loven, og gør, som vi skal, men det er virkelig ikke nemt at forstå.

Medarbejder i social organisation, 2019

Flere interviewpersoner understreger, at de etiske udfordringer for dem

personligt kan sammenfattes til at være et spørgsmål om moral; om at

sikre menneskelig værdighed for en forholdsvis lille gruppe af menne-

sker, som de oplever blive mere syge, fordi hjælpen i Danmark er så be-

grænset.

Det indlysende etiske dilemma, det er jo det der med, at man kan se

nogle, der er nødlidende, der skal have hjælp, som ifølge loven må-

ske ikke kan modtage det, men man kan med sine faglige briller se,

hvordan det er så etisk uforsvarligt ikke at hjælpe. […] Hvis det kunne

blive lovligt for dem at bruge natcafeerne og herberg og [få] adgang

til misbrugsbehandling. Så vil det være en begyndelse. Det kan vi jo

se på de svenske [patienter], vi har. Altså, dem, der går ind under det

nordiske samarbejde, der må vi gerne give både misbrugsbehand-

ling, og de må også gerne komme ind på vores herberg. Og det gør

bare noget helt andet. Og så kan vi jo snakke om, hvilken forskel det

gør om ti år, hvad sker der så, kommer de videre derfra? Det er ikke til

at vide – men altså, det vil i hvert fald øge værdigheden.

Sygeplejerske 2019

Så hvis djævlens advokat ville sige til mig ”Jamen, vi skal jo ikke være

Østeuropas varmestue”, så ville jeg sige, at hele ideen om, at folk kom-

mer hertil, er forkert – de rejser væk fra noget andet! Og hele ideen

om, at folk vil rejse til Danmark for at leve som hjemløse for at få

hjælp til deres brækkede finger – altså, dét er uvidenhed. Og så ville

jeg jo også påstå, at det er meget billigere at hjælpe den lille gruppe

af mennesker, der har brug for hjælp akut. Jeg mener også, at det

handler om moral, etik og værdighed. Det handler faktisk om, at der

er nogle mennesker, som vi ved, vi kunne hjælpe bedre, men vi gør det

ikke. Og vi gør det ikke engang, fordi det er dyrt. Vi gør det, fordi der

er nogle usande historier derude, som gør, at vi hjælper nogle og ikke

andre og laver et A- og et B-hold.

Medarbejder i social organisation, 2019

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

6. KONKLUSION:

OPSAMLING OG OVERSIGT OVER BEHOV

FOR AT FORBEDRE SUNDHEDSTILSTANDEN

BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE

MIGRANTER

Dette studie har sat fokus på sundhedstilstanden blandt uregistrerede og

hjemløse migranter, som lever på gaden, og som opholder sig i gade- og

stofmiljøerne i hhv. København og Århus. Studiet baseres på feltarbejde og

interviews som de gennemgående kvalitative metoder. Analysen baseres

på en diskussion af empiriske eksempler på sundhedsbehov blandt uregi-

strerede og hjemløse migranter i Danmark i samspil med interviews med

personer i sundhedssektoren og sociale organisationer.

Analysen på de foregående sider har vist flere afgørende barrierer for sund-

hedsbehandling af uregistrerede og hjemløse migranter samt etiske udfor-

dringer, som fagpersoner oplever, når de ikke kan yde den samme hjælp til

syge migranter som til cpr-registrerede borgere. Når sundhedsloven udeluk-

kende giver ret til akut sundhedsbehandling, opstår der som konsekvens

en række begrænsninger for at udrede og behandle ikke-akutte tilstande,

som på sigt kan forværres og blive akutte, eller som kan være til stor gene

for patienten. Eksempler i dette studie har været begrænset udredning og

behandling af ikke-akutte kroniske sygdomme og infektionstilstande, smer-

teudredning og ikke-akutte psykiatriske lidelser. Analysen viser endvidere

problematikker med begrænset opfølgning og kontrol efter akutte forløb

på hospitalet, hvor de uregistrerede migranter udskrives til gaden uden so-

cial støtte og med manglende kontakt til praktiserende læger eller social-

sygeplejersker, som kunne følge op på deres sygdomsforløb. Situationen

kompliceres af, at uregistrerede migranter ofte får flere forskellige erstat-

ningsnumre ved indlæggelse på hospitalet (da de ikke har et cpr-nummer),

hvilket gør det svært for sundhedsfagligt personale at danne sig et overblik

over patients sygdomshistorik og tidligere behandlingsforløb.

Analysen af de empiriske data viser en afgørende barriere ved manglende

muligheder for stofbehandling og alkoholbehandling, som migranterne i

dette studie efterspørger, men ikke kan modtage, da misbrugsbehandling

ikke anses for akut sundhedsbehandling. Manglende adgang til misbrugs-

behandling betyder for flere af migranterne i dette studie, at deres sund-

hedstilstand forværres, og flere oplever gentagne akutte indlæggelser i

forbindelse med alkoholforgiftning, leverpåvirkning, stofoverdosis eller

psykoser. Ydermere efterspørger flere interviewpersoner (såvel migranter

som fagpersoner) muligheder for længerevarende psykiatriske indlæg-

gelser, så de hyppige akutindlæggelser kan undgås. Analysen viser også,

hvordan mangel på muligheder for hvile og overnatning påvirker migran-

ternes psykiske og fysiske sundhedstilstand betydeligt. Mange oplever

stress og endda angst for at blive anholdt for at sove på gaden, samtidig

med at de ikke kan få adgang til pladser på § 110-botilbud. Hvile og over-

natningsmuligheder er især efterspurgt af de migranter, som udskrives

efter hospitalsindlæggelse, men ikke har et cpr-nummer, som kræves for

ophold på omsorgscentrene.

Disse barrierer, som eksisterer for uregistrerede migranters sundhedsbe-

handling, sætter mange af de interviewede sundhedsfaglige ansatte i et

etisk dilemma, hvor de ikke altid kan udøve den mest optimale patientbe-

handling, som lægeløftet/sygeplejerskeløftet foreskriver, når de f.eks. kun

kan tilbyde akut sundhedsbehandling. Ligeledes oplever mange personer

i sociale organisationer etiske dilemmaer, når deres humanitære imperativ

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

og anerkendelse af alle menneskers ligeværd udfordres i situationer, hvor

de ikke kan hjælpe uregistrerede migranter på lige fod med cpr-registre-

rede borgere.

På baggrund af ovenstående analyse, set i forhold til de empiriske cases

og interviews, listes følgende behov, der relaterer sig til en forbedring af

sundhedstilstanden blandt hjemløse og uregistrerede migranter. Disse

behov nævnes såvel af migranterne selv som af interviewpersonerne i

sundhedssektoren og i de sociale organisationer og er på den vis overens-

stemmende for den samlede, lille kohorte af interviewpersoner.

Tilstrækkelig opfølgning og

”nødvendig” sundhedsbehandling

Behov for ”nødvendig” sundhedsbehandling forstået som mulig-

heden for at kunne foretage udredninger og behandlinger, som

ikke er akutte, men som er nødvendige for at behandle personens

sygdom i tilfælde, hvor der er risiko for, at dennes tilstand forværres

uden behandling

Øget fokus på opfølgning og afslutning af behandlingen af patien-

terne på hospitalerne, når de udskrives efter et akut forløb

Behov for samkøring af journalnumre og øget kontakt med sociale

organisationer og gadeteams i forbindelse med udskrivning

Øget fokus på sprogbarrierer i sundhedsvæsenet med mulighed for

gratis tolkning for socialt udsatte migranter

Mulighed for i højere grad at kunne benytte socialsygeplejersker

også til uregistrerede migranter for at sikre støtte under indlæg-

gelse og planlægning af tiden efter udskrivning efter somatiske og

psykiatriske sygdomsforløb

Alkoholbehandling og stofbehandling

Behov for at kunne tilbyde uregistrerede migranter alkoholbehand-

ling og stofbehandling. Dette kan være med til at forbedre mulighe-

den for at komme ud af afhængigheden samt forebygge gentagne

akutte indlæggelser ved alkoholforgiftning eller overdosis; akut

leversvigt, psykoser m.m.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

Overnatning og hvile

Behov for bedre muligheder for overnatning generelt samt i forbindel-

se med stabilisering og rehabilitering efter afsluttet sygdomsforløb

Sikre kontinuitet ved ikke at være afhængig af nattilbud, hvor der træk-

kes lod om overnatningspladser hver aften. Dette kunne eksempelvis

ske ved i en sammenhængende periode at tilbyde adgang til natcafeer

og § 110-tilbud eller ved at skabe nye overnatningsmuligheder.

Sikre kontinuitet for ekstra udsatte personer via et omsorgscenter

eller lignende, som ikke forudsætter, at patienten har cpr-registrering.

Det kan sikre rehabilitering i en periode efter udskrivelse med støtte

til medicinsk behandling, sårpleje, vask og tøjvask, ernæring m.m.

Klarhed omkring love og regler

Behov for afklaring omkring den reviderede sundhedslov (juni 2019)

ved grundig orientering på hospitalerne, så krav om opkrævning ikke

utilsigtet kan ramme hjemløse og fattige migranter, som ikke har

økonomiske muligheder for at betale for akut sundhedsbehandling

Behov for afklaring af tolkningen af ordensbekendtgørelsen (specifikt

lejrforbuddet § 3, stk. 4), så det sikres, at hjemløshed ikke kriminaliseres

Behov for afklaring omkring det ansvar, som pålægges sociale orga-

nisationer i forhold til kontrol af opholdsgrundlag for deres brugere.

Dette bør ske med henblik på, at der ikke pålægges et myndigheds-

ansvar, som de ikke skal varetage som civilsamfundsorganisationer,

og som ydermere strider mod organisationernes formål at støtte alle

socialt udsatte.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

7. EFTERSKRIFT: COVID-19

Dette studie blev udført, før COVID-19 udviklede sig til en pandemi. Felt-

arbejdet fandt sted i sommeren 2019, og studiet blev færdigskrevet i fe-

bruar 2020. Kort tid derefter blev den første patient diagnosticeret med

COVID-19 i Danmark, og derefter gik udviklingen stærkt. COVID-19-situ-

ationen har haft en afgørende indflydelse på uregistrerede migranters

sundhedstilstand og levevilkår i Danmark, og det er derfor vigtigt at be-

skrive nogle af disse forandringer i dette efterskrift.

Da Danmark lukkede ned d. 11. marts 2020 i et forsøg på at begrænse

smittespredningen, blev det samtidig tydeligt, at der var en udfordring

for uregistrerede migranter i Danmark. Grundet deres manglende re-

gistrering kan de ikke gøre brug af kommunale karantænepladser på

samme måde som socialt udsatte borgere (med cpr-registrering), der

testes positive for, eller udviser symptomer på, COVID-19. I en artikel i

Information d. 6. april 2020 udtrykker sociale organisationer, fagfolk og

Københavns Kommune stor bekymring over den manglende adgang til

karantænepladser og de øgede risici for smitte, som uregistrerede mi-

granter udsættes for i tilværelsen som hjemløse eller ved at bo under

dårlige boligforhold, med mange personer i små lejligheder eller værel-

ser. I artiklen understreger de forskellige aktører, at et tilbud om isolation

burde have anonym henvendelse, så migranterne ikke risikerer at blive

strafforfulgt og udvist, hvis de opsøger COVID-19-tilbud. Samme dato an-

noncerer Udlændinge- og Integrationsministeriet, at udlændinge uden

lovligt ophold, der lever på gaden, skal have mulighed for at blive testet

for COVID-19. Hvis de konstateres smittet, tilbydes de karantæneindkvar-

tering i Center Brovst i Nordjylland eller Center Gribskov i Nordsjælland.

Dog understreger udlændinge- og integrationsministeren, at personer

uden lovligt ophold vil blive sendt hjem efterfølgende.

Sundhedsstyrelsens retningslinjer beskriver uregistrerede migranters ret

til akut sundhedsbehandling, samt at regionerne kan yde akut og fort-

sat sygehusbehandling vederlagsfrit, når det skønnes rimeligt, f.eks. ved

behandling af hjemløse og uregistrerede migranter. Dog er det endnu

uafklaret, hvilke rettigheder der gælder for uregistrerede migranter, som

har været smittet med COVID-19, når det kommer til længerevarende

ikke-akut sundhedsbehandling. Det kan til eksempel være genoptræning

efter afsluttet sygdomsforløb eller behandling for varige lungeskader. Det

er ikke afklaret, hvorvidt uregistrerede migranter vil få adgang til forebyg-

gende sundhedsbehandling, når en vaccine mod COVID-19 bliver klar,

hvorved de således stadig vil kunne være i risiko for smitte eller være

smittebærere.

Den aktuelle situation med COVID-19 har gjort det relevant at genoptage

kontakten til uregistrerede og hjemløse uregistrerede migranter, hvoraf flere

har deltaget med interviews i dette studie. Vi har i løbet af april 2020 talt

med seks personer, der opholder sig i Danmark, samt tre, der er rejst hjem,

for at høre om deres oplevelser af situationen. Blandt disse migranter har

COVID-19-pandemien og den danske indsats skabt flere bekymringer. Først

og fremmest frygter de at blive smittet af COVID-19 og at blive alvorligt syge.

Som tidligere beskrevet i dette studie lider mange af migranterne af lunge-

sygdomme som KOL og astma, forhøjet blodtryk, diabetes og hjertekarsyg-

domme, alle eksempler på sygdomme, der kan placere dem i høj risiko for

at udvikle alvorlig COVID-19-sygdom. Risici forøges, når disse personer lever

på gaden, med begrænset adgang til vigtig sundhedsinformation og meget

begrænsede muligheder for hygiejne og isolation, som er afgørende for

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

at beskytte dem selv og andre. Et eksempel gives af Susanna, som er en

40-årig kvinde fra et EU-medlemsland:

”

Jeg sover ikke på nattilbuddene, fordi jeg er så bange for denne

sygdom. Jeg har hørt, at dem med diabetes dør, hvis de bliver smit-

tet, og jeg har diabetes. De har sagt, at vi skal holde afstand, vaske

hænder og bruge håndsprit. Så jeg har holdt mig væk fra steder

med andre mennesker.

Susanna fortæller videre, at hun har bedt medarbejdere i en social organi-

sation om at skrive en seddel på dansk, hvor der står, at hun har diabetes

og derfor sover i sin bil for at isolere sig. Denne seddel er vigtig for Susanna,

fordi hun ved, at dansk lovgivning ikke tillader overnatning i biler, og hun vil

gerne kunne vise sedlen til politiet.

Susannas eksempel illustrerer de uregistrerede migranters udsathed for al-

vorlig sygdom. Hun holder sig på afstand af nattilbud af frygt for at blive

smittet samt udtrykker bekymring for kontakt med politiet, hvilket også

er gennemgående for flere af de andre migranter. De er usikre på konse-

kvenserne, hvis myndighederne mistænker, at de er smittebærere og kan

hjemsende dem på denne baggrund. Ingen af migranterne, der er blevet

interviewet i april 2020, ønsker at rejse tilbage til deres respektive hjem-

lande, som også har lukket grænserne for at undgå COVID-19-smittespred-

ning. Deres familier i hjemlandet har måttet gældsætte sig yderligere for at

dække leveomkostninger og er derfor endnu mere afhængige af indkomst

fra returpant, som migranterne i Danmark sender hjem. De tre migranter,

som er rejst hjem, fortæller, at de fortryder deres beslutning, fordi de ikke

kan finde arbejde til at brødføde deres familier. Med stigning i arbejdsløs-

heden i flere lande har pandemiens indflydelse på verdensøkonomien på

den måde en meget umiddelbar konsekvens for fattige og udsatte familier.

For de uregistrerede migranter, som fortsat befinder sig i Danmark, betyder

usikkerheden om fortolkningen af reglerne omkring COVID-19 og risikoen

for hjemsendelse, at nogle af dem vil undlade at søge sundhedsbehandling,

hvis de føler sig syge.

Den aktuelle COVID-19-pandemi og de problemstillinger, der herved op-

står for sundhedsbehandling for uregistrerede migranter i Danmark, sætter

på mange måder resultaterne i dette studie på spidsen. Det gælder både i

forhold til udsathed for sygdom, begrænset adgang til sundhedsbehand-

ling udover akut behandling samt den nervøsitet, som mange uregistrerede

migranter har for at opsøge sundhedshjælp af frygt for retsforfølgelse eller

hjemsendelse. De behov, der beskrives i studiets konklusion, er derfor mere

aktuelle end nogensinde.

Efterskrift, d. 28. april 2020

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

LITTERATURLISTE

Ahlmark, N., Sørensen, I., Davidsen, M. & Ekholm, O. (2018).

SUSY UDSAT 2017:

Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007.

København: Syddansk Universitet. Statens Institut for Folkesundhed.

Amnesty International. (2018).

Sweden: A Cold Welcome. Human Rights of Roma and Other

‘Vulnerable EU Citizens’ at Risk.

Stockholm.

Barbu, S. & Cioraru, A. M. (2019).

OUTREACH with homeless migrants in Copenhagen 2016-2019.

København: Kompasset Kirkens Korshær.

Benjaminsen, L. & Birkelund, J.F. (2018). Explaining excess morbidity amongst homeless shelter

users: A multivariate analysis for the Danish adult population.

Scandinavian Journal of Public Health,

p.1403494818759839.

Benjaminsen, L. (2017).

Hjemløshed i Danmark 2017 – National Kortlægning.

København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Benjaminsen, L., Andrade, S.B. & Enemark, M.H. (2017).

Fællesskabsmålingen. En undersøgelse af

livsvilkår og social eksklusion i Danmark.

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Benjaminsen, L., Birkelund, J.F. & Enemark, M.H. (2013).

Hjemløse borgeres sygdom og brug af

sundhedsydelser.

SFI-Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Benjaminsen, L., Birkelund, J.F., Enemark, M.H. & Andrade, S.B. (2018).

Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet – Samfundsøkonomiske aspekter.

København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Benjaminsen, L., Enemark, M.H. & Birkelund, J.F. (2016).

Fattigdom og afsavn. Om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige.

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Biswas, D., Kristiansen, M., Krasnik, A. & Nørredam, M. (2011). Access to healthcare and alternative

health-seeking strategies among undocumented migrants in Denmark.

BMC Public Health,

11(1), 560.

Biswas, D., Toebes, B., Hjern, A., Ascher, H. & Nørredam, M. (2012). Access to health care for

undocumented migrants from a human rights perspective: a comparative study of Denmark,

Sweden, and The Netherlands.

Health and Human Rights,

14(2), 49-60.

Boye, M.C., Funge, J. K., Parellada, C. B., Khan, A. A. & Nørredam, M. (kommende).

Sundhed og trivsel i starten af livet blandt udokumenterede migranter i Danmark.

De Vito, E., De Waure, C., Specchia, M. & Ricciardi, W. (2015).

Public health aspects of migrant health:

a review of the evidence on health status for undocumented migrants in the European Region.

World Health Organization. Regional Office for Europe.

Ehmsen, B.K., Biswas, D., Jensen, N.K., Krasnik, A. & Nørredam, M. (2014). Undocumented migrants

have diverse health problems.

Danish Medical Journal,

61(9), A4897.

Ersbøll, E. & Andersen L.G. (2016).

Uregistrerede migranters sundhedsrettigheder

– fokus på gravide kvinder og børn.

København: Institut for Menneskerettigheder.

Europarådet. (2020).

The Advisory Committee on the Framework Convention for the Protection of

National Minorities. Fifth Opinion on Denmark.

Secretariat of the Framework Convention for the

Protection of National Minorities, Strasbourg. Europarådet. Lokaliseret på https://rm.coe.int/5th-op-

denmark-en/1680996202.

European Federation of National Organisations Working with the Homeless (FEANTSA). (2017).

Recognising the Link Between Trauma and Homelessness.

Position Paper. FEANTSA, Belgium.

European Federation of National Organisations Working with the Homeless (FEANTSA). (2013).

Health and Well-being for All – Holistic Health Services for People Who Are Homeless.

FEANTSA Belgium.

European Union Agency for Fundamental Rights (FRA). (2011).

Migrants in an irregular situation: access to healthcare in 10 European Union Member States.

Luxembourg: Publications Office of the European Union.

Færch, M. (2020, 6. april). Opråb: Manglende karantænepladser til migranter med COVID-19 kan få

alvorlige konsekvenser.

Information.

Lokaliseret på https://www.information.dk/indland/2020/04/

opraab-manglende-karantaenepladser-migranter-covid-19-kan-faa-alvorlige-konsekvenser.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

Gadejuristen. (2020).

Lejrbestemmelsen: Fokusér på hjemløses sikkerhed.

Lokaliseret 8. maj 2020 på

http://gadejuristen.dk/lejrbestemmelsen-fokuser-paa-hjemloeses-sikkerhed/.

Institut for Menneskerettigheder (IMR). (2016).

Uregistrerede migranter - status 2015-16,

København:

Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution.

Institut for Menneskerettigheder (IMR) (2020, 10. februar).

Anbefalinger fra FN’s Komité for

Økonomiske, Sociale og Kulturelle rettigheder til den danske stat.

12. november 2019. Uofficiel

oversættelse. København: Institut for menneskerettigheder.

Jensen, N.K, Nørredam, M., Draebel, T., Bogic, M, Priebe, S. & Krasnik, A. (2011). Providing medical care

for undocumented migrants in Denmark: What are the challenges for health professionals?.

BMC Health Services Research,

11(1), 154.

Johansen, K.S. (2009).

Dobbelt diagnose – dobbelt behandling.

København: KABS-VIDEN.

Kastanje, M. & Hof, N. M. (2017).

Unregistered homeless migrants in Copenhagen – Experiences from

DanChurchSocial 2017.

København: Kompasset. Kirkens Korshær.

Kiørboe, E., for Institut for Menneskerettigheder. (2018).

Uregistrerede migranter - status 2018.

København: Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution.

Lindberg, M.J.H., Andersen, S.E., Christensen. H. R. & Kampmann, J.P. (2008). Komplians ved

behandling med lægemidler.

Ugeskrift for Læger,

170:1912-6.

Nørredam, M.L. & Krasnik., A. (2011). Migrants’ access to health services. Migration and health in

the European Union. I: Rechel, B. et al. (red.),

Migration and health in the European Union

(67-80).

Maidenhead: McGraw-Hill Education. European Observatory on Health Systems and Policies Series.

Maroukis, T., Iglicka, K., & Gmaj, K. (2011). Irregular Migration and Informal Economy

in Southern and Central Eastern Europe: Breaking the Vicious Cycle?

International Migration.

49/5. 129-56. International Office of Migration.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2014).

Sundhedsydelser til uregistrerede migranter.

København.

Myhrvold, T., & Småstuen, M. C. (2017). The mental healthcare needs of undocumented migrants:

an exploratory analysis of psychological distress and living conditions among undocumented

migrants in Norway.

Journal of Clinical Nursing,

26(5-6), 825-839.

Nielsen, S. F., Hjorthøj, C. R., Erlangsen, A. & Nordentoft, M. (2011). Psychiatric disorders and mortality

among people in homeless shelters in Denmark: A nationwide register-based cohort study.

The Lancet,

377(9784), 2205-2214.

Nordentoft, M. & Wandall-Holm, N. (2003). 10 year follow up study of mortality among users of

hostels for homeless people in Copenhagen.

BMJ,

327(7406), 81.

Nørredam, M. & Ventegodt, M. (2020, 24. april). Eksperter: Tesfayes udmelding skræmmer

uregistrerede hjemløse migranter fra coronatest.

Politiken.

Lokaliseret på https://politiken.dk/debat/

debatindlaeg/art7759697/Tesfayes-udmelding-skr%C3%A6mmer-uregistrerede-hjeml%C3%B8se-

migranter-fra-coronatest.

Pedersen, P.V., Holst, M., Davidsen, M. & Juel, K. (2012).

SUSY UDSAT 2012. Sundhedsprofil for socialt

udsatte i Danmark 2012 og udviklingen siden 2007.

Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af

Sundhed og Sygelighed blandt socialt udsatte i Danmark. København: Rådet for Socialt Udsatte.

Plambech, S. (2017). Sex, deportation and rescue: Economies of migration among Nigerian sex

workers.

Feminist Economics,

23(3), 134-159.

Ravnbøl, C. I. (2017). Doubling Syndemics: Ethnographic Accounts of the Health Situation of

Homeless Romanian Roma in Copenhagen.

Health and Human Rights,

19(2), 73.

Ravnbøl, C. I., (2018a). Livsgæld: Et etnografisk studie af gæld blandt fattige roma-familier.

Jordens Folk.

53, 1/2, 6-13 8.

Ravnbøl, C. I. (2018b).

Bottle Hunters: An Ethnography of Law and Life Among Homeless Roma in

Copenhagen.

København: Københavns Universitet.

Ravnbøl, C. I. (2019). Patchwork Economies in Europe: Economic Strategies Among Homeless

Romanian Roma in Copenhagen. Magazzini, T. & Piemontese, S. (red.).

Constructing Roma Migrants:

European Narratives and Local Governance.

Cham: Springer, 209-226 IMISCOE Research Series,

Rotterdam.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

Rechel, B., Mladovsky, P., Deville, W., Rijks, B., Petrova-Benedict, R. & Mckee, M. (2011).

Migration and

health in the European Union: an introduction.

World Health Organization on behalf of the European

Observatory on Health Systems and Policies.

Rubow, C., Bundgaard, H. & Mogensen, H.O. (2018). Introduktion.

I Rubow, C., Bundgaard, H. & Mogensen, H.O.,

Antropologiske Projekter: En grundbog,

9-18. København:

Samfundslitteratur.

Røde Kors Danmark. (2020).

Årsrapport. Sundhedsklinik for udokumenterede migranter. Rapport 24.

august 2011 – 31. december 2019.

København: Røde Kors Danmark.

Rådet for Socialt Udsatte. (2017).

Årsrapport.

København: Rådet for Socialt Udsatte.

Rådet for Socialt Udsatte. (2019).

Årsrapport.

København: Rådet for Socialt Udsatte.

Schmidt, J. (2012).

Report on homeless migrants in Copenhagen.

The problems and needs of migrants.

København: Fonden projekt UDENFOR.

Social- og Indenrigsministeriet. (2017, 21. februar).

Præcisering af servicelovens anvendelsesområde i

forhold til udlændinge med processuelt eller ikke lovligt opholdsgrundlag.

Lokaliseret d. 8. maj på https://socialstyrelsen.dk/nyheder/2017/praecisering-af-servicelovens-

anvendelsesomrade-i-forhold-til-udlaendinge-med-processuelt-eller-ikke-lovligt-opholdsgrundlag.

Socialstyrelsen (Sverige). (2014).

Vård för papperslösa. Vård som inte kan anstå, dokumentation

och identifiering vid vård till personer som vistas i landet utan tillstånd.

Socialstyrelsen Sverige.

Lokaliseret på https://www.socialstyrelsen.se/globalassets/sharepoint-dokument/artikelkatalog/

ovrigt/2014-2-28.pdf.

Udlændinge- og Integrationsministeriet. (2020, 8. april). COVID-19:

Regeringen iværksætter indsats

over for hjemløse udlændinge uden lovligt ophold.

Lokaliseret d. 8. maj 2020 på https://uim.dk/

nyheder/covid-19-regeringen-ivaerksaetter-indsats-over-for-hjemlose-udlaendinge-uden-lovligt-

ophold.

Udlændingestyrelsen. (2020, 8. april).

Koordineret indsats til håndtering af udlændinge uden lovligt

ophold.

Lokaliseret d. 8. maj 2020 på https://nyidanmark.dk/da/Nyheder/2020/04/H%C3%A5ndtering-af-

udl%C3%A6ndinge-uden-lovligt-ophold-COVID-19.

World Health Organization (WHO). (2018).

Health of refugees and migrants, Regional situation analysis,

practices, experiences, lessons learned and ways forward.

WHO European Region.

Østergaard, L. S. (2017). Undersøgelse af stofmisbrug blandt migranter.

KABS Årsmagasin 2017.

København: KABS.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

Danske love, bekendtgørelser og vejledninger m.v.

Lov om social service (Serviceloven). LBK nr. 798 af 07/08/2019. Lokaliseret på https://www.

retsinformation.dk/eli/lta/2019/798.

Straffeloven. LBK nr. 976 af 17/09/2019. Lokaliseret på

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/976.

Sundhedsloven. LBK nr. 903 af 26/08/2019. Lokaliseret på

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/903.

Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. (Sygehusbekendtgørelsen). BEK nr. 657 af

28/06/2019. Lokaliseret på https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/657.

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om politiets sikring af den offentlige orden og

beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv., samt politiets adgang til at iværksætte

midlertidige foranstaltninger. BEK nr. 305 af 31/03/2017. Lokaliseret på https://www.retsinformation.

dk/eli/lta/2017/305.

Vejledning om opkrævning af betaling for akut og fortsat sygehusbehandling af visse personer uden

bopæl i Danmark. Sundheds- og Ældreministeriets vejledning nr. 9610 af 04/07/2019. Lokaliseret på

http://www.socialjura.dk/content-storage/regler/2019/vejl-9610-af-47-2019/.

Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og fortsat sygehusbehandling af

visse personer uden bopæl i Danmark). 2018/1 LSV 111. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling

den 14. marts 2019.

Lokaliseret på https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201813L00111.

Håndtering af COVID-19: uregistrerede migranters ret til sygehusbehandling. Retningslinje fra

Sundhedsstyrelsen 2. april 2020. Lokaliseret på https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Haandtering-

af-COVID-19-uregistrerede-migranters-ret-til--sygehusbehandling.

Sagsnr. 2015-6337. Analyse af servicelovens anvendelsesområde i forhold til udlændinge med

processuelt eller ikke lovligt opholdsgrundlag. Social- og Indenrigsministeriet 29. juni 2016.

Lokaliseret på http://sim.dk/media/15693/analyse-af-servicelovens-anvendelsesomraade-i-forhold-

til-udlaendinge-med-processuelt-eller-ikke-lovligt-opholdsgrundlag.pdf.

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

Hjemmesider

Alle angivne hjemmesider er senest tilgået 8. maj 2020.

https://www.borger.dk/udlaendinge-i-danmark/ret-til-at-opholde-sig-i-danmark/borgere-fra-et-eu-

eoes-land

https://www.cmm.dk/tilbud-til-ofre/sundhedstilbud/sundhedstilbud

https://dsr.dk/dshm/sygeplejens-historie/sygeplejens-symboler/sygeplejerskeloeftet

https://kfuksa.dk/reden-kobenhavn/generelt/om-reden-kobenhavn

https://www.kk.dk/artikel/ansoegningsrunde-sikring-af-noedovernatningspladser-hjemloese-i-

vintermaanederne-2020-2023

https://www.laeger.dk/laegeloeftet

https://maendeneshjem.dk/sundhed/

https://www.psykiatri-regionh.dk/centre-og-social-tilbud/Psykiatriske-centre/Psykiatrisk%20

Center%20Amager/Undersoegelse-og-behandling/Ambulant-behandling/Sider/Psykiatrisk-

Gadeplansteam.aspx

https://www.redcross.fi/node/1557/health-issues

https://www.rodekors.dk/vores-arbejde/sundhedsklinik

https://www.rodekors.no/vart-arbeid/migrasjon/

https://www.rodakorset.se/fa-hjalp/vard-for-papperslosa/

https://www.sundhed.dk/borger/behandling-og-rettigheder/pakkeforloeb/patientforloeb-hjerte/

hvad-er-pakkeforloeb/

https://www.tandlaegeforeningen.dk/om-tandlaegeforeningen/det-mener-tf/maerkesager/

tandpleje-til-saerligt-udsatte-patientgrupper/hjemloese/

https://www.udsatte.dk

https://viden.kabs.dk/information/publikationer/

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 464: Rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter

KOLOFON

Studiet er udført af Camilla Ida Ravnbøl og Simona Barbu.

Tekstredigering og transskribering er udført af Signe Lang.

Foto: Camilla Ida Ravnbøl.

Forsidefoto taget under feltarbejde med forhåndsgivet samtykke af personerne på billedet.

Oplag: 500 stk.

ISBN:

978-87-93698-11-6 (trykt)

978-87-93698-10-9 (online)

Rapporten kan bestilles gratis eller downloades på www.udsatte.dk

SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE OG HJEMLØSE MIGRANTER