Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 462
Offentligt
2220182_0001.png
CORONA
RAMMER
SKÆVT
ETNICITET OG SMITTE
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
2220182_0002.png
CORONA RAMMER SKÆVT – ETNICITET OG SMITTE
Ligebehandlingsafdelingen, Institut for Menneskerettigheder
Ansvarlig: Ligebehandlingschef Maria Ventegodt
Redaktion: Nanna Margrethe Krusaa
Forfattere: Line Vikkelsø Slot, Jeppe Kirkelund Søndergaard, Sarah Zaken
Redaktionen er afsluttet i juni 2020.
Tak til alle informanter, der lod sig interviewe til undersøgelsen.
ISBN: 978-87-93893-46-7
e-ISBN: 978-87-93893-45-0
Forsidefoto: Colourbox
Layout: Hedda Bank
© 2020 Institut for Menneskerettigheder
Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution
Wilders Plads 8K
1403 København K
Telefon 32 69 88 88
www.menneskeret.dk
Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger fx
store typer, korte linje, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster.
Læs mere om tilgængelighed på: www.menneskeret.dk/tilgaengelighed
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
2220182_0003.png
INDHOLD
KAPITEL 1 – INDLEDNING
KAPITEL 2 – BOR FLERE SAMMEN PÅ MINDRE PLADS
KAPITEL 3 – SÆRLIGT EKSPONERET FOR SMITTE GENNEM JOB
RAMMES I HØJERE GRAD AF LEDIGHED
KAPITEL 4 – STØRRE RISIKO FOR ALVORLIGE SYGDOMSFORLØB
GRUNDET DÅRLIGERE HELBRED
ETNICITET OG SMITTE – RAPPORT FRA STATENS SERUM INSTITUT
Oprindelsesland har betydning
De københavnske vestegnskommuner
KAPITEL 5 – DÅRLIGERE ADGANG TIL INFORMATION OM
SMITTERISICI OG FORHOLDSREGLER
ØVRIGE INITIATIVER
BYDELSMØDRE
KAPITEL 6 – UDSATTE ETNISKE MINORITETERS ERFARINGER FRA
CORONAPERIODEN
DEL 1 – MANGLEDE ADGANG TIL INFORMATION OM COVID-19
I DANMARK
Usikkerhed om retningslinjer
Usikkerhed om adgang til lægehjælp
Skriftlig formidling kan være et problem
Vidensramme og evnen til at bearbejde og sortere information
Information fra udlandet skaber tvivl om forholdsregler
Tilgængelighed og kommunikationsplatforme
Ikke tilstrækkeligt uddybende og opdateret information
Religiøs tolkning og coronaskepsis
Nærhed og dialog er afgørende
DEL 2 – AFLEDTE KONSEKVENSER AF MANGLENDE ADGANG
TIL INFORMATION
Isolation og psykisk mistrivsel
Ophobning af problemer og tilbagesatte indsatser
5
6
9
12
15
15
17
18
20
21
21
23
23
23
25
26
27
27
29
29
30
31
33
33
34
3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
CORONA RAMMER SKÆVT – ETNICITET OG SMITTE
KAPITEL 7 – KONKLUSION OG ANBEFALINGER
MÅLRETTET INFORMATION
ISOLATIONS-OG KARANTÆNEFACILITETER
ANBEFALINGER
SUMMARY
APPENDIX
NOTER
37
37
38
38
39
41
43
4
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
2220182_0005.png
KAPITEL 1
INDLEDNING
Coronavirussen var i begyndelsen i høj grad forbeholdt den veluddannede og
globaliserede klasse, men fandt efter kort tid vej til de mindst privilegerede –
herunder de etniske minoriteter. Således har virussen bevæget sig fra at ramme
de rige kommuner i Nordsjælland med mange skiturister til nu at være mest
omfangsrig i ressourcesvage kommuner på Vestegnen. Samme tendens ses i
udlandet, hvor de mindst ressourcestærke områder også er hårdest ramt.
Flere eksperter påpegede allerede tidligt i forløbet, at infektionsdosis i forbindelse
med smitsomme sygdomme har stor betydning for alvoren af sygdomsforløbet,
og derfor opfordrede de til at sikre isolations-og karantænefaciliteter for personer
uden tilstrækkelige fysiske rammer til at håndtere hjemmeisolation ved sygdom.
1
Statens Serum Institut afviste imidlertid, at der skulle være behov for en særlig
indsats for at forhindre smitte og alvorlige COVID-19-sygdomsforløb i denne
gruppe. Seruminstituttet udtalte, at det var ”lidt spekulativt”, at en sådan indsats
skulle være nødvendig.
2
Det viste sig desværre
ikke
at være tilfældet.
En
række
parametre gør, at etniske minoriteter kan være særligt sårbare i mødet
med virus. I denne rapport ser vi nærmere på forhold omkring bolig, beskæftigelse,
helbred og fraværet af tilstrækkelige dansksproglige kompetencer, der er
karakteristiske for udsatte etniske minoriteter i Danmark – forhold, der gør, at
etniske minoriteter må betragtes som en gruppe, der kan være særligt udsat for
smitte og/eller alvorlige COVID-19-sygdomsforløb, hvorfor det er hensigtsmæssigt,
at myndighederne ved en anden bølge eller en ny epidemi/pandemi udviser særlig
opmærksomhed og har en plan klar for målrettet kommunikation og muligheder
for isolation.
Med det formål at belyse udsatte etniske minoriteters erfaringer fra coronaperioden
har vi i maj 2020 gennemført 16 kvalitative interviews med henholdsvis etniske
minoriteter, som endnu ikke har tilegnet sig det danske sprog, fagpersoner og
frivillige bydelsmødre, der arbejder med målgruppen til daglig. For at sikre
informanternes anonymitet er de interviewede etniske minoriteter og bydelsmødre
tildelt andre navne end deres egne i rapporten. Disse interviews behandles i
rapportens kapitel 6.
5
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
2220182_0006.png
KAPITEL 2
BOR FLERE SAMMEN PÅ MINDRE PLADS
Flere har under coronapandemien påpeget, at forskelle i bolig- og familieforhold
er en af hovedforklaringerne på, at etniske minoriteter i Danmark har højere
smittetal end etniske danskere. Etniske minoriteter bor generelt flere personer
og flere generationer sammen på færre kvadratmeter sammenlignet med etniske
danskere, og det kan gøre det svært at holde afstand og/eller isolere sig – særligt
fra familiens ældre personer.
Statens byggeforskningsinstitut udgav i 2015 en undersøgelse
3
, der viser, at
ikke-vestlige indvandrere og efterkommere typisk har mindre plads til rådighed i
deres bolig sammenlignet med etniske danskere. Således udgjorde ikke-vestlige
indvandrere og efterkommeres bolig gennemsnitligt mellem 76 og 80 procent af
etniske danskeres i perioden 1985-2008, og forskellene er ofte endnu større, når
det drejer sig om familier med børn. Således havde ikke-vestlige par med børn
i 2008 i gennemsnit en bolig på 105 kvadratmeter. Dette areal er mindre end 75
procent af boligstørrelsen for etnisk danske par med børn.
Den nyeste opgørelse fra Danmarks Statistik
4
viser, at ikke-vestlige indvandrere
og efterkommere i langt højere grad end etniske danskere bor i etageboliger, der
gennemsnitligt er mindre end andre boligformer. Figuren nedenfor viser, at mere
end 60 procent af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere bor i etageboliger,
mens den tilsvarende andel for etniske danskere er under 30 procent.
FIGUR 1: ANDEL PERSONER FORDELT EFTER BOLIGFORHOLD OG
OPRINDELSE, 1. JANUAR 2019
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Dansk
Indvandrere
vestlige
Indvandrere
ikke-vestlige
Etagebolig
Efterkommere
vestlige
Efterkommere
ikke-vestlige
Enfamilie-, stue-, parcelhus
Række-, kæde-, dobbelthus
Kilde: https://www.vive.dk/da/udgivelser/sammen-er-vi-svagest-14881/ (set 03.06.20)
6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
2220182_0007.png
Sammenlignet med etniske danskere bor ikke-vestlige indvandrere og
efterkommere ikke alene på færre kvadratmeter, de bor oftere også flere
generationer sammen i samme bolig. Seniorforsker i VIVE, Annika Liversage har
gennemført en større (endnu upubliceret) undersøgelse af etniske minoriteters
familie- og boligforhold i Danmark. Undersøgelsen viser, at i sammenligning
med etniske danskere bor en langt større andel af ældre personer mellem 65 og
74 år med arabisk, tyrkisk og pakistansk baggrund i såkaldte ”udvidede familier”
sammen med deres voksne børn og børnebørn. I en kronik i Weekendavisen 8. april
2020 forklarer Liversage, at det kan skyldes tradition, at relativt flere med arabisk,
tyrkisk og pakistansk baggrund bor i udvidede familier, men at det også handler
om økonomisk nødvendighed, fordi mange ældre indvandrere og efterkommere
er fattige. Under en pandemi kan denne familieform medføre, at risikoen for smitte
stiger for familiens medlemmer, forklarer Liversage.
FIGUR 2: ANDEL ÆLDRE I UDVIDEDE FAMILIER FORDELT PÅ BAGGRUND
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
22%
14%
Dansk
Arabisk
Tyrkisk
Pakistansk
Kilde: https://www.vive.dk/da/udgivelser/sammen-er-vi-svagest-14881/ (set 03.06.20)
Blandt vores svenske naboer ses der også en sammenhæng mellem etnisk
baggrund og forekomsten af smitte med COVID-19. Den svenske statsepidemiolog
Anders Tegnell viste 14. april, hvordan der er en markant overrepræsentation af
smittetilfælde blandt svenskere med somalisk, irakisk og tyrkisk baggrund.
5
Særligt
har der været mange smittede og døde blandt svensk-somaliere i Stockholm.
Til TV2/Fyn forklarer overlæge og professor ved Indvandrermedicinsk Klinik på
Odense Universitetshospital (OUH), Morten Sodemann, dette med, at det er ”…
en befolkningsgruppe, der lever under meget socialt trange kår. Der er mange
mennesker på lidt plads og flere generationer sammen. Det øger ganske simpelt
risikoen for at smitte hinanden, ligesom det også gør det i belastede boligområder i
Danmark.”
6
Med henblik på at forbedre mulighederne for selvisolation uden for hjemmet
har regeringen i forbindelse med den nye teststrategi 12. maj 2020 foreslået, at
kommunerne skal tilbyde frivillige overnatningsfaciliteter (fx hoteller, feriecentre
eller lignende) til COVID-19-smittede borgere, som ellers risikerer at udsætte
deres omgivelser for sundhedsmæssige risici ved fortsat at opholde sig hjemme.
7
7
&%$#"!    © „
41%
¨§ ¦ ¥ ¤ £ e ¢ ¡   y
COR
ÆV
'Q
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
CORONA RAMMER SKÆVT – ETNICITET OG SMITTE
Tilbuddet er målrettet personer, som ikke har mulighed for at isolere sig
tilstrækkeligt i egen bolig, eksempelvis personer i familier, der bor meget tæt. Med
den rette opsøgende kommunikation har dette tilbud potentiale til at begrænse
smitterisici i familier med etnisk minoritetsbaggrund i Danmark – særligt blandt
udvidede familier, hvor flere generationer bor sammen.
Som det fremgår af indledningen, påpegede flere fagfolk allerede tidligt i forløbet,
at infektionsdosis i forbindelse med smitsomme sygdomme har stor betydning
for alvoren af sygdomsforløbet, hvorfor de opfordrede til at sikre isolations-og
karantænefaciliteter for personer uden tilstrækkelige fysiske rammer til at håndtere
hjemmeisolation ved sygdom. Forslaget blev imidlertid afvist.
8
8
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
2220182_0009.png
KAPITEL 3
SÆRLIGT EKSPONERET FOR SMITTE GENNEM JOB
Morten Sodemann og Thomas Benfield, begge overlæger og professorer fra
henholdsvis OUH og Hvidovre Hospital, har i flere danske medier fremhævet,
at de højere smittetal blandt etniske minoriteter i Danmark formentlig også
skyldes, at mange indvandrere og efterkommere arbejder i borgernære erhverv,
hvor smitterisikoen er højere på grund af den tætte fysiske kontakt, som arbejdet
kræver.
9
Vi har endnu ikke danske tal for COVID-19-smittede fordelt på etnicitet og erhverv,
som kan underbygge denne forklaring. Dog offentliggjorde Statens Serum Institut
(SSI) 2. juni 2020 en oversigtstabel over alle COVID-19-testede og COVID-19-
postive opdelt på branche og arbejdsmarkedstilknytning.
10
Figur 3 baserer sig på tallene fra SSI og viser, hvor stor en andel af de testede inden
for hver branche, som er testet positiv for COVID-19. Der er ikke sket en simpel
tilfældig udvælgelse af, hvem der testes. Således er personale i nogle brancher,
som fx inden for sundhed og socialvæsen, testet markant mere end personale i
andre brancher. Det betyder, at tallene ikke er repræsentative og derfor kun giver en
indikation af smitteniveauet i hver branche.
De lyselilla søjler i figuren markerer brancher, hvor etniske minoriteter er
overrepræsenteret i forhold til gruppens samlede andel i alle brancher.
11
Figuren viser, at smitteniveauet er højest inden for brancherne: Sundhed og
socialvæsen, transport og rejsebureauer, rengøring og anden operationel service.
Omkring 3 procent af de testede inden for disse brancher er testede positive for
COVID-19. SSI har brudt smittetallene for ”Social- og sundhedsvæsen yderligere
ned på autorisationskategorier”, og her ses det, at særligt læger, social- og
sundhedsassistenter og sygeplejersker på hospitaler har særligt mange COVID-19-
smittede – henholdsvis 6,10, 6,89 og 7,45 procent af de testede er her blevet testet
positive for COVID-19.
12
9
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
2220182_0010.png
CORONA RAMMER SKÆVT – ETNICITET OG SMITTE
FIGUR 3: ANDEL COVID-19-POSITIVE AF TESTEDE
3,5%
3,0%
2,5%
2,0%
1,5%
1,0%
0,5%
0,0%
3,0% 3,0%
2,7%
2,5% 2,4% 2,3%
2,3% 2,3% 2,2%
2,1%
1,9% 1,8% 1,8% 1,8% 1,7%
1,5%
1,4% 1,2%
Transport
Information og kommunikation
Ejendomshandel og udlejning
Videnservice
Andre serviceydelser mv
Bygge og anlæg
Energiforsyning
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Vandforsyning of renovation
Sundhed og socialvæsen
Rejsebureauer, rengøring og
anden operationel service
Offentlig administration,
forsvar og politi
Hoteller og restauranter
Finansiering og forsikring
Kilde: Pba af tal fra: https://files.ssi.dk/COVID-19-ansatte-i-alle-brancher-19-inddeling-uge23-uyc3 og
https://www.statistikbanken.dk/LBESK62
Figuren viser endvidere, at der i de tre brancher med den højeste smitteandel er en
overrepræsentation af personale med ikke-vestlig minoritetsbaggrund.
Personale med ikke-vestlig baggrund er særligt overrepræsenteret inden for
”transport” og ”rejsebureauer, rengøring og anden operationel service”, mens
gruppen kun er marginalt overrepræsenteret inden for ”sundhed og socialvæsen”
(Tabel A.1 i appendix). Der kan dog være store regionale forskelle i fordelingen af
personale med ikke-vestlig baggrund inden for hver branche. En opgørelse fra
organisationen Mino Danmark baseret på registerdata fra Danmarks Statistik viser
fx, at omkring hver fjerde omsorgsperson i Region Hovedstaden har ikke-vestlig
minoritetsbaggrund, mens landsgennemsnittet er lidt over 10 procent.
13
Gruppen er
således kraftigt overrepræsenteret i den region i Danmark, der har flest COVID-19-
smittede.
Indtil videre er der relativt få internationale undersøgelser, der har set på erhverv
og smitterisiko. En undtagelse er det britiske Office for National Statistics,
som på baggrund af engelske data har beregnet et ”COVID-19-risikoindeks”.
Indekset giver hvert erhverv en værdi for smitterisiko, afhængigt af i hvor
høj grad erhvervet kræver fysisk nærhed, kontakt til andre, og hvor ofte man
eksponeres for sygdomme.
14
Dataene viser en klar sammenhæng mellem
erhverv med høj eksponering for smitte og erhverv med fysisk nærhed til
andre i jobbet. Ikke overraskende viser kortlægningen af britiske erhverv, at
sundhedspersonale generelt er i en højrisikogruppe – sygeplejersker, læger,
tandlæger, fysioterapeuter, sundhedsassistenter, plejere mv. Derudover er der en
10
Råstofindvinding
Uoplyst branche
Kultur og fritid
Undervisning
Handel
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
2220182_0011.png
række store erhverv, som kræver nær kontakt til andre, men hvor personalet som
oftest ikke er udsat for sygdomme – fx køkkenassistenter, kokke, barpersonale,
frisører mv. De engelske data viser, at én ud af fem i erhverv med de højeste
indeksværdier har etnisk minoritetsbaggrund, mens etniske minoriteter blot udgør
11 procent af arbejdsstyrken i England. Etniske minoriteter er således væsentligt
overrepræsenteret i højrisikoerhverv.
Indekset giver et kvantificeret billede af smitterisikoen for forskellige erhverv,
men det siger ikke noget om COVID-19-relateret dødelighed inden for de
enkelte erhverv. Lektor Mark William fra School of Business and Management
ved Queen Mary University of London er en af de få, som har haft adgang til
britiske registerdata for COVID-19-dødsfald. I en analyse bragt i netmediet
”theconversation” undersøger William, hvordan COVID-19-relaterede dødsfald
fordeler sig på erhverv og sociale klasser blandt 20-64-årige i England og Wales
i perioden op til og med 20. april 2020.
15
Analysen viser markante klasseforskelle
i dødsfald mellem personer fra arbejderklassen i manuelle jobfunktioner og
personer fra middel- og overklassen i lederstillinger og vidensfunktioner, som
typisk har bedre muligheder for at arbejde hjemmefra eller isolere sig. Manuelle
erhverv udgør omkring 34 procent af britiske jobs, mens personer i disse erhverv
udgør 43 procent af alle COVID-19-relaterede dødsfald blandt de 20-64-årige.
Omvendt udgør gruppen af faglærte og ledere 43 procent af alle job, men
repræsenterer kun 28 procent af dødsfaldene. Som vist i figuren nedenfor er
der særligt mange dødsfald blandt pleje- og omsorgspersonale, taxichauffører,
sikkerhedsvagter og butiksassistenter:
FIGUR 4: COVID-19 DEATHS IN ENGLAND & WALES BY ONS JOB CLASSIFICATION, PCT
Elementary construction
occupations
Construction
Elementary storage occupations
Managers and directors in
retail and wholesale
Chefs
Elementary process
plant occupations
Nursing auxilliaries and assistants
% of all COVID-19 deaths
% of all workers
Kilde: https://theconversation.com/coronavirus-class-divide-the-jobs-most-at-risk-of-contracting-and-dying-from-covid-19-138857 (set 03.06.20).
Forfatterens analyse af data fra Office for National Statistics. England og Wales, 20-64 årige.
11
Kitchen and catering assistants
Postal workers and couriers
Book-keepers, managers
and wages clercs
Large goods vehicle drivers
Managers and protectors
in other services
Security guards
Cleaners
Bus and coach drivers
Carers
Taxi drivers
Sales assistants
Van drivers
Nurses
a`Y
6
5
4
3
2
1
0
4,2
3,5
2,4
0,6
0,6
3,4
2,8
2,1
1,8
2,1 2
2
1,8
1,7
0,9
0,7
1,71,5
0,3
1,6
0,4
1,6
1
1,3
1,3
1,2
1,2
1,2
1
0,8
0,6
XWVUTS RP I HGFEDCBA @ 9
1,2
1,1 1
0,6
1,6
1,1
1,1
0,5
87 6 5 4 3 2 1 0 ) (
COR
ÆV
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
CORONA RAMMER SKÆVT – ETNICITET OG SMITTE
Vi har endnu ikke tal for COVID-19-relaterede dødsfald fordelt på erhverv og
etnicitet i Danmark, og de engelske tal kan ikke uden videre overføres til en dansk
kontekst. Dog kan vi se, at der er en stor overrepræsentation af etniske minoriteter
i Danmark inden for flere af de erhverv, som har den højeste COVID-19-relaterede
dødelighed i England. Det gælder fx ansatte inden for offentlig transport, såsom
bus-, taxi- og togdrift, men også inden for rengøring, vagt og sikkerhedstjeneste
og post og kurertjenester (Tabel A.2 i appendix)
16
– erhverv som også befinder sig
blandt erhverv med flest COVID-19-relaterede dødsfald i de engelske data.
Tallene er ikke tilstrækkelige til at bekræfte tesen om, at høje smittetal blandt
etniske minoriteter i Danmark skyldes, at gruppen ofte er beskæftiget i borgernære
erhverv, men vi kan se, at etniske minoriteter med ikke-vestlig baggrund i høj grad
er tilstede – og overrepræsenterede – i brancher med et højt smitteniveau.
RAMMES I HØJERE GRAD AF LEDIGHED
Samtidig ser vi, at etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande i højere grad end
etniske danskere er blevet ramt af ledighed under coronakrisen. Således viser en
undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) fra 30. april 2020, at 14,4
procent af de personer, som i krisens første fase meldte sig ledige, har ikke-vestlig
baggrund. Denne gruppe udgør kun 7,5 procent af den samlede beskæftigelse.
Personer med ikke-vestlig baggrund udgør dermed en næsten dobbelt så stor
andel af personer, der har meldt sig ledige under coronakrisen, som af den samlede
beskæftigelse.
Opdeles de nyledige efter, hvor stor en andel de udgør inden for hver
herkomstgruppe, fremgår det, at 5,7 procent af alle beskæftigede, ikke-vestlige
indvandrere og efterkommere er blevet ledige i perioden 9. marts til 19. april,
skriver AE. Blandt beskæftigede med dansk herkomst er tallet 2,6 procent. På
tværs af herkomst mistede 3,0 procent af alle beskæftigede jobbet i denne periode.
Målt i forhold til gennemsnittet er der således er merledighed på 2,75 procentpoint
for personer med ikke-vestlig baggrund, mens den er -0,34 procentpoint for
personer med etnisk dansk baggrund.
17
12
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
2220182_0013.png
CORONA RAMMER SKÆVT – ETNICITET OG SMITTE
FIGUR 5: FORSKEL PÅ HERKOMSTGRUPPERS LEDIGHEDSTILVÆKST
IFT. GENNEMSNITTET
-0,34
Dansk
Vestlig
1,75
Ikkevestlig
2,75
-0,5
0
0,5
1
1,5
2
2,5
3
Procentpoint
Kilde https://www.ae.dk/analyser/krisen-stopper-ikke-vestlige-indvandreres-jobfremgang
AE peger i analysen på, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere rammes
særligt hårdt, fordi de typisk har kortere uddannelsesbaggrund end gennemsnittet.
I coronakrisens første fase er ufaglærte blevet uforholdsmæssigt hårdt ramt. Hele
41 procent af de nyledige har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Beskæftigelsen har i flere år været støt stigende for indvandrere og efterkommere
med ikke-vestlig baggrund i Danmark. Erfaringerne fra finanskrisen viser dog, at det
for denne gruppe kan tage flere år, før beskæftigelsen er genoprettet efter en krise.
I 2018 – først 10 år efter finanskrisen – nåede beskæftigelsesfrekvensen blandt
personer med ikke-vestlig baggrund samme niveau som før krisen.
På denne baggrund fremhæver AE, at der er behov for særligt fokus på
beskæftigelsesinitiativer for etniske minoriteter med ikke-vestlig baggrund samt
andre grupper med løs tilknytning til arbejdsmarkedet for at undgå de samme
langvarige negative konsekvenser, som tidligere kriser har medført.
Internationalt er der tegn på samme sammenhæng mellem beskæftigelse og
etnicitet. I Sverige har Arbeitsförmidlingen publiceret tal, der viser, at ledigheden
i starten af juni var 8,6 procent, og at arbejdsløshedskøen er vokset hurtigere end
under finanskrisen. Udenlandskfødte svenskere er overrepræsenteret blandt
de nyledige, og det skyldes sandsynligvis, at mange i denne gruppe arbejder på
hoteller, restauranter og inden for handel. Det er brancher, som er særligt hårdt
ramt af coronakrisen, fremhæver Arbeitsförmidlingen i en pressemeddelelse af 8.
juni.
18
I USA er etniske minoriteter også hårdere ramt. Tal fra det amerikanske Bureau of
Labor Statistics af 5. juni 2020 viser, at ledighedsraten blandt hvide var 12,4 procent
13
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
CORONA RAMMER SKÆVT – ETNICITET OG SMITTE
i maj, mens det tilsvarende tal var 16,8 procent blandt afroamerikanere, 15 procent
blandt asiater og 17,6 blandt latinoer. Mens ledigheden er begyndt at falde blandt
hvide amerikanere (og latinoer), er den stadigt stigende for afroamerikanere og
asiater.
19
William Rodgers, tidligere cheføkonom ved U.S. Department of Labor,
peger i netmediet ”theconversation” på, at de store forskelle i ledigheden i høj grad
skyldes, at etniske minoriteter i USA er koncentreret i de hårdest ramte sektorer, fx
hoteller, restauranter, barer mv.
20
14
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
2220182_0015.png
KAPITEL 4
STØRRE RISIKO FOR ALVORLIGE SYGDOMSFORLØB
GRUNDET DÅRLIGERE HELBRED
Efter alt at dømme har en persons helbred betydning for, hvor alvorligt et COVID-
19-forløb udvikler sig. Af en forskningsrapport fra Det Sundhedsvidenskabelige
Fakultet på Københavns Universitet fra 2016 fremgår det, at sammenlignet
med etniske danskere udgør etniske minoriteter en sårbar gruppe i forhold
til socioøkonomisk og sundhedsmæssig marginalisering. Desuden har
undersøgelser vist, at ikke-vestlige etniske minoriteter har dårligere fysisk
helbred og trivsel blandt spædbørn, børn og unge; en højere forekomst af
rygning, fysisk inaktivitet og overvægt blandt voksne, med livsstilssygdomme
såsom diabetes og hjertekarsygdomme til følge; samt problemer med brug af
sundhedsvæsenet.
21
Ikke-vestlige etniske minoriteter må således også på grund af
deres helbredstilstand formodes at være i større risiko for at få alvorlige COVID-19-
sygdomsforløb.
Som det fremgår af indledningen, var coronavirussen i begyndelsen forbeholdt den
veluddannede og globaliserede klasse, men fandt efter relativt kort tid vej til de
mindst privilegerede – herunder de etniske minoriteter.
Professor på Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed på Københavns
Universitet, Marie Nørredam, udtalte 25. april til Politiken, at hun ikke kunne se,
at det skulle være så meget anderledes i Danmark end i Sverige og England, og
at ”vi ved, at der er en øget forekomst af kroniske sygdomme som diabetes blandt
etniske minoriteter, og at mange lever tæt og har eksponerende job. Samtidig har
nogle etniske minoriteter en mere kollektivistisk måde at leve på, som kan øge
smittespredningen”.
22
ETNICITET OG SMITTE – RAPPORT FRA STATENS SERUM INSTITUT
Efter en tid med spekulationer i retning af, at etniske minoriteter med oprindelse i
ikke-vestlige lande i højere grad var smittet end etniske danskere, offentliggjorde
Statens Serum Institut (SSI) 7. maj 2020 en rapport
23
, der bekræftede, at der
var hold i formodningen. Således viser rapporten, at etniske minoriteter med
oprindelse i ikke-vestlige lande på opgørelsestidspunktet udgjorde 18 procent
af de COVID-19-smittede. Samme gruppe udgør kun 9 procent af befolkningen.
Fordelingen af smitte er dermed skæv. Med til billedet hører dog, at langt
størstedelen af de påviste COVID-19-tilfælde (78 procent), der er smittet i Danmark,
findes blandt personer af dansk oprindelse. Se tabel 6.
24
Da antallet af testede i de
enkelte grupper stort set svarer til den andel, de udgør i befolkningen, kan forskelle
i testhyppighed ikke forklare forskelle i hyppighed af positive tilfælde.
15
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
2220182_0016.png
CORONA RAMMER SKÆVT – ETNICITET OG SMITTE
TABEL 6: ANTAL OG ANDELE I FORHOLD TIL BEFOLKNING OG ANTAL
TESTEDE FORDELT PÅ PERSONER AF DANSK, IKKE-VESTLIG OG VESTLIG
HERKOMST
Positive
Herkomst
Antal
Andel Incidens pr. Befolkning Andel (%) af
(%)
100.000
befolkning
Dansk herkomst
6.409
78
128
5.015.594
86
Ikke-vestlige
1.505
18
292
516.261
9
indvandrere og
efterkommere
Vestlige indvandrere
317
4
109
290.908
5
og efterkommere
I alt
8.231
100
141
5.822.763
100
Kilde: ”COVID-19 i Danmark. Epidemiologisk trend og fokus: Herkomst (etnicitet). 7. maj 2020”, Statens Serum
Institut, side 3.
Ser vi på tallene i tabel 7, fremgår det, at den samlede incidens (forekomst) af
COVID-19 med formodet smitte pr. 7. maj 2020 i Danmark var 141 pr. 100.000.
Blandt etniske danskere var den lidt lavere (128 pr. 100.000), mens den blandt
indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande var noget højere (henholdsvis
315 og 240 pr. 100.000).
TABEL 7: KUMULERET INCIDENS PR. 100.000 AF COVID-19 SMITTET I
DANMARK, FORDELT PÅ HERKOMST OG ALDER
Dansk
Vestlig
Ikke-vestlige
Alder
Indvandrer Efterkommer Indvandrer Efterkommer
0-17
24
33
18
54
81
18-64
151
103
241
331
499
65+
175
213
138
474
0
I alt
128
112
85
315
240
I alt
33
163
183
141
Kilde: ”COVID-19 i Danmark. Epidemiologisk trend og fokus: Herkomst (etnicitet). 7. maj 2020”, Statens Serum
Institut, side 4.
En særkørsel fra SSI, der anvender en finere aldersinddeling, giver os mulighed
for at se hvilke aldersgrupper, der især er ramt (se tabel 8). (Det skal bemærkes,
at fordeling og totaler i tabel 8 har forskudt sig en smule set i forhold til tabel 7, da
data i denne kørsel er pr. 19. maj 2020 (dvs. nyere) og inkluderer 9.084 personer
smittet i Danmark mod 8.231 i tabel 7.
16
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
2220182_0017.png
CORONA RAMMER SKÆVT – ETNICITET OG SMITTE
TABEL 8: KUMULERET INCIDENS PR. 100.000 AF COVID-19 SMITTET
I DANMARK, FORDELT PÅ HERKOMST OG 10-ÅRS ALDERSGRUPPER
Dansk
Vestlig
Ikke-vestlige
Alder
Indvandrer Efterkommer Indvandrer Efterkommer
0-9
29
66
34
47
64
10-19
44
126
40
93
254
20-29
134
93
353
187
481
30-39
146
117
242
314
497
40-49
170
174
226
440
625
50-59
182
285
158
445
629
60-69
150
186
261
463
0
70-79
143
226
0
567
0
80-89
305
333
0
657
0
90+
520
519
0
574
0
Total
139
157
103
343
288
Baseret på 9.084 personer med formodet smitte i Danmark
Kilde: Særkørsel fra Statens Serum Institut. Modtaget 19. maj 2020.
I alt
33
62
154
173
199
205
165
155
311
520
156
Som det fremgår af tabel 8, ses de højeste incidenser blandt efterkommere fra
ikke-vestlige lande i aldersgruppen 40-59 år (over 600 pr. 100.000) samt blandt
indvandrere fra ikke-vestlige lande over 70 år (over 550 pr. 100.000). Også blandt børn
og unge er der forholdsvis flere smittede at finde blandt ikke-vestlige indvandrere
og efterkommere end blandt etniske danskere. Således er smitten blandt yngre
efterkommere (10-19 år) knap seks gange så udbredt som blandt yngre etnisk danske
børn og unge. Blandt yngre indvandrere (10-19 år) er smitten mere end dobbelt så
udbredt som blandt yngre etnisk danske børn og unge. Det skal bemærkes, at de
vestlige indvandrere i denne gruppe også ligger højt relativt til de etnisk danske unge.
Også blandt de 20-39-årige er incidenserne for ikke-vestlige efterkommere tre-
fire gange højere end for etniske danskere. Blandt ikke-vestlige indvandrere er det
særligt i gruppen fra 40-79 år, at incidenserne er højere. Specifikt ligger gruppen af
70-79-årige fire gange højere end den etnisk danske gruppe.
OPRINDELSESLAND HAR BETYDNING
Tabel 9 viser antallet og incidensen af COVID-19-smittede i Danmark pr. 100.000
fordelt på oprindelseslande. Kun oprindelseslande med de højeste og de laveste
incidenser optræder i tabellen – oprindelseslandet Danmark er medtaget til
sammenligning. Lande, hvorfra antallet af personer med påvist COVID-19 var
10 eller derunder, er udeladt. Som det fremgår, viser tabellen, at det især er
personer fra visse områder i Mellemøsten og det indiske subkontinent, der er
smittet, mens forekomsten af COVID-19 blandt indvandrere og efterkommere fra
oprindelseslande som Kina, Syrien, Polen og Rumænien er lavere end blandt
personer af dansk oprindelse.
25
17
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
2220182_0018.png
CORONA RAMMER SKÆVT – ETNICITET OG SMITTE
Da indvandrere og efterkommere fra Marokko, Somalia, Pakistan og Tyrkiet har
både en høj incidens og et højt antal smittede, ville det ifølge Seruminstituttet være
oplagt at målrette den forebyggende indsats i forhold til netop disse grupper.
26
Efter alt at dømme er både incidensen og antallet af smittede indvandrere og
efterkommere med oprindelse i Irak også høj.
TABEL 9: ANTAL OG INCIDENS PR. 100.000 AF COVID-19 SMITTET I
DANMARK, FOR UDVALGTE OPRINDELSESLANDE
Incidens pr.
Antal
100.000
Ind-
Efter-
Ind-
Herkomst
I alt
vandrer kommer
I alt
vandrer
Kuwait
23
10-20
1-5
946
1358
Marokko
98
62
36
840
1051
Jordan
18
10-20
1-5
761
1074
Pakistan
167
110
57
644
760
Nepal
22
10-20
1-5
449
482
Somalia
91
74
17
432
656
Tyrkiet
253
147
106
394
444
Irak
122
105
17
365
481
Filippinerne
42
30-40
1-5
346
363
Afghanistan
56
50-60
1-5
287
368
Danmark
6.409
-
-
128
-
Kina
13
10-20
1-5
86
88
Polen
39
32
7
80
77
Syrien
23
10-20
1-5
54
51
Rumænien
14
10-20
1-5
42
44
Efter-
kommer
452
625
433
497
266
174
341
147
211
89
-
77
101
67
24
Note: For antal tilfælde på 5 eller derunder er angivet intervallet 1-5 af diskretionshensyn. Ved 5 eller færre
efterkommere er også kun angivet et interval for antal indvandrere. Incidensberegningerne vil være følsomme over
for små tal i nogle af kolonnerne.
Kilde: ”COVID-19 i Danmark. Epidemiologisk trend og fokus: Herkomst (etnicitet). 7. maj 2020”, Statens Serum
Institut, side 5.
DE KØBENHAVNSKE VESTEGNSKOMMUNER
Samtidig er der store geografiske forskelle på, hvor i Danmark de smittede bor.
Tal fra SSI-rapporten viser, at 78 procent af de COVID-19-positive med ikke-
vestlig baggrund bor i Region Hovedstaden.
27
For grupper af indvandrere og
efterkommere fra ikke-vestlige lande med høj incidens gælder det, at de hyppigst
har bopæl i de københavnske vestegnskommuner. Endvidere er der lidt hyppigere
to eller flere smittede på den samme adresse, end hvad der er tilfældet blandt
smittede med dansk oprindelse
28 29
, hvilket underbygger formodningen om, at
den høje forekomst af COVID-19 blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
delvist kan forklares ved, at mange etniske minoriteter bor sammen på forholdsvis
lille plads.
18
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
CORONA RAMMER SKÆVT – ETNICITET OG SMITTE
Ifølge Seruminstituttet kan det have betydning for smittespredningen, at mange
fra samme oprindelsesland er bosat i bestemte kommuner. Denne forestilling
underbygges af kombinationen af, at der i gruppen af syrere i Danmark er en
relativt lav forekomst af smittetilfælde, og at syrerne typisk bor mere spredt,
da mange er kommet til Danmark inden for de seneste år som flygtninge og
følgelig er boligplaceret/visiteret af Udlændingestyrelsen efter reglerne i
integrationsloven.
30,31
19
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
2220182_0020.png
KAPITEL 5
DÅRLIGERE ADGANG TIL INFORMATION OM
SMITTERISICI OG FORHOLDSREGLER
Mens forhold som bolig, beskæftigelse og helbred kan have betydning for den
enkeltes smitterisiko og/eller sårbarhed ved et COVID-19-sygdomsforløb, uagtet
om vedkommende er en ressourcesvag indvandrer/efterkommer med ikke-vestlig
oprindelse eller etnisk dansker, vil fraværet af tilstrækkelige dansksproglige
kompetencer hos den ressourcesvage indvandrer/efterkommer kunne betyde, at
vedkommende ikke opfanger og efterlever myndighedernes anvisninger og følgelig
er særligt udsat. Det samme vil gælde dem, personen er i berøring med.
Overlæge og professor ved Indvandrermedicinsk klinik på Odense
Universitetshospital (OUH), Morten Sodemann, udtalte 22. april 2020 til TV 2/Fyn,
at hvis ikke man informerer denne del af befolkningen fra starten, risikerer man, at
områder med etniske minoriteter vil blive et epicenter for spredning af virus.
32
Vigtigheden af, at sundhedsmyndighedernes råd om, hvordan man forholder
sig under en epidemi/pandemi, når ud til de mest udsatte/mindst integrerede
etniske minoritetsfamilier, kan derfor ikke understreges nok. Myndighederne indså
først forholdsvis sent i forløbet, at en ekstra indsats i form af målrettet, oversat
information og mulighed for at kunne stille spørgsmål på sit modersmål og få svar
er helt afgørende under en epidemi/pandemi.
Dansk Flygtningehjælp iværksatte således i begyndelsen af april i tæt samarbejde
med Sundhedsstyrelsen en oplysningskampagne, som skulle sikre, at flygtninge
og indvandrere får korrekt og nødvendig information om COVID-19. Til formålet
blev der oprettet en telefonisk hotline, der kan rådgive og besvare spørgsmål
om COVID-19 på 25 sprog. Derudover blev der oprettet en hjemmeside med
myndighedernes vigtigste anbefalinger og centrale meddelelser oversat til
udvalgte sprog samt en chatfunktion, hvor målgruppen kan skrive og få svar på
spørgsmål – på deres eget sprog. Hjemmesiden, der trådte i funktion mandag, den
6. april, findes på www.coronadenmark.dk. Der blev i forbindelse med indsatsen
udarbejdet forskellige fysiske og digitale produkter med henblik på at gøre
målgruppen opmærksom på tilbuddet.
Professor på Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed på Københavns
Universitet, Marie Nørredam, udtalte 25. april til Politiken
33
, at disse tiltag næppe
er tilstrækkelige, da der er behov for, at myndighederne i højere grad skal ud i
lokalområderne og samarbejde med lokale foreninger, hvis indsatsen skal være
effektiv. Hun påpegede, at mere viden om minoriteternes behov og egnede
20
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
CORONA RAMMER SKÆVT – ETNICITET OG SMITTE
kommunikationskanaler er vigtig for at afhjælpe smitten i anden bølge eller i
forbindelse med en ny epidemi.
ØVRIGE INITIATIVER
Flere civilsamfundsorganisationer, boligforeninger, beboerforeninger,
integrationshuse, diverse lokale foreninger og private aktører har under
epidemien/pandemien udført et stort og vigtigt stykke arbejde i form af at
oversætte, informere, tale med og vejlede etniske minoriteter uden tilstrækkelige
dansksproglige kompetencer om situationen. Her kan nævnes Mino Danmark,
Bydelsmødre, Baba, DFUNK, Integrationshuset Kringlebakken, Foreningen for
flygtninge- og indvandrerkvinder (FAKTI), Indvandrermedicinsk Klinik på OUH,
”Beredskabet” i Gellerupparken og ”Medienetværket for somaliere i Danmark”,
men flere andre har tilsvarende ydet en vigtig indsats. Listen er ikke udtømmende.
BYDELSMØDRE
Da analysen af de kvalitative data i næste kapitel – fortrinsvis – tager udgangspunkt
i interviews med bydelsmødre om deres erfaringer fra coronaperioden, vil vi her
fokusere specifikt på denne organisations arbejde.
Bydelsmødre har som deres kerneopgave at mobilisere lokale kvinder til
at tage ansvar for lokalområdet og for dem selv. Bydelsmødre er således i
kontakt med gruppen af såkaldte ”sårbare” minoritetskvinder, som ellers står
uden for samfundet. Bydelsmødrenes arbejde kredser om mange relevante
problemstillinger – herunder modtagelse af flygtninge i forbindelse med
flygtningekrisen, radikalisering, social kontrol og beskæftigelse.
34
Aktuelt fokuserer bydelsmødrene på at udbrede og oversætte informationer om
COVID-19 i boligsociale områder rundt om i landet, informationer som grundet
medievaner og sprogbarrierer ellers ikke ville nå ud til alle familier.
35
Således
rådgiver og støtter bydelsmødrene sårbare familier, som af sproglige, kulturelle og
ressourcemæssige årsager har svært ved at forstå og reagere på myndighedernes
budskaber om coronavirus.
Restriktionerne i forbindelse med COVID-19 har dog ændret måden, hvorpå
bydelsmødrene kan udføre deres frivillige arbejde. Mens kontakten til kvinder, de
allerede har etableret en relation til, har kunnet fortsætte via telefon og WhatsApp,
har der ligget en stor udfordring i at få information og hjælp ud til de kvinder,
som man ikke allerede har kontakt til. Under normale omstændigheder ville
bydelsmødrene etablere kontakt til de mest isolerede kvinder, som ikke orienterer
sig i danske nyhedsmedier eller via e-Boks, gennem møder i vaskekældre, på
legepladser osv.
Overordnet vurderer Bydelsmødre, at anbefalingerne i forbindelse med COVID-19
har været nemme at formidle, da arbejdet har været godt støttet af simple
piktogrammer fra myndighederne, som er lettilgængelige og har været oversat
til flere sprog. Alligevel har det ikke været uden en vis forvirring, da mange af
21
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
CORONA RAMMER SKÆVT – ETNICITET OG SMITTE
kvinderne i målgruppen undervejs har forholdt sig til information om COVID-19
fra familiemedlemmer bosat i andre lande. Mange rygter har desuden floreret
og bidraget til generel forvirring. Samtidig har det været vanskeligt for mange at
strukturere en hverdag hjemme, hvis familien fx tæller otte personer – herunder
leve op til anbefalingerne om at holde afstand. Også spørgsmål om adgang til læge
ved sygdom og akuttandlæge er dukket op. Disse eksempler viser, at oversættelse
af råd og vejledning til relevante flygtninge- og indvandrersprog ikke kan stå
alene, da også gruppen af etniske minoriteter uden tilstrækkelige dansksproglige
kompetencer vil have relevante spørgsmål, der går den anden vej, og hvor det
svar, der gives, er vigtigt set i lyset af det overordnede mål: at begrænse antallet af
smittede og syge – lokalt og generelt.
22
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
2220182_0023.png
KAPITEL 6
UDSATTE ETNISKE MINORITETERS ERFARINGER
FRA CORONAPERIODEN
DEL 1 – MANGLEDE ADGANG TIL INFORMATION OM COVID-19 I DANMARK
Fraværet af tilstrækkelige dansksproglige kompetencer
36
kan være en barriere for
etniske minoriteters adgang til myndighedernes retningslinjer angående corona
samt en begrænsning for at kunne følge de nationale nyhedsopdateringer om
situationen via danske mediekanaler. Manglende, utilstrækkelig eller forsinket
information om corona kan også skabe øget angst for coronasmitte. Særligt blandt
de mest udsatte etniske minoriteter kan det resultere i øget isolation og mistrivsel
under coronapandemien.
Dette fremgår af 16 kvalitative interviews foretaget af Institut for
Menneskerettigheder i maj 2020 blandt etniske minoriteter, som endnu ikke har
tilegnet sig det danske sprog, fagpersoner og frivillige bydelsmødre, der arbejder
med målgruppen til daglig. De interviewede bydelsmødre er bosat og arbejder
forskellige steder i Danmark og taler enten arabisk, urdu, somali, kurdisk eller
punjabi med beboerne i deres lokalområde. For at sikre informanternes anonymitet
er de interviewede etniske minoriteter og bydelsmødrene tildelt andre navne end
deres egne i rapporten.
I dette afsnit vil vi se nærmere på, hvilke faktorer der har haft indflydelse på, at
de danske myndigheders information om corona ikke er nået ud til alle etniske
minoriteter, samt hvilke konsekvenser det kan have for denne del af befolkningen.
Analysen er en fremstilling af de pågældende informanters perspektiv. Den hævder
ikke at være repræsentativ for, hvad udsatte etniske minoriteter generelt måtte have
erfaret.
USIKKERHED OM RETNINGSLINJER
Da store dele af Danmark lukkede ned 11. marts 2020 som følge af risikoen
for coronasmitte, kunne størstedelen af den danske befolkning følge med
i myndighedernes daglige pressemøder. Danskere over hele landet så de
nyhedsudsendelser på danske mediekanaler, der løbende orienterede om de
nyeste danske tiltag og retningslinjer for at forhindre smittespredningen.
For en gruppe ikke-dansktalende medborgere har ugerne i starten af
coronakrisen set anderledes ud. Hverdagen har båret præg af ikke at kunne
følge med i coronasituationen i det land, hvor de befandt sig. At stå over for en
ukendt sundhedstrussel og samtidig mangle information på sit modersmål om
23
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
CORONA RAMMER SKÆVT – ETNICITET OG SMITTE
myndighedernes anbefalinger, strategi og det nationale smittetryk har forstærket
frustrationen og angsten for smitte, viser interviewene.
”De første uger var de sværeste, for jeg vidste overhovedet ikke, hvad jeg skulle
gøre. Mine børn kom hjem fra skole og sagde ’mor, der er en virus’, og jeg
vidste ikke noget, eller hvordan vi skulle tackle det. Det skabte angst.”
Det forklarer Paula, der som spansktalende har oplevet, at det var svært at få
information om, hvad der foregik i Danmark under nedlukningen. Paula hørte om
lukningen af hendes børns skole gennem børnene og kunne ikke forklare dem,
hvad der skete, eller berolige dem.
”Det er afgørende at kunne få information om corona på sit modersmål for at
kunne forstå og forklare situationen.”
Det mener bydelsmoderen Naima, der har oplevet samme problematik blandt
etniske minoriteter i hendes boligområde i København. Og bydelsmoderen Maryam
fortæller følgende:
”Der var mange, der ikke forstod, hvad der blev sagt til alle de her pressemøder,
så hver gang, der var et pressemøde, var vi godt nok på. Folk blev ved med at
ringe og spørge ’hvad mener de med det?’.”
Den manglende adgang til information om corona på andre sprog end dansk har for
nogle etniske minoriteter skabt usikkerhed om, hvilke retningslinjer man skal følge
for at beskytte sig selv og andre mod virussen.
”Lige så snart jeg skulle ud for at købe ind, var det svært, fordi jeg ikke vidste,
om jeg fulgte reglerne, om der var nye tiltag, som jeg ikke var blevet informeret
om, og det gjorde mig usikker,”
forklarer Paula.
Nuur, som er bydelsmor, forklarer, at forsinkelsen af de oversatte retningslinjer
havde den konsekvens, at nogle af beboerne i hendes område ikke tog sygdommen
seriøst til at starte med. Det ændrede sig dog drastisk, da der kom meldinger om, at
flere af deres bekendte i Sverige og England var døde af corona.
Fagpersoner såvel som bydelsmødre fortæller i interviewene, at usikkerheden om
coronasituationen i Danmark har fået en overraskende stor gruppe af familier med
etnisk minoritetsbaggrund til slet ikke at bevæge sig uden for en dør i de første uger
af krisen.
Maryam oplevede, at der i starten af coronapandemien var tvivl om
sygdomstegnene på virussen blandt nogle beboere med etnisk minoritetsbaggrund
i det boligområde i Aarhus, hvor hun er bydelsmor. Det bekræfter bydelsmoderen
Ines, som har fået talrige spørgsmål om, hvordan corona påvirker kroppen, fordi
denne del af informationen ikke var kommet ud til beboerne eller har været svært
24
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
CORONA RAMMER SKÆVT – ETNICITET OG SMITTE
at forstå. I nogle tilfælde har det resulteret i, at der har floreret misinformation om
virussen. Eksempelvis fremgår det af interviewene, at der har været rygter om, at
man får knopper på kroppen af corona, og at man kan forebygge virussen ved at
spise bestemte fødevarer.
USIKKERHED OM ADGANG TIL LÆGEHJÆLP
Der er også en risiko for, at etniske minoriteter ikke får eller forstår informationen
om, hvad man skal gøre, hvis man selv eller et familiemedlem bliver syg med
corona. Oplysningerne er afgørende, fordi manglende kontakt med sundheds-
systemet ved mistanke om coronasmitte kan øge risikoen for, at sygdommen
forværres, eller at virus spredes.
Både sprogbarrierer, manglende digitale kompetencer og kendskab til det danske
system kan skabe barrierer for adgang til lægehjælp under pandemien, viser
interviewene.
Paula spørger:
”Fordi jeg er i et land, der ikke er mit land, hvad skal jeg så gøre, hvis jeg bliver
syg, eller hvis mine børn bliver syge? Jeg kender intet til det her.”
Hun er også bekymret for, om hun og sundhedspersonalet ikke vil kunne forstå
hinanden, hvis hun bliver indlagt.
Bydelsmoderen Ines fortæller, at der i hendes lokalområde er beboere, der er i
tvivl om, hvordan de kan få fat på lægen ved mistanke om corona, da der ikke er
mulighed for fysisk fremmøde hos lægen grundet smittefare. Bydelsmødre over
hele landet blev kimet ned med lignende spørgsmål fra ikke-dansktalende beboere
i de første uger af nedlukningen.
En mindre grad af tilknytning til det danske samfund samt manglede viden om,
hvordan systemet fungerer, kan skabe usikkerhed om myndighedernes håndtering af
coronasituationen og muligheden for at få hjælp under pandemien. En medarbejder
i Kringlebakken fortæller, at en lille gruppe af husets medlemmer, der endnu ikke
har fået opholdstilladelse, blev usikre på, om de var berettiget til lægehjælp:
”De er i tvivl om, hvorvidt de kan få hjælp i Danmark i coronatiden, hvis de bliver
syge, og om, hvem der skal betale for lægehjælpen. Det kan holde én fra at
søge hjælp og overhovedet at gå udenfor. Det har vi så undersøgt for dem og
fået bekræftet, at under en pandemi som corona er alle berettiget til at få gratis
lægehjælp i Danmark.”
Flere bydelsmødre gør opmærksom på, at manglende sproglige og digitale
kompetencer kan vanskeliggøre tidsbestilling hos lægen, når man ikke kan bestille
tid via fremmøde i lægens reception og har svært ved at læse informationen
på lægens hjemmeside om, hvordan man kan få kontakt til lægen under
25
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
CORONA RAMMER SKÆVT – ETNICITET OG SMITTE
corona. Derfor har de hjulpet beboere med at ringe og skrive mails til praktiserende
læger eller kontakte lægevagten med akutte henvendelser om corona.
Ifølge interviewene kan digitale barrierer også gøre svar på coronatests svært
tilgængelige, hvilket kan øge risikoen for smittespredning. Bydelsmoderen Maryam
har blandt de kvinder, hun har været i kontakt med, oplevet det som et stort
problem, at man skal ind på sundhed.dk for at finde testsvaret:
”De har fået lavet en test af corona på et af deres børn og får først svar om to
dage, og så får de at vide, at det kan de kun få ved at gå ind på sundhed.dk, og
der er mange, der ikke har forstand på de digitale ting”,
beskriver hun.
En del af familierne har mange børn og bor tæt sammen i lejlighederne. Virussen
kan derfor hurtigt spredes, hvis de ikke får besked om, at der er en smittet i familien,
der skal isoleres. Maryam ville derfor ønske, at man kunne få testresultaterne via
en opringning fra lægen, så det blev nemmere at få en afklaring på, om man er syg
med corona eller ej.
Bydelsmødrene nævner også eksempler på beboere, der har haft mistanke om, at
de var syge med corona, men ikke kunne komme igennem til lægen.
”Der var nogen, der slet ikke kunne få fat på lægen, og det er en katastrofe. Jeg
har selv prøvet at kontakte lægen for en familie på fem personer, hvor moderen
mistænkte, at hun havde corona, og vi prøvede at få fat på lægen på alle
mulige måder, men kunne ikke komme igennem. Så endte vi med at tage fat på
sygehuset, men de ville først have en henvisning fra lægen”,
fortæller Maryam.
Der er også enkelte beboere, der ikke er trygge ved at kontakte lægen om corona,
fordi de ikke har tillid til sundhedssystemet eller er bange for at blive smittet hos
lægen.
”Jeg har flere gange fået henvendelser fra nogen, der mistænke, at de eller
deres børn havde corona, men ikke var trygge ved at ringe til lægen og høre,
om det var corona eller ej”,
fortæller Maryam.
SKRIFTLIG FORMIDLING KAN VÆRE ET PROBLEM
Den primært skriftlige formidling af Sundhedsstyrelsens retningslinjer kan
skabe barrierer for, at informationen når ud til analfabeter i samfundet.
37
FAKTI
sendte Sundhedsstyrelsens skriftlige retningslinjer ud til deres medlemmer i
en online-gruppe og på sms, da de blev tilgængelige på syv forskellige sprog
via Indvandrermedicinsk Klinik i Odense. Selvom de var hurtige til at sende
oversættelserne ud, oplever Lise-Lotte Duch, som er leder af FAKTI, at der er
medlemmer, som ikke har set eller forstået informationen. Det kan skyldes, at de
ikke har gået i skole eller kun har haft en kort skolegang og ikke har lært at læse på
deres eget sprog, forklarer hun.
26
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
CORONA RAMMER SKÆVT – ETNICITET OG SMITTE
Bydelsmoderen Nuur mener, at manglende læsefærdigheder har været afgørende
for, at information om corona ikke nåede ud i tide til alle etniske minoriteter. Ifølge
Nuur kan en stor andel af de somaliere, der kommer til landet, ikke læse og
skrive på somali, og det gælder særligt de ældre. Det nytter ikke noget at sende
information om corona ud via tekst, hvis det skal have en effekt, mener hun. Nogle
bydelsmødre har derfor løbende optaget lydfiler med danske coronanyheder på
somali og sendt dem ud via en lukket WhatsApp-gruppe for de somaliske beboere.
Både de interviewede fagpersoner og bydelsmødre peger på, at man i højere grad
bør fokusere på kommunikation via lyd og video på minoritetssprog for at få den
nødvendige information om corona ud til flere.
VIDENSRAMME OG EVNEN TIL AT BEARBEJDE OG SORTERE INFORMATION
Et lavt uddannelsesniveau har ikke kun indflydelse på sprogfærdigheder, men
også evnen til at bearbejde ny information. Etniske minoriteter kan have helt andre
forudsætninger for at forstå den danske information om corona.
”Materialet fra myndighederne er lavet ud fra normen om befolkningens viden
i Danmark, men for den her målgruppe kan det være avanceret, fordi de kan
have svært ved at indtage viden og bearbejde information”,
forklarer lederen af
FAKTI.
Både uddannelsesbaggrund og varigheden af opholdet i Danmark kan være
afgørende for ens referenceramme og generelle grundviden. Det er derfor vigtigt
at tage hensyn til forskelle i viden, når man kommunikerer om corona til etniske
minoriteter, pointerer hun.
Manglende skolegang kan også have den konsekvens, at man kan have sværere ved
selv at fremsøge information om corona og ikke kan selektere i de informationer,
man får, forklarer en medarbejder fra Kringlebakken. Borgerne, der kommer i
Integrationshuset har vidt forskellige forudsætninger for selv at kunne researche
målrettet på informationer om corona. Derudover kan manglende kildekritik
resultere i, at oplysningerne om corona er baseret på tilfældige nyhedskilder og det
personlige netværk, og det kan øge risikoen for misinformation, mener hun.
I FAKTI og Kringlebakken har det derfor været vigtigt at tale informationer om
corona mundtligt igennem med borgerne for at sikre, at de har forstået dem. Det
har desuden givet borgerne mulighed for at få uddybende forklaringer og få vendt
tvivlsspørgsmål.
INFORMATION FRA UDLANDET SKABER TVIVL OM FORHOLDSREGLER
Sprogvanskeligheder kan resultere i dårligere adgang til budskaber om corona
på de landsdækkende danske medier og dermed skabe afstand til både nationale
kommunikationskanaler og -afsendere. Det kan være en barriere for, at de danske
retningslinjer vedrørende corona bliver set og fulgt, og kan resultere i, at nogle
27
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
CORONA RAMMER SKÆVT – ETNICITET OG SMITTE
etniske minoriteter primært følger situationen via internationale nyhedsmedier og
gennem bekendte i deres oprindelsesland.
Bydelsmoderen Naima har oplevet, at de forskellige coronastrategier i de enkelte
lande kan skabe tvivl om, hvad der er rigtigt at gøre for at undgå smitte, og hvilke råd
man skal følge. Her kan information fra venner og familie i udlandet spille en rolle.
”Nogen har hørt deres familie sige, ’Hvordan kan I gå ud? I må ikke gå ud. I må
ikke sende jeres børn i skole eller i institutioner’”,
fortæller Naima.
I nogle lande skal man have tilladelse fra myndighederne til at gå ud, og derfor
bliver de opfordret til at blive indendørs eller følge andre retningslinjer, forklarer
hun.
Også på Dansk Flygtningehjælps corona-hotline har man bemærket
problematikken. En talsperson fra rådgivningslinjen udtaler:
”Nogle får primært oplysninger om corona fra hjemlandet, og det er uheldigt,
for de oplysninger passer ikke nødvendigvis på, hvordan man gør i Danmark.”
I FAKTI har man oplevet, at et medlem mødte op med opvaskehandsker og
mundbind på, men satte sig tæt op ad en veninde og ikke havde forstået de
danske regler med at holde afstand. Bydelsmødrene fortæller, at en del beboere
med etnisk minoritetsbaggrund bruger handsker og mundbind, når de handler
ind, og nogle vasker varerne, når de kommer hjem fra supermarkedet for at
undgå smitte. Disse forholdsregler er ikke opstået som følge af de danske
sundhedsmyndigheders anbefalinger og er eksempler på, hvordan de danske
forholdsregler såsom fysisk afstand og håndvask erstattes af eller kombineres med
forholdsregler fra udlandet.
”Jeg har kontakt med min familie hele tiden på WhatsApp, og jeg kan mærke,
at det er en meget sværere situation dér, fordi alt stadigvæk er lukket, og de
kommer ikke ud”,
fortæller Rim, der har familie i Marokko.
En medarbejder fra Kringlebakken fortæller, at bekymringer for coronasituationen
i hjemlandet fylder rigtig meget for medlemmerne af huset. Lederen af
Kringlebakken, Lisbeth Vibe Utzon, siger følgende:
”Kvinder, hvor familiemedlemmer er smittede, og en farbror og mor for
eksempel er døde af corona i hjemlandet, er meget bekymrede.”
Mange af dem er nye i landet, de er langt væk fra deres venner og familie og
mangler netværk i Danmark. Angst og magtesløshed kan gøre det svært at fokusere
på situationen her i landet, mener hun. Derudover kan sensationsnyheder fra
udlandet via sociale medier skabe frygt og præge deres billede af den overordnede
situation af pandemien, fortæller en medarbejder fra Integrationshuset.
28
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
CORONA RAMMER SKÆVT – ETNICITET OG SMITTE
Bydelsmoderen Amal beskriver, at der i nogle af beboernes hjemlande er lukket helt
ned for madforsyningen, og at folk sulter. Derfor reagerede nogle indvandrere ved at
hamstre i supermarkederne af frygt for, at det samme kunne ske her, forklarer hun.
Bydelsmoderen Hayat forklarer, at det kan være mere trygt at følge retningslinjerne
fra hjemlandet, hvor man kan sproget, kender systemet og har sit netværk.
Bydelsmødrene opfordrer beboerne til primært at forholde sig til de danske
retningslinjer, som passer til situationen her i landet, og oplever, at beboerne er
blevet bedre til at fokusere på de danske regler over de seneste måneder.
TILGÆNGELIGHED OG KOMMUNIKATIONSPLATFORME
For at sikre, at information om corona kommer bredt ud til etniske minoriteter, er
det vigtigt at bruge de rette kommunikationskanaler, fremgår det af interviewene.
Mediekanaler, som folk i forvejen bruger i deres hverdag, har primært været
dem, som er blevet anvendt, forklarer bydelsmoderen Nuur. Hun mener, at
sociale medier som YouTube og Facebook fremadrettet skal spille en større rolle
i informationen om corona, da det er på de platforme, beboerne i forvejen får
deres nyheder. Det muliggør desuden, at informationen kan formidles og spredes
gennem videoer og nå ud til dem, der mangler læsefærdigheder.
Bydelsmoderen Hayat pointerer, at en af fordelene ved at satse på sociale
medier er, at målgruppen selv kan være aktiv i at dele oversatte nyhedsvideoer
med hinanden. Derfor kunne et tættere samarbejde mellem myndighederne og
civilsamfundsorganisationers (og øvrige aktørers) foretrukne informationskanaler
på sociale medier være vejen frem til at få mere information ud til målgruppen.
Rim fra Marokko har modtaget et link til Sundhedsstyrelsens hjemmeside på
mail, men synes, at det er besværligt at gå derind og skulle skifte sprog, før
retningslinjerne bliver tilgængelige.
Selvom det er positivt, at der er oversat information på Sundhedsstyrelsens
hjemmeside og www.coronadenmark.dk, er det ikke hjemmesider, som de
ikke-dansktalende borgere normalt benytter, og dét kan være en barriere
for kommunikationsflowet, viser interviewene. Bydelsmoderen Amal mener
eksempelvis ikke, at disse hjemmesider har været de primære kilder til formidling
af retningslinjerne for beboerne i hendes lokalområde.
IKKE TILSTRÆKKELIGT UDDYBENDE OG OPDATERET INFORMATION
Da de danske retningslinjer blev oversat af Sundhedsstyrelsen nogle uger efter
nedlukningen af Danmark, gjorde lokale ildsjæle, civilsamfundsorganisationer
og beboerforeninger en stor indsats for at sprede links til www.coronadenmark.
dk, som Dansk Flygtningehjælp står bag, og ophænge plakater med oversatte
retningslinjer og piktogrammer i boligområder landet over. Bydelsmødrene
nævner i interviewene, at plakaterne er blevet set af en del i lokalområdet, og at de
generelle retningslinjer om håndvask, håndsprit og fysisk afstand efterhånden er
kommet ud til mange af beboerne.
29
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
CORONA RAMMER SKÆVT – ETNICITET OG SMITTE
”Folk har forstået, at de skal spritte hænder af og vaske hænder og alt det, for
det har de fået at vide rigtig mange gange”,
mener bydelsmoderen Maryam.
Flere af de interviewede har til gengæld savnet mere detaljeret, uddybende og
specifik information om corona, der rækker ud over myndighedernes generelle
retningslinjer. Paula fra Mexico forklarer, at hun har manglet vejledning til
håndteringen af helt konkrete situationer i hverdagen:
”Inde på siden med informationer stod der de almindelige ting om at spritte af,
vaske hænder og holde afstand, men der stod ikke noget om, hvordan det skal
foregå, når børnene skal i skole igen, og hvordan jeg skal købe ind.”
Der har særligt manglet detaljeret information i forbindelse med genåbningen af
landet, mener bydelsmoderen Maryam. Eksempelvis fik beboerne ikke oversat
information fra myndighederne om, hvordan man helt konkret ville sikre børnenes
sikkerhed, da skolerne og institutionerne skulle genåbne.
”Fordi de ikke havde de rigtige informationer, var der mange, der valgte at
beholde deres børn hjemme og ikke ville sende dem afsted, fordi de var bange
og i tvivl”,
forklarer hun.
En anden problematik, som rejses, er, at myndighedernes oversatte informationer
ikke er blevet opdateret lige så hurtigt som på dansk. De mange løbende ændringer
er derfor kommet ud til den ikke-dansktalende del af befolkningen med forsinkelse
hele vejen igennem coronakrisen. Det kan betyde, at informationen er blevet
ændret igen, før man har fået adgang til dem, forklarer Paula.
Den forsinkede information gør Paula bekymret for, om hun overholder de nyeste
regler og lokale restriktioner. På en cykeltur med familien til Islands Brygge blev
hun forskrækket, da hun så, at politiet uddelte bøder til folk, der stoppede op. Det
havde hun ikke hørt om på forhånd, og det kunne have kostet hele familien en
bøde.
Paula ville gerne have haft daglige nyhedsopdateringer fra pressemøderne på
spansk i stedet for korte, opsamlende nyheder med dages eller ugers mellemrum.
Hun foreslår, at det kunne foregå ved, at myndighederne sender et dagligt resume
af de officielle coronaudmeldinger ud til etniske minoriteter på de 10 mest talte
sprog, eksempelvis via e-Boks.
RELIGIØS TOLKNING OG CORONASKEPSIS
Religiøse overbevisninger om corona har spillet en mindre rolle i interviewene.
Bydelsmoderen Basra nævner, at der i starten af coronapandemien var en lille
gruppe af muslimer, der ikke troede på faren ved corona. Det mødte dog hurtigt
modstand fra andre dele af det muslimske trossamfund, der opfordrede folk til
at tage smittefaren alvorligt og overholde retningslinjerne, hvilket overbeviste de
fleste.
30
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
CORONA RAMMER SKÆVT – ETNICITET OG SMITTE
”I starten var der nogle, der er meget religiøse, der sagde, at de ikke tror på
den der sygdom, selvom religion ikke siger noget om corona. Men der var
også nogle imamer, der sagde: ’Nej, I må ikke overtolke på en religiøs måde’”,
fortæller hun.
En medarbejder fra Kringlebakken har bemærket, at enkelte medlemmer af
Integrationshuset har haft den indstilling, at det måtte være op til Allah, om de
bliver smittet. Da de accepterer deres skæbne, har de ikke taget tilstrækkeligt
ansvar for at undgå smitte, mener hun og understreger, at der er tale om en meget
lille gruppe.
I interviewet med bydelsmoderen Maryam optræder religion i forbindelse med
brugen af håndsprit, som beboerne generelt har været gode til at bruge, men nogle
beboere blev i tvivl om, hvorvidt det at gnide hænderne ind i alkohol er i strid med
koranens alkoholforbud. Denne bekymring kom til udtryk i et rygte om håndspritten
i det lokale supermarked:
”Der var en kvinde, der ringede til mig og sagde, at hun var på indkøb, og i
butikken hører hun, at spritten, som butikken havde sat frem, er spiritus – jeg
mener, hun sagde gin”.
Maryam beroligede kvinden med, at det ikke var sandt, og at det er helt okay som
muslim at bruge håndsprit.
NÆRHED OG DIALOG ER AFGØRENDE
På trods af plakater og hjemmesider med oversatte retningslinjer er der fortsat en
gruppe af ikke-dansktalende borgere, der ikke har fået eller forstået de nødvendige
informationer. Der tegner sig i det kvalitative materiale et nærhedsprincip, hvor
den mundtlige formidling og nære dialog er afgørende for, at de nødvendige
informationer om corona kommer ud til flere etniske minoriteter.
De etniske minoriteter, der omtales i interviewene, har generelt været mest trygge
ved coronarådgivning fra folk, de kender i forvejen. Opsøgende fagpersoner fra
civilsamfundsorganisationer, der til daglig har en nær kontakt til målgruppen,
almene boligorganisationer og lokale talspersoner for www.coronadenmark.dk er
blevet kimet ned med spørgsmål om corona.
Bydelsmødrene, som selv primært har etnisk minoritetsbaggrund og er
flersprogede, arbejder som frivillige med at støtte kvinder i deres lokalområde, som
er nye i Danmark eller ikke kan sproget. For målgruppen er tillid til og tryghed ved
bydelsmødrenes rådgivning afgørende. Det spiller i den sammenhæng en rolle,
at bydelsmødrene er kendte ansigter i lokalområdet og ofte ligner og taler samme
sprog som beboerne, mener bydelsmødrene Maryam og Ines.
Nærhedsprincippet gør sig tilsyneladende også gældende på sociale medier.
Facebook-videoer oprettet af civilsamfundsorganisationer, frivillige netværk og
31
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
CORONA RAMMER SKÆVT – ETNICITET OG SMITTE
andre aktører med oversatte danske coronanyheder er blevet set og delt ivrigt
blandt etniske minoriteter. Eksempelvis har mange arabisktalende beboere fulgt
”Beredskabet” på Gellerupparkens Facebook-side, fortæller bydelsmødre fra flere
dele af landet. Beredskabets frivillige har live-oversat pressemøder og opdaterede
informationer om corona til arabisk. Initiativet er opstået, fordi de nødvendige
informationer om corona kom for langsomt ud eller ikke blev forstået af en del
beboere i boligområdet.
38
”Medienetværket for somaliere i Danmark” har fra første dag af nedlukningen sendt
live-videoer med danske coronanyheder på somali via deres Facebook-side for at
give somalisktalende den nødvendige information til at navigere i sundhedskrisen.
En talsperson fra Medienetværket forklarer, at det har været vigtigt at give følgerne
mulighed for aktivt at kunne deltage i debatten, så de kan give udtryk for deres
holdninger og få svar på de spørgsmål, som de sidder med.
Interviewene tyder dog også på, at de samme muligheder for live-oversættelser af
danske coronanyheder ikke har været tilgængelige via sociale medier på de mindre
talte sprog i Danmark.
32
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
2220182_0033.png
CORONA RAMMER SKÆVT – ETNICITET OG SMITTE
DEL 2 – AFLEDTE KONSEKVENSER AF MANGLENDE ADGANG TIL
INFORMATION
Følgende afsnit omhandler afledte konsekvenser af manglende information om
corona i Danmark og viser den ulighed, hvormed krisen har ramt en gruppe af
etniske minoriteter. Der er særligt tre tematikker, der optræder i interviewene:
Øget isolation, ophobning af problemer og modstand mod genåbning af skoler og
institutioner.
ISOLATION OG PSYKISK MISTRIVSEL
Ifølge interviewene er manglende adgang til oplysninger om corona her i landet
en medvirkende årsag til, at nogle etniske minoriteter har isoleret sig i ekstrem
grad i hjemmet i de første uger af coronakrisen. Mens isolationen kan mindske
smitterisikoen i det offentlige rum, er der samtidig risiko for, at smitten kan sprede
sig internt i de store familier, når man går tæt op ad hinanden i mindre lejligheder.
En anden negativ konsekvens ved den omfattende isolation har været den mentale
og fysiske trivsel, viser interviewene. Medarbejdere fra Kringlebakken blev stærkt
bekymrede, da de fandt ud af, at en del af deres medlemmer havde lukket sig inde i
hjemmet med deres børn:
”Vi blev ret chokerede, da vi fandt ud af, at der var en gruppe, der slet ikke havde
været uden for en dør i lang tid, så vi kunne se, at der er et ekstra behov for at
støtte op om kvindernes mentale og fysiske sundhed”, fortæller lederen af
Integrationshuset. Og bydelsmoderen Maryam siger: ”Vi kan tydeligt se, at
det har været en meget svær periode for rigtigt mange af dem. Især i de store
familier, hvor de har alle børnene hjemme og ikke rigtig kommer ud.”
Kringlebakken igangsatte i marts en indsats, hvor de tilbød kvinderne ledsagede
gåture, så de langsomt kan blive trygge ved at komme ud og undervejs kunne få
en snak med en medarbejder om, hvordan de havde det. Medarbejderne har også
rådgivet om børnenes trivsel og vigtigheden af, at de kommer udenfor og leger.
Rim er en af dem, der slet ikke bevægede sig udenfor i den første tid:
”Efter statsministerens tale blev vi så bange, at vi lukkede os inde i to uger.”
Hun kunne ikke forstå talen, men hun så folks reaktioner på Facebook og vidste
derfor, at der var sket noget meget alvorligt. Dog vidste hun ikke, hvad regeringen
ville gøre for at håndtere situationen. Også Rims børn var isolerede i hjemmet.
”Jeg kunne mærke, at det var ligesom om, de var i fængsel”,
fortæller hun.
Det blev et vendepunkt, da hun og børnene begyndte at gå ud igen:
”Det var en rigtig stor, dejlig ændring at kunne komme ud, det var en frihed
for os og for børnene. Det var dejligt at få frisk luft. Bare det at komme ud til
33
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
CORONA RAMMER SKÆVT – ETNICITET OG SMITTE
legepladsen har betydet rigtig meget, for jeg kunne se, at de legede og havde
det sjovt.”
Både i Kringlebakken og FAKTI har medarbejderne gjort sig overvejelser om, at det
kan reaktivere krigstraumer, når familier, der er flygtet til Danmark, står over for en
trussel i form af COVID-19.
”Mange af dem, som vi arbejder med, er flygtninge og er i højt alarmberedskab
lige nu, og det har de oplevet tidligere, da de flygtede. Det kan være
retraumatiserende, og så er der risiko for, at de lukker sig inde”,
forklarer
lederen af FAKTI.
Bydelsmoderen Maryam forklarer, at også store børneflokke kan gøre det svært at
bevæge sig sikkert i det offentlige rum, og det forholder retningslinjerne sig ikke til.
”Hver gang hun [en kvinde med mange børn, red.] gik ud med dem, fik hun
skældud af forskellige mennesker, fordi hun ikke kunne tillade sig at gå ud med
så mange børn, når der er fare for at kunne smitte andre. Så hun valgte at lukke
sig selv inde sammen med børnene”, fortæller Maryam om en alenemor med
seks børn.
OPHOBNING AF PROBLEMER OG TILBAGESATTE INDSATSER
Det fremgår af interviewene, at oplysningerne om, hvordan man kommer i kontakt
med systemet under corona, ikke er nået ud til alle etniske minoriteter. Det har
resulteret i, at en gruppe af udsatte borgere ikke har fået hjælp til deres generelle
sundhedsmæssige, sociale og økonomiske problemer. De kan dermed være havnet
i en endnu mere udsat position under coronanedlukningen.
I FAKTI har lederen en formodning om, at en del af kvinderne har udskudt at finde
løsninger på deres problemer under nedlukningen.
”Der kan fx være breve, som måske viser sig at være vigtige, og som de skal have
hjælp til at forstå og håndtere hurtigt. Der kan også være dårlige situationer i
hjemmet, som eskalerer, og der kan være sundhedsmæssige ting, som de ikke
har fået gjort noget ved”,
fortæller hun.
Der kan derfor komme et længere efterspil som følge af coronakrisen, hvor det vil
tage tid og øget indsats at rette op på de særligt sårbare borgeres situation.
Der er endvidere risiko for, at livsstilssygdomme forværres under
coronanedlukningen. Bydelsmoderen Nuur forklarer, at mange i hendes
boligområde ikke har kontaktet lægen den seneste tid. I FAKTI er der også
bekymring for en forværring af medlemmernes helbredstilstand:
”Jeg tænker på dem med diabetes og forhøjet blodtryk. Vi har en sygeplejerske
her, som de normalt kommer til, og det er foruroligende, at de måske ikke får
34
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
CORONA RAMMER SKÆVT – ETNICITET OG SMITTE
hjælp til deres helbred lige nu og heller ikke kommer hos deres egen læge”,
siger lederen af FAKTI.
Fagpersoner udtrykker i interviewene tilsvarende bekymring for en forværring af
psykiske sygdomme i coronatiden. Det gælder især borgere, der inden krisen havde
en psykisk sårbarhed, og som i nogle tilfælde har reageret på sundhedstruslen
med øget angst og depression. De har tilmed i mindre grad haft kontakt med deres
netværk, rådgivere og behandlere de seneste måneder.
Paula fortæller, at hendes datter lider af OCD og er angst for bakterier. Datterens
psykiske tilstand er forværret over de sidste måneder, selvom hun har været i
kontakt med en psykiater online. Hun er rædselsslagen for at tage i skolen og
spiser ikke frokost af frygt for, at en coronasmittet har rørt ved maden. Paula savner
kommunikationsmateriale om corona rettet mod mennesker med psykiske lidelser,
som kan oplyse om virussen uden at aktivere deres angst yderligere.
Der meldes også om øget vold i familier, som var pressede allerede inden
coronapandemien. Ifølge en medarbejder fra Kringlebakken er konflikterne i
nogle hjem eskaleret under nedlukningen, fordi man har været tvunget til at
være meget samme derhjemme. I nogle tilfælde er situationen meget tilspidset.
Integrationshuset har følgelig hjulpet et øget antal kvinder med at komme på
krisecenter de seneste måneder.
Flere bydelsmødre er også blevet kontaktet af beboere, hvor volden er eskaleret i
familien. Bydelsmoderen Basra fortæller:
”Der var en sag for 2-3 uger siden med en familie, hvor der var meget vold. Der
var en far, der blev træt af at være hjemme hele tiden, og faderen og moderen
skændtes og begyndte at slås.”
Mens kvinderne gerne vil tale fortroligt med en bydelsmor, er der også flere af dem,
der ikke vil have hjælp fra systemet, fordi de er bange for at miste retten til at bo i
landet eller forældremyndigheden, hvis de bliver skilt.
For nogle af de mest udsatte grupper af etniske minoriteter i landet overgår
hverdagens store problemer coronakrisen, og det kan betyde, at de ikke magter at
tage imod information om pandemien, forklarer en medarbejder i Kringlebakken.
Usikkerhed i forbindelse med genåbning af skoler og institutioner
Den del af den danske coronastrategi, der har givet anledning til flest spørgsmål
og størst skepsis blandt de etniske minoriteter, der omtales i interviewene, er
genåbningen af skoler og institutioner.
”De fleste er bange for at sende deres børn i skoler og institutioner”,
fortæller
bydelsmoderen Naima.
35
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
CORONA RAMMER SKÆVT – ETNICITET OG SMITTE
Det bekræfter bydelsmoderen Maryam, som mener, at manglende information
om genåbningen på andre sprog end dansk har skabt ekstra utryghed og skepsis i
befolkningsgruppen.
”Fordi de ikke havde de rigtige informationer, var der mange, der valgte at
beholde deres børn hjemme og ikke sende dem af sted”,
forklarer hun.
”Det er særligt dem, der ikke har haft meget kendskab til det danske samfund
og ikke taler sproget, som er bange. De ved ikke nødvendigvis, at børn ikke er
lige så udsatte for at blive alvorligt syge”,
forklarer lederen af Kringlebakken.
Der er også frygt for, at børnene tager smitte med hjem til resten af familien, hvor
der kan være kronisk syge iblandt. Bydelsmødrene har derfor oplyst familier med
kronisk syge om, at de kan få dokumentation fra lægen, hvis de er i en særlig
risikogruppe for corona. De er dermed ikke forpligtede til at sende børnene i skole,
hvilket mange af dem ikke vidste.
Flere af forældrene er blevet kontaktet af børnenes lærer, der har fortalt, at
børnene skal komme tilbage i skole. Nogle har også fået brev fra myndighederne
i deres e-Boks om, at børnene vil få noteret fravær, hvis ikke de møder op til
undervisningen. Det skabte ikke tryghed, men snarere en følelse af tvang at få
sådan et brev, mener bydelsmoderen Basra. Hun understreger, at brevet manglede
en forklaring om myndighedernes beslutning om at sende børnene afsted som
de første i samfundet, samt information om, hvordan de lokale skoler ville sørge
for sikkerheden. Derudover kunne brevet ikke besvares, hvilket efterlod dem med
mange ubesvarede spørgsmål.
Bydelsmoderen Maryam har derfor forsøgt at berolige forældrene, hvad angår
myndighedernes strategi:
”Hvis regeringen kan se, at det er farligt for os, så vil de heller ikke åbne. Vi
prøver at besvare deres spørgsmål og få folk til at være trygge ved at sende
deres børn afsted.”
36
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
2220182_0037.png
KAPITEL 7
KONKLUSION OG ANBEFALINGER
Rapporten viser, at udsatte etniske minoriteter må betragtes som en særligt sårbar
gruppe under en virusepidemi/pandemi.
For det første bor etniske minoriteter oftere flere sammen på mindre plads.
Det øger risikoen for smitte blandt familiemedlemmer og komplicerer
hjemmeisolation, såfremt en person konstateres smittet.
For det andet er etniske minoriteter overrepræsenteret i brancher med høj grad
af borgerkontakt, hvilket kan medføre stor eksponering for smitte i løbet af en
arbejdsdag.
For det tredje kan mange risikere at få et alvorligt sygdomsforløb grundet et ofte
ringere helbred, såfremt de bliver smittet.
Samtidig kan fraværet af tilstrækkelige dansksproglige kompetencer og manglende
uddannelse medføre en dårligere adgang til information om smitterisici og
forholdsregler. Herunder mulighed for testning, isolation, behandling mv.
De kvalitative interviews med udsatte etniske minoriteter, bydelsmødre og
fagpersoner, viser bl.a., at nogle har oplevet stor usikkerhed om smitterisici
og retningslinjer, hvilket i nogle tilfælde har medført ekstrem selvisolation og
bekymring og derudover haft som konsekvens, at børn ikke er mødt op, da skolerne
genåbnede. Derudover er eksisterende problemer forstærket, og for nogle har
perioden medført øget psykisk mistrivsel og/eller retraumatisering.
MÅLRETTET INFORMATION
Kontinuerlig og præcis oversættelse af de mange informationer, råd/vejledninger
og påbud, der løbende er udstukket fra centralt hold, er en stor opgave, man ikke
kan forlade sig på, at ’nogen’ nok tager sig af. Allerede nu bør myndighederne
derfor række ud og sikre, at fundamentet for et effektivt samarbejde mellem
myndigheder og civilsamfund er til stede ved den næste epidemi/pandemi.
De kvalitative interviews synes at pege i retning af, at skriftlig information bør
kombineres med fx billed- og filmmateriale, hvis man vil nå ud til grupper
i samfundet, hvor ikke alle har tilstrækkelige læsefærdigheder til at kunne
indoptage kompliceret information – herunder skiftende udmeldinger fra regering
og sundhedsmyndigheder. Interviewene viser endvidere, at det er nødvendigt at
37
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
CORONA RAMMER SKÆVT – ETNICITET OG SMITTE
anvende kommunikationskanaler, som målgruppen i forvejen benytter sig af i det
daglige.
ISOLATIONS-OG KARANTÆNEFACILITETER
Som det fremgår af rapporten påpegede flere fagfolk allerede tidligt i forløbet,
at infektionsdosis i forbindelse med smitsomme sygdomme har stor betydning
for alvoren af sygdomsforløbet, hvorfor de opfordrede til at sikre isolations-og
karantænefaciliteter for personer uden tilstrækkelige fysiske rammer til at håndtere
hjemmeisolation ved sygdom. Forslaget blev i første omfang afvist, men er
sidenhen realiseret.
39
ANBEFALINGER
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
• Sundhedsmyndighederne ved den næste epidemi/pandemi sikrer adgang
til fyldestgørende og opdateret information til etniske minoriteter uden
tilstrækkelige dansksproglige kompetencer.
• Sundhedsmyndighederne ved den næste epidemi/pandemi sikrer effektiv
adgang til isolation uden for hjemmet for personer, som ikke har mulighed for at
isolere sig hjemme.
38
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
2220182_0039.png
SUMMARY
CORONAVIRUS DISPARITY - ETHNICITY AND TRANSMISSION
The first cases of the coronavirus in Denmark primarily affected the highly educated
and globalised segment of the population, but the virus soon found its way to the
least privileged groups in society, including ethnic minorities. In Denmark, the virus
spread from the wealthy suburbs north of Copenhagen, where it was ‘imported’ by
people who had been skiing in Italy and Austria, to the less advantaged suburbs
west of Copenhagen, which are now some of the hardest hit areas in the country. We
see the same tendency in other parts of the world where the most disadvantaged
areas are affected the hardest.
Several experts were quick to note that, when dealing with infectious diseases,
a direct correlation exists between the exposure dose and the severity of the
symptoms. Therefore, they recommended that isolation and quarantine facilities be
made available to individuals who are affected by corona and are unable to self-
isolate at home. However, Statens Serum Institut (SSI) initially rejected the notion
that special precautions were needed to prevent the spread of Covid-19 and severe
symptoms in this group. SSI noted that the need for such measures was “slightly
speculative”. Unfortunately, SSI was proven wrong.
This report shows that at-risk ethnic minorities should be considered an especially
vulnerable group during a virus epidemic/pandemic. First, this is because ethnic
minorities often live in larger households with less space per person. This increases
the risk of disease transmission from one family member to another and makes it
more difficult to self-isolate should a member of the household become infected.
Secondly, ethnic minorities are over-represented in jobs that involve working in
close proximity with others, and this may lead to significant exposure to disease
transmission throughout the workday. Thirdly, many individuals in this group
risk severe symptoms if they get sick because they often have underlying health
conditions.
Moreover, inadequate Danish skills and lack of education may also limit their access
to information about risk of transmission and precautionary measures, for example,
how and where they can get tested, how to self-isolate and what treatment is
available.
To examine the experiences of ethnic minorities during corona we conducted,
in May 2020, 16 qualitative interviews with ethnic minorities with poor Danish
39
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
CORONA RAMMER SKÆVT – ETNICITET OG SMITTE
language skills, various professionals, and ethnic-community volunteers who work
with the target group daily. Our interviews show that, among other things, some of
the ethnic-minority interviewees were very uncertain about the risk of transmission
and the authorities’ guidelines. For some individuals this uncertainty led to extreme
self-isolation and concern, and children were kept home from school when they
reopened. Moreover, existing problems were reinforced, and for some, the corona
period has increased mental health problems and/or led to re-traumatisation.
TARGETED INFORMATION
Timely and precise translation of the mass of information, advice, guidelines and
rules that were issued throughout the period by central government is an important
task that must be taken seriously. Therefore, the authorities should take action now
to ensure that the framework for efficient and effective collaboration between the
authorities and civil society is in place in time for the next epidemic/pandemic.
Our qualitative interviews indicate that written information should be combined with
other modes of communication, for example images and video, to reach all groups
of society, especially groups who do not read well enough to understand complex
information - including changes in recommendations and instructions from the
government and health authorities. Furthermore, the interviews show that the
preferred daily communication channels of the target group should be used.
ISOLATION AND QUARANTINE FACILITIES
As seen in the report, several experts were quick to note that when dealing with
infectious diseases, the exposure dose determines the severity of symptoms, and
they recommended that isolation and quarantine facilities are made available to
affected individuals who are unable to self-isolate at home. This suggestion was
initially rejected but has since been implemented.
RECOMMENDATIONS
The Danish Institute for Human Rights recommends that:
• In the event of a new epidemic/pandemic, the health authorities ensure that
ethnic minorities who lack adequate Danish skills have access to sufficient and
updated information.
• In the event of a new epidemic/pandemic, the health authorities ensure access to
isolation outside the home for individuals who are unable to self-isolate at home.
40
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
2220182_0041.png
APPENDIX
TABEL A.1: LØNMODTAGERE MED IKKEVESTLIG BAGGRUND FORDELT
PÅ BRANCHER, 2019K3. OVERREPRÆSENTATION MARKERET MED FED
Lønmodtagere efter enhed,
Lønmodtagere Indvandrere og
Andel af
tid, branche (DB07 19-grp) og i branchen
efterkommere fra branchen
herkomst (2019K3)
ikke-vestlige lande
Hoteller og restauranter
125742
23165
18,4%
Rejsebureauer, rengøring og
160859
25629
15,9%
anden operationel service
Landbrug, skovbrug og fiskeri
43823
5521
12,6%
Transport
144631
15192
10,5%
Sundhed og socialvæsen
510752
39032
7,6%
Handel
437422
31842
7,3%
Information og kommunikation
110312
7579
6,9%
Industri
312245
20526
6,6%
Andre serviceydelser mv.
62006
3939
6,4%
Råstofindvinding
4536
262
5,8%
Videnservice
151521
7898
5,2%
Undervisning
220626
10561
4,8%
Ejendomshandel og udlejning
41353
1951
4,7%
Kultur og fritid
57388
2499
4,4%
Finansiering og forsikring
82883
3534
4,3%
Energiforsyning
10732
427
4,0%
Offentlig administration,
147215
5149
3,5%
forsvar og politi
Vandforsyning og renovation
11922
389
3,3%
Uoplyst aktivitet
328
10
3,0%
Bygge og anlæg
167833
5108
3,0%
I alt
2804129
210213
7,5%
Kilde: https://www.statistikbanken.dk/LBESK62
41
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
2220182_0042.png
CORONA RAMMER SKÆVT – ETNICITET OG SMITTE
TABEL A.2: TOP10 OVER BRANCHER MED STØRST OVER-
REPRÆSENTATION AF LØNMODTAGERE MED IKKEVESTLIG BAGGRUND, 2018
Beskæftigede (ultimo
Lønmodtagere i Indvandrere og
Andel af
november) efter tid, branche branchen
efterkommere fra
branchen
(DB07) og herkomst (2018)
ikke-vestlige lande
Private husholdninger med
2901
2001
69,0%
ansat medhjælp
Lokaltog, bus og taxi mv.
25578
7667
30,0%
Ejendomsservice, rengøring
72479
16511
22,8%
og anlægsgartnere
Restauranter
98323
22262
22,6%
Frisører, vaskerier og andre
24676
4593
18,6%
serviceydelser
Detailh. med
3686
591
16,0%
forbrugerelektronik
Lotteri og andet spil
1655
242
14,6%
Slagterier
13255
1915
14,4%
Post og kurertjeneste
27444
3612
13,2%
Specialbutikker med
12101
1555
12,9%
fødevarer
TOT Erhverv i alt
2895946
215973
7,5%
Kilde: https://www.statistikbanken.dk/RAS311
42
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
2220182_0043.png
NOTER
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7730394/Udsatte-
familier-i-sm%C3%A5-hjem-bliver-mere-syge-%E2%80%93-flyt-coronasyge-
p%C3%A5-hotel
https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7730394/Udsatte-
familier-i-sm%C3%A5-hjem-bliver-mere-syge-%E2%80%93-flyt-coronasyge-
p%C3%A5-hotel
https://sbi.dk/Assets/Indvandring-integration-og-etnisk-segregation/sbi-2015-
01.pdf (set 03.06.20)
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=28455 (set 03.06.20)
https://www.youtube.com/watch?v=FgcDLWD0PFY&feature=youtu.be (2:25)
https://www.tv2fyn.dk/odense/overlaege-paa-ouh-etnicitet-skal-registreres-
blandt-corona-smittede
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/lovforslag/l191/20191_l191_som_vedta-
get.pdf
https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7730394/Udsatte-
familier-i-sm%C3%A5-hjem-bliver-mere-syge-%E2%80%93-flyt-coronasyge-
p%C3%A5-hotel
https://www.berlingske.dk/www.berlingske.dk/nye-tal-afsloerer-yngre-
indvandrere-har-tre-gange-saa-hoej, https://www.information.dk/debat/
leder/2020/05/skaeve-smitte-covid-19-fremhaever-social-ulighed-ogsaa-dan-
mark (set 03.06.20)
https://files.ssi.dk/COVID-19-ansatte-i-alle-brancher-19-inddeling-uge23-uyc3
(set 04.06.20)
Beregningerne er foregået på basis af https://www.statistikbanken.dk/
LBESK62 2019K3
https://files.ssi.dk/COVID-19-ansatte-social-og-sundhedsvaesenet-uge23-r45i
(set 04.06.20)
https://mino.dk/nyheder/de-varme-haender-hver-fjerde-varme-haand-i-regi-
on-hovedstaden-er-ikke-vestlig-indvandrer-eller-efterkommer/ (set 03.06.20)
https://www.ons.gov.uk/employmentandlabourmarket/peopleinwork/employ-
mentandemployeetypes/articles/whichoccupationshavethehighestpotentialex-
posuretothecoronaviruscovid19/2020-05-11 (set 03.06.20)
https://theconversation.com/coronavirus-class-divide-the-jobs-most-at-risk-of-
contracting-and-dying-from-covid-19-138857 (set 03.06.20)
Egne beregninger på baggrund af RAS311 2018-tal: https://www.statbank.dk/
Statbank5a/SelectVarVal/Define.asp?Maintable=RAS311&PLanguage=0
43
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
2220182_0044.png
CORONA RAMMER SKÆVT – ETNICITET OG SMITTE
17 Figurfortolkning: Figuren viser forskellen fra gennemsnittet. Forskellen kan
derfor værre større (+) eller mindre (-) end gennemsnittet. Personer med dansk
baggrund er altså i mindre grad en gennemsnittet blevet ledige i perioden. Gen-
nemsnittet er 3 pct. for alle grupper. For etniske danskere er den 2,66. Forskel-
len fra gennemsnittet er derfor -0,34 procentpoint.
18 https://arbetsformedlingen.se/om-oss/press/pressmeddelanden?id=58DD43
FF12974584
19 https://www.bls.gov/news.release/pdf/empsit.pdf (set 08.06.20)
20 https://theconversation.com/black-americans-are-bearing-the-brunt-of-coron-
avirus-recession-this-should-come-as-no-surprise-137587 (set 08.06.20)
21 Se rapporten ”Forskningsprojektet SULIM. Sundhed og inklusion af indvandrere
og etniske minoriteter i Danmark. Velfærdsinstitutioners rolle i forskellige livsfa-
ser.” Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. 2016, s. 7.
https://sulim.ku.dk/boxes/partners/SULIM_Rapport2016.pdf
22 https://politiken.dk/indland/art7761029/Har-coronavirussen-en-etnisk-slagsi-
de-i-Danmark
23 ”COVID-19 i Danmark. Epidemiologisk trend og fokus: Herkomst (etnicitet). 7.
maj 2020”, Statens Serum Institut, https://files.ssi.dk/COVID19-epi-trendogfo-
kus-07052020-4eu7. Fra 6. marts til 4. maj blev der påvist i alt 8.231 tilfælde af
COVID-19, hvor man regner med, at personen er smittet i Danmark. Blandt disse
var 6.409 (78%) COVID-19-tilfælde af dansk herkomst. 1.505 (18%) tilfælde sås
blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, og de sidste 317 (4%) blev
påvist hos vestlige indvandrere og efterkommere.
24 I SSI’s undersøgelse regnes borgere, der er født i udlandet, og hvor ingen af
forældrene er danske statsborgere eller født i Danmark, for indvandrere, og
personer, der er født i Danmark, men hvor begge forældre er født i udlandet, for
efterkommere. Samtidig defineres danskere som personer, der er født i Dan-
mark, og som har mindst én dansk forældre, eller som personer født i udlandet,
hvor begge forældre er danske. https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2020/
borgere-med-ikkevestlig-baggrund-udgor-9-af-danmarks-befolkning-men-
18-af-de-covid-19-smittede, side 1.
25 https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2020/borgere-med-ikkevestlig-baggrund-
udgor-9-af-danmarks-befolkning-men-18-af-de-covid-19-smittede, side 2.
26 https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2020/borgere-med-ikkevestlig-baggrund-
udgor-9-af-danmarks-befolkning-men-18-af-de-covid-19-smittede, side 2, og
https://files.ssi.dk/COVID19-epi-trendogfokus-07052020-4eu7, side 8.
27 https://files.ssi.dk/COVID19-epi-trendogfokus-07052020-4eu7, side 6.
28 https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2020/borgere-med-ikkevestlig-baggrund-
udgor-9-af-danmarks-befolkning-men-18-af-de-covid-19-smittede, side 2 og
https://files.ssi.dk/COVID19-epi-trendogfokus-07052020-4eu7, side 5.
29 Af rapporten fremgår det endvidere, at ”der blandt de 69 personer, der bor i 13
husstande med fem eller flere smittede, [er] 48 indvandrere og efterkommere
fra ikke-vestlige lande, 15 danskere og seks fra vestlige lande”. https://files.ssi.
dk/COVID19-epi-trendogfokus-07052020-4eu7, side 5.
30 https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2020/borgere-med-ikkevestlig-baggrund-
udgor-9-af-danmarks-befolkning-men-18-af-de-covid-19-smittede, side 2.
44
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
2220182_0045.png
CORONA RAMMER SKÆVT – ETNICITET OG SMITTE
31 https://files.ssi.dk/COVID19-epi-trendogfokus-07052020-4eu7, side 5.
32 https://www.tv2fyn.dk/odense/overlaege-paa-ouh-etnicitet-skal-registreres-
blandt-corona-smittede
33 https://politiken.dk/indland/art7761029/Har-coronavirussen-en-etnisk-slagsi-
de-i-Danmark
34 Afsnittet om bydelsmødre bygger på henholdsvis: https://bydelsmor.dk/Ny-
heder/Nyheder/2020/Bydelsmoedre-bringer-vigtig-viden-ud-om-Covid-19
og ”Bydelsmødre bringer vigtig viden ud om Covid-19” af Pernille Rosengaard
Christensen, Bydelsmødrenes nyhedsbrev, april 2020.
35 https://bydelsmor.dk/Nyheder/Nyheder/2020/Bydelsmoedre-bringer-vigtig-
viden-ud-om-Covid-19. Bydelsmødre har i samarbejde med Baba under corona-
krisen modtaget
�½
million kroner af TrygFonden til at videreføre formidlingen af
vigtig information.
36 En medborgerskabsundersøgelse fra 2018 peger på, at omkring 30% af de
325.000 ikke-vestlige indvandrere har svært ved at læse og forstå dansk. Det
svarer til ca. 97.500 mennesker i landet. (Kilde: Udlændige- og Integrationsmi-
nisteriet) https://integrationsbarometer.dk/tal-og-analyser/filer-tal-og-analy-
ser/arkiv/Baggrundstabeller_medborgerskab_2018.pdf
37 Det har ikke været muligt at finde statistik på, hvor stor en andel af indvandrerne
i Danmark, der er analfabeter.
38 https://integrationsbarometer.dk/tal-og-analyser/filer-tal-og-analyser/arkiv/
Baggrundstabeller_medborgerskab_2018.pdf
39 https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7730394/Udsatte-
familier-i-sm%C3%A5-hjem-bliver-mere-syge-%E2%80%93-flyt-coronasyge-
p%C3%A5-hotel
45
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om corona og etnicitet
2220182_0046.png