Manglende håndhygiejne på hospitaler koster staten mere end
1,2 mia. kr.
året
12.000-20.000 færre infektioner med god håndhygiejne
1–6
Hvert år smittes mellem 60.000-100.000 danskere med en infektion, imens de er indlagt på et hospital. Det
gør hospitalsinfektioner til den hyppigste komplikation i det danske sundhedsvæsen. Mindst
3.000
danskere
dør af infektionerne om året, mens resten gennemgår smertefulde forløb med operationer, øget
antibiotikaforbrug og lange indlæggelser med tid væk fra familie og arbejdsmarkedet. Statens Serum Institut
vurderer, at antallet af hospitalsinfektioner kan nedbringes med 20% gennem god håndhygiejne.
Hospitalerne lever ikke op til retningslinjerne
1,7
Statsrevisorerne har udtrykt kritik af regionernes og hospitalernes indsats for at forebygge
hospitalsinfektioner. Hospitalerne levede ikke op til retningslinjerne i
54%
af tilfældene. Statsrevisorerne
fandt det foruroligende, at niveauet for sundhedspersonalets overholdelse af retningslinjerne for håndhygiejne
var så lavt.
Besparelse på 240-400 mio. kr. med god håndhygiejne
4,5,8–10
Statens Serum Institut skønner, at kirurgiske sårinfektioner alene koster omkring 1 mia. kr. per år. Dertil
kommer omkostninger ved andre og mere hyppige hospitalsinfektioner, fx infektion i urinveje, blod, lunger og
mave-tarmsystem. En nyere undersøgelse, som anvendes af eksperter på området, fandt at meromkostningerne
ved de fire hyppigste hospitalsinfektioner i gennemsnit er
20.000 kr. pr. patient.
Dette svarer til, at
hospitalsinfektioner koster staten mere end 1,2 mia. kr. om året. Samfundsudgifterne ved tid væk fra
arbejdsmarkedet og tabt arbejdsevne er ikke medregnet. Dertil kommer, at 300 danskere hvert år får tilkendt
erstatning for hospitalsinfektioner svarende til 76 mio. kr.
Nedbringes antallet af infektioner med
20%,
vil staten og regionerne opnå en besparelse på 240-400 mio. kr.
om året. Penge som kan afsættes til at sikre en god og omsorgsfuld behandling af patienterne.
En kæde er kun så stærkt som det svageste led
1
Håndhygiejne er den mest effektive måde at afbryde smittekæder. Det er samtidig en nem og billig parameter
at overvåge og giver mulighed for at sikre mere sundhed og kvalitet for pengene. Regionerne har guidelines
for håndhygiejne, men der sættes ikke konkrete mål. Det blev fjernet, da hospitalerne ikke længere skulle
akkrediteres til Den Danske Kvalitetsmodel. I praksis nedprioriteres området til fordel for indsatser, som
hospitalerne måles på.
Desværre udskrives mange patienter med en pågående infektion og lader det være op til egen læge eller
plejehjem at behandle patienten, hvorfor hospitalet ikke oplever den reelle konsekvens af hospitalserhvervede
infektioner. For at kunne forhindre infektioner og smitteudbrud er vi nødt til at se plejehjem,
patienttransporter og hospitaler som et sammenhængende system, som vores ældre pendler frem og tilbage
mellem. Alle led i systemet er vigtige for at undgå smitte.
Der er
brug for en national handlingsplan
for infektionshygiejne, hvor håndhygiejne måles og
dokumenteres. Derved kan vi lære af de gode cases og sikre, at der ikke kommer ulighed i sundheden.
Løsning på mangelende overvågning af håndhygiejne
11
I 2016 tildelte Sundheds- og Ældreministeriet 1,1 mio. kr. til et OPI-projekt mellem Region H, Region Midt
og ingeniører fra DTU med det formål at opfinde en løsning, der kan måle og vedvarende forbedre
håndhygiejnen signifikant. Resultatet var en sensorbaseret løsning (Sani
nudge systemet),
der husker de
ansatte på at udføre håndhygiejne. Systemet har været installeret på udvalgte afdelinger i Aarhus, Bispebjerg,
Randers, Vejle, Kolding, Holstebro og Herning. De ansatte var i stand til at tredoble deres
håndhygiejneniveau, hvilket var associeret med en
30% reduktion
i de hyppigste hospitalsinfektioner på
afdelingerne og
reduceret sygefravær
blandt medarbejderne.