Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 45
Offentligt
2095622_0001.png
2019
Udlevering af sterilt
injektionsudstyr til personer
med et IV-stofbrug
Inspirationskatalog
1
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Orientering om sundhedsstyrelsens evaluering af kommunal indsats ift. nye rettigheder på stofmisbrugsområdet, fra sundheds- og ældreministeren
2095622_0002.png
Udlevering af sterilt injektionsudstyr til personer med et IV-stofbrug
Side 2/17
Udlevering af sterilt injektionsudstyr til personer med et IV-stofbrug
Inspirationskatalog
© Sundhedsstyrelsen, 2019
Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk
Sprog:
Dansk
Version:
1
Versionsdato:
30. september 2019
Format:
pdf
Udgivet af Sundhedsstyrelsen,
September 2019
2
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Orientering om sundhedsstyrelsens evaluering af kommunal indsats ift. nye rettigheder på stofmisbrugsområdet, fra sundheds- og ældreministeren
Udlevering af sterilt injektionsudstyr til personer med et IV-stofbrug
Side 3/17
Indholdsfortegnelse
1. Introduktion ..................................................................................................................... 4
1.1. Målgruppe og afgrænsning............................................................................................ 6
1.2. Metode og vidensgrundlag ............................................................................................ 6
2. Elementer i udleveringspraksis .................................................................................... 7
2.1. Tilrettelæggelse af udleveringspraksis .......................................................................... 8
2.2. Udstyr ............................................................................................................................. 8
2.3. Udleveringssteder ........................................................................................................ 10
2.4. Returneringspraksis ..................................................................................................... 11
2.5. Rådgivning ................................................................................................................... 12
2.6. Kompetencer ................................................................................................................ 13
3. Kommunale cases ........................................................................................................ 14
3.1. Kommune 1 .................................................................................................................. 14
3.2. Kommune 2 .................................................................................................................. 14
Referenceliste .................................................................................................................... 15
3
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Orientering om sundhedsstyrelsens evaluering af kommunal indsats ift. nye rettigheder på stofmisbrugsområdet, fra sundheds- og ældreministeren
Udlevering af sterilt injektionsudstyr til personer med et IV-stofbrug
Side 4/17
1. Introduktion
Det skønnes, at der i Danmark er 13.000 personer
1
med et aktivt intravenøst stofbrug
(IV-stofbrug), hvoraf halvdelen findes øst for Storebælt. Mellem halvdelen og to tredje-
dele er ikke kendt i behandlingssystemet. Andelen af personer med et intravenøst stof-
brug i den danske befolkning svarer til andelen af personer med et stofmisbrug i de øv-
rige europæiske lande, på 1-5/1.000 af de 15-64-årige (Sundhedsstyrelsen 2017).
Et intravenøst stofbrug har en række sundhedsmæssige konsekvenser. Personer med et
sådant stofbrug har en stærkt forhøjet dødelighed på grund af forgiftninger og syg-
domme. En af de primære risikofaktorer er overførsel af blodbårne infektioner, som fx hiv
og hepatitis B og C ved deling af inficerede nåle, kanyler og andet udstyr til IV-stofbrug
(ECDC & EMCDDA 2011). Endvidere er der
risiko for bakterielle infektioner, såsom infek-
tioner i hud og blødt væv (sårinfektioner og abscesser/bylder mv.), blodforgiftning og in-
fektion i hjerteklapperne.
Der er også risiko for fejl under injektion, som bl.a. kan medføre
skader på blodkar og i yderste konsekvens føre til behov for amputation eller død.
Det skønnes, at 2 pct. af alle nye tilfælde af hiv-smitte i Danmark i 2017 er sket som følge
af et IV-stofbrug (Sundhedsstyrelsen 2018). Desuden er infektion med hepatitis C-virus
udbredt blandt personer med et IV-stofbrug, og det menes, at personer med
nuværende
eller tidligere brug af stoffer udgør omtrent 85 pct. af alle personer med kronisk hepatitis
C i Danmark (https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsovervaag-
ning/h/hepatitis-c-akut-og-kronisk-2017).
Hepatitis C
smitter blandt andet igennem kany-
ler, skyllevæske, kogekar og snifferør.
Gratis og let adgang til sterilt injektionsudstyr er sammen med stofmisbrugsbehandling
blandt de vigtigste forebyggende indsatser i forhold til at undgå smitte med sygdomme
som hiv og hepatitis C blandt personer med IV-stofbrug. Den kombinerede effekt af sub-
stitutionsbehandling og adgang til sterilt injektionsudstyr er i et studie fundet at reducere
risikoen for infektion med hepatitis C med 71 pct. (Platt
L
et al. 2018). I dag tilbyder alle
30 lande, som det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug
2019 (EMCDDA) overvåger, gratis sterilt injektionsudstyr fra særlige udleveringssteder
(Europæisk Narkotikarapport 2019).
I 2016 tiltrådte verdenssundhedsorganisation
WHO’s medlemslande et mål om at redu-
cere den globale forekomst af hepatitis B og C frem mod 2030. I 2017 udgav WHO en
handlingsplan for Europa med en målsætning om, at hepatitis skal elimineres som en
trussel mod folkesundheden inden 2030. Det skal blandt andet opnås ved at reducere fo-
rekomsten af nye kroniske infektioner med 90 pct. Da personer med et IV-stofbrug er en
højrisikogruppe, anbefaler WHO, at der udarbejdes og implementeres specifikke handle-
planer til målgruppen med henblik på at nå målet.
WHO’ s
konkrete målsætninger for
1
Konfidensinterval på 10.066-16.821.
4
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Orientering om sundhedsstyrelsens evaluering af kommunal indsats ift. nye rettigheder på stofmisbrugsområdet, fra sundheds- og ældreministeren
Udlevering af sterilt injektionsudstyr til personer med et IV-stofbrug
Side 5/17
2020 er blandt andet, at der udleveres 200 sterile sprøjter per IV-stofbruger per år, at
mindst 40 pct. af personer med et IV-stofbrug modtager substitutionsbehandling, samt at
90 pct. af personer med et IV-stofbrug og deres seksualpartnere modtager målrettet in-
formation og uddannelse, fx via stofmisbrugscentre eller andre målrettede programmer
(WHO 2017).
Effektive ordninger med udlevering af sterilt udstyr i og uden for behandlingsstederne er
et essentielt værktøj til at forebygge hiv, hepatitis B og C og andre smitsomme syg-
domme samt injektionsskader som følge af genbrug af injektionsudstyr blandt personer
med IV-stofbrug.
I Danmark er den forebyggende indsats, herunder indsatsen for at forebygge dødsfald og
sygdomme som følge af IV-stofbrug, forankret i kommunerne, som efter sundhedslovens
§ 119 har ansvaret for at etablere forebyggende tilbud til borgerne.
Der eksisterer forskellig praksis for, hvordan kommuner tilrettelægger den sociale- og
sundhedsfaglige indsats, herunder hvilke skadesreducerende foranstaltninger der tilby-
des personer med et IV-stofbrug. I en undersøgelse fra 2018 anslås det, at 56 kommuner
udleverer injektionsudstyr inden for egen kommunegrænse, mens yderligere 13 kommu-
ner tilbyder sterilt injektionsudstyr gennem den kommune, som varetager stofbehandlin-
gen af personer med et IV-stofbrug i kommunen. I alt udleverer 71 pct. af de adspurgte
kommuner sterilt injektionsudstyr i forskelligt omfang (Gadejuristen 2018).
I rapporten ”Undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for per-
soner med et stofbrug”
fra Børne- og Socialministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og
Justitsministeriet fra 2018 foreslås det at udvikle en best practice med henblik på en
mere effektiv forebyggelsesindsats i forhold til smitsomme sygdomme. Denne best prac-
tice bør tage udgangspunkt i de eksisterende og kvalitetsmæssigt meget varierende
kommunale ordninger med udlevering af sterilt injektionsudstyr. På baggrund heraf og på
foranledning af Sundheds- og Ældreministeriet har Sundhedsstyrelsen i samarbejde med
KL, Københavns Kommune, Socialstyrelsen, Gadejuristen, Brugernes Akademi og Bru-
gerforeningen udarbejdet nærværende inspirationskatalog for udlevering af sterilt injekti-
onsudstyr til personer med et IV-stofbrug.
Formålet med inspirationskataloget er at understøtte de kommuner, der ønsker at kvalifi-
cere deres skadesreducerende arbejde i forhold til udlevering af sterilt injektionsudstyr
ved at beskrive muligt indhold i en udleveringspraksis. Hensigten er at forebygge hiv, he-
patitis og andre smitsomme sygdomme samt at mindske forekomsten af injektionsskader
og deraf følgende komplikationer som svære infektioner og amputationer blandt personer
med IV-stofbrug. I sidste ende skal tiltaget medvirke til at begrænse dødeligheden blandt
stofbrugerne, en dødelighed, der trods øvrige initiativer på området, fortsat er betydelig
højere end hos baggrundsbefolkningen.
5
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Orientering om sundhedsstyrelsens evaluering af kommunal indsats ift. nye rettigheder på stofmisbrugsområdet, fra sundheds- og ældreministeren
Udlevering af sterilt injektionsudstyr til personer med et IV-stofbrug
Side 6/17
Inspirationskataloget er målrettet kommunale medarbejdere, der arbejder med og har an-
svaret for at tilrettelægge skadesreducerende indsatser, som udlevering af injektionsud-
styr, til personer med et IV-stofbrug.
1.1. Målgruppe og afgrænsning
Målgruppen for indsatserne beskrevet i dette katalog er personer med et IV-stofbrug
2
.
Kataloget omfatter derfor både de stofbrugere, der er indskrevet i stofbehandling og de,
der ikke er i kontakt med behandlingssystemet.
Inspirationskataloget omfatter derfor ikke stofbrugere, der indtager stoffer administreret
på andre måder end ved injektion, og beskriver ikke udlevering af udstyr til andre former
for indtagelse, som fx folie og snifferør. Udstyr til andre former for indtag har imidlertid en
smittereducerende effekt i forhold til hiv og hepatitis C, og der kan med fordel også tilby-
des udstyr hertil som supplement til injektionsudstyret (Gadejuristen 2018; Strike et al.
2013; Leonard et al. 2008). Dette kan også understøtte, at stofbrugeren ikke skifter indta-
gelsesform til injektion.
1.2. Metode og vidensgrundlag
I Danmark er der ikke udarbejdet nationale guidelines for udlevering af sterilt injektions-
udstyr. Udlevering beskrives overordnet i to publikationer fra Sundhedsstyrelsen fra hhv.
2007 og 2013
3
. Inspirationskataloget bygger derfor på internationale guidelines og andre
landes udleveringspraksis, der hvor denne praksis vurderes relevant og perspektive-
rende for den danske praksis. Endvidere indgår praksiserfaringer fra brugerforeninger
(Brugernes Akademi og Brugerforeningen), Gadejuristen, KL, Socialstyrelsen og Køben-
havns Kommune. Disse aktører har desuden kvalificeret indholdet i inspirationskataloget.
De oplistede interessenter synes væsentlige i forhold til indsamling af praktisk erfaring,
beskrivelse af nationale forhold samt variationer i forhold til geografi og lokale stofscener.
Det er områder, som ikke er muligt at belyse tilstrækkeligt alene ved en litteraturgennem-
gang, hvor de inkluderede studier ofte ikke omhandler danske forhold.
2
3
I kataloget betegnet stofbrugere
Den nationale handlingsplan til forebyggelse af hepatitis C blandt stofbrugere (Sundhedsstyrelsen 2007) og
’Vejledning om human immundefekt virus (HIV), hepatitis B og C virus – og forebyggelse af blodbåren smitte’
(Sundhedsstyrelsen 2013).
6
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Orientering om sundhedsstyrelsens evaluering af kommunal indsats ift. nye rettigheder på stofmisbrugsområdet, fra sundheds- og ældreministeren
Udlevering af sterilt injektionsudstyr til personer med et IV-stofbrug
Side 7/17
2. Elementer i udleveringspraksis
Udlevering af sterilt injektionsudstyr er yderst effektivt til at reducere smitteoverførsel af
hiv og hepatitis B og C. Udlevering af sterilt injektionsudstyr reducerer antallet af injektio-
ner foretaget med ikke-sterilt eller genbrugt udstyr. Studier har vist, at adgang til sterilt in-
jektionsudstyr kan reducere risikoen for smitte med hepatitis C med 56 pct. (Platt et al.
2018). Udleveringsprogrammer har desuden vist sig at være cost-effektive og har ikke
medført en stigning i brugen af stoffer eller antal injektioner (WHO et al. 2017; Sweeney
et al. 2019).
Både i Danmark og internationalt anbefales let og gratis adgang til sterilt injektionsudstyr
som en del af den skadesreducerende indsats til personer med et IV-stofbrug (Sund-
hedsstyrelsen 2007; WHO et al 2017; ECDC & EMCDDA 2011; UNAIDS 2017 mfl.). I
den nationale handlingsplan for hepatitis C fremgår det, at det vigtigste forebyggelsesele-
ment til stofbrugere, som ikke er i kontakt med behandlingssystemet, er fremme af bedre
hygiejne ved stofindtagelse. Dette kan ske gennem lokale ordninger for udlevering af rent
injektionsudstyr samt retursystemer til indsamling af brugt udstyr (Sundhedsstyrelsen
2007).
I Norge er udlevering af injektionsudstyr en del af kommunernes sundheds- og omsorgs-
opgave, og kommunerne er forpligtede til at sikre gratis og let tilgængeligt udstyr. I Sve-
rige kan de private udbydere, som står for behandlingen, udlevere gratis injektionsudstyr
som sprøjter og kanyler i forbindelse med behandlingen efter aftale med Landstinget.
Formålet hermed er at opnå kontakt og motivere gruppen til stofmisbrugsbehandling
samt at tilbyde hepatitis vaccination. Der er en nedre grænse for udlevering af udstyr på
18 år.
I Island varetages udlevering af sterilt injektionsudstyr dels af apotekerne, der sælger ud-
styret billigt, og dels af private organisationer. I Finland udleveres sterilt injektionsudstyr
af en række private organisationer og en del af de klinikker, som varetager stofbehandlin-
gen.
En systematisk udleveringspraksis kan ikke stå alene som skadesreducerende initiativ for
personer med et IV-stofbrug. Der er god evidens for, at den skadesreducerende effekt af
de samlede indsatser optimeres, når de tilbydes samtidig (Platt et. al. 2018). Derfor bør
udleveringspraksis samtænkes med øvrige sociale- og sundhedsfaglige tilbud, som fx
stofbehandling, hepatitisvaccinationer samt adgang til naloxon og prævention (WHO et
al. 2017; Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen 2013).
7
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Orientering om sundhedsstyrelsens evaluering af kommunal indsats ift. nye rettigheder på stofmisbrugsområdet, fra sundheds- og ældreministeren
2095622_0008.png
Udlevering af sterilt injektionsudstyr til personer med et IV-stofbrug
Side 8/17
2.1. Tilrettelæggelse af udleveringspraksis
Tilrettelæggelse af udleveringspraksis, herunder hvilket udstyr der udleveres og
hvorfra, bør altid foregå lokalt ud fra den lokale stofscene og med inddragelse af
stofbrugerne
Det er hensigtsmæssigt at placere ansvaret for udviklingen af og opfølgning på den
lokale udleveringspraksis ét sted, fx i det kommunale rusmiddelcenter
Der bør være løbende monitorering af udleveringsindsatsen samt tilpasning af ind-
satsen ved behov
Ved etablering eller kvalificering af eksisterende udleveringspraksis bør der tages ud-
gangspunkt i de lokale behov (WHO 2012; WHO et al. 2017). Det være sig brugernes be-
hov, den lokale stofscene, antal stofbrugere og geografi. På den baggrund er det hen-
sigtsmæssigt, at kommunen inddrager relevante parter i kvalificeringen af udleverings-
praksis, herunder stofbrugere og andre personer eller organisationer, som er bekendt
med stofbrugerne og de lokale behov. Kommuner, som ikke selv varetager stofbehand-
lingen, kan have sparsom viden om brugernes adfærd i forbindelse med stofindtag og
den lokale stofscenes betydning. For at indhente viden herom kan kommunen involvere
de lokale stofbrugere, brugerorganisationer, væresteder mv.
Indsatser til stofbrugere går på tværs af flere forvaltninger, fx social- og sundhedsforvalt-
ninger samt jobcentre. For at sikre en løbende revision af de lokale behov, opfyldning af
udstyr mv. kan kommunen overveje at placere et ansvar for den løbende monitorering af
indsatsen. Det synes hensigtsmæssigt at placere opgaven hos det lokale rusmiddelcen-
ter eller sammen med andre skadesreducerende indsatser i kommunen. Ansvaret kan
også ligge på andre behandlende enheder, der møder målgruppen, samt på væresteder,
herberg mv.
Den enkelte kommune bør, i overensstemmelse med praksis for andre kommunale ind-
satser, løbende monitorere udleveringspraksis med henblik på at kvalitetssikre tilbuddet.
Der kan fx være behov for at justere i tilbudt udstyr eller udleveringssteder ud fra ændrin-
ger i de lokale behov. Der bør som minimum indhentes oplysninger om omfanget af af-
hentet udstyr.
2.2. Udstyr
Som minimum udleveres
et ’fiksekit’ bestående af
sprøjter, kanyler og vandampul-
ler med sterilt vand. Endvidere anbefales det at udlevere spritservietter, askorbin-
syre, filtre, kogekar og/eller brudsikre beholdere/kanylebokse samt kanyler af an-
dre størrelser, hvis stofbrugerne efterspørger det
8
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Orientering om sundhedsstyrelsens evaluering af kommunal indsats ift. nye rettigheder på stofmisbrugsområdet, fra sundheds- og ældreministeren
2095622_0009.png
Udlevering af sterilt injektionsudstyr til personer med et IV-stofbrug
Side 9/17
Udstyret udleveres i de mængder, som den enkelte stofbruger efterspørger, uden
begrænsning
Kommuner med mange stofbrugere kan udlevere udstyret færdigpakket og enkelt-
vist, så brugerne selv kan tage det udstyr, der er behov for
Kommuner med færre stofbrugere kan overveje udlevere færdigpakkede kits, hvis
indhold baseres på lokale behov
I den nationale handlingsplan for hepatitis C anbefales det at udlevere rent injektionsud-
styr til IV-stofindtag, inklusiv vandampuller i sprøjte- og kanylesæt (Sundhedsstyrelsen
2007). I internationale guidelines fra WHO samt ECDC & EMCDDA anbefales det at ud-
levere sterile kanyler og
low dead-space
sprøjter, filtre, sterilt vand, spritservietter, vat,
skeer, brudsikre beholdere, forsyrningsmidler og staseslanger (WHO et al 2017; ECDC &
EMCDDA 2011).
I Norge skal kommunerne udlevere sprøjter og kanyler, hvilket har hjemmel i Smittevern-
loven (Lov om vern mod smittsomme sykdommer). Det norske Helsedirektorat anbefaler
endvidere, at der uddeles kogekar, filtre, vådservietter med desinfektionssprit, sterilt vand
og askorbinsyre. Kommunerne skal også udlevere rygefolie, idet stofbrugere anbefales at
skifte fra injektion af stof til rygning med henblik på at forebygge overdosisdødsfald og
smittereduktion.
I Sverige udleveres sprøjter og kanyler via de rusmiddelcentre, der har aftale med Lands-
tinget om udlevering.
Internationale guidelines opstiller således en bred vifte af udstyr, som bør udleveres.
Imidlertid er behovet for udstyr forskelligt fra kommune til kommune. Forskellige stofsce-
ner, geografi og præferencer blandt stofbrugerne i forhold til eksempelvis kanylestørrelse
bidrager til, at der ikke kan opstilles en oversigt over udleveret udstyr, som er ens for alle.
Dog bør der som minimum udleveres kanyler, sprøjter og vandampuller med sterilt vand,
jf. Sundhedsstyrelsens handlingsplan. Derudover anbefales udlevering af spritservietter,
askorbinsyre, filtre, kogekar og/eller brudsikre beholdere/kanylebokse, hvis stofbrugeren
udtrykker et behov herfor. Ved opstart af udleveringspraksis opfordres kommunerne til at
indkøbe et bredt sortiment, som kan op- eller nedjusteres løbende ud fra efterspørgslen
blandt brugerne.
Alle dele, der er i direkte kontakt med og indgår i forberedelsen/ forarbejdningen af stof-
ferne forud for injektion, er potentielt smittespredende, og bør indtænkes som en del af
det udstyr, som kommunerne udleverer.
Udstyr bør udleveres i de mængder, som stofbrugeren efterspørger.
9
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Orientering om sundhedsstyrelsens evaluering af kommunal indsats ift. nye rettigheder på stofmisbrugsområdet, fra sundheds- og ældreministeren
2095622_0010.png
Udlevering af sterilt injektionsudstyr til personer med et IV-stofbrug
Side 10/17
Der bør i planlægningsfasen være opmærksomhed på følgende:
Kanyler og nåle: stofbrugerne bør have mulighed for at vælge mellem forskellige nå-
lestørrelser
Sprøjterne bør have et
low dead-space,
idet der er evidens for, at dette kan medføre
reduktion i overførsel af hiv og hepatitis C (ECDC & EMCDDA 2011)
Sterile kogekar bør have en flad bund for at kunne fordele en jævn varme og med
varmesikrede håndtag. Der bør være forskellige kogekar for stofbrugeren at vælge
imellem
Sterile filtre bør være .22 µm, der kan indeholde så lidt stofopløsning som muligt i den
mængde, som stofbrugeren ønsker
Askorbinsyre bør udleveres i den efterspurgte mængde, hvis stofbrugeren har behov
for det til sin forberedelse. Ved behov udleveres én pose per kanyle
Sterilt vand bør udleveres for hver udleverede kanyle og i 2 ml ampuller (Strike et al.
2013).
I overvejelserne om hvilket udstyr der udleveres, bør der tages højde for instrumenternes
brugervenlighed.
I kommuner med et større antal stofbrugere kan det overvejes at udlevere udstyr både
som færdigpakkede kits og enkeltvist. De færdigpakkede kits antages af brugerforeninger
at være efterspurgt særligt blandt nye stofbrugere, mens mere erfarne stofbrugere gerne
selv vil sammensætte det udstyr, de har brug for. De færdigpakkede kits sammensættes
ud fra de lokale behov for at undgå ressourcespild. Kittene bør dog af hensyn til yderli-
gere skadesreduktion indeholde små nålestørrelser, som antages særligt at blive benyt-
tet af nye stofbrugere.
Kommuner med færre stofbrugere kan overveje at indkøbe færdigpakkede kits eventuelt
med enkeltpakninger som supplement.
2.3. Udleveringssteder
Der kan etableres stationære udleveringssteder, hvor det er muligt og relevant, fx
på rusmiddelcentre, apoteker, stofindtagelsesrum, herberger, sociolance, væreste-
der, bosteder, borgerservice, egen læge og kiosker samt ved mobil udlevering, via
fx socialsygeplejersker, gadeplansmedarbejdere og hjemme(syge)plejen
Der bør være fokus på let og diskret adgang til udstyret uden overvågning
I planlægningen af udleveringssteder bør der være fokus på at opnå en bred forankring
for at nå så mange personer som muligt. Dette for også at nå stofbrugere, som ikke er i
stofmisbrugsbehandling, fx personer med nyligt opstået stofbrug eller isolerede personer.
10
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Orientering om sundhedsstyrelsens evaluering af kommunal indsats ift. nye rettigheder på stofmisbrugsområdet, fra sundheds- og ældreministeren
2095622_0011.png
Udlevering af sterilt injektionsudstyr til personer med et IV-stofbrug
Side 11/17
For at nå så mange i målgruppen som muligt foreslås det, at udleveringen af injektions-
udstyr sker via flere og forskelligartede udleveringssteder.
Udleveringssteder kan være stationære som rusmiddelcentre, apoteker, stofindtagelses-
rum, sociolance, bosteder, herberger, væresteder eller andre steder, som giver mening i
forhold til de lokale forhold og stofbrugernes dagligdag. Der kan også oprettes mobil ud-
levering via opsøgende personale som socialsygeplejersker og gadeplansmedarbejdere,
som er bekendt med stofbrugernes miljø, da de antages at kunne komme i kontakt med
stofbrugere, som ellers er svære at nå (WHO et al. 2017).
Udstyret bør kunne hentes diskret og anonymt uden overvågning fra personale, da der
kan være risiko for manglende benyttelse af tilbuddet ved en mere åbenlys udlevering.
Det er vigtigt for den forebyggende indsats, at stofbrugerne ikke bekymres om sanktione-
ring i forbindelse med ydelsesgrundlag eller stofbehandling og eventuel substitutionsme-
dicin, hvis udstyret udleveres i forbindelse med fremmøde på jobcenter eller rusmiddel-
center. Udlevering af injektionsudstyr bør således ikke afhænge af, om stofbrugeren ind-
går i et behandlingstilbud.
Relevante aktører i kontakt med målgruppen bør informere stofbrugere om, hvor de kan
henvende sig for at få udleveret udstyr, ligesom det kan fremgå af kommunernes hjem-
meside.
2.4. Returneringspraksis
Der bør være en plan for returnering af brugt udstyr. fx med opstilling af lettilgæn-
gelige kanylebokse
Bytteordninger, hvor stofbrugeren skal aflevere brugt udstyr i bytte for nyt, frarådes
Der bør være en plan for returnering af brugt udstyr for at forebygge, at stofbrugere, med-
arbejdere og det omkringliggende samfund stikker sig på brugte nåle eller skades af
skarpe genstande (WHO et al. 2017). Det skal være simpelt for stofbrugere at returnere
eller deponere brugte kanyler og sprøjter, og de skal opfordres hertil. Bytteordninger,
hvor stofbrugeren skal aflevere brugte sprøjter og kanyler for at få udleveret nyt udstyr,
anbefales ikke, da denne model øger risikoen for deling af kanyler og sprøjter blandt stof-
brugere (WHO et al. 2017).
Der kan opsættes kanylebokse ved udleveringsstederne, ligesom der kan udleveres
transportable bokse, som stofbrugerne kan have med i lommen. Stofbrugerne bør kunne
deponere de transportable kanylebokse i centrale og let tilgængelige opsamlingsbokse,
opsat hvor de færdes.
11
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Orientering om sundhedsstyrelsens evaluering af kommunal indsats ift. nye rettigheder på stofmisbrugsområdet, fra sundheds- og ældreministeren
2095622_0012.png
Udlevering af sterilt injektionsudstyr til personer med et IV-stofbrug
Side 12/17
Stofbrugere og personale bør uddannes i korrekt og sikker håndtering af brugt injektions-
udstyr samt andet udstyr til stofindtagelse, og i hvordan det korrekt bortskaffes. Ingen bør
røre brugt udstyr. Både stofbrugere og personale bør opmuntres til at blive vaccineret
mod hepatitis B.
2.5. Rådgivning
Stofbrugeren rådgives ud fra egne behov om eksempelvis udstyr, injektionspraksis,
muligheden for stofmisbrugsbehandling, stofbrugerens almene sundhedstilstand,
smitteoverførsel, overdosisbehandling og sikker håndtering af brugt udstyr
Information kan gives mundtligt og/eller skriftligt, fx én-til-én, på infoskærme på rus-
middelcentret og/eller i en folder/ informationskort i de færdigpakkede udstyrskit
Det er hensigtsmæssigt, at udlevering af sterilt udstyr følges af information enten mundt-
lig eller skriftligt. Informationen tager udgangspunkt i den enkeltes behov og de lokale for-
hold. Praksiserfaringer og internationale guidelines peger på, at informationen eksempel-
vis kan omhandle udleveringsudstyr, stofbrugerens almene sundhedstilstand, tilbud om
stofmisbrugsbehandling og andre relevante behandlingstilbud som vaccinationer. Desu-
den kan stofbrugeren informeres om risiko for smitteoverførsel af hepatitis B og C samt
hiv og symptomer på infektioner i hud, muskler, fedt og bindevæv (ECDC og EMCDDA
2011). Interesseorganisationer peger på, at det er hensigtsmæssigt at gøre information
om, hvor stofbrugeren skal henvende sig ved symptomer samt overdosisbehandling, let
tilgængelig.
Der bør gives information om sikker injektionspraksis, som understeger, at stofbrugeren
altid skal bruge sit eget, rene værktøj. Dvs. at der altid skal anvendes sterile kanyler og
sprøjter, som kun kan anvendes én gang. Stofbrugeren skal kun benytte egne kogekar,
filtre og skyllevand, og udstyret må aldrig deles med andre. Stofbrugeren bør også få in-
formation om den utilstrækkelige effekt af klorrensning af kanyler/sprøjter (Sundhedssty-
relsen 2007).
Stofbrugere og personale bør uddannes i korrekt og sikker håndtering af brugt injektions-
og ikke-injektionsudstyr, og hvordan det korrekt bortskaffes. (Strike et al. 2013, Sund-
hedsstyrelsen 2007).
Hvis stofbrugeren får udleveret nedenstående udstyr, kan der også informeres om føl-
gende:
Askorbinsyre: Smitterisiko i forhold til hiv og hepatitis associeret med deling af syr-
ningsmidler. Risikoen ved brug af andre syrer, som fx citronsyre eller eddike, der kan
indeholde svampesporer. Korrekt brug af syrer, inklusiv instruktion i at vurdere den
nødvendige mængde syre for at opløse en given type og mængde af stof
12
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Orientering om sundhedsstyrelsens evaluering af kommunal indsats ift. nye rettigheder på stofmisbrugsområdet, fra sundheds- og ældreministeren
2095622_0013.png
Udlevering af sterilt injektionsudstyr til personer med et IV-stofbrug
Side 13/17
Sterilt vand: Risici associeret med deling eller blanding af vand, brugen af ikke-sterilt
vand som hanevand, regn, flaskevand og pytter og andre væsker som spyt og urin,
samt hvordan vandet bruges korrekt
Spritservietter: Smitterisiko i forhold til hiv og hepatitis associeret med deling af sprit-
servietter, risiko for bakteriel infektion, hvis injektionsstedet ikke er renset med en
spritserviet, samt hvordan spritservietter bruges korrekt (Strike et al. 2013).
Det er hensigtsmæssigt, at stofbrugere kan få informationen på forskellig vis, fx ved en
én-til-én samtale eller ved demonstration. Der vil være stofbrugere, som ikke har kontakt
med personale, når de henter injektionsudstyr. Her kan der gives information via info-
skærme eller som foldere eller vejledninger, der er en del af færdigpakkede kits på udle-
veringsstederne.
Stofbrugerne bør inddrages i kvalitetssikringen af materialet for at sikre, indholdet accep-
teres og forstås korrekt.
2.6. Kompetencer
Der kræves ingen særlige kompetencer for at kunne udlevere sterilt injektionsudstyr
Det er en fordel, hvis det udleverende personale har kendskab til og kan rådgive
stofbrugere om skadesreduktion og overdosisbehandling, jf. kapitel 2.5
Stofbrugere kan have forskellige forudsætninger for at anvende det udleverede injekti-
onsudstyr. Derfor er det hensigtsmæssigt, at det udleverende personale har kendskab til
og kan rådgive om skadesreduktion og overdosisbehandling, jf. kapitel 2.5 om rådgiv-
ning. Endvidere bør personalet anvende en pædagogisk og ikke-stigmatiserende tilgang
og formidle informationen målrettet den enkelte.
Interesseorganisationer, der arbejder med stofbrugerne, fremhæver, at den vigtigste ska-
desreducerende indsats er udlevering af udstyr, og at information og instruktion i korrekt
injektionsteknik, smitteveje mv. kan kommunikeres til stofbrugerne igennem instrukskort
og vejledninger, der kan uddeles sammen med det sterile injektionsudstyr. Der stilles ikke
krav til det udleverende personale om særlige forudsætninger eller uddannelse, idet der
ikke vurderes at være sikkerhedsmæssige risici forbundet med udlevering. Dog er det
hensigtsmæssigt, at det udleverende personale har et basalt kendskab til målgruppen
samt kendskab til nødvendigheden og effekten af skadesreducerende tiltag.
13
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Orientering om sundhedsstyrelsens evaluering af kommunal indsats ift. nye rettigheder på stofmisbrugsområdet, fra sundheds- og ældreministeren
Udlevering af sterilt injektionsudstyr til personer med et IV-stofbrug
Side 14/17
3. Kommunale cases
Nedenfor beskrives to eksempler på kommunal udleveringspraksis.
3.1.
Kommune 1
Kommunen har gennem en årrække udleveret sterilt injektionsudstyr til stofbrugere. Det
er ikke et krav fra kommunens side, at man afleverer brugt udstyr for at få udleveret nyt.
Udstyret bliver pakket lokalt i sæt og består af 2 ml. sprøjter, kanyler, spritservietter, vat
og vandampuller med sterilt vand. Stofbrugerne kan ved forespørgsel også få udleveret
andet udstyr.
Udstyret tilbydes i miljøet af gadesygeplejerske samt på varmestuer og på væresteder,
hvor borgerne færdes. Når gadesygeplejersken udleverer, har hun mulighed for at gå i
dialog med den enkelte om dennes situation, sundhed og evt. motivere stofbrugeren til at
indgå i et behandlingsforløb.
Stofbrugerne opfordres til at returnere brugt udstyr, når de henter nyt, så udstyret bliver
håndteret sikkert. Der er også placeret kanylebokse på strategiske steder i kommunen.
3.2. Kommune 2
Kommunen udleverer sprøjter, kanyler og vandampuller med sterilt vand samt andet ste-
rilt injektionsudstyr som askorbinsyre, kogekar og spritservietter til stofbrugere. Stofbru-
gerne kan selv sammensætte, hvad de har brug for. Der er også mulighed for at få udle-
veret færdigpakkede kits med sprøjter, kanyler og vandampuller med sterilt vand. Sættet
er sammensat ud fra viden om, hvad stofbrugerne efterspørger i kommunen.
Afhentningen foregår både i rusmiddelcentret i åbningstiden og via en stationær automat,
som står diskret placeret ved rusmiddelcentret, hvor der ikke er overvågning. Afhentning
fra automaten kan ske hele døgnet, men kræver en særlig ”elektronisk brik”,
som udleve-
res af gadeplansmedarbejdere samt personale på rusmiddelcentre og på væresteder,
hvor stofbrugerne opholder sig. Kommunen udleverer også injektionsudstyr via gadesy-
geplejersken.
Alle stofbrugere, som er i kontakt med personale, tilbydes små håndterbare kanylebøtter i
lommestørrelse for at forebygge, at der er kanyler i det offentlige rum. Det er muligt at af-
levere brugt udstyr flere steder, fx i rusmiddelcentret, på udvalgte væresteder og i statio-
nære kanylebokse samt til gadeplansmedarbejderne.
14
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Orientering om sundhedsstyrelsens evaluering af kommunal indsats ift. nye rettigheder på stofmisbrugsområdet, fra sundheds- og ældreministeren
Udlevering af sterilt injektionsudstyr til personer med et IV-stofbrug
Side 15/17
Referenceliste
1. Gadejuristen 2018
Intravenøse stofbrugeres adgang til sterilt injektionsudstyr i Danmark
2. Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug 2019.
Europæisk Narkotikarapport. Tendenser og udvikling
3. European Centre for Disease Prevention and Control and European Monitoring
Centre for Drugs and Drug Addiction 2011
Prevention and control of infectious diseases among people who inject drugs.
4. Leonard L, DeRubeis E, Pelude L, Medd E, Seto J 2008
”I inject less as I have easier access to pipes”: injecting and sharing of crack-smoking
materials, decline as safer crack-smoking resources are distributed
5. Platt L, Minozzi S, Reed J, Vickerman P, Hagan H, French C, et al. 2018
Needle and syringe programmes and opioid substitution therapy for preventing HCV
transmission among people who inject drugs. Addiction 2018; 113 (3):545-563.
6. Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen 2013
Sundhedstilbud til social udsatte borgere
7. Strike et al. 2013.
Best Practice Recommendations. For Canadian harm reduction programs that pro-
vide service to people who use drugs and are at risk for HIV, HCV, and other harms:
Part 1
8. Sundhedsstyrelsen 2007
Den nationale handlingsplan til forebyggelse af hepatitis C blandt stofbrugere
9. Sundhedsstyrelsen 2017
Narkotikasituationen i Danmark 2017
Nationale data
10. Sundhedsstyrelsen 2018
Sundhedsrelaterede konsekvenser Narkotikasituationen i Danmark - delrapport 4
15
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Orientering om sundhedsstyrelsens evaluering af kommunal indsats ift. nye rettigheder på stofmisbrugsområdet, fra sundheds- og ældreministeren
Udlevering af sterilt injektionsudstyr til personer med et IV-stofbrug
Side 16/17
11. Sweeney S, Ward Z, Platt L, Guinness L, Hickman M, Hope V, Maher L, Iversen
J, Hutchinson SJ, Smith J, Ayres R, Hainey I, Vickerman P.2019
Evaluating the cost-effectiveness of existing needle and syringe programmes in pre-
venting hepatitis C transmission in people who inject drugs. Addiction, 114(3):560-
570
12. UNAIDS 2017
Harm reduction saves lives
13. WHO et al. 2017
Action Plan for the health sector response to viral hepatitis in the WHO European Re-
gion
14. WHO 2017
Implementing Comprehensive HIV and HCV Programmes with people Who Injects
Drugs
Practical Guidance for Collaborative Interventions
15. WHO, UNODC, UNAIDS 2012
Technical guide for countries to set targets for universal access to HIV prevention,
treatment and care for injecting drug users
16
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Orientering om sundhedsstyrelsens evaluering af kommunal indsats ift. nye rettigheder på stofmisbrugsområdet, fra sundheds- og ældreministeren
2095622_0017.png
Udlevering af sterilt injektionsudstyr til personer med et IV-stofbrug
Side 17/17
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk
17