Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 447
Offentligt
2216480_0001.png
22. juni 2020
•
SS
• Side
1 af 2
NYT FRA DE KLEMTE OG DE GLEMTE
–
NUMMER 7
I sidste udgave af erfaringsopsamlingen kunne vi berette om de konsekvenser, som de uklare og
modstridende retningslinjer får for svækkede personer og deres pårørende på landets plejehjem og
bosteder.
I denne uge deler vi fortællinger om nogle af de konflikter mellem ledelse/plejepersonale og
beboere/pårørende, som bl.a. udspringer af de uklare retningslinjer.
Konflikter mellem ledelse/plejepersonale og beboere/pårørende
Når det kommer til konflikter omkring retningslinjerne for besøg, modtager vi i vores rådgivnings-
samtaler og i kontakten med medlemmerne mange henvendelser om:
•
•
•
•
Pårørende, som er dybt frustrerede, fordi praksis og retningslinjer fremstår meningsløse
Uhensigtsmæssig eller sammenbrudt kommunikation mellem ledelse/plejepersonale og
beboere/pårørende
Mistillid og tilspidsede konflikter mellem ledelse/plejepersonale og beboere/pårørende
Pårørende, som oplever, at plejepersonalet modarbejder og truer dem
Konkrete eksempler fra vores kontakt med de berørte:
•
En kvinde, der selv bor i plejebolig, fortæller, at hendes medbeboere går til og sygner hen på
grund af isolationen. Ledelsen på plejecentret vil ikke gå i dialog, men afviser ethvert
initiativ fra både beboere og pårørende.
En hustru ringer, mens hun står på sin mands plejecenter, for at få rådgivning om en
tilspidset konflikt med personalet, der er opstået, fordi personalet nægter hende at gå tur
med manden.
En pårørende skriver: ”Jeg
har brug for at komme af med min sorg over, at der ikke er
større forståelse fra personalet. Det gør jo, at man også kan blive bekymret for, om de
behandler de gamle ordentligt. De gamle kan jo ikke sladre, når de ikke husker.”
En datter fortæller i vrede vendinger om en oplevelse på sin mors plejehjem, hvor
personalet overfusede og smækkede døren i hovedet på hende, da hun ville hente moren
hjem på besøg.
Hun beskriver personalet som ’Coronapoliti’.
En hustru fortæller om et besøg i besøgsteltet på sin mands plejehjem. Manden har demens
og hører dårligt, så hun var nødt til at læne sig mod ham for, at han kunne høre hende. Da
hun kom hjem, ringede plejepersonalet og advarede hende mod at komme så tæt på sin
mand en anden gang. Da hun sagde, at det ville hun
’prøve på’,
svarede personalet:
”Du skal
ikke bare prøve. Hvis du gør det igen, får du forbud mod besøg!”
En hustru til en mand med svær demens ville booke tid til at besøge sin mand på
plejehjemmet, men blev afvist af personalet, fordi manden havde udpeget en anden
besøgspårørende. Hun fortæller:
“Jeg forstår godt, at min mand gerne ville se sin gamle
ven, men han døde altså for år tilbage. Jeg har til gengæld besøgt min mand flere gange om
•
•
•
•
•
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 447: Baggrundsmateriale fra Ældre Sagens foretræde 23/6-20 om lempelser af besøgsrestriktioner på plejehjem og bosteder
2216480_0002.png
•
•
ugen i de fem år, han har boet på plejecenteret. Lige pludselig er det, som om de ikke aner,
hvem jeg er. Jeg var vred og ked af det, da jeg måtte ringe og argumentere med lederen for
at få lov til at se min egen mand.”
En pårørende
skriver: ”Jeg
har stor forståelse for, at personalet også er presset. Det er bare
som om, noget personale ikke magter at se situationen fra flere vinkler og heller ikke
forvalter den magt, de har fået, særlig etisk.”
En pårørende fortæller: ”Jeg
har ringet hver dag, mens der var besøgsforbud, for at holde
min mors humør oppe. I den forbindelse har jeg oplevet at blive afvist af personalet med
besked om, at de virkelig ikke kan køre alle 79 beboere ind på værelset for at tale i telefon.
Jeg er bekymret for, at nedlukningen har ført til en forråelse af noget af personalet.”
Med uklare retningslinjer omkring besøgsrestriktioner er det i mange tilfælde op til den enkelte
institution selv at tolke og håndhæve retningslinjerne. Udover at resultere i uensartede og ulogiske
praksisser, leder de uklare retningslinjer til konflikter mellem ledelse/plejepersonale og
beboere/pårørende. Plejepersonale, der tvinges til at agere ordensmagt, fanges mellem rigide regler
og frustrerede pårørende. Personalet må stå på mål for udmøntningen af regeringen og
myndighedernes retningslinjer, som de ikke selv har indflydelse på og måske er uenige i.
Genåbningen fokuserer primært på at skabe livskvalitet for alle andre end personer i øget risiko og
deres pårørende. Vores medlemmer spørger, hvornår det bliver deres tur. Vi håber derfor, I vil tage
vores erfaringer med i jeres videre arbejde, så livskvaliteten for svækkede mennesker og deres
pårørende genoprettes med opmærksomhed både på den fysiske og den mentale trivsel.
OM NYT FRA DE KLEMTE OG DE GLEMTE
Siden Coronakrisens begyndelse har vi i Alzheimerforeningen, Parkinsonforeningen,
Pårørende i Danmark og Ældre Sagen tilsammen modtaget rigtig mange henvendelser fra
personer i øget risiko for Coronavirus og deres pårørende. Vi ligger derfor hver især inde med
en betydelig viden om de problemstillinger og udfordringer, som optager dem i deres
dagligdag
–
en viden, som vi har besluttet at samle sammen og dele med jer.
Vi vil fremover jævnligt udsende en fælles erfaringsopsamling, hvor vi fremhæver og deler
eksempler på nogle af de temaer og udfordringer, som i særlig grad ser ud til at berøre de
mennesker, der er afhængige af hjælp, og deres pårørende.
Formålet med erfaringsopsamlingen er at dokumentere og videreformidle, hvad der rør sig i
virkelighedens verden til relevante myndigheder og organisationer. På den måde håber vi, at
vores viden kan give jer indblik i, hvordan virkeligheden ser ud for svækkede personer og
deres pårørende.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 447: Baggrundsmateriale fra Ældre Sagens foretræde 23/6-20 om lempelser af besøgsrestriktioner på plejehjem og bosteder
2216480_0003.png
15. juni 2020
•
SS
• Side
1 af 2
NYT FRA DE KLEMTE OG DE GLEMTE
–
NUMMER 6
Seneste udgave af erfaringsopsamlingen omhandlede de udfordringer og problemstillinger, som
svækkede personer og deres pårørende oplever i forbindelse med indflytningen på plejehjem og
bosteder under Coronakrisen.
Denne uge stiller vi skarpt på konsekvenserne af de uklare og modstridende retningslinjer, som
svækkede personer og deres pårørende mødes af
–
særligt i forbindelse med besøgsrestriktionerne
på plejehjem og bosteder under COVID-19.
Uklare og modstridende retningslinjer
Når det kommer til myndighedernes retningslinjer, modtager vi i vores rådgivningssamtaler og i
kontakten med medlemmerne mange henvendelser om:
•
•
•
•
Rigide, ulogiske og modstridende praksisser og restriktioner
Utilstrækkelig kommunikation
Fejl- og overfortolkning af regler og retningslinjer
Pårørende, der er uforstående og frustrerede over, at de behandles som særligt smittefarlige
Konkrete eksempler fra vores kontakt med de berørte:
•
En pårørendegruppe fortæller om store forskelle i besøgsreglerne på tre Coronafrie
plejecentre i samme kommune. Mens al udgang er forbudt et sted, må beboerne gerne
komme ud et andet sted. Er beboeren kørestolsbruger, er det dog kun personale, som må
skubbe kørestolen. Et sted kan pårørende højst få tildelt to besøgstider om ugen, mens
pårørende et andet sted kan komme så ofte, der er ledige tider. Et sted bedes beboere med
svær demens selv om at udpege besøgspersoner, mens ægtefællen et andet sted automatisk
udpeges som besøgsperson. Fælles for alle steder er strikse og begrænsede besøgstider. Et
sted kan besøg kun ske mellem kl. 13.00 og 14.30 på hverdage og mellem kl. 13.00 og 14.00
om lørdagen.
En pårørende ringer og fortæller om indflytning i plejebolig, hvor alt er gjort klar til flytning
(opsigelse af bolig, flytning af TV og telefon, bestilling af flyttebil mm.), men hvor
plejehjemmet ikke vil tillade indflytningen, da de venter på
’regeringens
udmelding’.
En pårørende
skriver: ”Personalet
har hverken maske eller handsker på, og alligevel må
pårørende ikke besøge deres kære i deres egen lejligheder, selvom de bærer maske,
handsker, spritter og holder afstand. Til gengæld kan pårørende tage de
’indsatte’
ud
–
godt
nok ikke på plejehjemmets matrikel, men på offentlige veje, parkeringspladser eller
restauranter og nu snart endda til Djurs Sommerland. Hvor er det logiske i det?”
En pårørende skriver: ”Det
er så ironisk, at plejehjemsbeboerne ikke må have kontakt med
deres pårørende, når de alligevel hele tiden udsættes for smittefarer fra personale, vikarer,
under handicapkørsel og i lægehuset. Hvorfor må jeg som pårørende have tæt kontakt med
min far i lægehuset og i bilen på vejen derhen - men ikke på plejehjemmet?”
•
•
•
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 447: Baggrundsmateriale fra Ældre Sagens foretræde 23/6-20 om lempelser af besøgsrestriktioner på plejehjem og bosteder
2216480_0004.png
•
•
•
•
•
En ægtefælle
fortæller: ”Det
er underligt, at når jeg har sat mig i besøgsteltet, kommer en
ansat hånd i hånd med min hustru. Den ansatte kører hjem til sin familie hver dag - jeg bor
alene, men alligevel anses jeg for
så ’farlig’,
at jeg skal sidde to meter fra hende.”
En hustru fortæller, at hun undtagelsesvis har fået lov til at sidde udenfor på terrassen med
sin mand, når hun besøger ham. Hun er dog blevet truet med, at hvis hun går tur med ham,
skal han efterfølgende i karantæne i 12 dage.
En datter
skriver: ”Min
mor er isoleret i sin plejebolig på ottende uge med en times gåtur
pr. uge og ingen andre sociale aktiviteter. Jeg må besøge min mor i et telt en halv time,
uanset der ikke er andre pårørende, som skal bruge teltet. Jeg bruger halvanden times
transport for at være sammen med min mor en halv time.”
En datter fortæller om sin mor på 89 år, der bor på plejehjem fire timers kørsel fra
datterens hjem. Alligevel kan datteren kun få bevilget et kvarter med sin mor på terrassen
eller gennem et vindue.
En hustru til en
demensramt skriver: ”Jeg
kan nu på tredje uge se min mand to gange
ugentligt af en halv time, hvor vi hverken må røre hinanden eller sidde tæt. Min mand
forstår absolut ikke, hvad der foregår. Vi har guldbryllup i år og har aldrig været så længe
fra hinanden. Vi er ikke forbrydere, men bliver behandlet som om. HVORNÅR MÅ JEG
KRAMME HAM? Søren Brostrøm siger, at sex er godt og sundt, men det er altså ikke let
med et bord imellem sig. Mennesker på plejehjem er også seksuelle væsner, ligesom deres
ægtefæller.”
De mange henvendelser, vi modtager, vidner om, at der er stor uklarhed og usikkerhed i forhold til
de gældende retningslinjer på de forskellige plejehjem og bosteder. Retningslinjerne praktiseres
meget forskelligt og virker ofte urimelige, ulogiske og usammenhængende, hvilket har store
personlige omkostninger og er til stor frustration for svækkede personer og deres pårørende.
Selvom besøgsrestriktionerne er blevet lempet den 11. juni, er vi bekymrede for, at de nye
retningslinjer stadig er for uklare og snævre, så de giver rum for fortsat over- og fejlfortolkning.
Genåbningen fokuserer primært på at skabe livskvalitet for alle andre end personer i øget risiko og
deres pårørende. Vores medlemmer spørger, hvornår det bliver deres tur. Vi håber derfor, I vil tage
vores erfaringer med i jeres videre arbejde, så livskvaliteten for svækkede mennesker og deres
pårørende genoprettes med opmærksomhed både på den fysiske og den mentale trivsel.
OM NYT FRA DE KLEMTE OG DE GLEMTE
Siden Coronakrisens begyndelse har vi i Alzheimerforeningen, Parkinsonforeningen,
Pårørende i Danmark og Ældre Sagen tilsammen modtaget rigtig mange henvendelser fra
personer i øget risiko for Coronavirus og deres pårørende. Vi ligger derfor hver især inde med
en betydelig viden om de problemstillinger og udfordringer, som optager dem i deres
dagligdag
–
en viden, som vi har besluttet at samle sammen og dele med jer.
Vi vil fremover jævnligt udsende en fælles erfaringsopsamling, hvor vi fremhæver og deler
eksempler på nogle af de temaer og udfordringer, som i særlig grad ser ud til at berøre de
mennesker, der er afhængige af hjælp, og deres pårørende.
Formålet med erfaringsopsamlingen er at dokumentere og videreformidle, hvad der rør sig i
virkelighedens verden til relevante myndigheder og organisationer. På den måde håber vi, at
vores viden kan give jer indblik i, hvordan virkeligheden ser ud for svækkede personer og
deres pårørende.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 447: Baggrundsmateriale fra Ældre Sagens foretræde 23/6-20 om lempelser af besøgsrestriktioner på plejehjem og bosteder
2216480_0005.png
8. juni 2020 • SS • Side 1 af 2
NYT FRA DE KLEMTE OG DE GLEMTE – NUMMER 5
I 4. udgave af ”Nyt fra de klemte og de glemte” satte vi endnu en gang fokus på, hvordan
besøgsrestriktionerne på plejehjem og bosteder trods lempelser stadig har store konsekvenser for
beboerne og deres pårørende.
I denne uge stiller vi skarpt på en række problemstillinger i forbindelse med indflytning på
plejehjem under Coronakrisen.
Indflytning på plejehjem
Når det kommer til indflytning på plejehjem, modtager vi i vores rådgivningssamtaler og i
kontakten med medlemmerne mange henvendelser om:
•
•
•
•
Brud på plejehjemsgarantien - fx som følge af fejlfortolkede besøgsrestriktioner, der
forhindrer istandsættelse af tomme plejeboliger
Indflytning på plejehjem, hvor besøgsrestriktionerne resulterer i ulykkelige og
konfliktfyldte forløb
Svækkede mennesker og pårørende, der fravælger eller udskyder indflytning i plejebolig –
fx af frygt for, at de må undvære samvær og nærvær
Pårørende, der overbelastes fysisk og psykisk, fordi indflytningen udskydes
Konkrete eksempler fra vores kontakt med de berørte:
•
•
•
Kvinde fortæller, at hun netop er blevet tilbudt plejebolig, men at hun grundet
besøgsrestriktioner ikke må se boligen, inden hun skal tage stilling til, om hun vil have den.
En frustreret datter skriver: ”Min mor skal flytte i plejebolig, men vi må hverken flytte for
hende eller hjælpe med indretningen af hendes nye bolig”.
Plejecenterleder fortæller om hustruen til en nyere beboer med parkinson og demens, som
personalet oplever som meget mistroisk omkring hendes mands pleje. I ugerne efter
indflytningen skete der en række utilsigtede hændelser, bl.a. flere medicineringsfejl, og
hustruen har på grund af besøgsrestriktioner ikke haft mulighed for selv at se, at der er
kommet styr på plejen. Kommunikationen mellem pårørende og personale er brudt
sammen, og trods intens ledelsesindsats er situationen fastlåst.
Hustru fortæller, at manden netop er blevet visiteret til plejehjem, men at visitator
opfordrede til at vente med indflytning, til besøgsrestriktionerne tillader, at hustruen kan
komme på besøg. Visitator frygtede, at det ville blive et dårligt forløb, hvis ikke hustru
kunne følge med og give sin demensramte mand tryghed i den nye bolig. Hustru overvejer
nu at søge plejeorlov for at passe manden, da hjemmehjælpen ikke er tilstrækkelig, når hun
arbejder.
Hustru skriver: ”Efter at have ventet to måneder på plejebolig til min mand, ringede jeg til
kommunen og fik oplyst, at der egentlig var ledige plejeboliger, men at håndværkere ikke
kunne komme ind og gøre lejlighederne i stand, så plejeboliggarantien ikke kunne
•
•
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 447: Baggrundsmateriale fra Ældre Sagens foretræde 23/6-20 om lempelser af besøgsrestriktioner på plejehjem og bosteder
2216480_0006.png
•
overholdes. I stedet er han nu blevet bevilget tre dage á seks timer i et dagcenter. Det er jeg
selvfølgelig glad for, men det ændrer jo ikke på, at jeg i resten af ugen, inklusive nætterne,
står alene med pasningen, som i vores tilfælde omfatter hårdt fysisk og psykisk arbejde,
fordi han har parkinson og svær demens.”
Datter, hvis mor netop har fået tilbudt plads på et demensplejehjem, skriver: ”Personalet
virker søde og imødekommende, og jeg betvivler ikke deres kompetencer... men som
situationen er nu, er der ingen blød landing, men kun hård opstart i vente for min
skrøbelige mor. For vi kan ikke få at vide, hvornår vi kan være sammen med hende i hendes
nye hjem, ifald hun flytter ind. At sidde i et telt og skulle formidle omsorg og nærvær i
begrænset tid til en dement, er i vores situation ikke en reel hjælp. Vælger vi at sige ja tak til
pladsen, siger vi således farvel til at kunne være sammen med min mor på ubestemt tid. Vi
siger ja til at efterlade hende til udelukkende ukendte faktorer, som hun skal navigere i helt
uden livliner - for familien er uden tvivl hendes livliner.”
For mange er overgangen til plejehjem en følsom og belastende tid, hvor både beboer og pårørende
har stort behov for nærhed og tryghed. Derfor er det afgørende at få skabt et godt og tillidsfuldt
samarbejde med personalet, hvilket besøgsrestriktioner og tidspres forhindrer. Som vi ser i
ovenstående eksempler, afleder den nuværende situation samt fejlfortolkning af
besøgsrestriktionerne alvorlige juridiske såvel som medmenneskelige konsekvenser, når det
kommer til indflytningen i plejebolig.
Genåbningen fokuserer primært på at skabe livskvalitet for alle andre end personer i øget risiko og
deres pårørende. Vores medlemmer spørger, hvornår det bliver deres tur. Vi håber derfor, I vil tage
vores erfaringer med i jeres videre arbejde, så livskvaliteten for svækkede mennesker og deres
pårørende genoprettes med opmærksomhed både på den fysiske og den mentale trivsel.
OM NYT FRA DE KLEMTE OG DE GLEMTE
Siden Coronakrisens begyndelse har vi i Alzheimerforeningen, Parkinsonforeningen,
Pårørende i Danmark og Ældre Sagen tilsammen modtaget rigtig mange henvendelser fra
personer i øget risiko for Coronavirus og deres pårørende. Vi ligger derfor hver især inde med
en betydelig viden om de problemstillinger og udfordringer, som optager dem i deres
dagligdag – en viden, som vi har besluttet at samle sammen og dele med jer.
Vi vil fremover jævnligt udsende en fælles erfaringsopsamling, hvor vi fremhæver og deler
eksempler på nogle af de temaer og udfordringer, som i særlig grad ser ud til at berøre de
mennesker, der er afhængige af hjælp, og deres pårørende.
Formålet med erfaringsopsamlingen er at dokumentere og videreformidle, hvad der rør sig i
virkelighedens verden til relevante myndigheder og organisationer. På den måde håber vi, at
vores viden kan give jer indblik i, hvordan virkeligheden ser ud for svækkede personer og
deres pårørende.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 447: Baggrundsmateriale fra Ældre Sagens foretræde 23/6-20 om lempelser af besøgsrestriktioner på plejehjem og bosteder
2216480_0007.png
2. juni 2020
•
SS
• Side
1 af 2
NYT FRA DE KLEMTE OG DE GLEMTE
–
NUMMER 4
Seneste erfaringsopsamling handlede om de helbredsmæssige konsekvenser, som manglen på
fysisk aktivitet medfører for plejehjemsbeboere såvel som hjemmeboende i risikogruppen i
forbindelse med Coronakrisen.
I denne erfaringsopsamling genbesøger vi et tema, som vi også tidligere har sat fokus på, men som
i høj grad stadig har store konsekvenser for de berørte - nemlig besøgsrestriktionerne på plejehjem.
Besøgsrestriktioner
Trods lempelser af besøgsrestriktionerne modtager vi i vores rådgivningssamtaler og i kontakten
med medlemmerne stadigvæk mange henvendelser om:
•
•
•
•
•
Brud på basale menneskerettigheder på plejehjem
Umenneskelige restriktioner og retningslinjer, der virker ulogiske og uigennemskuelige
Personlige omkostninger som følge af besøgsrestriktionerne
Mangel på individuelle vurderinger og hensyn
De lavpraktiske udfordringer, som besøgsrestriktionerne medfører
Konkrete eksempler fra vores kontakt med de berørte:
•
En søn ringer og fortæller, at hvis han tager med sin far til et nødvendigt lægebesøg, vil
faren blive isoleret i sin bolig på plejecenteret i 14 dage. Det gælder dog ikke, hvis faren
ledsages af en medarbejder i stedet.
Hustru fortæller, at hendes mand, der bor på plejehjem, skal have telefonkonsultation med
sygehuset. Manden har kognitive vanskeligheder og et stærkt begrænset sprog. Grundet
besøgsrestriktionerne kan hustruen ikke selv deltage i konsultationen, og hun frygter
langtidsfølgerne af, at essentielle informationer går tabt.
Datter henvender sig for at gøre opmærksom på de mange opgaver, som hun som
pårørende er forhindret i at varetage grundet besøgsrestriktionerne. Herunder at håndtere
vigtig post og ledsage til besøg ved speciallæge, tandlæge, høreklinik mv., hvor mange
pårørende ofte almindeligvis fungerer som bisiddere og talerør. Derudover er hun
forhindret i at hjælpe med andre praktiske forhold, der kræver brug af NemID, samtykke
eller tilstedeværelse såsom at afmelde forsikringer, betale regninger, tjekke skatteopgørelse
mv.
En søn, hvis 93-årige mor er demensramt
og bor på plejehjem, skriver: ”Min mor har
primært glæde af min fars og mine besøg, når vi kan holde hende i hånden og stryge hende
over kinden samtidig med, at vi taler til hende, da hun falder hen uden den fysiske
kontakt… I virkeligheden er det måske min far, som lider mest under de nuværende
restriktioner, da den fysiske kontakt er med til at opretholde en samhørighed og kærlighed
til min mor, der går mere end 60 år tilbage…”
•
•
•
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 447: Baggrundsmateriale fra Ældre Sagens foretræde 23/6-20 om lempelser af besøgsrestriktioner på plejehjem og bosteder
2216480_0008.png
•
•
Datter til demensramt mor
fortæller: ”Vi
er tre søstre, men grundet restriktionerne må kun
to af os besøge vores mor og kun 15 minutter en gang om ugen. Vi må ikke en gang drikke
en kop kaffe og spise en kage sammen, når vi sidder udendørs. Det kan vores mor ikke
forstå. Nu ringer hun grædende og siger, at hun lige så godt kan lægge sig hen i sin seng og
dø
–
så får vi fred. Plejepersonalet siger, at hun er træt og ligger meget i
sengen.”
Datter hentede sin mor hjem fra plejehjemmet, da hun blev holdt i isolation i egen bolig i
fem uger og blev tiltagende udadreagerende.
Datteren beretter: ”Da
vi hentede min
forhutlede mor - som havde tabt sig rigtig meget - følte jeg, vi hentede et frigivet gidsel.
Efter hun kom hjem til os, fortæller min mor mig dagligt, hvor tryg hun nu er. Jeg har taget
orlov for at kunne passe hende.”
I forbindelse med udvidelsen af 2. fase af genåbningen af samfundet er det politisk aftalt, at
besøgsrestriktionerne skal afvikles og tilrettes. Vi ser i den forbindelse frem til, at vi får
genetableret rammerne for et godt og værdigt liv på plejehjem og bosteder
–
herunder at
individuelle, menneskelige hensyn igen sættes i fokus, og at vi får etableret klare retningslinjer,
som kan sikre mod den kontinuerlige overfortolkning af restriktionerne.
Genåbningen fokuserer primært på at skabe livskvalitet for alle andre end personer i øget risiko og
deres pårørende. Vores medlemmer spørger, hvornår det bliver deres tur. Vi håber derfor, I vil tage
vores erfaringer med i jeres videre arbejde, så livskvaliteten for svækkede mennesker og deres
pårørende genoprettes med opmærksomhed både på den fysiske og den mentale trivsel.
OM NYT FRA DE KLEMTE OG DE GLEMTE
Siden Coronakrisens begyndelse har vi i Alzheimerforeningen, Parkinsonforeningen,
Pårørende i Danmark og Ældre Sagen tilsammen modtaget rigtig mange henvendelser fra
personer i øget risiko for Coronavirus og deres pårørende. Vi ligger derfor hver især inde med
en betydelig viden om de problemstillinger og udfordringer, som optager dem i deres
dagligdag
–
en viden, som vi har besluttet at samle sammen og dele med jer.
Vi vil fremover jævnligt udsende en fælles erfaringsopsamling, hvor vi fremhæver og deler
eksempler på nogle af de temaer og udfordringer, som i særlig grad ser ud til at berøre de
mennesker, der er afhængige af hjælp, og deres pårørende.
Formålet med erfaringsopsamlingen er at dokumentere og videreformidle, hvad der rør sig i
virkelighedens verden til relevante myndigheder og organisationer. På den måde håber vi, at
vores viden kan give jer indblik i, hvordan virkeligheden ser ud for svækkede personer og
deres pårørende.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 447: Baggrundsmateriale fra Ældre Sagens foretræde 23/6-20 om lempelser af besøgsrestriktioner på plejehjem og bosteder
2216480_0009.png
25. maj 2020
•
SS
• Side
1 af 2
NYT FRA DE KLEMTE OG DE GLEMTE
–
NUMMER 3
I anden erfaringsopsamling præsenterede vi en række eksempler på de konsekvenser, som
isolationen har for livskvaliteten hos hjemmeboende personer og deres pårørende.
Denne gang sætter vi fokus på de helbredsmæssige og personlige konsekvenser, som manglen på
fysisk aktivitet under Coronakrisen afleder.
Funktionstab på grund af manglende fysisk aktivitet
Når det kommer til fysisk aktivitet, modtager vi i vores rådgivningssamtaler og i kontakten med
medlemmerne mange henvendelser om:
•
•
•
•
Aflysning af rehabilitering, genoptræning og vedligeholdende træning
Nedprioritering af daglige fysiske aktiviteter for plejehjemsbeboere
Besøgsrestriktioner og social afstand besværliggør, at pårørende understøtter motion
Nedlukningen af aktivitetstilbud og fitnesscentre i samfundet
Konkrete eksempler fra vores kontakt med de berørte:
•
Kæreste til 70-årig plejehjemsbeboer med parkinson og rygproblematik henvender sig, da
plejehjemmet siden nedlukningen har nægtet fysioterapeuter adgang og stiller krav om 14
dages karantæne, hvis beboeren bringes til terapeuten. Han kan ikke gennemføre
træningen på egen hånd og får ikke hjælp til video-/telefonkonsultation. Han virker i
telefonen tiltagende konfus og modløs.
Hjemmeboende 75-årig
skriver: ”Fælles
for os ældre er, at træningen har afgørende
betydning for vores livskvalitet og helbred… Desuden er der også det sociale aspekt. For i
fitnesscentre kommer der ofte en kerne af medlemmer, der lærer hinanden at kende; og
som årene går, også opnår en art venskab.… Kort sagt et fantastisk samvær, som det er
vanskeligt at undvære.”
Datter, som tidligere dagligt har gået ture med moderen for at genoptræne hende efter
sygdomsforløb,
skriver: ”På
grund af besøgsrestriktionerne kan vi ikke længere give vores
mor de gåture, som er helt afgørende for, at hun kommer gennem dette forløb. Vi må finde
en løsning, så min mor kan opretholde livskvaliteten i den sidste del af livet.”
Hustru oplever, at hendes demensramte mand, der bor på plejehjem, har lidt et voldsomt
funktionstab siden nedlukningen. Før var han fysisk stærk, og de gik dagligt længere ture
sammen, hvilket også understøttede verbal kontakt. Manden blev for nyligt fundet forvirret
nær en befærdet vej. Hustruen mener, at det skyldes savn af de daglige gåture og frygter, at
det vil ske igen.
Søn fortæller, at faderen er blevet tiltagende fysisk og mentalt dårligere i den tid, hvor
familien ikke har måtte besøge ham, og der ikke har været aktiviteter på plejehjemmet.
Familien overvejer nu at tage ham hjem.
•
•
•
•
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 447: Baggrundsmateriale fra Ældre Sagens foretræde 23/6-20 om lempelser af besøgsrestriktioner på plejehjem og bosteder
2216480_0010.png
•
Datter fortæller, at faderen har lidt så stort et funktionstab i de mange uger, hvor hun ikke
har måtte se ham, at han nu sidder i kørestol.
I kontakten med de berørte hører vi, at adgangen til fysiske behandlinger og aktivitet er yderst
begrænset. Mange pårørende får endda besked fra plejehjemmet om, at det ikke er muligt at gå en
tur med deres nærmeste. Manglen på fysisk aktivitet har konsekvenser for det fysiske såvel som det
mentale funktionsniveau, som for mange særligt sårbare kan være uopretteligt.
Det har store negative konsekvenser for den enkeltes selvhjulpenhed og selvstændighed og
risikerer samtidig at øge behovet for hjælp fra samfund såvel som plejepersonale.
Genåbningen fokuserer primært på at skabe livskvalitet for alle andre end personer i øget risiko og
deres pårørende. Vores medlemmer spørger, hvornår det bliver deres tur. Vi håber derfor, I vil tage
vores erfaringer med i jeres videre arbejde, så livskvaliteten for svækkede mennesker og deres
pårørende genoprettes med opmærksomhed både på den fysiske og den mentale trivsel.
OM NYT FRA DE KLEMTE OG DE GLEMTE
Siden Coronakrisens begyndelse har vi i Alzheimerforeningen, Parkinsonforeningen,
Pårørende i Danmark og Ældre Sagen tilsammen modtaget rigtig mange henvendelser fra
personer i øget risiko for Coronavirus og deres pårørende. Vi ligger derfor hver især inde med
en betydelig viden om de problemstillinger og udfordringer, som optager dem i deres
dagligdag
–
en viden, som vi har besluttet at samle sammen og dele med jer.
Vi vil fremover jævnligt udsende en fælles erfaringsopsamling, hvor vi fremhæver og deler
eksempler på nogle af de temaer og udfordringer, som i særlig grad ser ud til at berøre de
mennesker, der er afhængige af hjælp, og deres pårørende.
Formålet med erfaringsopsamlingen er at dokumentere og videreformidle, hvad der rør sig i
virkelighedens verden, til relevante myndigheder og organisationer. På den måde håber vi, at
vores viden kan give jer indblik i, hvordan virkeligheden ser ud for svækkede personer og
deres pårørende.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 447: Baggrundsmateriale fra Ældre Sagens foretræde 23/6-20 om lempelser af besøgsrestriktioner på plejehjem og bosteder
2216480_0011.png
18. maj 2020
•
SS
• Side
1 af 2
NYT FRA DE KLEMTE OG DE GLEMTE
–
NUMMER 2
Første erfaringsopsamling handlede om de hjerteskærende og personlige konsekvenser, som
besøgsrestriktionerne kan have for plejehjemsbeboere og deres pårørende
–
et emne, som stadig
fylder meget i vores rådgivningssamtaler og medlemshenvendelser.
Temaet for denne erfaringsopsamling er isolation af hjemmeboende.
Isolation af svækkede hjemmeboende
Når det kommer til isolation af hjemmeboende, modtager vi i vores rådgivningssamtaler og i
kontakten med medlemmerne mange henvendelser om:
•
•
•
•
Ensomhed som følge af social afstand
Isolationens konsekvenser for det mentale helbred og trivsel
Manglende aflastning af pårørende
–
fx til personer med demens
Fravalg af hjælp af frygt for smitte
Konkrete eksempler fra vores kontakt med de berørte:
•
Tidligere sygeplejerske med parkinsonramt mand tør trods stigende udmattelse ikke
modtage hjemmehjælp, da hun er bange for, at de bringer smitte ind i hjemmet. Hun har
forgæves kontaktet kommunen om, hvilke sikkerhedsforanstaltninger, hjemmeplejen
anvender.
Pårørende magter ikke længere at finde på ting, som hendes mand, der har demenssygdom,
kan lave. Han har hele livet været meget aktiv og bliver urolig, når han ikke bliver holdt i
gang, og det påvirker ham derfor meget, at dagcenter og diverse aktiviteter er lukket ned.
Han er nu også urolig om natten, og den pårørende synes, det er hårdt at være på 24-7.
Datter fortæller: ”Min mor er blevet apatisk og har ikke ’glimtet i øjet’ mere.”
Enlig 89-årig mand med demens, som tidligere besøgte aktivitetscenteret fire gange
ugentligt, ser nu kun hjemmeplejen og en besøgsven en gang om ugen. Besøgsvennen
oplever ham stigende forvirret og virkelighedsfjern. Han tror, at datteren i England, der
normalt besøger ham hver anden måned, er død.
Pårørende til en 84-årig mor og 89-årig svigermor, som begge bor i eget hjem. Moren har
demens, og begge kvinder er hjerteopereret. Ingen af de to modtager nogle former for
hjælp, hvorved eneste kontakt er den pårørende og ægtefællen. Både moren og svigermoren
er meget ensomme og føler sig glemte. De græder begge ofte i telefonen og siger, at
“de
ligeså godt kan dø”.
Kvinde
skriver: ”Jeg
ved alt om at være ensom. Man snakker så meget om de ældre på
plejehjem. De ser da i det mindste plejepersonalet flere gange om dagen. Jeg bor for mig
selv og ser ingen mennesker, udover et par minutter en gang om ugen.”
•
•
•
•
•
På grund af anbefalingen om social afstand og nedlukningen af tilbud har mange personer i øget
risiko og deres pårørende forsøgt at forebygge smitte ved at begrænse deres sociale kontakt til
omverdenen og gå i isolation i eget hjem.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 447: Baggrundsmateriale fra Ældre Sagens foretræde 23/6-20 om lempelser af besøgsrestriktioner på plejehjem og bosteder
2216480_0012.png
Genåbningen fokuserer primært på at skabe livskvalitet for alle andre end personer i øget risiko og
deres pårørende, og vores medlemmer spørger, hvornår det bliver deres tur. Vi håber derfor, I vil
tage vores erfaringer med i jeres videre arbejde, så
livskvaliteten
for svækkede mennesker og
deres pårørende genoprettes med opmærksomhed både på den fysiske og den mentale trivsel.
OM NYT FRA DE KLEMTE OG DE GLEMTE
Siden Coronakrisens begyndelse har vi i Alzheimerforeningen, Parkinsonforeningen,
Pårørende i Danmark og Ældre Sagen tilsammen modtaget rigtig mange henvendelser fra
personer i øget risiko for Coronavirus og deres pårørende. Vi ligger derfor hver især inde med
en betydelig viden om de problemstillinger og udfordringer, som optager dem i deres
dagligdag
–
en viden, som vi har besluttet at samle sammen og dele med jer.
Vi vil fremover jævnligt udsende en fælles erfaringsopsamling, hvor vi fremhæver og deler
eksempler på nogle af de temaer og udfordringer, som i særlig grad ser ud til at berøre de
mennesker, der er afhængige af hjælp, og deres pårørende.
Formålet med erfaringsopsamlingen er at dokumentere og videreformidle, hvad der rør sig i
virkelighedens verden til relevante myndigheder og organisationer. På den måde håber vi, at
vores viden kan give jer indblik i, hvordan virkeligheden ser ud for svækkede personer og
deres pårørende.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 447: Baggrundsmateriale fra Ældre Sagens foretræde 23/6-20 om lempelser af besøgsrestriktioner på plejehjem og bosteder
2216480_0013.png
11. maj 2020
•
SS
• Side
1 af 2
NYT FRA DE KLEMTE OG DE GLEMTE
Siden Coronakrisens begyndelse har vi i Alzheimerforeningen, Parkinsonforeningen, Pårørende i
Danmark og Ældre Sagen tilsammen modtaget rigtig mange henvendelser fra personer i øget risiko
for Coronavirus og deres pårørende. Vi ligger derfor hver især inde med en betydelig viden om de
problemstillinger og udfordringer, som optager dem i deres dagligdag
–
en viden, som vi har
besluttet at samle sammen og dele med jer.
Vi vil fremover jævnligt udsende en fælles erfaringsopsamling, hvor vi fremhæver og deler
eksempler på nogle af de temaer og udfordringer, som i særlig grad ser ud til at berøre de
mennesker, der er afhængige af hjælp, og deres pårørende.
Formålet med erfaringsopsamlingen er at dokumentere og videreformidle, hvad der rør sig i
virkelighedens verden til relevante myndigheder og organisationer. På den måde håber vi, at vores
viden kan give jer indblik i, hvordan virkeligheden ser ud for svækkede personer og deres
pårørende.
Besøgsrestriktioner på plejehjem og bosteder har personlige omkostninger
I vores rådgivning og i kontakten med vores medlemmer modtager vi mange henvendelser om:
•
•
•
•
•
•
•
Uklare retningslinjer i forhold til besøgsrestriktionerne
Forskelligartet praksis på de forskellige plejehjem og bosteder samt inden for de forskellige
kommuner
Magtanvendelse og manglende selvbestemmelse
Ensomhed og isolation af raske beboere
Pårørendes brug af værnemidler
Aktivt fravalg af plejehjemsplads som følge af besøgsrestriktioner
Konflikter mellem pårørende og personale
Konkrete eksempler fra vores kontakt med de berørte:
•
En kvinde, hvis mor bor på plejehjem, og som ikke har set moderen i syv uger på grund af
Coronakrisen,
skriver: ”Jeg er blevet bedt om at tage min mor med til et akut
tandlægebesøg, selvom smitterisikoen ikke har ændret sig”.
En kvinde, der lige har fået tilbudt en plejebolig, fortæller, at hun vælger at udskyde
indflytningen, fordi hun i så fald ikke må få besøg.
En mand afholder sig fra at besøge sin demensramte hustru på plejehjemmet, selvom han
er bekymret for om hun vil glemme ham, fordi han frygter, at hun vil reagere på den
manglende fysiske kontakt.
•
•
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 447: Baggrundsmateriale fra Ældre Sagens foretræde 23/6-20 om lempelser af besøgsrestriktioner på plejehjem og bosteder
•
•
•
En kvinde fortæller, at hendes mormor, som bor på plejecenter i en stuelejlighed med
tilhørende have, ikke må få besøg i haven, da kommunen udelukkende tillader arrangerede
besøg af 10 minutters varighed i et telt.
En mand vælger at opsige sin kones plejebolig, da personalet på plejecenteret hverken vil
tillade udendørs besøg eller vil køre hende ud på altanen eller ned til hoveddøren, så hun
kan vinke til ham (de har været ægtefæller gennem 60 år).
En datter skriver: ”Min far, som er ramt af demens, har forsøgt at begå selvmord, da han er
ulykkelig og ikke kan forstå, hvorfor han ikke må få besøg af hans hustru (min mor), der bor
i ældrebolig 150 meter fra det plejehjem, hvor han bor.”
Ovenstående er billeder på de konsekvenser, som besøgsrestriktionerne kan have for svækkede
personer og deres pårørende. Vi håber, I vil tage vores erfaringer med i jeres videre arbejde, så
livskvaliteten
for svækkede mennesker og deres pårørende genoprettes med opmærksomhed
både på den fysiske og den mentale trivsel.