Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Sundheds- og ældreministeren
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 24-06-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: SUMLPE
Sagsnr.: 2007652
Dok. nr.: 1258765
Efter at have modtaget indberetninger fra politiet/toldvæsenet om beslaglæggelser i
Danmark af 20 nye euforiserende stoffer har Sundhedsstyrelsen vurderet stofferne
og indstillet til Sundheds- og Ældreministeriet, at de optages på bekendtgørelsen om
euforiserende stoffer, fordi brug af stofferne antages at indebære væsentlige
sundhedsmæssige risici, herunder risiko for forgiftning og dødsfald.
Det drejer sig om stofferne
2F-2-Oxo-PCM, 2-Oxo-PCE, 2-Oxo-PCM, 3-MeO-PCE, 3-hy-
droxyphenazepam, 3-MeO-PCMo, 3-OH-PCP, 3,4-Dichlormethylphenidat, 4-Fluo-
rethylphenidat, 4-Fluormethylphenidat, 4-Methylmethylphenidat, Ethylnaphthidat,
Flualprazolam, Fluclotizolam, Flunitrazolam, Isopropylphenidat, Meclonazepam,
Methylnaphthidat, Norflurazepam
og
Propylphenidat.
Efter indstilling fra WHO har FNs Narkotikakommission på samlinger i 2019 og 2020
besluttet at optage stofferne
4-F-MDMB-BINACA, 5F-AMB-PINACA, AB-FUBINACA,
ADB-CHMINACA, Crotonylfentanyl
og
N-ethylnorpentylon
på FNs narkotikakonventio-
ner.
Optagelsen af de i alt seks stoffer på konventionerne medfører en forpligtelse for
konventionsparterne, herunder Danmark og praktisk talt alle andre stater, til at un-
dergive stofferne kontrol i henhold til national lovgivning.
Med Sundhedsstyrelsens indstillinger og med FNs Narkotikakommissions beslutnin-
ger er de formelle betingelser for, at de 26 nye euforiserende stoffer kan undergives
kontrol i henhold til lovgivningen om euforiserende stoffer, opfyldt.
På den baggrund har Sundheds- og Ældreministeriet udstedt en ny bekendtgørelse
om euforiserende stoffer, som indebærer, at de omhandlede stoffer fremover kun
må anvendes i medicinsk og videnskabeligt øjemed.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Lars Petersen