Dato 22-06-2020
Sagsnr. 05-0400-74
mlkm
72227565
Status på Sundhedsstyrelsens dialog med Region Sjælland fra januar til april
2020 vedrørende udredning og behandling af kvinder med brystkræft eller mi-
stanke herom.
Som opfølgning på drøftelserne i det åbne samråd i Sundheds- og Ældreudvalget d. 22. oktober
om mangelfulde brystkræftundersøgelser anmodede Sundheds- og Ældreministeriets departement
Sundhedsstyrelsen om en afklaring af generelle principper for henvisning og visitation til syge-
husbehandling med særligt fokus på kræft.
Med udgangspunkt i de udfordringer, der var på området, beskrev Sundhedsstyrelsen de generelle
principper for henvisning og visitation til sygehusbehandling på baggrund af en proces i novem-
ber-december 2019 med repræsentanter for relevante aktører med ansvar for henvisninger og visi-
tationer.
Sundhedsstyrelsen og de relevante aktører har siden møderne igangsat en række forskellige initia-
tiver for at forbedre praksis på området. Sundhedsstyrelsens igangsatte initiativer på området
fremgår af de fremsendte følgebreve af hhv. d. 11. december 2019 og 10. januar 2020.
Proces med Region Sjælland
I forlængelse af de generelle tiltag beskrevet i de to følgebreve, samt tiltag til generelt at styrke
udredning og behandling af kvinder med brystkræft i Region Sjælland, initierede Sundhedsstyrel-
sen ligeledes en række møder med Region Sjælland.
Møderne har haft til formål at sikre, at der både i regionens administration og på regionens syge-
huse er en forståelse for og efterlevelse af gældende regler og principper for henvisning og visita-
tion af kvinder med mistanke om brystkræft. Sundhedsstyrelsen og Region Sjælland har på møde-
rne også drøftet iværksættelsen af en række tiltag med fokus på at styrke udredning og behandling
af kvinder med brystkræft generelt i regionen, og har dermed også haft fokus på såvel organisa-
tion, rammer og faglighed.
Den påtænkte plan om at samle alle brystkræftrelaterede funktioner på Sjællands Universitetsho-
spital (SUH), Roskilde, pr. 6. april 2020, blev på regionens foranledning udskudt til september
2020 som følge af epidemien med COVID-19. Styrelsen og regionen har drøftet regionens planer
for justering af den planlagte proces, herunder mulighederne for via Task Force
for Patientforløb
Dokument1
1