SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 437
Offentligt

Februar 2020

— 11/2019

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Ændringer i

sygehusbyggerierne

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

11/2019

Beretning om

ændringer i sygehus-

byggerierne

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2020

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Sundheds- og ældreministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i august 2020.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-

ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2019, som afgives i februar 2021.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/og indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-652-4

ISBN online 978-87-7434-654-8

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om ændringer i sygehusbyggerierne

Regionerne bygger 16 nye sygehuse, som har en central rolle i etablerin-

gen af en ny sygehusstruktur. Staten giver ca. 25 mia. kr. (2009-priser) i

tilskud til sygehusbyggerierne fra Kvalitetsfonden, mens regionerne med-

finansierer ca. 40 %. Den samlede investeringsramme er på ca. 42 mia. kr.

(2009-priser).

Regionerne har ansvaret for at sikre, at sygehusbyggerierne lever op til

formål og tilsagnsvilkår. Regionerne skal inden for hvert enkelt projekts

totalramme etablere et tidssvarende og fuldt funktionsdygtigt sygehus

med de kapaciteter, der er forudsat i tilsagnet. Regionerne må gerne æn-

dre i byggerierne. Når regionerne ændrer i byggerierne eller tilføjer em-

ner i besparelseskatalogerne, er det væsentligt, at de forholder sig til, hvil-

ke konsekvenser ændringerne kan få for de fremtidige sygehuse. Sund-

heds- og Ældreministeriet er via Kvalitetsfonden tilskudsgiver og har an-

svaret for at føre tilsyn med regionernes sygehusbyggerier.

Undersøgelsen viser, at regionerne har gennemført mindst 300 ændrin-

ger i sygehusbyggerierne, siden de fik endeligt tilsagn om tilskud til byg-

gerierne. Af disse har 168 ændringer været anført som emner i byggerier-

nes besparelseskataloger, inden de blev gennemført.

Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at regionerne i utilstræk-

keligt omfang har forholdt sig til, hvilke konsekvenser ændringerne i sy-

gehusbyggerierne kan få for de færdige sygehuse. Det indebærer risiko

for, at ændringerne kan have negative følger for sygehusenes funktiona-

litet og kapacitet.

Statsrevisorerne finder, at Sundheds- og Ældreministeriet ikke har ført

et tilfredsstillende tilsyn med ændringerne i sygehusbyggerierne.

21. februar 2020

Henrik Thorup*

Klaus Frandsen

Villum Christensen

Frank Aaen

Britt Bager

Flemming Møller Mortensen

* Statsrevisor Henrik Thorup

har ikke deltaget ved behand-

lingen af denne sag på grund

af inhabilitet.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne bemærker, at kvalitative konsekvensvurderinger af be-

sparelser og ændringer er særligt vigtige, når man som i sygehusbyggeri-

erne har en fastlåst økonomisk ramme, som skal overholdes. Statsreviso-

rerne anbefaler, at Sundheds- og Ældreministeriet gennemfører en sam-

let vurdering af rammevilkårenes hensigtsmæssighed, når sygehusbygge-

rierne er færdige.

Statsrevisorerne bemærker:

•

At regionerne ikke i tilstrækkelig grad har forholdt sig til konsekven-

serne af besparelsesemnerne i 14 ud af 23 gennemgåede besparelses-

kataloger.

At regionerne for 10 ud af 24 udvalgte gennemførte ændringer ikke i

tilstrækkelig grad har forholdt sig til konsekvenserne af at gennemfø-

re ændringerne, selv om de ændrer sygehusenes forsyningsfunktio-

ner, antal senge og operationsstuer mv.

At Sundheds- og Ældreministeriets tilsyn med regionernes besparel-

seskataloger og regionernes gennemførte ændringer har været util-

strækkeligt. Ministeriet har således ikke systematisk vurderet, om re-

gionernes besparelser og ændringer har været i overensstemmelse

med formål, tilsagnsvilkår og den økonomiske ramme.

•

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1

1�½1. Formål og konklusion ....................................................................................................................... 1

1�½2. Baggrund ............................................................................................................................................... 5

1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ........................................................................... 9

2. Ændringer i sygehusbyggerierne ........................................................................................ 15

2�½1. Regionernes brug af besparelseskataloger........................................................................ 16

2�½2. Regionernes gennemførte ændringer ................................................................................... 18

3. Tilsynet med ændringer ......................................................................................................... 23

3�½1. Tilsynsrammer ................................................................................................................................. 24

3�½2. Sundheds- og Ældreministeriets tilsyn med besparelseskataloger ....................... 28

3�½3. Sundheds- og Ældreministeriets tilsyn med gennemførte ændringer .................. 31

Bilag 1. Metodisk tilgang ................................................................................................................................. 39

Bilag 2. Udvalgte ændringer i de 15 sygehusbyggerier ................................................................... 45

Bilag 3. Besparelseskataloger, som indgår i undersøgelsen .......................................................... 48

Bilag 4. Sygehusbyggerierne ........................................................................................................................ 49

Bilag 5. Ordliste................................................................................................................................................... 50

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1,

jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Rigsrevisionen har gennemgået regnskaberne efter § 4, stk. 1, nr. 1,

jf. § 6 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 16. Sundheds- og Ældre-

ministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Lars Løkke Rasmussen: november 2001 - november 2007

Jakob Axel Nielsen: november 2007- februar 2010

Bertel Haarder: februar 2010 - oktober 2011

Astrid Krag: oktober 2011 - februar 2014

Nick Hækkerup: februar 2014 - juni 2015

Sophie Løhde: juni 2015 - november 2016

Ellen Trane Nørby: november 2016 - juni 2019

Magnus Heunicke: juni 2019 -

Beretningen har i udkast været forelagt Sundheds- og Ældremini-

steriet og regionerne, hvis bemærkninger er afspejlet i beretningen.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om, hvorvidt regionerne og Sundheds- og Ældreministeriet

sikrer, at de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier følger deres formål og tilsagns-

vilkår, når regionerne planlægger og gennemfører ændringer i byggerierne. Det skal

være med til at sikre, at byggerierne etableres inden for de fastsatte økonomiske ram-

mer, og at de færdige sygehuse bliver tidssvarende, fuldt funktionsdygtige og kan rum-

me de fremtidige kapacitetsbehov.

2. Regionerne bygger 16 nye sygehuse, som har en central rolle i etableringen af en ny

sygehusstruktur. Alle sygehusene forventes at være færdige inden for de kommende

5 år. Staten giver ca. 25 mia. kr. (2009-priser) i tilskud til sygehusbyggerierne fra Kva-

litetsfonden. Den samlede investeringsramme er på ca. 42 mia. kr. (2009-priser).

Formålet med de enkelte tilskud fra Kvalitetsfonden er, at regionerne inden for en fast

økonomisk ramme bygger nye sygehuse, som er tidssvarende, fuldt funktionsdygtige

og kan rumme fremtidens kapacitetsbehov. Der findes herudover en række projekt-

specifikke tilsagnsvilkår. Regionerne skal desuden udarbejde et besparelseskatalog

over emner, der kan undværes i sygehusbyggerierne, hvis økonomien bliver presset.

3. Regionerne er bygherrer og har ansvaret for at sikre, at sygehusene bygges inden

for formålet og tilsagnsvilkårene. Siden regionerne modtog tilsagn om tilskud, har de

foretaget en række ændringer i sygehusbyggerierne. Regionerne må gerne ændre i

byggerierne, og årsagerne hertil kan i mange tilfælde være velbegrundede. Byggerier-

ne strækker sig over mange år, og ændringer kan være nødvendige for at tilpasse sy-

gehusene til udviklingen i fx befolkningssammensætning, sygdomsbilleder og ny tek-

nologi eller for at overholde den faste økonomiske ramme. Når regionerne ændrer i

byggerierne eller tilføjer emner i besparelseskatalogerne, er det væsentligt, at de for-

holder sig til, hvilke konsekvenser ændringerne kan få for de fremtidige sygehuse, og

sikrer, at sygehusene fortsat lever op til formålet og tilsagnsvilkårene.

4. Sundheds- og Ældreministeriet er tilskudsgiver og har ansvaret for at føre tilsyn

med regionernes sygehusbyggerier. Ministeriet skal gennem tilsynet sikre, at de stats-

lige tilskud anvendes efter formålet og tilsagnsvilkårene. I denne beretning undersø-

ger vi alene ministeriets tilsyn med regionernes ændringer i byggerierne, dvs. tilsynet

med, at regionernes besparelseskataloger og gennemførte ændringer er forenelige

med tilskuddenes formål og tilsagnsvilkårene.

Emner og ændringer

Emner

fremgår af regionernes

besparelseskataloger. Det er

en række mulige justeringer,

som regionerne kan foretage i

sygehusbyggerierne, hvis øko-

nomien bliver presset. De er

endnu ikke gennemført.

Ændringer

er en række gen-

nemførte forandringer i syge-

husbyggerierne. Ændringerne

har således fundet sted.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

| Introduktion og konklusion

5. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om regionerne som bygherrer og Sund-

heds- og Ældreministeriet som tilsynsmyndighed sikrer, at ændringer i sygehusbyg-

gerierne er forenelige med tilskuddenes formål og tilsagnsvilkårene. Vi besvarer føl-

gende spørgsmål i beretningen:

•

Har regionerne på en tilfredsstillende måde forholdt sig til konsekvenserne af æn-

dringer i sygehusbyggerierne?

•

Har Sundheds- og Ældreministeriet ført et tilfredsstillende tilsyn med regionernes

ændringer i sygehusbyggerierne?

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i februar 2019.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

Introduktion og konklusion |

Hovedkonklusion

Samlet set har regionerne og Sundheds- og Ældreministeriet – henholdsvis

som bygherrer og tilsynsmyndighed – ikke på en tilfredsstillende måde sik-

ret, at ændringer i sygehusbyggerierne er forenelige med tilskuddenes for-

mål og tilsagnsvilkårene. Konsekvensen er, at ændringerne kan få uhensigts-

mæssige følger. Bl.a. kan det på sigt vise sig nødvendigt alligevel at etablere

de dele af sygehusbyggerierne, der er ændret.

Regionerne har i flere tilfælde ikke på en tilfredsstillende måde forholdt sig til,

hvilke konsekvenser ændringerne i sygehusbyggerierne kan få for de færdige

sygehuse

Regionerne har ikke i tilstrækkelig grad forholdt sig til konsekvenserne af besparelses-

emnerne i 14 ud af 23 gennemgåede besparelseskataloger. Generelt er oplysningerne

om konsekvenser sparsomme i katalogerne, og kun i meget få tilfælde foreligger der

dokumentation for, at regionerne har forholdt sig til konsekvenserne af emnerne an-

dre steder end i besparelseskatalogerne. For 10 ud af 24 udvalgte gennemførte ændrin-

ger har regionerne ikke i tilstrækkelig grad forholdt sig til konsekvenserne af at gennem-

føre ændringerne. Det er kritisk i betragtning af, at disse 24 ændringer i undersøgelsen

fx omhandler ændringer i sygehusenes forsyningsfunktioner, ombygningsprojekter og

antallet af senge, ambulatorierum og operationsstuer.

Sundheds- og Ældreministeriet har i flere tilfælde ikke ført et tilfredsstillende

tilsyn med ændringerne i sygehusbyggerierne

Sundheds- og Ældreministeriets nuværende rammer for tilsynet sikrer ikke, at ministe-

riet får tilstrækkelige og ensartede oplysninger om regionernes ændringer i sygehus-

byggerierne. Ministeriets tilsyn med regionernes besparelseskataloger er utilstrække-

ligt i 12 ud af 23 gennemgåede tilsynssager. I disse sager har ministeriet ikke reageret

på, at besparelseskatalogerne indeholder emner, som kan være i strid med tilskudde-

nes formål og tilsagnsvilkårene, fx at sengestuer ikke ombygges, eller at der indkøbes

færre CT-scannere end planlagt. Ministeriet har oplyst, at regionerne har vide rammer

til at fastlægge de løsninger, der er hensigtsmæssige lokalt, og dermed er det i vidt om-

fang op til regionerne at vurdere, hvilke emner der kan foreslås i besparelseskataloger-

ne. Ministeriet har dog også oplyst til Folketinget, at ministeriet som led i sit tilsyn vur-

derer, om emner i besparelseskatalogerne er acceptable og ikke er i strid med formål

og tilsagnsvilkår – hvilket efter Rigsrevisionens opfattelse er sædvanlig praksis for en

tilskudsgiver. I halvdelen af de gennemgåede tilsynssager kan Rigsrevisionen ikke se,

at ministeriet har foretaget denne vurdering.

Sundheds- og Ældreministeriet fører i 7 ud af 16 gennemgåede tilsynssager et utilstræk-

keligt tilsyn, når regionerne gennemfører ændringer. I disse sager har ministeriet fx ik-

ke vurderet, om ændringerne berører tilsagnsvilkårene eller har betydning for overhol-

delsen af projekternes økonomiske rammer, ligesom ministeriet i andre af de gennem-

gåede sager udelukkende har baseret tilsynet på regionernes egne vurderinger af, at

formål og tilsagnsvilkår efterleves.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

| Introduktion og konklusion

Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at ministeriet i en kommende opdatering af

regnskabsinstruksen vil udbygge og tydeliggøre rammerne for regionernes rapportering

om besparelseskataloger og gennemførte ændringer. Ministeriet vil ligeledes udbygge

og tydeliggøre sine nuværende interne procedurer med flere støttespørgsmål til brug

for tilsynet med ændringer. Rigsrevisionen er enig i, at der er behov for at justere ram-

mer og interne procedurer for dermed at understøtte, at tilsynet forbedres.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

Introduktion og konklusion |

1.2. Baggrund

Kvalitetsfondens formål og tilsagnsvilkår

6. Formålet med investeringen i sygehusbyggerierne er at etablere en ny, moderne sy-

gehusstruktur. Den nye sygehusstruktur skal samle opgaverne på færre og mere spe-

cialiserede enheder, hvilket skal lede til højere kvalitet i behandlingen af patienterne.

Der skal investeres i nye fysiske rammer, som er moderne og tidssvarende, bl.a. ene-

stuer til patienterne. De nye sygehuse skal desuden udstyres med ny teknologi og ap-

paratur, og resurserne skal bruges mere effektivt. Endelig skal der etableres en ny

akutstruktur.

7. Kvalitetsfonden gav regionerne mulighed for at søge om tilskud til sygehusprojekter,

der understøttede etableringen af den nye sygehusstruktur. Puljen på ca. 25 mia. kr.

(2009-priser) blev i 2008 og 2010 fordelt som statslige tilskud til 16 sygehusbyggerier

i regionerne. Regionerne skal selv medfinansiere byggerierne med ca. 40 %, hvorved

den samlede investeringsramme når op på ca. 42 mia. kr. (2009-priser). Det fremgår

af ”Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri”

(herefter regnskabsinstruksen), at formålet med de enkelte tilskud er, at regionerne

”inden for hvert enkelt projekts totalramme skal etablere et tidssvarende og fuldt funk-

tionsdygtigt sygehus, der kan rumme de kapacitetsforudsætninger, som fremgår af

tilsagnet. Dette overordnede formål kan ikke fraviges”.

Tilsagnsvilkårene for det enkelte sygehusprojekt omfatter en økonomisk ramme og

angiver, at en bestemt andel af rammen skal anvendes til nyt it, udstyr og apparatur

(herefter apparaturrammen). Derudover definerer tilsagnsvilkårene bl.a., hvilken type

sygehusbyggeri regionen får midler til, dvs. om der er tale om et barmarksbyggeri, et

til- og ombygningsprojekt, et akuthospital, et hospital med universitetsfunktion eller

et psykiatrisk hospital. Endelig kan der fremgå mere specifikke krav til projekterne.

Det kan fx dreje sig om, hvilke eksisterende sygehusbygninger der skal sælges som

led i etableringen af det nye sygehus, eller omfanget af ombygningen i projektet.

I 2012 præciserede Sundheds- og Ældreministeriet over for regionerne, at de kapaci-

tetsforudsætninger, der fremgik af de enkelte tilsagn, og som ligger til grund for eks-

pertpanelets indstilling og regeringens endelige tilsagn, ikke hver for sig er bindende

for regionerne.

I et notat om tilsagnskrav fra januar 2019, som Sundheds- og Ældreministeriet har

udarbejdet til Rigsrevisionen i forbindelse med undersøgelsen, fastslår ministeriet

dog samtidig, at regionerne fortsat skal kunne redegøre for baggrunden for væsent-

lige ændringer i projektet. Hvis regionen reducerer væsentligt i et projekts kapacitets-

forudsætninger, fx i antallet af senge eller operationsstuer, skal regionen således kun-

ne redegøre konkret for, hvordan ændringen kan gennemføres uden at reducere kva-

liteten og effektiviteten i det færdige sygehus. I samme notat fastslår ministeriet og-

så, at det ikke vil være acceptabelt alene at begrunde en nedjustering af kapaciteten

med, at et projekt har økonomiske udfordringer.

Målsætninger for kvali-

tetsfondsinvesteringen

Målsætningerne for kvalitets-

fondsinvesteringen fremgik af

den daværende regerings ud-

spil ”Bedre velfærd og støre

arbejdsglæde – Regeringens

strategi for høj kvalitet i den

offentlige service” og ”Mod

nye mål – Danmark 2015.

Holdbar velfærd og Vækst”

fra 2007.

Regnskabsinstruksen

Regnskabsinstruksen trådte i

kraft i juli 2012 og er siden ble-

vet opdateret flere gange. In-

struksen beskriver de forplig-

telser, som regionerne er på-

lagt, når de får tilskud fra Kva-

litetsfonden.

Barmarksbyggeri

Barmarksbyggeri er en beteg-

nelse for byggerier, der opfø-

res på grunde, som ikke tidli-

gere har været bebyggede.

Ekspertpanelet

Ekspertpanelet bestod af en

række internationalt aner-

kendte eksperter, der vurde-

rede de konkrete sygehuspro-

jekter og indstillede til regerin-

gen, hvilke projekter der kunne

få tilskud fra Kvalitetsfonden.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

| Introduktion og konklusion

Figur 1 viser den økonomiske ramme for de 16 sygehusbyggerier, og hvornår de for-

ventes at blive taget i brug.

Figur 1

Sygehusbyggerierne fordelt på forventet færdiggørelsestidspunkt

DNU

6,45

NYT

OUH

6,44

NAU-

AALBORG

4,19

UNIVER-

SITETS-

HOSPITAL

NYT

KØGE

HOSPITAL

4,08

NORD-

SJÆLLAND

3,91

DNV-

GØDSTRUP

3,22

NYT

HOSPITAL

BISPEBJERG

3,00

DET NYE

RIGS-

HOSPITAL

1,86

NYT

HOSPITAL

HERLEV

2,29

NYT

PSYKIATRI-

SYGEHUS

SLAGELSE

1,11

SLAGELSE

SYGEHUS

0,30

KOLDING

SYGEHUS

0,91

SYGEHUS

SØNDER-

REGIONS-

JYLLAND,

AABENRAA

HOSPITALET

VIBORG

1,26

1,16

NY RETS-

PSYKIATRI

SCT. HANS

0,57

NYT

HOSPITAL

HVIDOVRE

1,47

2013

2015

2017

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Note: Alle tal er i mia. kr. (2009-priser).

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Sundheds- og Ældreministeriet.

Det fremgår af figur 1, at 4 sygehusbyggerier er taget i brug, mens de resterende byg-

gerier forventes at blive færdige frem mod 2024. Der indgår 15 ud af de 16 byggerier i

undersøgelsen, idet tilbygningen af en fælles akutmodtagelse på Slagelse Sygehus til

en værdi af 0,3 mia. kr. (2009-priser) ikke er omfattet på grund af sin størrelse.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

Introduktion og konklusion |

Rollefordeling mellem regionerne og Sundheds- og Ældreministeriet

8. Regionerne har ansvaret for sygehusbyggerierne. Det fremgår af ”Administrations-

grundlag vedr. Sundheds- og Ældreministeriets kvalitetsfondsmidler til sygehusinve-

steringer” (herefter administrationsgrundlaget), at regionerne som bygherrer og til-

skudsmodtagere er ansvarlige for at sikre, at byggerierne bliver bygget, så de færdige

sygehuse lever op til tilskuddenes formål og tilsagnsvilkårene.

Sundheds- og Ældreministeriet er puljeansvarlig og tilskudsgiver. Det fremgår af ad-

ministrationsgrundlaget, at ministeriets tilsyn har som væsentligste sigte at kontrolle-

re og følge op på, at de statslige midler fra Kvalitetsfonden anvendes til formålet og i

overensstemmelse med tilsagnsvilkårene. Tilsynet med ændringer i sygehusbyggeri-

erne udgør en del af ministeriets samlede tilsyn, jf. boks 1.

Administrationsgrund-

laget

Administrationsgrundlaget er

Sundheds- og Ældreministe-

riets administrative retnings-

linjer for, hvordan ministeriet

fører tilsyn med anvendelsen

af de statslige tilskud til syge-

husbyggerierne, og beskriver

rollefordelingen mellem regio-

nerne og ministeriet.

Boks 1

Sundheds- og Ældreministeriets øvrige tilsyn med sygehus-

byggerierne

Sundheds- og Ældreministeriet har beskrevet rammerne for sit tilsyn med kvalitets-

fondsprojekterne i administrationsgrundlaget. Det fremgår, at tilsynet har som væsent-

ligste sigte at kontrollere og følge op på, at de statslige midler fra Kvalitetsfonden an-

vendes til formålet og i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne. Den statslige op-

følgningsforpligtelse i forhold til tilskudsmidlerne er overvejende af økonomisk karakter.

Ud over ministeriets tilsyn med ændringer i sygehusbyggerierne omhandler tilsynet bl.a.

fremdrift i forhold til tidsplan, overholdelse af investeringsrammen, risiko- og reservesty-

ring og regionernes muligheder for at realisere effektiviseringskrav.

Ministeriets tilsyn gennemføres løbende på baggrund af rapporteringen fra regionerne.

Regionerne skal indsende års-, kvartals- og faseskiftsrapporteringer til ministeriet. Mini-

steriet har oplyst, at ministeriet desuden jævnligt holder møder med regionerne og besø-

ger byggerierne, og at departementschefen har et årligt møde med hver af regionsdirek-

tørerne. Endelig har hvert byggeri ”Det Tredje Øje” (DTØ), der er uafhængig af projekt-

organisationen og på en række punkter følger byggeriet og rapporterer til regionsrådet.

DTØ’s rapporter tilgår også Sundheds- og Ældreministeriet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Sundheds- og Ældreministeriet samt admi-

nistrationsgrundlaget og regnskabsinstruksen.

Ændringer i sygehusbyggerierne

9. Siden regionerne modtog tilsagn om tilskud til sygehusbyggerierne, har de gennem-

ført en række ændringer. De kvalitetsfondsstøttede sygehuse, som regionerne bygger,

kan således være forskellige fra de sygehusprojekter, som oprindeligt blev beskrevet

i regionernes ansøgninger om tilskud. Årsagerne hertil kan være mange. Bl.a. kan ka-

pacitetsbehovet, behandlingsbehovet, måder at organisere arbejdet på eller de tek-

nologiske muligheder have ændret sig, siden det endelige tilsagn blev givet. Der kan

desuden opstå nye byggetekniske løsninger, i takt med at regionerne konkretiserer

projekterne. Regionerne har derfor mulighed for at foretage ændringer i sygehuspro-

jekterne, som imødekommer de nye behov og muligheder. Endelig bygger regionerne

sygehusene inden for en fast økonomisk ramme, og det kan derfor være nødvendigt

at gennemføre besparende ændringer for at overholde budgetterne.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

| Introduktion og konklusion

Når regionerne foretager ændringer i projekterne, kan det bl.a. påvirke de færdige sy-

gehuses udformning, funktionalitet, kapacitet og driftsøkonomi. Det er derfor vigtigt, at

regionerne forholder sig til, hvilke konsekvenser det har, når de ændrer i sygehuspro-

jekterne.

10. Der foreligger ikke oversigter over alle ændringer i sygehusbyggerierne. Rigsrevi-

sionen har derfor som led i undersøgelsen gennemført en kortlægning af, hvor mange

ændringer regionerne har gennemført, og hvilke dele af byggerierne der er ændret.

Kortlægningen er baseret på tilgængeligt materiale om ændringerne og udgør ikke et

fuldstændigt overblik over de ændringer, som regionerne har foretaget i alle byggeri-

erne.

De gennemførte ændringer i sygehusbyggerierne er meget forskellige. Ændringerne

spænder lige fra byggetekniske ændringer, fx valg af en anden type facade eller gulv-

belægning, til ændringer i sygehusets kliniske funktioner, fx justeringer i sammensæt-

ningen af specialer på sygehuset eller fravalg af en bestemt type scanner, og ændrin-

ger i ombygningen af sengestuer.

Vores kortlægning viser, at regionerne har gennemført mindst 300 ændringer i syge-

husbyggerierne, siden de fik endeligt tilsagn om tilskud til byggerierne. Af disse æn-

dringer har 168 ændringer været anført som emner i byggeriernes besparelseskatalo-

ger, inden de blev gennemført.

11. Vi har opgjort udviklingen i antallet af senge i nybyggerierne og i arealer på tværs

af sygehusbyggerierne. Opgørelsen er alene baseret på regionernes oplysninger.

Tabel 1 viser udviklingen, fra regionerne fik endeligt tilsagn til sygehusprojekterne til

den 1. marts 2019.

Tabel 1

Udvikling i antal senge og arealer på tværs af de 15 sygehusbyggerier

Ændringer siden endeligt tilsagn

Antal senge (nybyggeri)

Areal for nybyggeri

Areal for ombygning

Fald på ca. 6

(ca. 360 færre senge)

Stigning på ca. 12

(ca. 150�½000 flere kvadratmeter)

Fald på ca. 33

(ca. 50�½000 færre kvadratmeter)

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra regionerne.

Det fremgår af tabel 1, at regionerne har øget det nybyggede areal med ca. 12

mens

antallet af planlagte ombyggede kvadratmeter er reduceret med ca. 33

på tværs af

sygehusbyggerierne. Desuden har regionerne etableret ca. 360 færre senge i nybyg-

gerierne ud af i alt ca. 6.300 planlagte senge i nybyggerierne.

Vi har tilsvarende søgt at opgøre udviklingen i antallet af ambulatorierum. Imidlertid

er data herfor behæftet med usikkerhed. Der foreligger fx ikke oplysninger for alle sy-

gehusbyggerier om, hvor mange ambulatorierum det var planlagt at bygge på ansøg-

ningstidspunktet. Vi har derfor valgt ikke at opgøre udviklingen i antallet af ambulato-

rierum på tværs af de kvalitetsfondsstøttede projekter.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

Introduktion og konklusion |

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

12. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om regionerne og Sundheds- og Æl-

dreministeriet på en tilfredsstillende måde sikrer, at ændringer i sygehusbyggerierne

er forenelige med tilskuddenes formål og tilsagnsvilkårene.

Undersøgelsens revisionskriterier tager udgangspunkt i finanslovens § 16.91.60. Frem-

tidens sygehusstruktur og den tilhørende tekstanmærkning nr. 124. Her fremgår det,

”sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om tilskudsad-

ministration, herunder bl.a. vilkår for tilskud, rapportering, tilsyn og kontrol”.

Kvalitets-

fondsmidlerne gives som statslige tilskud, og ministeriet skal derfor tilrettelægge sit

tilsyn med henblik på, at formålet med tilskuddene opnås, jf. Budgetvejledning 2016

og Moderniseringsstyrelsens vejledning om effektiv tilskudsforvaltning.

Sundheds- og Ældreministeriet har beskrevet grundlaget for ministeriets administra-

tion og tilskudsforvaltning af kvalitetsfondsmidlerne i administrationsgrundlaget, og i

regnskabsinstruksen har ministeriet beskrevet de forpligtelser, der pålægges regio-

nerne i forbindelse med tilskuddene fra Kvalitetsfonden.

13.

Kapitel 2

handler om, hvorvidt regionerne på en tilfredsstillende måde har forholdt

sig til konsekvenserne af at ændre i sygehusbyggerierne. Vi undersøger for det første,

om regionerne har forholdt sig til konsekvenserne af de emner, der fremgår af projek-

ternes besparelseskataloger. Det fremgår af regnskabsinstruksen, at regionerne skal

udarbejde en prioriteret liste over mulige ændringer, som umiddelbart kan gennemfø-

res i byggeriet, hvis den økonomiske ramme bliver presset. Besparelseskatalogerne

er således en del af byggeriernes samlede reserve, og emnerne, som fremgår af kata-

logerne, skal derfor kunne undværes i det færdige sygehus. Hvis regionerne vurderer,

at det kan have betydning for tilskuddenes formål og tilsagnsvilkårene at gennemføre

emnerne, skal regionerne ifølge regnskabsinstruksen beskrive konsekvenserne i be-

sparelseskatalogerne. Vi undersøger derfor:

•

om regionernes besparelseskataloger indeholder oplysninger om konsekvenserne

af de emner, der kan have betydning for tilskuddenes formål og tilsagnsvilkårene

•

om regionerne har dokumentation for oplysningerne om konsekvenserne i bespa-

relseskatalogerne.

Vi undersøger for det andet, om regionerne har forholdt sig til konsekvenserne af at

gennemføre ændringer i sygehusbyggerierne. Det fremgår af administrationsgrundla-

get, at det er regionernes ansvar at sikre, at byggerierne overholder tilskuddenes for-

mål og tilsagnsvilkårene. Vi undersøger derfor, om det fremgår af regionernes beslut-

ningsgrundlag, at regionerne har vurderet, hvilke konsekvenser en ændring kan få for

det færdige sygehus, og om ændringen er forenelig med tilskuddets formål og tilsagns-

vilkårene. Vi lægger til grund for vores vurdering, at regionerne bør have underbygget

deres konsekvensvurderinger med analyser, prognoser, beregninger e.l., når ændrin-

gen kan have betydning for tilskuddets formål, dvs. om projektets totalramme overhol-

des, om sygehuset bliver tidssvarende og fuldt funktionsdygtigt, og om det kan rumme

de kapacitetsforudsætninger, som fremgår af tilsagnet.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

| Introduktion og konklusion

14.

Kapitel 3

handler om, hvorvidt Sundheds- og Ældreministeriet har ført et tilfreds-

stillende tilsyn med ændringer i sygehusbyggerierne. Af finanslovens § 16.91.60 og

den tilhørende tekstanmærkning nr. 124 fremgår det, at Sundheds- og Ældreministe-

riet er bemyndiget til at fastsætte de nærmere regler for tilsynet. Det fremgår af ad-

ministrationsgrundlaget, at tilskud fra Kvalitetsfonden er omfattet af reglerne om til-

skudsadministration på det statslige område. Tilsynsrammerne følger således af Bud-

getvejledning 2016 og af Moderniseringsstyrelsens vejledning om effektiv tilskudsfor-

valtning. Vi undersøger for det første, om ministeriet har etableret rammer for tilsynet

med ændringer i byggerierne, dvs. om ministeriet har opstillet krav til regionernes rap-

portering om besparelseskataloger og ændringer samt har udarbejdet procedurer for

ministeriets tilsyn. Denne del af undersøgelsen handler om, hvorvidt ministeriet har

sikret, at ministeriet modtager den information fra regionerne, som er nødvendig for,

at ministeriet kan vurdere, om regionerne med de gennemførte ændringer fortsat

bygger sygehuse, der lever op til tilskuddenes formål og tilsagnsvilkårene. Det hand-

ler derudover om, hvorvidt ministeriet har beskrevet, hvordan oplysningerne skal be-

handles i tilsynet.

Vi undersøger for det andet, om Sundheds- og Ældreministeriet har ført tilsyn med,

om emnerne i regionernes besparelseskataloger falder inden for tilskuddenes formål

og tilsagnsvilkårene. Ifølge administrationsgrundlaget er det væsentligste sigte med

ministeriets tilsyn at følge op på, at de statslige midler fra Kvalitetsfonden anvendes i

overensstemmelse med formålet og tilsagnsvilkårene. I vurderingen af ministeriets

tilsyn lægger vi til grund, at det fremgår af ministeriets tilsynssag, at ministeriet forhol-

der sig til, om der er emner i besparelseskatalogerne, som er i direkte strid med fx til-

sagnsvilkårene, eller som har konsekvenser for tilskuddenes formål og tilsagnsvilkåre-

ne. Vi ser derfor på, om det fremgår af tilsynssagerne, at ministeriet har gennemgået

og vurderet oplysningerne i besparelseskatalogerne og over for regionerne har frem-

ført, hvis gennemgangen af katalogerne har givet anledning til bemærkninger.

Vi undersøger for det tredje, om Sundheds- og Ældreministeriet har ført tilsyn med,

om regionernes gennemførte ændringer i sygehusbyggerierne falder inden for tilskud-

denes formål og tilsagnsvilkårene. Vi undersøger ministeriets tilsyn med de ændringer,

som regionerne foretager i det enkelte byggeri. I vurderingen af ministeriets tilsyn læg-

ger vi til grund, at det fremgår af ministeriets tilsynssager, at ministeriet har vurderet

regionernes oplysninger og har sammenholdt oplysningerne om gennemførte ændrin-

ger med formål, tilsagnsvilkår og øvrige rammer, og har reageret over for regionerne,

når vilkår og regler ikke efterleves.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

Introduktion og konklusion |

Metode

15. Undersøgelsen bygger på en gennemgang af materiale fra Sundheds- og Ældre-

ministeriet og regionerne.

Kortlægning

16. Vi har gennemført en kortlægning af gennemførte ændringer i sygehusbyggerierne

og opgjort udviklingen i byggeriernes arealer og sengeantal.

Kortlægningen er afgrænset til tidsrummet mellem regionernes ansøgninger om ende-

ligt tilsagn til marts 2019, hvor vi sluttede vores dataindsamling. Kortlægningen er ba-

seret på følgende kilder:

regionernes oplysninger om gennemførte ændringer af planlagte dele i sygehus-

byggerierne, som er fremgået af ansøgningerne om endeligt tilsagn

•

regionernes angivelse af, hvilke emner i deres besparelseskataloger de har gen-

nemført

•

regionernes rapportering om udviklingen i en række nøgletal for bl.a. sengeantal

og behandlingskapacitet i faserapporteringer og årsrapporter

•

Rigsrevisionens screening af regionernes kvartalsrapporteringer for de 15 syge-

husbyggerier.

Udvalgte ændringer

17. Vi har udtaget 24 ændringer fra kortlægningen på tværs af de 15 sygehusbyggerier

til brug for undersøgelsen af, om regionerne i deres beslutningsgrundlag har forholdt

sig til konsekvenserne af at gennemføre ændringer i byggerierne. Vi har udvalgt æn-

dringerne ud fra en væsentlighedsbetragtning, under hensyn til at alle regioner og sy-

gehusbyggerier er repræsenteret i undersøgelsen. Vi har fx udvalgt ændringer, der

vedrører dele af de fremtidige sygehuse, som er fremhævet som centrale eller væ-

sentlige i regionernes ansøgning om tilskud. Derudover har vi udvalgt ændringer i for-

syningsfunktioner, ombygningsprojekter, apparatur og antallet af sengestuer, ambu-

latorierum og operationsstuer. Disse ændringer kan have betydning for de fremtidige

sygehuses driftsøkonomi, behandlingskapacitet, den faste økonomiske ramme i pro-

jekterne, og om sygehusene bliver tidssvarende. Det er derfor vigtigt, at regionerne

beskriver konsekvenserne af disse ændringer.

16 af de 24 ændringer indgår også i undersøgelsen af Sundheds- og Ældreministeriets

tilsyn med regionernes ændringer. Når ikke alle 24 udvalgte ændringer anvendes til at

undersøge ministeriets tilsyn, skyldes det, at den tilgængelige dokumentation på ud-

vælgelsestidspunktet viste, at ministeriet ikke var bekendt med alle ændringerne.

•

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

| Introduktion og konklusion

Besparelseskataloger

18. Vi har derudover som led i undersøgelsen af regionernes arbejde med at belyse

konsekvenserne af ændringerne og Sundheds- og Ældreministeriets tilsyn hermed

gennemgået besparelseskataloger fra de 15 sygehusbyggerier på 3 forskellige tids-

punkter: ved udbetalingsanmodningen, det senest udarbejdede katalog for byggeri-

erne, som forelå i marts 2019, og det seneste katalog, som regionerne har fremsendt

til ministeriet. Ministeriet har senest ført tilsyn med regionernes besparelseskataloger

i forbindelse med regionernes årlige rapportering for 2018. Dette tilsyn er gennemført

i 2. kvartal 2019. For enkelte af sygehusbyggerierne er der kun gennemgået ét bespa-

relseskatalog på grund af projektets stadie.

Tabel 2 viser en oversigt over, hvilke dele af undersøgelsen de forskellige besparel-

seskataloger og ændringer indgår i.

Tabel 2

Sager i Rigsrevisionens undersøgelse, og hvilke kapitler de indgår i

Kapitel 2:

Har regionerne på en tilfredsstillende

måde forholdt sig til konsekvenserne

af ændringer i sygehusbyggerierne?

Besparelseskataloger fra 3 forskellige

tidspunkter i sygehusbyggerierne

Yderligere dokumentation for 16 emner

i regionernes besparelseskataloger

24 gennemførte ændringer i sygehus-

byggerierne

Kapitel 3:

Har Sundheds- og Ældreministeriet

ført et tilfredsstillende tilsyn med

ændringer i sygehusbyggerierne?

Der indgår 16 af de 24 gennemførte ændringer i undersøgelsen af Sundheds- og Ældreministeriets tilsyn i kapitel 3.

Kilde:

Rigsrevisionen.

Emner og ændringer

19. Vi har undersøgt, hvilke oplysninger regionerne har angivet om en række emner i

deres besparelseskataloger, og regionernes oplysninger om, hvilke konsekvenser der

er forbundet med at gennemføre 24 konkrete ændringer i sygehusbyggerierne. Der er

ikke sammenfald mellem emnerne i besparelseskatalogerne og de gennemførte æn-

dringer, som indgår i vores undersøgelse.

Beslutningsgrundlag og tilsynssager

20. Vi har bedt regionerne fremsende alt det materiale, som de vurderer har udgjort

beslutningsgrundlaget for deres ændringer. De enkelte beslutningsgrundlag kan der-

for bestå af mange forskellige dokumenter, bl.a. referater fra møder, indstillinger, no-

tater, bagvedliggende analyser og beregninger, udtræk fra relevante systemer, beslut-

ningsreferater, slides fra oplæg og interne mails.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

Introduktion og konklusion |

Sundheds- og Ældreministeriets tilsynssager består af interne tilsynsdokumenter,

bl.a. indstillingsnotater, tjeklister, breve til regionerne om ministeriets afvisning eller

godkendelse af udbetalingsanmodninger/kvartalsrapporter samt dokumentation for

dialog mellem ministeriet og regionerne i forbindelse med tilsynet, fx telefon- og mø-

dereferater og mailkorrespondance.

Tilsynet med Nyt Bispebjerg Hospital varetages af habilitetshensyn af Social- og In-

denrigsministeriet (tidligere Økonomi- og indenrigsministeriet). Det er fortsat Sund-

heds- og Ældreministeriet, som har ansvaret for udbetaling af tilskud til byggeriet, li-

gesom ministeriet rådgiver Social- og Indenrigsministeriet i tilsynet. Vi har bedt Sund-

heds- og Ældreministeriet om at koordinere med Social- og Indenrigsministeriet i den-

ne undersøgelse, i det omfang ministeriet finder det relevant.

21. Vi har herudover suppleret dokumentationen med møder med Sundheds- og Æl-

dreministeriet, Region Hovedstaden og Region Syddanmark.

22. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1.

Afgrænsning

23. Undersøgelsen omhandler perioden, fra regionerne ansøger om endeligt tilsagn

om tilskud fra Kvalitetsfonden til de enkelte sygehusprojekter til marts 2019, hvor da-

taindsamlingen til kortlægningen af ændringer i byggerierne er gennemført. For Sund-

heds- og Ældreministeriet strækker undersøgelsesperioden sig dog til sommeren

2019, hvor ministeriet gennemfører tilsynet med regionernes seneste besparelseska-

taloger.

24. Undersøgelsen handler om de ændringer i sygehusbyggerierne, som medfører, at

regionerne nedjusterer eller fjerner allerede planlagte elementer ved byggerierne. Re-

gionerne har i nogle tilfælde valgt at tilføre nye elementer til byggerierne. Fx beslutte-

de Region Hovedstaden at etablere en kvinde/barn-afdeling på Nyt Hospital Bispe-

bjerg, som ikke var en del af byggeriets oprindelige ansøgning. Beslutningen medførte,

at regionen reducerede det planlagte sengeantal i nybyggeriet for at få plads til kvin-

de/barn-afdelingen. I undersøgelsen indgår udelukkende reduktionen i sengeantallet

og ikke etableringen af den nye kvinde/barn-afdeling.

25. Vi undersøger regionernes vurderinger af konsekvenser forbundet med de æn-

dringer, de gennemfører, eller med de emner, de beslutter kan fremgå af besparelses-

katalogerne. Vi undersøger, om regionerne har vurderet alle de relevante konsekven-

ser af ændringerne. Vi har ikke efterprøvet regionernes data og analyser, som er an-

vendt til at underbygge konsekvensvurderingerne, men udelukkende undersøgt, om

disse foreligger, når det er relevant.

26. Vi undersøger hverken årsagerne til, at regionerne har besluttet at gennemføre

ændringerne i sygehusbyggerierne, eller om ændringerne kunne eller burde være und-

gået. Vi vurderer således ikke, om en ændring er hensigtsmæssig eller uhensigtsmæs-

sig for byggeriet.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

| Introduktion og konklusion

27. Vi har undersøgt det tilsyn, som Sundheds- og Ældreministeriet har gennemført

med besparelseskatalogerne og de udvalgte gennemførte ændringer. Vi har ikke un-

dersøgt andre dele af ministeriets tilsyn, fx tilsyn med reserve- og risikostyring, frem-

drift og regionernes effektiviseringsarbejde. Vores undersøgelse er baseret på det

materiale, som ministeriet har fremsendt som dokumentation for tilsynet.

28. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 indeholder en over-

sigt over de udvalgte ændringer, vi gennemgår i kapitel 2 og 3. Bilag 3 viser, hvilke be-

sparelseskataloger vi har gennemgået. En oversigt over sygehusbyggerierne og deres

status fremgår af bilag 4. Bilag 5 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og

begreber.

Rigsrevisionens tidligere undersøgelser

Rigsrevisionen har tidligere afgivet 3 beretninger om de kvalitetsfondsstøttede sygehus-

byggerier.

Den første beretning blev afgivet i december 2011 og omhandlede Ministeriet for Sund-

hed og Forebyggelses og regionernes forberedelse af sygehusbyggerierne, herunder

hvordan ministeriet havde tilrettelagt sin tilsynsopgave. Sagen blev afsluttet i 2014.

Den anden beretning fra oktober 2013 handlede om Ministeriet for Sundhed og Forebyg-

gelses og regionernes arbejde med effektiviseringer. Sagen blev afsluttet i 2017.

Den tredje beretning fra februar 2017 handlede om Region Midtjyllands styring af risici

og reserver i 2 sygehusbyggerier (DNU og DNV-Gødstrup).

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

Ændringer i sygehusbyggerierne |

2. Ændringer i sygehus-

byggerierne

Delkonklusion

Rigsrevisionen vurderer, at regionerne i flere tilfælde ikke på en tilfreds-

stillende måde har forholdt sig til, hvilke konsekvenser ændringerne i syge-

husbyggerierne kan få for de færdige sygehuse.

Undersøgelsen viser, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad har forholdt sig til konse-

kvenserne af emnerne i 14 ud af 23 gennemgåede besparelseskataloger. Alle regioner –

på nær Region Nordjylland – har ét eller flere besparelseskataloger, hvor oplysningerne

om konsekvenser er mangelfulde. Flere regioner har fremhævet, at oplysninger om,

hvilke konsekvenser det vil have at gennemføre emner, fremgår andre steder end i be-

sparelseskatalogerne. Rigsrevisionens undersøgelse af 16 udvalgte emner viser, at kun

Region Midtjylland kan fremvise dokumentation for emnernes konsekvenser andre ste-

der end i besparelseskatalogerne. Samlet set betyder det, at regionerne ikke i tilstræk-

keligt omfang har dokumenteret, at de har forholdt sig til, om de kan undvære de dele

af sygehusbyggerierne, der er anført i besparelseskatalogerne, og samtidig leve op til

formålet med tilskuddene og tilsagnsvilkårene.

Derudover viser undersøgelsen, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad har forholdt sig

til konsekvenserne af at gennemføre ændringerne i sygehusbyggerierne. 10 ud af 24 un-

dersøgte ændringer er gennemført, uden at regionerne har vurderet konsekvenserne

eller har underbygget vurderingerne tilstrækkeligt i deres beslutningsgrundlag. De 10

ændringer vedrører fx sygehusenes forsyningsfunktioner, ombygningsprojekter og an-

tallet af senge, ambulatorierum og operationsstuer.

29. Dette kapitel handler om regionernes arbejde med at belyse betydningen af at

gennemføre ændringer i sygehusbyggerierne. Vi har undersøgt, om regionerne på en

tilfredsstillende måde har forholdt sig til konsekvenserne af at ændre i byggerierne.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

| Ændringer i sygehusbyggerierne

2.1. Regionernes brug af besparelseskataloger

30. Vi har undersøgt, om regionerne har forholdt sig til konsekvenserne af de emner,

der fremgår af besparelseskatalogerne. Det har vi gjort ved at undersøge, om regio-

nernes besparelseskataloger indeholder oplysninger om konsekvenser af de emner,

der kan have betydning for tilskuddenes formål og tilsagnsvilkårene. Derudover har

vi undersøgt, om regionerne har dokumentation for de oplysninger om konsekvenser,

der fremgår af besparelseskatalogerne.

Oplysninger om konsekvenser i besparelseskataloger

31. Vi har gennemgået 23 besparelseskataloger på tværs af de 15 sygehusbyggerier.

For de fleste byggerier har vi gennemgået 2 kataloger – det første katalog, som regio-

nerne sendte til Sundheds- og Ældreministeriet i forbindelse med første udbetalings-

anmodning, og det seneste katalog pr. marts 2019. For enkelte byggerier har det kun

været muligt at gennemgå ét katalog.

32. Gennemgangen af besparelseskatalogerne viser, at 14 af de 23 kataloger ikke in-

deholder tiltrækkelige oplysninger om, hvilke konsekvenser det vil have, hvis regioner-

ne fjerner emnerne fra sygehusbyggerierne. Besparelseskatalogerne indeholder en-

ten slet ingen oplysninger om konsekvenser eller kun meget sparsomme oplysninger.

De 14 kataloger er udarbejdet af Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region

Sjælland og Region Syddanmark.

6 af de 14 besparelseskataloger indeholder ingen oplysninger om konsekvenser. Dis-

se kataloger er udarbejdet af Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Syd-

danmark og indeholder alle emner, der potentielt set kan have konsekvenser for for-

målet med tilskuddene og tilsagnsvilkårene, fx besparelser på ombygningsarbejder og

reduktioner i sengekapacitet.

I de øvrige 8 besparelseskataloger er oplysningerne om konsekvenser så sparsomme,

at det ikke fremgår tydeligt, hvori konsekvenserne består, og i hvilket omfang det vil

påvirke sygehusene at fjerne emnerne fra byggerierne. Figur 2 viser et eksempel på et

besparelseskatalog med sparsomme oplysninger om konsekvenserne af at justere i

sygehusbyggeriet.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

Ændringer i sygehusbyggerierne |

Figur 2

Eksempel på besparelseskatalog – Universitetshospital Køge

Kilde:

Uddrag af Region Sjællands besparelseskatalog.

Det fremgår af figur 2, at Region Sjælland beskriver konsekvenserne af emnerne som

enten negative eller neutrale, fx for emne nr. 7 (”Driftsaftale fjernkøling”). For andre

emner på kataloget, fx emne nr. 10 (”Reduceret grad af ombygning med 10 %”), har re-

gionen ikke angivet oplysninger om konsekvenser. Både ændringer i forsyningsfunk-

tioner, fx køleanlæg, og ombygning af eksisterende bygninger kan være uforenelige

med formålet med tilskuddet og tilsagnsvilkårene. Det fremgår dog ikke af oplysnin-

gerne i besparelseskataloget, at regionen har forholdt sig til, om det er tilfældet for

emnerne. Region Sjælland har oplyst, at regionen er enig i, at det ikke fremgår af be-

sparelseskataloget, at regionen har forholdt sig til konsekvenserne af at fjerne de 2

omtalte emner fra byggeriet. Regionen fremhæver, at regionen vurderede konsekven-

serne i forbindelse med, at emnerne senere blev gennemført. Rigsrevisionen finder

dog fortsat, at de emner, der fremgår af besparelseskataloger, skal konsekvensvur-

deres, når de anføres i katalogerne, for at sikre, at emnerne reelt kan undværes i sy-

gehusbyggerierne.

33. Flere regioner har oplyst, at de manglende eller sparsomme oplysninger om kon-

sekvenser i besparelseskatalogerne skal ses i lyset af, at regionerne først beskriver

konsekvenserne af de enkelte emner mere detaljeret, når sandsynligheden og beho-

vet for at gennemføre dem bliver større. Det fremgår af regnskabsinstruksen, at regio-

nerne på forhånd skal opstille og beslutte

”et prioriterings- og besparelseskatalog

over de umiddelbare projekttilpasninger, der konkret gennemføres, hvis der opstår

budgetproblemer”.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at der er en øget risiko for, at

besparelseskatalogerne ikke kan afhjælpe eventuelle budgetproblemer – og at hen-

sigten med katalogerne dermed ikke opnås – når regionerne udskyder en grundigere

vurdering af, om et emne kan undværes fra sygehusbyggerierne.

34. Flere regioner har også oplyst, at vurderingen af konsekvenserne af at gennemfø-

re emnerne i besparelseskatalogerne fremgår andre steder end af besparelseskatalo-

gerne, fx af sagsfremstillinger til følgegrupper eller regionsråd.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

| Ændringer i sygehusbyggerierne

Vi har bedt regionerne fremsende dokumentation for oplysningerne om konsekvenser

af 16 emner i 8 af de seneste besparelseskataloger. Vi har udvalgt de 16 emner for at

sikre, at alle regioner er repræsenteret i denne del af undersøgelsen, men det er ikke

alle sygehusbyggerier, der er repræsenteret. I vores anmodning om dokumentationen

fremgik det, at regionerne skulle fremsende eventuel anden relevant dokumentation

om emnet, fx uddybende beskrivelse af emnets indhold. Det kunne også være doku-

mentation for drøftelser af andre konsekvenser af at gennemføre emnet end dem, re-

gionerne havde fremhævet i besparelseskatalogerne.

Vores gennemgang af den dokumentation, regionerne har fremsendt, viser, at der kun

foreligger tidstro dokumentation for oplysninger om konsekvenser for 2 af de 16 em-

ner. Disse 2 emner er begge anført i besparelseskataloger fra Region Midtjylland.

De 4 øvrige regioner har således ikke kunnet dokumentere, at der foreligger vurderin-

ger af emnernes konsekvenser andre steder end i besparelseskatalogerne.

Resultater

Undersøgelsen viser, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad har forholdt sig til konse-

kvenserne af de emner, der fremgår af besparelseskatalogerne.

14 ud af 23 gennemgåede besparelseskataloger indeholder utilstrækkelige oplysnin-

ger om, hvad det vil betyde for de færdige sygehuse at fjerne de emner, der er anført i

besparelseskatalogerne. Alle regioner, bortset fra Region Nordjylland, har ét eller fle-

re besparelseskataloger, hvor oplysningerne om konsekvenser er så sparsomme, at

det ikke fremstår tydeligt, hvordan og i hvilket omfang det vil påvirke sygehusene, hvis

emnerne fjernes. Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Syddanmark har

også besparelseskataloger, som slet ikke indeholder oplysninger om konsekvenser.

Det er kun Region Midtjylland, der har kunnet dokumentere, at der foreligger vurderin-

ger af emners konsekvenser andre steder end i besparelseskatalogerne. Region Midt-

jyllands dokumentation vedrører 2 ud af 16 gennemgåede emner. De øvrige 4 regioner

har ikke kunnet dokumentere, at der foreligger vurderinger af konsekvenser for de re-

sterende 14 emner andre steder end i besparelseskatalogerne.

2.2. Regionernes gennemførte ændringer

35. Vi har undersøgt, om regionerne har forholdt sig til konsekvenserne af at gennem-

føre ændringer i sygehusbyggerierne. Det har vi gjort ved at gennemgå regionernes

beslutningsgrundlag for 24 udvalgte ændringer på tværs af de 15 sygehusbyggerier.

De udvalgte ændringer vedrører fx dele af de fremtidige sygehuse, der er fremhævet

som centrale eller væsentlige i regionernes ansøgning om tilskud, eller dele, som kun-

ne påvirke driftsudgifter eller behandlingskapacitet på de fremtidige sygehuse, dvs.

ændringer i forsyningsfunktioner, ombygningsprojekter, apparatur og antallet af sen-

gestuer, ambulatorierum og operationsstuer. Tabel 3 viser, hvordan de 24 ændringer

fordeler sig på tværs af regioner.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

Ændringer i sygehusbyggerierne |

Tabel 3

Udvalgte ændringer fordelt på regioner

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Sjælland

Region Syddanmark

Kilde:

Rigsrevisionen.

8 ændringer

6 ændringer

2 ændringer

3 ændringer

5 ændringer

De udvalgte ændringer kan tidligere have fremgået af et besparelseskatalog, men der

er ikke sammenfald mellem de emner, vi undersøgte i afsnit 2.1, og de 24 ændringer,

vi undersøger i dette afsnit.

36. Gennemgangen af de 24 beslutningsgrundlag viser, at regionerne for 10 af de 24

ændringer ikke i tilstrækkelig grad har forholdt sig til konsekvenserne af at gennem-

føre ændringerne. Tabel 4 viser de 10 ændringer fordelt på regioner.

Tabel 4

Ændringer, hvor regionerne ikke har forholdt sig tilstrækkeligt til konsekvenser

Region

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Ændring

•

Reducerede ombygningsarbejder og renovering af Lersø-Komplekset på Nyt Hospital Bispebjerg.

•

24 ambulatorierum og 92 sengestuer etableres ikke på Nyt Hospital Nordsjælland.

•

Delvis ombygning af 2 sengeetager gennemføres ikke på Regionshospitalet Viborg.

•

Affalds- og linnedsug etableres ikke på Regionshospitalet Viborg.

Region Nordjylland

Region Sjælland

Region Syddanmark

•

11 sengepladser i den fælles akutmodtagelse etableres ikke på Nyt Aalborg Universitetshospital.

•

Projekttilpasninger for 23�½8 mio. kr. på Nyt Psykiatrisygehus Slagelse.

•

Indretning af apotek etableres ikke på Sygehus Sønderjylland, Aabenraa.

•

2 operationsstuer etableres ikke på Sygehus Sønderjylland, Aabenraa.

•

Renovering af fase 4 nedjusteres på Kolding Sygehus.

•

Basisproduktionen under Sygehusapotek Fyn etableres ikke på Nyt OUH.

Kilde:

Rigsrevisionen.

De 10 ændringer falder inden for 3 forskellige ændringstyper: forsyningsfunktioner,

ombygningsarbejder og kapacitet.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

| Ændringer i sygehusbyggerierne

Konsekvenser af at ændre i forsyningsfunktioner

Forsyningsfunktioner

Forsyningsfunktioner omfat-

ter bl.a. apoteker, affalds- og

linnedsug og køleanlæg. Æn-

dringer i forsyningsfunktioner

kan have betydning for, om re-

gionerne etablerer fuldt funk-

tionsdygtige sygehuse. Der-

udover kan ændringer i forsy-

ningsfunktioner have drifts-

økonomiske konsekvenser.

37. 4 af de 10 ændringer vedrører sygehusenes forsyningsfunktioner og er gennemført

af Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland.

Vores gennemgang viser, at regionernes beslutningsgrundlag for disse ændringer ikke

indeholder oplysninger om, hvilke konsekvenser ændringerne har for de færdige syge-

huse. Regionerne har ikke beregnet eller skønnet, hvad de driftsøkonomiske konse-

kvenser er ved at foretage ændringerne. Fx besluttede Region Midtjylland at tage af-

falds- og linnedsug ud af kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg. Konse-

kvenserne fremgik ikke af regionens beslutningsgrundlag. Region Midtjylland har ef-

terfølgende som led i vores undersøgelse oplyst, at besparelsen forventes at medføre

en væsentlig kvalitetsforringelse af driften.

Derudover har flere regioner i deres ansøgninger om endeligt tilsagn fremhævet posi-

tive aspekter ved forsyningsfunktioner, som de ikke forholder sig til i beslutningsgrund-

lagene, når de senere beslutter at fjerne samme forsyningsfunktioner. I ansøgningen

om tilskud til Nyt Psykiatrisygehus Slagelse havde Region Sjælland fx fremhævet, at

der ville være en totaløkonomisk fordel ved at opføre solceller på sygehuset. Da regio-

nen senere besluttede at tage solcellerne ud af kvalitetsfondsprojektet som led i at

gennemføre projekttilpasninger for 23,8 mio. kr., forholdt regionen sig ikke til, hvordan

det ville påvirke driftsøkonomien på det færdige sygehus.

Konsekvenser af at ændre i ombygningsarbejder

Ændringer i ombygnings-

arbejder

Ændringer i ombygningsarbej-

der kan have konsekvenser

for, om de arealer, der ikke bli-

ver ombygget, er tidssvarende

og fuldt funktionsdygtige. Her-

udover kan denne type af æn-

dringer medføre, at regionerne

inden eller umiddelbart efter

byggeriets færdiggørelse står

med et ombygningsbehov i de

bygninger, som alligevel ikke

ombygges. Dette kan berøre

totalrammeprincippet: Sund-

heds- og Ældreministeriets

krav om, at regionerne ikke

må tage dele af kvalitetsfonds-

projektet ud og finansiere det

for egne midler sideløbende

med eller umiddelbart efter

ibrugtagning.

38. 3 af de 10 ændringer vedrører reduktioner i ombygningsarbejder, og disse ændrin-

ger er gennemført af Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland.

Vores gennemgang viser, at Region Hovedstadens og Region Syddanmarks beslut-

ningsgrundlag for ændringerne ikke indeholder oplysninger om konsekvenser.

Region Midtjyllands beslutningsgrundlag for ændringen i ombygningsarbejder på Re-

gionshospitalet Viborg indeholder oplysninger om konsekvenser, men oplysningerne

er ikke tilstrækkelige i forhold til at vurdere, om ændringen forventes at få betydning

for projektets totalramme. Regionen besluttede i 2018 at undlade at ombygge 3 eksi-

sterende operationsstuer og 2 eksisterende sengeetager til en samlet værdi af 33,3

mio. kr. Det fremgår af Region Midtjyllands beslutningsgrundlag, at ombygningen er til-

trængt, men at de eksisterende sengestuer og operationsstuer er fuldt funktionsdygti-

ge i deres nuværende stand. Det fremgår videre, at den manglende ombygning af ope-

rationsstuerne på sigt kan

”udfordre kapaciteten og den fremtidige funktionalitet”.

Den manglende ombygning af sengestuerne medfører, at sengestuerne ikke

”svarer

til nutidens standard for både patienter og personale, som udfordres af de nuværende

trange forhold”

på de tilhørende badeværelser. I beslutningsgrundlaget har regionen

ikke vurderet, hvor længe operationsstuerne og sengestuerne kan anvendes i deres

nuværende stand. Det er således uklart, hvornår sengestuerne og operationsstuerne

ikke længere er fuldt funktionsdygtige og kræver en ombygning. Viser ombygningen

sig at være nødvendig inden eller umiddelbart efter ibrugtagning af sygehuset, vil re-

gionen være nødt til at finansiere ombygningen for regionale midler, og det vil betyde,

at projektets totalramme ikke overholdes.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

Ændringer i sygehusbyggerierne |

Konsekvenser af at ændre i sygehusets kapacitet

39. 3 af de 10 ændringer vedrører sygehusets kapacitet, og disse ændringer er gen-

nemført af Region Nordjylland, Region Hovedstaden og Region Syddanmark.

Vores gennemgang viser, at Region Nordjyllands beslutningsgrundlag ikke indehol-

der vurderinger af, hvilke konsekvenser det har at reducere i antallet af sengepladser

i den fælles akutmodtagelse på Nyt Aalborg Universitetshospital. Det fremgår såle-

des ikke, hvordan regionen med sengereduktionen fortsat kan matche det forvente-

de fremtidige kapacitetsbehov, fx ved øget omlægning til ambulant behandling eller

mere effektive patientforløb. Regionen har efterfølgende oplyst, at ændringen har væ-

ret drøftet af mange klinikere, som vurderede, at ændringen ville medføre større flek-

sibilitet og øge kvaliteten og funktionaliteten af den fælles akutmodtagelse på Nyt Aal-

borg Universitetshospital.

Hvad angår Region Hovedstadens ændringer i antal sengestuer og ambulatorierum

og Region Syddanmarks ændringer i antal operationsstuer, indeholder begge regio-

ners beslutningsgrundlag oplysninger om, at regionerne har vurderet, at det forven-

tede behandlingsbehov vil kunne dækkes på trods af ændringerne. Gennemgangen

af beslutningsgrundlagene viser dog, at vurderingerne ikke er tilstrækkeligt underbyg-

gede. Fx besluttede Region Hovedstaden i sommeren 2016 at reducere antallet af

sengestuer og ambulatorierum i sygehusprojektet Nyt Hospital Nordsjælland. I regio-

nens beslutningsgrundlag beskrives forudsætningerne for, at det færdige sygehus

fortsat vil kunne matche samme kapacitetsbehov som ved det endelige tilsagn. Det

fremgår af beslutningsgrundlaget, at regionen forudsætter, at det fx kan lade sig gø-

re, hvis det færdige sygehus får en lavere indlæggelsestid for patienter, en højere ud-

nyttelsesgrad på ambulatorier og en højere belægningsprocent for senge. Regionen

underbygger primært forudsætningerne ved at henvise til erfaringer fra et norsk hos-

pital og med udgangspunkt i regionens egen aktivitets- og kapacitetsfremskrivning

med data fra 2012, som der dog ifølge regionen generelt skal tages forbehold for. Re-

gionen fremhæver i beslutningsgrundlaget, at hvis det viser sig, at forudsætningerne

ikke kan opnås, kan der flyttes specialer fra Nyt Hospital Nordsjælland til regionens

øvrige sygehuse. Endelig har regionen i forbindelse med undersøgelsen oplyst, at ho-

spitalet kan udvides med op til 20

hvis det vurderes nødvendigt.

Region Hovedstaden har oplyst, at regionen er uenig i, at ændringens konsekvenser

ikke er tilstrækkeligt underbyggede.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at der er tale om en forholdsvis omfattende ændring

i antal sengestuer og ambulatorierum. Når Region Hovedstaden i beslutningsgrundla-

get samtidig forudsætter at kunne opnå en gennemsnitlig indlæggelsestid, som er den

laveste blandt alle kvalitetsfondsprojekterne, og en belægningsprocent, som er højere

end den, Ekspertpanelet anvendte i sine vurderinger af ansøgningerne om tilskud til

byggerierne, finder Rigsrevisionen, at vurderingen af konsekvenserne burde have væ-

ret grundigere underbygget. Rigsrevisionen finder det positivt, at Region Hovedstaden

har besluttet at igangsætte en analyse af kapaciteten på Nyt Hospital Nordsjælland og

i den forbindelse vurdere, om det kræver yderligere tiltag end de allerede igangsatte

at sikre tilstrækkelig kapacitet. Det er dog Rigsrevisionens opfattelse, at analysen bur-

de have været foretaget, inden ændringen blev gennemført.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

| Ændringer i sygehusbyggerierne

Resultater

Undersøgelsen viser, at regionerne i deres beslutningsgrundlag for 10 ud af 24 gen-

nemgåede ændringer ikke i tilstrækkelig grad har forholdt sig til konsekvenserne af at

gennemføre ændringerne i sygehusbyggerierne.

Flere af de gennemgåede beslutningsgrundlag indeholder ikke vurderinger af ændrin-

gernes konsekvenser. Fx fremgår det ikke, hvad det vil betyde for den fremtidige drift,

når regionerne ændrer i planlagte forsyningsfunktioner. I andre tilfælde fremgår det

ikke, at regionerne har forholdt sig til, hvilke konsekvenser det kan have at reducere i

ombygningsarbejder, fx i forhold til totalrammen. Endelig har regionerne i nogle af be-

slutningsgrundlagene ikke underbygget deres vurderinger af konsekvenserne tilstræk-

keligt, fx når de vurderer, at sygehusene fortsat vil kunne imødekomme det fremtidige

kapacitetsbehov på trods af ændringer i antallet af senge, ambulatorierum og opera-

tionsstuer.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

Tilsynet med ændringer |

3. Tilsynet med ændringer

Delkonklusion

Rigsrevisionen vurderer, at Sundheds- og Ældreministeriet i flere tilfælde

ikke har ført et tilfredsstillende tilsyn med ændringerne i sygehusbyggeri-

erne.

Undersøgelsen viser, at Sundheds- og Ældreministeriets krav til regionernes rapporte-

ringer er uklare, og at ministeriets interne procedurer for tilsynet med regionernes

rapporteringer er mangelfulde. Ministeriet får derfor ikke oplysninger om alle de væ-

sentlige ændringer i sygehusbyggerierne, ligesom der er en risiko for, at ministeriet

ikke har en tilstrækkelig viden om konsekvenserne af de gennemførte ændringer i re-

gionerne.

Derudover viser undersøgelsen, at Sundheds- og Ældreministeriet i 12 ud af 23 gennem-

gåede tilsynssager fører et utilstrækkeligt tilsyn med regionernes besparelseskataloger,

herunder om emnerne i katalogerne falder inden for tilskuddenes formål og tilsagnsvil-

kårene. I disse sager har ministeriet enten ikke bemærket over for regionerne, at der

kan være tvivl om, hvorvidt emner i besparelseskatalogerne falder inden for tilskudde-

nes formål og tilsagnsvilkårene, eller efterspurgt yderligere oplysninger fra regionerne,

når informationerne i katalogerne har været uklare eller mangelfulde. Ministeriet har

oplyst, at regionerne har vide rammer til at fastlægge de løsninger, der er hensigtsmæs-

sige lokalt, og dermed er det i vidt omfang op til regionerne at vurdere, hvilke emner

der kan foreslås i besparelseskatalogerne. Ministeriet har dog også oplyst til Folketin-

get, at ministeriet som led i sit tilsyn vurderer, om emner i besparelseskatalogerne er

acceptable og ikke er i strid med formål og tilsagnsvilkår – hvilket efter Rigsrevisionens

opfattelse er sædvanlig praksis for en tilskudsgiver. I halvdelen af de gennemgåede til-

synssager kan Rigsrevisionen ikke se, at ministeriet har foretaget denne vurdering.

Endelig viser undersøgelsen, at Sundheds- og Ældreministeriet i 7 ud af 16 gennemgåe-

de tilsynssager fører et utilstrækkeligt tilsyn med de ændringer, som regionerne har

gennemført i sygehusbyggerierne, herunder om ændringerne falder inden for tilskud-

denes formål. I nogle af disse tilsynssager har ministeriet således ikke vurderet, om æn-

dringerne har betydning for efterlevelsen af totalrammeprincippet, og om ændringer-

ne berører tilsagnsvilkårene eller elementer i byggerierne, der var fremhævet på ansøg-

ningstidspunktet. I andre af sagerne har ministeriet ikke vurderet regionernes oplysnin-

ger om, at tilsagnsvilkårene efterleves, men har alene baseret sit tilsyn på regionernes

vurderinger.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

| Tilsynet med ændringer

Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at ministeriet i en kommende opdatering af

regnskabsinstruksen vil udbygge og tydeliggøre rammerne for regionernes rapportering

om besparelseskataloger og gennemførte ændringer. Ministeriet vil ligeledes udbygge

og tydeliggøre sine nuværende interne procedurer med flere støttespørgsmål til brug

for tilsynet med ændringer. Rigsrevisionen er enig i, at der er behov for at justere ram-

mer og interne procedurer for dermed at understøtte, at tilsynet forbedres.

40. Dette kapitel handler om Sundheds- og Ældreministeriets tilsyn med regionernes

ændringer i sygehusbyggerierne. Vi har undersøgt, om ministeriet har ført et tilfreds-

stillende tilsyn med ændringerne i byggerierne.

3.1. Tilsynsrammer

41. Vi har undersøgt, om Sundheds- og Ældreministeriet har etableret rammer for til-

synet med ændringer i sygehusbyggerierne. Det har vi gjort ved at gennemgå ministe-

riets krav til regionernes rapportering om besparelseskataloger og gennemførte æn-

dringer samt ministeriets interne procedurer for, hvordan tilsynet skal gennemføres.

Krav til regionernes rapportering om besparelseskataloger og

ændringer

42. Sundheds- og Ældreministeriets krav til regionernes rapportering om besparel-

seskataloger og ændringer i sygehusbyggerierne er fastsat i regnskabsinstruksen.

Regionerne skal én gang årligt indsende byggeriernes besparelseskataloger til mini-

steriet. Ministeriet har udarbejdet en skabelon, som regionerne skal bruge til at rap-

portere om emnerne i besparelseskatalogerne. Ministeriet har fastlagt, hvilke oplys-

ninger der skal fremgå om emnerne. Det skal bl.a. fremgå, hvis regionerne vurderer,

at emnerne vil have konsekvenser for tilskuddenes formål og tilsagnsvilkårene. Det

fremgår endvidere af regnskabsinstruksen, at regionerne ikke må anføre emner i be-

sparelseskataloget, som medfører, at apparaturrammen ikke bliver anvendt som fast-

sat i tilsagnet.

Rapportering fra regio-

nerne

Rapporteringen fra regionerne

består af fase-, års- og kvar-

talsrapporter. Efter første ud-

betaling af tilskudsmidler skal

regionerne indsende kvartals-

vise oplysninger om udvikling

i sygehusbyggerierne, fx om

fremdrift, forbrug og risici.

Hvad angår regionernes rapportering om gennemførte ændringer, fremgår det af

regnskabsinstruksen, at regionerne i deres faserapportering skal rapportere om ud-

viklingen i en række nøgletal, bl.a. sengeantal, arealer og forventet behandlingskapa-

citet. Regionerne bør i den forbindelse redegøre for, hvad ændringer i antallet af sen-

ge og eventuelt forudsat belægningsprocent betyder for projektets forudsatte funk-

tioner i forhold til den nye sygehusstruktur. Ligeledes skal regionerne begrunde even-

tuelle ændringer i den forventede behandlingskapacitet. Regionerne skal sende en

faserapport til Sundheds- og Ældreministeriet ved de centrale faseovergange i syge-

husbyggerierne, dog som minimum med 1�½ års mellemrum.

Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at regionerne inden for de økonomiske

rammer har vide muligheder for at fastlægge de løsninger, der er hensigtsmæssige lo-

kalt. Det er således ikke forudsat i de endelige tilsagn, at der fx etableres et bestemt

antal senge eller et bestemt areal.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

Tilsynet med ændringer |

Regnskabsinstruksen indeholder også krav til regionernes kvartalsvise rapportering

om gennemførte ændringer i sygehusbyggerierne. Selv om den faste skabelon for

kvartalsrapporteringen indeholder et afsnit til brug for oplysninger om ændringer i

byggerierne, fremgår det ikke klart, om regionerne

skal

eller

kan vælge

at rapportere

om væsentlige ændringer, og om regionerne skal rapportere om de konsekvenser,

ændringerne kan have for byggerierne. Det fremgår derudover ikke klart, hvad Sund-

heds- og Ældreministeriet mener kendetegner en væsentlig eller større ændring.

43. Figur 3 viser fordelingen af regionernes oplysninger om gennemførte ændringer i

kvartalsrapporterne på tværs af sygehusbyggerier.

Figur 3

Antal oplysninger om gennemførte ændringer i kvartalsrapporterne

Nyt Hospital Herlev

Nyt Hospital Nordsjælland

Nyt Hospital Hvidovre

Nyt Aalborg Universitetshospital

Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Det Nye Rigshospital

Regionshospitalet Viborg

Nyt Hospital Bispebjerg

Nyt Psykiatrisygehus Slagelse

Kolding Sygehus

DNV-Gødstrup

Universitetshospital Køge

Sygehus Sønderjylland, Aabenraa

Nyt OUH

DNU

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af regionernes kvartalsrapporter.

Det fremgår af figur 3, at antallet af oplysninger om ændringer, som Sundheds- og Æl-

dreministeriet modtager i kvartalsrapporterne, varierer betydeligt på tværs af syge-

husbyggerierne. Det kan skyldes, at byggeprojekterne er på forskellige stadier, er for-

skellige i størrelse og kompleksitet eller har været særligt udfordrede i forhold til deres

budget, hvilket betyder, at regionerne har gennemført ændringer i forskelligt omfang.

Det kan dog også skyldes, at de enkelte regioner på tværs af byggerierne har forskel-

lig rapporteringspraksis og vurderinger af, hvornår en ændring er så væsentlig, at den

skal rapporteres til ministeriet.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

| Tilsynet med ændringer

44. Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at regionernes kvartalsrapportering

skal indeholde alle væsentlige og større ændringer, som gennemføres i sygehuspro-

jekterne. Definitionen på en væsentlig ændring er ifølge ministeriet fx, at ændringen

har krævet regionsrådets godkendelse eller tidligere har været angivet som et emne i

et besparelseskatalog.

Vores kortlægning af ændringer i sygehusbyggerierne viser imidlertid, at regionerne

har gennemført mindst 168 ændringer, som på et tidspunkt har været emner i et be-

sparelseskatalog. Der optræder kun oplysninger om 21 af disse ændringer i de mere

end 200 kvartalsrapporter, som regionerne har indsendt til Sundheds- og Ældremini-

steriet. Ministeriet modtager således ikke oplysninger om alle væsentlige ændringer i

byggerierne, når en væsentlig ændring fx skal forstås som en ændring, der har været

angivet som et emne i et besparelseskatalog.

45. Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at ministeriet i en kommende opdate-

ring af regnskabsinstruksen vil udbygge og tydeliggøre rammerne for regionernes rap-

portering om besparelseskataloger og gennemførte ændringer. Ministeriet forventer

at udbygge kravene til regionernes beskrivelse af besparelsesforslag og tydeliggøre,

hvilke ændringer i projekterne der skal beskrives i rapporteringen til ministeriet. Mini-

steriet vil desuden udbygge og tydeliggøre de interne procedurer for tilsynet.

Interne procedurer for Sundheds- og Ældreministeriets tilsyn

46. Det fremgår af administrationsgrundlaget, at Sundheds- og Ældreministeriet skal

gennemgå og vurdere regionernes rapportering og betrygges i, at de enkelte projek-

ter lever op til tilskudsbetingelserne, og at projekterne er robuste og realiserbare in-

den for den samlede investeringsramme. Det fremgår videre, at ministeriets opfølg-

ning og tilsyn beskrives nærmere i en sagsbehandlervejledning, der danner grundlag

for en ensartet og systematisk sagsbehandling i ministeriet.

Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at sagsbehandlervejledningen ikke længe-

re er i brug, men er erstattet af et årshjul, notat- og figurskabeloner og en tjekliste (her-

efter vejledningsmaterialet). Tjeklisten indeholder en række konkrete spørgsmål til re-

gionernes rapporteringer, som ministeriet kan konsultere efter behov. Det er ikke obli-

gatorisk at benytte tjeklisten i tilsynet.

47. Vi har gennemgået vejledningsmaterialet for at undersøge, om materialet beskri-

ver, hvordan tilsynet med besparelseskataloger og gennemførte ændringer skal udfø-

res.

Vejledningsmaterialet indeholder en beskrivelse af, hvilke kontroller Sundheds- og

Ældreministeriet skal foretage i sit tilsyn med besparelseskatalogerne. Kontrollerne

er især rettet mod, om katalogerne formelt lever op til kravene i regnskabsinstruksen.

Det fremgår, at ministeriet skal forholde sig til, om katalogerne kan godkendes ind-

holdsmæssigt. Fx må der ikke være emner om manglende aptering af dele af bygge-

riet eller besparelser på apparaturrammen. Ovenstående beskrivelser fremgår hoved-

sageligt af ministeriets tjekliste. Det fremgår imidlertid ikke, at ministeriet skal kontrol-

lere, om regionerne har angivet de forventede konsekvenser af emnerne.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

Tilsynet med ændringer |

I forhold til, hvordan tilsynet med gennemførte ændringer skal føres, fremgår alle be-

skrivelser af tjeklisten, som ikke er obligatorisk at anvende i tilsynet. Tjeklisten inde-

holder ét spørgsmål til afsnittet om ændringer i regionernes kvartalsrapportering. Det-

te spørgsmål handler om, hvorvidt regionerne har rapporteret om ændringer, der kan

have negative konsekvenser for realiseringen af effektiviseringsgevinster og den nye

akutstruktur.

48. Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at ministeriet vil udbygge og tydeliggø-

re de interne procedurer for tilsynet i en kommende opdatering af procedurerne.

Effektiviseringsgevinster

Effektiviseringsgevinster er

en central forudsætning for til-

skuddene fra Kvalitetsfonden,

der skal understøtte en mere

effektiv drift på de færdige sy-

gehuse. Kravene om effektivi-

sering er forskellige fra bygge-

ri til byggeri og er fastsat ved

det endelige tilsagn.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Sundheds- og Ældreministeriet kun i begrænset omfang har

etableret rammer for tilsynet med regionernes ændringer i sygehusbyggerierne.

Sundheds- og Ældreministeriet har fastsat krav til regionernes rapportering om be-

sparelseskataloger, men kravene til regionernes rapportering om gennemførte æn-

dringer i sygehusbyggerierne er ikke tilstrækkeligt klare. Det fremgår ikke tydeligt,

hvilke ændringer i byggerierne regionerne skal orientere ministeriet om, og hvilke op-

lysninger regionerne skal indsende om konsekvenser af ændringerne. Rigsrevisionens

kortlægning viser, at regionerne ikke har indrapporteret oplysninger om ændringer, i

det omfang som ministeriet forventer.

Sundheds- og Ældreministeriet har interne procedurer for, hvordan tilsynet skal gen-

nemføres, dog hovedsageligt for tilsynet med regionernes besparelseskataloger. Mini-

steriets interne procedurer angiver kun i meget begrænset omfang, hvordan ministe-

riet skal forholde sig til de ændringer, regionerne gennemfører, herunder hvordan op-

lysninger om konsekvenser af ændringerne vurderes.

Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at ministeriet i en kommende opdatering

af regnskabsinstruksen vil udbygge og tydeliggøre rammerne for regionernes rappor-

tering om besparelseskataloger og gennemførte ændringer. Ministeriet forventer at

udbygge kravene til regionernes beskrivelse af besparelsesforslag og at tydeliggøre,

hvilke ændringer i projekterne regionerne skal beskrive i rapporteringen til ministeriet.

Ministeriet vil desuden udbygge og tydeliggøre de interne procedurer for tilsynet.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

| Tilsynet med ændringer

3.2. Sundheds- og Ældreministeriets tilsyn med bespa-

relseskataloger

49. Vi har undersøgt, om Sundheds- og Ældreministeriet fører tilsyn med, om emner-

ne i regionernes besparelseskataloger falder inden for tilskuddenes formål og tilsagns-

vilkårene. Det har vi gjort ved at undersøge ministeriets tilsyn med 23 af regionernes

besparelseskataloger. Regionerne har fremsendt besparelseskatalogerne til ministe-

riet sammen med den første udbetalingsanmodning og med den årlige rapportering

for 2018. Besparelseskatalogerne fremgår af bilag 3.

50. Vores undersøgelse viser, at Sundheds- og Ældreministeriets tilsyn med bespa-

relseskatalogerne er utilstrækkeligt i 12 af de 23 tilsynssager. Tabel 5 viser de 12 sager.

Tabel 5

Sager, hvor Sundheds- og Ældreministeriets tilsyn med besparelseskataloger er utilstrækkeligt

Region

Region Hovedstaden

Besparelseskatalog

•

Nyt Hospital Herlev – besparelseskatalog ved udbetalingsanmodning

•

Nyt Hospital Hvidovre – besparelseskatalog ved udbetalingsanmodning

•

Nyt Hospital Hvidovre – seneste besparelseskatalog

•

Nyt Hospital Nordsjælland – besparelseskatalog ved udbetalingsanmodning

•

Ny Retspsykiatri Sct. Hans – besparelseskatalog ved udbetalingsanmodning

•

Ny Retspsykiatri Sct. Hans – seneste besparelseskatalog

Region Midtjylland

•

DNU – seneste besparelseskatalog

•

Regionshospitalet Viborg – seneste besparelseskatalog

Region Nordjylland

Region Syddanmark

•

Nyt Aalborg Universitetshospital – besparelseskatalog ved udbetalingsanmodning

•

Sygehus Sønderjylland, Aabenraa – seneste besparelseskatalog

•

Kolding Sygehus – besparelseskatalog ved udbetalingsanmodning

•

Nyt OUH – besparelseskatalog ved udbetalingsanmodning

Kilde:

Rigsrevisionen.

51. Gennemgangen af de 12 tilsynssager viser for det første, at Sundheds- og Ældre-

ministeriet ikke har reageret på, at 3 besparelseskataloger i Region Hovedstaden,

Region Midtjylland og Region Syddanmark ikke indeholder alle de krævede oplysnin-

ger om konsekvenser for fx formål og drift, som fremgår af regnskabsinstruksen. De

3 kataloger indeholder alle emner, der kan have betydning for formålet med tilskud-

dene og tilsagnsvilkårene.

For det andet viser gennemgangen, at Sundheds- og Ældreministeriet ikke har for-

holdt sig til, om emnerne i besparelseskatalogerne vedrører forhold, der har været

fremhævet som væsentlige i regionernes ansøgninger eller i de øvrige tilsagnsvilkår.

Fx har ministeriet ikke forholdt sig til, at Region Hovedstadens seneste besparelses-

katalog (årlig rapportering for 2018) for Nyt Hospital Hvidovre indeholder emnet

”Etape 2 (deletape af sengestueombygningen)”.

Hvis regionen gennemfører bespa-

relsen, betyder det, at regionen vil undlade at ombygge et antal sengestuer.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

Tilsynet med ændringer |

Det er dog et tilsagnsvilkår for byggeriet, at alle eksisterende sengestuer skal ombyg-

ges, og at regionen ikke må anvende ombygningsbudgettet som buffer i forhold til det

samlede projekt, jf. boks 2. Det fremgår ikke af tilsynssagen, at ministeriet har gjort re-

gionen opmærksom på dette.

Boks 2

Ekspertpanelets indstilling om at give endeligt tilsagn til

Nyt Hospital Hvidovre

Da ekspertpanelet vurderede Region Hovedstadens ansøgning om endeligt tilsagn til

Nyt Hospital Hvidovre, bemærkede panelet følgende i sin indstilling (indstillingen er en

del af tilsagnsvilkårene for byggeriet):

”Ekspertpanelet har endvidere noteret sig, at regionen forventer, at alle 320 sengestuer

vil blive anvendt som 1-sengsstuer, og at der som led i projektet sker en modernisering af

alle sengestuerne. Ekspertpanelet ser moderniseringen af samtlige 320 sengestuer som

en helt central del af det samlede projekt og dermed af tilsagnsgrundlaget. Ekspertpane-

let lægger derfor afgørende vægt på regionens tilkendegivelser om, at udtyndingen og

renoveringen af de eksisterende sengeafsnit vil blive sikret realiseret som led i projektet

og dermed ikke indgår som en buffer i forhold til det samlede projekt”.

”Det understreges, at det med endeligt tilsagn til Nyt Hospital Hvidovre er regionsrådets

kompetence og ansvar som bygherre at realisere de kommende investeringsprojekter

med de løsninger, der er hensigtsmæssige lokalt, inden for den fastlagte investerings-

ramme. Det forudsættes som tilsagnsbetingelse, at den forudsatte modernisering af

samtlige 320 sengestuer (6. etape) realiseres inden for tilsagnsrammen”.

Note: Region Hovedstaden har i undersøgelsen oplyst, at der har været en fejl i ansøgningen om

endeligt tilsagn vedrørende ombygningen af sengestuer. Der var på ansøgningstidspunktet

80 stk. 4-sengsstuer, der skulle ombygges, og ikke 320 sengestuer, som fremgår af ansøg-

ningen og tilsagnet. Regionen planlagde at ombygge sengestuerne til 159 sengepladser.

Kilde:

Uddrag af Ekspertpanelets ”Indstilling vedrørende frigivelse af midler fra Kvalitetsfonden til

Nyt Hvidovre Hospital”.

Ekspertpanelets vurde-

ring

Ekspertpanelet skal vurdere

konkrete sygehusprojekter og

indstille til regeringen, hvilke

projekter der kan få tilskud fra

Kvalitetsfonden.

For det tredje viser gennemgangen, at Sundheds- og Ældreministeriet ikke har for-

holdt sig til, om totalrammeprincippet kan blive påvirket, hvis regionerne gennemfø-

rer de emner i besparelseskatalogerne, der omhandler reduktion i planlagte ombyg-

ningsarbejder. Ministeriet har ikke stillet spørgsmål til regionerne om, hvorvidt der kan

blive behov for at gennemføre de ombygningsarbejder, der tages ud af projekterne,

umiddelbart efter eller sideløbende med færdiggørelsen af kvalitetsfondsprojektet.

Det fremgår fx af Region Midtjyllands besparelseskatalog for Regionshospitalet Vi-

borg, at konsekvenserne af ikke at gennemføre ombygningen af

Dialysen og Nyrekli-

nikken,

ombygningen af

Hjertemedicinsk Klinik

og ombygningen af

Intensiv

vil være,

at funktionerne skal fortsætte i de eksisterende rammer, selv om der er behov for en

kapacitetsudvidelse, og at driften af funktionerne bliver mindre effektiv. Der kan såle-

des være en risiko for, at regionen vil få behov for at gennemføre ombygningen, umid-

delbart efter at det færdige sygehus i Viborg tages i brug, hvilket i så fald vil være i

strid med totalrammeprincippet. Ministeriet spørger dog ikke nærmere ind til, hvornår

Region Midtjylland forventer, at ombygningen af

Dialysen og Nyreklinikken, Hjerteme-

dicinsk Klinik

Intensiv

skal foretages, hvis ombygningen tages ud af kvalitetsfonds-

projektet.

Totalrammeprincippet

Totalrammeprincippet med-

fører, at den fastsatte økono-

miske ramme for hvert enkelt

projekt ikke kan overskrides,

jf. tilsagnsvilkårene. Det inde-

bærer også, at regionerne ik-

ke må tage dele ud af byggeri-

erne og opføre delene for regi-

onale midler sideløbende med

byggerierne. På samme måde

vil det være i strid med total-

rammeprincippet, hvis regio-

nen foretager en besparelse i

projektet, som påfører regio-

nen et væsentligt investerings-

behov umiddelbart efter ibrug-

tagning.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

| Tilsynet med ændringer

Gennemgangen af tilsynssagerne viser for det fjerde, at Sundheds- og Ældreministe-

riet ikke altid har forholdt sig til eller stillet opklarende spørgsmål til emner i besparel-

seskatalogerne, der kan have betydning for kapaciteten på sygehusene. Emnerne om-

fatter bl.a. besparelser på indkøb af MR-scannere og acceleratorer til kræftbehand-

ling og reduktioner i sengeetager og operationsstuer. Ministeriet har fx ikke forholdt

sig til, at besparelseskataloget for Nyt Aalborg Universitetshospital ved udbetalings-

anmodningen indeholder emnerne

”Undlade at etablere en fløj på ambulatoriebygnin-

gen”

”Undlade at etablere en fløj på intensivbygningen”.

Besparelseskataloget in-

deholder sparsomme oplysninger om, hvilke konsekvenser det vil have at gennemfø-

re besparelserne. Ministeriet spørger ikke ind til, om hospitalet får den nødvendige ka-

pacitet i ambulatoriebygningen og på intensivafdelingen, hvis regionen vælger at gen-

nemføre besparelsen.

52. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det er et led i Sundheds- og Ældreministe-

riets tilsyn at vurdere, om emner i regionernes besparelseskataloger falder inden for

tilskuddenes formål og tilsagnsvilkårene.

Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at det fremgår af administrationsgrundla-

get, at sygehusbyggerierne er et regionalt ansvar. Det er således regionernes ansvar

at gennemføre byggerierne, herunder sikre, at projekterne gennemføres inden for en

fast økonomisk ramme. Det er derfor regionsrådene, som sikrer, at byggerierne har en

tilstrækkelig fremdrift, og at byggerierne overholder de fastlagte investeringsrammer

og øvrige forudsætninger og vilkår. Som følge heraf er det også efter ministeriets vur-

dering i vidt omfang op til regionerne at vurdere, hvilke typer af emner der for det en-

kelte projekt kan foreslås i besparelseskataloget. Ministeriet søger at fremme, at re-

gionerne så vidt muligt har et besparelseskatalog og dermed handlemuligheder i pro-

jektet.

Sundheds-og Ældreministeriet har desuden oplyst, at ministeriet er enig i, at der i en

række af de konkrete sager kunne have været spurgt mere uddybende ind til emner-

ne i besparelseskatalogerne. Det er for de konkrete emner meget vanskeligt at se, at

det skulle have haft en konsekvens i form af en afvisning eller accept af et givent em-

ne i besparelseskatalogerne – det ville skubbe den ansvars- og rollefordeling, som er

fundamental for projektet.

Rigsrevisionen konstaterer dog, at Sundheds- og Ældreministeriet selv har oplyst til

Folketinget, at ministeriet – som led i sit tilsyn med, om regionerne opfører fuldt funk-

tionsdygtige og tidssvarende sygehuse inden for totalrammen – vurderer, om emner-

ne i regionernes besparelseskataloger er i strid med tilsagnsvilkårene og er accepta-

ble. Det er efter Rigsrevisionens opfattelse også sædvanlig praksis for en tilskudsgi-

ver. Rigsrevisionen har ikke kunnet se, at ministeriet har foretaget denne vurdering i

12 af de 23 gennemgåede tilsynssager.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

Tilsynet med ændringer |

Resultater

Undersøgelsen viser, at Sundheds- og Ældreministeriet i 12 ud af 23 gennemgåede til-

synssager har ført et utilstrækkeligt tilsyn med, om emner i regionernes besparelses-

kataloger falder inden for tilskuddenes formål og tilsagnsvilkårene.

Sundheds- og Ældreministeriet har i nogle af sagerne ikke bemærket, at regionernes

besparelseskataloger ikke indeholder de krævede oplysninger om konsekvenser. I an-

dre tilfælde har ministeriet ikke forholdt sig til, at besparelseskatalogerne indeholder

emner, der er eller kan være i strid med formålet eller tilsagnsvilkårene. Ministeriet har

i flere tilfælde ikke stillet opklarende spørgsmål til eller indhentet yderligere oplysnin-

ger om emnerne og deres mulige konsekvenser for fx totalrammen og kapaciteten på

det færdige sygehus, når informationerne har været uklare eller mangelfulde.

Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at det i vidt omfang er op til regionerne at

vurdere, hvilke typer af emner der for det enkelte projekt kan foreslås i besparelses-

kataloget. Ministeriet har dog oplyst til Folketinget, at ministeriet – som led i sit tilsyn

med, om regionerne lever op til tilskuddenes formål og tilsagnsvilkårene – vurderer,

om besparelseskatalogernes emner er i strid med tilsagnsvilkårene og er acceptable.

Det er efter Rigsrevisionens opfattelse også sædvanlig praksis for en tilskudsgiver.

Denne vurdering har Rigsrevisionen ikke kunnet se, at ministeriet har foretaget i 12 af

de 23 gennemgåede tilsynssager.

3.3. Sundheds- og Ældreministeriets tilsyn med gennem-

førte ændringer

53. Vi har undersøgt, om Sundheds- og Ældreministeriet fører tilsyn med, om regio-

nernes ændringer i sygehusbyggerierne falder inden for tilskuddenes formål og til-

sagnsvilkårene. Det har vi gjort ved at undersøge ministeriets tilsyn med 16 gennem-

førte ændringer i regionernes byggerier.

De 16 ændringer, som Sundheds- og Ældreministeriet har ført tilsyn med, er en del af

de 24 ændringer, vi gennemgik i kapitel 2. Da vi valgte de 24 ændringer, viste den til-

gængelige dokumentation i vores kortlægning, at ministeriet ikke var orienteret om

8 af ændringerne. Vi har derfor ikke undersøgt, hvordan ministeriet har ført tilsyn

med de 8 ændringer.

54. Det fremgår af administrationsgrundlaget, at det væsentligste sigte med Sund-

heds- og Ældreministeriets tilsyn er at kontrollere og følge op på, at tilskuddene fra

Kvalitetsfonden bliver anvendt i overensstemmelse med formålet og tilsagnsvilkåre-

ne. Det fremgår endvidere, at ministeriet skal gennemgå og vurdere rapporteringen

fra regionerne og på den baggrund betrygges i, at de enkelte projekter lever op til til-

sagnsvilkårene.

Vi har derfor lagt til grund, at Sundheds- og Ældreministeriet løbende bør forholde sig

til indholdet og konsekvenserne af de ændringer, som regionerne indrapporterer, og

vurdere, om ændringerne er forenelige med tilskuddenes formål og tilsagnsvilkårene.

I de tilfælde, hvor dette er uklart, bør ministeriet indhente yderligere oplysninger om

ændringerne.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

| Tilsynet med ændringer

Tilsyn med ændringer i de enkelte sygehusbyggerier

55. Vores undersøgelse viser, at Sundheds-og Ældreministeriets tilsyn med regioner-

nes ændringer i sygehusbyggerierne er utilstrækkeligt i 7 af de 16 gennemgåede til-

synssager. Tabel 6 viser en oversigt over de 7 tilsynssager, hvor vi vurderer, at mini-

steriet har ført et utilstrækkeligt tilsyn.

Tabel 6

Sager, hvor Sundheds-og Ældreministeriets tilsyn med ændringer er utilstrækkeligt

Region

Region Hovedstaden

Ændring

•

Reducerede ombygningsarbejder og renovering af Lersø-Komplekset på Nyt Hospital Bispebjerg.

•

24 ambulatorierum og 92 sengestuer etableres ikke på Nyt Hospital Nordsjælland.

Region Midtjylland

•

Stråleterapi i kræftklyngen etableres ikke på DNV-Gødstrup.

•

Delvis ombygning af 2 sengeetager gennemføres ikke på Regionshospitalet Viborg.

Region Nordjylland

•

Projektjusteringer og besparelser, der kan være medvirkende til at reducere budgetoverskridelserne

på Nyt Aalborg Universitetshospital.

•

11 sengepladser i den fælles akutmodtagelse etableres ikke på Nyt Aalborg Universitetshospital.

Region Syddanmark

Kilde:

Rigsrevisionen.

•

Basisproduktionen under Sygehusapotek Fyn etableres ikke på Nyt OUH.

56. Gennemgangen af de 7 tilsynssager viser for det første, at Sundheds- og Ældre-

ministeriet i nogle af sagerne ikke har forholdt sig til, om de gennemførte ændringer

vedrører forhold, der har været fremhævet som væsentlige for projekterne i regioner-

nes ansøgninger om tilskud fra Kvalitetsfonden eller i tilsagnsvilkårene. Region Hoved-

staden reducerede fx ombygningsarbejder og renovering (herefter renoveringsarbej-

det) på Nyt Hospital Bispebjerg markant. Renoveringsarbejdet bestod oprindeligt bå-

de af ombygninger i Lersø-Komplekset og af Martin Nyrops pavilloner. Ministeriet

spørger i sit tilsyn ind til reduktionen i ombygningen af Martin Nyrops pavilloner, men

ikke til det ændrede renoveringsarbejde i Lersø-Komplekset. Ministeriet indhenter ik-

ke informationer om, hvad ændringen vedrørende Lersø-Komplekset dækker over, og

vurderer ikke, om ændringen er forenelig med formålet og tilsagnsvilkårene. Region

Hovedstaden har ellers i sit ansøgningsmateriale beskrevet renoveringsarbejdet af

Lersø-Komplekset som mere omfattende end Martin Nyrops pavilloner, jf. boks 3.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

Tilsynet med ændringer |

Boks 3

Tilsynssagen om Lersø-Komplekset på Nyt Hospital Bispebjerg

Af Region Hovedstadens ansøgning om tilskud til projektet Nyt Hospital Bispebjerg fra

2013 fremgår det, at Lersø-Komplekset skal renoveres med henblik på at skabe optima-

le rammer for de somatiske funktioner. I ansøgningen omfatter renoveringsarbejdet både

Lersø-Komplekset og Martin Nyrops pavilloner, og det samlede renoveringsbudget er

sat til 340 mio. kr. Der fremgår ikke oplysninger om, hvordan midlerne skal fordeles mel-

lem de 2 bygningskomplekser, men renoveringen af Lersø-Komplekset vurderes at væ-

re mere omfattende end Martin Nyrops pavilloner.

Da Ekspertpanelet vurderede Region Hovedstadens ansøgning om endeligt tilsagn til

byggeriet, stillede panelet en række spørgsmål, bl.a. til renoveringsarbejdets omfang. Re-

gionen oplyste, at renoveringen af Lersø-Komplekset kunne komme til at omfatte op til

11.000 m

. Det endelige omfang af renoveringen ville dog afhænge af, hvilke funktioner

der skulle huses i Lersø-Komplekset.

I Region Hovedstadens rapportering for 2. kvartal 2017 til Sundheds- og Ældreministe-

riet oplyser regionen, at regionen har reduceret det samlede renoveringsbudget til ca.

32 mio. kr. (2009-priser), og at renoveringen af Lersø-Komplekset nu kun omfatter ud-

videlse og ombygning af en personalekantine, hvilket svarer til ca. 420 m

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Sundheds- og Ældreministeriet og Region

Hovedstaden.

Det fremgår ligeledes ikke af tilsynssagen om Region Midtjyllands ændring i ombyg-

ning af sengeetager på Regionshospitalet Viborg, at Sundheds- og Ældreministeriet

har forholdt sig til, at sygehusbyggeriet er beskrevet som et udbygnings- og ombyg-

ningsprojekt i tilsagnsvilkårene. Regionen planlagde oprindeligt ombygninger for 325

mio. kr. i projektet. Det fremgik af regionens ansøgning om tilskud, at ombygningerne

var nødvendige at gennemføre ud fra logistiske og driftsmæssige hensyn. Regionen

har over tid reduceret det samlede ombygningsareal i projektet med ca. 50

og me-

re end halveret det samlede ombygningsbudget.

Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at ministeriets tilgang til tilsynet med syge-

husbyggerierne er, at ministeriet i mindre grad forholder sig til historikken i projekter-

ne og i højere grad til, at aktuelle udfordringer i byggerierne skal håndteres, så der eta-

bleres fuldt funktionsdygtige og tidssvarende sygehuse inden for tilsagnsvilkårene,

herunder den økonomiske ramme. Det kan indebære, at regionerne får behov for at

justere de planer for sygehusene, der fremgik af ansøgningerne om de endelige til-

sagn.

Rigsrevisionen er enig i, at der kan opstå behov for at justere i sygehusprojekterne –

også i dele, der er fremgået af ansøgningerne – ligesom det er fornuftigt at have øje

for, om regionerne får taget hånd om de aktuelle problemer, der opstår i projekterne

over tid. Det er dog samtidig Rigsrevisionens opfattelse, at Sundheds- og Ældremini-

steriet ikke kan gennemføre tilsynet med, om ændringerne i sygehusbyggerierne fal-

der inden for tilskuddenes formål og tilsagnsvilkårene, uden at forholde sig til, om æn-

dringerne omfatter dele, som har været centrale og væsentlige for projekterne på an-

søgningstidspunktet.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

| Tilsynet med ændringer

57. For det andet viser gennemgangen af tilsynssagerne, at Sundheds-og Ældremini-

steriet i nogle sager ikke er konsistente i sit tilsyn over tid. Et eksempel på manglende

konsistens i tilsynet er, at ministeriet i 2014 udarbejdede ”Notat om totalramme og

forsyningsfunktioner i kvalitetsfondsprojekter”, hvor det fremgår, at udgifter til forsy-

ningsfunktioner skal afholdes inden for byggeriernes økonomiske ramme. Hvis regio-

nerne ønsker at anvende allerede eksisterende forsyningsfunktioner til de nye syge-

huse, skal regionerne forud for tilsagnet redegøre herfor. Region Syddanmark oply-

ste – 4 år efter at have fået tilsagn til Nyt OUH – ministeriet om, at basisproduktionen

under Sygehusapotek Fyn blev taget ud af byggeriet, og at regionen i stedet ville an-

vende en allerede eksisterende basisfunktion. Ministeriet accepterede ændringen

uden at stille spørgsmål hertil.

Opmærksomhedspunkt

Sundheds- og Ældreministe-

riet kan som led i sit tilsyn væl-

ge at oprette et opmærksom-

hedspunkt om et forhold, som

regionen forventes at rette op

på.

Et andet eksempel vedrører Sundheds- og Ældreministeriets tilsyn med Region Nord-

jylland, da ministeriet i 2015 oprettede et opmærksomhedspunkt for Nyt Aalborg Uni-

versitetshospital. Opmærksomhedspunktet handlede om, at opgørelsen af tal for ud-

viklingen i antal ambulante behandlinger og antal sengedage var uklar i regionens rap-

portering. Begge tal er væsentlige i forhold til at vurdere behovet for antal senge i byg-

geriet. Ifølge ministeriets interne sagsbehandlingsnotat var planen at følge op på op-

mærksomhedspunktet ved den førstkommende faseovergang. Opfølgningen er imid-

lertid først sket i forbindelse med ministeriets behandling af Region Nordjyllands kvar-

talsrapport for 1. kvartal 2019, dvs. 3 år senere.

58. For det tredje viser gennemgangen, at Sundheds- og Ældreministeriet i nogle af

de gennemgåede tilsynssager har accepteret ændringer i ombygningsarbejder i byg-

gerierne. Det er sket, uden at ministeriet har været tilstrækkeligt oplyst om, hvorvidt

regionernes beslutning om at reducere i ombygningsarbejdet, vil medføre, at der på

et senere tidspunkt bliver brug for alligevel at gennemføre ombygningsarbejdet for re-

gionale midler. Ligeledes har ministeriet ikke været oplyst om, hvor længe der vil gå,

før sådanne regionale investeringer eventuelt bliver nødvendige. Dermed har ministe-

riet ikke sikret sig, at totalrammeprincippet efterleves.

Vores gennemgang af Sundheds- og Ældreministeriets tilsyn med reduktionen i Re-

gionshospitalet Viborgs ombygning viser, at ministeriet ikke beder Region Midtjylland

oplyse, hvilke eventuelle fremtidige omkostninger regionen forventer til ombygningen

af de dele, der med reduktionen tages ud af kvalitetsfondsprojektet, og hvornår om-

bygningen nødvendigvis må gennemføres, jf. boks 4.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

Tilsynet med ændringer |

Boks 4

Tilsynssagen om ombygning på Regionshospitalet Viborg

På et møde mellem Region Midtjylland og Sundheds-og Ældreministeriet i januar 2018

oplyser regionen, at ombygningsarbejdet på Regionshospitalet Viborg er sat i bero af

hensyn til projektøkonomien.

I juli 2018 oplyser Region Midtjylland videre, at regionen planlægger ikke at gennemføre

ombygningen af 2 sengeetager og 3 operationsstuer. Regionen bemærker, at den ude-

blivende ombygning af operationsstuerne på sigt kan udfordre kapaciteten og den frem-

tidige funktionalitet. Regionen beskriver også ombygningen af de 2 sengeetager som til-

trængt og oplyser, at den udeblivende ombygning af sengeetagerne nødvendiggør en

fastholdelse af de nuværende 2- og 4-sengsstuer. På trods af disse forhold vurderer re-

gionen dog fortsat, at besparelsen ikke går på kompromis med tilsagnsvilkårene.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Sundheds- og Ældreministeriet og Region

Midtjylland.

Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at ministeriet i sit tilsyn følger et princip

om, at nybyggeri generelt skal prioriteres over ombygning. Det skyldes ifølge ministe-

riet, at nybyggeri typisk er en forudsætning for, at sygehuset reelt er fuldt funktions-

dygtigt, mens ombygning – fx udtynding af sengestuer – bedre kan udsættes, uden at

det har væsentlig betydning for de centrale logistiske og behandlingsmæssige greb i

kvalitetsfondsbyggeriet. Det er således en forudsætning, at ombygningen ikke er uaf-

vendelig, men at regionen kan udsætte ombygningen til eventuel senere prioritering i

regionen.

Hvis ombygninger er tiltrængte på grund af slitage e.l., kan en reduktion i ombygnings-

arbejder føre til, at regionerne selv er nødt til at finansiere ombygningen, inden eller

umiddelbart efter sygehuset tages i brug. Dette ville ifølge Sundheds- og Ældremini-

steriets notat om tilsagnskrav være i strid med totalrammeprincippet. Det er Rigsre-

visionens opfattelse, at ministeriet i disse sager bør efterspørge dokumentation for

regionernes vurderinger af konsekvenserne og spørge mere ind til, om en reduktion i

planlagte ombygninger i projekterne medfører, at der bliver brug for nye regionale in-

vesteringer, og hvornår de vil finde sted.

59. For det fjerde viser gennemgangen, at Sundheds- og Ældreministeriet ikke altid

spørger nærmere ind til uklare beskrivelser af gennemførte ændringer i regionernes

rapporteringer og dermed ikke bliver tilstrækkeligt oplyst om ændringernes indhold

og betydning. Fx oplyste Region Nordjylland i forbindelse med sin rapportering for

1. kvartal 2018, at regionen havde indarbejdet en række besparelser uden at beskrive

indholdet af besparelserne nærmere. Ministeriet spurgte ikke yderligere ind til, hvad

besparelserne dækkede over, eller hvilke konsekvenser besparelserne kunne have.

Region Nordjylland har som led i vores undersøgelse oplyst, at ændringen bl.a. be-

stod i, at en fløjetage indrettes til kontorer i stedet for til intensivsenge, og at ændrin-

gen havde en anslået værdi svarende til ca. 20 mio. kr.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

| Tilsynet med ændringer

60. Endelig viser gennemgangen, at Sundheds- og Ældreministeriet i nogle af sager-

ne ikke vurderer regionernes egne oplysninger om, at en ændring er gennemført i

overensstemmelse med tilskuddenes formål og tilsagnsvilkårene. Regionerne oplyser

jævnligt til ministeriet, at en ændring efter deres vurdering er forenelig med formålet

og tilsagnsvilkårene. Ministeriets manglende vurdering af regionernes oplysninger er

særlig kritisk i de sager, hvor ministeriet har modtaget oplysninger, som indikerer, at

regionernes vurderinger af konsekvenserne af ændringen ikke er fyldestgørende.

Dette har bl.a. været tilfældet i Sundheds-og Ældreministeriets tilsyn med Region

Midtjyllands beslutning fra 2016 om at fjerne stråleterapien i kræftklyngen på DNV-

Gødstrup. Regionen valgte i stedet at anvende det eksisterende stråleapparatur på

regionens hospital i Herning og vurderede, at ændringen ikke vil have væsentlige kon-

sekvenser for behandling og patientforløb. I regionens indstilling til regionsrådet i for-

bindelse med beslutningen om ændringen fremgår det dog, at der er risiko for, at den

behandlingsteknologiske udvikling nødvendiggør udskiftning af stråleapparaturet i

Herning omkring år 2020. Det er samme år, som DNV-Gødstrup forventes at stå fær-

digt. Der var således en risiko for, at stråleapparaturet i Herning ville skulle udskiftes

samtidig med eller umiddelbart efter ibrugtagningen af DNV-Gødstrup, hvilket kunne

være i strid med totalrammeprincippet. Vores gennemgang af tilsynssagen viser, at

ministeriet ikke spørger nærmere ind til Region Midtjyllands vurdering af konsekven-

serne af ændringen, til dokumentationen bag den eller til risikoen for, at totalramme-

princippet ikke overholdes.

Det har også været tilfældet i Sundheds- og Ældreministeriets tilsyn med ændringen

i antallet af sengestuer og ambulatorierum på Nyt Hospital Nordsjælland, jf. boks 5.

I sagen vurderer ministeriet ligeledes ikke i tilstrækkelig grad de oplysninger, som Re-

gion Hovedstaden giver om ændringen og konsekvenserne af den. Ministeriet beder

således ikke regionen om yderligere oplysninger vedrørende de forudsætninger, der

ligger til grund for regionens vurdering af, at det færdige sygehus trods nedjustering i

antal sengestuer og ambulatorierum fortsat kan matche det forventede fremtidige ka-

pacitetsbehov.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

Tilsynet med ændringer |

Boks 5

Tilsynssagen om kapacitetsreduktion på Nyt Hospital Nord-

sjælland

Sundheds- og Ældreministeriet bliver første gang bekendt med, at Region Hovedstaden

planlægger en reduktion i kapaciteten på Nyt Hospital Nordsjælland, på et møde i februar

2016. På mødet aftales det, at regionen løbende holder ministeriet orienteret om sagen.

I foråret 2016 oplyser regionen til ministeriet, at ændringen bl.a. vil bestå af en reduktion

på 92 sengepladser og en reduktion på 24 ambulatorierum. Regionen oplyser samtidig,

at regionen fortsat vurderer at kunne rumme samme aktivitet på sygehuset som hidtil an-

givet. Dette forudsætter dog justeringer, fx reducerede liggetider (fra 2,4 til 1,97 dage), en

højere belægningsprocent (fra 85 % til 90 %) og en øget udnyttelsesgrad af ambulatorie-

rum (længere åbningstid fra 7 til 8 timer og kortere varighed af besøg). Regionen oplyser

desuden, at en belægningsprocent på 85 % generelt bruges andre steder, herunder af

Ekspertpanelet, men at regionen er bekendt med et hospital i Norge, som benytter en be-

lægningsprocent på 90 %. Af notatet fremgår det også, at Ekspertpanelet har arbejdet

med en åbningstid på 7 timer som forudsætning i sine beregninger af kapaciteten.

Regionen beder i sommeren 2016 ministeriet om at tage stilling til, om det er muligt at

etablere 2-sengsstuer i stedet for 1-sengsstuer for dermed at kunne opretholde den op-

rindeligt planlagte kapacitet på hospitalet, selv om regionen bygger 92 færre sengestuer.

Alternativt beder regionen om tilladelse til at opretholde aktiviteten på Frederikssund

Hospital i en periode efter ibrugtagning af Nyt Hospital Nordsjælland, selv om det er plan-

lagt, at Frederikssund Hospital skal lukke som led i nybyggeriet. Ministeriet afviser begge

forslag med henvisning til, at det vil være i konflikt med tilsagnsvilkårene.

Da ministeriet i august 2016 behandler regionens faserapportering, hvori ændringen og-

så fremgår, pointerer ministeriet, at der er tale om en markant stramning af forudsætnin-

gerne for byggeriet, og at ministeriet derfor vil følge op på regionens arbejde med at få

nedbragt liggetiden.

Ministeriet beder i marts 2018 regionen redegøre nærmere for de specifikke antagelser

vedrørende behandlingsmetoder eller patientsammensætning, som skulle kunne begrun-

de den lavere liggetid i det kommende byggeri. På dette tidspunkt kan regionen fortsat

ikke redegøre nærmere for antagelserne.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Sundheds- og Ældreministeriet og Region

Hovedstaden.

Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at ministeriet er enig med Rigsrevisionen i,

at Region Hovedstaden på et tidligere tidspunkt burde have betrygget ministeriet i, at

der med ændringerne på Nyt Hospital Nordsjælland fortsat ville være overensstem-

melse mellem den planlagte kapacitet og regionernes forventning til det fremtidige

kapacitetsbehov.

Sundheds- og Ældreministeriet har desuden oplyst, at ministeriet har noteret sig, at

Region Hovedstaden i efteråret 2019 har iværksat en række tiltag, der skal sikre, at

der er balance mellem udbud og efterspørgsel i forhold til senge, når det nye hospital

tages i brug. Ministeriet vil som led i det løbende tilsyn følge op på regionens arbejde

med tiltagene.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

| Tilsynet med ændringer

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at hvis regionernes oplysninger ikke betrygger

Sundheds- og Ældreministeriet i, at byggeriet lever op til tilskuddenes formål og til-

sagnsvilkårene, herunder at sygehuset har den nødvendige kapacitet, er det ministe-

riets ansvar og opgave, jf. administrationsgrundlaget, at bede regionen tilvejebringe

de oplysninger, der er nødvendige herfor.

Sundheds- og Ældreministeriet har desuden oplyst, at det grundlæggende er en re-

gional vurdering, hvilken kapacitet der er passende på det enkelte sygehus. Ministe-

riet kan stille opklarende spørgsmål til denne vurdering, men for det første er der i de

endelige tilsagn ikke forudsat en bestemt kapacitet. For det andet skal kapaciteten

på kvalitetsfondsprojekterne ses i sammenhæng med den øvrige regionale kapacitet

og de regionale indsatser vedrørende omlægning til ambulant behandling og samar-

bejde med den primære sundhedssektor mv. Det sker i regi af de regionale hospitals-

planer og sundhedsaftalerne mellem regioner og kommuner m.m.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Sundheds- og Ældreministeriet kunne anvende

de muligheder, der er fremhævet i administrationsgrundlaget, i de tilfælde, hvor en re-

gions oplysninger om en ændring ikke betrygger ministeriet i, at sygehusprojektet le-

ver op til tilskuddets formål og tilsagnsvilkårene. Det kunne fx være, når der er tvivl

om, hvorvidt der på det færdige sygehus vil være overensstemmelse mellem den plan-

lagte kapacitet og regionens forventning til det fremtidige kapacitetsbehov, hvis en gi-

ven ændring gennemføres. Det fremgår bl.a. af administrationsgrundlaget, at ministe-

riet har mulighed for at inddrage eksterne rådgivere i sit tilsyn, og at ministeriet har

forskellige sanktionsmuligheder, som kan anvendes, hvis ministeriet ikke betrygges af

regionens oplysninger.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Sundheds- og Ældreministeriet i 7 ud af 16 gennemgåede til-

synssager har ført et utilstrækkeligt tilsyn med, om regionernes ændringer i sygehus-

byggerierne falder inden for tilskuddenes formål og tilsagnsvilkårene.

Sundheds- og Ældreministeriet har i flere af disse tilsynssager ikke forholdt sig til, om

ændringerne vedrører forhold, der er fremgået af regionernes ansøgninger og tilsagns-

vilkårene, og ministeriet spørger ikke konsekvent ind til uklare oplysninger om ændrin-

ger og deres konsekvenser. I andre sager har ministeriet ikke vurderet regionernes

oplysninger om, at tilsagnsvilkårene efterleves, men har alene baseret sit tilsyn på re-

gionernes vurderinger – også selv om ministeriet modtager oplysninger fra regionen,

der skaber tvivl om vurderingerne. Endelig har ministeriet i flere af de gennemgåede

sager ikke forholdt sig til, om ændringerne medfører behov for betydelige regionale in-

vesteringer inden eller umiddelbart efter ibrugtagning af byggeriet, og dermed udfor-

drer princippet om, at totalrammen for byggerierne ikke må overskrides.

Rigsrevisionen, den 13. februar 2020

Lone Strøm

/Mads Nyholm Jacobsen

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

Metodisk tilgang |

Bilag 1. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om regionerne som bygherrer og Sund-

heds- og Ældreministeriet som tilsynsmyndighed sikrer, at ændringer i sygehusbyg-

gerierne er forenelige med tilskuddenes formål og tilsagnsvilkårene. Derfor har vi un-

dersøgt følgende:

•

Har regionerne på en tilfredsstillende måde forholdt sig til konsekvenserne af æn-

dringer i sygehusbyggerierne?

•

Har Sundheds- og Ældreministeriet ført et tilfredsstillende tilsyn med regionernes

ændringer i sygehusbyggerierne?

I undersøgelsen indgår Sundheds- og Ældreministeriet og alle 5 regioner. Undersø-

gelsen omhandler 15 ud af de 16 sygehusbyggerier, der har fået tilskud fra Kvalitets-

fonden. Tilbygningen af den fælles akutmodtagelse på Slagelse Sygehus til en værdi

af 0,3 mia. kr. (2009-priser) er ikke omfattet af undersøgelsen på grund af sin stør-

relse.

Undersøgelsen omhandler perioden fra 2007, hvor Kvalitetsfonden blev etableret, til

oktober 2019. Flere af sygehusbyggerierne er afsluttet i perioden, og undersøgelsen

af disse byggerier omhandler således kun perioden frem til byggeriets afslutning. Det

materiale, vi har anvendt i de dele af undersøgelsen, hvor vi ser på regionernes bespa-

relseskataloger og beslutninger om at gennemføre ændringer, omfatter perioden frem

til marts 2019. De dele af undersøgelsen, der omhandler Sundheds- og Ældreministe-

riets tilsyn, omfatter perioden frem til oktober 2019, hvor ministeriet gennemfører til-

syn med det sidste af regionernes besparelseskataloger for 2018.

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af dokumenter fra Sundheds- og Ældre-

ministeriet og regionerne. Undersøgelsen bygger desuden på en kortlægning af gen-

nemførte ændringer i sygehusbyggerierne, som Rigsrevisionen har udarbejdet på bag-

grund af en række oplysninger og dokumenter fra regionerne. Endelig har vi holdt mø-

der med Sundheds- og Ældreministeriet, regionerne og enkelte sygehusbyggeriers

projektorganisationer.

Nedenfor beskrives vores data, metode og kvalitetssikring i flere detaljer.

Kvalitetssikring

Denne undersøgelse er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssik-

ring, som omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og sparring på

forskellige tidspunkter i undersøgelsesforløbet af chefer og medarbejdere i Rigsrevi-

sionen med relevante kompetencer.

Kortlægningen af gennemførte ændringer er kvalitetssikret af regionerne. Desuden er

kortlægningen og heraf afledte analyser drøftet med Sundheds- og Ældreministeriet

på et møde.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

| Metodisk tilgang

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

centrale retningslinjer for tilskudsforvaltning, herunder Budgetvejledning 2016 og

Moderniseringsstyrelsens vejledning om effektiv tilskudsforvaltning samt Sund-

heds- og Ældreministeriets ”Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvali-

tetsfonden til sygehusbyggeri” og ”Administrationsgrundlag vedr. Sundheds- og

Ældreministeriets kvalitetsfondsmidler til sygehusinvesteringer”

Sundheds- og Ældreministeriets præciserende notater om fortolkning af formålet

med tilskuddet, herunder ”Notat og holdning til manglende aptering i forbindelse

med de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier” og ”Notat om totalramme og

forsyningsfunktioner i kvalitetsfondsprojekter”

regionernes rapporteringer til Sundheds- og Ældreministeriet, herunder kvartals-

rapporter, faseskiftsrapporter, årsrapporter, besparelseskataloger mv.

regionernes ansøgninger om endeligt tilsagn om tilskud fra Kvalitetsfonden og til-

sagnsbreve med tilhørende bilag, herunder tilsagnsbetingelser og Ekspertpanelets

indstillinger til regeringen om de 15 sygehusbyggerier

regionernes beslutningsgrundlag for gennemførelse af de udvalgte ændringer, her-

under indstillinger til regionsrådet, mødereferater, analyser, prognoser mv.

Sundheds- og Ældreministeriets tilsynssager vedrørende behandling af regioner-

nes udbetalingsanmodninger, besparelseskataloger, kvartalsrapporter mv.

Formålet med gennemgangen af dokumenterne er at vurdere, om regionerne på en

tilfredsstillende måde har forholdt sig til konsekvenserne af at gennemføre ændringer

i sygehusbyggerierne, herunder vurdere, om ændringerne kan gennemføres inden for

rammerne af tilskuddenes formål og tilsagnsvilkårene. Formålet med dokumentgen-

nemgangen er desuden at vurdere, om Sundheds- og Ældreministeriet har etableret

rammer for tilsynet med ændringer i byggerierne, og om ministeriet har ført tilsyn med,

om regionernes besparelseskataloger og ændringer i byggerierne falder inden for til-

skuddenes formål og tilsagnsvilkårene.

Kortlægning af gennemførte ændringer i sygehusbyggerierne

Som led i vores undersøgelse har vi udarbejdet en kortlægning af, hvilke ændringer re-

gionerne har foretaget i deres sygehusbyggerier. Formålet med kortlægningen er at få

et overblik over ændringer i byggerierne. Kortlægningen er desuden udgangspunktet

for at udvælge ændringer til brug for undersøgelsen.

Kortlægningen omfatter gennemførte ændringer i de undersøgte sygehusbyggerier,

fra det endelige tilsagn om støtte fra Kvalitetsfonden blev givet frem til marts 2019.

Kortlægningen er baseret på følgende kilder:

a) regionernes kvartalsvise rapporteringer til Sundheds- og Ældreministeriet

b) regionernes angivelser af, hvilke emner i alle besparelseskataloger inden for hvert

byggeri regionerne har valgt at gennemføre

c) regionernes oplysninger om, hvilke specifikt fremhævede eller centrale elementer

i ansøgningerne om tilskud til byggerierne der alligevel ikke forventes etableret på

de nye sygehuse.

Kilderne b) og c) er udarbejdet til brug for denne undersøgelse på Rigsrevisionens for-

anledning.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

Metodisk tilgang |

Søgning i regionernes kvartalsrapporter

Vi har screenet de mere end 200 kvartalsrapporter, som regionerne har sendt til

Sundheds- og Ældreministeriet. Kvartalsrapporterne kan indeholde oplysninger om

større/væsentlige ændringer i byggeprojektet og i nogle tilfælde konsekvenser heraf

for kvalitet/indhold og ny sygehusstruktur. Vi har gennemført en systematisk søgning

efter oplysninger om gennemførte ændringer i kvartalsrapporterne. Søgestrategien

indebærer en gennemgang af det afsnit i kvartalsrapporten, som i henhold til rapport-

skabelonen kan indeholde beskrivelser af gennemførte ændringer, og en søgning i he-

le rapporten med brug af en række søgeord, bl.a. ”ændr”, ”juster”, ”tilpas” og ”bespa-

rel”.

Vi har desuden gennemgået regionernes rapporteringer ved faseskift i sygehusbyg-

gerierne med henblik på at tilvejebringe oplysninger om forandringer i antal senge,

ambulatorierum, nybyggede og ombyggede arealer mv.

Oplysninger om gennemførte ændringer, som er udarbejdet til Rigsrevisionen

Vi har i forbindelse med undersøgelsen anmodet regionerne om at oplyse, hvilke em-

ner i alle besparelseskataloger i de enkelte sygehusbyggerier der er gennemført. Vi

har desuden gennemgået regionernes ansøgninger om tilskud til de 15 sygehusbyg-

gerier fra Kvalitetsfonden for at udlede de konkrete elementer i sygehuset, der på an-

søgningstidspunktet forventedes etableret. Det kan fx dreje sig om behandlingsfor-

mer/specialer, særligt apparatur, arealangivelser, forsyningsfunktioner og udendørs-

faciliteter. Listen over de konkrete elementer, vi uddrog fra ansøgningerne, er frem-

sendt til regionerne, og regionerne har angivet, hvilke af elementerne der ikke længe-

re forventes etableret som led i kvalitetsfondsbyggeriet pr. 1. marts 2019.

De gennemførte ændringer

Kortlægningen viser, at der er gennemført mindst 300 ændringer på tværs af syge-

husbyggerierne. Rigsrevisionen er bevidst om, at kortlægningen ikke dækker alle æn-

dringer, der er gennemført. Det skyldes, at omfanget af oplysninger om gennemførte

ændringer bl.a. afhænger af detaljeringsgraden i ansøgningsmaterialet, regionernes

anvendelse af besparelseskatalogerne og regionenes praksis for at rapportere om

ændringer til Sundheds- og Ældreministeriet. Herudover har vi valgt at afgrænse os

fra at undersøge regionernes gennemførte tilkøb til byggerierne.

Vi har desuden indhentet oplysninger om en række nøgletal for sygehusbyggerierne.

På den baggrund har vi udarbejdet opgørelser over udviklingen i antallet af senge og

arealer på tværs af de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Udgangspunktet for

opgørelserne er oplysninger i regionernes ansøgninger om tilskud fra Kvalitetsfonden

og regionernes efterfølgende rapporteringer til Sundheds- og Ældreministeriet. Regio-

nerne har i løbet af undersøgelsen verificeret opgørelserne. Senge- og arealopgørel-

serne bygger således alene på regionernes oplysninger. Der kan forekomme forskelle

mellem de oplysninger, som regionerne har sendt til Rigsrevisionen, og ministeriets

oplysninger om antallet af senge og arealer. Det kan fx skyldes, at regionerne har gen-

nemført ændringer efter den 1. marts 2019, som er sluttidspunktet for Rigsrevisionens

opgørelse, eller at regionerne har oplyst noget andet til ministeriet.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

| Metodisk tilgang

Vi har også forsøgt at opgøre udviklingen i antallet af ambulatorierum. Opgørelsen

heraf er imidlertid forbundet med usikkerhed, idet det er uklart, om de indsamlede

data for de enkelte sygehusprojekter er afgrænset til udelukkende at omfatte de kva-

litetsfondsstøttede dele af sygehusene og indeholder både ombygning og nybyggeri.

På tilsvarende vis foreligger der ikke for alle byggerier oplysninger om, hvor mange

ambulatorierum der var planlagt at bygge på ansøgningstidspunktet. Vi har derfor

valgt ikke at opgøre udviklingen i antallet af ambulatorierum i de kvalitetsfondsstøt-

tede byggerier.

Sagsudvælgelse

Som led i vores undersøgelse har vi udvalgt en række sager. Vi benytter følgende

4 overordnede sagstyper: 1) gennemførte ændringer i sygehusbyggerierne, 2) bespa-

relseskataloger for sygehusbyggerierne 3) dokumentation for oplysningerne i bespa-

relseskatalogerne om, hvilke konsekvenser det vil have at gennemføre et udvalgt em-

ne i sygehusbyggeriernes besparelseskataloger og 4) Sundheds- og Ældreministe-

riets tilsyn med besparelseskataloger og ændringer. Tabellen nedenfor viser, hvornår

de forskellige sagstyper anvendes i undersøgelsen.

Sager i Rigsrevisionens undersøgelse, og hvilke kapitler de indgår i

Kapitel 2:

Har regionerne på en tilfredsstillende

måde forholdt sig til konsekvenserne

af ændringer i sygehusbyggerierne?

Besparelseskataloger fra 3 forskellige

tidspunkter i sygehusbyggerierne

Regionale besparelseskataloger for syge-

husbyggerierne ved udbetalingsanmod-

ningen og det seneste besparelseskata-

log pr. marts 2019

Regionernes dokumentation for oplysnin-

ger i besparelseskataloger vedrørende

16 sager

Regionernes dokumentation for vurderin-

gen af konsekvenser vedrørende 24 sa-

ger

Kapitel 3:

Har Sundheds- og Ældreministeriet

ført et tilfredsstillende tilsyn med

ændringer i sygehusbyggerierne?

Tilsynssager vedrørende besparelses-

kataloger fra udbetalingsanmodning og

katalog fra den årlige rapportering for

2018

Tilsynssager for 16 af de 24 ændringer

Yderligere dokumentation for 16 emner

i regionernes besparelseskataloger

24 gennemførte ændringer i sygehus-

byggerierne

Kilde:

Rigsrevisionen.

Det fremgår af tabellen, at besparelseskatalogerne for sygehusbyggerierne og de

gennemførte ændringer i byggerierne anvendes til at undersøge, om regionerne på

en tilfredsstillende måde har forholdt sig til konsekvenserne af ændringer i byggeri-

erne. Katalogerne og emnerne udgør også grundlaget for vores undersøgelse af, om

Sundheds- og Ældreministeriet har ført et tilfredsstillende tilsyn med ændringer i sy-

gehusbyggerierne. Dokumentationen for regionernes oplysninger om konsekvenser-

ne af at gennemføre et emne i et besparelseskatalog bruges kun i forhold til kapitel 2.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

Metodisk tilgang |

Udvælgelse af gennemførte ændringer i sygehusbyggerierne

De undersøgte ændringer i sygehusbyggerierne er udvalgt på baggrund af kortlæg-

ningen. Oplysningerne om ændringerne i kortlægningen består af en betegnelse for

ændringen, og i nogle tilfælde fremgår ændringens økonomiske værdi, tidspunkt for

gennemførelse, og om ændringen er fremgået af en kilde, som Sundheds- og Ældre-

ministeriet har haft adgang til. På dette grundlag har vi udvalgt i alt 24 gennemførte

ændringer på tværs af sygehusbyggerierne. Af disse 24 ændringer anvendes 16 æn-

dringer også til at undersøge ministeriets tilsyn med ændringer i byggerierne. Når ik-

ke alle de 24 udvalgte ændringer anvendes til at undersøge ministeriets tilsyn, skyl-

des det, at den tilgængelige dokumentation på udvælgelsestidspunktet viste, at mini-

steriet ikke var bekendt med alle ændringerne.

De 24 ændringer er valgt ud fra 2 overordnede hensyn. For det første, at de udvalgte

ændringer skulle være væsentlige for det enkelte sygehus. For det andet, at alle 15

sygehusbyggerier skulle være repræsenterede. Vi har derfor udvalgt 1-2 ændringer

for hvert byggeri. Vi har udvalgt ændringerne ud fra en forventning om, at det vil have

betydning for det færdige sygehus, at regionerne har gennemført ændringerne. Vi har

fx valgt ændringer, der påvirker dele af byggerierne, som regionerne har fremhævet

som væsentlige og centrale for de færdige sygehuse i deres ansøgninger om tilskud.

Vi har desuden udvalgt ændringer, som vi forventede kunne have betydning for de

færdige sygehuses driftsøkonomi og behandlingskapacitet, dvs. ændringer i forsy-

ningsfunktioner, ombygningsprojekter, apparatur og antal sengestuer, ambulatorie-

rum og operationsstuer.

Udvælgelse af besparelseskataloger og emner i katalogerne

De undersøgte besparelseskataloger dækker alle 15 sygehusbyggerier. Vi har gen-

nemgået i alt 26 besparelseskataloger. Besparelseskatalogerne skal i henhold til regn-

skabsinstruksen udarbejdes, når regionerne anmoder om første udbetaling af tilskud

fra Kvalitetsfonden. Derefter skal besparelseskatalogerne opdateres årligt. Vi har ud-

valgt alle besparelseskatalogerne ved første udbetalingsanmodning og de senest op-

daterede besparelseskataloger pr. marts 2019. Det senest opdaterede besparelses-

katalog er i alle tilfælde på nær 3 det samme besparelseskatalog, som Sundheds- og

Ældreministeriet har behandlet i sit seneste tilsyn med besparelseskatalogerne for

2018. Region Midtjyllands besparelseskatalog for DNU ved første udbetalingsanmod-

ning blev indsendt til ministeriet, før regnskabsinstruksen trådte i kraft, og indgår der-

for ikke i vores undersøgelse.

Vi har desuden udvalgt 16 emner til brug for undersøgelsen af, om regionerne har do-

kumentation for oplysningerne i besparelseskatalogerne og eventuelt har gennem-

ført andre vurderinger end oplyst i besparelseskatalogerne af, hvad det vil betyde at

fjerne disse dele af byggerierne. De 16 emner er valgt under hensyn til, at alle regioner

skal være repræsenteret ved 2 eller flere sager. Det betyder, at de udvalgte emner ik-

ke dækker alle sygehusbyggerier, men alle regioner. Dernæst har vi i udvælgelsen

lagt vægt på, at emnerne skal være væsentlige i samme forstand, som i udvælgelsen

af gennemførte ændringer. Emnerne er derudover valgt fra de senest opdaterede be-

sparelseskataloger.

Bilag 2 og 3 viser de udvalgte sager.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

| Metodisk tilgang

Møder og besøg

Vi har holdt møder med:

•

Sundheds- og Ældreministeriet

Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland og

Region Syddanmark

•

Danske Regioner

•

repræsentant(er) fra projektorganisationerne for Det Nye Rigshospital, Nyt Hospi-

tal Herlev, Nyt Hospital Nordsjælland, Kolding Sygehus og Nyt OUH.

Vi har desuden besøgt sygehusbyggerierne Nyt Hospital Herlev og Nyt Hospital Nord-

sjælland.

Formålet med møderne med Sundheds- og Ældreministeriet var at opnå viden om mi-

nisteriets tilsyn med ændringer i sygehusbyggerierne og ministeriets arbejde med at

etablere rammer for anvendelsen af tilskuddene. Formålet med møderne med regio-

nerne var at opnå viden om det udførte arbejde med håndteringen af ændringer i byg-

gerierne.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

Udvalgte ændringer i de 15 sygehusbyggerier |

Bilag 2. Udvalgte ændringer i de 15 sygehusbyggerier

Nedenstående 24 ændringer i sygehusbyggerierne indgår i undersøgelsen af regio-

nernes beslutningsgrundlag i kapitel 2. De 16 ændringer, som er markeret, indgår des-

uden i undersøgelsen af Sundheds- og Ældreministeriets tilsyn i kapitel 3.

Region Hovedstaden

Ændring

Reducerede ombygningsarbejder og renovering af de fredede pavilloner på Nyt Hospi-

tal Bispebjerg

Region Hovedstaden beslutter den 13. december 2016 at reducere ombygningen af de fre-

dede pavilloner. De ambulatorierum, der var planlagt etableret i de fredede pavilloner, etable-

res i stedet i nybyggeriet. Regionen oplyser, at de fredede pavilloner i stedet bliver brugt til ad-

ministrative formål.

Reducerede ombygningsarbejder og renovering af Lersø-Komplekset på Nyt Hospital

Bispebjerg

Region Hovedstaden beslutter i august 2013 at reducere de planlagte ombygningsarbejder

og renovering i Lersø-Komplekset, så kun personalekantinen renoveres.

Arkadebygningen nedrives på Nyt Hospital Herlev

Region Hovedstaden beslutter i 1. kvartal 2016 at rive arkadebygningen ned. Arkaden er tid-

ligere blevet købt og renoveret for 94�½3 mio. kr., men rives ned for at gøre plads til, at Steno

Diabetes Center Copenhagen kan opføres på grunden.

Omfanget af ombygningsarbejdet i sengeafsnit er reduceret på Nyt Hospital Hvidovre

Region Hovedstaden beslutter i juni 2018 at ændre udtrykket i de ombyggede sengeafsnit

sammenlignet med tidligere gennemførte sengestueombygninger.

24 ambulatorierum og 92 sengestuer etableres ikke på Nyt Hospital Nordsjælland

Region Hovedstaden beslutter den 7. juni 2016 at undlade at bygge 24 ambulatorierum og

92 sengestuer.

Forberedelse af affalds- og linnedsug etableres ikke på Det Nye Rigshospital

Region Hovedstaden beslutter den 13. december 2013 at fravælge at forberede nybygge-

riet til affalds- og linnedsug. Den fravalgte forberedelse bestod i etablering af føringsvej fra

nedfaldsrum i kælderen til bygningskant, hvorfra der senere ville blive videreført rør i jorden

til central containerplads.

Kontor- og besøgsetage udgår på Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Region Hovedstaden beslutter den 2. februar 2016 at lade en kontor- og besøgsetage i an-

komsthuset udgå af byggeriet. I stedet bliver de eksisterende bygninger på Retspsykiatri Sct.

Hans anvendt til kontorfaciliteter for administrationen. Antallet af besøgslejligheder og be-

søgsrum reduceres og etableres i stueetagen i den nye bygning.

Areal for multisal, kælder og gange er reduceret på Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Region Hovedstaden beslutter den 2. februar 2016 at reducere arealet i multisal, kælder og

gange. Ændringen var en del af en større revidering af projektet.

8 mio. kr.

13�½6 mio. kr.

66 mio. kr.

8�½6 mio. kr.

Værdi af ændring

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

| Udvalgte ændringer i de 15 sygehusbyggerier

Region Midtjylland

Ændring

Sengeetage udgår på DNU

Region Midtjylland beslutter den 25. juni 2014 at lade en sengeetage udgå af nybyggeriet.

Sengepladserne på etagen skulle i stedet etableres/fastholdes i eksisterende bygninger på

Aarhus Universitet.

Byggetekniske besparelser på DNU

Region Midtjylland beslutter den 19. marts 2014 at spare 20 mio. kr. ved at gennemføre

13 forskellige besparende ændringer af teknisk og arkitektonisk karakter som led i en større

omprioriterings- og spareplan. De byggetekniske ændringer omfatter bl.a. undladelse af pa-

tientkald enkelte steder, ergonomisk belysning, ændring af fliser på terrasser og mindre lyn-

afledning.

Besparelser i apparaturpuljen, der reduceres fra 600 mio. kr. til 511 mio. kr. på

DNV-Gødstrup

Region Midtjylland beslutter den 22. august 2018 at reducere de planlagte apparaturinve-

steringer med 89 mio. kr. (2009-priser). Ændringen betyder bl.a., at en ny MR-scanner, nyt

endoskopiudstyr og nye sengeautomater ikke blev indkøbt.

Stråleterapi i kræftklyngen etableres ikke på DNV-Gødstrup

Region Midtjylland beslutter den 30. marts 2016 at lade stråleterapi til behandling af kræft-

sygdomme udgå af projektet. Det betyder, at stråleterapien fortsat skal udføres på det eksi-

sterende regionshospital i Herning.

Delvis ombygning af 2 sengeetager gennemføres ikke på Regionshospitalet Viborg

Region Midtjylland beslutter den 22. august 2018 at spare 33�½3 mio. kr. ved at undlade at

ombygge 2 eksisterende sengeetager med 2- og 4-sengsstuer til 1-sengsstuer med tilhøren-

de bad og toilet.

Affalds- og linnedsug etableres ikke på Regionshospitalet Viborg

Region Midtjylland beslutter den 30. september 2015 at undlade etableringen af automatisk

affalds- og linnedsug. Besparelsen var en del af en større besparelsesrunde.

7�½3 mio. kr.

33�½3 mio. kr.

53�½3 mio. kr.

89 mio. kr.

20 mio. kr.

Værdi af ændring

47 mio. kr.

Region Nordjylland

Ændring

Projektjusteringer og besparelser, der kan være medvirkende til at reducere budget-

overskridelserne på Nyt Aalborg Universitetshospital

Region Nordjylland beslutter den 20. marts 2016 at spare 20 mio. kr. ved projektjusteringer

og besparelser, hvilket hovedsageligt drejer sig om, at en etage i intensivfløjen indrettes til

kontorer i stedet for intensiv sengeafsnit. Besparelsen medfører en reduktion i intensivkapa-

citeten fra 48 til 35 senge.

Der etableres 11 færre sengepladser i den fælles akutmodtagelse på Nyt Aalborg

Universitetshospital

Region Nordjylland beslutter den 17. december 2013 at etablere 11 færre sengepladser i

den fælles akutmodtagelse.

Værdi af ændring

20 mio. kr.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

Udvalgte ændringer i de 15 sygehusbyggerier |

Region Sjælland

Ændring

Etablering af centralt fjernkøleanlæg frem for centralt køleanlæg på Universitetshospi-

tal Køge

Region Sjælland beslutter den 3. december 2018 at udforme energicentralens køleforsyning

i byggeriet som en fjernkølecentral frem for et centralt køleanlæg. Ændringen indebærer, at

regionen har indgået en flerårig aftale med en ekstern leverandør om opførelse og drift af kø-

leanlægget på Universitetshospital Køges matrikel i stedet for selv at opføre og drive et køle-

anlæg.

Nedjustering i antal acceleratorer på Universitetshospital Køge

Region Sjælland beslutter i august 2017 at reducere antallet af acceleratorer, som benyttes

i stråleterapi til kræftbehandling på Universitetshospital Køge, fra 8 til 3, men bygger plads til

5 acceleratorer i alt.

Projekttilpasninger for 23�½8 mio. kr. på Nyt Psykiatrisygehus Slagelse

Region Sjælland beslutter den 10. april 2014 at spare 23�½8 mio. kr. ved bl.a. ikke at etablere

solceller på taget og et centralt støvsugeranlæg i byggeriet.

23�½8 mio. kr.

Værdi af ændring

Region Syddanmark

Ændring

Indretning af apotek i bygning EJ etableres ikke på Sygehus Sønderjylland, Aabenraa

Region Syddanmark beslutter den 26. maj 2015 at undlade etableringen af et apotek på

Sygehus Sønderjylland i Aabenraa. I stedet bibeholdes den eksisterende apoteksfunktion

på sygehuset i Sønderborg.

2 operationsstuer etableres ikke på Sygehus Sønderjylland, Aabenraa

Region Syddanmark beslutter den 26. maj 2015 at undlade etableringen af 2 nye opera-

tionsstuer.

Renovering af fase 4 nedjusteres på Kolding Sygehus

Region Syddanmark beslutter den 29. marts 2016 og den 19. december 2016 at tilpasse

omfanget af bygningsmæssige ændringer og renovering i fase 4. Fase 4 består bl.a. af area-

ler til ambulatorierum, intensivfaciliteter og skopikapacitet samt kontorer.

Basisproduktionen under Sygehusapotek Fyn etableres ikke på Nyt OUH

Region Syddanmark beslutter den 27. april 2015, at basisproduktionen under Sygehus-

apotek Fyn ikke skal etableres i nye bygninger på Nyt OUH.

Primærrum til strålebehandling reduceres med 3 på Nyt OUH

Region Syddanmark beslutter den 27. april 2015 at undlade etableringen af 3 primærrum

til strålebehandling. Ved at gennemføre ændringen reducerer regionen strålekapaciteten og

opnår en arealbesparelse.

4�½5 mio. kr.

3�½5 mio. kr.

Værdi af ændring

13�½1 mio. kr.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

| Besparelseskataloger, som indgår i undersøgelsen

Bilag 3. Besparelseskataloger, som indgår i undersøgelsen

Besparelseskatalog ved

udbetalingsanmodning

Region Hovedstaden

Nyt Hospital Bispebjerg

Nyt Hospital Herlev

Nyt Hospital Hvidovre

Nyt Hospital Nordsjælland

Det Nye Rigshospital

Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Region Midtjylland

DNU

DNV-Gødstrup

Regionshospitalet Viborg

Region Nordjylland

Nyt Aalborg Universitetshospital

Region Sjælland

Universitetshospital Køge

Nyt Psykiatrisygehus Slagelse

Region Syddanmark

Sygehus Sønderjylland, Aabenraa

Kolding Sygehus

Nyt OUH

Maj 2013

Marts 2015

Juli 2017

December 2013

Marts 2015

Ikke relevant

Juni 2014

Marts 2012

September 2017

Januar 2015

Oktober 2017

Maj 2017

September 2013

Maj 2017

Seneste besparelses-

katalog pr. marts 2019

Besparelseskatalog fra

årlig rapportering for 2018

December 2018

Januar 2019

November 2018

Ikke relevant

Juni 2018

December 2018

Januar 2019

Februar 2019

Ikke relevant

Februar 2019

Maj 2018

Januar 2019

August 2018

Maj 2018

Januar 2019

August 2018

December 2018

Ikke relevant

December 2018

Ikke relevant

December 2018

Ikke relevant

December 2018

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra regionerne i marts 2019 og fra Sundheds- og Ældreministeriet i august 2019.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

Sygehusbyggerierne |

Bilag 4. Sygehusbyggerierne

Nedenstående tabel viser de 16 kvalitetsfondsstøttede sygehusprojekter med angi-

velse af type af byggeri, størrelse på den økonomiske ramme, hvor stor en andel af

rammen regionen skal anvende på nyt it, apparatur og udstyr, og hvornår byggeriet

forventes at være taget i brug.

Projekt

Type

Mio. kr.

(2009-priser)

Andel af ramme

til nyt it, appa-

ratur og udstyr

Forventet

ibrugtagning

Region Hovedstaden

Nyt Hospital Bispebjerg

Nyt Hospital Herlev

Nyt Hospital Hvidovre

Nyt Hospital Nordsjælland

Det Nye Rigshospital

Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Region Midtjylland

DNU

DNV-Gødstrup

Regionshospitalet Viborg

Region Nordjylland

Nyt Aalborg Universitetshospital

Region Sjælland

Universitetshospital Køge

Nyt Psykiatrisygehus Slagelse

Slagelse FAM

Region Syddanmark

Sygehus Sønderjylland, Aabenraa

Kolding Sygehus

Nyt OUH

Nybyggeri og ombygningsprojekt (FAM)

Nybyggeri (FAM)

Nybyggeri

3�½004

2�½290

1�½470

3�½907

1�½855

566

2023

2020

2023

2024

2020

2021

Nybyggeri og ombygningsprojekt (FAM/UNI)

Nybyggeri/barmarksprojekt (FAM)

Nybyggeri og ombygningsprojekt (FAM)

6�½451

3�½222

1�½164

2019

2021

Nybyggeri (FAM/UNI)

4�½191

2022

Nybyggeri (FAM/UNI)

Nybyggeri

Ombygningsprojekt (FAM)

4�½083

1�½110

300

2024

2015

2013

Nybyggeri og ombygningsprojekt (FAM)

Nybyggeri (FAM/UNI)

1�½264

912

6�½444

2021

2017

2023

Slagelse FAM indgår ikke i denne undersøgelse.

Note: Totalrammen er angivet inkl. energilån for de projekter, der har ansøgt herom.

FAM= fælles akutmodtagelse.

UNI= universitetshospital og dermed behov for undervisningsfaciliteter.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Sundheds- og Ældreministeriet.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren

| Ordliste

Bilag 5. Ordliste

Aptering

Basisproduktion

Udførelse af indvendige elementer i et byggeri, fx skillevægge, flisearbejde og skabsmontage.

Apoteksfunktion, som varetager højtspecialiseret fremstilling af sterile og ikke-sterile lægemidler til

sygehusene.

Et prioriteret katalog over de umiddelbare ændringer i sygehusbyggeriet, som regionen kan gennem-

føre, hvis der fx opstår vanskeligheder med at holde budgettet. Kataloget angiver bl.a. den skønnede

besparelse, som regionen kan frigive, hvis regionen gennemfører forslaget til besparelse. Kataloget

medregnes ikke i byggeriets likvide reserver.

Et skift mellem de forskellige faser i et sygehusbyggeri. I

forberedelsesfasen

udarbejdes visioner og

idéoplæg for projektet, der gennemføres rådgiverudbud, byggeprogrammet planlægges, der udarbej-

des projektforslag og projektering, og til sidst gennemføres projektets udbud. I

udførelsesfasen

bygges

selve sygehuset. I

afleveringsfasen

overgår sygehuset til drift og tages i brug.

Regionerne skal ved hver faseovergang rapportere til Sundheds- og Ældreministeriet i overensstem-

melse med kravene i regnskabsinstruksen – dog som minimum med 1�½ års mellemrum.

En række mere eller mindre specifikke betingelser, som regionerne skal leve op til for det enkelte syge-

husbyggeri. Vilkårene fremgår af tilsagnsbrevet og de medfølgende bilag til brevet.

Regionerne kan anmode Sundheds- og Ældreministeriet om at få udbetalt kvalitetsfondsmidlerne, når

regionerne har fået endeligt tilsagn til deres sygehusprojekter. De skal indsende en række forskellige

oplysninger, som fremgår af regnskabsinstruksen. Regionerne skal senest indsende deres udbetalings-

anmodning, når det første licitationsresultat foreligger i projektet.

Besparelseskatalog

Faseovergang

Faserapportering

Tilsagnsvilkår

Udbetalingsanmodning