Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 425
Offentligt
2209724_0001.png
Kære medlemmer af Sundheds- og Ældreudvalget
I lyset af Novo Nordisk Fondens engagement i forbindelse med udviklingen af Testcenter Danmark og
fondens donation til Statens Serum Institut vil bestyrelsesformand Lars Rebien Sørensen og fondens
direktør Birgitte Nauntofte gerne invitere alle interesserede medlemmer af Sundheds- og Ældreudvalget til
et besøg i fonden til en dialog om arbejdet og fondens bevæggrunde. Covid-19 epidemien har understreget,
hvor vigtigt det er at være forberedt på en eventuel ny virus, og vi vil derfor også gerne drøfte den
fremadrettede indsats i relation til et nationalt epidemiberedskab samt mulighederne for at udvikle
epidemiologisk forskning og virusforskning i Danmark.
I kan læse mere her:
Novo Nordisk Fonden har bevilget op til 250 mio. kr. til Statens Serum Institut i
forbindelse med etableringen af et nationalt testcenter for den ny coronavirus
eller se denne
film omkring
Testcenter Danmark.
Vi kommer naturligvis også gerne ind til Christiansborg, såfremt det passer bedre. Vi står til rådighed for en
drøftelse af mulighederne for at sætte et møde i stand og håber, at det har Jeres interesse.
På vegne af Novo Nordisk Fonden,
Rasmus Katholm og Alexandra Kaarsen