SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 418
Offentligt

Kultur

på Recept

Tværgående evaluering

SUNDHEDSSTYRELSEN

APRIL 2020

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Sundhedsstyrelsen

April 2020

www.niras.dk

Indhold

Indledning

Læsevejledning

Hovedresultater

Om projekterne

Målgruppen

De fire projekter

Øget oplevet trivsel ved forløbets afslutning

Kort om deltagerne, hvem og hvor mange

Udbredt tilfredshed med Kultur på Recept

Deltagerne oplever øget trivsel ved forløbets afslutning

Hvad betyder Kultur på Recept for deltagerne?

En kulturel pause fra personlige bekymringer

Et rum uden vante præstationskrav

Træning i social hverdagsrytme

Et nyt fællesskab med ligesindede

Valgfrihed øger nogle deltageres mestringsevne

Nye veje ind i civilsamfundet og lokalområdet

Værker at fremvise og begivenheder at dele

Forskellige kulturaktiviteter og udfordringer

Et ti ugers forløb er godt, men udfordrer også

Opfølgning og overgang til hverdagen efter forløbet

Organisering af og samarbejde om forløbet

En sundhedsfaglig kommunal forankring

En tovholder sikrer sammenhæng i Kultur på Recept

Mødet mellem forskellige systemer og logikker

Et nyt og særligt tilbud, der skal vise sin værdi

Kultur på Recept er ”omvejen” tilbage til trivsel og arbejde

Kulturguidernes rolle som indgang til en anden verden

En model for Kultur på Recept

Kulturaktiviteter i lokale kommunale forløb

Metode og datagrundlag

Indberetningsskemaer fra deltagerne

Indledende telefoninterview

Casebesøg

Litteraturliste

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

1 Indledning

Kultur har længe været brugt som middel til sundhedsfremme. Allerede blandt old-

tidens græske filosoffer herskede der en overbevisning om, at kultur havde en he-

lende effekt - især for folk med mentale sygdomme

. I perioden 2012-2014 gen-

nemførtes projektet

Kultur på recept

i Helsingborg i Sverige. I projektet blev bor-

gere med forskellige psykiske sygdomme og langtidssygemeldinger tilbudt at del-

tage i et 10 ugers program med kulturelle aktiviteter. En evaluering af indsatsen

viser blandt andet, at 29 % af deltagerne oplevede en forbedring af deres arbejds-

dygtighed og helbredsrelaterede livskvalitet et år efter deltagelsen

På baggrund af de svenske erfaringer blev en lignende

dansk indsats igangsat i 2016

–

Kultur på Recept. Ind-

satsen blev støttet af satspuljemidler, som er udmøn-

tet til projekter i følgende fire danske kommuner: Aal-

borg, Silkeborg, Nyborg og Vordingborg. Selvom Kul-

tur på Recept henter inspiration fra det svenske kon-

cept, er der tale om et helt nyt pilotprojekt i dansk

sammenhæng. Dermed er det også et pilotprojekt, der

kan give erfaringer, som potentielt kan videreføres til

landets øvrige kommuner.

Kultur på Recept består af kulturaktiviteter i et 10-ugers gruppeforløb, hvor delta-

gerne to-tre gange om ugen mødes til forskellige kulturelle aktiviteter, fx korsang

eller billedkunst. Formålet med satspuljeprojektet Kultur på Recept er todelt

I en dansk kontekst at afprøve, hvordan kulturelle aktiviteter kan indgå i

de kommunale forløb, der bliver tilbudt langtidssygemeldte borgere med

let til moderat depression, angst og stress.

På baggrund af erfaringer i puljens projekter at udarbejde en model for,

hvordan kulturelle aktiviteter kan indgå i rehabiliteringen af borgere i en

dansk kontekst.

Denne evaluering er gennemført af NIRAS for Sundhedsstyrelsen. Den giver ind-

sigt i tværgående succeser og udfordringer for projekterne i forhold til at tilbyde

kulturelle aktiviteter i kommunale forløb, herunder Kultur på Recepts betydning for

deltagerne og deres trivsel. Evalueringen har både fokus på deltagernes oplevelse

af Kultur på Recept og organiseringen af forløbet. Endelig præsenteres en model

for Kultur på Recept. Modellen beskriver, med udgangspunkt i de erfaringer, som

de forskellige parter på projekterne har fået ved at deltage i projektet, de roller og

aktører, der skal indgå for at bære og drive et Kultur på Recept forløb.

Evalueringen bygger på flere datakilder, herunder projektbeskrivelser, dybde- og

situationsinterview med projektparter og deltagere, observation af kulturaktiviteter

samt spørgeskemaer udfyldt af deltagerne før og efter forløbet (se afsnit 8 for en

uddybende metodebeskrivelse). I forhold til forløbets betydning for deltagerne er

der taget udgangspunkt i deltagernes udvikling i selvvurderet trivsel og den måde,

de i spørgeskema og interview beskriver deres oplevelse af at have deltaget i et

Music therapy and cognitive-behavioral therapy for older persons suffering from depression,

Dobrzynska E, et al. (2006).

Kultur på recept 2.0, Epidemiologi- och registercentrum Syd, Skånes universitetssjukvård

(2016).

Se udmøntning af satspuljen ”Kultur på Recept”:

https://www.sst.dk/-/media/Puljer/Kultur-

på-Recept/Opslag.ashx?la=da&hash=A7C15E8ED9302C1C5DBC5CFED7FC70F5941D9711.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Kultur på Recept forløb. Deltagerne udfylder et spørgeskema ved start og slut, og

der måles således ikke på de langvarige betydninger af Kultur på Recept. Der er

endvidere ikke fokus på, hvorvidt forløbet fx får deltagerne i arbejde på længere

sigt, ligesom der ikke er gennemført økonomiske analyser af omkostningerne ved

forløbet.

Læsevejledning

Denne tværgående evalueringsrapport indledes med hovedresultaterne af evalue-

ringen af Kultur på Recept. Dernæst følger en kort gennemgang af de fire projek-

ter, hvorefter evalueringens resultater præsenteres. Rapporten afrundes med pej-

lemærker for en model for Kultur på Recept på baggrund af projekternes erfarin-

ger. Bagerst i rapporten findes en beskrivelse af evalueringens metodiske tilgang

og datagrundlag.

’Kultur på Recept’ bruges i denne rapport som en samlede betegnelse for de for-

løb, som er gennemført i de fire kommuner.

Evalueringens resultater formuleres primært i nutid af hensyn til læsevenligheden,

og fordi resultaterne har en nutidig gyldighed, der rækker udover den periode,

hvor det evaluerede forløb fandt sted.

Tak til de medarbejdere i Nyborg, Vordingborg, Silkeborg og Aarhus Kommune,

der har deltaget i interview og ladet os deltage i kulturaktiviteter. En stor tak til

de mange borgere, der har udfyldt spørgeskemaer samt deltaget i interview og

fortalt om deres liv og oplevelser med Kultur på Recept.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Jeg er ikke så bange mere. Jeg gik i min egen lille lukkede verden de første tre måneder af

min sygemelding. Da vi kom ud og snakkede, og havde fælles interesser, blev jeg åbnet op

igen. Jeg har fået en del med i bagagen, der gør, jeg tør mere, end jeg turde før. Jeg er stadig

jobsøgende, men nu er der gang i søgningen og efter sommer skal jeg til power-jobsøgning.

Jeg er blevet mere åben end jeg var. Jeg tror det med at du kan sgu godt alligevel –

den fø-

lelse har jeg efterfølgende. Det gav ligesom et skub i den rigtige retning. Man føler, man ikke

er noget værd

–

det er sådan, du ser dig selv, men det er blevet anderledes. Jeg tør mere, tør

gå op i byen igen. Det har jo gjort i 25 år, men pludselig tør du ikke mere. Men det gør jeg nu.

Også at møde de her mennesker, komme forbi til en tår kaffe. Det har været godt for mig. Vi

skriver sammen og hilser på hinanden

–

det ene med det andet. Vi har ikke glemt hinanden

på nogen måde

Deltager, mand, 56 år.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

2 Hovedresultater

Fire kommuner

–

Aalborg, Nyborg, Silkeborg og

Vordingborg

–

har i perioden 2016-2019 tilbudt

borgere med let til moderat stress, angst eller de-

pression at deltage i Kultur på Recept

–

et 10 ugers

fastlagt gruppeforløb med kulturaktiviteter to-tre

gange om ugen. Her har borgerne malet, sunget,

læst, tegnet og meget mere i kommunens kulturin-

stitutioner. Deltagerne er blevet guidet af kultur-

guider, og hele forløbet er koordineret af en kultur-

koordinator.

Nedenfor opsummeres hovedresultaterne af denne evaluering, som NIRAS har

gennemført for Sundhedsstyrelsen. Først med fokus på betydningen for deltager-

nes trivsel og mestringsevner. Dernæst med fokus på tilrettelæggelsen af Kultur

på Recept-forløbet og nøgleaktørernes roller. På den baggrund præsenteres afslut-

ningsvis en model for gennemførelsen af Kultur for Recept.

Samlet set er Kultur på Recept et vellykket projekt

I hver af de fire kommuner er det lykkedes at udvikle og afprøve kulturelle aktivi-

teter med det formål at fremme den mentale sundhed og trivsel hos deltagerne i

et samarbejde mellem kommune og kulturinstitutioner. I de fire kommuner er der

rekrutteret mere end 800 borgere med let til moderat angst, stress eller depres-

sion til at deltage i Kultur på Recept. Deltagerne er som hovedregel henvist af

kommunernes jobcentre. Tre ud af fire deltagere er kvinder, og aldersgennemsnit-

tet på deltagerne er 44 år. Næsten samtlige deltagere (97 %) er tilfredse med Kul-

tur på Recept.

Deltagerne oplever øget trivsel efter forløbet

Evalueringen viser, at den gennemsnitlige triv-

sel er steget fra en score på 38 til 58 på en

skala fra 1-100 (WHO-5-score) hos de delta-

gere, der afslutter Kultur på Recept. Otte ud af

ti deltagere er i bedre selvvurderet trivsel, når

forløbet afsluttes

–

deres trivselsscore er hø-

jere efter end før forløbet. Det er især den

Otte ud af ti deltagere

gruppe deltagere, der inden forløbet scorer la-

har højere trivselsscore

vest, der flytter sig. Spørges deltagerne selv,

efter Kultur på Recept

angiver tre ud af fire, at Kultur på Recept i høj

eller nogen grad har øget deres trivsel. Udvik-

lingen i deltagernes trivsel påvirkes naturligvis

ikke kun af deltagelsen i forløbet, men er af-

hængig af mange andre faktorer i deltagernes liv. Derfor kan man ikke udlede en

direkte kausal sammenhæng mellem deltagelse i forløbet og den enkelte deltagers

vurdering af egen trivsel. De kvalitative resultater, som opsummeres nedenfor, vi-

ser dog, hvordan Kultur på Recept fremmer deltagernes trivsel. Sammen med den

øgede trivsel har forløbet på forskellige måder bidraget til at fremme mange delta-

geres rehabilitering og mestringsevner. For nogle deltagere betyder det også, at

forløbet har bragt dem tættere på arbejdsmarkedet. Lidt under halvdelen vurde-

rer, at deltagelsen i Kultur på Recept i høj eller nogen grad har gjort dem bedre i

stand til at varetage et arbejde.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Trivsel fremmes via det sociale og kulturelle

Kultur på Recept italesættes af flere deltagere som en kærkommen pause fra syg-

dom, udfordringer og bekymringer, hvor der ikke stilles krav til præstation. Delta-

gerne fortæller på forskellige måder, hvordan de gennem deltagelse i forløbet op-

lever nye handlingsmuligheder og slipper ud af begrænsende tanker og handlings-

mønstre. Deltagelsen i kulturaktiviteterne får dem til at genfinde lysten og udfor-

ske nye sider af livet og deres omverden. Via deltagelse i forløbet får deltagerne

træning i sociale rytmer og interaktioner. Kulturaktiviteterne fungerer for flere som

gode rammer for at træne mødepligt, sociale interaktioner, hverdagsrytme etc.

Det er en træning og mestring, der er præget af, at den finder sted i et rum væk

fra sundhedsvæsenets behandlinger, og det, der opleves som repræsentanter og

kontrollanter fra kommune og arbejdsformidling. Deltagerne får et udadvendt pu-

sterum og et fællesskab, der handler om noget andet end deres lidelser og udfor-

dringer. På den måde er det en ny måde at træde ind i samfundet og kulturen, der

fremmer deltagernes trivsel og mestring.

Deltagelse i kulturelle aktiviteter åbner for nye handlingsmuligheder

Forløbets forskellige kulturaktiviteter giver nye udfordringer til deltagerne. Det

gælder også de deltagere, som har kulturaktiviteter, de allerede er fortrolige med.

Er man eksempelvis vant til at tegne, kan korsang være en udfordring og om-

vendt. Kulturelle aktiviteter udfordrer deltagerne på en særlig måde, hvor både

kulturguider og deltagere fremhæver, at det fremmer handlekraften, at kulturelle

aktiviteter ikke har en fast målestok for kvalitet og præstation. Tilsvarende oplever

flere deltagere, at et element af valgfrihed i forhold til at deltage i de enkelte akti-

viteter styrker deres mestringsevner, idet de herigennem opbygger kompetencer

til at tage stilling og sige til og fra.

Deltagelse i et Kultur på Recept-forløb kan resultere i et produkt

–

et værk

–

en række oplevelser, som kan deles med andre. Det betyder, at deltagerne ofte

oplever, at de får noget nyt at bidrage med i sociale sammenhænge. De skaber

nye ting og oplevelser, som de kan dele med familie og venner. Deltagelse i de

kulturelle aktiviteter har yderligere den betydning for deltagerne, at det ofte giver

nye indgange til lokalsamfundet og til nye sociale netværk, idet det åbner delta-

gernes øjne for de kulturelle muligheder i lokalområdet, fx biblioteker og museer.

Kultur på Recept giver en social og kulturel

”omvej”

til rehabilitering

Der er tale om et indirekte arbejde med trivsel og mestring ved at beskæftige sig

med andre ting. Selvom deltagerne er fælles om at have let til moderat stress, de-

pression eller angst er dette ikke i fokus, og trivslen fremmes via arbejdet med

kulturen frem for diagnosen. Det er dog på mange måder vigtigt, at dette arbejde

foregår i et gruppeforløb med borgere i tilsvarende situation. Kultur på Recept har

en vigtig social dimension i kraft af mødet med den samme gruppe af ligesindede i

en længere periode

–

uden at forløbet dog fokuserer på de diagnoser, de har til

fælles. Det giver tryghed for deltagerne at kende de fælles udfordringer, og det

betyder også, at de kan støtte hinanden i de skridt, der kan tages på vejen frem

mod en rehabilitering i forhold til civilsamfundet og jobmarkedet. Et sådan fælles-

skab kan dog også udfordres af varierende fremmøde forårsaget af de udfordrin-

ger, som deltagerne har.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Forløb med forskellige kulturaktiviteter over flere uger

De forskellige aktiviteter giver mulighed for at udforske forskellige kulturelle til-

bud, og det gør, at forløbet både taler til og udfordrer flere deltagere. Det gør det

også mere sandsynligt, at deltagerne får succesoplevelser i løbet af et forløb. En

indlagt pause i kulturaktiviteten fungerer godt som rum for, at deltagerne kan

drøfte dagens aktiviteter eller søge støtte hos ligesindede vedrørende deres udfor-

dringer og handlingsmuligheder. Forløbet på ti ugers varighed giver rum for fordy-

belse, opbygning af nye mestringsevner og medvirker til den øgede trivsel, som

evalueringen dokumenterer. Et ti-ugers forløb kan dog være vanskeligt i forhold til

andre krav, herunder ønsket om hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet og en

kort sygedagpengeperiode. I tilrettelæggelsen af forløbet er det vigtigt at have fo-

kus på en form for opfølgning efter afslutningen af forløbet. Opfølgningen er med

til at sikre, at den forbedrede trivsel og handlekraft bibeholdes, og der er gode er-

faringer med at sikre dette ved eksempelvis at opfordre til at danne facebookgrup-

per eller andre sociale netværk, uddele kulturpas til kulturinstitutionerne eller ved

at stille mødelokaler til rådighed for tidligere deltagere.

Kulturguiderne er afgørende for at få succes med et forløb

Kulturguiderne repræsenterer kulturinstitutionerne og står for at formidle deres

kulturelle viden til deltagerne og omsætte det til aktiviteter. Uden kulturguider, in-

gen kulturaktiviteter og ingen Kultur på Recept. Deltagerne vurderer, at kultur-

guiderne i høj grad har været gode til at formidle deres kulturelle viden (88 %), og

at de i høj grad har haft viden inden for deres kulturelle område (92 %). Ansvar

og ejerskab for de enkelte kulturelle aktiviteter ligger hos guiderne, og det er vig-

tigt for projekternes succes. Deltagerne sætter ord på, at de passionerede kultur-

guider er med til at inspirere deltagerne, da deres begejstring både kan smitte og

inspirere. Det opleves som afgørende for deltagerne, at de mødes med respekt og

ligeværdighed. For mange kulturguider er denne målgruppe ny at arbejde med, og

selvom der netop ikke er tale om et terapeutisk arbejde, er det vigtigt, at kultur-

guiderne ved, hvordan de kan håndtere eventuelle udfordringer, der er forbundet

med denne målgruppe. Det kan give dem tryghed i arbejdet. Som eksempel på en

god forberedelse til iværksættelse af Kultur på Recept, har en kommunes kultur-

guider været på et seminar for at få viden om deltagernes diagnoser, de situatio-

ner de kunne risikere at møde og redskaber til at håndtere dette.

Kulturkoordinatoren er en central tovholder i forløbet

Der er udarbejdet en organisatorisk model for samarbejde mellem kommune og

kulturinstitutioner med en forankring i sundhedsforvaltningen i kommunen, hvilket

er blevet oplevet som logisk for en aktivitet, der spænder på tværs af beskæfti-

gelse, kultur og sundhed. Her har kulturkoordinatoren fungeret som tovholder,

dels i forhold til deltagerne og dels i forhold til koordineringen og kommunikatio-

nen på tværs af både parter og deltagere. Kultur på Recept har krævet brobygning

mellem forskellige systemer og logikker. Det kommer blandt andet til udtryk ved

rekruttering til Kultur på Recept, hvor projekterne har erfaret, at det kræver en

vedholdende informationsindsats over for jobcenterets sagsbehandlere. Særligt

fordi der er tale om en ny type indsats, som der kan være usikkerhed om betyd-

ningen af.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

En model for nøgleaktører i et Kultur på Recept- forløb

Evalueringen viser, at der er en række roller og opgaver, som er nødvendige for at

iværksætte og gennemføre Kultur på Recept. For at kunne tilbyde målgruppen

–

borgere uden for arbejdsmarkedet med let til moderat stress, angst og depression

–

Kultur på Recept, kræver det, at man involverer en række aktører samt sam-

mensætter kulturaktiviteter i et forløb. Modellen skitserer rammen for en indsats,

hvis store værdi er, at den er lo-

kalt forankret og involverer en

Kommune og region

række lokale aktører og institutio-

ner. Det er vigtigt, at rammerne

og forløbet udvikles i tæt dialog

Kulturinstitutioner og andre

rum for kulturaktiviteter

med de mennesker, der skal hen-

vise til forløbet. Det handler sær-

ligt om at formidle den trivsels-

mæssige værdi ved Kultur på Re-

cept, og om at tilrettelæggelsen

af Kultur på Recept med fordel

kan tilpasses jobcentrenes ram-

mer. På baggrund af evalueringen

peges på en række pejlemærker

og opmærksomhedspunkter for

de forskellige roller:

Kulturguider

Deltagere

Rekruttering

Kultur-

koordinator

•

Deltagere:

Afklar målgruppen og motivationen.

Kulturguider:

Klæd dem på til arbejdet med målgruppen og giv ansvar for

form og indhold i kulturaktiviteten til guiderne. Fortæl dem om evalueringens

resultater og de virksomme sociale mekanismer, så de kan understøtte dem i

aktiviteterne.

Kulturkoordinator:

Sørg for at besætte denne rolle med en person, der kan

forankre og sikre koordinering af indsatsen på tværs af kulturelle institutioner

og aktører.

Rekruttering:

Informer dem, der henviser, om forløbet, indholdet og betyd-

ningen, hvad end det er jobcenteret, lægen eller en anden aktør. Sørg desu-

den for en klar procedure for henvisning og overlevering af information.

•

På baggrund af evalueringen anbefales det, at forløbet sammensættes af flere for-

skellige kulturaktiviteter for at favne deltagerne og højne sandsynligheden for et

godt udbytte. Desuden bør det overvejes, om forløbets længde kan afkortes uden

dog at gå på kompromis med muligheden for betydning. Desuden kræver vellyk-

kede forløb en vis masse

–

et vis antal deltagere, så gruppesammenhold og -dyna-

mik kan opretholdes, hvis der kommer frafald og sygemeldinger, der typisk vil

ramme målgruppen. Hvis Kultur på Recept gennemføres med løbende optag af

deltagere frem for de fastlagte grupper, der er gjort erfaringer med, er det vigtigt

at gøre en særlig indsats for at skabe gruppedynamik og et sammenhold, som er

en central dimension i forhold til at forbedre deltagernes trivsel. Når forløbet plan-

lægges, er det desuden vigtigt også at have fokus på overgangen til den tid, der

kommer efter et Kultur på Recept-forløb. Det kan fx være mødesteder, sociale

netværk og aktiviteter, som kan introduceres for deltagerne som en mulighed eller

et tilbud for at fortsætte aktiviteterne og vedligeholde relationer. Det giver en

større sandsynlighed for, at den trivsel og de ressourcer, der opbygges i forløbet,

varer ved.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Vi får positive henvendelser fra jobcenteret, fordi tilbuddet kan bruges til en specifik gruppe. De

har et andet tilbud til dem, der har brug for at få en pause. Deltagerne i [Kultur på Recept] har

netop brug for at komme ud. De har svært ved at få borgerne i gang med noget, og borgerne har

brug for en pause fra presset om at skulle præstere og igennem på jobcenteret. Det er borgere, de

ikke ved, hvad de ellers skal gøre ved. [Kultur på Recept] er med til at bygge bro til uddannelse

eller jobtræning eller praktik

…

Den skepsis der var hos jobcenteret i starten, var nok fordi, det

var ukendt og uvist om det virker. Men nu kan de se, at det gør det for nogen, vi ellers aldrig har

kunne flytte. Personen, der kommer tilbage på jobcenteret efter [Kultur på Recept], er en helt an-

den. Måske er de ikke klar til arbejdsmarkedet endnu, men de er tættere på.

Projektpart.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

3 Om projekterne

På et Kultur på Recept-forløb har deltagerne prøvet kræfter med forskellige kultur-

tilbud. Flere gange om ugen har de fx malet, sunget og læst i et særligt tilrettelagt

forløb. Deltagerne har været på museer, biblioteker, kulturhuse og mange andre

af kommunens institutioner. Aalborg, Nyborg, Silkeborg og Vordingborg Kommune

har i projektperioden udviklet og afprøvet kulturelle aktiviteter, der har til formål

at fremme den mentale sundhed og trivsel blandt deltagerne. Kulturaktiviteterne

er foregået i grupper, hvor deltagerne er mødtes med den samme gruppe af delta-

gere i et fastlagt forløb.

Faktaboks

Kommuner:

Aalborg, Nyborg, Silkeborg og Vordingborg

Projektperiode:

2016-2019

Forløb:

10 ugers gruppeforløb med 3 kursusgange om ugen á 2-3 timer

Projekterne er gennemført i en treårig periode fra efteråret 2016 til efteråret 2019.

De fire projekter er blevet fulgt gennem det treårige projektforløb, og projekterne

har haft til opgave at arbejde i forhold til følgende succeskriterier:

•

Hver kommune skulle rekruttere 200 til 300 deltagere i målgruppen (personer

med let til moderat depression, angst og stress)

Projekterne har udviklet en organisatorisk model for samarbejde mellem kom-

munen og kulturinstitutioner

Projekterne har udviklet og afprøvet aktiviteter med kulturelt indhold i et forløb

på 10 uger, der har til formål at fremme den mentale sundhed og trivsel blandt

deltagerne

Målgruppen

Målgruppen for Kultur på Recept er fra Sundhedsstyrelsens side defineret som

langtidssygemeldte borgere med let til moderat depression, angst og stress. Alle

projekterne har haft denne målgruppe for øje. I enkelte tilfælde er deltagere i pe-

riferien af målgruppen, efter en konkret vurdering af kommunen, også blevet til-

budt deltagelse, hvilket er kommet til udtryk i interview med projektledere og an-

dre projektparter. Det kan fx borgere, der lider af svær stress eller angst.

Særligt sagsbehandlerne på jobcentrene har informeret om og tilbudt borgerne at

deltage, men også læger, psykologer og andre har nævnt projektet for borgerne,

ligesom nogle selv har set opslag for projektet og henvendt sig på den baggrund.

Nogle borgere har samtidig deltaget i andre indsatser som fx terapiforløb og psy-

kologbehandling, mens andre er blevet friholdt fra såvel disse indsatser og be-

skæftigelsesindsatser i jobcenteret for at kunne deltage i forløbet.

De fire projekter

På den følgende side fremgår de fire projekter, deres navne, forankring og en kort

beskrivelse af de aktiviteter, de har tilbudt på deres respektive Kultur på Recept-

forløb.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Kommune

Navn

Forankring

Beskrivelse

Aalborg Kommune

Kulturvitaminer

Center for Mental Sundhed

Består af musiklytning, guidet højtlæsning, fællessang. Desu-

den besøg på kunstmuseum, teater, Stadsarkivet, og Symfoni-

orkestret samt deltagelse i naturvandring. Under forløbet udlå-

nes en tablet med 100 musiknumre, der kan stimulere ift. ro,

søvn, energi mv. Efterfølgende er der drop-in arrangementer,

korhold og læseklub for tidligere deltagere.

Nyborg Kommune

Kulturfarer & Kunstmonauter

Sundhedsafdelingen

To forskellige forløb– ét målrettet mænd med fokus på humor

samt fysiske- og konkurrenceprægede aktiviteter (Kulturfarer)

og ét tilbud til både mænd og kvinder (Kunstmonauter). Ugerne

har hver sit tema, f.eks. skydeuge, slagmarken, tegning eller

collografi. Begge forløb indeholder guidet fælleslæsning, musik-

terapi samt teater og scenekunst.

Silkeborg Kommune

Kultur på Recept

Sundhed- og Omsorgsafdelingen

Indeholder fælleslæsning, sang, museumsbesøg og kreative ak-

tiviteter, f.eks. eksperimenter med kunstteknikker, tegne-øvel-

ser, papirfremstilling og kulturhistorisk byvandring. Deltagerne

får udleveret et kulturpas, der giver gratis adgang til kulturin-

stitutioner i 6 måneder inkl. ledsager.

Vordingborg Kommune

Kulturstyrke

Afdeling for Sundhed

Består af ugentlig korsang, billedkunst og guidet læsning samt

andre enkeltstående kulturelle aktiviteter, f.eks. koncert- og te-

aterbesøg. To hold kører sideløbende, og de enkeltstående kul-

turelle aktiviteter foretages på tværs af de igangværende hold.

Alle aktiviteter afrundes med 30 minutters social samvær over

kaffe kaldet 3. halvleg. Deltagerne får udleveret et kulturklippe-

kort, der giver gratis adgang til kulturinstitutioner i 12 måne-

der.

Kommune

Navn

Forankring

Beskrivelse

Kommune

Navn

Forankring

Beskrivelse

Kommune

Navn

Forankring

Beskrivelse

I Nyborg Kommune har de, jf. projektleders oplysninger, undervejs i projektperioden åbnet

Kulturfarer-forløbet for begge køn foranlediget af en klage om diskrimination fra en borger.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Hvis jeg får det dårligt, må man jo

gerne tage hjem

–

men det gjorde jeg aldrig, men det at mu-

ligheden var der, åbnede ens lyst til at prøve det af

–

trygheden i det. Her var det ikke galt at

have det, som jeg havde det. Det var et tilbud man havde, og så kunne man se, hvad det kunne

bringe med sig. [Projektlederen] var der den første gang, og det var faktisk rart, at hun ikke var

der de andre dage

–

hun er sød, men det gjorde, at det var mindre sygdomsagtigt. Hvis der sad

en fra kommunen, ville man tænke mere over, hvad man gjorde og sagde. Man var der på sin

egen måde. Jeg følte mig bare som et helt normalt menneske, fordi forløbet er, som det er.

Deltager, kvinde, 42 år.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

4 Øget oplevet trivsel ved forløbets afslut-

ning

I dette kapitel præsenteres resultaterne af de spørgeskemaer, som deltagerne har

udfyldt ved opstart og afslutning af deres Kultur på Recept forløb. Spørgeskemaet

afdækker deltagernes baggrund, oplevelser med Kultur på Recept og deres selv-

vurderede trivsel før og efter deltagelse i Kultur på Recept (se kapitel 8 for en

nærmere beskrivelse af metode og datagrundlag).

Resultaterne er baseret på deltagernes egne oplevelser og egen vurdering af deres

trivsel før og efter forløbet. Ikke alle deltagere har nødvendigvis udfyldt et spørge-

skema, hverken før eller efter forløbet. Der kan således have været flere deltagere

i projekterne end det fremgår af evalueringen. Dette kapitels kvantitative evalue-

ring beskæftiger sig kun med de deltagere, som har udfyldt et skema, og som

kommunerne har registreret.

Kort om deltagerne, hvem og hvor mange

Kommunerne har indtastet spørgeskemaer fra 821 deltagere, der starter på et

Kultur på Recept-forløb. Der er indtastet 656 afsluttede deltagere, hvoraf 504 har

besvaret det afsluttende spørgeskema. Af de 504 deltagere har 467 af dem besva-

ret et spørgeskema ved både forløbets start og afslutning. Det har sjældent været

muligt for projekterne at følge op og gennemføre de afsluttende skemaer med del-

tagere, der er stoppet før tid eller ikke møder op, hvorfor dette kan være med til

at forklare forskellen på antallet af besvarede skemaer. Det kan også skyldes ind-

tastningsfejl, hvor det trods datarens og kvalitetssikring ikke har været muligt at

matche start- og slutskema.

Antal besvarelser

1000

821

656

504

467

800

600

400

200

Besvaret skema Registreret som Besvaret skema Besvaret skema

ved påbegyndt havende afsluttet

efter forløb

både før og efter

forløb

Hver kommune fik til opgave at rekruttere 200-300 deltagere i målgruppen (let til

moderat depression, stress eller angst. Alle projekter har i en eller anden grad op-

levet udfordringer med at rekruttere deltagere i målgruppen. To af projekterne

–

de to største kommuner

–

er lykkedes med at rekruttere 200-300 deltagere, mens

de to andre jf. indtastningerne har rekrutteret færre. Alle besvarelser fra de fire

projekter er inkluderet i evalueringen, uanset om de har nået de ønskede mål.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Deltagernes køn, alder, uddannelse og beskæftigelsesstatus

Nedenfor ses et overblik over de deltagere, der udgør datagrundlaget for evalue-

ringen. Flest kvinder har deltaget i forløbene, og deltagerne har gennemsnitligt

været 44 år gamle, da de startede på Kultur på Recept-forløbet. Som figuren ne-

denfor viser er ca. seks ud af ti deltagere i Kultur på Recept over 40 år gamle.

60+ år Ikke

10% oplyst

5% Under

30 år

14%

24 %

74 %

50-59

år

29%

30-39

år

21%

40-49

år

21%

Figur 4.1 Deltagernes køns-

og aldersfordeling ved forløbets start. Spørgsmål: ”Hvad er dit køn?.

(2 % har ikke oplyst køn). Spørgsmål: ”

Hvornår er du født? (Dato, måned, år)”. Antal deltagere:

821.

For de deltagere, der har udfyldt et spørgeskema ved afslutningen af forløbet, er

kønsfordelingen ca. den samme som ved starten af forløbet (24 % mænd og 76 %

kvinder), og gennemsnitsalderen 46 år. Der er således ikke data, der peger på et

særligt frafald fra Kultur på Recept ud fra køn og alder.

Deltagerne har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, men der er flest med

erhvervsfaglige uddannelser eller mellemlange videregående uddannelse (24 %).

En ud af fem har en grundskoleuddannelse som den højest gennemførte uddan-

nelse.

Deltagernes uddannelsesbaggrund

Grund-/folkeskole (til og med 6.…

Grund-/folkeskole (7. - 10. klasse)

Almengymnasial uddannelse (f.eks.…

Erhvervsgymnasial uddannelse…

Erhvervsfaglig uddannelse (f.eks.…

Kort videregående uddannelse (under…

24%

11%

19%

10%

15%

20%

25%

30%

Mellemlang videregående uddannelse…

Lang videregående uddannelse (5 år…

Ikke oplyst

Figur 4.2

Spørgsmål: “

Hvad er din højest gennemførte uddannelse?”.

Antal deltagere:

821.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Til sammenligning viser figuren nedenfor danskernes generelle uddannelsesniveau

i 2019. Deltagerne i Kultur på Recept afspejler overordnet set uddannelsesni-

veauet, om end der er mindre forskelle at spore, fx i forhold til de mellemlange vi-

deregående uddannelser, hvor deltagerne er en smule overrepræsenterede, mens

der er færre med lang videregående uddannelse. Samlet set har deltagerne på

Kultur på Recept forskellige uddannelsesniveauer, og forløbet favner borgere på

tværs af uddannelse.

Befolkningens højeste fuldførte uddannelse (15-69 år) efter

højeste fuldførte uddannelse i 2019

Grund-/folkeskole

Gymnasiale uddannelser

Erhvervsfaglige uddannelser

Korte videregående uddannelser

Mellemlange videregående uddannelser

Lange videregående uddannelser

Uoplyst mv.

10%

15%

20%

11%

17%

10%

25%

29%

25%

30%

35%

Figur 3 Befolkningens højeste fuldførte uddannelse (15-69 år) Danmarks Statistik: HFUDD10 2019.

Deltagerne modtager ofte ressourceforløbsydelse, er på kontant- eller uddannel-

seshjælp eller får sygedagpenge, når de deltager i Kultur på Recept. Figuren ne-

denfor viser, at ca. 30 % Kultur på Recept-deltagerne enten er på ressourcefor-

løbsydelse eller modtager kontant- eller uddannelseshjælp, når de deltager. Det er

således de beskæftigelsesmæssige rammer, som forløbet særligt har været tænkt

sammen med. Også sygedagpenge har været en ydelse, som en del af deltagerne

(23 %) modtager.

Deltagernes status

Ressourceforløbsydelse

Kontanthjælp eller uddannelseshjælp

Sygedagpenge

Fleksydelse eller ledighedsydelse

Jeg er sygemeldt fra mit arbejde, men…

Jeg er i arbejde, og modtager ingen…

Andet

Ikke oplyst

23%

10%

20%

30%

29%

40%

Figur 4.4

Spørgsmål: “Hvilken

af følgende ydelser modtager du?”.

Antal

deltagere: 821.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Om deltagelsen i Kultur på Recept

Målgruppen for Kultur på Recept er borgere med let til moderat stress, angst eller

depression. Som den følgende figur viser, angives disse tre diagnoser også som

årsag til deltagelse. Figuren viser desuden, at deltagerne har angivet flere forskel-

lige årsager til, at de er i målgruppen for projektet, fx både depression og angst,

da tallene summer til mere end 100 %. Desuden viser interview med projektets

parter og deltagerne, at de også kan have andre udfordringer, som præger deres

arbejdssituation, fx kroniske sygdomme og smerter, overvægt etc. 30 % af delta-

gerne noterer også under ’Andet’, at de har andre udfordringer som årsag til deres

deltagelse, fx ADHD, belastningsreaktioner, kroniske smerter, OCD, personligheds-

forstyrrelser og PTSD.

Årsag til deltagelse i Kultur på Recept

100%

90%

80%

70%

60%

50%

58%

51%

57%

40%

30%

20%

10%

Stress

Angst

Depression

30%

Andet

Ved ikke

Ikke oplyst

Figur 4.5

Spørgsmål: “Hvad

er baggrunden for, at du er med i dette forløb? (Du må gerne sætte

flere krydser)”.

Antal

deltagere: 821.

En analyse af de indsamlede data peger på, at nogle deltagere har gennemført

mere end et forløb. Minimum 30 deltagere har deltaget i mere end et Kultur på

Recept forløb

. Projektlederne har i interview eller via notering i spørgeskemaerne

givet udtryk for, at det fx skyldes, at en deltager har været fraværende fra flere

aktiviteter på et forløb eller at kommunen har vurderet, at deltageren vil have

gavn af et forløb mere.

Endelig viser analysen, at de deltagere, der afslutter Kultur på Recept og besvarer

spørgeskemaet, angiver, at de har deltaget i mange af forløbets aktiviteter. Fire ud

af fem har deltaget i mere end 15 aktiviteter på de ti uger, forløbet varede.

Her har den medarbejder, der indtastede skemaet, noteret, at der er tale om en genganger.

Det er ikke sikkert, at det er noteret konsekvent for alle deltagere, derfor denne formulering.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Deltagelse i antal aktiviteter

80%

1-5

6-10

11-15

Mere end 15 gange

Ved ikke

Ikke oplyst

Figur 4.6

Spørgsmål; “Hvor

mange gange har du ca. deltaget i aktiviteter (som ovenstående) i forlø-

bet?”

Antal deltagere: 504.

Deltageren, der har udfyldt det afsluttende spørgeskema, har noteret hvilke aktivi-

teter, de har deltaget i. Som figuren nedenfor viser, er det særligt musik og sang,

billedkunst og håndværk samt litteratur og poesi. Det er også særligt de typer ak-

tiviteter, som har udgjort størstedelen af de tilbudte aktiviteter, jf. beskrivelserne

af projekterne. Ca. tre ud af fire af deltagerne har deltaget i historiske aktiviteter,

og seks ud af ti har deltaget i forskellige former for friluftsliv i regi af Kultur på Re-

cept.

Deltagelse i aktiviteter i Kultur på Recept

20%

40%

60%

Musik og sang (inkl. koncerter)

Billedkunst og håndværk (inkl. udstilling…

Litteratur og poesi (inkl. bibliotek,…

Historiske aktiviteter (inkl. slotte,…

Friluftsliv (inkl. gåture)

Teater og dramatik (inkl. biografture og…

Dans (inkl. opførsler og forestillinger)

80%

100%

92%

91%

88%

73%

63%

42%

Jeg har ikke deltaget i nogle aktiviteter…

Andet

Ikke oplyst

Figur 4.7 Spørgsmål:

”Hvad

har du deltaget i under forløbet? (Du må gerne sætte flere krydser)”.

Antal deltagere: 504.

Udbredt tilfredshed med Kultur på Recept

Spørgeskemadata viser, at 97 % af deltagerne, der har afsluttet forløbet, samlet

set er tilfredse med Kultur på Recept. 69 % er meget tilfredse, mens 28 % er til-

fredse. 2 % svarer hverken/eller og at de ikke ved det. Kun 2 deltagere har angi-

vet, at de er utilfredse med Kultur på Recept. Det skal selvfølgelig understreges, at

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

deltagere, der er faldet fra forløbet, meget sjældent har udfyldt et afsluttende

spørgeskema

Tilfredshed med Kultur på Recept

80%

70%

60%

69%

50%

40%

30%

20%

10%

28%

Figur 4.8

Spørgsmål: “

Hvor tilfreds er du med det forløb, du har deltaget i?”.

Antal deltagere:

504.

Flertallet af deltagerne vurderer forløbet som relevant for dem at deltage i; godt at

være med i; godt planlagt; og inspirerende for dem. Figur 4.9 nedenfor viser, at

deltagerne oplever forløbet positivt, og at det har en eller flere betydninger for

dem. Næsten otte ud af 10 deltagere vurderer, at forløbet i høj eller nogen grad

har gjort det lettere for dem at være sammen med andre mennesker.

Deltagernes oplevelse af, om forløbet har...

… været godt for dig at være med i?

… været inspirerende?

… gjort det lettere for dig at være sammen med andre

mennesker?

… været relevant for dig at deltage i?

… været godt planlagt?

20%

40%

74%

60%

80%

22%

100%

68%

27%

34%

45%

11%

5% 3%

64%

30%

54%

38%

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Ikke oplyst

Figur 4.9 Spørgsmål:

”I hvilken grad oplever du, at forløbet har…”

. Antal deltagere: 504.

Kun fire deltagere, der har afsluttet forløbet før tid, har udfyldt det afsluttende skema.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Positive vurderinger af kulturguiderne

Passionerede kulturguider med stor viden inden for deres felt har stor betydning

for forløbets succes, viser interview med projektparter og deltagere. Spørgeske-

madata viser, at deltagerne vurderer kulturguiderne meget positivt. Det gælder

både viden på deres konkrete faglige områder og deres evner til at formidle denne

viden. Deltagerne mener også, at guiderne i høj grad eller i nogen grad har været

gode til at gøre aktiviteterne interessante. Kulturguidernes evne til at formidle bli-

ver understreget som vigtigt i en række studier, og her fremhæver studierne sær-

ligt, at hvis kulturformidlingen har været på et for lavt niveau, har det haft en ne-

gativ effekt på deltagernes oplevelse af kulturaktiviteten

. Når det gælder kultur-

guidernes evne til at skabe sammenhold i gruppen, angiver lidt færre, at det i høj

eller nogen grad er tilfældet, men der er stadig tale om en overordnet positiv vur-

dering.

Deltagernes vurdering af kulturguiderne

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

… haft viden inden … været gode til at … været gode til at … været gode til at

for deres kulturelle formidle deres skabe sammenhold gøre aktiviteterne

område?

kulturelle viden?

i gruppen?

interessante for

dig?

12%

25%

28%

92%

88%

74%

63%

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Ikke oplyst

Figur 4.10

Spørgsmål: “

I hvilken grad oplever du, at kulturguiderne (de medarbejdere, som har

stået for aktiviteterne) har..”.

Antal deltagere:

504.

Se fx: Jensen, A. (2018). “Mental health recovery and arts engagement”, The Journal of

Mental Health, Training, Education and Practice, Vol. 13 No. 3, pp. 157-166.

Jensen, A., Stickley, T. and Edgley, A. (2016), “The perspectives of people who use mental

health services engaging with arts and cultural activities”, Mental Health and Social Inclusion,

Vol. 20 No. 3, pp. 180-6.

Sørensen, N.(2016) “Kunst mod ensomhed –

på

museum”, Tidsskrift for psykisk helsearbeid,

Vol 13, no. 4, pp. 364

–

373.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Deltagerne er altså tilfredse med forløbet. Deres store tilfredshed skal selvfølgelig

også ses i lyset af, at der netop er tale om et frivilligt forløb, hvorfor nogle borgere

i målgruppen har mulighed for at takke nej til at deltage. Samtidig er det relevant

at pointere, at forløbet primært evalueres af deltagere, der har gennemført hele

forløbet. Deltagere, der holder op

–

måske på grund af utilfredshed

–

er således

underrepræsenteret.

Deltagerne oplever øget trivsel ved forløbets afslutning

I dette afsnit præsenteres analyser af deltagernes oplevede trivsel. Deltagerne er

blevet bedt om at vurdere deres trivsel ved start og slut af forløbet ved at svare

på fem spørgsmål. Spørgsmålene handler om, hvordan de har følt sig tilpasse de

seneste to uger og udgør tilsammen WHO-5 trivselsindekset. WHO-5 er et redskab

til at belyse deltagernes selvvurderede trivsel

. Indekset måler graden af positive

oplevelser, og bruges her som evalueringsredskab til at undersøge deltagernes

vurdering af deres egen trivsel før og efter deltagelse i et Kultur på Recept-forløb.

Udviklingen i deltagernes trivsel påvirkes naturligvis ikke kun af deltagelsen i forlø-

bet, men er afhængig af mange andre faktorer i deltagernes liv. Derfor kan man

ikke udlede en direkte kausal sammenhæng mellem deltagelse i forløbet og den

enkelte deltagers vurdering af egen trivsel.

Den følgende figur illustrerer, hvordan deltagerne oplever deres trivsel før og efter

Kultur på Recept. Figuren indeholder data for alle de deltagere, der har udfyldt et

spørgeskema, uanset om de har udfyldt et spørgeskema før forløbet, efter forløbet

eller både før og efter. Det kan nedenfor ses, at de lysere grønne farver

–

delta-

gere, der angiver, at de har oplevet dette i mere end halvdelen af tiden, det meste

af tiden eller hele tiden

–

fylder mere efter forløbet end før forløbet. For eksempel

angiver 39 % af deltagerne inden forløbet, at de i de seneste 14 dage har været

glade og i godt humør mere end halvdelen af tiden, det meste af tiden eller hele

tiden. Efter forløbet er dette tal 75 %. Især følelsen af at være aktiv og energisk

samt frisk og udhvilet oplever deltagerne sjældent før Kultur på Recept. Efter for-

løbet opleves dette i højere grad.

WHO-5 er udviklet af psykiater, dr.med, professor Per Bech og har været testet i mange for-

skellige befolkningsgrupper og lande. https://www.psykiatri-regionh.dk/who-5/about-the-

who-5/Pages/default.aspx.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Deltagernes oplevede trivsel før og efter forløbet

.. har jeg været glad og i godt humør (før)

20%

29%

40%

24%

60%

26%

80%

12%

100%

.. har jeg været glad og i godt humør (efter)

16%

29%

42%

.. har jeg følt mig rolig og afslappet (før)

29%

28%

21%

9% 1%

.. har jeg følt mig rolig og afslappet (efter)

12%

17%

34%

28%

.. har jeg følt mig aktiv og energisk (før)

14%

35%

23%

14%

6% 1%

.. har jeg følt mig aktiv og energisk (efter)

13%

23%

34%

22%

.. er jeg vågnet frisk og udhvilet (før)

23%

30%

22%

12%

7% 1%

.. er jeg vågnet frisk og udhvilet (efter)

.. har min dagligdag været fyldt med ting, der

interesserer mig (før)

.. har min dagligdag været fyldt med ting, der

interesserer mig (efter)

Ikke oplyst

0- På intet tidspunkt

1- Lidt af tiden

2- Lidt mindre end halvdelen af tid

3- Lidt mere end halvdelen af tiden

4- Det meste af tiden

5- Hele tiden

10%

18%

23%

24%

19%

11%

29%

24%

22%

12%

15%

25%

36%

Figur 4.11 Deltagernes svar på fem udsagn (WHO) henholdsvis før og efter deltagelse i

et Kultur på Recept-forløb. Svarene før og efter er samlet i figuren for overskuelighe-

dens skyld. Spørgsmål:

“Sæt venligst, ved hvert af de 5 udsagn, et kryds i det felt der

kommer tættest på, hvordan du har følt dig i de seneste to uger. Bemærk at et højere

tal står for bedre trivsel. I de sidste 2 uger …” Antal

deltagere før: 812. Antal delta-

gere efter: 504.

En stigende WHO-5-score

Et væsentligt formål med projekterne var, at deltagernes selvvurderede trivsel var

forbedret ved afslutningen af forløbet. På baggrund af data om deltagernes ople-

vede trivsel er det muligt at beregne en WHO-5-score

–

en trivselsscore

–

ved at

sammenlægge og omregne besvarelserne på de fem parametre til en skala fra 0-

100

. Ses der bagom de præsenterede data ovenfor, har deltagerne en gennem-

snitlig WHO-5-score på 38 før forløbet, mens den gennemsnitlige score efter forlø-

bet er 58. Til sammenligning har den gennemsnitlige dansker en score på 68

Dette illustrerer, at Kultur på Recept har ramt målgruppen, og de deltagere, der

Se Kapitel 8 Metode og datagrundlag for en uddybning af beregningen bag WHO-5-scoren.

Bech, P., Olsen, L. R., Kjoller, M., Rasmussen, N.K., 2003, ”Measuring well-being

rather

than the absence of distress symptoms: a comparison of the SF-36 Mental Health subscale

and the WHO-Five Well-Being

Scale”,

International Journal of Methods in Psychiatric Re-

search,

vol. 12, no. 2, pp. 85

–

91.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

har deltaget i forløbene, generelt har været i dårligere trivsel end den gennemsnit-

lige dansker. Set på tværs af alle data viser evalueringen altså, at deltagere, der

afslutter forløbet, gennemsnitligt har en score, der er 20 point højere end delta-

gere, der starter forløbet. Data peger således umiddelbart på, at deltagere har

bedre trivsel efter et Kultur på Recept- forløb end før forløbet.

En konklusion af dette kræver dog en nærmere analyse af de besvarelser, hvor

det er muligt direkte at sammenligne trivslen før og efter forløbet, fordi de har ud-

fyldt begge skemaer. Disse deltageres score er før et Kultur på Recept-forløb gen-

nemsnitligt på 39, hvor den efter forløbets gennemførsel er steget til 58. Der er

ikke her nævneværdig forskel på denne gennemsnitlige score sammenlignet med

beregningen baseret på alle før og efter-besvarelser. Baseret på disse sammenlig-

nelige besvarelser viser data, at deltagerne oplever, at de trives bedre efter Kultur

på Recept.

Udviklingen i deltagernes WHO-5-score beregnes kun for de deltagere, der har

deltaget i hele forløbet og udfyldt begge skemaer. Figur 4.12 nedenfor viser, hvor

mange af deltagerne, der fordeler sig i tre intervaller af WHO-5-scorer henholdsvis

før og efter Kultur på Recept. Figuren viser, at hvor 326 deltagere før forløbet

havde en score på 50 eller derunder (206 deltagere med en score på 0-35 + 120

deltagere med en score på 36-50), gælder det efter forløbet under halvdelen

–

149 deltagere. Før forløbet viser deltagernes selvvurderede trivsel således, at ca.

syv ud af ti var i risiko eller stor risiko for depression eller stressbelastning

–

det

vil sige, at de 326 af det samlede antal deltagere på 458 har en score på 50 eller

derunder før forløbet

. Efter forløbet gælder det kun for en ud af tre (61 med en

score på 0-35 + 88 med en score på 36-50 ud af de samlede 449 deltagere).

Udvikling i WHO-score før og efter Kultur på Recept

350

300

250

206

120

132

300

200

150

100

0-35 før

0-35 efter

36-50 før

36-50 efter Over 50 før

Over 50

efter

Figur 4.12 Antal deltagere i tre intervaller af WHO-5-score før og efter Kultur på Recept. Beregnet

på baggrund af spørgsmål:

: “Sæt

venligst, ved hvert af de 5 udsagn, et kryds i det felt der kommer

tættest på, hvordan du har følt dig i de seneste to uger. Bemærk at et højere tal står for bedre triv-

sel.

I de sidste 2 uger …”.

Antal deltagere: 458 (før) & 449 (efter)

Vist på en anden måde har 81 % af de deltagere, der har udfyldt WHO-score både

før og efter Kultur på Recept, en højere score efter forløbet. Der er dog også 13

En score på 50 eller derunder indikerer risiko for depression eller stresbelastning, se

https://www.regionsjaelland.dk/Kampagner/broen-til-bedre-sundhed/Materialer/Publish-

ingImages/WHO5%20skema.pdf.

Deltagerantallet på denne grafik er højere, end når scoren før og efter sammenstilles di-

rekte. Det skyldes, at nogle deltagere ikke har oplyst svar på alle fem WHO-parametre både

før eller efter, hvorfor de ikke kan indeholdes i figuren, når variablene krydses.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

%, der har en lavere score efter forløbet, mens 6 % af deltagernes score er uæn-

dret. Dette illustreres i den følgende figur.

6,1%

13,4%

80,5%

Højere WHO-score efter Kultur på Recept

Lavere WHO-score efter Kultur på Recept

Uændret WHO-score efter Kultur på Recept

Figur 4.13 WHO-score beregnet på baggrund af spørgsmål:

“Sæt

venligst, ved hvert af de 5 udsagn,

et kryds i det felt der kommer tættest på, hvordan du har følt dig i de seneste to uger. Bemærk at

et højere tal står for bedre trivsel.”. Antal deltagere: 441.

Figur 4.14 viser udviklingen i deltageres WHO-score fordelt på forskellige interval-

ler. Ca. tre ud af fire af de deltagere, der scorer 0-35 før forløbet (21 % og 53 %

svarende til 74 %), har efter forløbet en højere WHO-5-score. 53 % af dem, der

inden forløbet scorer 0-35, vil på baggrund af deres WHO-5-score ikke vurderes

som værende i risiko for depression eller stressbelastning efter forløbet

–

de har

således flyttet sig til en score på over 50. Gennemsnitligt har de deltagere, der

scorer 0-35, flyttet sig fra en gennemsnitlig WHO-5-score på 23 til en score på 50.

For den gruppe af deltagere, der før forløbet scorede mellem 36 og 50, har gen-

nemsnittet flyttet sig fra 42 til 58, og 68 % har flyttet sig uden for risikogruppen

efter forløbet. De deltagere, der inden forløbet scorede over 50, har generelt set

holdt sig i samme kategori

–

dog har en mindre del på 15 % en dårligere WHO-5-

score efter forløbet. Evalueringen viser, at den største stigning i score finder sted

hos den gruppe, der inden forløbet scorer lavest. Her er altså også det største po-

tentiale for forbedring.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

WHO-score før og efter Kultur på Recept

0-35 før

20%

26%

40%

21%

60%

80%

53%

100%

WHO-

score

gns.

før

WHO-

score

gns.

efter

36-50 før

25%

68%

Over 50 før

14%

85%

0-35 efter

36-50 efter

Over 50 efter

Figur 4.14 WHO-score beregnet på baggrund af spørgsmål:

“Sæt

venligst, ved hvert af de 5 udsagn,

et kryds i det felt der kommer tættest på, hvordan du har følt dig i de seneste to uger. Bemærk at

et højere tal står for bedre trivsel.

I de sidste 2 uger …”. Antal deltagere:

441.

En oplevelse af øget trivsel

WHO-5 scorerne viser altså positiv forandring i deltagernes selvvurderede trivsel

efter forløbet. Som det fremgår af Figur 4.15, vurderer deltagerne også selv, at de

generelt trives bedre efter forløbet. Når deltagerne bliver bedt om selv at vurdere,

om forløbet har øget deres trivsel, svarer tre ud af fire, at Kultur på Recept i høj

eller nogen grad har gjort dette.

Deltagernes egen vurdering af, om Kultur på Recept har

øget deres trivsel

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

42%

35%

12%

I høj grad

I nogen

grad

I mindre

grad

Slet ikke

Ved ikke

Ikke

Ikke oplyst

relevant

Figur 4.15

Spørgsmål: “

I hvilken grad oplever du, at din deltagelse i forløbet har øget din trivsel?”.

Antal deltagere: 504.

For en stor del af deltagere (ca. 80 %) har forløbet også betydet, at det i høj eller

nogen grad opleves lettere for dem at være sammen med andre mennesker jf. tid-

ligere Figur 4.9. I en række litteraturreviews ses der ligeledes reduktion i sympto-

mer på depression og angst samt bedre trivsel blandt deltagere med lette til mo-

derate mentale helbredsproblemer i Kultur på Recept-lignende tiltag. Derudover

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

finder man, at kulturelle aktiviteter kan være med til at øge social interaktion del-

tagere imellem, forbedre sociale færdigheder samt styrke deltagernes sociale net-

værk.

I alt 68 % af deltagerne på et Kultur på Recept-forløb oplever i høj, i nogen eller i

mindre grad, at forløbet har gjort dem bedre i stand til at varetage et arbejde. In-

terview med tidligere deltagere indikerer, at flere deltagere føler sig tættere på ar-

bejdsmarkedet end før, men dermed ikke sagt, at de er klar til at varetage et fuld-

tidsarbejde. Det er således også kun 9 %, der svarer, at de i høj grad i dag er

bedre i stand til at varetage et arbejde.

Deltagernes vurdering af, om Kultur på Recept har gjort

dem bedre i stand til at varetage et arbejde

50%

40%

30%

20%

10%

39%

20%

14%

15%

I høj grad

I nogen

grad

I mindre

grad

Slet ikke

Ved ikke

Ikke

Ikke oplyst

relevant

Figur 4.16

Spørgsmål: “I

hvilken grad oplever du, at din deltagelse i forløbet har gjort dig bedre i

stand til at varetage et arbejde?”.

Antal deltagere:

504.

Opsamlende viser analysen af de kvantitative data, at deltagerne har været til-

fredse med Kultur på Recept, og at forløbet har haft en positiv betydning for den

selvvurderede trivsel for størstedelen af deltagerne. Endvidere ses en gennemsnit-

lig større trivsel hos deltagerne, når de afslutter Kultur på Recept.

Fancourt D, Finn S. (2019) “What is the evidence on the role of the arts in improving health

and well-being?

A scoping review”, WHO Regional Office for Europe (Health Evidence Network

(HEN) synthesis report 67).

Jensen,

A. (2017) “En systematisk gennemgang af den internationale litteratur om Kultur og

Sundhed: Værdien af kunst- og kulturaktiviteter som kliniske, terapeutiske og rammsatte til-

tag”, Nordjysk Videnscenter for Kultur og Sundhed.

Aalborg Universitet.

Friedli,

L., Vincent, A., & Woodhouse, A. (2007) “Developing social prescribing and commu-

nity referrals for mental health in Scotland”, The Scottish Development Centre for Mental

Health.

Thomson, L.J., Camic, P.M. & Chatterjee, H.J. (2015) “Social

Prescribing: A review of commu-

nity referral schemes”, University College London.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Det kan være, det lyder helt som en hyggeklub, men når man står i situationen, hvor man må-

ske i sekunder har en følelse af glæde eller af, at jeg kunne. Jeg turde ikke, men jeg gjorde det.

Det giver kampgejst til at komme tilbage: Det skal sgu nok gå. Jeg skal nok finde ud af det på

en eller anden måde.

Deltager, kvinde, 42 år.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

5 Hvad betyder Kultur på Recept for delta-

gerne?

Forrige kapitel viste

–

med afsæt i de indsamlede spørgeskemadata

–

at delta-

gerne generelt er tilfredse med forløbet, og at der i løbet af Kultur på Recept sker

en positiv udvikling i trivslen for mange af deltagerne. I lighed med tidligere kon-

klusioner på området

viser evalueringen af Kultur på Recept, at et forløb med

kulturaktiviteter har positive betydninger for mange deltagere. I dette afsnit udfol-

des evalueringens kvalitative resultater med fokus på, hvad kulturaktiviteter i Kul-

tur på Recept-forløb kan, samt hvorfor og hvordan det kan få betydning for mål-

gruppens trivsel.

Kultur på Recept er ikke et behandlingsforløb, og deltagerne bliver ikke behandlet

for deres diagnoser. Alligevel - og til dels derfor

–

viser evalueringen en tendens

til, at deltagelsen i forløbet forbedrer deltagernes trivsel. Dette kapitel sammenfat-

ter de sociale og kulturelle mekanismer, som evalueringen viser har indflydelse på

deltagernes trivsel og betydning af Kultur på Recept.

Dette kapitel tager afsæt i de observationer, der er gjort ved aktiviteterne, og de

fortællinger, deltagerne har delt i kvalitative interview. Både nuværende og tidli-

gere deltagere er blevet interviewet. De tidligere deltagerne har fået forløbet på

afstand og kan sætte ord på, hvad det har betydet for dem på lidt længere sigt.

Der er dog ikke foretaget en systematisk dataindsamling med henblik på at kort-

lægge de langsigtede betydninger for deltagerne.

En kulturel pause fra personlige bekymringer

Mange deltagere oplever, at Kultur på Recept er med til at fjerne fokus på syg-

dom, arbejdsløshed og andre bekymringer, deltagerne kan have. I modsætning til

fx et terapiforløb eller aktiveringsforløb får deltagerne mulighed for at fjerne fokus

fra deres sårbare situation. Kultur på Recept-forløb giver fokus på andre ting end

sygdom, tankemylder og egen fremtid. Når man sidder med kul og papir eller syn-

ger med andre, er det vanskeligt at spekulere eller bekymre sig. De kulturelle akti-

viteter får deltagerne til at tænke på noget andet og fordybe sig. Aktiviteterne fun-

gerer som frirum, hvor de får en pause fra deres hverdag, og de udfordringer, de

kan have. Dette bekræftes af en række studier, hvor det fremhæves, at kultur og

kunst kan bruges som en fornøjelig og meningsfuld distraktion fra sygdom, nega-

tive tanker og andre stressende aspekter i livet.

Samtidig fortæller flere deltagere, hvordan Kultur på Recept har hjulpet dem med

at føle lyst og glæde igen. For nogle deltagere bringer aktiviteterne minder og fø-

lelser frem, som har været gemt væk, eller bringer associationer til barndommens

kreative stunder, som deltagerne ikke har haft i deres voksenliv. Både kultur-

Jensen, A., Bonde, L.O., Hjelms, E., 2016, ”Kultur og Sundhedsfremme –

i en dansk

kontekst.

Eksempler, inspiration og baggrundsviden”,

Aaalborg Universitet.

Gallant, K., et

al, 2019, “’Removing the thorns’: the role of the arts in recovery for people

with mental health challenges”, Arts & Health, Vol. 11, no. 1, pp. 1-14.

Jensen, A., 2018 ”Mental health recovery and arts engagement”, The Journal of Mental Train-

ing, Education and Practice, Vol. 13, No. 3, pp. 157-166.

Redmond, M., Sumner, R., Crone, D., Hughes, S., 2018, ”’Light in dark places’: exploring

qualitative data from a longitudinal study using creative

arts as a form of social prescribing”,

Arts & Health, Vol 11., No. 3, pp 232-245.

Ørjasæter, K. B., Ness, O., 2017, ”Acting Out: Enabling Meaningful Participation Among Peo-

ple With Long-Term

Mental Health Problems in a Music and Theater Workshop”, Qualitative

Health Research, Vol 27, no. 11, pp 1600-1613.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

guidernes passion for deres fag og de forskellige aktiviteter vækker for flere delta-

gere en glæde og lyst til live, som de i nogle tilfælde også kan overføre til andre

sfærer af deres liv. Både kulturguiderne, kunstnere og andre ildsjæle, som delta-

gerne møder i forløbet, kan fungere som inspiration for deltagerne. Fx fortæller en

deltager om, hvordan kunstnere, der ikke har fulgt den slagne vej og ernærer sig

ved andet end klassisk lønarbejde, kan være inspirationskilde; de kan udvide del-

tagernes oplevelse af normalitet og vise deltagerne, at der er mange måder at bi-

drage til samfundet på.

Et frirum uden fokus på udfordringer

Det er vigtigt at understrege, at Kultur på Recept ikke er et terapi- eller behand-

lingsforløb. Der er, som andre studier af lignende forløb også fremhæver, ikke tale

om decideret kunstnerisk terapi, den enkeltes særlige behov er ikke i fokus, og der

arbejdes ikke direkte med personlige udfordringer

Både deltagere og kulturguider fortæller dog om, at det alligevel sker, at delta-

gerne fortæller om udfordringer, ligesom de deler personlige fortællinger med

gruppen. Forløbet er ikke tilrettelagt med dette for øje, men der gives plads og

rum til denne type dialog under aktiviteterne.

For nogle deltagere er det et vigtigt parameter, at det er et frirum, hvor man ikke

behøver at dele personlige udfordringer. For andre er det rart at kunne dele fru-

strationer og oplevelser med andre, der har været og er i samme båd. I Vording-

borg Kommune er dette indbygget i programmet, fordi aktiviteterne er tilrettelagt,

så den sidste halve time

–

kaldet 3. halvleg

–

er afsat til socialt samvær. Nogle

gange deltager kulturguiderne, andre gange er deltagerne alene. Den 3. halvleg

gav mulighed for at drøfte dagens aktiviteter, men også andre ting, deltagerne

måtte have på hjerte. I andre projekter sker denne type drøftelser og rum for so-

cial interaktion undervejs i aktiviteterne eller i indlagte kaffepauser.

Jeg forstår ikke, hvis sådan noget her ikke skal fortsætte. Jeg fortæller det til alle, jeg kan komme til. Jeg har ikke

mødt nogen, som ikke har været tilfredse.

Deltager,

kvinde, 53 år.

Man dyrker ikke eller snakker ikke om sin sygdom, mens man er her, og det er en kæmpe befrielse. Deltager,

kvinde, 53 år.

Han [en forfatter, de mødte] havde selv haft angst, og delte gavmildt af det. Han havde lært at leve med det. Hans

sårbarhed kan blive til noget inde i kunsten. Kunsten tør arbejde med det mærkelige, forkerte, svage, grimme

–

man

får modet til at mærke sig selv.

Deltager, kvinde, år.

Man ved ikke rigtig, hvad man skal lave, men så kommer man ind i en slags trance.

Det giver en form for ro, man

glemmer alle de andre tanker. Det var som om under kurset, at jeg vidste, at jeg kunne give det al den fokus. Det

var specielt rart, da jeg havde det allerværst.

Deltager, mand,

år.

Jensen, A.,

Bonde, L.O., Hjelms, E., 2016, ”Kultur og Sundhedsfremme –

i en dansk

kontekst. Eksempler, inspiration og baggrundsviden”, Aaalborg Universitet.

Sapouna, L., Pamer, E., 2016 ”The transformative potential of the arts in mental health re-

covery

–

an Irish

research project” Arts and Health, vol 8, no. 1, pp. 1-12.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Det her med at de får lov at hele

sig selv, uden at de skal sidde og pille i deres egen navle. De får at vide hele tiden,

at de skal arbejde med sig selv, kigge indad. Her bliver de stimuleret ift. sanser, æstetik, på et ubevidst plan kommer

de til at arbejde med sig selv.

Projektleder.

Kurset har genaktiveret kontakten til lyst. At mærke glæde igen. At tro på at det er okay at mærke, om noget er

rigtige eller ikke. Man kan blive syg af at være for pligtopfyldende. Jeg har fundet ud af, at jeg har rigtig mange res-

sourcer, men også mange ikkeressourcer. Man kan være berigende for nogen, og andre kan være en ressource for

mig. Det kan lyde banalt.

Deltager, kvinde, år.

Nogen ser,

at du er fuld af sorg, men du er også andet. Der er også noget liv, der åbner sig. Det er de små ting, der

sker i de her situationer. Jeg har ikke nogen terapeutisk indfaldsvinkel i det her. Jeg tror, jeg har fokuseret meget på,

at det her kursus handlede om ressourcer. Hvis de har lirket noget svært ind her, så har jeg fokuseret på det ressour-

cefyldte, de kommer med.

Kulturguide.

Et rum uden vante præstationskrav

Kulturaktiviteterne har fokus på det, det handler om

–

nemlig kulturen. Det fjerner

fokus fra udfordringer, samtidig med at deltagerne ser det som et frirum uden

krav om særlige præstationer. Det fremhæves af flere deltagere, at de har haft

gavn af at kunne udfolde sig uden at føle, at der var særlige krav til deres evner,

indsats, effektivitet eller kompetencer. Kunst- og kulturaktiviteterne tilbyder

mange forskellige udtryksformer, og det opleves, at der ikke er en fast målestok

for præstationen. Denne åbenhed og nysgerrighed er også noget, som kultur-

guiderne flere steder har bidraget til at formidle. Eksempelvis når en kulturguide

under en kunstaktivitet lægger vægt på, at tegninger og malerier ikke kasseres ef-

ter endt undervisning. Det er en del af tankegangen om, at der ikke er krav til

præstationen. At værker ikke bør kasseres, kan her ses som et udtryk for, at intet

værk er rigtigt eller forkert

–

at der ikke er krav til, hvad de præsterer. Det er vig-

tigt for deltagerne, at de oplever, at de kan deltage på deres præmisser og fx for-

lade lokalet, hvis de undervejs oplever, at de ikke kan være med til det hele, eller

når det igen og igen understreges, at det er meningen at de tegner det, de nu har

lyst til, kan og evner.

Små og store succesoplevelser

At gennemføre forløbet, at kunne deltage og møde op, at lykkes med aktiviteter

og opdage nye evner og interesser giver små og store succesoplevelser. Nogle op-

dager, at de er gode til at skyde med bue og pil, andre opdager, at de faktisk kan

tegne, mens andre gennem forløbet finder ud af, at de faktisk kan forlade hjem-

met, komme afsted og deltage. En del af styrken ved kulturaktiviteter ift. fx

idrætsaktiviteter eller andre former for sociale aktiviteter er de mange muligheder

for at udfolde sig, som ikke entydigt kan bedømmes i forhold til hinanden. Den

enes collage kan umiddelbart være ligeså god som den andens. At prøve kræfter

med nye evner og oplevelser samt se, at man kan udvikle sig og lykkedes, giver

øget selvtillid og tro på egne evner, hvilket ses på tværs af flere studier.

Selvom det er et rum uden vante præsentationskrav er det dog også karakteri-

stisk, at deltagerne opsøger og søger de kulturaktiviteter, som de har lettest ved

Redmond, M., Sumner, R., Crone, D., Hughes, S., 2018, ”’Light in dark places’: exploring

qualitative data from a longitudinal study using cerative arts as a form of social prescribing”,

Arts & Health, Vol 11., No. 3, pp 232-245.

Sapouna, L., Pamer, E., 2016 ”The transformative potential of the arts in mental health re-

covery

– an Irish research project” Arts and Health, vol 8, no. 1, pp. 1-12.

Williams, E., et al, 2019, ”Enhancing mental health

recovery by joing arts-based groups: a

role for the social cure approach”, Arts & Health, DOI: 10.1080/17533015.2019.1624584.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

at tage livtag med. Tilsvarende er der også nogle deltagere, der helt fravælger en-

kelte kulturtilbud, hvis det opleves som en for stor personlig udfordring at deltage

i eksempelvis korsang eller tegning.

En ligeværdig behandling

En del af den samlede tilfredshed med Kultur på Recept bunder også i, at delta-

gerne har følt sig meget godt behandlet af projektets parter. Lige fra de mere sim-

ple ting som forplejning til kommunikationen og tonen fra alle parter i projektet,

herunder at der ikke stilles krav til deres præstationer. At blive modtaget med

frisk kaffe og snacks af forskellig art er en mindre, men vigtig ting i mødet, som

får deltagerne til at føle sig værdsat. På samme måde er det afgørende for delta-

gerne, at de mødes med respekt og i en ligeværdig dialog.

Jeg havde et større overskud end nogle af de andre, men jeg kunne mærke, hvornår jeg ikke havde overskuddet,

og fordi det var et trygt rum, kunne jeg udvikle mig. Det var en tryg ramme, selvom jeg ikke havde det sværest.

Alt blev anerkendt. Der var ikke nogen, der skulle mere end de kunne. Alle havde en ydmyghed overfor den der

usikkerhed, den tilstand vi alle var i på hver vores måde. Alle havde smagt, hvordan det er at være nede og bide i

græsset.

Deltager, kvinde, år.

Jeg havde helt konkret brug for, at jeg skulle ud af mit hjem og ud i verden og forholde sig til lysindtryk, lyde, og

forholde mig til, at jeg kunne få anfald fremmede steder. Der kunne jeg ikke bare sige ’jeg vil hjem’. Det at jeg fik

vænnet mig til at komme ud. Efterfølgende er jeg blevet mere bevidst om, hvordan jeg har udviklet mig. Jeg har

fundet ud af, at jeg godt kan komme af sted i 4 timer, men det var hårdt. Men følelsen af at opleve nogle succeser,

det har jeg oplevet.

Deltager, kvinde, år.

Særligt Asger Jorns synspunkter på tingene har givet mig meget. Alt behøver ikke være pænt –

noget må gerne

være, som det er

– middelmådighed. Man behøver ikke at stræbe efter det allerbedste og så blive syg af det …

Jorns syn på, at noget kan være grimt, men stadig være pænt på samme tid.

Deltager, mand,

år.

Det var rigtig fint fra første dag. Hende der stod for gruppen havde sørget for morgenmad, det var en meget

værdig modtagelse. Når man i forvejen ligger ned, kan man blive ramt af at blive behandlet lousy. Det gør man

normalt på jobcenter. Der hører økonomi med til det

–

forplejning, føler sig anerkendt, respekteret. Det er en stor

ting, når man har det skidt.

Deltager, kvinde, år.

Træning i social hverdagsrytme

Som en deltager udtrykker det i citatet ovenfor, kommer nogle succesoplevelser

også af at erfare, at man kan komme ud og være sammen med andre mennesker.

Kultur på Recept-forløbet har givet deltagerne struktur i hverdagen og incitament

til at komme ud af døren. Det er et vigtigt skridt på vejen ind i samfundet og til-

bage til arbejdsmarkedet.

De tre aktiviteter om ugen i ti uger giver deltagerne en fast rytme i en social

ramme, som opleves som et relativt risikofrit rum. De er forpligtede på holdet,

men deltager frivilligt. Fx fortæller en deltager, hvordan hun oplever, at hun har

fundet ud af, at hun kan komme afsted fast, og at hun kan indgå i sociale relatio-

ner. Som en anden deltager sætter ord på nedenfor, kan de tre dage om ugen

være med til at give ham struktur på tilværelsen igen. Forløbet træner deltagerne i

at have faste aftaler og en hverdagsrytme igen. Det opleves som træning, fordi

det sker i en arena uden risici, hvis deltagerne fx ikke kan komme en dag. Det kan

dermed fungere som trinbræt til mere forpligtende rammer på arbejdsmarkedet.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Andre studier har vist, at deltagelse i et kunst– eller kulturforløb opleves som no-

get, der giver struktur, og giver en grund til at komme ud af huset. Kunstproduk-

tion kan også bruges på egen hånd mellem aktiviteter til at give indhold i hverda-

gen

Fri fra kontrol

Et andet element af det risikofrie rum, er, at der ikke deltager behandlere, sagsbe-

handlere eller andre, som deltagerne oplever som repræsentanter fra kommunen.

Selvom kulturguiderne noterer eventuelt fravær og formidler det til projektlederen,

ligesom en kulturkoordinator deltager i nogle aktiviteter, opleves det som et rum,

hvor deltagerne får en pause fra aktivering og lignende indsatser, og hvor de i

mindre omfang bliver kontrolleret eller holdt øje med. Enkelte deltagere har dog

fået oplevelsen af at, at de bliver trukket i ydelser, hvis de ikke møder op. Det do-

minerende billede er dog deltagernes tilfredshed med, at de selv er motiverede, og

at de frivilligt klarer at møde op.

Det har været godt at øve mig i at stå op og

være klar. Der har været småting, der har kunne vælte min dag.

Deltager, kvinde, 49 år.

Samlet set jeg fået mere energi –

jeg er ikke deprimeret. Det er en god måde at starte på. Det er tre dage som gi-

ver en struktur på tilværelsen. Jeg er blevet gladere og det har mine omgivelser også mærket.

Deltager, mand,

år.

Hun oplevede at kunne være stabil i de

et slags trinbræt.

Sagsbehandler.

uger og det gjorde hende mere klar til at kunne klare fx praktik. Det er

Jeg fik en god oplevelse ved, at

jeg kom afsted, selvom jeg ikke magtede det.

Deltager, kvinde,

53 år.

Vi diskuterer, skal jeg i ressourceforløb, praktikker osv.? Så var det her en god opstart for at se, om jeg kan klare

og magte det. Det er ikke et stort pres.

Deltager, kvinde, år.

[Projektlederen] var der den første gang, og det var faktisk rart, at hun ikke var der de andre dage

–

hun er sød,

men det gjorde, at det var mindre sygdomsagtigt. Hvis der sad en fra kommunen ville man tænke mere over,

hvad man gjorde og sagde. Man var der på sin egen måde. Jeg følte mig bare som et helt normalt menneske, fordi

forløbet er som det er.

Deltager, kvinde, år.

Det er det, vi prøver at skabe –

et miljø omkring aktiviteten, der er behagelig og rar. De får kaffe, te og en sund

snack. Ikke nogen krav, det fortæller vi dem. Der er ikke noget, de ikke må. De må holde pause, sidde på gulvet.

Vi gør det klart for dem, at rummet er vores rum, der kommer ikke andre ind. Skabe tryghed, fortælle at vi har

tavshedspligt.

Kulturguide.

Se fx

Gallant, K., et al, 2019, “’Removing the thorns’: the role of the arts in recovery for

people with mental health challenges”,

Arts & Health, Vol. 11, no. 1, pp. 1-14.

Hui, A., Stickley, T., Stubley, M., Baker, F., 2019, ”Project eARTh: participatory arts and

mental health recovery, a qualitative study”, Perspectives in Public Health, vol 139, No. 6, pp.

296-302.

Van Lith,

T., Fenner, P., Schofield, M., 2011, ”The lived experience of art making a a compan-

ion to the mental health recovery process, Disability Rehabilitation, Vol. 33, No.8, pp 652-

660.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Et nyt fællesskab med ligesindede

Kultur på Recept har også en vigtig social dimension. Kultur på Recept foregår i

grupper. Deltagerne mødes tre gange om ugen i ti uger, og når derved at tilbringe

en del tid sammen. Deltagerne møder andre i lignende situationer på forløbet og

skaber et fællesskab med ligesindede. Det sociale samvær med ligesindede er en

stor del af den positive oplevelse af forløbet og bidrager til forbedring af trivslen

blandt mange deltagere. Relationerne giver dem tryghed til at springe ud i kultur-

aktiviteterne samtidig med, at de oplever, at der er mange andre, der også har det

svært og kan flytte sig. Kulturaktiviteterne giver deltagerne noget meningsfuldt at

være sammen om og derved kimen til at opbygge et fællesskab.

Der er tale om et særligt fællesskab med ligesindede uden fokus på fælleshed

–

fællesskab med en underliggende erkendelse af, at de andre er i lignende situatio-

ner uden at det nødvendigvis italesættes eller er i fokus i forløbet. Det fremhæves

som positivt, at man ved, det forholder sig sådan, uden at udfordringerne er i fo-

kus. Ofte bliver det dog italesat af deltagerne selv og drøftet i løbet af forløbet.

Flere studier viser i tråd med denne evaluering, at det at være sammen med andre

med lignende udfordringer kan gøre, at deltagerne føler, at de kan være sig selv,

og ikke skal skjule deres udfordringer, men at de kan indgå som en del af delta-

gernes identitet

–

fremfor at udfordringer og sygdomme udgør hele deltagernes

identitet.

En pause til socialt samvær

En ”pause”

fra kulturen til socialt samvær bidrager til de forpligtende fællesskaber

og skaber tryghed blandt deltagerne. Det kan være indlagte pauser undervejs eller

som afrunding på dagens aktivitet. At der er rum og tid til at tale sammen er vig-

tigt for at få mulighed for at skabe relationer og forståelse for hinanden..

Projektets parter og nogle deltagere fortæller også, at der er deltagere, der fort-

sætter med at ses mere eller mindre organiseret efter forløbets ophør. Der er også

flere deltagere, der fortæller, at de har fået nye venskaber af at deltage. Uanset

om relationer bevares eller kun eksisterer under forløbet, om venskaber dannes

eller ikke gør, giver forløbet træning i sociale relationer med fremmede menne-

sker, hvilket flere fremhæver som en væsentlig styrke.

Fællesskabet udfordres dog nogle steder af deltagernes sårbarhed, og afbud un-

dervejs påvirker dynamikken. Til enkelte af de aktiviteter, evaluator deltog i, var

der kun 3-4 deltagere,

som med egne ord oplevede, at de var ”Tordenskjolds sol-

dater” på holdet –

at der også var andre deltagere på holdet, men at de ikke var

tilstede i særlig høj grad. Også kulturguiderne fortæller, at det indimellem kan

Hui, A., Stickley, T., Stubley, M., Baker, F., 2019, ”Project eARTh: participatory

arts and

mental health recovery, a qualitative study”, Perspectives in Public Health, vol 139, No. 6, pp.

296-302.

Oxford Research AB, 2014, ”Processutvärdering av Kultur på recept 2.0 –

Skånemodellen i

Helsingborg”, Stockholm,

Sapouna, L.,

Pamer, E., 2016 ”The transformative potential of the arts in mental health re-

covery

– an Irish research project” Arts and Health, vol 8, no. 1, pp. 1-12.

Sørensen, N., 2016, “Kunst mod ensomhed – på museum”, Tidsskrift for psykisk helsearbeid,

Vol 13, no. 4, pp. 364

–

373.

Van Lith, T., Fenner, P., Schofield, M., 2011, ”The lived experience of art making a a compan-

ion to the mental health recovery process, Disability Rehabilitation, Vol. 33, No.8, pp 652-

660.

Williams, E., et al, 2019, ”Enhancing mental

health recovery by joing arts-based groups: a

role for the social cure approach”, Arts & Health, DOI: 10.1080/17533015.2019.1624584.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

være vanskeligt at opbygge fællesskab og relationer samt dynamik på holdet med

få deltagere.

Og jeg har været rigtig glad for forløbet, og har mødt en masse søde kvinder, og vi ses stadigvæk. Deltager,

kvinde, 38 år.

Specielt det, at vi er sammen med andre og møder forståelse.

(…) Når jeg er sammen med raske mennesker er jeg

god til at have en facade på. Her har vi lidt… vi er meget ens. Og jeg finder ud af, at jeg ikke er den eneste, der har

det sådan.

Deltager, kvinde, ca. år.

Alle undervisere var meget respektfulde overfor, hvis

der var dage, hvor man havde brug for at snakke om,

hvordan man havde det. Det var vigtigt. At der var fokus på processen i stedet for målet. Vi kommer alle fra en

meget målstyret verden. Vi snakkede meget om, hvordan vi havde det … Underviserne havde så

god situations-

fornemmelse. Der var ikke den der ’nu skal vi altså videre’. Deltager, kvinde, år.

Jeg går jo til kor nu, det havde virkelig ikke sket, hvis jeg ikke havde kommet. Det har nok givet mig lidt håb om

et sted ift. læsning og også, at jeg har mødt nogle mennesker, som er kommet længere end mig, så der er håb om,

at man kan komme længere.

Deltager, kvinde, år.

Valgfrihed øger nogle deltageres mestringsevne

Kultur på Recept er på mange måder markant anderledes, end andre former for

forløb og aktivering, deltagerne har prøvet. Både indholdet i aktiviteterne og det

frivillige element er nyt for mange, som beretter om helt andre erfaringer med an-

dre kommunale indsatser og tilbud i regi af jobcenteret. Hele forløbet er præget

af, at det er frivilligt at deltage, og at det samtidig også bliver accepteret, hvis

man som deltager vælger enkelte aktiviteter fra undervejs.

Evalueringen viser, at frivilligheden primært opleves som positivt og motiverende,

men også er et tveægget sværd. For nogle deltagere er dette afgørende for, at de

har turde forpligte sig, det har motiveret dem til at møde op, og de har fået suc-

cesoplevelser forstærket af den grund. Tvangsfriheden bidrager til motivation for

mange, og det giver succesoplevelser og styrker mestringsevnerne hos den en-

kelte. Det frivillige tilbud og den manglende kontrol gør forløbet til noget særligt

for deltagerne

–

det fjerner presset og motiverer, men det kan dog også få enkelte

til at tage let på det. Nogle deltagere fravælger på forhånd nogle typer kulturakti-

viteter, som de forventer, at de ikke vil få glæde af, bliver udfordrede af og ikke

kan eller vil deltage i. Det betyder, at de måske ikke skubbes blidt til nye oplevel-

ser eller får overraskende succesoplevelser, som andre oplever at få af at prøve

noget helt nyt.

Det er positivt, at det var frivilligt. Jeg tror på, at mennesker dybest set kommer længere med motivation end

pisk. Jeg gør i hvert fald. Jeg går helt i baglås, hvis der er straf. Jeg synes det er nedbrydende. Hvis man har stress,

er man nedbrudt i forvejen, man har brug for energi.

Deltager, kvinde, år.

Jeg er blevet kastet rundt i systemet. Kulturvitaminer har været det eneste, der har gjort en forskel. Deltager,

mand, 40 år.

Musik kan jeg godt lide at lytte til, men ikke spille selv. Så det valgte jeg fra. Det var rigtig godt, at man ikke

skulle komme.

Deltager, mand,

år.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Hvis jeg får det dårligt, må man jo gerne tage hjem –

men det gjorde jeg aldrig, men det at muligheden var der,

åbnede ens lyst til at prøve det af

–

trygheden i det. Her var det ikke galt at have det, som jeg havde det. Det var et

tilbud man havde, og så kunne man se, hvad det kunne bringe med sig.

Deltager, kvinde, år.

Jeg er meget

optaget af det her emne, jeg havde hørt om det på folkemødet, men sagde jeg ikke troede, jeg var

klar. Jeg skulle hvile. Så ringede jeg alligevel, jeg ville opklare frivilligheden

–

ville sikre mig, at man kunne hoppe

fra og blive hjemme. Jeg kommer fra det system

–

jeg ville ikke presses. Det lød rigtig godt.

Deltager, kvinde,

år.

Nye veje ind i civilsamfundet og lokalområdet

Kultur på Recept bygger bro til lokalområdet og dets institutioner og åbner for

mange deltagere døre, som de aldrig tidligere har gået ind af. Kulturaktiviteterne

er med til at give deltagerne et andet blik på samfundet såvel som deres lokalsam-

funds tilbud, handlingsmuligheder og historie. Aktiviteternes forankring i kulturin-

stitutionerne samt guidernes inddragelse og brug af lokalområdet er med til at

åbne deltagernes øjne for de muligheder, deres byer og lokalsamfund rummer.

Nogle deltagere fortæller om, hvordan de undervejs og efterfølgende har lånt bø-

ger, besøgt museer eller planlægger at vise familie og venner de institutioner, de

har besøgt og de ruter, de har gået. En deltager fortæller, at det har givet nye fri-

tidsvaner med nye hobbys. Kulturaktiviteterne har for flere bygget bro til nye are-

naer og nye måder at deltage i samfundet på. Derfor er det også vigtigt for delta-

gerne, at de undervejs har fået viden om og en nøgle til, hvordan de også efterføl-

gende kan bruge byens tilbud.

Flere har været stolte af deres ”kulturpas”, hvor de

kunne invitere gæster med på museer og lignende. Der er lignende erfaringer fra

andre projekter afholdt på kulturelle institutioner eller i lokalområdet, hvorefter

deltagerne havde lettere ved at bruge lokale tilbud og deltage i lokalsamfundet.

Jeg troede ikke, det [kultur] ville interessere

mig. De har været gode til at finde nogle [kulturguides], der bræn-

der for det. Hende nede på [kulturinstitutionen] var skide god til at formidle. Jeg vidste ikke, hvor kulturaktivi-

teter var henne i byen, så jeg fik øjnene op for, hvad byen havde at tilbyde.

Deltager, kvinde,

år.

Hvis man ikke i forvejen havde gjort brug af kulturinstitutioner, så får man også meget ny viden. Deltager,

kvinde, 38 år.

Det var rart at mærke, at livet foregår lige uden foran døren. Deltager, kvinde,

år.

Det var de små ting –

interaktioner med hinanden. Og have nogle gode oplevelser med at komme ud og se

nogle ting i byen. Jeg har boet her i halvandet år, og jeg har ikke rigtig været ude

–

det er igen det her med at

komme ud af døren. Det har været rigtig fedt.

Deltager, kvinde, år.

Se fx:

Hui, A., Stickley, T., Stubley, M., Baker, F., 2019, ”Project eARTh: participatory arts

and mental health recovery,

a qualitative study”, Perspectives in Public Health, vol 139, No.

6, pp. 296-302.

Sapouna, L., Pamer, E., 2016 ”The transformative potential of the arts in mental health re-

covery

– an Irish research project” Arts and Health, vol 8, no. 1, pp. 1-12.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Formålet i den her forvaltning er, at få folk til at være en del af civilsamfundet, som vi har lavet tiltag om.

Kul-

turen har været adkomsten til at få dem ind i civilsamfundet. Men vi er pressede, fordi man jo også gerne så

dem komme i arbejde.

Projektpart.

Værker at fremvise og begivenheder at dele

Kulturaktiviteterne bygger bro til nye steder og institutioner i civilsamfundet, men

deltagelsen virker også dialogskabende for mange af deltagerne. Forløbet giver på

den måde ny viden og nye oplevelser, deltagerne kan fortælle andre om. Det kan

f.eks. være ny viden om byen og lokalområdet, men også om kulturinstitutionerne

i området.

Deltagere, der har været sygemeldt og tilbragt meget tid inden for hjemmets fire

vægge, oplever nu at få nye oplevelser og ny viden, de kan fortælle deres venner

og familie om. Det giver indhold i hverdagen og oplevelsen af at kunne fortælle om

hverdagsoplevelser som da deltagerne havde et arbejdsliv. Det er med til at styrke

selvværdet hos deltagerne. Kulturaktiviteterne kan derfor fungere som en ny iden-

titetsmarkør for deltagerne. Dette fund understøttes af flere studier, der viser, at

en mangel på aktiviteter i hverdagen bidrager til en følelse af magtesløshed og

meningsløshed, både blandt indlagte patienter og personer med mentale helbreds-

problemer. På samme måde kan en sygemelding være med til at snævre hverda-

gen ind. Udøvelsen og oplevelsen af kultur kan modvirke dette ved at give nye op-

levelser og meningsfyldt indhold i hverdagen, som kan deles med andre.

Desuden giver flere af kulturaktiviteterne også et helt konkret resultat

–

et værk

–

at vise frem. Nogle projekter har haft ferniseringer. Selvom der ikke ferniseringer,

fortæller flere deltagere, at de har haft værker med sig hjem. Det, at der skabes

et værk og et resultat af aktiviteten, gør, at der står noget tilbage, som man kan

dele med andre og vise, at man har skabt.

Endvidere giver mange af aktiviteterne også nye færdigheder, som deltagerne kan

bruge. Nogle beretter om, at de er blevet inspireret til både at male og tegne der-

hjemme, og om, at de synger og ser på verden med andre øjne. Dermed får nogle

deltagere nye hobbys, som er redskaber til at håndtere hverdagen og ikke mindst

giver synlige eller hørbare resultater, som de kan dele med andre.

Så kunne man også fortælle noget til familien, om det man havde oplevet. Man føler et sted, at man er noget mere,

end da man startede.

Deltager, kvinde, år.

Man havde fået fyldt nogle ting på, som man kunne komme videre med.

Bl.a. det med at lytte til musik og få øj-

nene op for det. Jeg bruger i hvert fald musik på en anden måde og bliver mere bevidst om, hvilken musik jeg lytter

til ift. hvordan man har det.

Deltager, kvinde, år.

Det det gav mig var, at når jeg var sammen

med min familie, så ville jeg rigtig gerne byde ind og fortælle, hvad jeg

havde oplevet. Det gjorde også meget for mig, at man ikke skulle fortælle om sygdom. Den livsglæde har jeg også

forsøgt at tage med mig. Sidde at hygge mig med en bog. Når du går og er sygemeldt et stykke tid, så har man ikke

meget at fortælle. Det gjorde, at jeg ikke snakkede så meget med venner og familie, og jeg snakkede ikke med nye

Sapouna, L., Pamer, E., 2016 ”The transformative potential of the arts in mental health re-

covery

– an Irish research project”,

Arts and Health, vol 8, no. 1, pp. 1-12.

Stickley, T., Hui, A., 2012, ”Arts In-Reach: taking ’bricks off shoulders’ in adult mental

health

inpatient care”, Journal of Psychiatric and Mental Health Nursing, Vol 19, pp 402-409.

Ørjasæter, K. B., Ness, O., 2017, ”Acting Out: Enabling Meaningful Participation Among Peo-

ple With Long-Term Mental Health Problems in a Music and Theater

Workshop”, Qualitative

Health Research, Vol 27, no. 11, pp 1600-1613.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

mennesker, fordi så skulle man fortælle om hele sygehistorien. KPR gav bare noget. Det gav mig virkelig meget.

Deltager, kvinde, 29 år.

Jeg er elendig til at tegne. Men

kulturguiden

er meget inspirerende. Når man sidder der og ikke engang kan

tegne en tændstiksmand, og man pludselig kan tegne noget

–

når det lykkes. Så er det jo hendes skyld.

Deltager,

mand, 58 år.

Derhjemme er jeg blevet mere kreativ, snitter fedtsten, maler og tegner. Jeg har fået inspiration. Hvis jeg har en

dårlig dag, kan jeg vende situationen og give mig til at male. Man kan fx bruge nogle lysere og lysere farver for at

gøre dagen mindre sort. Jeg har fået lyst til at tage ud, fx til Århus.

Deltager, kvinde, år.

Forskellige kulturaktiviteter og udfordringer

Alle projekter arbejder med forskellige kulturaktiviteter i forløbet, som betyder at

deltagerne har rig mulighed for at møde kulturaktiviteter, hvor de både kan ud-

folde sig relativt trygt og blive udfordret. Det er også med til at give deltagerne

flere og forskellige typer af succesoplevelser. Den brede vifte af kulturtilbud gør, at

deltagerne har flere muligheder for at finde den aktivitet og udtryksform, de ople-

ver som mest inspirerende og gør den største forskel.

Nogle kulturaktiviteter kræver, at de sidder alene, fx med kul og papir, mens an-

dre kræver, at de løfter i flok, fx i korsang. Analysen viser, at det er meningsfuldt

at arbejde med begge former for kulturaktiviteter, så deltagerne får begge typer

oplevelser med sig. Det er ikke muligt at pege på, om nogle aktiviteter er bedre

end andre, men forskelligartethed i aktiviteterne er godt for at imødegå forskellige

behov og aktivere forskellige ressourcer hos deltagerne.

Forskellige aktiviteter øger sandsynligheden for noget til alle

En af styrkerne ved Kultur på Recept er, som nævnt, at det er med til at fjerne fo-

kus fra egne udfordringer og eget tankemylder. I det regi oplever nogle deltagere,

at højtlæsning af tekster, der fx lægger op til refleksioner og diskussioner, der flyt-

ter fokus tilbage på egne udfordringer, er ubehageligt. Det er dog ikke entydigt, da

nogle deltagere oplever, at netop højtlæsningen og den efterfølgende diskussion

sætter nogle relevante og vigtige tanker i gang, som skubber til deltagerne. Dette

fund bekræftes af andre studier, der heller ikke finder

en ”one-size-fits-all” for

hvilke kulturaktiviteter, der er bedst for deltagerne. Derudover er der ikke en ga-

ranti for, at kulturelle aktiviteter vil forstærke positive følelser, men kan også risi-

kere at fremme negative følelser. Det opleves som vigtigt i Kultur på Recept og

understreges i studier af lignende indsatser, at der bør være plads til at give ud-

tryk for et spektrum af følelser.

Interview med både deltagere og projektparter vidner om, at deltagerne fravælger

nogle af de aktiviteter, som de ikke føler sig trygge i eller af anden årsag ikke har

lyst til at deltage i. Det er både en styrke og en svaghed ved kombinationen af fri-

villighed og diversitet. Styrken er, at der for de fleste deltagere både vil være en

aktivitet, som de er klar til at tage livtag med, og én, som udfordrer og flytter

dem. Svagheden er, at nogle deltagere bliver for overvældede af visse aktiviteter.

Gallant, K., et al, 2019, “’Removing the thorns’: the role of the arts in recovery for people

with mental health challenges”, Arts & Health, Vol. 11, no. 1, pp. 1-14.

Sapouna, L., Pamer,

E., 2016 ”The transformative potential of the arts in mental health re-

covery

– an Irish research project” Arts and Health, vol 8, no. 1, pp. 1-12.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Projekterne har gode erfaringer med at indsætte pauser under eller efter kulturak-

tiviteterne, der skaber rum for dialog og refleksion imellem deltagerne. Nogle

gange deltager kulturguiderne i pauserne, andre gange lader de deltagerne være

alene. Denne pause i kulturaktiviteten er med til at give rum for, at deltagerne kan

skabe relationer og danne netværk samt i fællesskab reflektere over dagens akti-

viteter.

Kultur på Recept er noget for alle. Der kan godt være en, der overhovedet

ikke synes, det er sjovt at tegne, men

så er noget andet rigtig godt. Vi fandt også ud af, at nogen havde evner inden for nogle ting, og det var da meget

sjovt.

Deltager, kvinde, år.

Med sang og kunst tænker man ikke over problemerne. Det gør man med

teksterne. Det var godt alligevel, men

ikke så meget som det andet.

Deltager, mand,

år.

Billedkunst bliver egen færdighed, eget indre univers og udtryk. Hvor sangen rummer egentlig begge dele. Det

indre men også fællesskabet, det at synge sammen …

En følelse af, at det er betydningsfuldt, at jeg er med her

–

det gør det større … Og højtlæsning er bare guddommeligt. Nogle gange har de haft meget modstand mod en

novelle, hvor en har haft det svært. Men det er også med til at blive vækket, at kunne forholde sig til, at ja, der er

svære ting i livet. Det er det, der er realiteten i mit liv lige nu.

Kulturguide.

Jeg er bare ikke til det med musik. Vi er så forskellige. De andre kunne godt lide det. Der var ikke andet, jeg har

valgt fra.

Deltager, mand,

56 år.

Det var rigtig godt med diversitet. Man fik trykket på ens comfort zone. Man fik øvet i, det vil jeg gerne og det vil

jeg ikke.

Deltager, kvinde, år.

Et ti ugers forløb er godt, men udfordrer også

Alle forløb var tilrettelagt med en længde på ti uger. Nogle projektparter og delta-

gere peger på, at forløbet ikke bør være kortere end ti uger. Det skyldes, at det

kræver tid at få tryghed i de sociale relationer, at komme omkring forskellige typer

kulturaktiviteter, opleve at man vokser med opgaverne og har tid til at fordybe

sig. Samtidig kræver det tid, hvis forløbet skal fungere som træning i hverdagsryt-

mer. Derfor er det relevant, at forløbene har en vis varighed for dels at skabe soci-

ale dynamikker og dels at få trænet en hverdagsrytme, som nogle deltagere ople-

ver, at Kultur på Recept også gør.

De ti ugers forløb kan dog også komme i konflikt med andre forpligtelser. Navnlig

jobcenterets systemer og lovgivningen på beskæftigelsesområdet. Hvis sagsbe-

handleren ser muligheder for en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet, vil

det være i modstrid med jobcenterets interesse at give borgeren mulighed for et ti

ugers forløb.

I et af projekterne har der været overvejelser om at arbejde videre med en model,

hvor forløbet deles i to med en status i jobcenteret midtvejs for at drøfte forløbet.

Der peges også på, at løbende optag kunne gøre det nemmere at rekruttere delta-

gere til forløbene. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det kan gå udover

fællesskabet og betydning af det sociale element, hvis der kontinuerligt kommer

nye deltagere til, så gruppen ofte forandres.

Man kunne godt cutte en uge eller to ned, men på et tidspunkt forsvinder effekten. Så er det bare et museumsbe-

søg, uden man oplever, hvad kulturen kan. Det er lidt ligesom, hvis man cykler tre gange

–

det har ikke samme

effekt, som hvis man cykler hver dag i en måned. 7-8 uger er en passende længde.

Kulturguide.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Vi diskuterer, skal jeg i ressourceforløb, praktikker osv.? Så var det her en god opstart

for at se, om jeg kan klare

og magte det. Det er ikke et stort pres.

Deltager, kvinde, år.

Kultur på Recept var en god øvebane. Sygdommen fylder jo rigtig meget også hos folk omkring én. At komme

ud et sted hvor jeg bare kunne være mig. Jeg vidste, at de mennesker vidste, at jeg sad der af en årsag, men jeg

skulle ikke sætte ord på det. Det gav mig en ro.

Deltager, kvinde, år.

Det har været godt at øve mig i at stå op og være klar. Der har været småting, der har kunne vælte min dag.

Deltager, kvinde, 49 år.

Opfølgning og overgang til hverdagen efter forløbet

En form for opfølgning efter forløbet er med til at sikre, at gode vaner, kompeten-

cerne og trivslen bedre kan fastholdes. Det er vigtigt for deltagerne og for betyd-

ningen af forløbet, at det er fastlagt, hvad der skal ske, når det enkelte Kultur på

Recept-forløb stopper. Det kan fx være muligheder for at fortsætte med de kultur-

aktiviteter, de er blevet begejstrede for, men også helt generelt fortsætte med at

høste frugterne af, at deltagerne har fået en hverdagsrytme og blevet motiveret til

at være i gang. Manglende opfølgning, tilbud og fællesskaber efter projektet ska-

ber tomhed for nogle deltagere, som giver udtryk for, at der kan opstå tomrum,

når kulturaktiviteterne ophører. De er bekymrede for, at de ikke får fastholdt de-

res forbedrede trivsel og handlekraft.

De fire projekter har gjort forsøg med forskellige former for overgange og opfølg-

ning. Nogle aktiviteter har været tænkt ind fra starten, andre er kommet til på

baggrund af deltagernes efterspørgsel. Alle projekter har haft eller fået fokus på

den udfordring, og flere peger på værdien ved tidligt i forløbet at opfordre delta-

gerne til at opsøge kulturaktiviteter sammen i deres fritid.

Sociale, kulturelle og jobmæssige overgange

Overgange og opfølgning kan overordnet deles op i tre forskellige typer aktivite-

ter; 1. Sociale, 2. Kulturelle og 3. Jobmæssige. Sociale aktiviteter kan fx være fa-

cillitering af en Facebookgruppe for deltagerne eller at stille et lokale til rådighed,

så deltagerne kan blive ved med at mødes. Som eksempler på kulturelle aktivite-

ter, der er med til at skabe en god overgang, kan nævnes kulturpas til kommu-

nens kulturinstitutioner eller muligheden for at fortsætte til korsang, billedkunst

etc. Deltagerne i Kultur på Recept i Sverige havde ligeledes stor glæde af Kultur-

passet efterfølgende.

De jobmæssige aktiviteter er ikke anvendt i ligeså høj

grad, men kan handle om en samtale med sagsbehandleren i jobcenteret, så der

er klarhed over, hvad der skal ske efter forløbet, eller muligheder for praktikforløb

i regi af kulturinstitutionerne, som mange deltagere fatter interesse for, og enkelte

har oplevet at få efter forløbet. Samlet set må den største jobmæssige gevinst ved

forløbet forventes at være den øgede trivsel, som i sig selv bringer deltagere tæt-

tere på at kunne udfylde en plads på arbejdsmarkedet. To studier fortæller om ti-

den efter Kultur på Recept-lignende projekter. Tidligere deltagere har etableret

selvstyrende kunstgrupper for at sikre videreførelse af gode rutiner og venskaber.

Oxford Research, 2014, ”Processutvärdering av Kultur på recept 2.0”, Stockholm.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Deltagere er også begyndt i arbejdspraktik på kulturinstitutioner, frivilligt arbejde

eller er blevet motiverede til at begynde eller færdiggøre uddannelse

Jeg blev bange, da det stoppede, Gud, hvad gør jeg nu, sætter jeg mig så bare i sofaen? Der var heldigvis et

voksenkor, der fortsatte. Og med kunst åbnede hun lokalerne for dem, der måtte ønske at komme et par timer om

ugen. Det gjorde jeg også.

Deltager, kvinde,

61 år.

Det er med til at skabe en retning mod arbejdsmarkedet, men ikke nødvendigvis det sidste skridt. Rekrutte-

ringsansvarlig.

Jeg blev mættet af kulturelle ting lige i den periode, og det var selvfølgelig også op til jul.

Men noget af det vi

snakkede om var ’hvad skulle der så ske?’. Vi havde fået opbygget en hverdag med at komme ud de timer,

dage om ugen. Men det var vanskelig ikke at have noget at stå op til og få nogle nye input. Vi oplevede et stort

tomrum da vi stoppede. På egen initiativ har vi så blevet ved med at ses. Der var mange, der var bange for at op-

leve tilbagefald.

Deltager, kvinde,

38 år.

Jeg synes, når jeg så hører fra de borger, der har været igennem, så har det været utrolig positivt og givende for

dem. Og det har også medført en god proces for dem i relation til, at de ser på sig selv tilbage på arbejdsmarkedet.

Jeg kunne godt tænke mig, at der bliver bygget videre på noget med kultur fremadrettet, fordi det giver noget.

Rekrutteringsansvarlig.

Jeg

har faktisk lige været til møde i kommunen om nogle ideer til opfølgning og fastholdelse. Noget hvor man

stadig skal mødes, og man laver noget tilsvarende med henblik på at få folk i gang. Ellers [uden opfølgning] har

det bare været en god oplevelse, og så går folk hjem i deres huler igen. Ligesom man har været i byen om lørda-

gen og så er der nedtur om søndagen. Det er jo det med at fastholde folk til at komme op om morgenen og fast-

holde dem til at møde.

Deltager, mand, år.

Man skulle tænke i noget udslusning,

en mere fleksibel afslutning. Det kunne være et frivilligt tilbud, at der var

en hjælper, en brobygger til næste skridt.

Deltager, kvinde, år.

Se Sørensen, N., 2016,

“Kunst mod ensomhed – på museum”, Tidsskrift for psykisk helse-

arbeid, Vol 13, no. 4, pp. 364

–

373

Stickley, T., Eades, M., 2013, ”Arts on Prescription: a qualitative outcomes study”, Public He-

alth, Vol 127, pp. 727-734

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Det er jo ikke fordi, det har været en mirakelkur, der er stadig dage, hvor jeg bare er

der-

hjemme, der er stadig det gamle mønster, men der er de her små afbræk i løbet af ugen, og det

er et kæmpe skridt for mig. Og det fortsætter

–

jo mere jeg gør det og selv undersøger ting,

sang og spil

–

jeg kan næsten kun se, at jeg kan komme til at få det bedre.

Deltager, kvinde, 25 år.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

6 Organisering af og samarbejde om forløbet

I dette kapitel gennemgås projekternes erfaringer vedrørende organisering af Kul-

tur på Recept. Kultur på Recept er som nævnt gennemført i Danmark i fire kom-

muner støttet af midler fra Sundhedsstyrelsen. Som projekter er de karakterise-

rede ved at være en afprøvning af noget nyt, og de har haft en særlig projektka-

rakter.

Projektkarakteren betyder, at rammerne omkring indsatsen skal etable-

res og kræver både organisering, formidling og handlekraft.

Særligt veje ind og ud af projektet for den enkelte deltager skal etableres, da der

ikke allerede er eksisterende strukturer at trække på. Det kræver nye måder at

rekruttere og opspore deltagere i målgruppen og på den anden side af forløbet et

fokus på overgangen fra Kultur på Recept tilbage til hverdagen. Endelig er det vig-

tigt med en stabil projektledelse og -koordinering er et vigtigt element i at sikre

projektets kvalitet.

For at afvikle og tilbyde Kultur på Recept har alle fire projekter udviklet en organi-

satorisk model for samarbejde mellem kommuners sundhedscentre, kulturinstituti-

oner og jobcentre.

En sundhedsfaglig kommunal forankring

Projektet involverer flere forvaltningsområder og opleves at gøre en forskel og at

være nytænkende. Fælles for det organisatoriske samarbejde i projekterne er, at

det er forankret i sundhedsområdet i kommunen. Sundhedsområdet opleves som

en meningsfuld bro mellem en beskæftigelsesindsats og kulturelle tilbud

–

fordi

formålet med Kultur på Recept er at forbedre den mentale sundhed og trivsel

blandt deltagerne, og fordi de primært er rekrutteret via jobcentrene. Figuren ne-

denfor illustrerer projektets parter og deltagere samt forbindelserne mellem disse,

sådan som de har været organiseret.

Styregruppe

Kulturguider

Kulturkoor-

dinatorer

Rekrutterings-

ansvarlig

Deltagere

Figur 17 Projekternes parter og forbindelser mellem dem.

I projektperioden har der været stor opmærksomhed på Kultur på Recept. Både i medierne

og rundt omkring i andre kommuner og regioner. Fx har DR’s Sundhedsmagasin lavet en ud-

sendelse fra Vordingborg, og Dagbladet Information har haft en serie om kunst og kultur i en

sundhedskontekst. Både projekterne og NIRAS har oplevet stor interesse for evalueringen og

resultaterne af Kultur på Recept.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Projekterne har alle en

styregruppe,

der er sammensat af repræsentanter fra be-

skæftigelses-, kultur- og sundhedsområdet. Styregruppen sikrer den institutionelle

opbakning til projektet, og at der afsættes de fornødne ressourcer til realiseringen

og forankring af projektet. Den tværfaglige styregruppe har i projektsammenhæng

dannet udgangspunktet for etablering af det tværfaglige samarbejde.

Kulturkoordinatoren

har ansvaret for den daglige projektstyring og koordine-

rer samarbejdet med jobcenteret, kulturguider og kulturinstitutioner. Koordinato-

rens rolle består altså i at være en tovholder, der sammensætter forløbene og ak-

tiviteterne i dialog med kulturguider og -institutioner, tager kontakt med borgere

efter visitering, står for opstarten af forløbet og er kontaktperson for deltagere så-

vel som projektets parter. Kulturkoordinator har godt kendskab til aktiviteterne i

projektet og har selv deltaget i varierende grad

–

fra deltagelse i alle aktiviteter

sammen med deltagerne til enkelte besøg. Kulturkoordinatorerne har en uddan-

nelse inden for kulturområdet eller har en særlig interesse for kultur.

Kulturguiderne

repræsenterer hver sin kulturinstitution og står for at gennem-

føre de enkelte aktiviteter med deltagerne. De er kulturfaglige personer, der udfø-

rer kulturaktiviteter med deltagerne. Opstår der problematikker med deltagernes

fremmøde, trivsel med mere har kulturguiderne mulighed for at kontakte projekt-

lederen/kulturkoordinatoren. Kulturguiderne er ansat på biblioteker, museer,

kunstskoler, musikskoler o.lign.

De rekrutteringsansvarlige

har primært været jobcentrenes medarbejdere, som

henviser borgerne, og har yderligere løbende kontakt vedrørende jobafklaring. De

har i deres dialog med borgerne vurderet, om de er i målgruppen for Kultur på Re-

cept. I enkelte tilfælde har læger og andre fagpersoner fået viden om projektet, og

på den baggrund henvist borgere videre til projektet i kommunen. Borgere har

også selv søgt deltagelse, fx fordi de er blevet opmærksomme på det via medierne

eller deres netværk.

Alle projekternes parter giver udtryk for, at samarbejdet mellem kommunens

sundhedsområde og kulturinstitutionerne er meningsfuldt og at det har fungeret

godt. At samarbejde på tværs af disse to områder er på mange måder nyt for

dem, og har krævet etablering af strukturer og rammer for samarbejdet. Noget af

det, der har fået samarbejdet til at fungere godt, er en klar rolleafklaring og ram-

mer for, hvad de forskellige parter står for og bidrager med. Kulturinstitutionerne

bidrager med ekspertise inden for kulturfeltet, som de skal formidle til og enga-

gere deltagerne i. I mange henseender har der også været et godt samarbejde

mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet, selvom dette samarbejde også har

været udfordret, fordi jobcentrene i perioder har haft vanskeligt ved at rekruttere

tilstrækkeligt antal deltagere. Det skyldes blandt andet, at Kultur på Recepts form

og indhold på nogle punkter har krævet et opgør med eksisterende logikker, sy-

stemer, tilgange og forståelser af hvad der er gavnligt for borgerne og deres ar-

bejdsmarkedsparathed. Dette uddybes i afsnittet på den følgende side.

I to af projekterne har der også været en projektleder, mens kulturkoordinator i de andre

to projekter har fungeret som projektleder. Det har dog også ændret sig undervejs i projekt-

perioden. Det er kulturkoordinatoren, som vi beskriver her, fordi den er mest betydningsfuld

for den praktiske organisering og realisering af Kultur på Recept. Den formelle projektleder-

rolle har været forbundet med overordnet tilrettelæggelse, ansøgning og administration af en

projekt med puljemidler.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Jeg har aldrig oplevet noget så

positivt som samarbejdet mellem sundhed og så de kulturaktører her. Jeg tror, at

det er fordi, der ikke er nogen domænekonflikter. Der kan være det, når man samarbejder med jobcenter og andre

forvaltninger

–

kan se hinanden som konkurrenter, fordi vi er under samme organisatoriske tag og det er vel-

færdsydelser, som kan ligne hinanden.

Projektleder.

Der var et godt samarbejde med sundhedsafdelingen fra dag et. Kulturguide.

Jeg har jo en chef i de to afdelinger, jeg er i, men projektet som sådan har ikke

en chef

–

der er ikke nogen områ-

der, der bestemmer mere end andre. Det er områder, der har meget forskellige opgaver, de skal forholde sig til.

Arbejdsmarkedsområdet er meget firkantet. Kulturområdet er meget blød. Det handler om, at de skal kunne spille

sammen. Det tror jeg, er vigtigt, at det er det her lige samspil, der skal drive det.

Projektleder.

En tovholder sikrer sammenhæng i Kultur på Recept

Kulturkoordinatoren, som er beskrevet tidligere, har en vigtig tovholderrolle. Eva-

lueringen viser, at det er vigtigt med en tovholder og kontaktperson for en indsats

som Kultur på Recept. Mange aktører og enheders arbejde skal koordineres lige-

som kontakten med deltagerne også skal etableres

–

og vedligeholdes. I projek-

terne har denne funktion været placeret i forvaltningerne, og der bidraget til at

bygget bro mellem sundhed, kultur og beskæftigelse. Det har projektparterne op-

levet som oplagt, men det har samtidig krævet, at kulturkoordinatoren har haft

ansvar for at være brobygger og formidle projektets værdi til mange parter. Alt

dette vidner om, at en kulturkoordinator, der er tovholder ved at have kontakt til

deltagerne og bygge bro mellem henvisning og selve forløbet, er afgørende for at

sikre, at forløbene kan afvikles med høj kvalitet og opleves som en sammenhæn-

gende og værdifuld indsats af deltagerne.

Projekternes treårige arbejde har vist, at det er vigtigt at etablere klare kommuni-

kationslinjer og -kanaler mellem både projektets parter og deltagerne. Hvem der

kontakter hvem og hvornår er vigtigt at afklare for at sikre, at alle parter får den

rette information. Her har kulturkoordinatoren spillet en væsentlig rolle.

Det er vigtigt for deltagerne, at de ved, at der er en person, der har ansvar for det

samlede forløb, og som de kan kontakte, hvis de oplever udfordringer. I projek-

terne har den rolle, som nævnt, været varetaget på forskellige måder og været

mere eller mindre tæt på aktiviteterne og deltagerne. I alle forløb har kulturkoor-

dinatoren deltaget ved opstart og været kontaktperson for deltagerne samt for-

midler mellem deltagerne og kulturguiderne

–

fx ved afbud.

Forskellige grader af involvering fra kulturkoordinatoren

Rollen som kulturkoordinator er gennemført med forskellige grader af direkte in-

volvering i aktiviteterne. Én kulturkoordinator har fx været en nøgleperson, der

følger deltagerne ved hver aktivitet og indgår i det samlede tilbud. Dette er blevet

værdsat af deltagerne, som giver udtryk for, at de oplever det som en stor kvali-

tet, der bidrager til at sikre deres motivation, fastholdelse på svære dag og gen-

nemførelsen af forløbet. I andre projekter, hvor tovholderen ikke har været direkte

involveret i gennemførelsen af kulturaktiviteterne, er der deltagere, der fremhæ-

ver den manglende kommunale ”indblanding” i kulturaktiviteterne som en særlig

kvalitet og noget af det, der gør forløbet særligt værdifuldt. Evalueringen kan ikke

pege på, hvor meget tovholderen bør engagere sig i afviklingen af kulturaktivite-

terne, for at projektet bliver en succes for deltagerne, da der er fordele og ulem-

per ved de forskellige grader af involvering.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Det er vigtigt for forløbets betydning for deltagerne, at de parter, der driver og til-

byder det, alle har ejerskab til forløbet. Der har kulturkoordinatoren en vigtig og

afgørende rolle som tovholder, der kan udgøre et holdepunkt i alle projekter. Rol-

len som tovholder er et vigtigt holdepunkt for deltagerne, og det har også vist sig,

at det er vigtigt, at der ikke sker mange udskiftninger i bemandingen af denne ar-

bejdsopgave. Det kan virke forstyrrende for rekruttering af deltagere samt for del-

tagernes trivsel og kulturguidernes arbejde.

Først om fremmest så gør det noget, at der er noget ejerskab, og vi er sammen om det. det er rigtig vigtigt. Det

er også det, der nogen gange er gået skævt, hvis ikke alle har følt sig lige med.

Projektleder.

Fra min side kontakter jeg kulturkoordinatoren,

hvis jeg fornemmer, at der er noget mere end lige en influ-

enza, så beder jeg kulturkoordinatoren om at tage kontakt.

Kulturguide.

Der er ikke meget koordineret i mit arbejde, det er bare [kulturkoordinatoren],

der er bindeleddet. Det kører

bare. Vi

er så vant til at drive projekter her, og for os er det rart ’bare’ at være leverandør. Vi udvikler os ift.

det, der kræves, og det kan vi godt. Det er rart at blive set som en kulturinstitution og blive brugt til noget

større. Det er ofte os, der tager kontakt, men det er så fint, når det går den anden vej. Kulturguide.

Mødet mellem forskellige systemer og logikker

Projekterne er forankret i sundhedsforvaltningen i kommunerne, men på grund af

deres karakter og målgrupper kræver Kultur på Recept som nævnt et fagligt på

tværs af institutionerne. Kulturinstitutionerne såvel som sundhedsforvaltningen i

kommunen er afhængig af andre partnere for at rekruttere målgruppen til Kultur

på Recept. Det har i de fire projekter særligt været kommunens jobcenter, der har

stået for rekrutteringen, men borgere er også rekrutteret via lægen, opslag og in-

formation om Kultur på Recept i medierne eller ved at de selv har henvendt sig.

De forskellige parter, forvaltninger og institutioner er præget af forskellige logikker

og systemer, som skal formidles, koordineres og samstemmes som en del af til-

buddet om Kultur på Recept. Navnlig har der været systemlogikker og -regler i be-

skæftigelsesindsatsen, der giver udfordringer i forbindelse med rekrutteringen til

Kultur på Recept-forløb. Sagsbehandlere i jobcentrene skal forholde sig til lovgiv-

ningen på beskæftigelsesområdet og til reguleringen af de ydelser, borgeren mod-

tager. Samtidig er jobcentrene sat i verden for at få borgeren tilbage på arbejds-

markedet

–

og gerne hurtigst muligt. Sagsbehandlerne ser det derfor som mest

oplagt at tilbyde borgeren den indsats, de har erfaring med er bedst egnet til for-

målet, ofte med et fokus på at få borgeren i direkte kontakt med arbejdsmarkedet.

Udfordringer mellem hurtig rehabilitering og ti ugers forløb

En del af deltagerne i Kultur på Recept er på sygedagpenge. I første omgang inde-

bærer sygedagpenge et forløb på 22 uger, hvor sagen revurderes inden udgangen

af denne periode

. Set i lyset af denne lovgivningsmæssige ramme giver nogle

sagsbehandlere udtryk for, at det kan være vanskeligt at afsætte ti uger til et for-

løb

–

ti uger, hvor det er vanskeligt at tilbyde andre indsatser. Interview med pro-

jekternes parter tyder på, at nogle sagsbehandlere fravælger at tilbyde Kultur på

Recept, hvis de vurderer, at borgeren hurtigere kan komme tilbage på arbejds-

markedet ved en anden indsats.

https://www.borger.dk/arbejde-dagpenge-ferie/Dagpenge-kontanthjaelp-og-sygedag-

penge/Sygedagpenge/sygedagpenge-hvis-du-er-ledig

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Evalueringen viser en tendens til, at nogle af de sagsbehandlere, der rekrutterer,

ikke tilbyder Kultur på Recept-forløb til alle i målgruppen. Det nævnes af både pro-

jektledere og repræsentanter fra jobcentrene. Og enkelte deltagere oplever, at de

har måttet kæmpe for at få lov til at deltage i forløbet. Det kan skyldes, at sagsbe-

handlere på jobcenteret vurderer, at borgeren har potentiale for en hurtigere tilba-

gevending til arbejdsmarkedet end 10 uger. Det kan også skyldes, at de vurderer,

at borgeren ikke har lyst til et forløb med kulturaktiviteter eller at et andet af kom-

munens tilbud vil være mere gavnligt for den pågældende borger. Som en sagsbe-

handler fortæller, kan det også skyldes egne fordomme om, hvem der har lyst til

at deltage i et forløb som Kultur på Recept, hvilket gør, at hun ikke præsenterer

det for alle. Det ser dermed ud til, at nogle sagsbehandlere på forhånd vurderer

nogle borgere er uden for målgruppen, fx ud fra en forventning om, hvem der har

lyst til deltage i kulturaktiviteter.

Udvikling af Kultur på Recept i tæt dialog med de forskellige parter

Ovenstående udfordringer i logikker og systemer betyder også, at det er vigtigt, at

rammerne og forløbet udvikles i tæt dialog med de mennesker, der skal henvise til

forløbet. Det handler særligt om at formidle den trivselsmæssige værdi ved Kultur

på Recept, og om at tilrettelæggelsen af Kultur på Recept med fordel kan tilpasses

jobcentrenes rammer, hvilket uddybes i det følgende afsnit. Når Kultur på Recept

indgår i en rehabiliteringsindsats i regi af jobcenteret, peger projektparterne på, at

man med fordel kan arbejde mere med at tænke det ind i de logikker og den lov-

givning, der danner rammen for jobcenterets arbejde. Her er erfaringer fra Kultur

på Recept på linje med andre lignende forløb, som viser, at netop mødet mellem

forskellige systemer og fagprofessionelle logikker kræver en ekstra formidling af

og eventuelt konkret erfaring med hvordan kulturaktiviteter kan være med til at

hjælpe målgruppen videre. Det kræver indblik i, hvad aktiviteterne indebærer, og

den betydning det har for deltagerne

Det er meget lang tid. Med nogle kan det være godt nok. Men de nyere forløb, ny-sygemeldte,

det er alt for

langt … Det er fordi vi jo arbejder med, at få afklaret folk hurtigt. At skille dem fra, der kan komme ud igen.

For os er det det med, at vi kan stoppe folk på sygedagpenge. Det er lovgivning. Så tænker vi, at det er blødt de

ting, de har med at gøre på Kultur på Recept. Vi kan se, at det har en betydning, men der er noget med kultur,

der er noget, der clasher med den måde, vi normalt arbejder på: Det med at man skal hurtigt ud igen. Det cla-

sher i vores mindset. 22 uger er jo en deadline fra lovgivningens side.

Rekrutteringsansvarlig.

Der har slet ikke været noget beskæftigelsesfokus. Som sygemeldt borger i vores system, vil det hele tiden være

det næste skridt ift. arbejdsmarkedet, der vil blive drøftet. Det gør sig også meget gældende i vores tilbud. Det

fokus Kultur på Recept ikke haft. Der kommer ikke noget ind over, Nu har du malet, hvordan kan du transfor-

mere det til dit fremtidige arbejdsmarked?

. Der har det været oplevelsen i sig selv, man håber, kan sætte noget i

gang i individet. Kultur på Recept er ikke så intentionsstyret. Man har forsøgt at iscenesætte det til at handle om

oplevelsen.

Rekrutteringsansvarlig.

Der er måske også nogen, hvor jeg ikke lige får det præsenteret, fordi jeg måske har en fordom om, at de ikke er

egnede til projektet. Der tænker jeg på deres funktionsniveau, hvor de ikke kan møde op, og om de kunne været

interesseret i kultur. I det her system kan vi have en tendens til at undervurdere eller overvurdere, om de kan

magte det, fordi vi også tænker på empowerment.

Sagsbehandler.

Jensen, A., 2019, ”Interdisciplinary arts and health pratice with an institutional logics

perspective”, Arts & Health, Vol. 11, No. 3, pp. 219-231.

Oren, R., Orkibi, H., Elefant, C., Salomon-Gimmon,

M., 2019, ”Arts-Based

Psychiatric Rehabil-

itation Programs

in the Community: Perceptions of Healthcare Professionals”, Psychiatric Re-

habilitation Journal, Vol. 42, No. 1, pp.41-47.

Sapouna, L., Pamer, E., 2016 ”The transformative potential of the arts in mental health re-

covery

– an Irish research project” Arts and

Health, vol 8, no. 1, pp. 1-12.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Jeg kan høre, rekruttering har været et problem. Det må være fordi –

det skal måske mere ud til lægerne

–

ikke

kun jobcenter, det er ikke alle, der har hørt det. Der tænkes i kasser på jobcenteret, de vil ikke have, det er for

mange uger. Der er helt sikkert nogen, der ikke har fået det her tilbud, som skulle have haft det.

Deltager,

kvinde, 50 år.

Vi har også spurgt

hvorfor de [sagsbehandlerne] ikke henviser, og så har nogen sagt, at det virker som noget

gak og gøgl, og de har måske svært ved at forstå hele konceptet, mental sundhed.

Kulturkoordinator.

Det er hensigtsmæssigt at lave rammerne i tæt samarbejde med

dem, der skal visitere.

Projektleder.

Et nyt og særligt tilbud, der skal vise sin værdi

Et godt og forpligtende samarbejde med jobcenteret er afgørende for projektet

–

det er afgørende for at have projektdeltagere og for at få rekrutteret de rette

mennesker til forløbet. Det opleves som vigtigt og motiverende for alle projektpar-

ter, at de bliver præsenteret for deltagernes oplevelser og forløbets betydning.

Kultur på Recept er ikke været et forløb, som borgeren skulle gennemføre. Der har

ikke været krav om deltagelse fra jobcenterets side. Det har været et tilbud til

borgere i målgruppen. Kultur på Recept er derfor afhængig af motivation fra delta-

gerne, men også fra de medarbejdere, der henviser til forløbet. Derfor har det

krævet en ekstra indsats at forklare projektets værdi og markedsføre tilbuddet,

indholdet og tankerne bag. Både overfor sagsbehandlerne og overfor nogle bor-

gerne.

En vedholdende informationsindsats

Projekterne erfarer, at det kræver en vedholdende informationsindsats overfor

jobcenterets sagsbehandlere. Særligt fordi der er tale om en ny type indsats, som

der kan være usikkerhed om betydningen af, har det krævet et vedvarende fokus

på at sikre motivation for rekrutteringen. Nogle projekter har gode erfaringer med

at tilbyde sagsbehandlerne en smagsprøve på Kultur på Recept for, at de bedre

ved, hvad tilbuddet indebærer. Derudover er der udarbejdet informationsmateriale

af forskellig art, ligesom medierne også har bragt flere historier om Kultur på Re-

cept. Kulturkoordinatorerne har fx også deltaget i møder i jobcentrene for at infor-

mere om projektet for at sikre ,at sagsbehandlerne er motiverede for at rekruttere

til forløbet.

Kulturkoordinatorer har oplevet, at det både var nødvendigt og værdifuldt at have

direkte kontakt med medarbejdere på jobcentrene og fortælle dem om forløbet

samt hvad deltagerne havde fået ud af det. Det bliver fremhævet som inspire-

rende for sagsbehandlerne i jobcentre, når nogle deltagere selv fortæller en

gruppe af medarbejdere om deres oplevelser. Der er også medarbejdere, der ople-

ver, at Kultur på Recept er et tilbud til de borgere, som de kan have svært ved at

engagere og bringe videre i arbejdslivet på andre måder.

Det handler jo også meget om salgsarbejde.

Delevalueringen dengang blev brugt til fortsat at rekruttere blandt

sagsbehandlere. At hype det i deres hoveder. Her i [kommunen], med det vi fik ud, var, at der var gode resultater

ud fra delevalueringen. Både på trivselsindeks

–

gik fra risiko til ikke at være i risiko på indekset. Plus at delta-

gerne fik mere mod på at være sammen med andre mennesker. Det brugte vi jo ind i en rekrutteringssammen-

hæng. Det er et spørgsmål om at fange opmærksomheden. At gøre sig relevant. Vi er 40-45 sagsbehandlere. Der er

gang i den, der er mange ting man skal. Derfor er det en evigt tilbagevendende problematik at finde nok.

Rekrut-

teringsansvarlig.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Dem der udvælger, skal være opmærksomme på, at de skal ville det, ellers trækker det ned på hele gruppen.

Kulturguide.

har haft rigtig mange deltagere, men på det seneste er deltagerantallet faldet meget. Jobcenteret kender ikke

forløbet

–

selvom vi havde gode resultater fra midtvejsevalueringen. Det synes jeg har været ærgerligt. Der er 3-4

deltagere på holdene ift. 10 i starten

–

det skaber en bedre gruppedynamik med flere. Også ressourcemæssigt

–

det

fylder jo meget for mig.

Kulturguide.

Vi havde et opsving i henvisninger på et tidspunkt –

vi inviterede sagsbehandlerne på en kulturdag

–

det skulle

man have gjort fra starten. Der er ingen tvivl for dem om, hvad det gør. Det med at få en smagsprøve på, hvad

man sender borgeren ud i. De er heller ikke selv vant til at bruge kulturen i byen. Det havde en kæmpe stor effekt.

Vi havde også en temadag, mere videnskabeligt. Men kulturdagen syntes de, var langt federe. Vi har også lavet en

reklamefilm. Både til borgere og sagsbehandlere. Det kan være svært at fortælle, hvad Kultur på Recept kan. Den

har kørt på jobcentrets skærme til borgere, der sidder og venter. Den har også kørt i borgerservice. Det havde en

stor effekt på både borgere og sagsbehandlere

–

vi havde lige pludselig stor opbakning.

Projektleder.

Kultur på Recept er

”omvejen”

tilbage til trivsel og ar-

bejde

Kultur på Recept kan ses som en omvej eller indirekte vej tilbage

–

til trivsel, til

arbejdsmarkedet, til nye indsatser osv. Med omvej skal forstås, at Kultur på Re-

cept som tilbud ikke direkte forholder sig til de udfordringer, deltagerne kommer

med eller arbejder målrettet på at få deltageren direkte tilbage til arbejdsmarke-

det. I modsætning til andre indsatser og tilbud arbejder deltageren i Kultur på Re-

cept ikke direkte med de udfordringer, der er årsag til, at de deltager. Det er selv-

følgelig en underliggende præmis for deltagelsen, og kulturaktiviteterne tilbydes

som en indirekte vej til at forbedre deltagernes trivsel og arbejdsmarkedspara-

thed.

At Kultur på Recept arbejder indirekte med deltagernes trivsel og udfordringer op-

leves også at have indflydelse på rekruttering af deltagere. Nogle sagsbehandlere

giver

–

selv eller via deres kolleger og ledere

–

udtryk for, at de oplever andre til-

bud som mere relevante for borgerne. Fx tilbud, hvor der arbejdes mere direkte

med borgerens udfordringer med henblik på at gøre dem arbejdsmarkedsparate

eller raske (fx via mindfuldness).

Kultur på Recept er en

”omvej”

eller en indirekte vej tilbage til trivsel og job, der

fremmer borgernes mestring af dagligdagen, tillid til egne evner og relationskom-

petencer. Her peger nogle sagsbehandlere på, at det er de borgere, der har brug

for at pusterum, og hvor andre tilbud ikke virker oplagte, der har særligt gavn af

forløbet. Det giver sagsbehandlere en mulighed til de borgere, som har svært ved

at engagere sig i andre indsatser, fordi de ikke ser sig selv som jobcenterets klien-

ter eller de, der har gavn af en periode uden store krav til præstation og udvikling.

Om det lige præcis skal være de her tre diagnoser er ligegyldigt. Vi har jo haft nogle inde, der havde andre

ting oveni. Men fælles for dem alle er en mangel på sociale relationer og at være udenfor arbejdsmarkedet. De

har trukket sig og været meget derhjemme.

Projektpart.

Jeg synes på sin vis, det har været ærgerligt at målgruppen har været isoleret til psykiske diagnoser. For hvad

er det grundlæggende, Kultur på Recept kan? Give andre og gode oplevelser og give fællesskab. Det er et læn-

gerevarende forløb, og uanset om man har angst, depression eller en kronisk smertetilstand, så er man på

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

mange måder udfordret. Hvad kan være godt, når man er usikker på fremtiden? Fællesskab. Jeg tror, proces-

sen kunne være ligeså velegnet til andre målgrupper. Der er mange ligheder mellem depression og kronisk

smertetilstand, som man sagtens kunne være fælles om.

Rekrutteringsansvarlig.

Vi får positive henvendelser fra jobcenteret, fordi tilbuddet kan bruges til en specifik gruppe. De har et andet

tilbud til dem, der har brug for at få en pause. Deltagerne i [Kultur på Recept] har netop brug for at komme ud.

De har svært ved at få borgerne i gang med noget, og borgerne har brug for en pause fra presset om at skulle

præstere og igennem på jobcenteret. Det er borgere, de ikke ved, hvad de ellers skal gøre ved. [Kultur på Re-

cept]er

med til at bygge bro til uddannelse eller jobtræning eller praktik – Den skepsis der var hos jobcente-

ret i starten, var nok fordi, det var ukendt og uvist om det virker. Men nu kan de se, at det gør det for nogen, vi

ellers aldrig har kunne flytte. Personen, der kommer tilbage på jobcenteret efter [Kultur på Recept], er en helt

anden. Måske er de ikke klar til arbejdsmarkedet endnu, men de er tættere på.

Projektpart.

Kulturguidernes rolle som indgang til en anden verden

Der har været tilknyttet flere kulturguider til hver projekt

–

typisk en guide til hver

type aktivitet. Kulturguiderne er de personer, som har gennemført de enkelte kul-

turaktiviteter, borgerne deltager i. De arbejder for en række forskellige kulturinsti-

tutioner og har forskellige faglige baggrunde. Fx har musiklærere, kunstmalere,

bibliotekarer og museumsguider stået for at gennemføre kulturaktiviteter. Kultur-

guiderne har en betydningsfuld rolle for Kultur på Recept, fordi de som undervi-

sere og vejvisere ind i kulturens verden er vigtige for forløbet. Kultur på Recept

ikke kan gennemføres uden kulturguider til at formidle deres viden og felt, der

sætter gang i refleksioner og samtaler med og imellem deltagerne.

Kulturguidernes rolle i Kultur på Recept koordineres fra centralt hold; hvornår akti-

viteten gennemføres, hvor mange gange, hvilke deltagere, der forventes at møde

op o.lign. Selve indholdet i aktiviteten er i høj grad præget af, at kulturinstitutio-

nerne og kulturguiderne har budt ind med de kompetencer og muligheder, de har.

Ansvar for form og indhold i kulturaktiviteter hos de kulturprofessionelle skaber

ejerskab for samarbejdet. Og det har fungeret særligt godt, når de forskellige par-

ter har haft klare roller og har fået ansvar og ejerskab inden for deres faglige felt.

Deltagerne får de mest positive oplevelser med forløbet, når de mødes af kompe-

tente kulturguider, der brænder for at arbejde med og kan formidle deres fag og

de emner, de oplever som relevante og interessante.

En ny målgruppe for kulturguiderne

De fleste kulturguide oplever, at de i Kultur på Recept får en ny målgruppe at ar-

bejde med og formidle til. Nogle af deltagerne giver udtryk for, at de aldrig før har

interesseret sig for denne type kulturaktiviteter, mens andre i forvejen er kreative

inden for et eller flere områder. At målgruppen mødes som enhver anden gruppe

borgere, og at deres udfordringer ikke er en del af aktiviteten fremhæves igen og

igen af deltagere, tovholdere og kulturguider som styrken ved Kultur på Recept.

Målgruppens sårbarheder og udfordringer ”behandles” sjældent direkte i kulturak-

tiviteter, medmindre deltagerne selv bringer det på banen. Det kan dog ske, og

guiderne kan derfor komme i en situation, hvor de står overfor en deltager, som

frivilligt eller ufrivilligt lader sine udfordringer fylde under aktiviteten. De fleste

guider har oplevet, at det ikke var noget problem at tackle de personlige udfor-

dringer og giver udtryk for, at det har været værdifuldt at møde en ny målgruppe.

Guidernes interaktion med deltagerne kan dog nødvendiggøre, at der er adgang til

dialog med kulturkoordinatoren eller direkte faglig sparring og støtte til at hånd-

tere visse situationer. Selvom kulturguiderne hverken er eller skal være terapeu-

ter, kan mødet med denne målgruppe kræve, at de formår at håndtere de ting,

der måtte opstå. Der er lignende erfaringer med behov for støtte/uddannelse af

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

kulturformidlere i andre tilsvarende projekter.

Som eksempel på en god forbere-

delse til iværksættelse af Kultur på Recept, har en kommunes kulturguider været

på et seminar for at få viden om deltagernes diagnoser, de situationer de kunne

risikere at møde og redskaber til at håndtere nogle af de reaktioner, de kunne

møde hos deltagerne. Det fremhæves af en kulturguide i det pågældende projekt

som relevant viden at få, inden man skal have med denne målgruppe at gøre.

Det med at have faste grundting er det, der gør den største forskel for borgerne. Det er det, der gør, at de tør

komme til de enkelte aktiviteter. Kontinuitet er rigtig vigtigt. Hvis det kun var de enkeltstående ting, ville de ikke

turde komme.

Projektleder.

Der var kurser i starten. Psykologisk førstehjælp. Ligesom psykologer, der selv snakker med psykologer. Jeg var

ikke lige klar på selvmordstanker. Hvad skal jeg gøre med det? Der var bl.a. et to-dages-kursus om grundprincip-

perne i stress, angst og depression

–

om hvordan folk reagerer. Jeg har haft nogle, der har haft angstanfald. Det

lærte vi at håndtere.

Kulturguide.

Vi havde et møde med kulturguiderne –

de kan se, de gør en forskel for de mennesker. Feedbacken fra delta-

gerne betyder noget for guiderne

– Foreningslivet generelt har i årevis fortalt, at kultur virker –

sikrer sociale

relationer osv. Det her projekt var muligheden for dem for at vise det: Det jeg har sagt i så mange år, det virker

faktisk . Det ligger så dybt i dem. Projektparter.

Der er ikke meget koordineret i mit arbejde, det er bare [kulturkoordinator], der er bindeleddet. Det kører bare.

Vi er så vant til at drive projekter her, og for os er det rart ’bare’ at være leverandør. Vi udvikler os ift. det, der

kræves, og det kan vi godt. Det er rart at blive set som en kulturinstitution og blive brugt til noget større. Det er

ofte os, der tager kontakt, men det er så fint, når det går den anden vej.

Kulturguide.

Se fx:

Jensen, A., 2019, ”Interdisciplinary arts and health pratice with an institutional logics

perspective”, Arts & Health, Vol. 11, No. 3, pp. 219-231.

Froggett, L., Farrier, A., Poursanidou, K., Hacking, S., Sagan,

O., 2011, “Who Cares? Muse-

ums, Health and Wellbeing Research Project. A Study of the Renaissance North West Pro-

gramme”, University of Central Lancashire.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Kultur på Recept har været med til at udvikle mig. Det har

helt klart været med til at gøre tin-

gene nemmere i dag. Det har været en lang proces, men Kultur på Recept var i min allersvære-

ste periode, og det var med til, at man ikke gjorde noget rigtig dumt. Den betydning var, at jeg

havde noget at se frem til. Jeg havde en følelse af at være tilpas. Især når man ellers følte sig

utilpas hele tiden. Jeg havde det sjovt, selvom jeg ikke havde det sjovt resten af tiden.

Deltager, mand, 25 år.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

7 En model for Kultur på Recept

På baggrund af evalueringens resultater skitseres i dette afsnit et forslag til en

fremtidig model for Kultur på Recept. Modellen tager afsæt i de fire projekters or-

ganisering af Kultur på Recept, og specificerer de rammer og aktører, der er nød-

vendige for Kultur på Recept. Modellen giver en ramme og nogle opmærksom-

hedspunkter, som kan fungere som inspiration til tilrettelæggelsen af kommende

indsatser. Dette kapitel indeholder eksempler på, hvordan kulturelle aktiviteter

kan indgå i kommunale forløb, herunder pejlemærker og ideer til, hvordan disse

forløb kan bidrage til at forbedre deltagernes mental sundhed og trivsel af bor-

gere.

Kulturaktiviteter i lokale kommunale forløb

Evalueringen viser, at såvel deltagere som de forskellige grupper af medarbejdere

er positive overfor kulturaktiviteter som tilbud til borgere med let til moderat

stress, depression og angst. Deltagerne giver på forskellige måder udtryk for, at

Kultur på Recept har en positiv betydning for deres trivsel. For deltagerne er den

lokale forankring af aktiviteterne afgørende for deltagelsen i forløbet. Det handler

om, hvor langt deltagerne kan overkomme at transportere sig til aktiviteten. Og

det handler ikke mindst om, at en væsentlig trivselsfremmende dimension ved for-

løbet er, at deltagerne opbygger en relation til lokale kulturinstitutioner, lokalom-

rådet og et lokalt socialt netværk. Denne lokale forankring er et væsentligt ele-

ment i Kultur på Recepts værdi.

For at kunne tilbyde målgruppen

–

borgere uden for arbejdsmarkedet med let til

moderat stress, angst og depression

–

Kultur på Recept, kræver det, at man invol-

verer en række aktører samt sammensætter kulturaktiviteter i et forløb. Modellen i

Figur 7.1 illustrerer de aktører og roller, som er centrale for gennemførelsen af

Kultur på Recept. Selvom forskellige fagligheder og systemlogikker kan udfordre

forløbene, er der en oplevelse af, at Kultur på Recept er et meningsfuldt og unikt

tilbud, det er godt at kunne tilbyde borgere i målgruppen.

Modellen skitserer rammen for en indsats, hvis store værdi er, at den er lokalt for-

ankret og involverer en række lokale aktører og institutioner. At der er tilføjet re-

gioner sammen med kommuner i modellens yderste ring skyldes, at det er oplagt,

at henvisningen af deltagere foregår via såvel kommunalt som regionalt foran-

krede aktører som fx jobcentrenes sagsbehandlere, praktiserende læger, psykolo-

ger og psykiatere. På de følgende sider beskrives modellens aktører, deres roller

og særlige opmærksomhedspunkter ved hver rolle.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Kommune og region

Kulturinstitutioner og andre

rum for kulturaktiviteter

Kulturguider

Deltagere

Rekruttering

Kultur-

koordinator

Figur 7.1 En model for Kultur på Recept. Kultur på Recepts ramme er kulturinstitutioner

og andre rum for kulturelle aktiviteter. I dette rum arbejder kulturguider med delta-

gerne, som er rekrutteret til forløbet af fx jobcenter, læge eller lign. Kulturkoordinato-

rer sikrer koordinering mellem alle parterne.

Deltagere

I midten af Kultur på Recept står deltagerne. De tilbydes et for-

løb med en række kulturaktiviteter, som foregår på kulturinsti-

tutioner eller andre steder i deres lokalområde. Formålet er at

forbedre deres trivsel og mentale helbred. Evalueringen viser,

at de deltagere, som har taget imod dette tilbud og har deltaget

i forløbet, oplever gennemsnitligt en øget trivsel. Deltagelsen

har for nogens vedkommende også bragt dem nærmere en af-

klaring af hvilken rolle, de kan spille på arbejdsmarkedet.

Når det gælder rekruttering af relevante deltagere er det afgørende at være op-

mærksom på dels en afklaring af, hvem målgruppen er, og dels, at der er tale om

en form for tilbud, der kræver, at deltagerne er motiverede for at deltage. Mang-

lende motivation eller oplevelse af, at indsatsen ikke giver mening, kan få negativ

indflydelse på Kultur på Recepts betydning for deltagerne.

Kultur på Recept er et oplagt tilbud til borgere med let til moderat stress, depres-

sion og angst, som har en interesse for kultur og kreativitet. Men forløbet har også

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

vist sig at gøre en positiv forskel for borgere, som ikke er kulturforbrugere og har

erfaring med kreativitet. Det afgørende er, at borgere er motiverede og indstillet

på at deltage og flytte sig. Deltagelse i forløbet og aktiviteternes karakter kræver,

at deltagerne er motiverede for at udfolde sig og tage livtag med forskellige for-

mer for kulturaktiviteter. Denne motivation for selv at bidrage og tage ansvar er

vigtig at kommunikere, når man præsenterer tilbuddet for borgerne.

Overvejelser om deltagerne

Projektlederne peger på, at det kan være oplagt at udvide målgruppen og tilbyde

forløbet til borgere, der har andre diagnoser og står uden for arbejdsmarkedet på

baggrund af andre trivselsmæssige udfordringer såsom mild PTSD, ADHD, forskel-

lige psykosomatiske udfordringer, kroniske smerter, eller som en del af recovery

efter blodpropper o.lign. Erfaringerne tyder på, at mange af disse målgrupper kan

deltage sammen i samme type forløb. Men erfaringerne tyder også på, at det kan

være værdifuldt at lave forløb designet til særlige målgrupper

–

ikke mindst sær-

lige grupper til mænd. En projektleder peger på, at andre indsatser ikke nødven-

digvis appellerer til denne gruppe. Dette understøttes af et studie, der peger på, at

mænd generelt er underrepræsenteret, når det gælder deltagelse i kulturaktivite-

ter

Kulturguider

Kulturaktiviteterne gennemføres af kulturguider. Kulturguiden

er en fagperson, der formidler og faciliterer aktiviteterne. Kul-

turguiden er en nøgleaktør for at gennemføre hver sit særlige

bidrag til forløbet, når de stiller op med en kulturfaglige bag-

grund inden for eksempelvis musik og sang, maleri og tegning,

læsning, dramatik og teater, kulturhistorie med mere. Et godt

forløb spænder over forskellige former for kulturtilbud, så del-

tagerne får mulighed for sammen at involvere sig i forskellige former for kulturelle

aktiviteter. For hver af aktiviteterne gælder det, at de var nogens favoritter og en-

gagerede de fleste af deltagerne, mens enkelte holdt sig betragtende i baggrun-

den. Deltagerne skiftede ofte roller fra aktivitet til aktivitet.

”Stomp” –

som er en

form for rytmisk aktivitet, som gør brug af forskellige slagredskaber til at skabe

lyd og musik– er eneste kulturaktivitet, som blev taget helt af programmet, fordi

den var for udfordrende for hovedparten af deltagerne.

Overvejelser om kulturguiderne

Det særlige ved forløbet er, at kulturguiderne via deres kulturfaglighed på aktivite-

terne på Kultur på Recept-forløbene bidrager til forbedret trivsel hos deltagerne.

Det afgørende er, at der ikke er tale om en behandling af borgernes diagnoser og

symptomer, men at kulturguiderne ved netop at engagere borgerne i noget andet

end deres diagnoser og symptomer viser en anden vej til forbedret trivsel.

Denne evalueringen giver viden om, hvad der virker for deltagerne og hvordan.

Der er tale om en række sociale og kulturelle mekanismer, som vidner om, hvor-

dan deltagelsen i Kultur på Recept påvirker deltagernes trivsel og mestringsevner.

Disse mekanismer kan kommende kulturguider med fordel blive introduceret til in-

den forløbet, så de kan være opmærksomme på dem og understøtte dem, når det

bliver relevant. Det gælder fx viden om, at kulturaktiviteter giver pusterum for ud-

fordringer, virker når det er et sted uden krav og har brug for rammer, hvor det

sociale også kan udspille sig. Det centrale er dog, at kulturguiderne holder fokus

Fancourt, D., Steptoe, A., 2019, ”Cultural engagement and mental health: Does socio-eco-

nomic status

explain the association?”, Social Science & Medicine, Vol. 236.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

på tilrettelæggelse, gennemførelse og facilitering af de kulturaktiviteter, som er

deres helt centrale bidrag til forløbet og deltagernes trivsel.

Kulturkoordinator

Kulturkoordinatoren har en væsentlig opgave som tovholder og

er et helt afgørende bindeled for indsatsen. Tovholderfunktio-

nen er en forudsætning for, at der kan holdes sammen på et

forløb, der kan omfatte flere forskellige kulturinstitutioner, eks-

terne parter og kommunale forvaltninger og offentlige instituti-

oner, som skal forholde sig til nye målgrupper og helt nye til-

bud til disse målgrupper.

Overvejelser om kulturkoordinatoren

Kulturkoordinatoren og dermed tovholderfunktionen i de fire projekter har været

forankret i en kommunal sundhedsafdeling, men kan også være placeret et andet

sted kommunerne. Det er blot vigtigt, at denne person er indstillet på at agere

bindeled mellem dem der rekrutterer, deltagere og de kulturguider, der gennemfø-

rer forløbet. Denne tovholderrolle er både vigtig, når forløbet skal tilrettelægges

og ikke mindst, når forløbet skal drives frem og gennemføres. Kulturkoordinatoren

står for introduktion til og opstart af forløbet og er den kontaktperson, som delta-

gere og kulturguide kan henvende sig til ved afbud og forskellige former for udfor-

dringer med deltagelse på og gennemførelse af et Kultur på Recept forløb.

Rekruttering

Nøglepersoner i rekrutteringen er de personer og institutioner,

der henviser borgerne i målgruppen til et Kultur på Recept-for-

løb. Uden en passende rekruttering, ingen deltagere. For at

kunne gøre dette har den, der henviser, brug for viden om for-

løbets værdi og betydning for målgruppen. Det er en vigtig op-

gave for kulturkoordinatoren at formidle denne værdi til den,

der rekrutterer. I nogle tilfælde er henvisningen sket efter selv

er mødt op med et ønske om at deltage i forløbet, som de har hørt om via medier,

kampagner på kulturinstitutioner eller deres eget netværk.

Overvejelser om rekruttering og henvisning

Dem, der henviser, har også brug for at kunne henvende sig til kulturkoordinato-

ren, og sende borgerne videre til denne. Det har i projekterne primært været job-

centrene, men det er også oplagt, at rekrutteringen sker via eller i samarbejde

med praktiserende læger, psykologer og relevante institutioner, der er i kontakt

med målgrupperne. For at sikre de rigtige og motiverede deltagere til forløbet er

det vigtigt at have en klar og effektiv procedure for rekruttering af deltagerne.

Pejlemærker for forløb og sammensætning

På baggrund af evalueringen anbefales det, at forløbet med kulturaktiviteter sam-

mensættes af flere forskellige kulturaktiviteter for at favne deltagerne og højne

sandsynligheden for et godt udbytte. Kulturaktiviteterne bør sammensættes i tæt

dialog med de institutioner, hvor de skal foregå.

Evalueringens resultater er opnået gennem forløb, der forløber over ti uger og

rummer 2-3 kulturaktiviteter om ugen. Dette har givet et forløb, der var tilstræk-

keligt intensivt til, at deltagerne kunne opleve en forandring, men det skønnes

også muligt at forkorte forløbet med et par uger eller på andre måder tilpasse det

andre institutionelle rammer i fx jobcentrene. Dog skal man være opmærksom på,

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

at et kortere forløb end 10 uger også kan udfordre deltagernes mulighed for at

skabe netværk og få succesoplevelser.

Overvejelser om gruppen og overgange

Et vellykket forløb skal gerne have 10-12 deltagere, så gruppesammenhold og -

dynamik kan opretholdes, hvis der kommer frafald og sygemeldinger, der typisk

vil ramme målgruppen. Projekterne har sommetider gennemført hold med få antal

deltagere, hvilket ikke giver den samme mulighed for at skabe dynamik og relatio-

ner blandt deltagerne. Der har været overvejelser om løbende optag af deltagere

for at kunne tilbyde Kultur på Recept til den enkelte deltager, når det passer i de-

res forløb, og de er motiverede. Hvis man gør det, er det vigtigt at gøre en særlig

indsats for at skabe gruppedynamik og et sammenhold, som er en central dimen-

sion i forhold til at forbedre deltagernes trivsel.

Når forløbet planlægges, er det vigtigt også at have fokus på den tid, der kommer

efter et Kultur på Recept-forløb. Det kan fx være mødesteder, sociale netværk og

aktiviteter, som kan introduceres for deltagerne som en mulighed eller et tilbud for

at fortsætte aktiviteterne og vedligeholde relationer, så der er en vis sandsynlig-

hed for, at den trivsel og de ressourcer, der opbygges i forløbet, får varig værdi for

deltagerne.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Jeg synes på sin vis, det har været ærgerligt at målgruppen har været isoleret til psykiske di-

agnoser. For hvad er det grundlæggende, Kultur på Recept kan? Give andre og gode oplevel-

ser og give fællesskab. Det er et længerevarende forløb, og uanset om man har angst, depres-

sion eller en kronisk smertetilstand, så er man på mange måder udfordret. Hvad kan være

godt, når man er usikker på fremtiden? Fællesskab. Jeg tror, processen kunne være ligeså vel-

egnet til andre målgrupper. Der er mange ligheder mellem depression og kronisk smertetil-

stand, som man sagtens kunne være fælles om

Rekrutteringsansvarlig

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

8 Metode og datagrundlag

Denne evaluering baserer sig på en række forskellige typer data, både kvalitative

og kvantitative. Den metodiske tilgang har bidraget med en forståelse af projek-

tets virke samt dets udvikling fra start til slut. Tilgangen har givet indsigt i projek-

tet fra både projektparternes og projektdeltagernes perspektiv. Der gøres op-

mærksom på, at der ikke er tale om et forskningsprojekt, og at data derfor ikke

skal tillægges større værdi end at udgøre indikationer og pejlemærker for forløbets

betydning for deltagerne.

Spørgeskemaer, udfyldt af deltagerne ved forløbets start og afslutning, har gjort

det muligt at undersøge betydningen af projektet på deltagernes selvvurderede

trivsel og kortlægge deltagernes oplevelse af forløbet. I interview med både delta-

gere og projektparter har det været muligt at få dybdegående indsigt i, hvad der

virker godt og mindre godt på et strukturelt og organisatorisk plan samt i forhold

til at styrke trivslen og derigennem arbejdsparatheden blandt deltagerne.

Data fra deltagernes spørgeskemaer er indsamlet løbende i hele projektets forløb.

Desuden er der gennemført indledende telefoninterview med projektledere samt

casebesøg hos de fire kommuner midtvejs og afslutningsvist i forløbet. Ved case-

besøgene blev der gennemført dybdeinterview med projektparter samt dybdeinter-

view og situationsinterview med tidligere og nuværende deltagere. Der blev desu-

den foretaget observationer af nogle af projekternes aktiviteter. I de følgende af-

snit uddybes evalueringens datagrundlag.

Indberetningsskemaer fra deltagerne

Hver deltager blev bedt om at udfylde to spørgeskemaer; et ved start og et ved

afslutning af deres forløb. Skemaerne blev derefter indberettet af en registrerings-

ansvarlig i hver af kommunerne, der også indberettede eventuelt frafald af delta-

gere og information om manglende afslutningsskemaer. Deltagerne blev bedt om

at svare på spørgsmål om deres baggrund, deres selvvurderede trivsel gennem

WHO-5 trivselsindekset, samt evaluerende spørgsmål om selve forløbet i det af-

sluttende spørgeskema. Spørgsmålene omhandlede blandt andet selve aktivite-

terne, deltagernes oplevelse af kulturguiderne, forløbet generelt, samt dets betyd-

ninger for deltageren. Spørgeskemaerne blev indsamlet under fortrolighed, og del-

tagerne har været anonyme overfor evaluator.

Der er gennemført en kvalitetssikring og rens af de indsamlede data. Data er

blandt andet renset for fejlindtastninger, herunder testbesvarelser, dobbeltindtast-

ninger samt åbenlyse fejlindtastninger i holdnavne og fødselsdatoer. En analyse og

sammenligning af data peger på, at projektlederne ikke konsekvent har indberet-

tet frafald af deltagere og information om dette, hvorfor disse data skal læses med

et vist forbehold.

WHO-5 trivselsindeks

Deltagerne er blevet bedt om at vurdere deres trivsel ved start og slut af forløbet

ved at svare på fem spørgsmål. Spørgsmålene handler om, hvordan de har følt sig

tilpas de seneste to uger og udgør tilsammen WHO-5 trivselsindekset. Indekset

måler graden af positive oplevelser, og bruges her til at undersøge udviklingen i

deltagernes trivsel.

WHO-5 er et mål for selvvurderet trivsel. WHO-5 er udviklet af professor Peter

Bech for WHO, og blev præsenteret for første gang af WHO Regional Office in Eu-

rope ved et WHO-møde i Stockholm i 1998. Siden er WHO-5 blevet valideret og

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

anvendt i en lang række studier, både med hensyn til klinisk og psykometrisk vali-

ditet.

Nedenstående Tabel 8.1 viser de fem spørgsmål, der udgør WHO-5 trivselsindek-

set. Pointtallet beregnes ved at summere tallene for svarene på hvert spørgsmål,

som herefter ganges med fire. Der fås et tal mellem 0 og 100. Jo flere point, jo

højere trivsel Hvis der tages udgangspunkt i de fremhævede tal bliver scoren

(3+4+2+3+1)x4 = 52.

Tabel 8.1: WHO-5 trivselsin-

deks, indikatorer.

Kilde: Sundhedsstyrelsen:

Guide til trivselsindekset:

WHO-5 (https://www.region-

sjaelland.dk/Kampagner/broen-

til-bedre-sundhed/Materia-

ler/PublishingIma-

ges/WHO5%20skema.pdf

I de sidste 2 uger …

Hele

tiden

Det

meste

af ti-

den

Lidt

mere

end

halv-

af ti-

den

Lidt

min-

dre

end

halv-

af ti-

den

Lidt af

tiden

På in-

tet

tids-

punkt

… har jeg været

glad og i godt hu-

mør

… har jeg følt mig

rolig og afslappet

… har jeg følt mig

aktiv og energisk

… er jeg vågnet

frisk og udhvilet

… har min daglig-

dag været fyldt

med ting, der in-

teresserer mig

Figuren nedenfor viser, hvordan de forskellige scorer skal tolkes.

WHO-5 trivselsindeks

Pointtal mellem 0-35:

Der kan være stor risiko for depression eller stressbe-

lastning

Pointtal mellem 36-50:

Der kan være risiko for depression eller stressbelast-

ning

Pointtal over 50:

Der er ikke umiddelbart risiko for depression eller stressbe-

lastning

Gennemsnittet

for befolkningen som helhed er

68 pointtal

Figur 8.1: WHO-5 trivselsin-

deks, betydning af pointtal.

Kilde: Sundhedsstyrelsen:

Guide til trivselsindekset:

WHO-5 (https://www.region-

sjaelland.dk/Kampag-

ner/broen-til-bedre-sund-

hed/Materialer/PublishingIma-

ges/WHO5%20skema.pdf

Se fx https://www.psykiatri-regionh.dk/who-5/about-the-who-5/Pages/default.aspx,

Bech, P., Olsen, L. R., Kjoller, M., Rasmussen, N.K., 2003, ”Measuring well-being

rather than

the absence of distress symptoms: a comparison of the SF-36 Mental Health subscale and the

WHO-Five Well-Being

Scale”,

International Journal of Methods in Psychiatric Research,

vol.

12, no. 2, pp. 85

–

91.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Datakvalitet og validitet

I interviewene med projektparter samt undervejs i projektet er data og datakvali-

teten fra spørgeskemaerne drøftet.

Projekterne har selv været ansvarlige for at indsamle spørgeskemaer fra delta-

gerne ved forløbenes start og afslutning. Evaluator har derfor ikke indsigt i, hvor-

dan det helt konkret er foregået, ligesom det ikke er muligt at vide, om deltagerne

har fået fyldestgørende information om evalueringen. Deltagere, der er startet se-

nere i forløbet, har ikke nødvendigvis udfyldt skemaet ved start, ligesom de delta-

gere der er faldet fra ikke har udfyldt det afsluttende skema.

Nogle deltagere har sagt til projektlederne, at de ikke ønskede at tage stilling til,

hvordan de egentlig havde det (og dermed svare på WHO5), og det strider da

også til en vis grad imod forløbets præmis, idet det ikke handler om sygdom eller

udfordringer. Nogle deltagere har også overfor projektets parter udtrykt bekym-

ring for, om et positivt svar ved afslutning blev givet videre til sagsbehandleren i

jobcenteret, og kunne få den konsekvens, at de skulle i arbejde, selvom de ikke

følte sig klar. Det kan have fået nogle deltagere til at undlade at svare, ligesom

det kan have motiveret nogle til ikke at give en ærlig besvarelse. På den anden

side giver deltagerne udtryk for stor tilfredshed med forløbet i spørgeskemaet og i

interview, hvilket kan have motiveret nogle deltagere til at give meget positive be-

svarelser.

Indledende telefoninterview

I begyndelsen af 2017 gennemførte evaluator indledende semistrukturerede, kva-

litative telefoninterview med hver af de fire projekters projektledere og kulturkoor-

dinatorer. Formålet var at blive ført ind i hvert projekt og høre om deres indle-

dende tanker og forventninger til forløbet.

Casebesøg

I begyndelsen af 2018 som en del af midtvejsevalueringen samt i sommeren 2019

som en del af slutevalueringen besøgte evaluator de fire projekter. Formålet med

disse casebesøg var, gennem observationer og semistrukturerede interview, var at

komme tættere på projektets rammer, aktører, målgrupper og erfaringer. Der blev

i forbindelse med casebesøgene foretaget følgende dataindsamling:

•

Semistrukturerede dybdeinterview med projektledere og andre aktører, herun-

der kulturguider, sagsbehandlere m.fl.

Semistrukturerede dybdeinterview med tidligere og nuværende deltagere

Situationsinterview med nuværende deltagere

Observation af de udvalgte aktiviteter i alle fire projekter

Nedenstående tabel viser det samlede antal interview fra de otte casebesøg.

Tabel 8.2 Oversigt

over interview ifm.

med casebesøg

Informanttype

Projektparter

Deltagere

I alt

Antal interview

61 (heraf 17 tidligere deltagere)

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Dybdeinterview med projektparter

Ved casebesøgene blev der gennemført interview med projektets parter. Evaluator

gennemførte interview med 23 forskellige projektparter (projektledere, kulturkoor-

dinatorer, kulturguider, rekrutteringsansvarlige, sagsbehandlere etc.), hvoraf

nogle af disse blev interviewet både i forbindelse med midtvejs- og slutevaluerin-

gen. I interview med projektparter var der primært fokus på:

•

Rekruttering

Målgruppen

Aktiviteternes virkning

Samarbejdet mellem projektparterne

Da disse interview blev foretaget midtvejs og i projektets afsluttende fase var det

muligt at få en overordnet vurdering af projektet, de bedste erfaringer, de største

udfordringer samt følge op på nogle af de erfaringer og udfordringer, der blev

nævnt tidligere i projektet ved indledende telefoninterview og casebesøg ifm.

midtvejsevaluering.

Dybdeinterview med tidligere og nuværende deltagere

Ved casebesøgene blev der også gennemført dybdeinterview med tidligere og en-

kelte nuværende deltagere. Der var tale om på forhånd aftalte interview af ca. en

halv til en hel times varighed. Interviewpersonerne var udvalgt af projektets par-

ter, som ligeledes planlagde interviewene. Her var der primært fokus på:

•

Deres indgang til projektet

Selve forløbet

Hvilken betydning projektet har haft for dem

Situationsinterview med nuværende deltagere

Under observation af aktiviteter ved casebesøgene blev der gennemført korte situ-

ationsinterview med nuværende deltagere. Situationsinterviewene fandt sted, da

der var en naturlig mulighed for at stille deltagere et par spørgsmål, der primært

fokuserede på deltagerens oplevelse af den pågældende aktivitet, men også af for-

løbet som helhed.

Observation af udvalgte aktiviteter i alle fire projekter

Formålet med observationerne var at få indblik i nogle af de aktiviteter, der blev

gennemført som et led i Kultur på Recept, og dermed få indtryk af den dagligdag

både deltagere og projektparter er en del af. Der blev foretaget observationer og

evaluator deltog i udvalgte af projekternes aktiviteter, herunder kunsthold, sang-

undervisning, højtlæsning og museumsbesøg.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

9 Litteraturliste

Bech, P., Olsen, L. R., Kjoller,

M., Rasmussen, N.K., 2003, ”Measuring well-being

rather than the absence of distress symptoms: a comparison of the SF-36 Mental

Health subscale and the WHO-Five Well-Being

Scale”,

International Journal of

Methods in Psychiatric Research,

vol. 12, no. 2, pp. 85

–

Borger.dk. “Sygedagpenge, hvis du er ledig”. Senest tilgået 24.03.2020:

https://www.borger.dk/arbejde-dagpenge-ferie/Dagpenge-kontanthjaelp-og-sy-

gedagpenge/Sygedagpenge/sygedagpenge-hvis-du-er-ledig

Dobrzynska, E., Wiecko, R., Cesarz, H., Rymaszewska, J., Kiejna, A., 2006, “Music

therapy and cognitive-behavioral therapy for older persons suffering from depres-

sion”,

Psychogeriatria Polska,

vol. 3, no. 2, pp. 105-112

Epidemiologi-

och registercentrum Syd, 2016, “Kultur på recept 2.0”, Skånes uni-

versitetssjukvård

Fancourt D, Finn S. (2019) “What is the evidence on the role of the arts in improv-

ing health and well-being?

A scoping review”, WHO Regional Office for Europe,

Health Evidence Network (HEN) synthesis report 67

Fancourt, D., Steptoe, A., 2019, ”Cultural engagement and mental health: Does

socio-economic status ex-plain

the association?”,

Social Science & Medicine,

Vol.

236

Friedli, L., Vincent, A., & Woodhouse, A., 2007, “Developing social prescribing and

community referrals for mental health in Scotland”, The Scottish Development

Centre for Mental Health.

Froggett, L., Farrier, A., Poursanidou,

K., Hacking, S., Sagan, O., 2011, “Who

Cares? Museums, Health and Wellbeing Research Project. A Study of the Renais-

sance North West Programme”, University of Central Lancashire

Gallant, K., et al, 2019, “’Removing the thorns’: the role of the arts in recovery

for

people with mental health challenges”,

Arts & Health,

Vol. 11, no. 1, pp. 1-14

Hui, A., Stickley, T., Stubley, M., Baker, F., 2019, ”Project eARTh: participatory

arts and mental health recovery, a qualitative study”,

Perspectives in Public

Health,

vol 139, No. 6, pp. 296-302

Jensen, A., 2014 “Considering ’first, do no harm’ in arts and health practice”,

Jour-

nal of Applied Arts & Health,

vol. 5, no. 3, pp. 331-339.

Jensen, A., 2017,

“En systematisk gennemgang af den internationale litteratur om

Kultur og Sundhed: Værdien af kunst- og kulturaktiviteter som kliniske, terapeuti-

ske og rammsatte tiltag”, Nordjysk Videnscenter for Kultur og Sundhed.

Aalborg

Universitet

Jensen, A., 2018 ”Mental health recovery and arts engagement”,

The Journal of

Mental Training, Education and Practice,

Vol. 13, No. 3, pp. 157-166

Jensen, A., 2019, ”Interdisciplinary arts and health pratice with an institutional

logics perspective”,

Arts & Health,

Vol. 11, No. 3, pp. 219-231

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Jensen, A., Bonde, L.O., Hjelms, E., 2016, ”Kultur

og Sundhedsfremme

–

i en

dansk kontekst.

Eksempler, inspiration og baggrundsviden”, Aaalborg Universitet

Jensen, A., Stickley, T. & Edgley , A. 2016, "The perspectives of people who use

mental health services engaging with arts and cultural activities",

Mental Health

and Social Inclusion,

vol. 20, no. 3, pp. 180-186.

Oren, R., Orkibi, H., Elefant, C., Salomon-Gimmon,

M., 2019, ”Arts-Based

Psychi-

atric Rehabilitation Programs in the Community: Perceptions of Healthcare Profes-

sionals”,

Psychiatric Rehabilitation Journal,

Vol. 42, No. 1, pp.41-47

Oxford Research, 2014, ”Processutvärdering av Kultur på recept 2.0”, Stockholm

Redmond, M., Sumner, R., Crone, D., Hughes, S., 2018, ”’Light in dark places’:

exploring qualitative data from a longitudinal study using creative arts as a form of

social prescribing”,

Arts & Health,

Vol 11., No. 3, pp 232-245

Region Hovedstadens Psykiatri, “About the WHO-5”, senest tilgået 23.03.2020:

https://www.psykiatri-regionh.dk/who-5/about-the-who-5/Pages/default.aspx

Sapouna, L., Pamer, E., 2016 ”The transformative potential of the arts in mental

health recovery

– an Irish research project”

Arts and Health,

vol 8, no. 1, pp. 1-12

Stickley,

T., Eades, M., 2013, ”Arts on Prescription: a qualitative outcomes study”,

Public Health,

Vol 127, pp. 727-734

Stickley, T., Hui, A., 2012, ”Arts In-Reach: taking ’bricks off shoulders’ in adult

mental health inpatient care”,

Journal of Psychiatric and Mental Health Nursing,

Vol 19, pp 402-409

Sundhedsstyrelsen, 2017, “Afsluttende evaluering af “Styrket sundhedsindsats for

social udsatte og sårbare grupper” – Tidlig opsporing og indsatser i jobcentre”. Ud-

arbejdet af COWI. Senest tilgået 24.03.2020:

https://www.sst.dk/da/udgivel-

ser/2017//-/media/Udgivelser/2017/Styrket-sundhedsindsats-for-socialt-udsatte-

og-saarbare-grupper/Afsluttende-evaluering-af-Styrket-sundhedsindsats-for-soci-

alt-udsatte-og-s%C3%A5rbare-grupper.ashx

Sørensen, N., 2016, “Kunst mod

ensomhed

– på museum”,

Tidsskrift for psykisk

helsearbeid,

Vol 13, no. 4, pp. 364

–

373

Thomson, L.J., Camic, P.M. & Chatterjee, H.J., 2015, “Social Prescribing: A review

of community referral schemes”, University College London.

Van Lith, T., Fenner, P.,

Schofield, M., 2011, ”The lived experience of art making a

companion to the mental health recovery process,

Disability Rehabilitation,

Vol.

33, No.8, pp 652-660

Williams, E., et al, 2019, ”Enhancing mental health recovery by joing arts-based

groups: a role

for the social cure approach”,

Arts & Health,

DOI:

10.1080/17533015.2019.1624584

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Ørjasæter, K. B., Ness, O., 2017, ”Acting Out: Enabling Meaningful Participation

Among People With Long-Term Mental Health Problems in a Music and Theater

Workshop”,

Qualitative Health Research,

Vol 27, no. 11, pp 1600-1613.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Kultur på Recept, fra sundheds- og ældreministeren

Evaluering af Kultur på Recept

NIRAS for Sundhedsstyrelsen

April 2020