Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Sundheds- og ældreministeren
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 09-06-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPEMJE
Sagsnr.: 2007612
Dok. nr.: 1228771
Offentliggørelse af evaluering af satspuljeprojektet Kultur på
Recept
./.
Til Folketingets Sundheds- Og Ældreudvalg orientering fremsendes hermed
evalueringen af satspuljeprojektet Kultur på Recept.
I aftalen om satspuljen på sundhedsområdet for 2016-2019 blev der afsat midler til et
pilotprojekt om Kultur på Recept.
Formålet beskrevet i opslaget af puljen var med udgangspunkt i erfaringer fra Region
Skåne i en dansk kontekst at afprøve, hvordan kulturelle aktiviteter kan indgå i de
kommunale forløb, der bliver tilbudt langtidssygemeldte borgere med let til moderat
depression, angst og stress. På baggrund af erfaringer i puljens projekter var der
ligeledes et formål om at udarbejde en model for, hvordan kulturelle aktiviteter kan
indgå i rehabiliteringen af borgere.
Fire kommuner
–
Aalborg, Nyborg, Silkeborg og Vordingborg
–
har i perioden 2016-
2019 tilbudt borgere med let til moderat stress, angst eller depression at deltage i
Kultur på Recept
–
et 10 ugers fastlagt gruppeforløb med kulturaktiviteter to-tre
gange om ugen.
Evalueringen af Kultur på Recept viser, at et forløb med kulturaktiviteter har positive
betydninger for mange deltagere, og at deltagernes selvvurderede trivsel var
forbedret ved afslutningen af forløbet.
For en nærmere uddybning af evalueringen af Kultur på Recept henvises til den
vedlagte rapport.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke