SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 410: Grund- og nærhedsnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om etablering af et program for EU?s indsats på sundhedsområdet 2021-2027 samt samlenotat om uformel VK for EU's sundhedsministre, fra sundheds- og ældremnisteren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 410
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: MEDINT

Sagsbeh.: DEPCAN

Koordineret med:

Sagsnr.: 2007445

Dok. nr.: 1224012

Dato: 02-06-2020

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

etablering af et program for EU’s indsats på sundhedsområdet

2021-2027 og om ophævelse af forordning nr. 282/2014, KOM

(2020)405 endelig

Kopi oversendes til Folktingets Sundheds- og Ældreudvalg til orientering

NYT NOTAT

1. Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til det fjerde handlingsprogram for sundhedsområdet

”EU4Health”

-2027 med et foreslået budget på i alt 69,8 mia. kr. (2018-priser), hvoraf

57,2 mia. kr. foreslås finansieret ved fælles EU-lån, jf. særskilt forslag om et

genopretningsinstrument. Programmets overordnede mål er at beskytte europæiske

borgere mod grænseoverskridende sundhedstrusler, at forbedre tilgængeligheden af

kritiske sundhedsprodukter og at bidrage til at styrke de nationale sundhedssystemer og

arbejdsstyrken på sundhedsområdet. Med forslaget lægges der op til at tilføre

sundhedsområdet et betydeligt løft i forhold til det nuværende sundhedsprogram. Dette er

først og fremmest med henblik på at styrke sundhedsberedskabet og krisehåndteringen

nationalt og i EU i lyset af COVID-19-pandemien.

Programmet skal erstatte det eksisterende handlingsprogram, som udløber ved udgangen

af 2020. Det nye sundhedsprogram indgår i forhandlingerne om EU's flerårige finansielle

ramme (MFF).

Programmet skal træde i kraft den 1. januar 2021, når det nuværende program udløber. Der

ventes således at blive tale om et forholdsvis komprimeret forhandlingsforløb. Forslaget er

på dagsordenen ved den uformelle videokonference den 12. juni 2020, som erstatter det

ordinære rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik, EPSCO). Det

er på dagsordenen med henblik på en uformel drøftelse af sundhedsministrenes prioriteter

og reaktioner på forslaget.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 410: Grund- og nærhedsnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om etablering af et program for EU?s indsats på sundhedsområdet 2021-2027 samt samlenotat om uformel VK for EU's sundhedsministre, fra sundheds- og ældremnisteren

Regeringens stiller sig i udgangspunktet positivt til forslaget om at etablere et fjerde EU-

handlingsprogram for sundhedsområdet og kan tilslutte sig de overordnede mål og

indsatsområder i forslaget. En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige

konsekvenser.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2020) 405 den 28. maj 2020 fremsendt forslag til det fjerde

handlingsprogram

for EU’s i dsats

på sundhedsområdet

2021-2027 (”EU4Health”).

Forslaget er endnu ikke modtaget i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 168 om folkesundhed og skal behandles

efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal.

Programmet skal erstatte det eksisterende handlingsprogram på sundhedsområdet, som

udløber ved udgangen af 2020. Det nye sundhedsprogram indgår i forhandlingerne om EU's

flerårige finansielle ramme.

Oprindeligt havde Kommissionen lagt op til at flytte indsatserne i det nuværende

selvstændige sundhedsprogram ind under en nyetableret Europæisk Socialfond Plus (ESF+)

med et budget på knap 3 mia. kr. Som følge af COVID-19-pandemien lægges der nu i stedet

op at etablere et selvstændigt sundhedsprogram og samtidig give programmet et betydeligt

løft i forhold til det eksisterende program, idet budgettet foreslås til 69,8 mia. kr.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag tager udgangspunkt i, at der som følge af COVID-19-krisen er behov

for at prioritere sundhedsområdet højere

i de for EU’s fi a sielle ra

e. Det fre hæves,

at det nye program vil hjælpe med at sikre, at EU er bedre rustet til fremtidige

sundhedskriser. Der skal således investeres i forebyggelse, kriseberedskab, fælles indkøb af

vitale lægemidler og udstyr samt i at forbedre folkesundheden i EU på lang sigt.

Programmet fastsætter de overordnede mål for indsatsen og lægger op til at

operationalisere disse gennem fastsættelse af ti specifikke målsætninger med tilhørende

indikatorer.

Overordnede mål

Programmets overordnede mål er for det første at beskytte europæiske borgere mod

grænseoverskridende sundhedstrusler. For det andet skal programmet bidrage til at

forbedre tilgængeligheden af lægemidler, medicinsk udstyr og andre kriserelaterede

sundhedsprodukter og dertil bidrage til overkommelige priser og støtte innovation. For det

tredje er der et overordnet mål at forstærke de nationale sundhedssystemer og

arbejdsstyrken i sundhedssektoren. Det skal blandt andet ske ved at understøtte den

digitale transformation, styrke koordinationen mellem medlemslandene, løbende

implementering af bedste praksis og datadeling.

Specifikke mål, indikatorer og indsatsområder

Programmet fastsætter ti målsætninger med tilhørende indikatorer, som skal bidrage til

opfyldelsen af de overordnede mål. Disse målsætninger er fordelt på to overordnede søjler;

sundhedsbeskyttelse og kriseberedskab

samt

langsigtet forbedring af folkesundheden.

I den første søjle om

sundhedsbeskyttelse og kriseberedskab

indgår det, at

EU’s evne til

forebyggelse, beredskab og respons over for alvorlige grænseoverskridende

sundhedstrusler og styring af sundhedskriser

skal styrkes. Herunder gennem koordination

Side 2

og fælles indsatser for at sikre den fornødne kapacitet til håndtering af sundhedskriser,

dataindsamling og monitorering. Dertil skal der sikres en

EU lagerreserve af kriserelevante

produkter, ligesom det foreslås at etablere en stående reserve af sundhedspersonale og

eksperter,

der kan mobiliseres i sundhedskriser. Med kriserelevante produkter henvises der

bl.a. til lægemidler, vacciner samt aktivstoffer til disse produkter, medicinsk udstyr,

hospitalsudstyr, værnemidler og desinfektionsmidler.

Det er ligeliges et mål at iværksætte

understøttende tiltag, der skal sikre tilgængelighed,

adgang og overkommelige priser for kriserelevante produkter og andre nødvendige

forsyninger.

Endvidere skal programmet bidrage til at fremme

effektivitet, bæredygtighed og

modstandsdygtighed i de nationale sundhedssystemer.

Dette skal bl.a. gøres gennem

støtte til den digitale transformation, reformtiltag, implementering af nye modeller for

behandling og pleje samt indsatser mod ulighed i sundhed. Det er ligeliges et mål at

gennemføre

understøttende indsatser i relation til sygdomsforebyggelse og

sundhedsfremme, patientrettigheder, grænseoverskridende behandling og uddannelse af

sundhedspersonale.

I den anden søjle om mål om

langsigtet forbedring af folkesundheden

indgår det, at der skal

iværksættes

understøttende tiltag til monitorering, forebyggelse og opsporing af ikke-

smitsomme sygdomme,

herunder særligt kræftsygdomme. Dertil skal der sikres en

fornuftig brug af lægemidler,

herunder særligt antimikrobielle lægemidler samt en mere

miljøvenlig og bæredygtig tilgang til medicinsk affald. Der er ligeliges et mål om at

u derstøtte udvikli ge og i ple e teri ge af EU’s su dhedslovgiv i g

samt at sikre,

at politiske tiltag kan understøttes af sammenlignelige data af høj kvalitet.

Samarbejdet

mellem medlemslandene skal styrkes blandt andet gennem en opskalering af

eksisterende netværk,

herunder De Europæiske Reference netværk (ERN). Endelig er det

et mål at

u derstøtte EU’s bidrag til i ter atio ale og globale su dhedsi itiativer,

herunder i samarbejdet med andre organisationer som WHO, Verdensbanken og OECD.

Der lægges op til, at programmet inden for rammerne af målsætningerne kan understøtte

foranstaltninger, som er påkrævede i henhold til relevant EU-lovgivning eller som i øvrigt

kan bidrage til opfyldelsen af lovgivningens målsætninger.

Kommissionen foreslår, at sundhedsprogrammet får tildelt en samlet budgetramme på

69,8 mia. kr. i 2018-priser (9,4

ia. €

, over en periode på 7 år. Det endelige budget

fastlægges so led i forha dli ger e o EU’s flerårige fi a sielle ra

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 294 høres. Der foreligger endnu ikke en

udtalelse. Forslaget skal behandles i Parlamentets Udvalg for Miljø, Folkesundhed og

Fødevaresikkerhed.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen henviser til, at forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 168, stk. 5,

som giver Rådet og Parlamentet beføjelse til at vedtage tilskyndelsesforanstaltninger med

henblik på beskyttelse og forbedring af folkesundheden.

Kommissionen anfører i sin redegørelse for nærhedsprincippet, at forslaget er i

overensstemmelse med målsætningerne i TEUF artikel 168, hvorefter

EU’s i dsats på

sundhedsområdet skal være et supplement til de nationale politikker. Kommissionen

vurderer, at målet med de foreslåede tiltag ikke kan opnås i tilstrækkelig grad af

Side 3

medlemslandene alene men kan opnås bedre på EU-niveau. Sundhedsprogrammet

”EU Health” vil live i ple e teret ed fuld respekt for edle sla de es a svar for de

nationale sundhedspolitikker og for organisering og levering af sundhedsydelser som

fastlagt i TEUF artikel 168.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens betragtninger, idet de foreslåede overordnede

mål og indsatsområder vurderes at kunne tilføre merværdi både nationalt og på EU-plan.

Forslaget omfatter indsatser, som i vid udstrækning adresserer grænseoverskridende

problemstillinger som f.eks. håndtering af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler

og antibiotikaresistens. Endvidere adresserer programmet en række områder, hvor et

styrket samarbejde i form af netværksdannelse og erfaringsudveksling kan bidrage til at

styrke nationale indsatser på sundhedsområdet. Det gælder f.eks. i forhold til håndtering af

kroniske sygdomme og kræft. Regeringen finder på den baggrund, at forslaget må anses for

at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Forslaget berører ikke gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget vil få statsfinansielle konsekvenser i form af den danske andel af finansieringen

af programmet under EU-budgettet. Kommissionen lægger op til, at sundhedsprogrammet

”EU Health” får tildelt e sa let ra

på 69,8 mia. kr. i 2018-priser (9,4

ia. €

, hvoraf

a. 7 ia. kr. fi a sieres ved lå u der ge opret i gsi stru e tet 7,7 ia. € , jf.

særskilt forslag.

Udgiftsniveauerne for sundhedsprogrammet forhandles som led i forhandlingerne om

EU’s

næste flerårige finansielle ramme for 2021-2027.

Øvrige konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Vedtagelse af forslaget forventes at kunne forbedre den samlede sundhed i EU og bidrage

til at sikre et styrket kriseberedskab ved fremtidige sundhedskriser.

8. Høring

Forslaget er sendt høring i EU-specialudvalget for sundhedsspørgsmål. Der vil blive

fremsendt et supplerende notat om resultatet af høringen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forhandlingerne i Rådet indledes med en drøftelse på arbejdsgruppeniveau den 2. juni 2020

og efterfølgende en drøftelse ved den uformelle videokonference for sundhedsministre den

12. juni 2020. Der er således endnu ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

Det forventes dog, at der vil være generel opbakning til Kommissionens forslag om at styrke

EU’s i dsats på su dhedso rådet, ikke i dst år det gælder et styrket fælles eredska

over for sundhedskriser.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen stiller sig positivt til Kommissionens forslag om at etablere et fjerde

handlingsprogram på sundhedsområdet og kan tilslutte sig forslagets overordnede

prioriteter og målsætninger.

Side 4

Overordnet er regeringen således positiv indstillet overfor, at sundhedsområdet prioriteres

højere i EU. Det indebærer både en bedre tværgående koordinering af sundhedsindsatsen

og en genetablering af et særskilt og styrket sundhedsprogram

Regeringen er i den forbindelse enig i, at samarbejde på europæisk niveau på de

foreslåede indsatsområder vil kunne tilføre merværdi i forhold til at udvikle og styrke de

sundhedspolitiske indsatser på europæisk plan såvel som i de enkelte medlemslande. En

styrkelse af EU’s eredska over for græ seoverskride de su dhedstrusler er

i den

forbindelse en afgørende dansk prioritet.

Regeringen finder det positivt, at der med sundhedsprogrammet afsættes midler til at

understøtte etablering og håndtering af en EU-lagerreserve til kriserelevante produkter.

Regeringen kan ligeledes støtte forslaget om en reserve af sundhedspersonale og

eksperter, der kan udsendes i forbindelse med en sundhedskrise. COVID-19 epidemien har

vist, at der kan være behov for at yde bistand til særligt udsatte lande og områder, og at

sådanne bidrag med fordel kan organiseres centralt i EU. Det forudsætter en tilstrækkelig

kapacitet i de lande, som udsender personale, og at ordningen bygger på frivillighed

blandt medlemslandene og sundhedspersonalet.

Regeringen finder det samtidig vigtigt, at andre centrale indsatsområder fra det tidligere

sundhedsprogram fastholdes og udvikles, herunder indsatserne vedrørende kroniske

sygdomme og bekæmpelse af ulighed i sundhed. Regeringen kan i den forbindelse støtte,

at kræftområdet indgår i forslaget, og at programmet derved kan bidrage til at

understøtte en kommende

kræftpla Europe’s Beati g Ca er Pla

. Regeringen kan

ligeledes støtte, at der med programmet afsættes midler til fælles indsatser, som kan

understøtte de nationale sundhedssystemer, herunder netværkssamarbejde og tiltag for

at understøtte den digitale transformation på sundhedsområdet. Regeringen kan i den

forbindelse støtte en videreførelse og udvidelse af samarbejdet i regi af de såkaldte

Europæiske Reference Netværk.

Regeringen finder det generelt væsentligt at sikre, at det nye sundhedsprogram

komplementerer og fungerer i synergi med andre relevante EU-mekanismer som f.eks.

RescEU under Civilbeskyttelsesmekanismen.

Endelig finder regeringen det vigtigt at sikre, at medlemslandene får tilstrækkelig

indflydelse på den løbende prioritering af midlerne under sundhedsprogrammet,

eksempelvis gennem en komitéprocedure.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 5