SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 408: Henvendelse af 3/6-20 fra Diabetesforeningen om den igangværende revurdering af medicintilskud for insuliner

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 408
Offentligt

Februar 2020

Medicintilskudsnævnet

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

2300 København S

Diabetesforeningens høringssvar ang. Medicintilskudsnævnets

forslag af 10. december 2019 til fremtidig tilskudsstatus for insu-

liner

Diabetesforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar ang.

forslaget til fremtidig tilskudsstatus for insuliner. Diabetesforeningen er en

interesseorganisation, der siden 1940 har støttet diabetikere og i dag har

ca. 90.000 medlemmer. I Diabetesforeningen kæmper vi diabetikernes

sag og arbejder for at forbedre livsvilkårene for mennesker med diabetes.

Derfor er vi i Diabetesforeningen dybt bekymrede over medicintilskuds-

nævnets forslag til revurdering af tilskudsstatus for insuliner, som vi ser

som et tilbageskridt for diabetesbehandlingen i Danmark. Det er foruroli-

gende, at forslaget udelukkende er drevet af potentielle økonomiske be-

sparelse, uden hensyn til mennesker med diabetes livsværdi. Diabetesfor-

eningen mener, at den store indskrænkning af generelt tilskud vil forringe

behandlingen af mennesker med insulinkrævende diabetes.

Individualiseret behandling

I Danmark lever 267.350 danskere med diabetes. Af dem har 80-90 %

type 2-diabetes eller andre diabetes-typer (svarende til 241.425 perso-

ner), mens ca. 10 % har type-1 diabetes (svarende til 25.925 personer)

Diabetes er en kompliceret sygdom, der kræver konstant regulering af

blodsukker, gennem justering af medicin. Mange ting kan spille ind på

blodsukkeret, blandt andet mad, motion, humør og stressniveau. Menne-

sker, der tager insulin planlægger, hele deres hverdag om den livsvigtige

medicin, og derfor er det en kæmpe indgriben i deres dagligdag, hvis de

skal skifte til en anden insulintype, end de er vant til, som f.eks. har lang-

sommere virkning eller en anden virkningsprofil eller dosis. Samtidig

håndterer de fleste med insulinkrævende diabetes både langsom og hur-

tigvirkende insulin, og et medicinskifte af et eller begge af disse vil kom-

plicere deres hverdag yderligere.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 408: Henvendelse af 3/6-20 fra Diabetesforeningen om den igangværende revurdering af medicintilskud for insuliner

Med andre ord, mennesker med diabetes har komplekse og meget hete-

rogene sygdomsforløb, og for at opnå optimal behandling er det nødven-

digt at tilpasse behandlingen til den enkelte.

Dette påpeger Danske Endokrinologisk selskab (DES) også i deres Natio-

nale behandlingsvejledning for type 1 diabetes, hvor de skriver:

Insulinbehandling skal tilrettelægges efter patientens livsstil og prioriteter.

Hovedhjørnestenen i insulinbehandling af type 1 diabetes er individualise-

ring. Dvs. opnås et tilfredsstillende resultat ikke, bør der forsøges andre

præparater eller regimer indtil opnåelse af bedst mulige resultat.

Diabetesforeningen frygter, at det som DES kalder hjørnestenen i insulin-

behandlingen, nemlig individualisering begrænses, hvis det generelle til-

skud fjernes for størstedelen af insulinerne.

Det undrer os, at når man med store satsninger som Det Nationale Ge-

nomcenter vil forske og forbedre fremtidens personlige medicin, nu ind-

skrænker mulighederne for en skræddersyet, individualiseret og forbedret

diabetesbehandling.

Utryghed

Diabetesforeningen har allerede i høringsprocessen modtaget en lang

række af henvendelser fra utrygge og bekymrede mennesker med diabe-

tes og pårørende, der frygter for deres helbred og livskvalitet, som følge

af en potentiel indskrænkning af tilskuddet til de lægemidler, som de ved

virker for dem.

Mange fortæller, at de sammen med deres læge igennem en årrække har

fundet frem til det lægemiddel, som passer bedst til deres liv, livsstil og

sygdom. De frygter nu at skulle tilbage på lægemidler, som giver dem

ustabilt blodsukker, og en øget risiko for hypoglykæmi og forhøjet blod-

sukker, som på sigt øger risikoen for udvikling af følgesygdomme.

Derudover frygter de også for deres økonomi, hvis de ikke kan få indivi-

duelt tilskud, og dermed selv må betale for den behandling, der i sidste

ende forbygger følgesygdomme bedst.

Værdi for mennesker med diabetes

Som vi påpegede i Diabetesforeningens indledende høringssvar fra juni

2019

, er vi af den overbevisning, at behandlingens værdi ikke blot kan

http://www.endocrinology.dk/index.php/1-diabetes-mellitus/3-type-1-diabetes-

mellitus#insulin

https://diabetes.dk/media/16918782/Diabetesforeningen-vedr.-revurdering-af-

tilskudsstatus-for-diabetesmedicin.pdf

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 408: Henvendelse af 3/6-20 fra Diabetesforeningen om den igangværende revurdering af medicintilskud for insuliner

gøres op i kroner og øre, det er også et spørgsmål om behandlingens

værdi for mennesker med diabetes liv og livskvalitet.

Diabetesforeningen mener, at forslaget vidner om medicintilskudsnævnets

manglende indsigt i livet med diabetes, og vi håber derfor, at nævnet vil

være lydhør over for de mennesker, der lever med sygdommen.

Eksempelvis skrives der i udkastet, at

vurderingen er, at langt de fleste

patienter uden videre vil kunne skifte mellem to forskellige penne

(S. 8).

Fra et brugerperspektiv er det ikke uden komplikationer at skifte pen.

Forskelle i fx dosering eller virkningsprofil gør, at alle vaner i forbindelse

med sygdommen skal gentænkes og evt. omlægges. Dette er ikke kun en

stor indgriben i den enkelte med diabetes hverdag og en reduktion i livs-

kvalitet, men må også forventes at føre til flere kontakter til sundhedsvæ-

senet, samt evt. produktivitetstab i forbindelse med flere sygedage.

Som medicintilskudsnævnet selv skriver, er hurtigvirkende insulin en es-

sentiel del af behandlingen for personer med type 1-diabetes. De påpeger

også, at virkningen af insulinanalogerne indtræder hurtigere end for hu-

man insulin. For Diabetesforeningen er det dog vigtigt at pointere, at der

også er store forskelle i virkningsprofilen insulinanalogerne imellem. Dette

har betydning for fleksibiliteten, som er afgørende for at kunne have en

velreguleret diabetes. Derfor vil det være en stor forringelse af mennesker

med diabetes hverdag og livskvalitet, hvis de ikke har adgang til det hur-

tigvirkende insulin, der passer til deres hverdag og behov.

Vi ønsker desuden at fremhæve de menneskelige konsekvenser af hypo-

glykæmi, som ikke rigtig fylder i medicintilskudsnævnets forslag til revur-

dering. Mange mennesker med diabetes lever med daglig angst for at få

for lavt blodsukker og det kontroltab, som det medfører. Derfor vælger

nogle personer med type 1-diabetes at

”lægge” sig højere i blodsukker for

undgå hypoglykæmi, hvilket øger risikoen for senkomplikationer senere i

livet. Dette kan forhindres ved at sikre plads til individuel behandling, hvor

lægen og den enkelte med diabetes finder frem til det behandlingsregime

og insulintype, som de begge er trygge ved, og som mindsker risikoen for

hypoglykæmi.

I Diabetesforeningen frygter vi, at et medicinskifte i sidste ende kan have

betydning for compliance hos visse patienter, hvilket vil føre til dårlig

blodsukkerkontrol.

Følgesygdomme

God blodsukkerkontrol er afgørende for at forhindre eller udskyde udvik-

lingen af følgesygdomme, da følgesygdomme næsten altid hænger sam-

men med for højt blodsukker. Følgesygdomme kan forringe livskvaliteten

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 408: Henvendelse af 3/6-20 fra Diabetesforeningen om den igangværende revurdering af medicintilskud for insuliner

betydeligt. Størstedelen af mennesker med diabetes er bekymrede for at

udvikle følgesygdomme og komplikationer som følge af deres sygdom.

Diabetes kan give skader på bl.a. hjertet, nyrerne, øjnene og følesansen i

fødderne. Cirka en tredjedel af alle diabetikere har hjertekarsygdom (i den

øvrige befolkning er det blot 14 %). 4,5 % har haft så alvorlige øjenkom-

plikationer, at øjnene er blevet laserbehandlet i perioden 1996-2008,

mens 1,1 % har fået foretaget amputationer i samme periode, typisk som

følge af nervesygdom og hjertekarsygdom

Kortsigtet økonomisk perspektiv

Diabetesforeningen støtter, at man i det danske sundhedsvæsen bruger

lægemidler rationelt. Samtidig anerkender vi, at det ved opstart af be-

handling med insulin hos nye patienter oftest giver mening at starte med

det billigste lægemiddel. Vi mener dog ikke, at tilskudsstatus er den rette

metode, til at regulere lægers adfærd, og problemer med at få læger til at

efterfølge retningslinjer eller behandlingsvejledninger, bør løses af andre

veje end via de enkeltes lægemidlers tilskudsstatus, da det medfører gene

og utryghed for alle de velbehandlede patienter.

Herudover frygter foreningen, at en revurdering af tilskud til insulin vil

medføre en stor administrativ pukkel grundet de mange enkelttilskudsan-

søgninger, som givetvis må komme i forbindelse med en så stor ind-

skrænkning af insuliner med generelt tilskud.

Lægemiddelstyrelsen har til Diabetesforeningen oplyst, at de i 2019 sam-

let behandlede 86.627 enkelttilskudsansøgninger, og kun 4 af disse om-

handlede lægemidler i ATC-Gruppe A10A.

Diabetesforeningen har kigget på antallet af definerede døgndoser (DDD)

for insuliner i 3. kvartal 2019, og hæfter os ved at mellem 60.000- 70.000

af DDD mister generelt tilskud, hvis revurderingsforslaget godkendes

Nogle af disse doser vil blive omlagt til de resterende insuliner med gene-

relt tilskud, men vi antager, bl.a. på baggrund af de mange reaktioner fra

vores medlemmer, at en stor del af patienterne har individuelle behov,

der nødvendiggør en enkelttilskudsansøgning.

Derfor er vi bekymrede for, om Lægemiddelstyrelsen er klar til at mod-

tage en så mærkbar stigning i enkelttilskudsansøgninger, og de admini-

strationsudgifter de vil medføre. Hertil skal lægges udgifter til de ekstra

lægekonsultationer og øvrige kontakter til sundhedsvæsenet, som må for-

ventes at følge med, når så mange personer med diabetes skal have om-

lagt deres behandling.

Tal på diabetes i kommunerne, Sundhedsstyrelsen, 2010

Lægemiddelstatistikregistret på esundhed.dk.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 408: Henvendelse af 3/6-20 fra Diabetesforeningen om den igangværende revurdering af medicintilskud for insuliner

Endelig vil vi gøre opmærksom på, de store udgifter til behandling af føl-

gesygdomme. Allerede i dag koster diabetes det danske samfund 31,8

milliarder kroner om året. Følgesygdomme som hjerteproblemer, synspro-

blemer, nyreproblemer og amputationer invaliderer den enkelte og er en

tung post i den samlede økonomi, og tegner sig for næsten 60 procent af

de samlede udgifter

Diabetesforeningen vil derfor opfordre til, at medicintilskudsrådet og Læ-

gemiddelstyrelsen kigger på de langsigtede økonomiske og menneskelige

konsekvenser af det, som Diabetesforeningen anser for at være en ind-

skrænkelse i adgangen til optimal og individualiseret diabetesbehandling.

Social ulighed

Diabetesforeningen frygter, at en indskrænkning af insuliner med generelt

tilskud vil få betydning for den sociale ulighed i diabetesbehandlingen,

hvis personer med få ressourcer i højere grad er tvunget til at skifte læge-

middel, selvom de ikke ønsker det. De mest ressourcestærke patienter vil

selv kunne betale uden tilskuddet, mens personer der ikke har råd, er af-

hængig af en enkelttilskudsansøgning fra lægen, som i nogle tilfælde ta-

ger et gebyr for en sådan ansøgning

Type 2-diabetes har i forvejen en social slagside. Justeret for køn og alder

har grundskole-uddannede næsten tre gange så høj type 2-diabetesrisiko

sammenlignet med langt uddannede

. Samtidig får personer med lang ud-

dannelse (+ 16 års skolegang) sammenlignet med personer med kort ud-

dannelse (kun folkeskole) stillet diagnosen 5 år tidligere, har 26 % lavere

risiko for tidlig død, 30 % færre med svære følgesygdomme ved diagno-

setidspunkt. De bruger desuden langt flere specialiserede sundhedsydel-

ser og genoptræning

Af rapporten

Konsekvensen af en revurdering med fokus på ændret til-

skudsstatus til kardiovaskulær medicin: Analyser af sammenhænge mel-

lem ændret tilskudsstatus og medicin compliance, blodtrykskontrol og

kontakter til almen praksis/sygehus

der undersøgte konsekvenser af re-

vurdering af kardivoaskular medicin, fremgår det, at de socioøkonomiske

forskelle i kardiovaskular behandling overordnet set blev øget som konse-

kvens af revurdering, hvor en række dyrere lægemidler mistede generelt

https://diabetes.dk/presse/diabetes-i-tal/diabetes-og-oekonomi.aspx

https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/tilskud/individuelle-tilskud/enkelttilskud/

Den Nationale Sundhedsprofil 2017, (http://www.danskernessundhed.dk/)

https://diabetes.dk/emag/behandlerbladet/Behandlerbla-

det_maj_2016/index.html%23/6/

https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/SUU/bilag/436/1374723.pdf

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 408: Henvendelse af 3/6-20 fra Diabetesforeningen om den igangværende revurdering af medicintilskud for insuliner

tilskud (Flere med lang uddannelse/høj indkomst var i behandling med dyr

medicin).

På denne baggrund frygter Diabetesforeningen, at indskrænkningen af

generelt tilskud til dyrere insuliner vil øge den sociale ulighed i diabetes-

behandlingen. Dette står i kontrast til den siddende Regerings fokus på at

nedbringe den sociale ulighed i sundhed, herunder den ulighed der eksi-

sterer i behandling.

Skulle ovennævnte medføre behov for yderligere drøftelse står vi naturlig-

vis til disposition. I velkommen til at kontakte forskningschef Tanja Thybo

på tlf. 63 12 90 31 eller mail [email protected].

Med venlig hilsen

Peer Steensbro

Adm. direktør