Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 388
Offentligt
2195536_0001.png
18.05.2020
Metodiske afklaringer
– ”Nedlukningsgrad
over tid for udvalgte
europæiske lande” (grafik)
Grafikken med titlen ”Nedlukningsgrad over tid for udvalgte europæiske lande”
(18.
maj 2020) er udarbejdet på baggrund af indberetninger fra de danske repræsentationer
i perioden 21. april 2020-18. maj 2020. Enkelte lande har gennemført genåbningstiltag
før 21. april, hvorfor grafikken for disse lande ikke viser hele genåbningsforløbet.
Der har været et ønske om 1) at skabe et bagudrettet overblik over udviklingen i
samlet nedlukningsgrad i landene; 2) at etablere en metode, som fremadrettet kan
bruges til at indfange forskelle på tværs af lande i samlet nedlukningsgrad.
Nedlukningsgrad er målt på fire kategorier (uddannelse, erhvervsliv, forsamlinger og
indrejserestriktioner). For hver kategori kategoriseres landene på en skala fra 1-4, hvor
4 angiver mest nedlukket. For lande med regionale forskelle i nedlukningsgrad tages
der udgangspunkt i de mest restriktive tiltag, såfremt det vurderes at gælde for en
betydelig del af befolkningen.
Grafikken kan bruges til at beskrive den overordnede udvikling for det enkelte land
over tid, om end der kan være enkelte genåbningstiltag, som ikke er synlige. Ved
bagudrettet sammenligning på tværs af landene på et specifikt givet tidspunkt skal dog
tages et vist forbehold, idet opgørelsesmetoden er blevet justeret undervejs. Samlet
set vurderes grafikken dog at afspejle en række generelle tendenser i Europa, og
fremadrettet vurderes metoden at kunne give et dækkende billede på tværs af landene
såvel som for udviklingen over tid for det enkelte land.
Endvidere
henvises til grafikken med titlen ”Overblik over nedlukningsstrategier for
udvalgte europæiske
lande”, som er udarbejdet med jævne mellemrum i perioden 16.
april 2020-18. maj 2020 og som vedlægges denne skrivelse.