TGV/ 19. maj 2020
Smittetryksberegning
Der er i dag en del debat om Statens Serum Instituts beregninger af smittetryk på
baggrund af en mindre fejl i en tekst til Figur 3 i notatet
”Status
og prognose for
epidemiens fremtidige udvikling”
der blev offentliggjort på hjemmeside d. 30. marts:
https://files.ssi.dk/Prognose%20for%20epidemiens%20fremtidige%20udvikling%2030
032020.
Om beregning af smittetryk i rapporten
I beregning af det tidsafhængige reproduktionstal (ofte omtalt som smittetrykket eller
det effektive reproduktive tal, eller Rt) er det væsentligt at tage højde for, hvor patienten
var smittet. Dermed prøver modellen ikke at forklare et stigende antal tilfælde, som
egentlig var smittet i udlandet, som et udtryk for stigende smitte i Danmark.
Beregningen af det tidsafhængige reproduktionstal kan foretages på mange måde. Ideélt
ville man beregne reproduktionstallet ud fra antallet af daglige smittede personer, men
dette antal er ukendt.
Antallet af nye personer, som diagnosticeres med COVID-19, er stærkt afhængigt af
kriterierne for, hvem der testes, samt udvidelser og ændringer af disse kriterier over tid.
Derfor har SSI valgt at beregne det tidsafhængige reproduktionstal ud fra antallet af
indlagte med COVID-19. Dette tal vurderes til at være mindre påvirket af ændringer i
kriterierne for, hvem der testes, end antallet af registrerede tilfælde. Det tidsafhængige
reproduktionstal kan dermed estimeres ved at analysere de daglige ændringer i antallet
af indlagte i en såkaldt regressionsanalyse baseret på logaritme-transformerede værdier
af det daglige antal indlæggelser.
Det tidsafhængige reproduktionstal beregnes på baggrund af indlagte patienters
prøvedato, og der tages højde for om de er smittet i Danmark eller ej.
Selve figuren viser udviklingen i det effektive reproduktive tal, det såkaldte smittetryk
over tid, beregnet den 29. marts. Af figurtitlen fremgår, at der ved beregningen af det
tidsafhængige reproduktionstal (Rt) er taget hensyn til, om patienterne er smittet i
Danmark eller udlandet, hvilket er korrekt for de tal, der vises i figuren. I selve
figurteksten fremgår, at smittetrykket er faldet fra cirka 2,6 til 1,4 fra den 12. til den 24.
marts, disse tal stammer fra en beregning der ikke var begrænset til personer smittet i
Danmark. Der skulle have stået at smittetrykket var faldet fra cirka 2,5 den 10. marts til
1,3 den 24. marts hvor der er taget højde for, om de indlagte var smittet i Danmark eller
ej *
Hovedbudskabet i rapporten er: ”at det aktuelle smittetryk i Danmark er på et niveau,
hvor det er forsvarligt at ophæve dele af restriktionerne”.
Selvom faldet i estimatet af
det tidsafhængige reproduktionstal skete fra den 10. marts og ikke den 12. marts som
beskrevet under figuren, vurderer SSI ikke, at fejlen i figurteksten har ændret på
budskabet i rapporten.