Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 383
Offentligt
2193399_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: SUMLFI
Koordineret med: SJUR, JUR
Sagsnr.: 2006306
Dok. nr.: 1216657
Dato: 18-05-2020
NOTAT
Forslag
til
Lov om ændring af sundhedsloven
(Frivillige indkvarteringsfaciliteter)
§1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019, som ændret senest ved
§ 2 i lov nr. 1436 af 17. december 2019, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 8, stk. 1,
i dsættes efter ”8 ”: ”og
efter regler fastsat i medfør af § 210 a, stk. 2”.
2.
Efter § 210 indsættes:
Ӥ
210 a.
Regionsrådet og kommunalbestyrelsen har efter regler fastsat i medfør af stk. 2,
ansvaret for at stille faciliteter til rådighed til indkvartering af borgere, der af hensyn til egen
eller andres sundhed, frivilligt vil lade sig indkvartere, og som af regionsrådet eller
kommunalbestyrelsen visiteres til en sådan facilitet.
Stk. 2.
Sundheds- og ældreministeren træffer beslutning om aktivering af ansvaret, jf. stk.
1, og fastsætter i den forbindelse nærmere regler om regionsrådets og
kommunalbestyrelsens ansvar efter stk. 1, herunder om i hvilke situationer pligten finder
anvendelse, og om at tilvejebringelse af indkvarteringsfaciliteter kan ske af
kommunalbestyrelsen eller regionsrådet selv, i samarbejde med andre kommuner og
regioner eller ved indgåelse af aftale med private leverandører. Sundheds- og
ældreministeren fastsætter endvidere nærmere regler om kriterier for visitation til
indkvarteringsfaciliteter efter stk. 1, herunder om målgruppe, retningslinjer for faciliteter
og om egenbetaling.”
§2
Loven træder i kraft den 9. juni 2020.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Frivillige indkvarteringsfaciliteter), fra sundheds- og ældreministeren
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
I
”Aftale o pla for ge å i g af Da ark”
noterer partierne sig bl.a., at genåbningen
hviler på et element om isolation af personer, der er smittet med Coronavirussygdom
(covid-19).
Et tilbud om isolation uden for hjemmet er
–
sammen med en effektiv teststrategi og
omfattende smitteopsporing
–
et hovedelement i en forsvarlig og tryg genåbning af
samfundet.
Med dette lovforslag ønsker regeringen i den aktuelle situation at indføre mulighed for, at
borgere, der er smittet med covid-19, og som af forskellige årsager risikerer at udsætte
deres omgivelser, herunder nære pårørende, for sundhedsmæssige risici ved fortsat at
opholde sig hjemme, kan lade sig isolere frivilligt på en facilitet, som kommunen stiller til
rådighed. Det gælder blandt andet borgere, som grundet de fysiske rammer i hjemmet vil
have vanskeligt ved at gennemføre Sundhedsstyrelsens råd om velfungerende selvisolation.
Der kan også være et særligt hensyn at tage til sårbare familiemedlemmer, der tilhører en
særlig risikogruppe som for eksempel borgere med kronisk sygdom.
Aktuelt vil det betyde, at der vil blive fastsat regler om, at kommunalbestyrelserne skal
tilbyde isolationsfaciliteter ved at indgå aftale med private leverandører af hoteller,
feriecentre og andre kommercielle overnatningsfaciliteter, som skal etablere og drive
frivillige isolationsfaciliteter i forbindelse med håndteringen af covid-19.
Det er dog regeringens opfattelse, at et sådant behov også kan opstå i andre situationer end
den aktuelle situation med håndtering af covid-19. Det kunne f.eks. være i tilfælde af
epidemier, større ulykker og lignende, som håndteres af det regionale og kommunale
sundhedsberedskab, hvor der opstår sundhedsmæssige risici eller hvor en borger på grund
af en anden sygdom end covid-19 ikke kan opholde sig i eget hjem enten på grund af risiko
for at smitte andre, der opholder sig det pågældende sted, og hvor en hensigtsmæssig
selvisolation af forskellige grunde ikke kan opretholdes eller fordi borgeren skal være i
karantæne for observation for at udvikle sygdom.
I det lys finder regeringen det hensigtsmæssigt, at såvel kommunalbestyrelser som
regionsråd generelt skal have pligt til at stille faciliteter til rådighed til indkvartering af
borgere, der af hensyn til egen eller andres sundhed, frivilligt vil lade sig isolere, således, at
det i den konkrete situation kan vurderes, hvilken myndighed der mest hensigtsmæssigt vil
kunne varetage opgaven med at stille indkvarteringsfaciliteter til rådighed for en nærmere
defineret målgruppe.
Regeringen finder, at kommunalbestyrelser og regionsråd bør løse opgaven og at
kommunalbestyrelser og regionsråd, derfor skal have ansvar for i sådanne særlige tilfælde
at stille indkvarteringsfaciliteter til rådighed for borgere enten ved, at
kommunalbestyrelsen eller regionsrådet selv eller i samarbejde med andre kommuner og
regioner stiller indkvarteringsfaciliteter til rådighed for borgere i målgruppen eller ved, at
kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indgår aftale med private leverandører om
benyttelse af private faciliteter. Aktivering af forpligtelsen vil således forudsætte en konkret
udmøntning af reglerne målrettet den pågældende situation.
2. Lovforslagets hovedpunkter
Side 2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Frivillige indkvarteringsfaciliteter), fra sundheds- og ældreministeren
2.1 Gældende ret
Efter sundhedslovens § 210, stk. 1, skal regionsrådet og kommunalbestyrelsen planlægge
og gennemføre sådanne foranstaltninger, at der sikres syge og tilskadekomne nødvendig
behandling i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Planen skal
vedtages af henholdsvis regionsrådet og kommunalbestyrelsen i et møde.
Efter bestemmelsens stk. 2 skal regionsrådet og kommunalbestyrelsen forud for
henholdsvis regionsrådets og kommunalbestyrelsens behandling af forslag til
sundhedsberedskabsplan indhente Sundhedsstyrelsens rådgivning.
Det påhviler efter bestemmelsens stk. 3 private sygehuse at planlægge og gennemføre
sådanne foranstaltninger, at de på tilsvarende måde som regionale sygehuse kan indgå i
sygehusberedskabet.
Sundheds- og ældreministeren fastsætter efter bestemmelsens stk. 4 nærmere regler for
regionsråds og kommunalbestyrelsers planlægning og varetagelse af sundhedsberedskabet.
Bestemmelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 971 af 28. juni 2016 om planlægning af
sundhedsberedskabet.
Der er ikke efter de gældende regler i sundhedsloven hjemmel til at fastsætte regler om
kommunalbestyrelsens eller regionsrådets pligt til selv eller efter aftale med private
leverandører at stille isolationsfaciliteter til rådighed for borgere, som af hensyn til deres
egen eller andres sundhed frivilligt vil lade sig isolere, og som af regionsrådet eller
kommunalbestyrelsen visiteres til en sådan facilitet.
Der er heller ikke i anden lovgivning hjemmel til at pålægge kommuner og regioner pligt til
selv eller efter aftale med private leverandører at stille isolationsfaciliteter til rådighed.
Kommunal- og myndighedsfuldmagtsregler indeholder endvidere ikke adgang til, at
kommuner og regioner på frivillig basis selv eller efter aftale med private leverandører stiller
isolationsfaciliteter til rådighed.
Det følger af beredskabslovens § 12, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 3. april 2017,
som ændret ved § 3 i lov nr. 144 af 28. februar 2018, at det kommunale redningsberedskab
skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved
ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger. Redningsberedskabet skal
endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte.
Bestemmelsens 1. pkt. beskriver det kommunale redningsberedskabs opgaver. Det fremgår
af bemærkningerne til bestemmelsen, at det kommunale redningsberedskab indsættes
mod ulykker som f.eks. brande og eksplosionsulykker, sammenstyrtningsulykker,
togulykker, flyulykker, skibsulykker ved kaj, naturkatastrofer og uheld, der kan medføre
udslip og spredning i miljøet af farlige stoffer. Bestemmelsens 2. pkt. fastsætter i
forlængelse heraf, at redningsberedskabet har en indkvarterings- og forplejningsopgave i
forhold til evakuerede og andre nødstedte.
Bestemmelsen i § 12, stk. 1, 2. pkt., er først og fremmest møntet på situationer, hvor
personer skal indkvarteres, hvis de er blevet fjernet fra deres hjem på grund af større
ulykker såsom brande eller kemiske udslip. Som eksempel på en evakuering kan nævnes
fyrværkeriulykken i Seest i november 2004, hvor myndighederne evakuerede omkring 2.000
personer.
Side 3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Frivillige indkvarteringsfaciliteter), fra sundheds- og ældreministeren
Der ses imidlertid ikke i bestemmelsens ordlyd eller i forarbejderne til bestemmelsen at
være holdepunkter for at antage, at opgaven med at stille frivillige isolationsfaciliteter til
rådighed, som beskrevet i den foreslåede § 210 a, stk. 1, i sundhedsloven, er omfattet af
indkvarterings- og forplejningsopgaven for det kommunale redningsberedskab efter
beredskabslovens § 12, stk. 1, 2. pkt. Borgere, der af hensyn til egen eller andres sundhed,
frivilligt vil lade sig isolere, vurderes således ikke at være omfattet af betegnelsen
”evakuerede og a dre ødstedte”.
Der henvises i den forbindelse også til beskrivelsen i vejledning nr. 9062 af 30. juni 1996 om
indkvarterings-
og forplej i gs eredska et, hvor det fre går, at ”evakuerede er perso er,
som myndighederne som følge af forventede eller indtrufne omstændigheder har flyttet fra
deres opholdssted. Begrebet omfatter således typisk et antal mennesker fra et bestemt
geografisk område, som myndighederne i forbindelse med forventede eller indtrufne,
større ulykker har flyttet fra dette område (evakueringsområdet) til et andet bestemt
område (indkvarteringsområdet), f.eks. på grund af naturbrande, stormflod, kemiske
ulykker eller krigsha dli ger”, og at ” egre et a dre ødstedte o fatter e esker i ere
isolerede og ofte tilfældige situationer, hvor de pågældende får behov for hjælp fra
redningsberedskabets indkvarterings- og forplejningsberedskab. Der kan f.eks. være tale
om tilfælde, hvor trafikanter på grund af snestorm ikke kan nå deres bestemmelsessted og
ikke ved egen hjælp kan finde kost og logi, eller tilfælde, hvor skibbrudne er bragt i land.
Efter § 28, stk. 1, i beredskabsloven, kan vedkommende minister pålægge offentlige
myndigheder og offentlige og private virksomheder og institutioner at yde bistand ved
planlægningen eller udførelsen af opgaver inden for beredskabet.
Bestemmelsen svarer til § 3 b, stk. 2, i lov om det civile beredskab, jf. lovbekendtgørelse nr.
279 af 3. juni 1985, som ændret ved § 6 i lov nr. 192 af 29. marts 1989. Lov om det civile
beredskab blev indarbejdet i og ophævet ved beredskabsloven af 1992, jf. lov nr. 1054 af
23. december 1992.
Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 28, at formålet med bestemmelsen er
at tilvejebringe en hjemmel, der sikrer, at al samfundsvigtig virksomhed kan videreføres,
uanset om denne foregår i offentligt eller privat regi, jf. lovforslag nr. L 132 af 2. december
1992 (Folketingstidende 1992-1993, Tillæg A, spalte 4276). Efter bemærkningerne til
bestemmelsen foresloges pligten til at bistå ved planlægningen og udførelsen af civile
beredskabsopgaver derfor udvidet til også at omfatte offentlige og private virksomheder og
institutioner, der efter den tidligere lov kun i begrænset omfang kunne pålægges opgaver
inden for det civile beredskab.
I relation til udførelsen af opgaver inden for beredskabet har bestemmelsen således
primært været tiltænkt anvendt til opretholdelse af samfundsvigtige funktioner såsom
eksempelvis telenettet.
Der vurderes derimod ikke med bestemmelsen at være hjemmel til at kunne pålægge
kommuner eller regioner at stille isolationsfaciliteter til rådighed for borgere, der ikke kan
oprette selvisolation i eget hjem.
En kommunalbestyrelses eller et regionsråds afgørelser efter sundhedsloven kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed, medmindre dette udtrykkeligt fremgår af
lovgivningen. Nærmere regler om, hvornår der kan klages over kommunalbestyrelsers og
regionsråds afgørelser efter sundhedsloven er fastsat i § 5 og § 6 i lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 14. juni
Side 4
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Frivillige indkvarteringsfaciliteter), fra sundheds- og ældreministeren
2018. Der er ikke etableret adgang til at klage over kommunalbestyrelsers og regionsråds
beslutninger efter sundhedslovens kapitel 65 om planlægning og gennemførelse af
sundhedsberedskabet, som den foreslåede bestemmelse vil skulle indsættes i.
Kommunalbestyrelsers og regionsråds dispositioner efter den foreslåede bestemmelse vil
være undergivet de almindelige kommunale tilsynsmyndigheders kompetence, jf. kapitel VI
og VII i lov om kommunernes styrelse.
I forlængelse heraf bemærkes, at udgangspunktet i sundhedsloven er, at personer, der har
bopæl i Danmark, har ret til sundhedslovens ydelser, jf. sundhedslovens § 7, stk. 1. Ved
bopæl forstås i sundhedslovens forstand folkeregistrering i det Centrale Personregister, jf.
sundhedslovens § 7, stk. 2.
Personer, der ikke har bopæl i Danmark, har under midlertidigt ophold ret til
sygehusbehandling efter reglerne i sundhedslovens § 80, jf. sundhedslovens § 8, stk. 1,
medmindre yderligere rettigheder følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
883/2004/EF af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (herefter
benævnt EU-forordningen).
Efter artikel 19 i EU-forordningen har EU-/EØS-/schweiziske statsborgere, der er offentligt
sygesikrede i et andet EU-/EØS-land eller Schweiz, under midlertidigt ophold adgang til
den sygehjælp, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering bliver nødvendig under opholdet. I
Danmark omfatter sygehjælpen alle sundhedslovens ydelser, visse ydelser efter lov om
social service og visse ydelser efter pensionslovgivningen.
Efter sundhedslovens § 80, stk. 1, yder regionen akut sygehusbehandling til personer, som
ikke har bopæl her i landet, men som midlertidigt opholder sig i regionen, ved sit eller ved
andre regioners sygehusvæsen (herefter benævnt akut sygehusbehandling). Akut
sygehusbehandling gives i tilfælde af ulykke, pludseligt opstået sygdom og fødsel eller
forværring af kronisk sygdom m.v., jf. § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 657 af 28. juni 2019
om sygehusbehandling. Herudover yder regionen efter sundhedslovens § 80, stk. 2,
behandling til disse personer, når det under de foreliggende omstændigheder ikke
skønnes rimeligt at henvise personen til behandling i hjemlandet, herunder Færøerne og
Grønland, eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i hjemlandet (herefter
benævnt fortsat sygehusbehandling).
2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Der er efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse behov for at etablere mulighed for,
at kommunalbestyrelser og regionsråd kan forpligtes til at tilbyde borgere, der af hensyn til
egen eller andres sundhed frivilligt vil lade sig indkvartere, mulighed for at lade sig
indkvartere frivilligt på en facilitet, som kommunen stiller til rådighed.
Dette gælder aktuelt i den nuværende situation for borgere smittet med covid-19, som ikke
er i stand til eller har mulighed for at selvisolere sig tilstrækkeligt i eget hjem til at hindre
spredning af covid-19, herunder borgere, som deler husstand med mange på et lille areal
og/eller uden optimal rumadskillelse, og for borgere, der deler hustand med en eller flere,
som har vanskeligt ved at samarbejde med den smittede om at følge myndighedernes
anbefalinger om isolation i hjemmet, f.eks. på grund af sociale problemer eller kognitiv
funktionsnedsættelse, hvorfor risiko for smitte øges. Endelig vil det gælde borgere, der
deler husstand med en eller flere personer i risikogruppe, der er defineret af
Sundhedsstyrelsens oversigt over risikogrupper, som det er vanskeligt at sikre
hensigtsmæssig isolation fra.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Frivillige indkvarteringsfaciliteter), fra sundheds- og ældreministeren
Et tilsvarende behov vil imidlertid efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse kunne
opstå i andre situationer end den aktuelle situation med håndtering af covid-19. Dette
kunne f.eks. være i tilfælde af større ulykker, som håndteres af det regionale og kommunale
sundhedsberedskab, hvor der opstår sundhedsmæssige risici. Det kunne også være i
situationer, hvor der er behov for karantænefaciliteter til borgere, der ikke er syge, men
f.eks. er under observation for at udvikle sygdom. Ministeriet finder det derfor
hensigtsmæssigt, at der fastsættes generelle regler, der omfatter andre mulige situationer
end den aktuelle, hvor der ligeledes kan være behov for at sikre, at der kan stilles faciliteter
til rådighed til indkvartering af borgere, der af hensyn til egen eller andres sundhed ikke kan
opholde sig i eget hjem og som frivilligt ønsker at tage ophold på en sådan facilitet.
Der vil efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse være behov for både at sikre
mulighed for, at kommunalbestyrelser og regionråd selv eller i samarbejde med andre
kommunalbestyrelser og regionsråd kan etablere og drive sådanne indkvarteringsfaciliteter
og at sikre, at de kan stille sådanne faciliteter til rådighed ved at indgå aftale med private
leverandører af hoteller, feriecentre og andre kommercielle overnatningsfaciliteter om
anvendelse af privat kapacitet med henblik på at stille indkvarteringsfaciliteter til rådighed
for kommunens henholdsvis regionens borgere.
På den baggrund foreslås det, at etablere et hjemmelsgrundlag i sundhedsloven til at
fastsætte, at kommunalbestyrelser og regionsråd har ansvar for at stille faciliteter til
rådighed til indkvartering af borgere, der af hensyn til egen eller andres sundhed frivilligt vil
lade sig indkvartere, og som af regionsrådet eller kommunalbestyrelsen visiteres til en
sådan facilitet. Dette vil også omfatte indkvarteringsfaciliteter f.eks. til brug for isolation af
borgere med smitsomme sygdomme eller mistanke herom.
Det foreslås, at sundheds- og ældreministeren træffer beslutning om aktivering af dette
ansvar, og i den forbindelse bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om regionsrådets
og kommunalbestyrelsens ansvar for at stille faciliteter til rådighed til indkvartering af
borgere, der af hensyn til egen eller andres sundhed, frivilligt vil lade sig indkvartere,
herunder regler om i hvilke situationer pligten finder anvendelse og om, at tilvejebringelse
af indkvarteringsfaciliteter kan ske af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet selv, i
samarbejde med andre kommuner og regioner eller ved indgåelse af aftale med private
leverandører. Det foreslås endvidere, at sundheds- og ældreministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om kriterier for visitation til de foreslåede
indkvarteringsfaciliteter,
herunder
om
målgruppe,
retningslinjer
for
indkvarteringsfaciliteter samt om egenbetaling.
Efter den foreslåede bemyndigelse vil der kunne fastsættes nærmere regler om, i hvilke
konkrete situationer, kommunalbestyrelser eller regionsråd vil skulle stille ifaciliteter til
rådighed for borgere med henblik på frivillig indkvartering.
Det vil være tilfældet i den aktuelle situation med håndtering af covid-19, men vil også
kunne ske i andre situationer, hvor det af sundhedsmyndighederne vurderes at være
nødvendigt. Det kan være i tilfælde af epidemier, større ulykker, og lignende, som håndteres
af det regionale og kommunale sundhedsberedskab, hvor der opstår sundhedsmæssige
risici, der f. eks. betyder, at borgere ikke kan opholde sig i eget hjem på grund af risiko for
at smitte andre, der opholder sig det pågældende sted, og hvor en hensigtsmæssig
selvisolation af forskellige grunde ikke kan opretholdes. Der kan også være tale om
situationer, hvor der er behov for karantænefaciliteter til borgere, der ikke er syge, men f.
eks. er under observation for at udvikle sygdom.
Side 6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Frivillige indkvarteringsfaciliteter), fra sundheds- og ældreministeren
Der vil videre efter forslaget i den konkrete situation kunne fastsættes nærmere regler om,
hvordan kommunalbestyrelser og regionsråd skal tilvejebringe relevante
indkvarteringsfaciliteter, dvs. enten ved, at kommunalbestyrelsen eller regionsrådet selv
eller i samarbejde med andre kommuner og regioner indenfor den øvrige lovgivnings
rammer etablerer og driver sådanne faciliteter, eller ved, at kommunalbestyrelsen eller
regionsrådet indgår aftaler med private leverandører af hoteller, feriecentre og andre
kommercielle overnatningsfaciliteter, om at stille sådanne faciliteter til rådighed.
I den forbindelse vil der kunne fastsættes nærmere regler om, hvilke krav
kommunalbestyrelser eller regionsråd skal stille til f.eks. indretning, rengøring, hygiejne,
adgangsforhold, kontakt til andre gæster og personale. Der vil bl.a. kunne fastsættes
nærmere regler om, at en indkvarteringsfacilitet skal leve op til de retningslinjer fra
sundhedsmyndighederne, der måtte være relevante i den aktuelle situation.
Der vil videre kunne fastsættes nærmere regler om, hvilke borgere der af kommuner og
regioner vil kunne visiteres til at opholde sig på indkvarteringsfaciliteterne (målgruppe), og
hvordan visitationen nærmere skal finde sted.
I den forbindelse bemærkes, at kommuners eller regioners visitation af en borger til en
sådan facilitet, hvor borgeren opholder sig frivilligt, vil være en afgørelse i
forvaltningslovens forstand. Visitationen vil kunne meddeles mundtligt til borgeren i
forbindelse med kommunens eller regionens kontakt til borgeren. Borgeren vil i en sådan
situation kunne anmode om en skriftlig afgørelse, som kommunen eller regionen herefter
vil skulle udfærdige.
Det bemærkes, at en kommunalbestyrelses eller et regionsråd afgørelser efter
sundhedsloven ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, medmindre dette
fremgår udtrykkeligt af lovgivningen. Lovforslaget indeholder ikke et forslag om at etablere
mulighed for at påklage en afgørelse om visitation til en indkvarteringsfacilitet, hvorfor der
ikke vil være adgang til at påklage en kommunalbestyrelses eller et regionsråds afgørelse
om visitation til en sådan. Kommunalbestyrelsers og regionsråds dispositioner efter den
foreslåede bestemmelse vil være undergivet de almindelige kommunale
tilsynsmyndigheders kompetence, jf. kapitel VI og VII i lov om kommunernes styrelse.
Det bemærkes endvidere, at en sådan indkvarteringsfacilitet ikke vil skulle betragtes som et
behandlingssted, og at en indkvarteringsfacilitets således ikke vil skulle lade sig registrere i
Styrelsen for Patientsikkerheds Behandlingsstedsregister i henhold til sundhedslovens
regler herom.
Det bemærkes, at bemyndigelsen vil for nuværende alene blive udmøntet for en
tidsmæssigt afgrænset periode med henblik på håndtering af den aktuelle covid-19-
situation. Der vil aktuelt blive fastsat regler om, at kommunalbestyrelser skal tilbyde
isolationsfaciliteter ved at indgå aftale med private leverandører af hoteller, feriecentre og
andre kommercielle overnatningsfaciliteter, som skal etablere og drive frivillige
isolationsfaciliteter i forbindelse med håndtering af covid-19.
Bemyndigelsen vil dog efter forslaget fremadrettet kunne anvendes i andre situationer,
hvor det vurderes, at være nødvendigt, at kommunalbestyrelser eller regionsråd får ansvar
for at stille indkvarteringsfaciliteter til rådighed for borgere, der af hensyn til egen eller
andres sundhed frivilligt vil lade sig indkvartere, og som af regionsrådet eller
kommunalbestyrelsen visiteres til en sådan facilitet. Tilsvarende vil bemyndigelsen kunne
anvendes i tilfælde, hvor der f.eks. på grund af udbrud af epidemier, større ulykker og
Side 7
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Frivillige indkvarteringsfaciliteter), fra sundheds- og ældreministeren
lignende måtte opstå behov for, at regionsråd eller kommunalbestyrelser af
sundhedsmæssige årsager stiller faciliteter til rådighed til indkvartering af borgere, der af
hensyn til egen eller andres sundhed, frivilligt vil lade sig indkvartere på en sådan facilitet.
Om den nærmere udmøntning af den foreslåede bemyndigelse henvises til
bemærkningerne til det forslåede § 210 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
I forlængelse heraf bemærkes, at det er hensigten, at personer uden bopæl i Danmark og
som i den aktuelle situation måtte blive konstateret smittet med covid-19, ligeledes kan
visiteres til tilbuddet, såfremt de i øvrigt er omfattede af målgruppen. Dette skyldes
hensigten til det helt overordnede formål i den aktuelle situation om at skabe mulighed for
effektivt at kunne bryde smittekæder.
Det foreslås derfor, at forpligtelsen for kommunalbestyrelser og regionsråd til at tilbyde
borgere, som af forskellige årsager kan udsætte deres omgivelser, herunder nære
pårørende for sundhedsmæssige risici ved fortsat at bo hjemme, en facilitet, hvor de
pågældende frivilligt kan lade sig indkvartere, også omfatter personer, som ikke har bopæl,
men som opholder sig midlertidigt i Danmark.
Det betyder, at f.eks. udenlandske statsborgere, der opholder sig midlertidigt i Danmark,
herunder som turister, og som almindeligvis alene vil have adgang akut sygehusbehandling,
også vil være omfattet af tilbuddet om at kunne blive visiteret til en sådan
indkvarteringsfacilitet, som kommunalbestyrelsen eller regionsrådet med forslaget
forpligtes til at stille til rådighed. Forudsat, at personen i øvrigt er omfattet af målgruppen
for tilbuddet.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at medføre varige økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner. Der kan dog være økonomiske og administrative konsekvenser
forbundet med at udmønte bemyndigelserne.
Omfanget af disse økonomiske konsekvenser vil afhænge af udviklingen af den konkrete
situation, hvor hjemlerne udmøntes.
I den konkrete situation med håndtering af covid-19 vurderes udmøntningen af hjemlen at
medføre økonomiske konsekvenser for staten, som kompenserer for kommunernes
udgifter forbundet med de frivillige isolationsfaciliteter. Det er forudsat, at den samlede pris
pr. overnatning pr. borger maksimalt må udgøre 1.000 kr. Heri er indberegnet eventuelle
udgifter forbundet med ekstra rengøring mv., men ikke forplejning. Udgift til forplejning
afholdes af borgeren.
Den samlede økonomiske ramme til de frivillige isolationsfaciliteter til brug for håndtering
af covid-19 håndteres i regi af økonomiforhandlingerne med kommunerne.
Kompensationen for kommunernes udgifter vil ske med udgangspunkt i bloktilskudsnøglen.
For så vidt angår udgifter forbundet med personer uden bopæl i Danmark bemærkes, at
selvom ydelsen er vederlagsfri, kan regionerne og kommunerne få udgiften for EU-
forordningens personkreds refunderet fra de pågældende EU/EØS-land eller Schweiz, der
har udstedt EU-sygesikringskortet eller erstatningsattesten. I praksis sker det ved
mellemstatslig afregning, hvor regningerne sendes mellem landene via centrale
forbindelsesorganer. Det danske forbindelsesorgan er Styrelsen for Patientsikkerhed.
Side 8
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Frivillige indkvarteringsfaciliteter), fra sundheds- og ældreministeren
Udgifter, som regionen eller kommunen kan få refunderet, indberettes elektronisk af
regionen til Styrelsen for Patientsikkerhed i det såkaldte E 125-system, jf. bekendtgørelse
nr. 564 af 29. april 2015 om refusion af offentlige sundhedsudgifter og udgifter til visse
sociale ydelser i henhold til overenskomster med andre stater eller EU-forordningen.
Styrelsen for Patientsikkerhed videresender herefter kravene til det nationale
forbindelsesorgan i det relevante EU/EØS-land eller Schweiz.
I den aktuelle situation vurderes lovforslaget at have negative implementeringsmæssige
konsekvenser for kommunerne, der enten selv eller i samarbejde med andre kommuner vil
skulle stille isolationsfaciliteter til rådighed for borgere i målgruppen eller vil skulle indgå
aftaler med de private leverandører af hoteller, feriecentre og andre kommercielle
overnatningsfaciliteter, om at stille isolationsfaciliteter til rådighed. Hertil kommer, at
kommunerne vil få til opgave at stå for den konkrete visitation af borgere i målgruppen.
Lovforslaget følger i overvejende grad principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Det
bemærkes i den forbindelse, at lovforslaget opstiller enkle og klare regler, og anvender
ensartede begreber. Dog må der forventes en vis konkret sagsbehandling i forbindelse med
visitation af den enkelte borger, da visitationen til tilbuddet vil skulle ske i umiddelbar
forbindelse med, at borgeren konstateres smittet med covid-19, hvis hensigten med
lovforslaget om øget mulighed for selvisolation skal imødekommes.
Det vurderes, at lovforslaget følger princippet om at muliggøre digital kommunikation, da
der med lovforslaget ikke ændres på de allerede eksisterende regler om myndigheders
anvendelse af digital kommunikation med borgerne. Det bemærkes dog, at forslaget lægger
op til, at afgørelsen af, om en borger kan visiteret til en isolationsfacilitet kan træffes i
umiddelbar forlængelse af, at borgeren har taget kontakt til kommunen med ønske om
ophold på en isolationsfacilitet.
Lovforslaget vurderes at leve op til principperne om tryg og sikker datahåndtering samt
anvendelse af offentlig infrastruktur, da der ikke med lovforslaget ændres på de
eksisterende regler herom. Endelig vurderes princippet om forebyggelse af snyd og fejl ikke
at være relevant for lovforslaget, da it-anvendelse i kontroløjemed ikke er relevant for
målgruppen.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes at indebærer positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
særligt set i lyset af håndteringen af covid-19, da der med lovforslaget etableres mulighed
for, at hoteller, feriecentre og andre kommercielle overnatningsfaciliteter i den aktuelle
situation kan byde ind på opgaven om at stille isolationsfaciliteter til rådighed for
kommunerne.
Af hensyn til den aktuelle situation med covid-19 er der fundet behov for at fravige
princippet om faste ikrafttrædelsestidspunkter for erhvervsrettet lovgivning. Dette skyldes
behovet for i den aktuelle situation hurtigt at kunne stille isolationsfaciliteter til rådighed
for borgere i målgruppen.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes at have positive konsekvenser for borgere, der måtte være i
målgruppen og som efter kontakt til kommunen får mulighed for at blive visiteret til et
frivilligt ophold på en indkvarteringsfacilitet. I den aktuelle situation med covid-19 sikrer
lovforslaget, at borgere i målgruppen, der er smittet med covid-19, kan støttes i at leve op
til Sundhedsstyrelsens retningslinjer for hensigtsmæssig selvisolation.
Side 9
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Frivillige indkvarteringsfaciliteter), fra sundheds- og ældreministeren
2193399_0010.png
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget vurderes at have positive miljømæssige konsekvenser, da det medvirker til at
hindre smittespredning og udbredelse af smitte med covid-19.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Det bemærkes, at kommunernes aftaler
med private leverandører af hoteller, feriecentre og andre kommercielle
overnatningsfaciliteter vurderes at holde sig under tærskelværdien for offentlige udbud. I
det omfang dette ikke er tilfældet, vil reglerne for udbud skulle følges.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag er sendt i høring i perioden fra den 15. til den 26. maj 2020 til
følgende interessenter m.v.:
KL, Danske Regioner, Horesta, Dansk Industri, Dansk Erhverv, FH og 3F.
Høringsfristen udløber således
efter
fremsættelsen af lovforslaget (den 20. maj 2020).
Denne fremgangsmåde er valgt med henblik på både at kunne inddrage relevante
høringssvar og at kunne sikre, at det bliver muligt hurtigt at vedtage de tiltag, som
lovforslaget indeholder.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Lovforslaget har ikke i sig selv
økonomiske konsekvenser for
regioner og kommuner.
Lovforslaget har økonomiske
konsekvenser for staten, som
kompenserer for kommunernes
udgifter forbundet med de
frivillige isolationsfaciliteter. Den
samlede økonomiske ramme til
de frivillige isolationsfaciliteter
håndteres i regi af
økonomiforhandlingerne med
kommunerne.
Omfanget vil afhænge af den
konkrete situation.
Lovforslaget har ikke i sig selv
implementeringsmæssige
konsekvenser for regioner og
kommunerne.
Økonomiske
konsekvenser
for stat,
regioner og
kommuner
Implementering
skonsekvenser
for stat,
regioner og
kommuner
Ingen
Side 10
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Frivillige indkvarteringsfaciliteter), fra sundheds- og ældreministeren
2193399_0011.png
Økonomiske
konsekvenser
for erhvervslivet
m.v.
Ingen
Den konkrete udmøntning vil
kunne have positive
konsekvenser for erhvervslivet i
lyset af håndteringen af covid-
19.
Ingen
Omfanget vil afhænge af
udviklingen af den konkrete
situation.
Ingen
Administrative
konsekvenser
for erhvervslivet
m.v.
Lovforslaget har ikke i sig selv
administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Omfanget vil afhænge af den
konkrete situation.
Ingen
Administrative
konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget vil i den konkrete
situation kunne have positive
konsekvenser for borgere i
målgruppen.
Lovforslaget vurderes at have
positive miljømæssige
konsekvenser, da det medvirker
til at hindre smittespredning og
udbredelse af smitte med
covid-19
Ingen
Forholdet til EU-
retten
Er i strid med de
fem principper
for
implementering
af
erhvervsrettet
EU-regulering /
Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Udgangspunktet i sundhedsloven er, at personer, der har bopæl i Danmark, har ret til
sundhedslovens ydelser, jf. sundhedslovens § 7, stk. 1. Ved bopæl forstås i sundhedslovens
forstand folkeregistrering i det Centrale Personregister, jf. sundhedslovens § 7, stk. 2.
Side 11
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Frivillige indkvarteringsfaciliteter), fra sundheds- og ældreministeren
Personer, der ikke har bopæl i Danmark, har under midlertidigt ophold ret til
sygehusbehandling efter reglerne i sundhedslovens § 80, jf. sundhedslovens § 8, stk. 1,
medmindre yderligere rettigheder følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
883/2004/EF af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (herefter
benævnt EU-forordningen).
Efter artikel 19 i EU-forordningen har EU-/EØS-/schweiziske statsborgere, der er offentligt
sygesikrede i et andet EU-/EØS-land eller Schweiz, under midlertidigt ophold adgang til den
sygehjælp, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering bliver nødvendig under opholdet. I
Danmark omfatter sygehjælpen alle sundhedslovens ydelser, visse ydelser efter lov om
social service og visse ydelser efter pensionslovgivningen.
Efter sundhedslovens § 80, stk. 1, yder regionen akut sygehusbehandling til personer, som
ikke har bopæl her i landet, men som midlertidigt opholder sig i regionen, ved sit eller ved
andre regioners sygehusvæsen (herefter benævnt akut sygehusbehandling). Akut
sygehusbehandling gives i tilfælde af ulykke, pludseligt opstået sygdom og fødsel eller
forværring af kronisk sygdom m.v., jf. § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 657 af 28. juni 2019
om sygehusbehandling. Herudover yder regionen efter sundhedslovens § 80, stk. 2,
behandling til disse personer, når det under de foreliggende omstændigheder ikke skønnes
rimeligt at henvise personen til behandling i hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland,
eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i hjemlandet (herefter benævnt fortsat
sygehusbehandling).
Det foreslås med den foreslåede ændring af
§ 8, stk. 1,
i sundhedsloven, at der i
este
else efter ”8 ” i dsættes e he vis i g til
regler fastsat i medfør af den
foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 210 a, stk. 2.
Med forslaget sikres det, at personer, der ikke har bopæl her i landet, under midlertidigt
ophold har ret til ydelser efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 210 a, stk. 2, i
sundhedsloven, på lige fod med borgere, der har bopæl her i landet.
I den aktuelle situation indebærer dette, at personer, der ikke har bopæl her i landet, men
som under et midlertidigt ophold, bliver konstateret smittede med covid-19, og som i øvrigt
er omfattet af målgruppen for tilbuddet, vil kunne blive visiteret til et ophold på en facilitet,
hvor de pågældende frivilligt kan lade sig isolere. Vilkårene for opholdet vil være de samme
som for borgere med bopæl her i landet. Det betyder, at opholdet er vederlagsfrit for den
pågældende, men at vedkommende selv vil skulle afholde udgifter til forplejning.
Med forslaget sikres det, at den forpligtelse for kommunalbestyrelsen og regionsrådet til at
stille faciliteter til rådighed til indkvartering af borgere, der af hensyn til egen eller andres
sundhed, frivilligt vil lade sig indkvartere, som etableres med lovforslaget, også omfatter
personer, der opholder sig midlertidigt i Danmark, hvilket er væsentligt af hensyn til
muligheden for at bryde smittekæder.
Til nr. 2
Efter sundhedslovens § 210, stk. 1, skal regionsrådet og kommunalbestyrelsen planlægge
og gennemføre sådanne foranstaltninger, at der sikres syge og tilskadekomne nødvendig
behandling i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Planen skal
vedtages af henholdsvis regionsrådet og kommunalbestyrelsen i et møde.
Side 12
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Frivillige indkvarteringsfaciliteter), fra sundheds- og ældreministeren
Efter bestemmelsens stk. 2 skal regionsrådet og kommunalbestyrelsen forud for
henholdsvis regionsrådets og kommunalbestyrelsens behandling af forslag til
sundhedsberedskabsplan indhente Sundhedsstyrelsens rådgivning.
Det påhviler efter bestemmelsens stk. 3 private sygehuse at planlægge og gennemføre
sådanne foranstaltninger, at de på tilsvarende måde som regionale sygehuse kan indgå i
sygehusberedskabet.
Sundheds- og ældreministeren fastsætter efter bestemmelsens stk. 4 nærmere regler for
regionsråds og kommunalbestyrelsers planlægning og varetagelse af sundhedsberedskabet.
Bestemmelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 971 af 28. juni 2016 om planlægning af
sundhedsberedskabet.
Der er ikke efter gældende ret hjemmel til at fastsætte regler om pligt for
kommunalbestyrelser og regionsrådet til selv eller efter aftale med private leverandører at
stille isolationsfaciliteter til rådighed for borgere, som af hensyn til egen eller andres
sundhed frivilligt vil lade sig isolere, og som af regionsrådet eller kommunalbestyrelsen
visiteres til en sådan facilitet. Der er heller ikke efter gældende ret hjemmel til, at kommuner
og regioner på frivillig basis stiller sådanne faciliteter til rådighed eller indgår aftale med
andre herom.
Det foreslås med den foreslåede
§ 210 a, stk. 1,
i sundhedsloven, at regionsrådet og
kommunalbestyrelser efter regler fastsat i medfør af stk. 2 får ansvaret for at stille faciliteter
til rådighed til indkvartering af borgere, der af hensyn til egen eller andres sundhed frivilligt
vil lade sig indkvartere, og som af regionsrådet eller kommunalbestyrelsen visiteres til en
sådan facilitet.
Med den foreslåede bestemmelse fastsættes et ansvar for regionsrådet og
kommunalbestyrelser til at stille faciliteter til rådighed til indkvartering af borgere, der af
hensyn til egen eller andres sundhed frivilligt vil lade sig indkvartere, og som af regionsrådet
eller kommunalbestyrelsen visiteres til en sådan facilitet.
Dette kunne f.eks. være i tilfælde af større epidemier, ulykker og lignende, som håndteres
af det regionale og kommunale sundhedsberedskab, hvor der opstår sundhedsmæssige
risici.. Der kan også være tale om situationer, hvor der er behov for karantænefaciliteter til
borgere, der ikke er syge, men f.eks. er under observation for at udvikle sygdom. Dette vil
også omfatte indkvarteringsfaciliteter til brug for isolation af borgere med smitsomme
sygdomme eller mistanke herom.
Efter den foreslåede bestemmelse vil kommunalbestyrelser og regionsråd få pligt til at
tilbyde borgere, som af forskellige årsager kan udsætte deres omgivelser, herunder nære
pårørende for sundhedsmæssige risici ved fortsat at bo hjemme, en facilitet, hvor de
pågældende frivilligt kan lade sig indkvartere.
Det nærmere omfang af denne pligt foreslås fastsat af sundheds- og ældreministeren ved
bekendtgørelse, jf. det foreslåede stk. 2.
Det bemærkes, at der med lovforslaget således ikke etableres en pligt for
kommunalbestyrelser og regionsråd til generelt og løbende at stille indkvarteringsfaciliteter
til rådighed, idet pligten alene vil påhvile kommunalbestyrelser og regionsråd i situationer,
hvor der konkret fastsættes regler herom. Aktivering af forpligtelsen vil således forudsætte
en udmøntning af reglerne målrettet den konkrete situation.
Side 13
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Frivillige indkvarteringsfaciliteter), fra sundheds- og ældreministeren
Med det foreslåede
stk. 2, 1. pkt.,
foreslås det, at sundheds- og ældreministeren træffer
beslutning om aktivering af ansvaret, jf. stk. 1, og i den forbindelse fastsætter nærmere
regler om regionsrådets og kommunalbestyrelsens ansvar efter stk. 1, herunder om i hvilke
situationer pligten finder anvendelse og om at tilvejebringelse af faciliteter kan ske af
kommunalbestyrelsen eller regionsrådet selv, i samarbejde med andre kommuner og
regioner eller ved indgåelse af aftale med private leverandører. Sundheds- og
ældreministeren fastsætter endvidere nærmere regler om kriterier for visitation til
faciliteter efter stk. 1, herunder om målgruppe, retningslinjer for faciliteter samt om
egenbetaling. jf. det foreslåede
stk. 2, 2. pkt.
Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges sundheds- og ældreministeren til ved
bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om regionsrådets og kommunalbestyrelsens
ansvar efter stk. 1, herunder om i hvilke situationer pligten finder anvendelse og om
tilvejebringelse af faciliteter, herunder ved indgåelse af aftale med andre kommuner og
regioner eller med private leverandører.
Efter bemyndigelsen vil der kunne fastsættes nærmere regler om, i hvilke situationer,
kommunalbestyrelser eller regionsråd vil skulle stille indkvarteringsfaciliteter til rådighed
for borgere med henblik på frivillig indkvartering. Det gælder bl.a. i den aktuelle situation
med håndtering af covid-19, men vil også kunne ske i andre situationer, hvor det af
sundhedsmyndighederne vurderes at være nødvendigt. Det kan være i tilfælde af
epidemier, større ulykker og lignende, som håndteres af det regionale og kommunale
sundhedsberedskab hvor der opstår sundhedsmæssige risici.
Det kan endvidere være i situationer, hvor en borger ikke kan opholde sig i eget hjem eller
f.eks. på et behandlingssted på grund af risiko for at smitte andre, der opholder sig det
pågældende sted, med en anden sygdom end covid-19, og hvor en hensigtsmæssig
selvisolation af forskellige grunde ikke kan opretholdes.
Der kan også være tale om situationer, hvor der er behov for karantænefaciliteter til
borgere, der ikke er syge, men f. eks. er under observation for at udvikle sygdom og i
tilfælde, hvor der vil være behov for at sikre mulighed for isolation af borgere med
smitsomme sygdomme eller mistanke herom.
Der vil videre kunne fastsættes nærmere regler om, hvordan kommunalbestyrelser og
regionsråd skal tilvejebringe relevante indkvarteringsfaciliteter. Der vil således kunne
fastsættes regler om, at kommunalbestyrelsen eller regionsrådet selv eller i samarbejde
med andre kommuner og regioner inden for den øvrige lovgivnings rammer kan etablere og
drive sådanne faciliteter, ligesom der kan fastsættes regler om, at kommunalbestyrelsen
eller regionsrådet indgår aftaler herom med private leverandører af hoteller, feriecentre og
andre kommercielle overnatningsfaciliteter om at stille sådanne faciliteter til rådighed.
I den forbindelse vil der kunne fastsættes nærmere regler om, hvilke krav
kommunalbestyrelser eller regionsråd skal stille til f.eks. indretning, rengøring, hygiejne,
adgangsforhold, kontakt til andre gæster og personale. Der vil bl.a. kunne fastsættes
nærmere regler om, at en indkvarteringsfacilitet, uanset om den er etableret og drevet af
en privat leverandør eller af kommunen henholdsvis regionen, skal leve op til retningslinjer
fra sundhedsmyndighederne, der måtte være relevante i den aktuelle situation.
Der vil aktuelt blive fastsat regler om, at kommunalbestyrelser skal tilbyde
isolationsfaciliteter ved at indgå aftale med private leverandører af hoteller, feriecentre og
Side 14
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Frivillige indkvarteringsfaciliteter), fra sundheds- og ældreministeren
andre kommercielle overnatningsfaciliteter, som skal etablere og drive frivillige
isolationsfaciliteter i forbindelse med håndtering af covid-19.
Efter det foreslåede stk.
2, 2. pkt.,
fastsætter sundheds- og ældreministeren nærmere regler
om kriterier for visitation til faciliteter efter stk. 1, herunder om målgruppe, retningslinjer
for faciliteter samt om egenbetaling.
Med den bestemmelse vil sundheds- og ældreministeren kunne fastsætte nærmere regler
om, hvilke kriterier der skal være opfyldt for, at en borger kan visiteres til at opholde sig på
indkvarteringsfaciliteterne, dvs. målgruppen for faciliteterne, og hvordan visitationen
nærmere skal finde sted, og om det er kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der i den
konkrete situation har ansvaret for at visitere borgere omfattet af målgruppen til tilbuddet.
I den forbindelse bemærkes, at kommuners eller regioners visitation af en borger til en
indkvarteringsfacilitet, hvor borgeren opholder sig frivilligt, vil være en afgørelse i
forvaltningslovens forstand. Visitationen vil kunne meddelelse mundtligt til borgeren i
forbindelse med kommunens eller regionens kontakt til borgeren. Borgeren vil i en sådan
situation kunne anmode om en skriftlig afgørelse, som kommunen eller regionen herefter
vil skulle udfærdige.
Det bemærkes, at en kommunalbestyrelses eller et regionsråds afgørelse efter
sundhedsloven ikke kan påklages til anden administrativ myndighed medmindre dette
fremgår udtrykkeligt af lovgivningen. Lovforslaget indeholder ikke et forslag om at etablere
mulighed for at påklage en afgørelse om visitation til en indkvarteringsfacilitet, hvorfor der
ikke vil være adgang til at påklage en kommunalbestyrelses eller et regionsråds afgørelse
om visitation til en sådan. Kommunalbestyrelsers og regionsråds dispositioner efter den
foreslåede bestemmelse vil være undergivet de almindelige kommunale
tilsynsmyndigheders kompetence, jf. kapitel VI og VII i lov om kommunernes styrelse.
Det bemærkes endvidere, at en sådan indkvarteringsfacilitet ikke vil skulle betragtes som et
behandlingssted, og at en indkvarteringsfacilitet således ikke vil skulle lade sig registrere i
Styrelsen for Patientsikkerheds Behandlingsstedsregister i henhold til sundhedslovens
regler herom.
Der vil ligeledes efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes nærmere regler om
egenbetaling forbundet med ophold på indkvarteringsfaciliteten, såvel for selve opholdet
som for forplejning.
Det forudsættes, at bemyndigelsen for nuværende alene vil blive udmøntet med henblik på
den nuværende situation med håndtering af covid-19, men at der ligeledes efter behov i en
anden situation vil kunne fastsættes regler om andre situationer, hvor det er nødvendigt,
at kommunalbestyrelser eller regionsråd får pligt til at stille indkvarteringsfaciliteter til
rådighed for borgere, der af hensyn til egen eller andres sundhed frivilligt vil lade sig isolere,
og som af regionsrådet eller kommunalbestyrelsen visiteres til en sådan facilitet.
Der vil således aktuelt blive fastsat regler om, at kommunalbestyrelser skal tilbyde
isolationsfaciliteter til borgere, der er konstateret smitte med covid-19, ved at indgå aftale
med private leverandører af hoteller, feriecentre og andre kommercielle
overnatningsfaciliteter, som skal etablere og drive frivillige isolationsfaciliteter i forbindelse
med håndtering af covid-19.
Side 15
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Frivillige indkvarteringsfaciliteter), fra sundheds- og ældreministeren
De private leverandører vil i den aktuelle situation skulle forpligte sig til at stille et passende
antal værelser til rådighed, som kommunen kan visitere borgere i en nærmere afgrænset
målgruppe til. Det vil i den forbindelse skulle aftales, at der i opholdet indgår mulighed for,
at borgeren tilbydes forplejning. Det bemærkes, at udgiften til forplejning skal afholdes af
den enkelte borger, hvilket borgeren vil skulle orienteres om både ved visitationen og ved
indlogering på faciliteten.
Der vil endvidere i den aktuelle situation blive fastsat regler om, at isolationsfaciliteterne
skal leve op til sundhedsmyndighedernes retningslinjer for begrænsning af spredning af
smitte med covid-19, herunder om særlige forhold og krav til rengøring, adgangsforhold,
kontakt til andre gæster og personale m.v. med henblik på at sikre sikkerhed og sundhed
såvel for borgere som personalet ved isolationsfaciliteten.
Kommunalbestyrelsen vil ved indgåelse af aftale med den enkelte private leverandør skulle
sikre, at leverandøren kan leve op til de pågældende retningslinjer, herunder i form af
eventuel nødvendig oplæring af personalet og formidling af viden til personalet om de
særlige tiltag, der er nødvendige for at mindske risiko for smittespredning af
Coronavirussygdom (covid-19).
I den aktuelle situation vil bestemmelsen endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om,
at målgruppen for tilbuddet om ophold på en frivillig isolationsfacilitet er borgere med
konstateret smitte med covid-19, som af forskellige årsager vil have vanskeligt ved at
gennemføre Sundhedsstyrelsens råd om velfungerende selvisolation samt borgere med
konstateret smitte, som deler hustand med en person i risikogruppen, der skal undgå smitte
med covid-19. Det gælder for borgere, som deler husstand med mange på et lille areal
og/eller uden optimal rumadskillelse, og for borgere, der deler husstand med en eller flere,
som har vanskeligt ved at samarbejde med den smittede om at følge myndighedernes
anbefalinger om isolation i hjemmet, f.eks. på grund af sociale problemer eller kognitiv
funktionsnedsættelse, hvorfor risiko for smitte øges. Endelig vil det gælde borgere, der
deler husstand med én eller flere personer i en risikogruppe, som defineret af
Sundhedsstyrelsen i styrelsens oversigt over risikogrupper, som det er vanskeligt at sikre
hensigtsmæssig isolation fra.
Tilbuddet gælder borgere i målgruppen uanset om borgeren konkret udviser symptomer
eller er asymptomatisk. Det vil sige borgere, der er konstateret smittet med covid-19, men
ikke udviser symptomer på smitte.
Målgruppen for visitation til en isolationsfacilitet er som udgangspunkt voksne fra 18 år og
derover. Børn og unge under 18 år, der er konstateret smittet med covid-19 kan kun
visiteres til ophold på isolationsfaciliteten i følge med en voksen fra samme husstand og
såfremt barnet eller den unge er i målgruppen for tilbuddet.
For alle borgere i målgruppen er det en forudsætning, at borgere, der frivilligt lader sig
isolere på en isolationsfacilitet i høj grad er selvhjulpne og kun har lette symptomer, og som
derfor ikke har behov for hjælp eller behandling fra sundheds- eller socialfagligt personale.
I den forbindelse bemærkes, at kommunen ved at visitere borgere til en isolationsfacilitet
ikke derved påtager sig et særligt ansvar for den enkelte borger. Kommunen har således
ikke ansvaret for at følge udviklingen i borgerens sundhedstilstand og ansvar for at sikre, at
borgere med et kritisk sygdomsforløb indlægges på sygehus. Dette er fortsat som
udgangspunkt borgerens eget ansvar.
Side 16
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Frivillige indkvarteringsfaciliteter), fra sundheds- og ældreministeren
Der vil blive fastsat regler om, at borgeren ved visitation og ved indlogering på
isolationsfaciliteten skal orienteres herom og om, at borgeren
–
på helt samme vilkår, som
når borgeren opholder sig i eget hjem
–
opfordres til at holde daglig kontakt med pårørende,
at borgeren ved forværring af symptomer skal kontakte egen læge inden for lægens
almindelige åbningstid eller lægevagt, henholdsvis 1813 i Region Hovedstaden, i vagttid,
samt at borgeren i tilfælde af akut livstruende sygdom skal kontakte akuttelefon 112.
Videre vil det blive fastsat, at borgeren ved visitation og ved indlogering skal orienteres om,
at borgeren, såfremt vedkommende udviser symptomer på smitte med covid-19, kan
opholde sig på isolationsfaciliteten i op til 48 timer efter symptomophør. Mens borgeren
såfremt vedkommende ikke udviser symptomer på smitte (asymptomatisk), kan opholde
sig på faciliteten i 7 dage efter positiv test. Når borgeren forlader isolationsfaciliteten, vil
borgeren ifølge de regler, der påtænkes udstedt, skulle orientere den pågældende hotel,
feriecenter eller anden kommerciel overnatningsfacilitet herom, ligesom borgeren vil skulle
orientere kommunen om, at borgeren ikke længere har behov for at opholde sig på
isolationsfaciliteten.
I den aktuelle situation, vil det desuden blive fastsat, at opholdet på isolationsfaciliteten er
vederlagsfrit for borgeren, mens udgifter til forplejning afholdes af borgeren selv i lighed
med, hvad der ville gælde, hvis borgeren opholdt sig i sit eget hjem. Borgeren vil skulle
orienteres herom både ved visitationen og ved indlogering på faciliteten.
I forlængelse heraf bemærkes, at kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede
enkeltudgifter efter § 81 i lov om aktiv socialpolitik. Hjælpen er subsidiær i forhold til hjælp
efter anden lovgivning. Da hjælpen efter § 81 skal have et forebyggende sigte, er det en
forudsætning, at ansøgeren ikke vil have brug for hjælp måned efter måned, derfor kan der
undtagelsesvis ydes hjælp til løbende udgifter som forplejning, hvis der kun er behov for
hjælpen i en kort afgrænset periode. Det er således en forudsætning, at der er tale om en
merudgift til forplejning som følge af, at familien får to husholdninger, eller at
forplejningsudgiften ligger væsentligt højere end normalt, hvis borgeren opholdt sig i sit
eget hjem.
Hjælpen efter § 81 i lov om aktiv socialpolitik forudsætter, at ansøgeren har været ude for
ændringer i sine forhold (en såkaldt social begivenhed), at ansøgerens egen afholdelse af
udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for
at klare sig selv i fremtiden (forebyggende sigte), og at hjælpen normalt kun ydes, hvis
udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses (uforudsigelighed).
Kravet om en social begivenhed svarer til kravet for at modtage hjælp i
kontanthjælpssystemet efter lovens § 11. En person, der opfylder betingelserne for at
modtage kontanthjælp, opfylder dermed betingelsen om en social begivenhed. § 81 i lov
om aktiv socialpolitik er dog ikke forbeholdt personer, som modtager hjælp efter lovens §
11. Kommunen kan give hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, selv om ansøgeren
ikke i øvrigt får hjælp efter aktivloven. Kravet om et forebyggende sigte betyder, at netop
det at afholde denne udgift i afgørende grad vil bringe ansøgerens og familiens økonomiske
situation ud af balance.
Hjælpen efter § 81 er trangsbestemt. Det betyder, at der kun kan ydes hjælp, hvis ansøgeren
og en evt. ægtefælle ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften. Ved
vurderingen af, om ansøgeren og en evt. ægtefælle selv har mulighed for at betale udgiften,
lægges der vægt på ansøgerens rådighedsbeløb og formue. Der lægges også vægt på, om
ansøgeren har mulighed for at betale udgiften ved hjælp af et lån.
Side 17
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Frivillige indkvarteringsfaciliteter), fra sundheds- og ældreministeren
Folkepensionister og førtidspensionister efter reglerne fra før 1. januar 2003 har mulighed
for at søge om personligt tillæg efter § 14 i lov om social pension hos kommunen.
Følgende grundlæggende betingelser skal opfyldt: Pensionisten skal ansøge om personligt
tillæg, udgiften skal være rimelig og nødvendig, pensionistens økonomiske forhold skal
være særligt vanskelige. Afgørelse sker således efter kommunens nærmere konkrete
vurdering af pensionistens samlede økonomiske forhold. Et personligt tillæg er skattefrit.
Reglerne fastsætter ikke, hvilke udgifter der kan dækkes, men de skal være rimelige og
nødvendige, og det er dermed op til kommunen at vurdere, om der er tale om en rimelig og
nødvendig udgift, og om pensionisten ved en rimelig tilrettelæggelse af sin økonomi selv
burde kunne dække udgiften helt eller delvist. Det vil således også være en forudsætning
for hjælp i form af personligt tillæg, at der er tale om en merudgift til forplejning som følge
af, at familien får to husholdninger, eller at forplejningsudgiften ligger væsentligt højere end
normalt, hvis borgeren opholdt sig i sit eget hjem.
Kommunen skal træffe afgørelse om personligt tillæg efter en nærmere konkret, individuel
vurdering af pensionistens økonomiske forhold. Der skal i hver enkelt sag foretages en
samlet vurdering af pensionistens økonomiske forhold - dvs. en samlet vurdering af
indtægtsforholdene, herunder størrelsen af den sociale pension og alle andre indtægter og
formue - sammenholdt med størrelsen af de rimelige og nødvendige udgifter. Når
kommunen efter en samlet vurdering finder, at pensionistens økonomiske forhold er særligt
vanskelige, træffer kommunen afgørelse om tildeling af personligt tillæg.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 9. juni 2020.
Til § 3
Efter sundhedslovens § 278, stk. 1, gælder loven ikke for Færøerne og Grønland. En række
af lovens bestemmelser kan dog ved kongelig anordning sættes i kraft for henholdsvis
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske henholdsvis grønlandske
forhold tilsiger, jf. bestemmelsens stk. 2 og 3.
Sundhedslovens kapitel 65 om planlægning og gennemførelse af sundhedsberedskabet,
hvori den forslåede § 210 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, skal indsættes, kan ikke sættes i
kraft for hverken Færøerne eller Grønland.
Det foreslås i overensstemmelse hermed i
§ 3,
at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
Side 18
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Frivillige indkvarteringsfaciliteter), fra sundheds- og ældreministeren
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende lov
Lovforslaget
§1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
903 af 26. august 2019, som senest ændret
ved § 2 i lov nr. 1436 af 17. december 2019,
foretages følgende ændringer:
§ 8.
Personer, der ikke har bopæl her i
landet, har under midlertidigt ophold ret til
ydelser efter bestemmelserne i § 80.
Stk. 2.
---
§ 210.
---
2.
Efter § 210 indsættes:
Ӥ
a.
Regio srådet
og
kommunalbestyrelsen har efter regler
fastsat i medfør af stk. 2, ansvaret for at
stille faciliteter til rådighed til indkvartering
af borgere, der af hensyn til egen eller
andres sundhed, frivilligt vil lade sig
indkvartere, og som af regionsrådet eller
kommunalbestyrelsen visiteres til en sådan
facilitet.
Stk. 2.
Sundheds- og ældreministeren
træffer beslutning om aktivering af
ansvaret, jf. stk. 1, og fastsætter i den
forbindelse
nærmere
regler
om
regionsrådets og kommunalbestyrelsens
ansvar efter stk. 1, herunder om i hvilke
situationer pligten finder anvendelse, og
om
at
tilvejebringelse
af
indkvarteringsfaciliteter kan ske af
kommunalbestyrelsen eller regionsrådet
selv, i samarbejde med andre kommuner
og regioner eller ved indgåelse af aftale
med private leverandører. Sundheds- og
ældreministeren fastsætter endvidere
nærmere regler om kriterier for visitation
til indkvarteringsfaciliteter efter stk. 1,
herunder om målgruppe, retningslinjer for
fa iliteter og o ege etali g.”
1.
I
§ 8, stk. 1,
i dsættes efter ”8 ”: ”og
efter regler fastsat i medfør af § 210 a, stk.
”.
Side 19
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Frivillige indkvarteringsfaciliteter), fra sundheds- og ældreministeren
Side 20