Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 376
Offentligt
2191844_0001.png
Lovforslag om ændring af sundhedsloven
11. maj 2020
I ”Aftale om plan for genåbning af Danmark” noterer partierne sig bl.a., at genåbningen
hviler på et element om isolation af personer, der er smittet med coronavirussygdom
(covid-19).
Derfor foreslår sundheds- og ældreministeren, at der ved en ændring af sundhedsloven
indføres mulighed for, at borgere, der er smittet med covid-19, og som af forskellige
årsager risikerer at udsætte deres omgivelser for sundhedsmæssige risici ved fortsat at
opholde sig hjemme, får mulighed for at lade sig isolere frivilligt på en facilitet, som
kommunen stiller til rådighed.
Med lovforslaget vil der blive etableret en generel forpligtelse for regionsråd og
kommunalbestyrelser til at stille isolationsfaciliteter til rådighed for borgere, der frivilligt
vil lade sig isolere i ganske særlige tilfælde.
Med forslaget bemyndiges sundheds- og ældreministeren til at fastsætte nærmere regler
om denne forpligtelse, herunder om målgruppe, visitation, retningslinjer for faciliteterne
og egenbetaling. Konkret vil bemyndigelsen blive udmøntet ved bekendtgørelse, der
forpligter kommunerne til at stille isolationsfaciliteter til rådighed. Kommunerne vil få
ansvar for enten selv eller i samarbejde med andre kommuner at etablere og drive
isolationsfaciliteter eller at indgå aftaler herom med hoteller, feriecentre mv., som vil
skulle etablere og drive faciliteterne.
Af hensyn til lovforslagets aktualitet foreslås følgende tidsplan:
-
-
-
-
Fremsættelse: onsdag den 20. maj 2020
Førstebehandling: torsdag den 28. maj 2020
Anden- og tredjebehandling: torsdag den 4. juni 2020
Ikrafttræden: mandag den 8. juni 2020