København, den 14. maj 2020
Folketingets formand
Folketinget
Christiansborg
Kære folketingsformand
I aftalen om plan for genåbning af Danmark mellem alle Folketingets partier fra den
8. maj 2020 noterer partierne sig bl.a., at genåbningen hviler på et element om isola-
tion af personer, der er smittet med covid-19.
Sundheds- og ældreministeren har på den baggrund orienteret den parlamentariske
covid-19 følgegruppe om, at han på den baggrund ønsker at fremsætte et hastelov-
forslag, der giver mulighed for, at borgere, der er smittet med covid-19, og som af
forskellige årsager risikerer at udsætte deres omgivelser for sundhedsmæssige risici
ved fortsat at opholde sig hjemme, får mulighed for at lade sig isolere frivilligt på en
facilitet, som kommunen stiller til rådighed.
Med lovforslaget vil der blive etableret en generel forpligtelse for regionsråd og kom-
munalbestyrelser til at stille isolationsfaciliteter til rådighed for borgere, der frivilligt
vil lade sig isolere i ganske særlige tilfælde. Lovforslaget er beskrevet nærmere i ved-
lagte notits.
Sundheds- og ældreministeren forventer at fremsætte lovforslaget for Folketinget
onsdag den 20. maj med et ønske om at få det 1. behandlet torsdag den 28. maj samt
2. og 3. behandlet torsdag den 4. juni.
Sundheds- og ældreministeren stiller sig naturligvis til rådighed i forhold til den vi-
dere planlægning.
Med venlig hilsen
Mette Frederiksen