SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Ekspertrapport af den 6. maj 2020: Matematisk modellering af COVID-19 smittespredning og sygehusbelastning ved scenarier for anden fase af genåbningen af Danmark

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 357
Offentligt

6. maj 2020

Ekspertrapport af den 6. maj 2020

Matematisk modellering af COVID-19

smittespredning og sygehusbelastning

ved scenarier for anden fase af

genåbningen af Danmark

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Ekspertrapport af den 6. maj 2020: Matematisk modellering af COVID-19 smittespredning og sygehusbelastning ved scenarier for anden fase af genåbningen af Danmark

Indholdsfortegnelse

1. Sammenfatning

.......................................................................................................

2. Baggrund

.................................................................................................................

3. Metode og væsentlige forhold

...............................................................................

3.1 Simuleringsmodeller ............................................................................................ 6

3.2 Reproduktionstallet (smittetrykket) ....................................................................... 8

3.3 Særlige forbehold i forbindelse med de aktuelle modelberegninger ..................... 8

3.4 Generelle forbehold ved modellen ..................................................................... 12

4. Estimering af scenarier

........................................................................................

4.1 Oversigt over tiltag og scenarier for anden fase af genåbningen ....................... 14

4.2 Implementering af scenarier i modelberegningerne ........................................... 16

5. Modelresultater

.....................................................................................................

5.1 Sammenfatning ................................................................................................. 24

6. Referencer

.............................................................................................................

Bilag 1: Udvikling i befolkningens bevægelsesmønstre

........................................

Bilag 2: Foreløbige resultater fra sentinelovervågningen

......................................

Bilag 3: Medlemmer af ekspertgruppen

..................................................................

Bilag 4: Figurer for modelberegninger for antal indlagte

.......................................

Bilag 5: Figurer for modelberegninger for antal intensive indlagte

......................

Bilag 6: Figurer for modelberegninger for kumulative antal indlagte

...................

Side 2

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Ekspertrapport af den 6. maj 2020: Matematisk modellering af COVID-19 smittespredning og sygehusbelastning ved scenarier for anden fase af genåbningen af Danmark

1. Sammenfatning

Ekspertgruppen er blevet bedt om at udarbejde modelberegninger for scenarier for anden fase af

genåbningen af Danmark.

I denne rapport estimeres effekterne for COVID-19 smittespredningen og sygehusbelastningen af

en grundblok af tiltag bestående af åbning af detailhandel (herunder storcentre), professionel

idræt uden tilskuere, biblioteker (kun ind- og udlån), kritiske offentlige arbejdspladser samt zoo-

logiske- og botaniske haver i kombination med de seks nedenstående tiltag:



Åbning af udendørsservering for cafeer og restauranter (med retningslinjer)



Åbning af restauranter og cafeer med indendørs- og udendørsservering (med retningslin-

jer)



Åbning af 6.-10. kl. i skole og klubtilbud (halv tid og/eller forskudt ift. 0.-5. kl.)



Åbning af 9.-10. kl. i skole og klubtilbud (halv tid og/eller forskudt ift. 0.-5. kl.)



Efterskolers afslutning af forløb frem mod sommer



Normalisering af hjemmearbejde i private virksomheder (dvs. almindelig fysisk aktivitet)

I alt er der blevet regnet på 11 scenarier med forskellige kombinationer af grundblokken og oven-

stående tiltag, herudover en fortsættelse uden yderligere åbninger samt følsomhedsberegninger.

Derudover er ekspertgruppen blevet bedt om at regne på konsekvenserne ved åbning af folkekir-

ken og øvrige trossamfund samt forlystelsesparker mv. Det har dog ikke været muligt at inkludere

disse tiltag i modelberegningerne, ligesom det kun har været muligt at inkludere skoledelen og

ikke beboelsesdelen af efterskoleafslutningen.

Ekspertgruppen har indtil nu foretaget modelberegninger baseret på en landsdækkende model.

Denne model bygger på en antagelse om, at selvom der er regionale forskelle i antallet af COVID-

19 smittede og -indlæggelser, så følger smitteudbredelse og sygehusindlæggelser de samme struk-

turer i hele landet. Data fra den første periode af epidemien var forenelig med denne antagelse.

Ekspertgruppen har de sidste uger påbegyndt udvikling af en regionsopdelt model. I den seneste

tid er der observeret stigende regionale forskelle i antallet af nye COVID-19 indlæggelser samt -

indlæggelsesforløb. Det har ført til, at ekspertgruppen har besluttet, at der ikke længere kan be-

regnes ud fra den nationale model, men at der må anvendes den regionsopdelte model på trods

af, at denne stadig er under udvikling og dermed ikke endeligt valideret.

Ligesom for de tidligere modelberegninger gælder en række forbehold, som også er gældende for

den nye regionsopdelte model. Derudover er der yderligere to væsentlige forbehold ved modelbe-

regningerne i nærværende rapport:



Den regionsopdelte model er udviklet på meget kort tid, og der udestår fortsat nødvendig

validering af modellen. Modelberegningerne i denne rapport vil derfor være behæftet

med væsentligt større forbehold ift. tidligere udarbejdede modelberegninger.

Side 3

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Ekspertrapport af den 6. maj 2020: Matematisk modellering af COVID-19 smittespredning og sygehusbelastning ved scenarier for anden fase af genåbningen af Danmark



På nuværende tidspunkt ses modsatrettede udviklinger i på den ene side antallet af nye

COVID-19-indlæggelser, som fortsat er faldende med tendens til stagnation, og på den

anden side en gradvis stigning i både aktiviteten i befolkningens bevægelsesmønstre og

let øget forekomst af “influenza lignende symptomer” hos patienter i almen praksis. Med

disse modsatrettede observerede udviklinger er det på nuværende tidspunkt uvist, om

effekten af første fase af genåbningen endnu er slået helt igennem i antal nye indlæggel-

ser. Der er derfor en risiko for, at modelberegningernes estimerede effekter af scenarier

for anden fase af genåbningen på nuværende tidspunkt kan underestimere effekten af

smittespredningen og belastningen af kritiske sygehusfunktioner.

Forbeholdene ved modelberegningerne er gennemgået nærmere i afsnit 3.3 og 3.4. I denne rap-

port præsenteres resultaterne af de foreløbige modelberegninger, som i relevant omfang vil blive

genberegnet, når beregningsmodellen er valideret og tilgængelige datapunkter siden første fase

af genåbning er tilstrækkelige til at foretage mere robuste beregninger.

Der er foretaget modelberegninger for alle regionerne samt summeret for hele landet. Resulta-

terne er præsenteret i afsnit 5 og i figurerne i bilag 4-6.

Sammenfattende kan det konkluderes, at det er overvejende sandsynligt at epidemien dør ud af

sig selv såfremt den nuværende grad af nedlukning fortsætter. Epidemien forventes ligeledes at

dø ud for scenariet med genåbning svarende til grundblokken alene, under forudsætning af, at

fysisk afstand og hygiejnetiltag fastholdes. Det skal bemærkes, at dette gælder kun på kort sigt.

På nuværende tidspunkt er immuniteten i den danske befolkning relativ lav, der er således en

betydelig risiko, for at der senere kommer en 2. bølge af epidemien.

Udvides grundblokken med yderligere tiltag viser modelberegningerne, at antallet af indlagte på

intensiv fortsætter under 100 indtil slutningen på det simulerede tidsinterval. En del af disse si-

muleringer er dog på en opadgående kurve, i slutningen af prognoseforløbet. Det skal imidlertid

bemærkes at en væsentlig del af disse kurver i den efterfølgende måned topper og bøjer af. Be-

stemmelsen af denne top er imidlertid usikker og er som følge heraf ikke medtaget i disse simu-

leringer, men betyder, at der kunne være mulighed for at have en afgrænset periode, hvor vækst-

raten (Re) er lidt over 1.

Som i tidligere modeller er overholdelse af fysisk afstand og hygiejnetiltag af stor betydning. Ef-

fekt af teststrategi og kontaktopsporing er ikke inkluderet i nogle af modellerne da effekten af

denne indsats er usikker.

Side 4

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Ekspertrapport af den 6. maj 2020: Matematisk modellering af COVID-19 smittespredning og sygehusbelastning ved scenarier for anden fase af genåbningen af Danmark

2. Baggrund

Statens Serum Institut indgår i det operationelle beredskab med smitsomme sygdomme og yder

rådgivning og bistand til regeringen i forbindelse med den aktuelle pandemi. Som en del af denne

opgave har Statens Serum Institut nedsat og leder en ekspertgruppe, der har til formål at udvikle

matematiske modeller til at belyse udviklingen i COVID-19 i Danmark.

Modellerne skal bl.a. belyse udviklingen i smittespredningen i Danmark, belastningen af kritiske

sygehusfunktioner som almene og intensive sengepladser samt effekten af nuværende og mulige

myndighedstiltag, herunder effekten ved at ophæve disse.

En grundlæggende præmis er, at matematiske modeller og simuleringer altid vil være forsimplede

repræsentationer af virkeligheden ud fra antagelser baseret på tilgængelige data og forskningsba-

seret viden.

Ekspertgruppen lavede sin første rapport den 2. april 2020. Den simulerede tre konkrete scena-

rier med mulige lempelser af COVID-19 relaterede restriktioner. Den næste rapport blev offent-

liggjort den 7. april og simulerede konsekvenserne ved en foreslået første fase af genåbningen af

Danmark. Efterfølgende udarbejdede ekspertgruppen en justeret version af modellerne, som

øgede præcisionen af prognosen og tog højde for det observerede fald i antal nye indlæggelser fra

den 1. april 2020. På baggrund heraf udgav ekspertgruppen den 16. april den seneste rapport,

som simulerede konsekvenserne ved yderligere scenarier for genåbning.

De tidligere rapporter kan findes på Statens Serum Instituts hjemmeside:

https://www.ssi.dk/ak-

tuelt/sygdomsudbrud/coronavirus.

Side 5

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Ekspertrapport af den 6. maj 2020: Matematisk modellering af COVID-19 smittespredning og sygehusbelastning ved scenarier for anden fase af genåbningen af Danmark

3. Metode og væsentlige forbehold

3.1 Simuleringsmodeller

Den udviklede simuleringsmodel bygger på et grundlæggende princip om, at personer enten er

modtagelige, eksponerede, smittede eller immune over for smitten. Modellen er en såkaldt SEIR-

modeller opkaldt efter de engelske begreber susceptible, exposed, infectious og recovered. Mo-

dellens komponenter og antagelser er beskrevet nedenfor.

I modellen inddeles befolkningen i aldersgrupper, der har forskellige kontaktmønstre. Et kon-

taktmønster angiver, hvor mange personer et individ er i kontakt med i forskellige situationer.

Forløbet af epidemien starter med et antal individer, der er smittet med COVID-19. Herefter gør

modellens antagelser det muligt at fremskrive, hvordan COVID-19 spreder sig i befolkningen.

Modellen forudsiger, hvor mange individer der på ethvert tidspunkt er smittede, hvor mange som

er indlagte, samt hvor mange der er på intensivafdeling. Smittetrykket afhænger af antallet af

smittede personer, og det antages, at smittetrykket for den enkelte aldersgruppe er proportional

med kontaktraten gange antallet af smittede. De skitserede scenarier antages at ændre befolknin-

gens adfærd ved at påvirke deres kontaktmønstre.

Usikkerheden omkring modellens forudsigelser estimeres ved at simulere mange forskellige kom-

binationer af parametre, der hver for sig er plausible og baseret på litteraturstudie. For hvert af

de 11 scenarier producerer modellen et mest sandsynligt forløb (det interkvartile simuleringsin-

terval) samt usikkerheden herved (95% simulationsintervaller). Det betyder, at halvdelen af si-

mulationerne viser et smittetryk, der ligger inden for det interkvartile simuleringsinterval. Det er

vigtigt at forholde sig til risikoen for de mere ekstreme forløb. Det er tilmed vigtigt at forstå, at

der er ukendte faktorer, som modellen ikke kan tage højde for.

En grundlæggende antagelse i modellen er, at infektion med COVID-19 fører til immunitet mod

sygdom (eller død), og at immuniteten er langvarig, dvs. som minimum varer flere år. Der er i

øjeblikket sparsom viden om, hvorvidt dette er gældende for SARS-CoV-2.

Som grundlag for modelberegningerne er der anvendt dagligt opdaterede data om antal indlagte

patienter på almene og intensive sengepladser. Derudover er der anvendt data til at vurdere be-

folkningens adfærd, såsom aggregerede data om trafik- og rejseaktivitet samt dankorttransaktio-

ner. Der benyttes også aggregerede teledata, som viser overordnede bevægelser mellem kommu-

ner og dermed giver et billede af, hvor meget danskerne ændrer deres bevægelsesmønstre, jf. bilag

1. Der arbejdes løbende på yderligere relevante datakilder.

Kontaktrater

Et centralt element i modellerne er kontaktraterne mellem smittede og modtagelige individer i

populationen. Kontakterne er opdelt efter om de foregår i hjemmet, på arbejdet, i skolen (for per-

soner 0-19 år) eller et andet sted. Yderligere er alle kontakter angivet som fysiske eller som sam-

tale. Det antages, at risikoen for overførsel af smitte ved en samtale er 20% af risikoen ved en

fysisk kontakt.

Side 6

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Ekspertrapport af den 6. maj 2020: Matematisk modellering af COVID-19 smittespredning og sygehusbelastning ved scenarier for anden fase af genåbningen af Danmark

Modellens kontaktrater for forskellige aldersgrupper er baseret på kontaktmønstre i en engelsk

BBC-undersøgelse fra 2018 af mere end 40.000 briter (Klepac et al., 2020) suppleret med kon-

taktmønstre fra PolyMod-studiet af børn under 13 år (Mossong et al., 2008). Som eksempel på

kontaktstrukturen vises neden for fordelingen af fysiske arbejdskontakter, jf. figur 3.1.

Figur 3.1. Eksempel på kontaktstruktur for fysiske kontakter på arbejdspladser inddelt efter al-

dersklasser. Mørkere farver angiver højere antal kontakter.

Antagelse om kontaktmønstre i modelberegningerne

SEIR-modeller antager, at alle individer i befolkningen i en givet aldersgruppe har den samme

sandsynlighed for at møde hinanden og blive smittet. Dette er en tilnærmelse, der ikke tager de

netværksstrukturer, der i virkeligheden eksisterer i samfundet, i betragtning. Fra sådan en net-

værksopstilling ville man forestille sig, at der ville opstå rumlige korrelationer og klynger, og at

dette ville skabe en uensartet smittespredning (heterogenitet i smittespredningen).

Derudover tages der i modelberegningerne ikke højde for, at personer vil have forskellige kon-

taktmønstre. Nogle personer vil have et meget bredt spektrum af kontakter, mens andre personer

vil have et mindre spektrum af kontakter. Enkeltpersoner kan således smitte et uforholdsmæssig

stort antal personer, og derfor virke som supersmittere. Endvidere tyder specifikke studier af CO-

VID-19, fra bl.a. Island, på, at forskellige personer har en meget forskellig sandsynlighed for at

blive smittede. Dette er endnu ikke forstået ordentligt, og derfor heller ikke medtaget i modellen.

Side 7

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Ekspertrapport af den 6. maj 2020: Matematisk modellering af COVID-19 smittespredning og sygehusbelastning ved scenarier for anden fase af genåbningen af Danmark

3.2 Reproduktionstallet (”smittetrykket”)

En infektionssygdoms spredningsevne kan udtrykkes med det såkaldte reproduktionstal R, der

beskriver, hvor mange gange en smitsom person viderefører sygdommen til andre i løbet af sit

sygdomsforløb. Reproduktionstallet kaldes i daglig tale også smittetrykket eller smittetallet. Be-

tegnelsen R

bruges for reproduktionstallet i starten af epidemien, mens det effektive reproduk-

tionstal R

beskriver, hvordan spredningsevnen udvikler sig i løbet af epidemien, efterhånden som

dele af population er blevet immune, eller smittebegrænsende tiltag er indført. Når reprodukti-

onstallet er større end 1, er smitten voksende, og jo højere et reproduktionstal, jo hurtigere vokser

epidemien. Omvendt betyder et reproduktionstal mindre end 1, at sygdomsforekomsten er ned-

adgående. Reproduktionstallet siger ikke noget om sygdommens udbredelse eller sygehusbelast-

ningen på et givet tidspunkt, men er med til at bestemme, hvor stor sygdomsudbredelsen ender

med at blive. Hvis folks adfærd er konstant, vil det effektive reproduktionstal aftage i takt med at

en større del af befolkningen bliver immune. Et effektivt reproduktionstal meget større end 1 be-

tyder at sygdomsudbredelsen vil vokse betydeligt inden den topper, mens et effektivt reprodukti-

onstal lidt større end 1 betyder at toppen er nært forestående under de nuværende betingelser.

Reproduktionstallet kan ikke måles direkte, da vi ikke har fuldt kendskab til smittekæderne. Re-

produktionstallet estimeres derfor ud fra væksten i antal indlæggelser eller antal diagnosticerede

tilfælde. I denne beregning indgår en model for, hvilke epidemiologiske parametre der karakteri-

serer COVID-19, herunder hvordan sygdommen udvikler sig i det smittede individ; altså varighe-

den af den latente og den infektiøse (smitsomme) periode. Ekspertgruppen bruger som grundlag

for denne estimering antal indlæggelser, da antallet af nydiagnosticerede COVID-19 tilfælde på-

virkes kraftigt af kriterierne for hvem, der bliver testet. Det tidsafhængige reproduktionstal esti-

meres på prøvedatoer for de indlagte COVID-19 tilfælde i Danmark. Data om hvem der har været

indlagt, kommer fra Landspatientregisteret, hvortil der er en vis forsinkelse. Af denne grund laves

beregningen ikke for COVID-19 tilfælde, som er diagnosticeret de seneste fire dage.

De S(E)IR modeller, som ekspertgruppen bruger til at forudsige epidemien, forudsiger også re-

produktionstallet. I denne beregning indgår antallet af kontakter og risikoen for overførsel af

smitte ved hver kontakt. For en aldersstruktureret model får man en matrix af reproduktionstal,

som angiver hvor mange i én aldersgruppe, der bliver smittet af ét sygt individ i en anden alders-

gruppe. Denne matrix beregnes direkte fra kontaktmatricen (se figur 1 for et eksempel), og til sidst

bestemmes det resulterende reproduktionstal, som er den største egenværdi, der bestemmer den

samlede vækst på tværs af aldersgrupper.

3.3 Særlige forbehold i forbindelse med de aktuelle modelberegninger

Ligesom for de tidligere modelberegninger gælder en række generelle forbehold, som også er gæl-

dende for den nye regionsopdelte model. De er præsenteret i afsnit 3.4. Derudover er der yderli-

gere to væsentlige forbehold til modelberegningerne i nærværende rapport, som gennemgås her-

under.

Forbehold ved tidlige modelberegninger siden første fase af genåbningen

Ekspertgruppen vurderer, at modelberegninger af estimerede effekter af scenarier for anden fase

af genåbningen på nuværende tidspunkt vil være forbundet med særlig stor usikkerhed.

Side 8

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Ekspertrapport af den 6. maj 2020: Matematisk modellering af COVID-19 smittespredning og sygehusbelastning ved scenarier for anden fase af genåbningen af Danmark

Det skyldes, at der på nuværende tidspunkt ses modsatrettede udviklinger i på den ene side an-

tallet af nye COVID-19-indlæggelser, som fortsat er faldende med tendens til stagnation, og på

den anden side indikationer på stigninger i både aktiviteten i befolkningens bevægelsesmønstre

og let øget forekomst af influenzalignende symptomer hos patienter i almen praksis.

Med disse modsatrettede observerede udviklinger er det på nuværende tidspunkt uvist, om effek-

ten af første fase af genåbningen endnu er slået igennem i antal nye indlæggelser, hvilket i kraft

af epidemiens naturlige eksponentielle udvikling vil have afgørende betydning for effekterne af

en anden fase af genåbningen.

Der er derfor en risiko for, at modelberegningers estimerede effekter af scenarier for anden fase

af genåbningen på nuværende tidspunkt kan underestimere effekten af smittespredningen og be-

lastningen af kritiske sygehusfunktioner.

Udviklingen i antal nye indlæggelser

Udviklingen i antallet af nye indlæggelser er aktuelt den vigtigste parameter i modellerne, men

indebærer imidlertid den udfordring, at ændringer i antallet af nye indlæggelser ses med 10-14

dages forsinkelse i forhold til smittetidspunktet. Denne forsinkelse kan være endnu længere, fordi

der kan være flere smittegenerationer inden smitten rammer en person, der ender med at blive

indlagt. Det kan fx gøre sig gældende, hvis de nyligt smittede overvejende er børn, unge og yngre

voksne, som typisk bliver indlagt i mindre grad end ældre borgere. Samlet betyder dette, at der

kan gå mere end 3-4 uger før effekten af en genåbning reelt har fuld gennemslagseffekt på antallet

af nye indlæggelser.

Den første fase af genåbningen, der blev meldt ud den 6. april 2020, blev gennemført i perioden

fra den 15.-20. april 2020. De seneste tal for nye indlæggelser fra den 3. maj, dvs. 13 dage efter

den 20. april, viser en fortsat faldende udvikling med tendens til stagnation. I ekspertgruppens

rapport af den 16. april 2020 forventedes i de fleste scenarieberegninger for grundscenariet et fald

i nye indlæggelser frem til den 1. juli, såfremt den voksne befolkning vedvarende overholder fysisk

afstand og hygiejnetiltag. I scenarieberegninger med antagelse om, at kun 50% af den voksne be-

folkning overholder fysisk afstand og hygiejnetiltag, forventedes en udfladning i nye indlæggelse

allerede omkring 1. maj.

Udviklingen i befolkningens bevægelsesmønstre og smitteundvigende adfærd

I modsætning til den faldende (eller mulige stagnerende) udvikling i antallet af nye indlæggelser,

ses tendenser til øget aktivitet i befolkningens bevægelsesmønstre, hvilket kan indikere øgede

kontakter og deraf øget risiko for smittespredning.

Ekspertgruppen har analyseret aggregerede teledata, trafikdata og rejsekortdata for at belyse be-

folkningens overordnede bevægelsesmønstre. Det bemærkes, at ekspertgruppen ikke har haft ad-

gang til enkelte persons lokationer eller rejser men kun aggregerede og fuldt anonymiserede data.

Hvad angår teledata har ekspertgruppen alene haft adgang til aggregerede data for det totale antal

rejser inden for og mellem kommuner, som typisk udgør titusinder eller hundredtusinder rejser

for hver opgjorte tidsperiode. Data kan derfor ikke bruges til at belyse den enkelte persons bevæ-

gelser.

Side 9

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Ekspertrapport af den 6. maj 2020: Matematisk modellering af COVID-19 smittespredning og sygehusbelastning ved scenarier for anden fase af genåbningen af Danmark

Analyserne, som beskrives nærmere i bilag 1, viser klare tendenser til ændringer i befolkningens

bevægelsesmønstre under COVID-19-epidemien. Generelt ses et markant fald i befolkningens be-

vægelser umiddelbart efter nedlukningen, hvorefter der ses tendenser til en langsom stigning.

Det er væsentligt at bemærke, at øget bevægelse muligvis, men ikke nødvendigvis, indebærer flere

kontakter mellem mennesker og deraf øget risiko for smittespredning. Den øgede bevægelses ef-

fekt på smittespredningen afhænger i høj grad af, om befolkningen opretholder fysisk afstand og

god hygiejne.

Samtidig viser en spørgeskemaundersøgelse af danskernes selvrapporterede smitteundvigende

adfærd under COVID-19-epidemien, at danskernes selvrapporterede efterlevelse af myndigheder-

nes anbefalinger steg hurtigt og markant frem til midten af marts 2020.Herefter holder dansker-

nes smitteundvigende adfærd sig på et stabilt højt niveau indtil begyndelsen af april 2020, hvor-

efter der ses en langsomt nedadgående tendens (Jørgensen og Petersen, 2020). Tendensen til

langsomt fald i danskernes selvrapporterede smitteundvigende adfærd begyndte omkring udmel-

dingen om den første fase af genåbning den 6. april 2020.

Udviklingen i andelen af patienter med influenzalignende symptomer i almen praksis

I det danske sentinellæge-system indberettes forekomst af patienter med influenzalignende

symptomer (ILS) i almen praksis. Da symptomerne på COVID-19 minder om de fra influenza er

dette fortsat og anvendes til overvågning af forekomsten af COVID-19.

Indrapporteringer fra ca. 120 alment praktiserende læger viser, at andelen af konsultationer med

patienter med influenzalignende sygdom ud fra det samlede antal konsultationer i almen praksis

steg lidt i uge 17, dvs. kort efter første fase af genåbningen. Stigningen kommer efter, at der i

ugerne forinden (uge 15-16) var observeret et mindre fald i denne andel.

Udviklingen er forskellige på tværs af aldersgrupper. For de yngre aldersgrupper (5-14 år og 15-

24 år) ses en lille stigning fra uge 16 til uge 17 i andelen, hvorimod der ses et fald for personer over

65 år. Derudover ses en lille stigning fra uge 15 til uge 16 i antallet af personer med ILS, som er

testet positiv for COVID-19.

Der skal gøres opmærksom på, at der er tale om en meget lille patientpopulation, og det kan ikke

udelukkes, at den observerede stigning skyldes statistisk usikkerhed eller ændret kontakt til al-

men praksis for luftvejsinfektioner. Resultaterne er beskrevet nærmere i bilag 2.

Modsatrettede udviklinger skaber øget usikkerhed

Figur 2 illustrerer betydningen af denne udfordring med modsatrettede udviklinger i modelbe-

regningerne. Smitteforløbet i Danmark eksemplificeres i Figur 2 med tre mulige udviklingskur-

ver:



Gul kurve:

Effekten af første fase er slået igennem og belastningen af sundhedsvæsenet

vil være fortsat faldende i den kommende tid (Re<1).



Orange kurve:

Der kommer en mindre effekt af første genåbningsfase (Re <1, men nær-

mer sig 1).



Rød kurve:

Der kommer en større effekt af første genåbningsfase (Re>1).

Side 10

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Ekspertrapport af den 6. maj 2020: Matematisk modellering af COVID-19 smittespredning og sygehusbelastning ved scenarier for anden fase af genåbningen af Danmark

De efterfølgende effekter af ensartet genåbning i anden fase er illustreret for hver af tre eksempli-

ficerede mulige udviklingskurver og afspejler effekterne af epidemiens naturlige eksponentielle

udvikling. På nuværende tidspunkt vides det ikke, om effekten af første fase af genåbningen er

slået igennem, eller om denne første fase vil forårsage en stigning i antallet af nye indlæggelser i

den nære fremtid. Det vides derfor ikke, hvilken af kurverne (gul, orange eller rød i Figur 2) som

udviklingen vil følge. Det medfører særlig stor usikkerhed i forhold til at estimere effekterne af

scenarier for den anden fase af genåbningen.

Figur 3.2. Illustration af mulig udvikling i antallet af nye indlæggelser (OBS! Alene til grafisk

illustration af problemstillingen. Figuren repræsenterer ikke statistiske modelberegninger)

Anmærkninger: I figuren markeres tidspunktet for hhv. den første og anden fase af genåbningen (hhv. den fuldt op-

trukne blå og grønne linje) samt tid til målbar effekt målt på antallet af nye indlæggelser (hhv. den prikkede blå og

grønne linje). Figuren viser desuden en grafisk eksemplificering af tre mulige udviklinger og effekter af en mulig anden

fase af genåbningen. Det bemærkes, at figuren ikke repræsenterer statistiske modelberegninger.

Forbehold ved nyudviklet regionsopdelt beregningsmodel

Der er tidligere foretaget modelberegninger baseret på en landsdækkende model. Denne model

bygger på en antagelse om, at selvom der var regionale forskelle i antallet af smittede, så følger

smitteudbredelse og sygehusindlæggelser de samme strukturer i hele landet. I de første måneder

af epidemien var data forenelig med denne antagelse.

Som følge af betydelige og stigende forskelle mellem regionerne i antallet af COVID-19-indlæg-

gelser har der løbende været arbejdet på at udvikle modellen til at kunne belyse udviklingen i de

enkelte regioner.

I forbindelse med beregningerne til anden fase af genåbningen har det vist sig, at udviklingen i

antallet af COVID-19 indlæggelser og forløb på intensivafdelinger i regionerne ikke længere følger

samme underliggende struktur for smittespredning. Dette betyder, at statistiske fremskrivninger

Side 11

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Ekspertrapport af den 6. maj 2020: Matematisk modellering af COVID-19 smittespredning og sygehusbelastning ved scenarier for anden fase af genåbningen af Danmark

baseret på den landsdækkende model ikke bare vil være behæftet med usikkerhed, men har bety-

delig risiko for at være systematisk forkerte.

Det vil således ikke længere være retvisende at foretage modelberegninger baseret på den lands-

dækkende model. Som konsekvens har det været nødvendigt at skifte til modelberegninger base-

ret på en regionsopdelt model.

En regionsopdelt model har været under udvikling, men det har endnu ikke været muligt at fore-

tage den nødvendige validering. Brugen af den regionsopdelte model vil derfor være behæftet med

større forbehold ift. tidligere fremsendte modelberegninger. Det bemærkes dog at modelresulta-

terne indikerer at den nye regionale model bedre kan beskrive antallet af nyindlæggelser, jf. bilag

B6 (tallene er præsenteret kumulativt for at undgå tal mindre end 5).

Ekspertgruppen arbejder på at sikre den nødvendige validering af modellen hurtigst muligt. Det

vurderes, at den regionsopdelte model fremadrettet vil forbedre modelberegningerne og er nød-

vendig for at sikre retvisende prognoser for belastningen i sundhedsvæsenet.

3.4 Generelle forbehold ved modellen

De generelle forbehold ved modellen kan overordnet opdeles i relation til dens to delkomponen-

ter: Smittespredningen i befolkningen og belastningen af sygehusene.

Generelle forbehold ved modellernes beskrivelse af smittespredning i befolkningen

Simulering af smittespredningen i befolkningen er forbundet med stor usikkerhed, idet smitte-

spredning følger menneskers fysiske adfærd og kontaktmønstre, der er komplekse og ændrer sig

under en epidemi. Dertil er der endnu begrænset kendskab til smittespredningen ved forskellige

typer af fysisk adfærd.

Forhold ved beskrivelsen af smittespredningen, som er forbundet med særlig høj usikkerhed, om-

fatter:



Mørketallet, dvs. antallet af smittede, som ikke er blevet testet, er usikkert.

Da det totale antal danskere, der har eller har haft COVID-19 er ukendt anvendes dette

ikke som direkte input parameter i modellen. Mørketallet, dvs antallet af smittede som

ikke er blevet undersøgt har i øvrigt kun mindre betydning i starten af en epidemi.

Brug af udenlandske data med begrænset overførbarhed eller manglende data.

I de tilfælde, hvor der ikke findes aktuelle danske data for COVID-19 smitte, er der an-

vendt data fra international forskningslitteratur, hvilket kan indebære usikkerhed i for-

hold til overførbarhed til danske forhold. Der kan være effekter af kulturelle og subkultu-

relle forskelle, fx at vi i Danmark generelt ikke hilser med kindkys, som er praksis i fx

Italien. Modellernes kontaktrater for forskellige aldersgruppe er baseret på kontaktmøn-

stre fra et engelsk studie, hvilket også er en begrænsning. Derudover er visse data baseret

på få kilder, som ikke altid er entydige.

På grund af manglende data er der flere forhold, det ikke har været muligt at indbygge i

modellerne, herunder heterogenitet i kontaktmønstre, fx effekten af klynger/sociale

grupper, supersmittere og supersmittebegivenheder. Det er vurderingen, at disse begi-



Side 12

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Ekspertrapport af den 6. maj 2020: Matematisk modellering af COVID-19 smittespredning og sygehusbelastning ved scenarier for anden fase af genåbningen af Danmark

venheder har betydning for epidemiologien af COVID-19. Særligt er det vanskeligt at vur-

dere betydningen af aktiviteter hos persongrupper, der har usædvanligt mange kontakter,

fx i kraft af særlige arbejdsfunktioner. Det kan betyde, at smittespredningen bør model-

leres i mange mindre enheder i stedet for i én model. Dette er for nuværende ikke muligt

på grund af manglende data på området.



Børnenes rolle i smittespredningen er usikker.

Der er aktuelt stor usikkerhed om børns rolle i smittespredningen. Der foreligger efter

vores kendskab aktuelt ingen studier, der er designet til specifikt at afklare dette. I de

anvendte modeller er det antaget, at børn per kontakt smittes og smitter på samme niveau

som andre aldersgrupper. Da det ikke kan forventes, at børn holder fysisk afstand, ind-

regnes børn som havende fuldt normalt kontaktmønster i alle beregninger.

Befolkningens opretholdelse af fysisk afstand og hygiejne

Det er af afgørende betydning for smittespredningen i hvilken grad befolkningen opret-

holder fysisk afstand og følger anbefalingerne for hygiejne. Det er vanskeligt at forudsige,

i hvilken grad dette fortsat vil være tilfældet. Det kan forventes, at befolkningens adfærd

til en vis grad vil tilpasses epidemiens udvikling, på den måde at den fysiske afstand vil

mindskes efter en periode med lav smitteudbredelse. Der foreligger ikke data, der gør det

muligt at kvantificere sådanne effekter, som derfor ikke er medtaget i analyserne.

Årstidernes effekt på COVID-19 smittespredningen

Effekten af årstider er endnu ikke kendt og kan have uforudsete konsekvenser for den

fremtidige smittespredning. Det er velkendt for fx influenza, at R

er mindre om somme-

ren og højere om vinteren (Biggerstaff et al., 2014). Hvis denne type opførsel også er gæl-

dende for COVID-19 kan risikoen for en anden bølge til efteråret være forøget, medmin-

dre en større andel af populationen opnår immunitet.



Generelle forbehold ved modellernes beskrivelse af belastningen af sygehusene



Simulering af belastningen af sygehusene baseres på observerede antal nye indlæggelser

på hhv. almene sengepladser og intensive sengepladser. Denne modelkomponent er væ-

sentligt mere nøjagtigt bestemt end antallet af inficerede, men der er dog følgende ele-

menter, som er forbundet med særlig usikkerhed herunder at estimaterne af liggetid er

baseret på Region Hovedstaden og Region Sjælland og behovet for forsat indlæggelse

efter et intensivforløb er usikkert.

Side 13

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Ekspertrapport af den 6. maj 2020: Matematisk modellering af COVID-19 smittespredning og sygehusbelastning ved scenarier for anden fase af genåbningen af Danmark

4. Estimering af scenarier

4.1 Oversigt over tiltag og scenarier for anden fase af genåbningen

Scenarier for anden fase af genåbningen er baseret dels på en grundblok og på kombinationer af

en række tiltag, som fremgår af tabel 1.

Scenarierne er udarbejdet blandt andet ud fra et hensyn om, at tiltagene er mulige at beregne

kvantitativt, at skabe en vis tyngde i scenarierne (flere af tiltagene i tabel 4.1 omfatter så få men-

nesker og kontakter, at effekten overskygges af usikkerhederne), og samtidig reducere antallet af

kombinationsmuligheder.

Det har ikke været muligt at inkludere tiltag om åbning af folkekirken og øvrige trossamfund samt

udendørs forlystelsesparker i modelberegningerne. Dette skyldes bl.a., at grupperne er meget he-

terogene, og/eller at der ikke umiddelbart foreligger tal på omfanget af personer i tiltagene.

Tabel 4.1. Oversigt over tiltag

Tiltag

Åbning af detailhandel, der holder lukket enten ved krav eller opfordring, herunder storcentre

(med retningslinjer)

Åbning af udendørsservering for cafeer og restauranter (med retningslinjer)

Åbning af både indendørs- og udendørsservering for cafeer og restauranter (med retningslin-

jer)

Åbning af 6.-10. kl. i skole og klubtilbud (halv tid og/eller forskudt ift. 0.-5. kl.)

Åbning af 9.-10. kl. i skole og klubtilbud (halv tid og/eller forskudt ift. 0.-5. kl.)

Efterskolers afslutning af forløb frem mod sommer

Normalisering af hjemmearbejde i private virksomheder (dvs. almindelig fysisk aktivitet)

Åbning af folkekirken og øvrige trossamfund

Professionel idræt uden tilskuere

Biblioteker (kun ind- og udlån)

Udendørs forlystelsesparker, zoologiske haver og lignende

Kritisk offentlige sektor, bl.a. Arbejdstilsynet og Forsvaret, svarende til i alt 5.000 årsværk)

Side 14

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Ekspertrapport af den 6. maj 2020: Matematisk modellering af COVID-19 smittespredning og sygehusbelastning ved scenarier for anden fase af genåbningen af Danmark

De scenarier for anden fase af genåbningen, som er inkluderet i modelberegningerne i nærvæ-

rende rapport, fremgår af boks 4.1 nedenfor.

Boks 4.1. Scenarier for anden fase af genåbningen

Scenarier for anden fase af genåbningen

Grundblok: Åbning af detailhandel, herunder storcentre, professionel idræt uden til-

skuere, biblioteker (kun ind- og udlån), kritisk offentlig sektor herunder bl.a. arbejdstilsy-

net, forsvaret mv. og zoologiske- og botaniske haver.

G + skole 6.-10 kl.:

Grundblok plus åbning af 6.-10. kl. i skole og klubtilbud.

G + skole 9.-10 kl.:

Grundblok plus åbning af 9.-10. kl. i skole og klubtilbud.

G + skole 6.-10 kl. + efterskole:

Grundblok plus åbning af 6.-10. kl. i skole og klubtil-

bud og åbning af efterskolerne.

G + skole 6.-10 kl. + restauration (ude):

Grundblok plus åbning af 6.-10. kl. i skole

og klubtilbud og åbning af udeservering på restauranter og caféer.

G + skole 6.-10 kl. + restauration (inde og ude):

Grundblok plus åbning af 6.-10.

kl. i skole og klubtilbud og åbning af inde- og udeservering på restauranter og caféer.

G + skole 6.-10 kl. + private:

Grundblok plus åbning af 6.-10. kl. i skole og klubtilbud

og normalisering af private arbejdsmarked.

G + skole 6.-10 kl. + efterskole + restauration (ude) + private:

Grundblok plus

åbning af 6.-10. kl. i skole og klubtilbud og åbning af efterskolerne, åbning af udeservering

på restauranter og caféer og normalisering af private arbejdsmarked.

G + skole 9.-10 kl. + efterskole + restauration (ude) + private:

Grundblok plus

åbning af 9.-10. kl. i skole og klubtilbud og åbning af efterskolerne, åbning af udeservering

på restauranter og caféer og normalisering af private arbejdsmarked.

10.

G + skole 6.-10 kl. + efterskole + restauration (inde og ude) + private:

Grund-

blok plus åbning af 6.-10. kl. i skole og klubtilbud og åbning af efterskolerne, åbning af

inde- og udeservering på restauranter og caféer og normalisering af private arbejdsmar-

ked.

11.

G + skole 9.-10 kl. + efterskole + restauration (inde og ude) + private:

Grund-

blok plus åbning af 9.-10. kl. i skole og klubtilbud og åbning af efterskolerne, åbning af

inde- og udeservering på restauranter og caféer og normalisering af private arbejdsmar-

ked.

Side 15

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Ekspertrapport af den 6. maj 2020: Matematisk modellering af COVID-19 smittespredning og sygehusbelastning ved scenarier for anden fase af genåbningen af Danmark

4.2 Implementering af scenarier i modelberegningerne

Implementeringen af de enkelte tiltag i scenarierne i modelberegningerne er beskrevet i tabel 4.2

nedenfor. Overordnet afhænger implementeringen af tiltagene i modelberegningerne af antal per-

soner, som tiltaget omfatter, kontakttypen (herunder om det er hjemme-, arbejds-, skole- eller

øvrige kontakter), aldersgruppe samt hvorvidt det forventes muligt at opretholde fysisk afstand

over tid.

Tabel 4.2. Implementering af tiltag i scenarierne i modelberegningerne

Tiltag

Nedlukning

Skole og daginstitutio-

ner

Arbejdsmarked

Alle skoler og daginstitutioner antages lukket. Skolekontakter for alle

aldersgrupper sættes til 0%.

Baseret på trafikdata fra Vejdirektoratet, Rejsekort og Google Mobility

Report

, er det estimeret, at ca. 45% stadig møder fysisk på arbejde.

Antallet af arbejdsrelaterede kontakter reduceres generelt til 45%. Dog

bevares antallet af kontakter mellem 20-60-årige og ældre, da plejebe-

hovet antages uændret. Der er yderligere en effekt af fysisk afstand,

som antages at reducere risikoen for overførsel af smitte til 45%.

Antallet af fysiske kontakter til personer uden for husholdningen an-

tages at være kraftigt reduceret. Det antages, at det samlede antal kon-

takter er 45% af normalen.

Det antages, at personer over 70 år har reduceret disse kontakter til

10%, mens det for resten af befolkningen er reduceret til 20% af antal

effektive kontakter i forhold til før epidemien.

Det antages, at 5.000 personer i beskæftigelse berøres af denne æn-

dring, svarende til <1 procentpoint af den totale arbejdsstyrke. (Kilde:

Finansministeriet)

Det antages, at 13.500 personer i beskæftigelse berøres af denne æn-

dring, svarende til <1 procentpoint af den totale arbejdsstyrke. (Kilde:

Finansministeriet)

Det antages, at 390.000 personer i beskæftigelse berøres af denne æn-

dring, svarende til 11 procentpoint af den totale arbejdsstyrke. (Kilde:

Finansministeriet)

Det antages, at der er 100% aktivitet for de 0-9-årige og 40% aktivitet

for de 10-14-årige. Voksenkontakter i daginstitutioner og skoler anta-

ges at skalere med andelen af børn, som går i skole eller daginstitution.

Det antages, at legeaftaler mv. vil øge antallet af kontakter i hjemmet

Implementering i modelberegningerne

Hjemmet

Andre kontakter

Første fase af genåbningen

Domstole

Liberale erhverv

Private erhvervsliv

Daginstitutioner

skoler 0.-5. klasse

Google Mobility Report er hentet fra

https://www.gstatic.com/covid19/mobility/2020-04-

26_DK_Mobility_Report_en.pdf

Side 16

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Ekspertrapport af den 6. maj 2020: Matematisk modellering af COVID-19 smittespredning og sygehusbelastning ved scenarier for anden fase af genåbningen af Danmark

med 5 procentpoint. Endvidere antages det, at der vil ske en delvis nor-

malisering af kontakter uden for skoletiden – svarende til 5 procent-

point for de 10-14-årige.

Ungdomsuddannelser

til eksamen

Det antages, at 80% af en ungdomsårgang tager en ungdomsuddan-

nelse. Dermed antages det, at 80% af en årgang (svarende til 16% af de

15-19-årige), møder fysisk op. Endvidere antages det, at der fysisk mø-

der 5.800 lærere op. (Kilde Børne- og Undervisningsministeriet.) End-

videre antages det, at andre kontakter øges med 10 procentpoint for

denne aldersgruppe, da der også forventes at ske en delvis normalise-

ring af kontakter uden for skoletiden.

Grundblok til anden fase af genåbningen

Åbning af detailhan-

del, der holder lukket

enten ved krav eller

opfordring - herunder

storcentre (med ret-

ningslinjer)

Professionel

uden tilskuere

idræt

Det antages, at 60.000 personer vil blive omfattet af denne genåbning,

svarende til 2 procentpoint. (Kilde: Finansministeriet) Endvidere an-

tages det, at antallet af kunder øges, hvilket gennem transport og op-

hold antages at øge antallet af andre kontakter med 5 procentpoint.

Ifølge Danmarks Idrætsforbund og Divisionsforeningen vil denne gen-

åbning for professionel idræt omfatte ca. 3.000 atleter, ledere og offi-

cials ifm. afvikling af kampe.

Det antages, at 3.000 voksne vil blive omfattet af denne genåbning,

svarende til <1 procentpoint af arbejdsstyrken. Der antages et kontakt-

mønster med fysisk afstand svarende til det gennemsnitlige arbejds-

marked.

Biblioteker (kun ind-

og udlån)

Ifølge Kulturministeriet er der ca. 6.000 ansatte på de danske biblio-

teker med ca. 37 mio. besøgende årligt.

Det antages, at 3.000 voksne vil blive omfattet af denne genåbning,

svarende til <1 procentpoint af arbejdsstyrken, da der kun åbnes op for

ind- og udlån.

Åbning af zoologiske-

og botaniske haver mv.

Det er forudsat, at kun udendørsarealer genåbnes samt at gæsterne

overholder afstandskrav og ikke er i kontakt med installationer.

Ifølge Kulturministeriet er der ca. 1.300 ansatte og ca. 4,5 mio. besø-

gende årligt.

Det antages, at 2.000 voksne vil blive omfattet af denne genåbning,

svarende til <1 procentpoint af arbejdsstyrken.

Åbning af kritiske of-

fentlige arbejdsplad-

ser, bl.a. Arbejdstilsy-

net og Forsvaret (sva-

rende til i alt 5.000

årsværk)

Det antages, at denne genåbning vil omfatte 5.000 ansatte.

Side 17

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Ekspertrapport af den 6. maj 2020: Matematisk modellering af COVID-19 smittespredning og sygehusbelastning ved scenarier for anden fase af genåbningen af Danmark

Samlet effekt af grund-

blokken udover detail-

handel

For tiltagene professionel idræt, biblioteker, zoologiske- og botaniske

haver og kritisk offentlig sektor svarer samlet til en øgning af arbejds-

kontakter svarende til 16.000 ansatte svarende til en forøgelse af ar-

bejdsstyrken, der møder fysisk på arbejde, med 0,5 procentpoint.

Endvidere forventes åbningen af biblioteker og zoologiske- og botani-

ske haver mv. at øge øvrige kontakter med 0,2 procentpoint – baseret

på den tid, som en gennemsnitsborger bruger på stederne.

Tillæg til grundblokken i scenarier for anden fase af genåbningen

Åbning af 6.-10. kl. i

skole og klubtilbud

(halv tid og/eller for-

skudt ift. 0.-5. kl.)

Det er forudsat, at afstandskrav over tid ikke overholdes af børn, hvor-

for de indregnes med fuldt kontaktmønster, hvilket afspejler, at skoler

(og daginstitutioner) åbnes som normalt.

Det antages, at de 31.000 lærere, som pt. ikke er fysisk på arbejde, vil

møde fysisk på arbejde. Dette svarer til 1 procentpoint af arbejdsstyr-

ken. Endvidere antages det, at øvrige kontakter øges med 10 procent-

point for børnene. Der antages fuldt kontaktmønster for børnene i sko-

len.

Det antages, at der tilføres fire hele årgange til befolkningen, der mø-

der fysisk i skole.

Åbning af 9.-10. kl. i

skole og klubtilbud

(halv tid og/eller for-

skudt ift. 0.-5. kl.)

Det er forudsat, at afstandskrav over tid ikke overholdes af børn, hvor-

for de fortsat indregnes med fuldt kontaktmønster, hvilket afspejler, at

skoler (og daginstitutioner) åbnes som normalt. Samlet er der omtrent

én årgang i folkeskolen i 9.-10. klasse – derudover er der omtrent en

halv årgang, som er på efterskole.

Det antages, at effekten er 1/4 af effekten af at åbne 6.-10. klasse.

Efterskolers afslutning

af forløb frem mod

sommer

Det antages, at efterskolerne genoptager deres funktion helt normalt

indtil sommerferien. Det antages derudover, at afstandskrav over tid

ikke overholdes af unge, hvorfor de ligeledes indregnes med fuldt kon-

taktmønster. Det bemærkes, at det kun er muligt at inkludere skolede-

len i beregningerne og dermed ikke den ekstra usikkerhed, som følger

af at eleverne bor sammen.

Ifølge efterskolerne.dk er der ca. 30.000 elever på efterskole, og det

antages dermed, at der vil tilføjes 30.000 unge i skolekontakter, hvil-

ket svarer til ca. en halv årgang. Der antages fuldt kontaktmønster. Det

antages, at 5.000 lærere vil møde fysisk på arbejde.

En halv årgang svarer til 10% af de 15-19-årige, hvorfor det antages, at

aktiviteten stiger med 10 procentpoint for denne aldersgruppe. Endvi-

dere antages det, at eleverne øger deres øvrige kontakter, svarende til

3 procentpoint for alle 15-19-årige, hvilket er det samme som ved åb-

ningen af de samme årgange i folkeskolen.

Åbning af både inden-

dørs- og udendørsser-

Det er forudsat, at der overholdes fysisk afstand ift. placering af gæster,

adgangsforhold mv. både ved inde- og udeservering.

Side 18

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Ekspertrapport af den 6. maj 2020: Matematisk modellering af COVID-19 smittespredning og sygehusbelastning ved scenarier for anden fase af genåbningen af Danmark

vering for cafeer og re-

stauranter (med ret-

ningslinjer)

Ifølge Erhvervsministeriet vil maksimalt 70% af de ansatte vende til-

bage på arbejde ved denne genåbning. Således vil tiltaget øge beskæf-

tigelsen med 40.000 svarende til 1 procentpoint af den samlede be-

skæftigelse.

Det antages, at antallet af øvrige kontakter øges med 1 til 4 procentpo-

int (lavest for de 0-4-årige og højest for de 20-29-årige). (Kilde: Antal-

let af årsværk samt gæster på cafeer og restauranter er oplyst af Er-

hvervsministeriet, og estimaterne er baseret på medlemsundersøgelse

af HORESTA. Aldersfordelingen af gæster er taget fra samme under-

søgelse.)

Åbning af udendørs-

servering for cafeer og

restauranter (med ret-

ningslinjer)

Det er forudsat, at der overholdes fysisk afstand ift. placering af gæster,

adgangsforhold mv. både ved inde- og udeservering.

Erhvervsministeriet vurderer, at antallet af gæster ved udeservering

svarer til ca. 10 pct. af det samlede antal gæster.

Det antages, at dette tiltag vil få 6.000 mennesker tilbage i fysisk i ar-

bejde, svarende til <1 procentpoint i arbejdskontakter, og 1/7 af åbnin-

gen af både indendørs- og udendørsservering.

Normalisering

hjemmearbejde i det

private

erhvervsliv

(dvs. almindelig fysisk

aktivitet)

Det er forudsat, at der vil være fuld effekt fra indførselstidspunktet.

Ifølge Finansministeriet er der ca. 2.170 personer beskæftiget i det pri-

vate erhvervsliv, inkl. selvstændige. Fra dette fratrækkes ansatte i pri-

vate virksomheder, som er indeholdt separat i andre tiltag, fx liberale

erhverv, restauranter mv. Dertil antages det, at normalisering af hjem-

mearbejde på nuværende tidspunkt ikke er mulig for en del af de be-

skæftigede i turisme, herunder luftfart inkl. lufthavne, rejsebureauer

mv. Ifølge Finansministeriet vil det betyde, at 29.000 ikke kan vende

tilbage til almindeligt arbejde.

Det antages dermed, at dette tiltag vil medføre, at 276.000 voksne mø-

der fysisk på arbejde, svarende til 8 procentpoint af arbejdsstyrken.

Anm.: Arbejdsstyrken antages til at være 3.518.000 (indeholdende lønmodtagere, selvstændige og studerende) (kilde:

Finansministeriet).

Side 19

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Ekspertrapport af den 6. maj 2020: Matematisk modellering af COVID-19 smittespredning og sygehusbelastning ved scenarier for anden fase af genåbningen af Danmark

5. Modelresultater

Nedenfor beskrives og illustreres den simulerede belastning af antal totale sengepladser (både

almene og intensive) og intensive sengepladser baseret på antagelser om, hvorledes scenarierne

vil påvirke smittespredningen.

Ved aflæsning og fortolkning af resultaterne af modelberegningerne er det væsentligt at være op-

mærksom på de generelle forbehold ved modelberegningerne og i særdeleshed de særlige forbe-

hold, der gælder ift. modelberegningerne i nærværende rapport (gennemgået i afsnit 3.3 og 3.4).

Som beskrevet er det på nuværende tidspunkt uvist, om effekten af første fase af genåbningen

endnu er slået igennem i antal nye indlæggelser. Det giver anledning til særlig stor usikkerhed ved

de aktuelle modelberegninger og skaber risiko for, at de estimerede effekter af scenarierne for

anden fase af genåbningen på nuværende tidspunkt kan underestimere effekten af smittespred-

ningen og belastningen af kritiske sygehusfunktioner.

Det bemærkes desuden, at resultaterne skal tages med forbehold for, at beregningerne er baseret

på en nyudviklet regionsopdelt model, som endnu ikke er fuldt valideret. Det må forventes, at

befolkningen i et vist omfang bevæger sig på tværs af regionerne, hvilket på nuværende tidspunkt

ikke er inkluderet i modelberegningerne. Resultaterne nedenfor udgør derfor de foreløbige mo-

delberegninger, som i relevant omfang vil blive genberegnet, når beregningsmodellen er valideret

og data siden første fase af genåbningen er tilstrækkelige til at foretage mere robuste beregninger.

Der er foretaget modelberegninger for de enkelte regionerne samt summeret for hele landet. Ne-

denfor er resultaterne af for nogle af scenarierne summeret for hele landet præsenteret, mens

resultaterne for alle scenarier både summeret for hele landet og de enkelte regioner fremgår af

bilag 4 og 5, jf. Tabel 5.1.

Tabel 5.1 Oversigt over figurer for scenarier i bilag

Oversigt over figurer for scenarier i bilag

Scenarie

0 Ingen yderligere åbning

Grundblok (G)

2 G + skole 6.-10 kl.

3 G + skole 9.-10 kl.

4 G + skole 6.-10 kl. + efterskole

5 G + skole 6.-10 kl. + restauration (ude)

6 G + skole 6.-10 kl. + restauration (inde og ude)

G + skole 6.-10 kl. + private

8 G + skole 6.-10 kl. + efterskole + restauration (ude) + private

9 G + skole 9.-10 kl. + efterskole + restauration (ude) + private

10 G + skole 6.-10 kl. + efterskole + restauration (inde og ude) + private

11 G + skole 9.-10 kl. + efterskole + restauration (inde og ude) + private

Følsomhedsberegninger

Grundblok + halv fysisk afstand

Grundblok + normal fysisk afstand

G + skole 9.-10 kl. + efterskole + restauration (inde og ude) + private + halv fy-

sisk afstand

G + skole 9.-10 kl. + efterskole + restauration (inde og ude) + private + normal

fysisk afstand

Bilag 4

B4.0

B4.1

B4.2

B4.3

B4.4

B4.5

B4.6

B4.7

B4.8

B4.9

B4.10

B4.11

B4.12

B4.13

B4.14

B4.15

Bilag 5

B5.0

B5.1

B5.2

B5.3

B5.4

B5.5

B5.6

B5.7

B5.8

B5.9

B5.10

B5.11

B5.12

B5.13

B5.14

B5.15

Side 20

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Ekspertrapport af den 6. maj 2020: Matematisk modellering af COVID-19 smittespredning og sygehusbelastning ved scenarier for anden fase af genåbningen af Danmark

Resultater summeret for hele landet

Modelberegninger for hvert scenarie er gennemført med simulationer af samme parametre i hver

region, og resultaterne kan derfor sammenlignes på tværs og summeres for hele landet (dermed

er også den statistiske usikkerhed summeret). Det bemærkes, at percentilerne ikke nødvendigvis

summer helt nøjagtigt.

Modelberegningerne viser, at hvis den nuværende grad af nedlukning videreføres, forventes be-

lastningen af sygehusene at være lav, og epidemien forventes langsomt at dø ud (Figur 5.1).

Figur 5.1: Den simulerede sygehusbelastning uden yderligere åbninger

Epidemien forventes ligeledes at dø ud for scenariet med genåbning svarende til grundblokken

alene. Dette gør sig dog kun gældende ved fortsat opretholdelse af fysisk afstand (Figur 5.2).

For grundblokken med 50 pct. nedsat fysisk afstand (Figur 5.2) estimeres det i ca. 70 pct. af si-

mulationerne, at det totale antal indlagte på landsplan holder sig under 500 frem til primo juli

2020, mens antal indlagte på intensiv holder sig under 100 frem til primo juli 2020. Hvis effekten

af fysisk afstand nedsættes med 100 pct. (dvs. normal fysisk afstand), estimeres antallet af totale

indlagte og indlagte på intensiv på landsplan at stige betydeligt mere og med potentiel mere stejl

stigning i udviklingen omkring primo juli 2020 (Figur 5.2 og B5.13).

Scenarie med grundblokken, 6.-10. kl., efterskole, restauration (inde og ude) og private

Ved opretholdelse af fysisk afstand og hygiejnetiltag viser modelberegningerne, at antallet af to-

tale indlagte på landsplan med overvejende sandsynlighed fortsætter med at være lavere end 500

COVID-19 indlagte indtil slutningen på det simulerede tidsinterval, den 1. juli 2020 (Figur 5.2).

Dertil viser modelberegningerne, at antallet af indlagte på intensiv i dette scenarie fortsætter un-

der 100 indtil slutningen på det simulerede tidsinterval (Figur B5.10).

Hvis fysisk afstand og hygiejnetiltag nedsættes med hhv. 50 pct. og 100 pct. stiger antallet af totale

indlagte markant frem mod slutningen af det simulerede tidsinterval. Det samme gør sig gæl-

dende for antallet af indlagte på intensiv (Figur 5.2, 5.3, B5.14, B5.15).

Side 21

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Ekspertrapport af den 6. maj 2020: Matematisk modellering af COVID-19 smittespredning og sygehusbelastning ved scenarier for anden fase af genåbningen af Danmark

Figur 5.2 Den simulerede sygehusbelastning samlet for hele landet

Side 22

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Ekspertrapport af den 6. maj 2020: Matematisk modellering af COVID-19 smittespredning og sygehusbelastning ved scenarier for anden fase af genåbningen af Danmark

Figur 5.3 Den simulerede belastning på intensive sengepladser samlet for hele landet

Forskel på tværs af regionerne

Modelberegningerne viser, at der er stor forskel mellem regionerne i den forventede belastning

på sygehusene (Bilag 4). Der ses en stor forekomst af sygdommen i Region Hovedstaden og Re-

gion Sjælland, hvor der opstår den største del af antal totale indlagte, mens en lavere forekomst

Side 23

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Ekspertrapport af den 6. maj 2020: Matematisk modellering af COVID-19 smittespredning og sygehusbelastning ved scenarier for anden fase af genåbningen af Danmark

er indikeret i de tre andre regioner (Bilag 4). De samme resultater kan observeres for antal ind-

lagte på intensiv (Bilag 5).

5.1 Sammenfatning