SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 352: Orientering om Sundhedsstyrelsens monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 352
Offentligt

Dato 29-04-2020

Sagsnr. 05-0801-125

sakg

93 51 87 60

Bilag 2 Oversigt over tvangsformer

Nedenfor er de tvangsformer, der vedrører den løbende monitorering af tvang i psykiatrien

kort beskrevet i henhold til psykiatriloven

. Visse steder er der tillige knyttet supplerende

kommentarer.

Tvangsindlæggelse

§§ 6 og 7 med flere. Familiemedlemmer, naboer, hjemmehjælpere, personale på bosteder, po-

litiet eller andre skal kontakte en læge, hvis de bliver opmærksomme på, at en person, der må

antages at være sindssyg (psykotisk), har behov for hjælp. Lægen, der undersøger personen,

kan iværksætte tvangsindlæggelse af den pågældende på en psykiatrisk afdeling, hvis:

1. patienten er sindssyg eller i en tilstand, der svarer til sindssygdom.

2. det er uforsvarligt at undlade at frihedsberøve patienten for at kunne give behandling, fordi:

a) udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af sygdommen ellers vil

blive væsentligt forringet, eller

b) patienten er til nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre.

Hvis lægen iværksætter tvangsindlæggelse af patienten, skal politiet efterfølgende sikre sig, at

lovens betingelser og tidsfrister for tvangsindlæggelse er overholdt og ledsage patienten til en

psykiatrisk afdeling. Ved ankomsten til afdelingen skal en overlæge afgøre, om tvangsindlæg-

gelsen skal gennemføres.

Tvangstilbageholdelse

§ 10. En overlæge kan beslutte, at en patient ikke kan udskrives fra en psykiatrisk afdeling.

Der gælder samme betingelser for en tvangstilbageholdelse som for en tvangsindlæggelse.

Hvis en patient ønsker at blive udskrevet, skal overlægen inden for 24 timer afgøre, om øn-

sket skal imødekommes, eller om patienten skal tvangstilbageholdes. I tilfælde, hvor patienten

Bekendtgørelse nr. 936 af 2. september 2019 lov om anvendelse af tvang i psykiatrien.

https://www.retsinfor-

mation.dk/eli/lta/2019/936

Bilag x

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 352: Orientering om Sundhedsstyrelsens monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019, fra sundheds- og ældreministeren

lige er blevet tvangsindlagt, har overlægen 48 timer regnet fra indlæggelsestidspunktet til at

træffe sin afgørelse.

Tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse betegnes under ét som frihedsberøvelse. Hvis

betingelserne for frihedsberøvelse er til stede, skal der ske tvangstilbageholdelse. Hvis betin-

gelserne ikke er til stede, skal ønsket om udskrivelse imødekommes.

Tvangsmedicinering

§ 12, stk. 2. Ved tvangsmedicinering skal der anvendes afprøvede lægemidler i sædvanlig do-

sering og med færrest mulige bivirkninger. Tvangsmedicinering må ikke påbegyndes, før pa-

tienten har haft en passende betænkningstid, dog højst tre dage.

Beroligende medicin

§ 17, stk. 2. Er det af afgørende betydning for bedring af en meget urolig patients tilstand, kan

lægen bestemme, at patienten om fornødent med magt skal have et beroligende middel. I

modsætning til tvangsmedicinering kan beroligende medicin kun gives i enkeltstående til-

fælde.

Tvangsfiksering

(omfatter ikke § 18 vedr. beskyttelsesfiksering )

§ 14. Som midler til tvangsfiksering må alene anvendes bælte, hånd- og fodremme samt hand-

sker.

Stk. 2. Tvangsfiksering må kun anvendes, i det omfang det er nødvendigt for at afværge, at en

patient:

1. udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred,

2. forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper medpatienter eller

3. øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang.

Overlægen kan, hvis det er nødvendigt, også beslutte, at der udover et mavebælte også skal anven-

des hånd- og fodremme og/eller handsker. Fiksering med remme anvendes således ikke uden en

fiksering med mavebælte.

Fastholden

§ 17. I visse situationer er det tilladt for personalet at holde en patient fast og eventuelt føre

vedkommende til et andet opholdssted på sygehuset. Personalet må også bruge fysisk magt

for at forhindre, at en frihedsberøvet patient forlader afdelingen. Fysisk magt må bruges under

de samme betingelser som tvangsfiksering.

Personlig skærmning

§ 18 d. Ved personlig skærmning forstås foranstaltninger, hvor et eller flere personalemed-

lemmer konstant befinder sig i umiddelbar nærhed af patienten.

Stk. 2. Personlig skærmning, som patienten ikke samtykker til, må kun benyttes, i det omfang

det er nødvendigt for at afværge, at en patient:

1. begår selvmord eller på anden vis udsætter sit eller andres helbred for betydelig skade eller

2. forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper medpatienter eller andre.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 352: Orientering om Sundhedsstyrelsens monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Der henvises også til Ministeriet for Sundheds og Forebyggelses pjece om Tvang i Psyki-

atrien

Hvis patienten ikke samtykker til personlig skærmning, skal det registreres, når skærmingen

uafbrudt har strakt sig over en periode på mere end 24 timer

Link til pjecen:

https://sum.dk/~/media/Filer%20-%20Publikationer_i_pdf/2016/Tvang-i-psykiatrien-

2016/Tvang-i%20-Psykiatrien-2016-17.pdf

Jf. Sundhedsstyrelsens Vejledning om udfyldelse af tvangsprotokoller (registrering af anvendelse af tvang i

psykiatrien) samt registrering af anvendelse af udskrivningsaftaler/koordinationsplaner