SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 351
Offentligt

Finansministeriet

Erhvervsministeriet

Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer

Baggrund

Der er 17. april truffet beslutning om en udvidelse af den første fase af en kon-

trolleret genåbning. Dermed er der nu åbnet op for en del undervisning og børne-

pasning, øvrig praksissektor og andre private sundhedsaktører og en række liberale

erhverv, herunder frisører, massører og kosmetologer, samt kørelærere.

En række restriktioner er imidlertid fortsat gældende. Det drejer sig blandt andet

om:

•

Midlertidig grænsekontrol

•

Skærpede rejsevejledninger

•

Lukning af indendørs offentlige kulturarrangementer, kirker, biblioteker mv.

•

Forbud mod at modtage gæster i restauranter, cafeer og lukning af natklubber,

diskoteker, barer, værtshuse mv.

•

Lukning af indkøbscentre, arkader, stormagasiner mv.

•

Lukning af indendørs sports og fritidsfaciliteter (badeland, sport, legeland, bio-

grafer, fitness mv.)

•

Krav og retningslinjer til butikker

•

Begrænse trængsel i kollektiv trafik og mindre persontransport

•

Hjemsendelse af offentligt ansatte og opfordring til hjemmearbejde for private

arbejdstagere

•

Forbud mod forsamlinger på over ti personer

•

Zoologiske haver og forlystelsesparker er opfordret til at holde lukket

Der er tidligere udarbejdet et groft overslag over de økonomiske konsekvenser

ved de forskellige nedlukningsforanstaltninger, der har indgået som en del af be-

slutningsgrundlaget for fase 1 af genåbning. Denne analyse ser nærmere på betyd-

ningen af de tilbageværende restriktioner ud fra et samfundsøkonomisk perspek-

tiv.

Videre analyser

Analysen følger to spor. Det bemærkes, at der i spor 2 nedenfor om yderligere

kvantificering af de forskellige tiltags påvirkninger på enkelte brancher søges at

tage højde for både de erhverv, der har holdt lukket ved påbud, og de erhverv, der

holder lukket som følge af opfordringer, fx zoologiske haver, forlystelsesparter og

visse udvalgsvarebutikker. Der skelnes således ikke mellem påbud og opfordrin-

ger.

Spor 1 omfatter en yderligere kvantificering af de økonomiske tab i forskellige

brancher med afsæt i de få og foreløbige datakilder, der er tilgængelige på nuvæ-

rende tidspunkt. Kilderne skelner

ikke

mellem årsager til tab af efterspørgsel og

produktion. De vil således belyse de sammenvævede effekter af afbødningstiltag,

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 2 af 56

ændret adfærd og svækket global økonomi – og ikke afbødningstiltagene isoleret

set,

jf. boks 1.

Boks 1

Afbødningstiltag og adfærd kan ikke adskilles

Udbruddet af coronavirus medfører store økonomiske tab i hele verden, herunder også i Danmark. Konsekvenserne

skyldes ikke kun de tiltag, der er iværksat for at dæmpe spredningen, men i høj grad også epidemien i sig selv, som

fx får forbrugere til at begrænse deres aktivitet for at undgå smitte. Samtidig er den generelle usikkerhed og tilbage-

holdenhed, som virusudbruddet medfører hos virksomheder, forbrugere og på de finansielle markeder, med til at

dæmpe produktion og efterspørgsel. De forskellige forhold er vævet tæt sammen, og effekterne kan ikke let adskil-

les fra hinanden.

Mange danske virksomheder mærkede effekterne af coronaepidemien tidligt. Det drejer sig om virksomheder, der er

rettet mod fx rejse- og konferenceaktivitet, som var blandt de første til at opleve tab af efterspørgsel i form af fx af-

lysninger eller manglende nye bestillinger. Mange større virksomheder indførte adfærdsrestriktioner hos sig selv

som fx hjemmearbejde og onlinemøder, og de første hjælpepakker for danske virksomheder blev også annonceret,

allerede inden nedlukningen af dansk økonomi blev bredt ud. Den første hjælpepakke blev præsenteret 10. marts.

På det tidspunkt var der alene en

opfordring

til, at større arrangementer (1.000+ deltagere) blev aflyst.

En udfasning af danske tiltag vil bidrage til at få gang i nogle virksomheder, men mange vil stadig være stærkt udfor-

dret. Det skyldes både virksomheders og forbrugeres adfærd i Danmark og tilbageslaget i verdensøkonomien.

Dette understreges af, at alle lande – uanset valg af strategi for at inddæmme smitte – er stærkt påvirket af corona-

epidemien. I Sverige steg antallet af varslede afskedigelser i marts fx til et rekordhøjt niveau. Niveauet er betydeligt

højere end under finanskrisen, og blandt andet hotel- og restaurationsbranchen er hårdt ramt trods muligheden for

fortsat at holde åbent,

jf. figur a.

Det gælder både målt som andel af de samlede varslinger og som andel af beskæf-

tigelsen i branchen. Også kulturlivet er forholdsvist hårdt ramt, når man ser på andelen af varslinger i forhold til de

beskæftigede i branchen.

Det vidner om, at virusepidemien i sig selv får forbrugere til at begrænse deres aktivitet for at undgå smitte. Forvent-

ningen om et hårdt tilbageslag afspejles endvidere i en prognose fra den 31. marts fra det svenske finansministe-

rium, hvor der skønnes BNP-fald på 4 pct. i 2020 efterfulgt af 3,5 pct. vækst i 2021.

Figur a

Varslede afskedigelser i Sverige

Pct.

Udlejning og

rejseservice mv

Information og

kommunikation

Jura, økonomi

Transport

Detailhandel mv

Hotel/restaurant

Anden service

Fremstilling

Kultur

Byggeri

Andel af samlede varslinger

Andel berørte personer i branchen (højre akse)

Anm.: De viste branche udgør 95 pct. af de varslede afskedigelser. De varslede afskedigelser er sat i forhold til

beskæftigelsesniveauet i branchen i 2018. Data går frem til 17. april.

Kilde: Arbetsformedlingen.se, SCB.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 3 af 56

Samlet set peger de tilgængelige datakilder på, at produktionen er gået tilbage med

mellem 10 og 20 pct., men med betydelig variation på tværs af brancher, idet især

hoteller og restauranter er hårdt ramt,

jf. tabel 1.

Datakilder og beregninger er nær-

mere beskrevet i bilag 1.

Tabel 1

Udvikling i produktionen i enkelte hovedbrancher med afsæt i foreløbige data for ledighed og

lønkompensationsansøgninger mv.

Andel af samlet

Heraf som an-

Påvirkede job,

værditilvækst,

del af beskæfti-

antal

pct.

gelsen, pct.

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Råstofindvinding

Industri

Energiforsyning

Vandforsyning og renovation

Bygge og anlæg

Handel

Transport

Hoteller og restauranter

Information og kommunikation

Finansiering og forsikring

Ejendomshandel og udlejning af erhvervs-

ejendomme

Boliger

Videnservice

Rejsebureauer, rengøring og anden ope-

rationel service

Offentlig administration, forsvar og politi

Undervisning

Sundhed og socialvæsen

Kultur og fritid

Andre serviceydelser

Private husholdninger med ansat med-

hjælp

I alt

1,1

14,7

1,4

0,7

5,5

12,9

5,9

1,5

6,3

4,7

2,6

6,9

6,8

3,2

4,7

6,4

10,3

1,4

0,2

100,0

500

100

16.400

400

7.100

43.000

12.200

36.400

5.900

900

2.200

7.500

13.800

1.000

4.800

13.100

9.200

7.700

1.900

184.000

-0,7

-1,2

-5,5

-0,4

-3,7

-8,8

-8,2

-25,1

-5,3

-1,1

-7,2

0,0

-4,2

-8,9

-0,7

-2,1

-2,5

-14,2

-10,5

-9,0

-6,1

Anslået ned-

gang i

værditilvækst,

pct.

-2

-3

-14

-1

-9

-22

-20

-79

-13

-3

-18

-11

-22

-2

-5

-6

-46

-26

-23

-16

Anm.: Beregningen er foretaget med udgangspunkt i den samlede stigning i ledighed og lønkompenserede job som

en approksimation for påvirkede job i branchen. Beskæftigelsesfaldet er herefter omregnet til nedgang i

værditilvækst. For

Hotel og restauraunter

Kultur og fritid

er der i øvrigt indregnet supplerende oplysninger.

Der er ikke indregnet effekt af lavere produktion i den offentlige sektor som følge af blandt andet lukkede

institutioner og skoler, hjemmearbejde, øget sygefravær eller karantæne.

Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsstyrelsen, BCG og egne beregninger.

Tallene skal tolkes med forbehold. Der er i beregningen ikke taget højde for, at

nogle virksomheder har oplevet lavere produktion, men måske i større grad end

forudsat har valgt at holde på medarbejdere (herunder, at medarbejderne ikke er

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 4 af 56

hjemsendte med lønkompensation). Ligeledes kan produktionen være negativt på-

virket af større grad af hjemmearbejde (fordi det kan være vanskeligt at opretholde

samme produktivitet) og af anbefalinger til adfærd mv. på de arbejdspladser, hvor

medarbejderne er til stede. Endvidere fanges aktivitetsnedgang hos selvstændigt

erhvervsdrivende ikke ved den benyttede metode.

Der er også usikkerhed forbundet med opgørelsen af de påvirkede job i de enkelte

brancher. På den ene side er en del af de lønkompenserede job deltidsjob, sådan at

betydningen for beskæftigelsen kan være overvurderet. Omvendt vil der også være

tab af job, som ikke afspejles i hverken øget ledighed eller træk på lønkompensati-

onsordningen. Det kan fx være studerende, som mister et deltidsarbejde ved siden

af studiet, men på grund af SU ikke er berettiget til dagpenge.

Økonomiske tab i brancher berørt af tiltag

Spor 2 ligger i forlængelse af de beregninger, der tidligere er præsenteret af de

forskellige tiltags påvirkninger på enkelte brancher, men går et spadestik dybere.

Beregningerne her beror på en anden tilgang end spor 1, og resultaterne er derfor

ikke nødvendigvis direkte sammenlignelige. Der er her taget udgangspunkt i en

branche-for-branche-tilgang, hvor der dykkes ned i underbrancher,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Brancher der påvirkes af enkeltrestriktioner mv. – ud over de generelle anbefalinger om social

afstand, øget hygiejne, øget brug af hjemmearbejde.

Branche

Detailhandel

Restauranter mv.

Tiltag

Lukning af indkøbscentre, arkader, stormagasiner mv.

Krav og retningslinjer til butikker

Forbud mod at modtage gæster i restauranter, cafeer og lukning af

natklubber, diskoteker, barer, værtshuse mv.

Lukning af indendørs offentlige kulturarrangementer, kirker, biblioteker

mv.

Lukning af indendørs sports og fritidsfaciliteter (badeland, sport,

legeland, biografer, fitness mv.)

Forbud mod forsamlinger på over ti personer

Midlertidig lukning af grænser

Skærpet rejsevejledning

Bilag

Kunst, kultur og sport

Hoteller mv., luftfart (inkl. ser-

viceydelser forbundet hermed),

rejsebureauer samt turist- og ta-

xikørsel

Er opført under kultur og sport, men påvirker fx også konferenceaktiviteter i hoteller mv.

Analyserne fokuserer på de brancher, der er berørt af restriktioner mv.

Resultaterne kan fortolkes, som den samfundsmæssige omkostning, men kan ikke

1-1 oversættes til omkostningerne af de danske tiltag, da efterspørgslen aktuelt er

nedsat på grund af befolkningens adfærd og afbødningstiltag i andre lande (som fx

påvirker turismen i Danmark).

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 5 af 56

Hovedkonklusionerne for de enkelte brancher er oplistet nedenfor. Beregningerne

er i øvrigt behæftet med nogen usikkerhed især på grund af sparsomme data på

nogle områder.

Detailhandel

Detailhandlen består af en lang række forskellige typer af forretninger, herunder

supermarkeder, varehuse, butikker, der sælger beklædning, fodtøj og elektronik,

tankstationer, samt specialbutikker mv. Salget foregår både fra fysiske butikker og

internethandel. Detailhandlen er påvirket af lukning af indkøbscentre mv. og krav

og retnings-linjer til øvrige butikker, der stadig holder åbent. Lukningen af

indkøbscentre mv. anslås at påvirke omtrent 25 pct. af den samlede detailhandels

produktion i den periode, hvor tiltaget varer ved. Det svarer til, at omtrent 60.000

beskæftigede er påvirket af tiltaget. Det anslåede tab er forbundet med usikkerhed

og særligt muligheden for, at kunderne flytter forbruget til netbutikker eller andre

butikker betyder, at effekten kan blive mindre end lagt til grund. Handel på nettet

er dog forbundet med en lavere beskæftigelseseffekt end handel i fysiske butikker.

Krav og retningslinjer til de øvrige detailbutikker vurderes at have en negativ

effekt gennem reduceret effektivitet og påvirkning af forbrugernes adfærd,

herunder afledt af den generelle smittefare og henstillinger om social afstand og

hygiejne. Det kan med de tilgængelige oplysninger ikke kvantificeres, hvilket tab i

detailbutikkernes omsætning, der kan forbindes hermed.

Restaurationsbranchen

Restaurantionsbranchen består blandt andet af restauranter, pizzeriaer, catering,

caféer, værtshuse og diskoteker. Store dele af restaurationsbranchen er påvirket af

de restriktioner, der pålægger serveringssteder at holde lukket for offentligheden.

Dele af branchen rammes dog i mindre grad, idet nogle underbrancher har gode

muligheder for at producere take away og dermed kan opretholde en vis

produktion. Det anslås, at det samlede tab i tilknytning til restriktionerne svarer til

75 pct. af produktionen i branchen som helhed, hvilket blandt andet dækker over,

at pizzeriaer mv. fortsat kan producere som normalt, mens restauranter, barer og

diskoteker har et større produktionstab.

Det må forventes, at en fjernelse af restriktioner i sig selv ikke vil kunne bringe

produktionen tilbage på normalt niveau, idet der samtidig ses en tilbageholdende

adfærd hos forbrugerne, blandt andet baseret på fortsatte generelle hygiejne og

afstandsretningslinjer.

Endelig skal det bemærkes, at der er betydelige sæsonudsving i branchens

produktion, og især maj og juni er normalt højsæson for restaurationsbranchen.

Kunst, kultur og sport

Kultur- og fritidsbrancherne er blandt andet teatre, museer, lotteri og spil,

kommercielle sportsklubber samt forlystelsesparker. Mange virksomheder i disse

brancher er påvirket af de restriktioner, der går på lukning af indendørs offentlige

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 6 af 56

kulturarrangementer, kirker, biblioteker mv., lukning af indendørs sport- og

fritidsfaciliteter samt forbuddet mod forsamlinger på over 10 personer.

Brancherne er meget forskelligartede, hvilket vanskeliggør en samlet fortolkning af

tiltagenes effekter. Blandt andet omfatter kulturbrancherne en væsentlig andel af

ikke-markedsmæssig (offentlig) produktion tilknyttet biblioteker, museer mv. samt

sport, hvor det foreløbigt lægges til grund, at der ikke vil være en BNP-effekt.

For de markedsmæssige dele antages generelt fuldstændigt bortfald af produktion,

dog med visse undtagelser som følge af fortsat indtjening fra salg af indspillet

musik, online lotteri og andet spil. Samlet lægges det til grund, at godt 50 pct. af

produktionen i kultur- og fritidsbrancherne bortfalder. Hertil kommer et

produktionstab fra lukkede biografer.

Det er usikkert, om en fjernelse af restriktionerne alene vil kunne bringe

produktionen tilbage på et normalt niveau. Selv uden restriktioner kan der være

tendens til tilbageholdende adfærd hos forbrugerne, især blandt brancher med

overvejende indendørs aktiviteter (fx biografer) eller stor forsamlingstæthed (fx

festivaler).

Turisterhverv

Turismeerhvervet er i denne sammenhæng luftfart (inkl. tilhørende

serviceydelser), hoteller og andre overnatningssteder, rejsebureauer samt turist- og

taxikørsel. Turisterhvervene er påvirkede af skærpede rejsevejledninger og lukkede

grænser, som direkte begrænser rejsemulighederne (både udadgående og indadgå-

ende rejser). Samtidig må rejselysten inden for landets grænser i høj grad formo-

des at være begrænset af lukning af restauranter, teatre, museer mv. samt de mere

begrænsede muligheder for shopping. Turismen er således både direkte og indi-

rekte berørt af restriktioner.

Hoteller, rejsebureauer og luftfart er særlig hårdt ramt og vil mærke tabet mere i

de kommende måneder som følge af et udpræget sæsonmønster. Transaktioner

med betalingskort tyder på, at omsætningen i disse erhverv næsten er faldet helt

væk i løbet af marts, svarende til et produktionstab på omtrent 90 pct.

Turist- og taxikørsel er også negativt påvirket af fraværet af turister, samtidig med

at forsamlingsforbuddet på mere end ti personer og lukningen af blandt andet re-

stauranter særligt antages at påvirke taxikørslen negativt.

Dette skal forstås sådan, at der opgjort ved inputmetoden for offentlig produktion ikke skønnes en BNP-

effekt ved uændret offentlig beskæftigelse og lønsum. Der antages altså ikke afledte negative virkninger på

den private sektor af reelt lavere output i den offentlige sektor. Danmarks Statistiks endelige BNP-opgørelse

vil forventeligt vise et vist tab fra offentlig produktion opgjort via output-metoden.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 7 af 56

Hvis restauranter, cafeer og museer mv. åbnes, må der forventes mere inden-

landsk turisme, som imidlertid ikke fuldt ud kan opveje tabet af udenlandsk tu-

risme i Danmark, herunder fx tyske og norske turisters leje af sommerhuse mv.

Samlet økonomisk effekt

Tabel 3 nedenfor viser størrelsesordenen af det samfundsøkonomiske tab i til-

knytning til foranstaltninger beregnet ved hjælp af input-outputtabeller fra natio-

nalregnskabet. Beregningerne bygger på antagelser om, hvor meget foranstaltnin-

gerne påvirker den enkelte branche relativt til en normal efterspørgselssituation,

jf.

ovenfor samt bilag 2-5.

Input-outputtabellerne sikrer, at der ikke alene tages højde for bortfald af produk-

tion i den enkelte branche, men også afledte effekter på forsyningskæder. Den

valgte tilgang har en række fordele og ulemper. En fordel er, at det med et for-

holdsvist simpelt setup er muligt at danne sig et overblik over størrelsesordenen af

de enkelte tiltag relativt til hinanden. Baggrunden for beregningerne er beskrevet

nærmere i boks 2.

En ulempe er, at resultaterne i høj grad afhænger af antagelser om restriktionernes

virkning i brancherne, og at der er tale om mekaniske beregninger, der ikke tager

højde for fx skift i forbrugsmønstre. Køb i et indkøbscenter kan fx erstattes af

køb i en anden butik, og ferien i udlandet kan fx erstattes af et sommerhusbesøg i

Danmark. Beregningerne beror desuden på en statistisk afgrænsning imellem

brancher, der ikke nødvendigvis er retvisende, såfremt virksomheder opererer i et

krydsfelt mellem forskellige brancher.

De opgjorte tab skal som nævnt ses i forhold til en situation med normal aktivitet.

Da der er stor usikkerhed om, hvordan forbrugernes adfærd og forbrugsmønstre

har ændret sig på baggrund af coronaudbruddet, kan effekterne ikke en-til-en tol-

kes som den økonomiske gevinst ved at tilbagerulle de enkelte tiltag. Dette skal

også ses i lyset af, at der er et vist overlap mellem de enkelte tiltags påvirkning på

forskellige dele af økonomien, ligesom selvvalgte adfærdsændringer som nævnt

også spiller en rolle.

Beregningerne tager ikke højde for sæsonmønsteret. Hvis tiltagene fortsat er gæl-

dende, når vi når sommermånederne, må der fx forventes en mere negativ påvirk-

ning på BNP af begrænsninger på fx forlystelsesparker, som har en stor del af de-

res årsomsætning i sommermånederne.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 8 af 56

Tabel 3

Overslag over samfundsøkonomiske konsekvenser

Anslået tab

(andel af samlet BNP målt i

forhold til en situation med

normal efterspørgsel)

Midlertidig grænsekontrol, skærpede rejsevejledninger og ændrede rejse-

mønstre i Danmark og resten af verden

- heraf hoteller mv. (overnatninger udlændinge)

- heraf rejsebureauer

- heraf luftfart (inkl. hjælpevirksomhed mv.)

- heraf taxikørsel (udlændinge) og turistkørsel

Indendørs kulturarrangementer, kirker, biblioteker mv.

Indendørs sports og fritidsfaciliteter (badeland, sport, legeland, biografer, fit-

ness mv.)

Forsamlinger på over ti personer

- heraf teater, musik og kunst

- heraf biblioteker, museer mv. (markedsmæssig)

- heraf lotteri og andet spil

- heraf sport (markedsmæssig)

- heraf forlystelsesparker og andre fritidsaktiviteter

- heraf biografer

Restauranter, cafeer

Natklubber, diskoteker, barer, værtshuse mv.

- heraf restauranter mv.

- heraf hoteller mv. (overnatninger dansk nationalitet)

- heraf taxikørsel (dansk nationalitet)

Indkøbscentre, arkader, stormagasiner mv.

Krav og retningslinjer til butikker

Detailhandel

Hjemsendelse af offentligt ansatte og opfordring til hjemmearbejde for private

arbejdspladser

Generel henstilling om social afstand og hygiejne

1,7

0,3

0,2

0,9

0,2

1,2

0,5

0,1

0,2

0,1

1,9

1,4

0,3

0,1

1,2

Potentielt betydelig via et

produktivitetstab

Potentielt betydelig afhængig

af konkret implementering

Anm.: Tabet er anslået med afsæt i nationalregnskabsbrancher. Der er derfor ikke tale om en udtømmende liste.

Nogle virksomheder, der er påvirket af restriktioner, vil ikke være medregnet på grund af udfordringer med

data. Omvendt vil der givetvis også være virksomheder med, som ikke er påvirket af restriktioner.

Virkningen af tilbageholdenhed i forhold til at gå på arbejde eller ud at handle kan også være betydelig.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 9 af 56

Boks 2

Metode og datagrundlag

Vurderingen af de økonomiske konsekvenser er baseret på input-outputtabeller på 117-brancheniveau for 2016 fra

Danmarks Statistik. Input-outputtabeller belyser sammenhængene mellem produktion, import og anvendelse ved en

organiseret opstilling af detaljerede oplysninger fra nationalregnskabet. Anvendelse af oplysninger fra input-

outputtabeller sikrer således, at der er overensstemmelse til de mål for BNP og beskæftigelse mv., som typisk

anvendes i prognoser for dansk økonomi.

Beregninger på baggrund af input-outputtabellerne er et nyttigt redskab til ikke kun at vurdere konsekvenser for en

enkelt branche, men også at vurdere de afledte effekter på den samlede økonomi af branchespecifikke tiltag. For

eksempel betyder lukningen af restauranter ikke kun, at restauranternes omsætning og beskæftigelse bortfalder.

Aktiviteten i de virksomheder, der leverer varer og tjenesteydelser til restauranterne, vil også blive påvirket.

Det fremgår eksempelvis, at lukningen af restauranter mv. giver anledning til et fald i BNP på 1,4 pct. Denne ned-

gang er inkl. den skønsmæssige afledte effekt på restauranternes forsyningskæder. Effekten skal tolkes som effek-

ten på det samlede BNP i den periode, hvor tiltaget har effekt. Hvis tiltaget har effekt i 2 måneder, skønnes det, at

BNP i de 2 måneder er 1,4 pct. lavere end det ville have været uden tiltaget (i tilfælde af en normal efterspørgsel).

De samfundsøkonomiske konsekvenser kan potentielt blive dobbeltregnet, hvis man medregner afledte effekter fra

en branche til en anden branche, der er lukket ned som følge af foranstaltninger mod coronavirus. Det kan fx tæn-

kes, at et midlertidigt ophør af aktiviteten i forlystelsesparker gør, at den branche efterspørger færre restaurantydel-

ser. Restauranterne er imidlertid allerede påvirket af forbuddet mod at modtage gæster i restauranter, caféer mv.

Dette forhold er der taget højde for i beregningerne.

Metoden baserer sig på en række antagelser, og beregningerne skal derfor fortolkes med forsigtighed. På flere af

områderne findes der ikke datagrundlag til at vurdere effekterne, og der er derfor tale om skønsmæssige vurderin-

ger.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 10 af 56

Bilag 1

Kvantificering af nedgangen i aktivitet

Coronaepidemien har i løbet af meget kort tid ført til et mærkbart tilbageslag i

dansk økonomi. Det er imidlertid endnu meget vanskeligt at vurdere størrelsen af

tilbageslaget, da data for aktiviteten kun foreligger med en vis forsinkelse. For ek-

sempel viste de seneste tal for lønmodtagerbeskæftigelsen, som Danmarks Stati-

stik offentliggjorde den 21. april, en rekordhøj beskæftigelse i februar.

En vurdering af den økonomiske situation og udviklingen i dansk økonomi må

derfor på nuværende tidspunkt bero på relativt sparsomme datakilder. Det drejer

sig blandt andet om tillidsindikatorer, betalingskortomsætning og foreløbige tal for

udviklingen på arbejdsmarkedet. Hertil kommer flere andre indikatorer og til dels

statistikker, der har mere eksperimentel kartakter, og som normalt ikke indgår

med stor vægt i vurderinger af den økonomiske udvikling. Det vedrører fx skibs-

trafik i danske havne og energiforbrug som indikationer på aktivitet i samfundet.

Flere af indikatorerne foreligger med høj frekvens (dags- eller ugebasis) og offent-

liggøres med kort forsinkelse. De skal alligevel tolkes med forbehold, da der er be-

grænset erfaring med historiske sammenhænge og fx sæsonmønstre.

Tillidsindikatorer

Tillidsindikatorer samvarierer ofte med den realøkonomiske udvikling, og da de

foreligger på et forholdsvist tidligt tidspunkt, kan de indeholde information om

blandt andet udviklingen i det private forbrug og erhvervsinvesteringerne.

Danmarks Statistik har offentliggjort både indikatorer for forbrugertillid og er-

hvervstillid for marts på baggrund af oplysninger, der er indsamlet, efter coronak-

risen for alvor ramte dansk økonomi. Der er sket et ganske betragteligt dyk i både

forbrugertilliden og erhvervstilliden,

jf. figur 1 og 2.

Faldene er i samme størrelses-

orden som under finanskrisen (for forbrugertilliden lidt mindre og for erhvervstil-

liden lidt kraftigere), men er sket meget hurtigere og på kun én måned. Det kunne

umiddelbart pege på et tilsvarende aktivitetsfald som under finanskrisen, hvor

BNP faldt med 4,9 pct. i 2009.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 11 af 56

Figur 1

Forbrugertillid

Nettotal

Figur 2

Erhvervstillid

Indeks

140

120

Indeks

140

120

100

-10

-20

Anm.:

Figur 2 dækker frem til 16. april.

Kilde:

Danmarks Statistik og egne beregninger.

For forbrugertilliden er det værd at bemærke, at oplysninger, der er indsamlet ef-

ter den 6. april, hvor den gradvise genåbning blev annonceret, peger på en lille

bedring, men niveauet er fortsat meget negativt.

Betalinger med betalingskort bekræfter indtrykket af, at der er sket et stort fald i

forbruget i løbet af marts.

Det gælder især forbrug på hoteller, rejsebureauer, fly-

selskaber, rejsebureauer og barer. Forbruget er i de fleste tilfælde fladet ud på et

lavere niveau, sådan at der ikke længere er en faldende tendens. Den samlede kort-

omsætning er faldet med i omegnen af 20 pct. siden starten af marts.

Ifølge Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse er påvirkningen af virksom-

hedernes omsætning meget forskellig. Hovedtendenserne er, at industri samt

bygge og anlæg indtil videre oplever en uændret eller forholdsvis begrænset ned-

gang i omsætningen, mens påvirkningen inden for serviceerhverv og detailhandlen

varierer meget,

jf. tabel 1.

Se Nyt fra Danmarks Statistik, 22. april 2020, Nr. 151.

Se Nationalbanken: Dansk og international økonomi ramt af pandemi, Analyse, april 2020, nr. 4.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 12 af 56

Tabel 1

”Hvordan vurderer du, at coronasituationen har påvirket virksomhedens omsætning i den seneste

måned?”

Pct. af virksomheder i

branchen

Omsætningen er faldet

0-25 pct.

Omsætningen er faldet

25-50 pct.

Omsætningen er faldet

50-75 pct.

Omsætningen er faldet

75-100 pct.

Omsætningen er uæn-

dret

Omsætningen er øget

I alt

Industri

100

Bygge og anlæg

100

Serviceerhverv

100

Detailhandel

100

Anm.: Enhed: vægtede procentandele. Opgjort 16. april 2020.

Kilde: Danmarks Statistisk og egne beregninger

I udlandet ses en tilsvarende udvikling i tillidsindikatorerne,

jf. figur 3.

Det bemær-

kes dog, at der er sket et skift i positiv retning i erhvervstilliden i Kina, hvor pro-

duktionen er ved at blive genoptaget. Samtidig er der dog tegn på, at efterspørgs-

len i Kina ikke med det samme vender helt tilbage efter genåbning af blandt andet

storcentre og restauranter.

Figur 3

Erhvervstillid i udlandet

Indeks

2018

Euroområdet

USA

2019

Storbritannien

2020

Kina

Indeks

Anm.:

Oplysninger indsamlet frem til medio april.

Kilde:

Macrobond og egne beregninger.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 13 af 56

Arbejdsmarkedet

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) offentliggør hver dag de ny-

este tal for udviklingen på arbejdsmarkedet i forhold til væksten i antal tilmeldte

ledige, nye stillingsopslag og det samlede antal stillingsopslag samt antal personer

omfattet af varslingssager og arbejdsfordelinger.

Opgørelsen af ledigheden er foreløbig og grundet efterregistreringer kan tallene

ændre sig. Offentliggørelsen fra STAR er ikke identisk med de officielle ledigheds-

tal fra Danmarks Statistik, der offentliggør deres tal for marts den 30. april.

Siden starten af coronakrisen er antal tilmeldte ledige samlet set steget med godt

45.000 personer (svarende til en stigning på ca. en tredjedel),

jf. figur 4.

Stigningen

dækker over ca. 90.000 nytilmeldte ledige, mens ca. 45.000 i samme periode har

afmeldt sig ledighed. Stigningen var især meget brat i starten af perioden, mens

udviklingen har stabiliseret sig nogenlunde i løbet af april. Der er fortsat usikker-

hed om den fremadrettede udvikling, særligt henset til, at personer, der er opsagt i

løbet af marts, og som har fx en måneds opsigelse, først vil være ledige på under-

støttelse pr. 1. maj 2020.

Den meget bratte stigning kan ses i forhold til, at den største månedlige stigning i

ledigheden under finanskrisen var 12.000 fuldtidspersoner i april 2009.

Figur 4

Ledighed inkl. hjemsendte uden løn, der har tilmeldt sig jobnet

1.000 personer

190

180

170

160

150

140

130

11/3 13/3 15/3 17/3 19/3 21/3 23/3 25/3 27/3 29/3 31/3 2/4

4/4

6/4

8/4

10/4 12/4 14/4 16/4 18/4 20/4 22/4

1.000 personer

190

180

170

160

150

140

130

Anm.: Tallene er inkl. hjemsendte uden løn, der har tilmeldt sig jobnet.

Kilde: Oplysninger fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Indtrykket af et svækket arbejdsmarked fremgår også fra andre indikatorer, herun-

der antal stillingsopslag samt varslede afskedigelser.

Stigningen i ledigheden ville have været endnu højere i fravær af hjælpepakker.

Eksempelvis er lønkompensationsordningen designet, så udsatte virksomhederne

undlader at afskedige medarbejderne i den lønkompenserede periode, men i stedet

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 14 af 56

sender medarbejderne hjem med løn og så til gengæld modtager lønkompensation

fra staten.

Således er der frem til den 20. april søgt om lønkompensation til omkring 140.000

personer (og lidt flere jobs). Det er især virksomheder inden for handel samt ho-

teller og restauranter, der har søgt om lønkompensation. Lønkompensationsord-

ningen gælder frem til og med 8. juli 2020.

Ses der på udviklingen i ledighed og ansøgninger om lønkompensation fordelt på

brancher, er der indikationer på, at handel, hoteller og restauranter samt rejsebu-

reauer mv. er hårdest ramt, jf. tabel 2. Det er især virksomheder inden for handel

samt hoteller og restauranter, der har søgt om lønkompensation.

Tabel 2

Udvikling i ledighed siden 11. marts og antal ansøgninger om lønkompensation frem til 20. april

Stigning i ledighed

Antal

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Råstofindvinding

Industri

Energiforsyning

Vandforsyning og renovation

Bygge og anlæg

Handel

Transport

Hoteller og restauranter

Information og kommunika-

tion

Finansiering og forsikring

Ejendomshandel og udlejning

Videnservice

Rejsebureauer, rengøring mv.

Offentlig administration, for-

svar og politi

Undervisning

Sundhed og socialvæsen

Kultur og fritid

Andre serviceydelser mv.

Uoplyst aktivitet

I alt

200

5.100

100

3.800

6.200

5.000

5.900

1.400

300

1.700

5.200

800

2.400

3.100

1.000

800

1.900

45.400

Fordeling, pct.

0,5

0,1

11,3

0,0

0,3

8,4

13,7

10,9

13,0

3,2

0,6

3,8

11,5

1,7

5,4

6,8

2,3

1,7

4,3

100,0

Antal ansøgninger om

lønkompensation

Antal

300

11.200

300

3.200

36.800

7.200

30.400

4.400

600

1.900

5.800

8.600

200

2.300

10.000

8.200

6.900

138.600

Fordeling, pct.

0,2

0,0

8,1

0,0

0,2

2,3

26,5

5,2

22,0

3,2

0,4

1,4

4,2

6,2

0,2

1,7

7,2

5,9

5,0

0,0

100,0

Anm.: Tal viser udviklingen siden starten af marts. Antallet af ansøgninger til lønkompensation er korrigeret for til-

fælde, hvor samme CPR-nummer optræder i flere brancher. Brancheinddelingen følger nationalregnskabets

19-gruppering.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked of Rekruttering (STAR), Erhvervsstyrelsen, BCG og egne beregninger.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 15 af 56

Produktionsindikatorer

Nedgangen i aktivitet kan også vurderes ud fra andre input i produktionen end ar-

bejdskraft. Her foreligger der tal for elforbrug på tværs af brancher. Tallene kan

ikke direkte omsættes til produktionstab, da der selv inden for enkelte brancher er

stor forskel i energiintensiteten, og fordi elforbruget kan være knyttet til forhold,

der ikke er direkte knyttet til produktionen, herunder især vejrlige forhold.

Med disse forbehold indikerer tallene, at der har været et fald i Danmarks elfor-

brug på ca. 10 pct. i perioden fra den 3. marts til den 14. april (der begge er tirs-

dage),

jf. figur 5.

Tallet dækker over betydelige variationer. For eksempel er faldet i

elforbrug inden for

kultur og fritid

på 46 pct.,

undervisning

på 42 pct. og

hoteller og re-

staurationer

på 35 pct. Til sammenligning er faldet i

industrien

kun på ca. 2 pct. Til

gengæld er husholdningernes elforbrug steget med knap 1 pct. (formentlig som

følge af stigende hjemmearbejde).

Figur 5

Elforbrug 3. marts – 14. april 2020

Pct. af samme ugedag i starten af marts

-10

-20

-30

-40

-50

Pct. af samme ugedag i starten af marts

-10

-20

-30

-40

-50

Finansiering og

forsikring

Anden serviceydelser

Ejendomshandel og

udlejning

Landbrug, skovbrug

og fiskeri

Bygge og anlæg

Information og

kommunikation

Offentlig

administration

Kultur og fritid

Videnservice

Hoteller og

restauranter

Rejsebureauer,

rengøring mv.

Sundhed og

socialvæsen

Vandforsyning mv.

Transport

Industri

Handel

Anm.: Der er set bort fra brancherne

Kemisk industri

Energiforsyning,

da de foreløbige tal her synes at være

behæftet med større usikkerhed.

Kilde: Energinet.

Forskellige indikatorer for transport peger samtidig på, at der stadig foregår trans-

port af varer, og dermed at produktionen stadig er i gang. Det gælder blandt andet

data for skibstrafikken i havne og lastbiltrafikken over Storebælt.

Derimod viser andre indikatorer nedgang i persontransporten, hvilket understøt-

ter indtrykket af mindre pendling og deltagelse i arrangementer,

jf. figur 6

boks 1.

Råstofindvinding

Undervisning

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 16 af 56

Figur 6

Morgenmyldretrafik

Pct.

-20

-40

-60

-80

-100

Marts

April

Annoncering af lukning

af Danmark, 11. marts

Pct.

-20

-40

-60

-80

-100

Anm.: Figuren viser rejser i alt i morgenmyldretrafikken opgjort i pct. af gennemsnittet pr. ugedag i ugerne 5, 6, 9

og 10 i 2020.

Kilde: Transportministeriet.

Boks 1

Indikatorer viser mindre trafik og nedgang i landtransporterhvervene

De tiltag, der sigter mod at begrænse trængslen i kollektiv trafik, samt opfordringen om hjemmearbejde, medvirker til

at reducere persontransporten. Det påvirker de to brancher

regional- og fjerntog

samt

lokaltog, bus og taxi,

som

tilsammen beskæftiger knap 31.000 personer.

Trafikindikatorer angiver samlet set, at mobiliteten er reduceret markant siden uge 10. Den samlede trafik over Sto-

rebælt (ekskl. lastbiler) er således knap 60 pct. lavere end på samme tidspunkt i 2019. Biltrafikken i København er

reduceret med i omegnen af 70 pct. i myldretidsperioderne ifølge data fra TomTom GPS, og færre rutesøgninger på

Apple Maps indikerer en nedgang i mobiliteten på 70-80 pct. for bus og tog i hele Danmark. Det stemmer omtrent

overens med oplysninger om antallet af passagerer i metro og DSB-tog, som er faldet med 85 pct. fra uge 8 til uge

13 ifølge tal fra Metroselskabet og DSB, samt oplysninger om stærkt reduceret bustrafik over Storebælt.

Det vurderes på baggrund af disse oplysninger, at de største effekter på landstransporten vedrører de erhverv, som

beskæftiger sig med kollektiv trafik, fx regional- og fjerntog samt rutebuskørsel. Der må også påregnes mindre taxi-

kørsel blandt andet som følge af mindre turisme eller lukkede restauranter mv.

Aktiviteten vedrørende godstransport med tog vurderes ikke at være direkte påvirket.

Kilde: Danmarks Statistik, TomTom GPS, Metroselskabet, DSB, Storebaelt.dk, Apple og egne beregninger.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 17 af 56

Samlet vurdering af nedgang i aktivitet

Samlet set peger de tilgængelige datakilder på, at produktionen i alt kan være faldet

med mellem 10 og 20 pct., men med betydelig variation på tværs af brancher, idet

især hoteller og restauranter er hårdt ramt.

Med afsæt i udviklingen på arbejdsmarkedet viser tabel 3 en tentativ fordeling af

nedgangen på brancher.

Tallene skal tolkes med forbehold. Der er i beregningen ikke taget højde for, at

nogle virksomheder har oplevet lavere produktion, men har valgt at holde medar-

bejdere på arbejde (herunder, at de ikke er hjemsendte med lønkompensation). Li-

geledes kan produktionen være negativt påvirket af større grad af hjemmearbejde

(fordi det kan være vanskeligt at opretholde samme produktivitet). Endvidere fan-

ges aktivitetsnedgang hos selvstændige erhvervsdrivende ikke ved den benyttede

metode.

Der er også usikkerhed forbundet med opgørelsen af de påvirkede jobs i de en-

kelte brancher. På den ene side er en del af de lønkompenserede jobs deltidsjob,

sådan at betydningen for beskæftigelsen kan være overvurderet. Omvendt vil der

også være tab af job, som ikke afspejles i hverken øget ledighed eller træk på løn-

kompensationsordningen. Det kan fx være studerende, som mister et deltidsar-

bejde ved siden af studiet, men på grund af SU ikke er berettiget til dagpenge.

Samlet set et det dog vurderingen, at de viste tal kan undervurdere den faktiske

nedgang i produktion.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 18 af 56

Tabel 3

Nedgang i aktiviteten baseret på foreløbige jobdata siden begyndelsen af marts

Andel af samlet

værditilvækst, pct.

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Råstofindvinding

Industri

Energiforsyning

Vandforsyning og renovation

Bygge og anlæg

Handel

Transport

Hoteller og restauranter

Information og kommunikation

Finansiering og forsikring

Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejen-

domme

Boliger

Videnservice

Rejsebureauer, rengøring og anden operatio-

nel service

Offentlig administration, forsvar og politi

Undervisning

Sundhed og socialvæsen

Kultur og fritid

Andre serviceydelser

Private husholdninger med ansat medhjælp

I alt

1,1

14,7

1,4

0,7

5,5

12,9

5,9

1,5

6,3

4,7

2,6

6,9

6,8

3,2

4,7

6,4

10,3

1,4

0,2

100,0

Nedgang i

værditilvækst,

pct.

-2

-3

-14

-1

-9

-22

-20

-79

-13

-3

-18

-11

-22

-2

-5

-6

-46

-26

-23

-16

Anm.: Beregningen er foretaget med udgangspunkt i den samlede stigning i ledighed og kompenserede job som en

approksimation for faldet i beskæftigelsen. Beskæftigelsesfaldet er herefter omregnet til nedgang i

værditilvækst. For

hoteller og restauranter

kultur og fritid

er der taget højde for, at andre kilder viser et stort

fald i omsætningen. Der er ikke indregnet effekt af lavere produktion i den offentlige sektor som følge af

blandt andet hjemmearbejde, lukkede institutioner og skoler, sygefravær eller karantæne

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Aktivitetsnedgangen er primært sket i løbet af marts. Det samlede fald kan derfor

fordeles med fald i første og andet kvartal på omkring henholdsvis 5 pct. og 10

pct. Faldene er i overensstemmelse med scenariet med gradvis tilpasning i Finans-

ministeriets analyse:

Scenarier for dansk økonomi i lyset af coronavirus.

Der forefindes en analyse af norsk data, der ligeledes forsørger at sætte tal på,

hvor meget BNP er faldet i forskellige brancher. En sammenligning med denne

beregning fremgår af bilag 1A.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 19 af 56

Bilag 1A. Sammenligning med norske tal

Bilagstabel 1A

Sammenligning med norske tal

Danmark

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Råstofindvinding

Industri

Energiforsyning

Vandforsyning og renovation

Bygge og anlæg

Handel

Transport

Hoteller og restauranter

Information og kommunikation

Finansiering og forsikring

Ejendomshandel og udlejning af erhvervs-

ejendomme

Boliger

Videnservice

Rejsebureauer, rengøring og anden operati-

onel service

Offentlig administration, forsvar og politi

Undervisning

Sundhed og socialvæsen

Kultur og fritid

Andre serviceydelser

Private husholdninger med ansat medhjælp

I alt

-2

-3

-14

-1

-9

-22

-20

-79

-13

-3

-18

-11

-22

-2

-5

-6

-46

-26

-23

-16

-15

-13

-2

-3

-14

-16

-36

-59

-5

-1

-11

-19

-10

-11

-21

-60

Norge

-6

Anm.: Den norske opgørelse er baseret på information om permitteringer til og med 1. april samt en række andre

indikatorer.

Kilde: Rapport fra ekspertgruppe på oppdrag for Helsedirektoratet: Samfunnsøkonomisk vurdering av

smitteverntiltak – covid-19.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 20 af 56

Bilag 2

Detailbranchen

Den andel af detailhandlen, som er en del af et indkøbscenter, et stormagasin, en

arkade eller en basar skal pr. 18. marts holdes lukket for offentligheden. Undtaget

er dog dagligvarebutikker, apoteker og specialforretninger med medicinsk udstyr

og butikker med direkte adgang fra gaden, hvor adgangen til indkøbscenteret eller

lignende er afspærret.

Hertil kommer krav og retningslinjer, som detailforretningerne under et skal over-

holde for at modtage kunder i butikken.

Restriktionernes betydning for produktionen

Uddybende om indkøbscentre, arkader mv.

Der er ikke en officiel statistik for indkøbscentre i Danmark. Ifølge Institut for

Center-Planlægning er der i alt 116 indkøbscentre mv. Se bilag 2A for oversigt

over centrene.

Ikke alle indkøbscentre er påvirket af forbud mod at holde åbent. Det gælder fx

Big Shopping Center i Herlev, hvor de fleste af centerets butikker har egen ind-

gang fra gaden og derfor ikke er pålagt at holde lukket. Det giver øget usikkerhed,

når der skønnes over det økonomiske tab forbundet med tiltaget.

På baggrund af udlejningsareal anslår Institut for Center-Planlægning med en vis

usikkerhed, at godt 80.000 personer er beskæftigede i indkøbscentre mv. En del af

beskæftigelsen i indkøbscentrene omfatter fx ansatte i dagligvarebutikker eller

apoteker, som er undtaget krav om lukning for offentligheden, eller cafeer og re-

staurationer, som ikke er en del af detailbranchen.

Det vurderes, at omtrent 60.000 personer, svarende til knap en fjerdedel af be-

skæftigelsen i detailbranchen er lukket på baggrund af tiltaget.

Tabel 1 giver et overblik over beskæftigelse mv. i branchen og det skønnede pro-

duktionstab ved lukning af indkøbscentre mv. (i en situation, hvor efterspørgslen

forudsættes at være normal).

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 21 af 56

Tabel 1

Centrale oplysninger om detailhandel

Produktion

(mia. kr.)

104,9

Beskæftigede

Detailhandel

247.300

Fuldtidsbeskæftigede

134.200

Anslået produktionstab (pct.)

Anm.: Tallene er for 2018. Produktionstabet er målt i forhold til en situation med normal efterspørgsel.

Beregningerne kan derfor ikke 1-1 oversættes til omkostningerne af tiltaget, da efterspørgslen aktuelt er

nedsat på grund af befolkningens adfærd og afbødningstiltag i andre lande.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Skønnet for produktionstabet kan være i overkanten, da der blandt andet ikke

tages højde for øget aktivitet andetsteds i detailbranchen. Forbrugerne kan fx have

flyttet en del af deres forbrug fra de fysiske butikker til køb via internetbutikker

eller have flyttet forbruget til butikker, som er placeret uden for et storcenter.

En analyse fra Dansk Erhverv fra 2018 viser, at det hos virksomheder med både

fysisk og online tilstedeværelse er 17 pct. af omsætningen, der sker online.

Analy-

sen viser yderligere, at godt en tredjedel af detailvirksomhederne har online tilste-

deværelse, mens to tredjedele ikke har.

Mange butikker i indkøbscentre mv. er del af en butikskæde, som ofte også har til-

knyttet en hjemmeside til nethandel, hvorfor det er relativt nemt for forbrugerne

at flytte deres handel online. En spørgeskemaundersøgelse fra Foreningen for

Dansk Internethandel (FDIH) viser, at de fleste butikker med både fysisk butik og

nethandel har set en fremgang i den samlede omsætning.

Der er dog også en del

virksomheder, som har set en tilbagegang.

Virksomheder, der ikke i forvejen havde en netbutik, kan også have oprettet en

efter lukningen af den fysiske butik, hvilket også vil give et mindre økonomisk tab

end forudsat i tabel 1.

Det bemærkes desuden, at indkøbscentre mv. ikke kun består af detailbutikker,

men fx også biografer, restauranter og cafeer. Disse er påvirket af andre tiltag i

forbindelse med afbødningen af coronaspredningen og ikke omfattet af ovenstå-

ende skøn. En åbning for indkøbscentre mv. vil altså ikke få aktiviteten i centrene

tilbage på niveauet før nedlukningen, hvis fx cafeer stadig skal holdes lukket.

Modsat er åbning af de liberale serviceerhverv ikke slået fuldt igennem, da fx fri-

sører eller massører, der er beliggende i et indkøbscenter fortsat skal holde lukket

medmindre de har egen indgang fra gaden og kan afspærre adgang til resten af

indkøbscenteret.

https://finans.dk/incoming/article10752782.ece/BINARY/Analyse%20fra%20Dansk%20Erhverv

Forening for Dansk Internethandels E-handelsbarometer for 1. kvartal 2020.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 22 af 56

Ovenstående beregninger knytter sig alene til detailhandel i indkøbscentre mv.,

som er påvirket af tiltaget. Der henvises til bilag 3 og 4 vedrørende de samfunds-

økonomiske konsekvenser for biografer og cafeer mv. som følge af restriktioner.

Krav og retningslinjer til detailbutikkerne

Foruden lukningen af indkøbscentrene er de butikker, der fortsat har åbent, pålagt

en række krav og retningslinjer. Dette reducerer mere indirekte virksomhedernes

mulighed for omsætning, men vurderes alligevel at have en negativ effekt gennem

mindre tilgængelighed mv.

Kravet om mere gulvareal pr. kunde kan reducere antallet af kunder, som kan

være i den enkelte butik og dermed forlænge købsprocessen grundet øget ventetid.

Samtidig kører en del butikker med reduceret bemanding. Dette kan få nogle

kunder til at undlade at købe i butikkerne.

Derudover kan de skærpede krav og retningslinjer til butikkerne få den enkelte

forbruger til at forbinde besøg i butikken med øget smittefare, hvorfor de i

mindre grad benytter butikkerne.

Samtidig er der også nogle butikker, der helt holder lukket, på trods af at det ikke

er et krav. Det kan enten skyldes, at de ikke vurderer, at der vil komme nok

kunder i butikken til at det kan betale sig at holde åbent, eller andre årsager.

Det er svært at anslå, i hvor høj grad krav og retningslinjer til butikkerne påvirker

detailomsætningen, men tiltaget trækker entydigt i retning af lavere værditilvækst.

Beskrivelse af detailbutikkerne

I 2018 beskæftigede detailbutikkerne samlet 247.000 personer. Beskæftigelsen i

su-

permarkeder og varehuse mv.

udgør knap halvdelen af beskæftigelsen i alle detailbutik-

ker,

jf. tabel 3.

De fleste heraf i form af dagligvarebutikker vil være undtaget luk-

ningskravet, uanset om de er en del af et center, som er påvirket af kravet.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 23 af 56

Tabel 2

Detailbutikkernes beskæftigelse

Beskæftigede

Supermarkeder og varehuse mv.

Specialbutikker med fødevarer

Tankstationer

Detailhandel med forbrugerelektronik

Detailhandel med tekstiler og husholdningsudstyr mv.

Detailhandel med kultur- og fritidsprodukter

Detailhandel med beklædning og fodtøj

Internethandel, postordre mv.

110.400

12.800

6.000

3.900

63.200

12.400

27.300

11.400

Pct. af beskæftigede i detailhandlen

44,6

5,2

2,4

1,6

25,5

5,0

11,0

4,6

Anm.: Antallet af beskæftigede på underbranche niveau er udregnet på baggrund af beskæftigelsesandelene i RAS.

Tallene er for 2018.

Kilde: Danmarks Statistik.

Hertil kommer

tankstationer

og detailforretninger i kategorien

internethandel, postordre

mv.,

som heller ikke ventes at være direkte påvirket af tiltaget. De forventes dog at

være påvirket gennem ændret adfærd, der i et vist omfang kan afspejle andre

restriktioner end lukning af indkøbscentre og krav og retningslinjer til detailforret-

ninger. For eksempel betyder markant mindre persontransport også mindre

omsætning på tankstationerne.

For ansatte i alle butikstyper er ledigheden steget, og der er søgt om

lønkompensation for medarbejdere, men der er forskel på tværs af butikstype.

Stigningen har været mindst for de personer, der er beskæftiget inden for

tankstationer

supermarkeder og varehuse mv.

Her udgør stigningen i antallet af

tilmeldte ledige og personer på lønkompensation ca. 1 pct. af beskæftigelsen,

jf.

figur 1.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 24 af 56

Figur 1

Stigning i tilmeldte ledige og personer på lønkompensationsordningen

Pct. af beskæftigede

Detailhandel med

kultur- og

fritidsprodukter

Supermarkeder

og varehuse mv.

Detailhandel med

tekstiler og hushold-

ningsudstyr mv.

Anm.: Stigningen i tilmeldte ledige er opgjort for perioden 8. marts til 19. april. Grundet efterregistreringer kan

tallene ændre sig. Tilmeldte ledige er fordelt på brancher efter, hvilken branche de senest var beskæftiget i.

Antal personer på lønkompensationsordningen er opgjort til og med d. 20. april. Lønkompensationstallene

er korrigeret for, at der kan være søgt om lønkompensation for den samme person flere steder.

Beskæftigelsesoplysningerne er baseret på KAS for 2018.

Kilde: Danmarks Statistik, STAR, Erhvervsstyrelsen, BCG og egne beregninger.

For detailforretninger, der handler med

beklædning og fodtøj,

samt

tekstiler og hushold-

ningsudstyr mv.,

er der blevet henholdsvis 7.700 personer og 7.600 personer flere til-

meldte ledige og personer på lønkompensation. Det svarer til henholdsvis 28 pct.

og 13 pct. af de beskæftigede.

Lidt overraskende er der også sket en stigning i ledigheden i underbranchen

internethandel, postordre mv.

Branchen afspejler ikke al internethandel, da virksom-

heder godt kan tilhøre en anden branche, men stadigvæk benytte sig af

internethandel som afsætningskanal. Det skal desuden bemærkes, at andre

faktorer kan spille ind, og at stigningen i ledigheden fordelt på brancher ikke

nødvendigvis alene kan tilskrives coronakrisen.

Ansatte i detailforretningerne er typisk betydeligt yngre end den gennemsnitlige

beskæftigede i Danmark. Knap 60 pct. af de ansatte inden for detailhandel er

under 30 år. For det samlede arbejdsmarked under ét er det en fjerdedel af

beskæftigelsen, som er under 30 år,

jf. figur 2.

Detailhandel med

beklædning og fodtøj

Specialbutikker med

fødevarer

Detailhandel med

forbrugerelektronik

Hele økonomien

Tankstationer

Internethandel,

postordre mv.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 25 af 56

Figur 2

Aldersfordeling

Pct.

Under 20 år

20-30 år

Alle brancher

30-60 år

Detailhandel

Over 60 år

Pct.

Anm.: Tallene er baseret på RAS for 2018.

Kilde: Danmarks Statistik.

Den unge arbejdskraft er særligt udpræget i

supermarkeder og varehuse mv.,

hvor knap

halvdelen er under 20 år gammel, og mere end 70 pct. er under 30 år. For alle un-

derbrancherne inden for detailhandlen gælder det dog, at de beskæftigede i gen-

nemsnit er betydeligt yngre end for det generelle arbejdsmarked. Den relativt unge

arbejdskraft afspejler sig også i en lav gennemsnitlig arbejdstid på 20 timer om

ugen.

Detailvirksomhederne (ekskl. dagligvarebutikker og apoteker) beskæftiger generelt

få fuldtidspersoner pr. virksomhed. Kun i 6 pct. af virksomhederne er der 10 eller

flere ansat, hvilket gør sig gældende for 10 pct. af alle serviceerhverv,

jf. tabel 3.

Dette inkluderer detailbutikker beliggende både i og uden for indkøbscentre.

Tabel 3

Detailvirksomhedernes størrelse

Fuldtidsbeskæftigede

1-2

Pct. af virksomhederne i branchen

Detailhandel (ekskl. dagligvarebutikker og apoteker)

Alle serviceerhverv

3-9

10-49

Mindst 50

Anm.: På baggrund af regnskabsoplysninger fra 2016. Serviceerhverv dækker over brancherne: Handel, Transport

(ekskl. Luftfart og transport ad vandveje), Hoteller og restauranter, Information og kommunikation, Viden-

service og Rejsebureauer mv. I opgørelsen er der frasorteret fonde og foreninger, selvstændige offentlige

virksomheder, virksomheder med negativ BVT og virksomheder med mindre end én fuldtidsbeskæftiget.

Grundet afrunding summer andelene ikke nødvendigvis til 100.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på detaljerede virksomhedsdata.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 26 af 56

Der er generelt flere detailbutikker, som har negativ egenkapital end for serviceer-

hvervene under ét. Det betyder samlet set, at en lidt større andel af detailbutik-

kerne er meget udsatte over for nedgang i omsætning og indtjening, da de i forve-

jen tynges af et underskud fra tidligere regnskabsår,

jf. tabel 4.

Tabel 4

Antal måneder detailbutikkernes egenkapital kan dække de samlede udgifter.

Negativ

egenkapital

Pct. af virksomhederne i branchen

Detailhandel

(ekskl. dagligvarebutikker og apoteker)

Alle serviceerhverv

0-6

måneder

6-12

måneder

Over 12

måneder

Anm.: På baggrund af regnskabsoplysninger fra 2016. Negativ egenkapital skyldes overførte underskud fra tidligere

regnskabsår. I beregningerne er de samlede udgifter forudsat uændret. Serviceerhverv dækker over bran-

cherne: Handel, Transport (ekskl. Luftfart og transport ad vandveje), Hoteller og restauranter, Information

og kommunikation, Videnservice og Rejsebureauer mv. I opgørelsen er der frasorteret fonde og foreninger,

selvstændige offentlige virksomheder, virksomheder med negativ BVT og virksomheder med mindre end én

fuldtidsbeskæftiget. Grundet afrunding summer andelene ikke nødvendigvis til 100.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på detaljerede virksomhedsdata.

Dertil kommer en stor andel af virksomheder inden for detailhandel, hvor egenka-

pitalen kun er stor nok til at dække op til 6 måneders udgifter.

I beregningerne af, hvor længe detailvirksomhedernes egenkapital kan dække de

samlede udgifter, er der ikke taget højde for, at visse udgiftsposter kan nedbringes,

så længe butikkerne har lukket. Den største andel af detailbutikkernes udgifter er

variable, hvilket kan indebære muligheder for at nedbringe omkostningerne, så-

fremt de ikke er bundet af kontrakter til leverandører,

jf. tabel 5.

Der er dog også

variable omkostninger, som ikke kan nedbringes på kort sigt.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 27 af 56

Tabel 5

Detailvirksomhedernes udgifter som andel af omsætningen

Lønudgifter Variable udgifter

Detailhandel

(ekskl. dagligvarebutikker og apoteker)

Alle serviceerhverv

Faste udgifter

I alt

Anm.: På baggrund af regnskabsoplysninger fra 2016. Lønudgifter dækker over: lønninger og gager, pensionsom-

kostninger og andre omkostninger til social sikring. Variable udgifter dækker over: køb af varer til videresalg,

køb af råvarer, hjælpematerialer og emballage, køb af energi, køb af underentrepriser og lønarbejde, ordinære

tab på debitorer, nedskrivninger af omsætningsaktiver og sekundære omkostninger. Faste udgifter dækker

over: husleje, anskaffelse af småinventar/driftsmidler med kort levetid, leje af arbejdskraft fra andet firma,

langtidsleje og operationel leasing, eksterne omkostninger i øvrigt, afskrivninger og ned-skrivninger af mate-

rielle og immaterielle anlægsaktiver, renteomkostninger o.l. Serviceerhverv dækker over brancherne: Handel,

Transport (ekskl. Luftfart og transport ad vandveje), Hoteller og restauranter, Information og kommunika-

tion, Videnservice og Rejsebureauer mv. I opgørelsen er der frasorteret fonde og foreninger, selvstændige

offentlige virksomheder, virksomheder med negativ BVT og virksomheder med mindre end én fuldtidsbe-

skæftiget.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på detaljerede virksomhedsdata.

Indkøbscentre mv. er særligt koncentreret i landsdelene med de større byer. Det

gælder området i og omkring København, som tilsammen har mere end en

tredjedel af det udlejede antal kvadratmetre i centre, mens Østjylland har 10 pct. af

det udlejede areal,

jf. figur 3.

Figur 3

Andel af udlejede kvadratmeter i centre

0,3 – 4,9 pct.

5,0 – 9,9 pct.

10,0 – 21,4 pct.

Figur 4

Fordeling af centre på kommuner

Ingen centre

1 center

2 til 4 centre

4 til 9 centre

Anm.: Se bilag 2A for mere om de enkelte centre og den anvendte datakilde.

Kilde: Institut for Center-Planlægning.

Den mindste andel af kvadratmetrene findes i Vestjylland og på Bornholm.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 28 af 56

Inden for landsdelene er der også forskel på, hvor centrene er placeret. I Østjyl-

land ligger 9 ud af de 14 centre i Aarhus kommune, mens 5 ud af 7 centre på Fyn

ligger i Odense kommune,

jf. figur 4.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 29 af 56

Bilag 2A: Oversigt over indkøbscentre mv. i Danmark

Listen over indkøbscentre mv. er modtaget fra Institut for Center-Planlægning.

Listen er ikke nødvendigvis fuldt udtømmende. Listen omfatter blandt andet

IKEA, som har valgt at lukke deres varehuse, men som i udgangspunktet ikke er

påvirket af kravet om lukning. På den anden side omfatter listen ikke fx Bazar

Vest i Brabrand.

Tabel 1

Indkøbscentre mv. oplyst af Institut for Center-Planlægning

Post nr.

1095

1100

1561

2000

2300

2400

2500

2600

2610

2620

2630

2635

2650

2660

2670

2680

2720

2730

2750

2770

2800

Region

Hovedstaden

Sjælland

Hovedstaden

Kommune

København

Frederiksberg

København

Glostrup

Rødovre

Albertslund

Høje-Tåstrup

Ishøj

Hvidovre

Brøndby

Greve

Solrød

København

Herlev

Ballerup

Tårnby

Lyngby-Taarbæk

Navn

Magasin

Illum

Fisketorvet Copenhagen Mall

Frederiksberg Centret

Field's

Amager Centret

Nørrebro Bycenter

Spinderiet

Glostrup ShoppingCenter

Diget Butikstorv

Glostrup Stationscenter

Rødovre Centrum

Albertslund Centrum

City 2

IKEA Center Taastrup

Taastrup Torv

Copenhagen Designer Outlet

Ishøj Bycenter

Frihedens Butikscenter

Hvidovre C

Brøndby Strand Centrum

Greve Midtby Center

Waves

Solrød Center

Kronen

Herlev Bymidte

BIG

Ballerup Centret

Vestamagercentret

Magasin

Lyngby Storcenter

København K

København V

Frederiksberg

København S

KøbenhavnNV

Valby

Glostrup

Rødovre

Albertslund

Taastrup

Ishøj

Hvidovre

Brøndby Strand

Greve

Solrød Strand

Vanløse

Herlev

Ballerup

Kastrup

Lyngby

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 30 af 56

2820

2830

2840

2860

2900

2960

2970

2990

3000

3050

3060

3400

3500

3520

3600

3660

3700

4000

4040

4100

4200

4293

4300

4550

4600

4700

4800

5000

5210

5220

5240

5250

5700

6000

6400

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Gentofte

Lyngby-Taarbæk

Rudersdal

Gladsaxe

Gentofte

Hørsholm

Fredensborg

Helsingør

Fredensborg

Helsingør

Hillerød

Furesø

Frederikssund

Egedal

Bornholm

Roskilde

Ringsted

Slagelse

Køge

Sorø

Holbæk

Odsherred

Køge

Næstved

Guldborgsund

Odense

Svendborg

Kolding

Sønderborg

IKEA Center Gentofte

Sorgenfri Torv

Holte Midtpunkt

Høje Gladsaxe Center

Waterfront

Rungsted Bytorv

Hørsholm Midtpunkt

Kongevejs-centret

Nivå Center

Prøvestenscentret

Helsingør Bycenter

Humlebæk Center

Espergærde Centret

SlotsArkaderne

Værløse Bymidte

Farum Bytorv

Sillebroen Shopping

Egedal Centret

Snellemark Centret

Ro's Torv

Jyllinge Butikscenter

Ringstedet

Ringsted Outlet

Vestsjællands Centret

Strædet Køge

Dianalund Centret

Holbæk Mega Center

Asnæs Centret

Ølby Center

Den Hvide By

Parkens Butiks Center

Næstved Megacenter

Næstved Storcenter

Guldborgsundcentret

Magasin

Tarup Center

Rosengårdcentret

Vollsmose Torv

Dalum Centret

Svendborg Storcenter

Svendborg Bycenter

Kolding Storcenter

Borgen Shopping

Gentofte

Virum

Holte

Søborg

Hellerup

Rungsted Kyst

Hørsholm

Nivå

Helsingør

Humlebæk

Espergærde

Hillerød

Værløse

Farum

Frederikssund

Stenløse

Rønne

Roskilde

Jyllinge

Ringsted

Slagelse

Køge

Dianalund

Holbæk

Asnæs

Køge

Næstved

Nykøbing F

Odense C

Odense NV

Odense SØ

Odense NØ

Odense SV

Svendborg

Kolding

Sønderborg

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 31 af 56

6500

6700

6710

6715

6950

7100

7120

7400

7430

7500

7700

7730

7800

8000

8200

8220

8240

8260

8362

8450

8660

8700

8800

8960

9000

9200

9400

9440

9560

9640

9800

Syddanmark

Midtjylland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Haderslev

Esbjerg

Ringkøbing-Skjern

Vejle

Herning

Ikast-Brande

Holstebro

Thisted

Skive

Aarhus

Skanderborg

Favrskov

Skanderborg

Horsens

Viborg

Randers

Aalborg

Jammerbugt

Mariagerfjord

Vesthimmerland

Hjørring

Rådhus-Centret

BROEN Shopping

Sædding Centret

Esbjerg Storcenter

Søndervig Centret

Mary's

Bryggen

Bredballecentret

HerningCentret

Strøgcentret

Nørreport Centret

Lavhede Centret

J.P. Jacobsen Center

Hanstholm Centret

Søndercentret

Magasin

Salling

Bruun's Galleri

Storcenter Nord

Skejby Centret

City Vest

Veri Center

Viby Centret

Mega Syd

Hørning Centret

Tema-Center

Bloms Butikker

Bytorv Horsens

Sct. Mathias Centret

Storcenter Viborg

Randers Storcenter

Salling

Kennedy Arkaden

Friis

Shoppen

Aalborg Storcenter

Nørresundby City Center

Aabybro Centret

Butikscenter Hadsund

Rådhuscentret

Metropol

Bispetorv Bycenter

Vojens

Esbjerg

Esbjerg V

Esbjerg N

Ringkøbing

Vejle

Vejle Ø

Herning

Ikast

Holstebro

Thisted

Hanstholm

Skive

Aarhus C

Aarhus N

Brabrand

Risskov

Viby J

Hørning

Hammel

Skanderborg

Horsens

Viborg

Randers SØ

Aalborg

Aalborg SV

Nørresundby

Aabybro

Hadsund

Farsø

Hjørring

Kilde: Institut for Center-Planlægning.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 32 af 56

Bilag 3

Restauration

Restaurationsbranchen er omfattet af de restriktioner, der pålægger serveringsste-

der at holde deres lokaler og udeservering lukket for offentligheden frem til den

10. maj. Det betyder, at produktionen for mange virksomheder udelukkende kan

udgøres af eventuel take away, som fortsat er tilladt. Andre dele af restaurations-

branchen som værtshuse og diskoteker mv. er i udgangspunktet helt lukkede.

Dette bilag redegør for restriktionernes direkte påvirkning af restaurationsbran-

chen og ikke på afledte effekter på eksempelvis hotelbranchen.

Restriktionernes betydning for produktionen

Den samlede restaurationsbranche havde en produktion på 51 mia. kr. i 2016 (lø-

bende priser), svarende til 1,4 pct. af den samlede produktion i Danmark. Der kan

skønnes over restriktionernes betydning for underbranchernes produktion ved

hjælp af en antagelse om, hvor stor en del af produktionen, der kan erstattes af

take away i hver underbranche.

Den samlede restaurationsbranche dækker over fem underbrancher. Størstedelen

af beskæftigelsen findes inden for underbranchen

restauranter,

der omfatter de virk-

somheder, der som hovedvægt har servering af mad.

Via oplysninger om google-søgninger er der indikationer på, at interessen for take

away er øget, men der foreligger ikke data for omfanget af det faktiske forbrug. Der

skal også tages højde for, at ikke hele produktionen er egnet til take away, hvorfor

mange restauranter formentlig er lukkede, jf. nedenfor.

Tabel 1 giver et overblik over branchen. Det anslåede produktionstab som følge

af restriktionerne i forhold til en situation med normal efterspørgsel fremgår også.

Med de anvendte antagelser er det samlede produktionstab på 75 pct.. Det stem-

mer nogenlunde overens med, at kortomsætningen i restauranter og barer aktuelt

udgør ca. 30 pct. af niveauet på samme tidspunkt i 2019 ifølge en analyse fra Nati-

onalbanken

Nationalbanken: Dansk og international økonomi ramt af pandemi (april 2020).

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 33 af 56

Tabel 1

Centrale oplysninger om restaurationsbranchen

Fuldtids-

beskæftigede

56.700

29.500

5.500

4.400

9.100

8.200

Produktion i 2016,

Anslået produkti-

mia. kr. i løbende

onstab, pct.

priser

100

Beskæftigelse

Restauranter mv.

- Restauranter

- Pizzeriaer, grillbarer, is-

barer mv.

- Event catering

- Anden restaurationsvirk-

somhed

- Caféer, værtshuse, di-

skoteker mv.

110.400

57.100

16.100

7.000

12.300

17.900

Anm.: Produktionstabet er målt i forhold til en situation med normal efterspørgsel. Beregningerne kan derfor ikke

1-1 oversættes til omkostningerne af tiltaget, da efterspørgslen aktuelt er nedsat på grund af befolkningens

adfærd og afbødningstiltag i andre lande. Tallene er for 2016, som er det seneste nationalregnskabsår med

detaljerede brancheoplysninger. Beskæftigelsen stemmer overens med nationalregnskabsdefinitionen og er

fordelt på underbrancher på baggrund af RAS. Fuldtidsbeskæftigelsen er beregnet på baggrund af præsterede

timer opgjort i nationalregnskabet og fordelt på underbrancher på baggrund af

erhvervsbeskæftigelsens statistikre-

gister.

Produktionen på underbrancher er fordelt efter antallet af fuldtidsbeskæftigede.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Størstedelen af branchen ventes at være påvirket af bekendtgørelsen om, at serve-

ringssteder holdes lukket for offentligheden. Restriktionerne omfatter dog ikke

muligheden for take away.

Der er betydelig forskel på muligheden for at levere take away inden for branchen.

Størstedelen af branchen, opgjort i beskæftigede, vurderes at kunne levere take

away i et vist omfang,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Take away-potentiale i underbrancherne

Take away potentiale

Restauranter

Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv.

Event catering

Anden restaurationsvirksomhed

Caféer, værtshuse, diskoteker mv.

Væsentligt (men kan kræve omstilling)

Maksimalt

Lavt

Varierende

Anm.: Tabellen angiver en vurdering af muligheden for at levere take away ud fra branchebeskrivelsen, ikke den

faktiske brug.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Selvom der er et take away-potentiale for

restauranter,

holder det ikke nødvendigvis

hånden under meget beskæftigelse i branchen, idet eksempelvis tjenere og opva-

skere ikke har meget med fremstillingen af take away at gøre. Det må også formo-

des, at en stor del af den tidligere efterspørgsel efter egentlige restaurantbesøg ikke

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 34 af 56

vil omsætte sig til efterspørgsel efter take away, fx gourmentsegmentet, forret-

ningsmiddage og restaurantbesøg på hoteller. Potentialet for at afsætte drikkevarer

fra restauranter som take away er formentlig også begrænset.

Vurderingen af take away-potentialet er baseret på oplysninger fra branchenomen-

klaturen,

jf. boks 1.

Boks 1

Omfanget af take away for underbrancher inden for restauration

Underbrancherne inden for restauration har forskellige muligheder for at bruge take away som afsætningskanal.

Nogle er i høj grad allerede baseret på take away, andre kan til en vis grad omstille sig, mens det for andre igen næppe

er et realistisk alternativ.

Der er lagt følgende til grund for de forskellige underbrancher:

Underbranchen

restauranter

omfatter både restauranter og caféer med hovedvægten lagt på servering af mad samt

fastfoodrestauranter. Derudover cafeterier og kroer. De rent tekniske løsninger til brug for take away i form af bude

og emballage foreligger allerede og er anekdotisk også taget i brug for mange restauranter.

Underbranchen

pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv.

består i vid udstrækning af virksomheder, der allerede leverer take

away. Dette muligvis med undtagelse af virksomhedstyperne: isbarer, pølsevogne, mobile madboder, tilberedning af

mad i markedsboder og isbiler, som dog i vid udstrækning alligevel ikke er påvirket af tiltag. Derudover omfatter

branchen pizzaudbringning, der ikke producerer mad, men er en take away-forretning i sig selv.

Underbranchen

event catering

omfatter catering i forbindelse med enkeltbegivenheder, diner transportable samt

salg af mad, der tilberedes i centrale køkkener til levering ud af huset. Hovedparten af denne produktion må antages

at være lukket, som følge af at større arrangementer og begivenheder ikke afholdes.

Underbranchen

anden restaurationsvirksomhed

omfatter drift af madboder, kantiner eller cafeterier i sportshaller

og kontorbygninger, samt underleverandører af mad for transportvirksomheder. Denne underbranche formodes ikke

at levere take away, og produktionen i kantiner i kontorbygninger må også være stærkt reduceret i forbindelse med

hjemsendelse af medarbejdere.

Underbranchen

caféer, værtshuse, diskoteker mv.

omfatter virksomheder med hovedvægten lagt på tilberedning og

servering af drikkevarer til umiddelbar indtagelse på stedet. Dette omfatter barer og diskoteker, men også kaffe- og

juicebarer, der i noget omfang kan levere take away.

Kilde: Danmarks Statistik.

Der er betydelige sæsonudsving i salget i restaurationsbranchen. Højsæsonen løber

fra maj til september, mens lavsæsonen er i januar til marts. I maj og juni er det

faktiske salg normalt knap 10 pct. højere end det sæsonkorrigerede salg. Det er så-

ledes særligt i forårs- og sommermånederne, at branchen har høj omsætning og

indtjening, hvorfor omsætningstabet forbundet med restriktionerne vil være hø-

jere i de måneder,

jf. figur 1.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 35 af 56

Figur 1

Det faktiske salg i forhold til det sæsonkorrigerede salg

Pct.

-5

-10

-15

-20

Jan.

Feb.

Mar.

Apr.

Maj

Jun.

Jul.

Aug.

Sep.

Okt.

Nov.

Dec.

Pct.

-5

-10

-15

-20

Anm.: Egen sæsonkorrektion.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Beskrivelse af restaurationsbranchen

Restaurationsbranchen beskæftiger forholdsvist mange unge under 30 år, når der

sammenlignes med alle erhverv,

jf. figur 2.

Figur 2

Aldersfordeling

Pct.

Under 20 år

20-29 år

Alle erhverv

30-59 år

Restauration

over 60 år

Pct.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den geografiske fordeling af beskæftigelsen findes umiddelbart kun for den over-

ordnede branche

hoteller og restauranter,

men man må formode, at fordelingen er no-

genlunde repræsentativ for restaurationsbranchen, der er en underbranche hertil.

Knap en tredjedel af alle beskæftigede i branchen findes i Københavnsområdet

(Byen København og Københavns omegn), hvilket er noget højere end for alle er-

hvervene set under et,

jf. tabel 3.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 36 af 56

Tabel 3

Geografisk fordeling af beskæftigede i erhvervene

Pct.

Landsdel Byen København

Landsdel Københavns omegn

Landsdel Nordsjælland

Landsdel Bornholm

Landsdel Østsjælland

Landsdel Vest- og Sydsjælland

Landsdel Fyn

Landsdel Sydjylland

Landsdel Østjylland

Landsdel Vestjylland

Landsdel Nordjylland

Alle erhverv

Hoteller og restauranter

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Både tilgangen og afgangen af ledige, der senest havde ansættelse i restaurations-

branchen, er høj, ifølge tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Sam-

let set er det den branche, hvor både antallet af tilmeldte ledige og personer på

lønkompensation er steget mest, svarende til en stigning på godt 30 pct. af be-

skæftigelsen i branchen. Det er betydeligt højere end for erhvervene under et,

hvor den samlede stigning i tilmeldte ledige og personer på lønkompensation sva-

rer til godt 6 pct. af beskæftigelsen,

jf. figur 3.

Figur 3

Stigning i tilmeldte ledige og personer på lønkompensationsordningen i pct. af beskæftigelsen

Pct. af beskæftigelse

Restauranter mv.

Erhverv i alt

Pct. af beskæftigelse

Anm.: Stigningen i tilmeldte ledige er opgjort for perioden 8. marts til 19. april. Grundet efterregistreringer kan

tallene ændre sig. Tilmeldte ledige er fordelt på brancher efter, hvilken branche de senest var beskæftiget i.

Antal personer på lønkompensationsordningen er opgjort til og med den 20. april. Lønkompensationstallene

er korrigeret for, at der kan være søgt om lønkompensation for den samme person flere gange.

Beskæftigelsesoplysninger er baseret på KAS for 2018.

Kilde: Danmarks Statistik, STAR, Erhvervsstyrelsen, BCG og egne beregninger.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 37 af 56

Omtrent 90 pct. af

restauranter mv.

har mellem 1 og 9 fuldtidsbeskæftigede. Det er

på niveau med serviceerhvervene under et.

Caféer, værtshuse, diskoteker mv.

adskiller

sig ved generelt at være en smule mindre,

jf. tabel 4.

Tabel 4

Restaurationsvirksomhedernes størrelse

Fuldtidsbeskæftigede

1-2

Pct. af virksomhederne i branchen

Restauranter mv. (ekskl. caféer, værtshuse, diskoteker mv.)

Caféer, værtshuse, diskoteker mv.

Alle serviceerhverv

3-9

10-49

Mindst 50

Anm.: På baggrund af regnskabsoplysninger fra 2016. Serviceerhverv dækker over brancherne: Handel, Transport

(ekskl. luftfart og transport ad vandveje), Hoteller og restauranter, Information og kommunikation, Videnser-

vice og Rejsebureauer mv. I opgørelsen er der frasorteret fonde og foreninger, selvstændige offentlige virk-

somheder, virksomheder med negativ BVT og virksomheder med mindre end én fuldtidsbeskæftiget.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på detaljerede virksomhedsdata.

Branchen er kendetegnet ved, at en forholdsvis høj andel af virksomhederne har

eksisteret i under 5 år, sammenlignet med den gennemsnitlige servicevirksomhed.

Mens godt 40 pct. af alle servicevirksomhederne blev stiftet for mere end 10 år si-

den, er det kun tilfældet for lidt over en fjerdedel af virksomhederne i restaurati-

onsbranchen,

jf. tabel 5.

Tabel 5

Virksomhedsalder

0-1 år

Pct. af virksomhederne i branchen

Restauranter mv. (ekskl. caféer, værtshuse, diskoteker mv.)

Caféer, værtshuse, diskoteker mv.

Alle serviceerhverv

2-5 år

6-10 år

Over 10 år

Anm.: På baggrund af regnskabsoplysninger fra 2016. Serviceerhverv dækker over brancherne: Handel, Transport

(ekskl. Luftfart og transport ad vandveje), Hoteller og restauranter, Information og kommunikation, Viden-

service og Rejsebureauer mv. I opgørelsen er der frasorteret fonde og foreninger, selvstændige offentlige

virksomheder, virksomheder med negativ BVT og virksomheder med mindre end én fuldtidsbeskæftiget.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på detaljerede virksomhedsdata.

Den lave virksomhedsalder afspejles også i andelen af virksomheder, som lukker

inden for et år. Ud af de eksisterende restaurationsvirksomheder i 2015 var knap

10 pct. lukkede inden for 12 måneder. Det samme gjaldt kun for godt 4 pct. af

servicevirksomhederne under et,

jf. tabel 6.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 38 af 56

Tabel 6

Andel virksomheder som lukker inden for 12 måneder efter endt regnskab

Andel virksomheder som lukker

Pct.

Restauranter mv. (ekskl. caféer, værtshuse, diskoteker mv.)

Caféer, værtshuse, diskoteker mv.

Alle serviceerhverv

9,8

7,6

4,3

Anm.: På baggrund af regnskabsoplysninger fra 2015. Serviceerhverv dækker over brancherne: Handel, Transport

(ekskl. Luftfart og transport ad vandveje), Hoteller og restauranter, Information og kommunikation, Viden-

service og Rejsebureauer mv. I opgørelsen er der frasorteret fonde og foreninger, selvstændige offentlige

virksomheder, virksomheder med negativ BVT og virksomheder med mindre end én fuldtidsbeskæftiget.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på detaljerede virksomhedsdata.

Virksomhederne i restaurationsbranchen er generelt mindre godt rustet til at mod-

stå et fald i indtægterne. Robusthed er her opgjort som egenkapitalens størrelse i

forhold til de månedlige udgifter. Kun 4 pct. af

restauranter mv.

har en egenkapital

svarende til mindst 6 måneders udgifter. For servicevirksomhederne samlet set

gælder det 24 pct. af virksomhederne. Der er også en betydeligt større andel af

branchens virksomheder, som har negativ egenkapital,

jf. tabel 7.

Tabel 7

Antal måneder virksomhedernes egenkapital kan dække de samlede udgifter

Negativ

egenkapital

Pct. af virksomhederne i branchen

Restauranter mv. (ekskl. caféer, værtshuse, diskoteker mv.)

Caféer, værtshuse, diskoteker mv.

Alle serviceerhverv

0-6

måneder

6-12

måneder

Over 12

måneder

Anm.: På baggrund af regnskabsoplysninger fra 2016. Negativ egenkapital skyldes overførte underskud fra tidligere

regnskabsår. I beregningerne er de samlede udgifter forudsat uændret. Serviceerhverv dækker over bran-

cherne: Handel, Transport (ekskl. Luftfart og transport ad vandveje), Hoteller og restauranter, Information

og kommunikation, Videnservice og Rejsebureauer mv. I opgørelsen er der frasorteret fonde og foreninger,

selvstændige offentlige virksomheder, virksomheder med negativ BVT og virksomheder med mindre end én

fuldtidsbeskæftiget.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på detaljerede virksomhedsdata.

I beregningerne af, hvor længe virksomhedernes egenkapital kan dække de sam-

lede udgifter, er der ikke taget højde for, at visse af udgiftsposterne kan nedbrin-

ges, fx som følge af at der er mindre behov for tjener- og opvaskepersonale, når

restauranterne udelukkende producerer take away. For

restauranter mv.

svarer vari-

able udgifter til godt 40 pct. af omsætningen, hvilket er på niveau med serviceer-

hvervene samlet set. Der er dog også variable udgifter, som ikke kan nedbringes

på kort sigt.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 39 af 56

Bilag 4

Kultur og fritid

Kultur- og fritidsbrancherne er direkte påvirket af tre tiltag. Offentlige kultur-,

kirke- og fritidsinstitutioner er lukket. Ligeledes skal steder, hvor der udøves

sports- og fritidsaktiviteter, herunder spillehaller, lege- og badelande, svømmehal-

ler, træningscentre, teatre og biografer, holdes lukket. Hertil kommer forbuddet

mod udendørs arrangementer med mere end 10 personer til stede. Herudover er

zoologiske haver og forlystelsesparker, som hidtil har holdt lukket, opfordret til

fortsat at holde lukket.

Restriktionernes betydning for produktionen

Brancherne

kunst, kultur og spil

samt

sport, forlystelsesparker og andre fritidsaktiviteter

dækker over en lang række forskellige erhverv. I brancherne findes blandt andet

teatre, koncerter, biblioteker, museer, kasinoer, forlystelsesparker, zoologiske ha-

ver, fitnesscentre og sportsklubber, men også lotteri og andet spil.,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Centrale oplysninger om kultur- og fritidsbrancher

Fuldtidsbe-

skæftigede

Produktion,

mia. kr.

Anslået pro-

duktionstab,

pct.

11.800

2.200

13.900

1.500

8.400

1.300

8.500

1.100

13,2

1,4

10,6

7,1

100

Beskæftigede

Kunst, kultur og spil

- Teater, musik og kunst

- Biblioteker, museer mv., markedsmæssig

- Biblioteker, museer mv., ikke-markedsmæssig

- Lotteri og andet spil

Sport, forlystelsesparker og andre fritidsakti-

viteter

- Sport, markedsmæssig

- Sport, ikke-markedsmæssig

- Forlystelsesparker og andre fritidsaktiviteter

13.500

10.200

6.300

6.900

5.000

3.400

5,2

5,3

100

Produktion af film, tv og musik mv., herunder

biografer

8.800

6.200

15,0

Total for de viste erhverv

68.300

40.700

63,1

Anm.: Produktionstabet er målt i forhold til en situation med normal efterspørgsel. Beregningerne kan derfor ikke

1-1 oversættes til omkostningerne af tiltaget, da efterspørgslen aktuelt er nedsat på grund af befolkningens

adfærd og afbødningstiltag i andre lande. Tallene for 2016 (seneste år med detaljerede brancheoplysninger).

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 40 af 56

Hertil kommer biograferne, som udgør en del af branchen

produktion af film, tv og

musik mv.

Brancherne i tabel 1 favner imidlertid for vidt i forhold til at opgøre effekten af re-

striktionerne på BNP.

Der skal blandt andet tages højde for, at en stor del af aktiviteten tilknyttet biblio-

teker, museer mv. samt sport er af ikke-markedsmæssig karakter, men i stedet er

offentlig produktion. I nationalregnskabet opgøres en del offentlig produktion ef-

ter inputmetoden. Det vil groft sagt sige, at hvis en offentlig virksomhed fortsat

udbetaler løn til medarbejdere under nedlukning, så vil produktionen i den statisti-

ske behandling været uændret. En del offentlig produktion opgøres imidlertid ef-

ter den såkaldte outputmetode, hvor der tages højde for fx bortfald af billetind-

tægter. Hvordan dette i sidste ende afbalanceres i nationalregnskabet, er endnu

ikke afklaret hos Danmarks Statistik. I dette notat lægges det til grund, at man an-

vender inputmetoden, hvorfor den offentlige produktion (de ikke-markedsmæs-

sige dele) antages uberørte af inddæmningstiltagene, hvilket vurderes at kunne un-

derestimere restriktionernes betydning for produktionen inden for kultur og fritid,

når eventuelle bortfaldne indtægter ikke medregnes.

Herudover er det kun biograferne, og ikke hele branchen

produktion af film, tv og

musik mv.,

der er underlagt en restriktion.

En lidt mere detaljeret opgørelse af erhvervene findes i statistikken for erhvervs-

beskæftigelsen. Statistikken angiver dog ikke, hvor stor en andel af aktiviteterne,

der er ikke-markedsmæssig.

Ifølge statistikken udgjorde

biblioteker

samt

museer

størstedelen af fuldtidsbeskæfti-

gelsen inden for kunst, kultur og spil,

jf. tabel 2.

Det fremgår ligeledes, at

biografer

i 2018 udgjorde knap 17 pct. af de fuldtidsbe-

skæftigede inden for produktion af film, tv og musik mv.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 41 af 56

Tabel 2

Fuldtidsbeskæftigelse i kultur- og fritidsbrancher, 2018

Andel af fuldtidsbeskæftigede inden for den på-

gældende branche, pct.

Kunst, kultur og spil

- Teater- og koncertvirksomhed

- Selvstændigt udøvende scenekunstnere

- Hjælpeaktiviteter i forbindelse med scenekunst

- Kunstnerisk skaben

- Drift af teater- og koncertsale, kulturhuse mv.

- Biblioteker

- Arkiver

- Museer

- Historiske monumenter og bygninger og lignende attraktioner

- Botaniske og zoologiske haver samt naturreservater

- Lotteri- og anden spillevirksomhed

100

18,9

0,7

1,3

2,2

8,5

26,4

2,1

26,3

0,9

5,3

7,5

Sport, forlystelsesparker og andre fritidsaktiviteter

- Drift af sportsanlæg

- Sportsklubber

- Fitnesscentre

- Andre sportsaktiviteter

- Forlystelsesparker o.l.

- Lystbådehavne

- Andre forlystelser og fritidsaktiviteter

100

29,1

38,5

11,0

4,4

13,6

1,2

2,3

Produktion af film, tv og musik mv.

- Biografer

100

16,9

Anm.: Erhvervsbeskæftigelsesstatistikken.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

For hver branche, der påvirkes af restriktioner, antages det, at produktionen følges

med fordelingen af fuldtidsbeskæftigede inden for hver underbranche. Det vil fx

sige, at når antallet af fuldtidsbeskæftigede i biografer udgør knap 17 pct. af alle

fuldtidsbeskæftigede i branchen

produktion af film, tv og musik mv.,

så lægges det til

grund, at 17 pct. af branchens samlede produktion påvirkes af tiltag.

De fleste erhverv i gruppen

teater, musik og kunst

antages helt lukket som følge af

inddæmningstiltagene. Det vil sige teater- og koncertvirksomhed, selvstændigt

udøvende scenekunstnere, hjælpeaktiviteter i forbindelse med scenekunst samt

drift af teater- og koncertsale, kulturhuse mv. Herfra skal dog modregnes fortsat

omsætning i form af indspillet musik, fx via streaming og radio. I 2017 udgjorde

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 42 af 56

omsætningen af indspillet musik 3,3 mia. kr.

, hvilket svarer til 25 pct. af produkti-

onsværdien i

teater, musik og kunst i 2016.

For branchen anslås derfor et produkti-

onstab på 75 pct.

For den markedsmæssige aktivitet i biblioteker, arkiver, museer, historiske monu-

menter og bygninger og lignende attraktioner, botaniske og zoologiske haver samt

naturreservater antages fuldt bortfald af produktionen som følge af tiltagene. Der

antages kun effekt for markedsmæssig produktion. For botaniske og zoologiske

haver gælder dog, at beskæftigelsen i høj grad opretholdes som følge af fortsat

pasningsbehov for dyr og planter.

Der antages ligeledes fuldt produktionstab for markedsmæssig produktion i drift

af sportsanlæg, sportsklubber, fitnesscentre og andre sportsaktiviteter. Også forly-

stelsesparker o.l. samt andre forlystelser og fritidsaktiviteter antages lukket. Ligele-

des for biograferne.

Lystbådehavne antages at kunne opretholde aktivitetsniveauet, selv om tilhørende

fællesfaciliteter (fx bad og toiletter), som kommunen har tilsynsansvaret for, kan

være lukkede (på linje med campingpladser). Det vil potentielt gøre lystbådehav-

nene mindre attraktive, så længe denne begrænsning er aktiv. Størrelsesordenen på

produktionstabet som følge heraf vurderes dog at være stærkt begrænset, da der er

tale om en meget lille branche.

Endelig antages lotteri og andet spil at være påvirket med 50 pct.

Selv om den

online del af omsætningen i branchen må antages at være forholdsvist upåvirket

direkte af inddæmningstiltagende, er landbaserede kasinoer og spilleautomater

ramt via lukning af spillehaller og restauranter. Hertil kommer, at væddemål ram-

mes indirekte via aflysning af sportsbegivenheder, både nationalt og internationalt.

De anslåede produktionstab i kultur- og fritidsbrancherne fremgår af tabel 1.

Der er ikke taget højde for, at der kan forekomme substitution i

lotteri og andet spil

fra landbaserede spil og sportsvæddemål til fx online casinospil.

Omvendt kan omfanget af musikproduktion, der kan fortsætte, være overvurde-

ret, hvis salgskanalerne er begrænsede af tiltagene.

Nærmere beskrivelse af brancherne

Brancherne inden for kultur og sport samt produktion af film, tv og musik mv. er

kendetegnet ved at have mange små virksomheder relativt til andre erhverv, en

https://www.koda.dk/media/150484/dansk-musikoms%C3%A6tning-2017.pdf

Ifølge en opgørelse fra Spillemyndigheden foregik godt 5 pct. af alle indskud i 2019 via landbaserede kasinoer, mens den

tilsvarende andel for spilleautomater var godt 21 pct. Hertil kommer, at godt 34 pct. af væddemål (som udgjorde 38 pct. af

de samlede indskud) blev indgået landbaseret. Samlet giver det i omegnen af 40 pct. af samlede indskud, som foregår land-

baseret. Online kasinoer mv. antages upåvirkede. Hvis der antages 50 pct. fald også i online indgåelser af væddemål, så vur-

deres lotteri og spil at være begrænset knap 50 pct. af inddæmningstiltagene (og adfærd).

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 43 af 56

forholdsvis stor koncentration i og omkring København og mange unge blandt de

beskæftigede.

Langt de fleste beskæftigede i kultur- og fritidsbrancherne er lønmodtagere, dog

med undtagelse af

teater, musik og kunst,

hvor knap 35 pct. i 2018 var selvstændige.

Ses der på fordelingen af antal job pr. arbejdssted ultimo november 2018 var der

især blandt

teater, musik og kunst

en stor overvægt (74 pct.) af enkeltmandsarbejds-

steder i forhold til den samlede erhvervsstruktur,

jf. figur 2.

Også blandt

forlystelses-

parker og andre fritidsaktiviteter

var der en del enkeltmandsarbejdssteder (godt 40

pct.),

jf. figur 1.

Figur 1

Fordeling af antal job pr. arbejdssted for kultur- og fritidsbrancher, 2018

1 job

2-4 jobs

5-9 jobs

10-19 jobs

20-49 jobs

Sport

50-99 jobs

100 jobs og

derover

Teater, musik og kunst

Forlystelsesparker og andre fritidsaktiviteter

Lotteri og andet spil

Produktion af film, tv og musik mv.

Anm.: Erhvervsbeskæftigelsesstatistikken. Biblioteker, museer mv. er udeladt, da der overvejende er tale om ikke-

markedsmæssig produktion.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den geografiske fordeling af de beskæftigede i kultur- og fritidsbrancherne findes

kun for hele hovedgruppen, men viser, at knap 24 pct. er placeret i

Byen København

efterfulgt af

Østjylland

Københavns Omegn, jf. tabel 3.

Dermed er arbejdspladserne i

kulturerhvervene overrepræsenterede i hovedstadsområdet sammenlignet med det

generelle arbejdsmarked.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 44 af 56

Tabel 3

Beskæftigelse i kultur- og fritidsbrancherne og erhverv i alt på landsdele, 2018.

Andel af beskæftigede, pct.

Kultur- og fritidsbrancher

Landsdel Byen København

Landsdel Københavns omegn

Landsdel Nordsjælland

Landsdel Bornholm

Landsdel Østsjælland

Landsdel Vest- og Sydsjælland

Landsdel Fyn

Landsdel Sydjylland

Landsdel Østjylland

Landsdel Vestjylland

Landsdel Nordjylland

Samlede erhverv

Anm.: Fordelingen angiver beskæftigelsesfordelingen i hoveder som opgjort i RAS. Biograferne indgår ikke i denne

tabel.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Opdelt på alder ses en høj beskæftigelsesandel af unge

under 20 år

blandt

sport

forlystelsesparker og andre fritidsaktiviteter

sammenlignet med fordelingen blandt de

samlede erhverv,

jf. figur 2.

Figur 2

Aldersfordeling af beskæftigede i kultur- og fritidsbrancher og erhverv i alt, 2018

Pct. af beskæftigede

100

Pct. af beskæftigede

100

Teater, musik og

kunst

Lotteri og andet spil

Under 20 år

Sport

20-29 år

Forlystelsesparker og Produktion af film, tv

andre fritidsaktiviteter

og musik mv.

30-59 år

60 år og derover

Erhverv i alt

Anm.: Gennemsnitligt antal beskæftigede over hele året for hvert erhverv fra KAS. Biblioteker, museer mv. er ude-

ladt, da der overvejende er tale om ikke-markedsmæssig produktion.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 45 af 56

Siden starten af marts er antallet af ledige steget på tværs af kultur- og fritidsbran-

cherne. Hertil kommer ansøgninger om lønkompensation. Som andel af beskæfti-

gelsen, er den største stigning sket i

lotteri og andet spil,

hvor antallet af ledige og

lønkompenserede jobs er steget svarende til godt 30 pct. af branchens beskæfti-

gede i 2018,

jf. figur 3.

En næsten tilsvarende stigning på knap 25 pct. er sket i

sport.

På tværs af kultur- og fritidsbrancherne har stigningen i ledige været markant hø-

jere end for økonomien som helhed.

Figur 3

Stigning i tilmeldte ledige og personer på lønkompensationsordningen

Pct. af beskæftigede

Teater, musik og kunst

Lotteri og andet spil

Sport

Forlystelsesparker og

andre fritidsaktiviteter

Erhverv i alt

Pct. af beskæftigede

Anm.: Stigningen i tilmeldte ledige er opgjort for perioden 8. marts til 19. april. Grundet efterregistreringer kan

tallene ændre sig. Tilmeldte ledige er fordelt på brancher efter, hvilken branche de senest var beskæftiget i.

Antal personer på lønkompensationsordningen er opgjort til og med d. 20. april. Lønkompensationstallene

er korrigeret for, at der kan være søgt om lønkompensation for den samme person flere gange.

Beskæftigelsesoplysningerne er baseret på KAS for 2018. Biblioteker, museer mv. er udeladt, da der overve-

jende er tale om ikke-markedsmæssig produktion.

Kilde: Danmarks Statistik, STAR, Erhvervsstyrelsen, BCG og egne beregninger.

Det er overvejende

forlystelsesparker og andre fritidsaktiviteter,

som har stor sæsonvari-

ation i salget, idet knap 23 pct. af branchens salg foregår i juli,

jf. figur 4.

Til sam-

menligning er salget i de resterende brancher relativt stabilt fordelt over året.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 46 af 56

Figur 4

Fordeling af salg pr. måned i kultur- og fritidsbrancher, gns. 2009-2019

Pct. af årets salg

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Sport

Juni

Juli

August September Oktober November December

Produktion af film, tv og musik mv.

Teater, musik og kunst

Lotteri og andet spil

Forlystelsesparker og andre fritidsaktiviteter

Anm.: Opgjort på baggrund af momsstatistikken. Biblioteker, museer mv. er udeladt, da der overvejende er tale om

ikke-markedsmæssig produktion

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Virksomhederne i kultur- og fritidsbrancherne er generelt lidt yngre end i andre

serviceerhverv. Således er knap 20 pct. af virksomhederne inden for

teater, musik og

kunst

samt

lotteri og andet spil

mindre end 2 år gamle, mens den tilsvarende andel for

alle servicevirksomheder er 14 pct.,

jf. tabel 4.

Inden for

produktion af film, tv og musik

mv.

ligner virksomhedernes aldersfordeling i højere grad andre serviceerhverv.

Tabel 4

Kultur- og fritidsvirksomhedernes alder

0-1 år

Pct. af virksomhederne i branchen

Teater, musik og kunst

Lotteri og andet spil

Sport

Forlystelsesparker og andre fritidsaktiviteter

Produktion af film, tv og musik mv.

Alle serviceerhverv

2-5 år

6-10 år

Over 10 år

Anm.: På baggrund af regnskabsoplysninger fra 2016. Serviceerhverv dækker over brancherne: Handel, Transport

(ekskl. luftfart og transport ad vandveje), Hoteller og restauranter, Information og kommunikation, Videnser-

vice og Rejsebureauer mv. I opgørelsen er der frasorteret fonde og foreninger, selvstændige offentlige virk-

somheder, virksomheder med negativ BVT og virksomheder med mindre end én fuldtidsbeskæftiget.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på detaljerede virksomhedsdata.

Andelen af virksomheder inden for kultur- og fritidsbrancherne, der lukkede in-

den for et år, var i 2015 en smule lavere end for alle serviceerhverv. Virksomhe-

derne inden for

lotteri og andet spil

har dog en væsentligt højere lukkeandel på 7,3

pct. sammenlignet med 4,9 pct. for alle serviceerhverv,

jf. tabel 5.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 47 af 56

Tabel 5

Andel kultur- og fritidsvirksomheder som lukker inden for 12 måneder efter endt regnskab

Andel virksomheder som lukker, pct.

Teater, musik og kunst

Lotteri og andet spil

Sport

Forlystelsesparker og andre fritidsaktiviteter

Produktion af film, tv og musik mv.

Alle serviceerhverv

3,5

7,3

3,4

3,0

3,2

4,9

Anm.: På baggrund af regnskabsoplysninger fra 2015. Serviceerhverv dækker over brancherne: Handel, Transport

(ekskl. luftfart og transport ad vandveje), Hoteller og restauranter, Information og kommunikation, Videnser-

vice og Rejsebureauer mv. I opgørelsen er der frasorteret fonde og foreninger, selvstændige offentlige virk-

somheder, virksomheder med negativ BVT og virksomheder med mindre end én fuldtidsbeskæftiget.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på detaljerede virksomhedsdata.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 48 af 56

Bilag 5

Hoteller mv., luftfart, rejsebureauer samt turist- og taxikørsel

Turismeerhvervene er påvirkede af skærpede rejsevejledninger og lukkede græn-

ser, som direkte begrænser rejsemulighederne. Samtidig må rejselysten inden for

landets grænser i høj grad formodes at være begrænset af lukning af restauranter,

forlystelsesparker, teatre, museer mv. samt de mere begrænsede muligheder for

shopping.

Turismen er således både ramt af restriktioner, der direkte er rettet mod turister-

hvervene og tiltag, der er rettet mod andre erhverv.

Hertil kommer, at den danske turismebranche ikke alene er påvirket af tiltag i

Danmark, men også i høj grad af rejsevejledninger mv. i de lande, hvorfra turister

i Danmark typisk kommer fra. Hvis tiltagene alene i Danmark fjernes, kan det der-

for heller ikke forventes, at aktiviteten i turismeerhvervene vil vende tilbage til

normalniveauet.

Restriktionernes betydning for produktionen

Turisterhvervene er til grundlag for beregningerne defineret som luftfart, hoteller

mv., rejsebureauer samt turist- og taxikørsel. Hoteller mv. dækker alle overnat-

ningsfaciliteter som hoteller, campingpladser og ferieboliger.

Denne opgørelse af turismeerhvervene er en forholdsvis snæver afgrænsning og

en bredere afgrænsning kunne fx omfatte kulturinstitutioner og forlystelsesparker

mv. Disse er dog i forvejen påvirket af andre tiltag,

jf. bilag 4.

Luftfart, hoteller mv., rejsebureauer samt turist- og taxikørsel beskæftiger godt

50.000 personer,

jf. tabel 1.

Turismeerhvervet har afledt betydning for fx detail-

handlen mv. og for økonomien i mange af landdistriktskommuner, herunder på

den jyske vestkyst.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 49 af 56

Tabel 1

Centrale oplysninger om luftfart, hoteller og rejsebureauer

Beskæftigede Fuldtidsbeskæftigede

Luftfart

Serviceydelser i

forbindelse med luftfart

Hoteller mv.

Rejsebureauer

Taxikørsel

Turistkørsel

I alt

4.600

7.500

20.300

6.400

7.000

4.300

50.100

4.500

6.400

12.600

4.900

5.600

3.400

37.400

Produktion

(mia. kr.)

20,7

13,8

17,5

16,8

7,4

4,5

80,7

Anslået produktionstab

(pct.)

Anm.: Produktionstabet er målt i forhold til en situation med normal efterspørgsel. Beregningerne kan derfor ikke

1-1 oversættes til omkostningerne af tiltaget, da efterspørgslen aktuelt er nedsat på grund af befolkningens

adfærd og afbødningstiltag i andre lande. Tallene er for 2016, som er det seneste nationalregnskabsår med

detaljerede brancheoplysninger. Beskæftigelsen stemmer overens med nationalregnskabsdefinitionen. For

taxikørsel og turistkørsel er beskæftigelse, fuldtidsbeskæftigelse og produktion fordelt ud fra deres andel

fuldtidsbeskæftigede i branchen

lokaltog, bus og taxi mv.

For serviceydelser i forbindelse med luftfart er beskæf-

tigelse, fuldtidsbeskæftigelse og produktion fordelt ud fra andelen af fuldtidsbeskæftigede i branchen

hjælpe-

virksomhed til transport.

50 pct. af overnatningerne på hoteller mv. har dansk nationalitet, mens 50 pct. er udlændinge (opdelingen er

ikke værdikorrigeret). For taxikørsel er antaget samme fordeling.

Turistkørsel dækker over underbranchen

Turistkørsel og anden landpassagertransport,

som omfatter charter- og

turistbusvirksomhed, lufthavnsbusser og handicapkørsel samt transport af passagerer med køretøjer, der

trækkes af mennesker eller dyr.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

For luftfart er det, baseret på fuldtidsbeskæftigelsen, 90 pct. af branchen, der be-

skæftiger sig med rute-, charter- og taxiflyvning. Denne del af branchens produk-

tion forudsættes at bortfalde helt i perioden, hvor tiltagene varer ved. Godstrans-

port, som omfatter den resterende tiendedel af luftfart, er ikke påvirket af tilta-

gene, og aktiviteten forudsættes her at være uændret. Den samme reduktion i pro-

duktionen lægges til grund for serviceydelser i forbindelse med luftfart.

Baseret på de seneste observationer for transaktioner med betalingskort synes ak-

tiviteten inden for hoteller samt rejsebureauer og flyselskaber at være aftaget med

op til 90 pct., siden tiltagene blev indført. At hele aktiviteten ikke bortfalder skal

ses i lyset af, at det stadig er muligt at købe en indenrigsrejse eller en rejse til et se-

nere tidspunkt, hvor coronaepidemien forventes overstået, samt at hotellerne fort-

sat har åbent. Hotellerne er imidlertid ikke alene påvirket af grænselukningen og

skærpede rejsevejledninger, men også fx forsamlingsforbuddet, der har ført til af-

lyste kulturarrangementer og afledt heraf behov for færre hotelovernatninger.

For taxikørsel lægges til grund, at 90 pct. af aktiviteten er bortfaldet. Dette skal ses

i lyset af, at biltrafikken i København er reduceret med i omegnen af 75 pct. i myl-

dretidsperioderne ifølge data fra TomTom GPS. Rutesøgninger på Apple Maps

indikerer omkring 30 pct. nedgang i mobiliteten for bilkørsel. Det vurderes dog, at

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 50 af 56

taxibranchen er betydeligt hårdere ramt end den generelle biltrafik i lyset af de

skærpede rejsevejledninger og grænselukningen. Hertil kommer forbuddet mod

forsamlinger på over 10 personer og lukningen af spisesteder, hvilket også påvir-

ker behovet for taxikørsel.

Bustrafikken over Storebælt er faldet omtrent 95 pct. sammenlignet med samme

periode 2019. Dette skal dog ses i lyset af at bustrafikken i over Storebælt i forve-

jen lå ca. 20 pct. lavere end i 2019 i ugerne før coronaudbruddet. Den isolerede ef-

fekt fra tiltagene kan derfor groft anslås til 75 pct. Hertil kommer dog, at en del af

turistkørslen med bus foregår i de store byer og ikke nødvendigvis krydser landet.

Det gælder fx busser, der i normale tider fragter turister fra lufthavne til fx hotel-

ler. For den samlede turistkørsel anslås derfor et bortfald af produktionen på 90

pct. parallelt med det anslåede tab i de øvrige turismeerhverv.

På grund af sæsonvariationen vil tabet i turismeerhvervene målt i kroner og betyd-

ningen for den samlede økonomi være størst i sommermånederne.

En nedlukning over sommersæsonen kan imidlertid få flere danskere til at holde

sommerferie i Danmark og dermed fx erstatte nogle af de overnatninger på hotel-

ler og i ferieboliger mv., som de udenlandske turister normalt afholder.

I perioden mellem 2005 og 2012 var der nogenlunde balance mellem turistindtæg-

terne og turistudgifterne. Det vil sige, at danskerne brugte omtrent lige så mange

penge i forbindelse med turistrejser i udlandet, som udlændinge brugte i forbin-

delse med turistrejser i Danmark,

jf. figur 1.

Figur 1

Indtægter og udgifter fra turisme

Mia. kr.

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Turistudgifter

Turistindtægter

Mia. kr.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I de seneste år har der imidlertid været en større stigning i turistindtægter, som

oversteg turistudgifterne med 15 mia. kr. i 2019. Forskellen betyder, at bortfald af

udenlandske turistindtægter ikke umiddelbart vil blive opvejet af et større dansk

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 51 af 56

forbrug af turisme inden for landets grænser, hvis danske husholdninger vælger at

bruge det samme beløb herhjemme, som de ville have brugt i udlandet.

Beskrivelse af turistbranchen

Turisterhvervene er til grundlag for beregningerne defineret som hoteller mv.,

luftfart, rejsebureauer samt turist- og taxikørsel. Hoteller mv. dækker alle overnat-

ningsfaciliteter som hoteller, campingpladser og ferieboliger.

Anvendes en bredere afgrænsning, som fx omfatter restauration og attraktioner,

bliver branchens omfang noget større. En DI-analyse fra 2018 viser således, at der

i 2015 var 175.000 personer beskæftigede i brancher, der omfatter turisme i Dan-

mark.

En anden analyse fra 2019 baseret på turisternes forbrug fra VisitDenmark

viser, at turismeomsætningen på 128 mia. kr. lå til grund for 161.000 job i 2017.

de to nævnte analyser medtages afledt aktivitet i andre brancher, fx hvis turister

køber en is på havnen eller tanker benzin.

Turismen har andre kendetegn, der har betydning for, hvor hårdt erhvervene bli-

ver ramt. Der er et udpræget sæsonmønster, idet fx antallet af hotelovernatninger

stiger til det dobbelte i sommermånederne. Der er en geografisk dimension, da

næsten en tredjedel af beskæftigelsen i hoteller mv. og restauranter ligger i Køben-

havn by eller omegn, mens mange sommerhuse og campingpladser mv. forment-

lig i høj grad er placeret i andre dele af landet. Forholdsmæssigt mange ansatte er

unge, ufaglærte og deltidsansatte. Op mod 46 pct. af de beskæftigede i hoteller

mv. er under 30 år, hvilket er betydeligt højere end for den samlede økonomi,

hvor det kun er knap hver fjerde beskæftigede, der er under 30 år.

Ansatte i turismeerhvervene har i høj grad oplevet stigende ledighed, siden tilta-

gene mod COVID-19 blev sat i værk. For hoteller mv. og rejsebureauer gælder

det, at antallet af tilmeldte ledige og personer på lønkompensation er vokset med

næsten 30 pct. af antallet af beskæftigede i branchen. Det står i kontrast til udvik-

lingen for den samlede økonomi, hvor det er lidt flere end 6 pct. af de beskæfti-

gede, der enten er blevet ledige eller er kommet på lønkompensation,

jf. figur 2.

https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2018/1/beskaftigelsesanalyse-for-turisme/

https://www.visitdenmark.dk/api/drupal/sites/visitdenmark.com/files/2019-05/Turismens%20%C3%B8konomi-

ske%20betydning%20i%20Danmark%202017.pdf

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 52 af 56

Figur 2

Stigning i tilmeldte ledige og personer på lønkompensationsordningen

Pct. af beskæftigede

Luftfart

Hjælpevirksomhed til Lokaltog, bus og taxi

transport

mv.

Hoteller mv.

Rejsebureauer

Hele økonomien

Pct. af beskæftigede

Anm.: Stigningen i tilmeldte ledige er opgjort for perioden 8. marts til 19. april. Grundet efterregistreringer kan

tallene ændre sig. Tilmeldte ledige er fordelt på brancher efter, hvilken branche de senest var beskæftiget i.

Antal personer på lønkompensationsordningen er opgjort til og med d. 20. april. Lønkompensationstallene

er korrigeret for, at der kan være søgt om lønkompensation for den samme person flere steder.

Beskæftigelsesoplysningerne er baseret på KAS for 2018.

Lokaltog, bus og taxi mv.

dækker over flere

underbrancher som fx rute- og skolebuskørsel, der i udgangspunktet ikke er orienteret mod transport af

turister.

Hjælpevirkomshed til transport

dækker ikke alene serviceydelser i forbindelse med luftfart, men også fx

speditører.

Kilde: Danmarks Statistik, STAR, Erhvervsstyrelsen, BCG og egne beregninger.

Hoteller mv., rejsebureauer og turistkørsel beskæftiger typisk flere fuldtidsperso-

ner pr. virksomhed, og mellem hver fjerde og hver femte virksomhed beskæftiger

mere end 10 fuldtidsbeskæftigede. Det gør sig kun gældende for 10 pct. af alle ser-

viceerhverv,

jf. tabel 2.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 53 af 56

Tabel 2

Hoteller og rejsebureauers mv. størrelse

Fuldtidsbeskæftigede

1-2

Pct. af virksomhederne i branchen

Hoteller mv.

Rejsebureauer mv.

Taxikørsel

Turistkørsel

Alle serviceerhverv

3-9

10-49

Mindst 50

Anm.: På baggrund af regnskabsoplysninger fra 2016. Serviceerhverv dækker over brancherne: Handel, Transport

(ekskl. Luftfart og transport ad vandveje), Hoteller og restauranter, Information og kommunikation, Viden-

service og Rejsebureauer mv. I opgørelsen er der frasorteret fonde og foreninger, selvstændige offentlige

virksomheder, virksomheder med negativ BVT og virksomheder med mindre end én fuldtidsbeskæftiget.

Grundet afrunding summerer andelene ikke nødvendigvis til 100.

Turistkørsel dækker over underbranchen

Turistkørsel og anden landpassagertransport,

som omfatter charter- og

turistbusvirksomhed, lufthavnsbusser og handicapkørsel samt transport af passagerer med køretøjer, der

trækkes af mennesker eller dyr.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på detaljerede virksomhedsdata.

Virksomhederne, der beskæftiger sig med taxikørsel, er derimod typisk små virk-

somheder.

Hotellerne har generelt en større egenkapital relativt til udgifterne sammenlignet

med de øvrige serviceerhverv. Fx er egenkapitalen i hver femte virksomhed i

branchen stor nok til at ville kunne dække mere end 12 måneders udgifter. For

alle serviceerhvervene er det kun hver tiende virksomhed, hvor det er tilfældet,

jf.

tabel 3.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 54 af 56

Tabel 3

Antal måneder hoteller og rejsebureauers mv. egenkapital kan dække de samlede udgifter

Negativ

Egenkapital

Pct. af virksomhederne i branchen

Hoteller mv.

Rejsebureauer mv.

Taxikørsel

Turistkørsel

Alle serviceerhverv

0-6

måneder

6-12

måneder

Over 12

måneder

Anm.: På baggrund af regnskabsoplysninger fra 2016. Negativ egenkapital skyldes overførte underskud fra tidligere

regnskabsår. I beregningerne er de samlede udgifter forudsat uændret. Serviceerhverv dækker over bran-

cherne: Handel, Transport (ekskl. Luftfart og transport ad vandveje), Hoteller og restauranter, Information

og kommunikation, Videnservice og Rejsebureauer mv. I opgørelsen er der frasorteret fonde og foreninger,

selvstændige offentlige virksomheder, virksomheder med negativ BVT og virksomheder med mindre end én

fuldtidsbeskæftiget. Grundet afrunding summerer andelene ikke nødvendigvis til 100.

Turistkørsel dækker over underbranchen

Turistkørsel og anden landpassagertransport,

som omfatter charter- og

turistbusvirksomhed, lufthavnsbusser og handicapkørsel samt transport af passagerer med køretøjer, der

trækkes af mennesker eller dyr.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på detaljerede virksomhedsdata.

Modsat har kun 3 pct. rejsebureauerne og 13 pct. taxivirksomheder egenkapital

nok til at dækker udgifterne i mere end et halvt år.

Hoteller mv. og virksomhederne, der beskæftiger sig med taxi- og turistkørsel, er

kendetegnet ved, at en forholdsvis stor andel af deres udgifter er faste udgifter,

jf.

tabel 4.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 55 af 56

Tabel 4

Hoteller og rejsebureauers mv. udgifter som andel af omsætningen.

Lønudgifter

Hoteller mv.

Rejsebureauer mv.

Taxikørsel

Turistkørsel

Alle serviceerhverv

Variable udgifter

Faste udgifter

I alt

Anm.: På baggrund af regnskabsoplysninger fra 2016. Lønudgifter dækker over: lønninger og gager, pensi-

onsomkostninger og andre omkostninger til social sikring. Variable udgifter dækker over: køb af va-rer til

videresalg, køb af råvarer, hjælpematerialer og emballage, køb af energi, køb af underentre-priser og

lønarbejde, ordinære tab på debitorer, nedskrivninger af omsætningsaktiver og sekundære omkostninger.

Faste udgifter dækker over: husleje, anskaffelse af småinventar/driftsmidler med kort levetid, leje af

arbejdskraft fra andet firma, langtidsleje og operationel leasing, eksterne omkostninger i øvrigt, afskrivninger

og nedskrivninger af materielle og immaterielle anlægsaktiver, renteomkostninger o.l. Serviceerhverv dækker

over brancherne: Handel, Transport (ekskl. Luftfart og transport ad vandveje), Hoteller og restauranter,

Information og kommunikation, Videnservice og Rejsebureauer mv. I opgørelsen er der frasorteret fonde og

foreninger, selvstændige offentlige virksomheder, virksomheder med negativ BVT og virksomheder med

mindre end én fuldtidsbeskæftiget.

Turistkørsel dækker over underbranchen

Turistkørsel og anden landpassagertransport,

som omfatter charter- og

turistbusvirksomhed, lufthavnsbusser og handicapkørsel samt transport af passagerer med køretøjer, der

trækkes af mennesker eller dyr.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på detaljerede virksomhedsdata.

For rejsebureauerne er den største udgiftspost de variable udgifter. Modsat forhol-

der det sig for taxi- og turistkørsel, hvor de variable udgifter er betydeligt lavere

end for serviceerhvervene under et.

Den relativt lave egenkapital i rejsebureauerne betyder ikke nødvendigvis, at de ty-

pisk er en udsat branche med stor udskiftning i virksomhederne. I 2016 var det

1,8 pct. af rejsebureauerne, der lukkede, hvilket ca. er en tredjedel af tilbøjelighe-

den blandt serviceerhvervene under et,

jf. tabel 5.

For virksomheder, der beskæftigede sig med taxi- og turistkørsel var det op mod 4

pct. af virksomhederne, der lukkede, hvilket indikerer en relativt høj udskiftning

blandt virksomhederne i disse erhverv, sammenlignet med serviceerhvervene un-

der et.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: Orientering om rapporten: Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer, fra sundheds- og ældreministeren

Side 56 af 56

Tabel 5

Andelen af hoteller og rejsebureauer mv. som lukkede i løbet af 2016

Andel

Hoteller mv.

Rejsebureauer mv.

Taxikørsel

Turistkørsel

Alle serviceerhverv

5,0

1,8

4,7

5,4

4,9

Anm.: Andelen er opgjort som virksomheder, der afleverede regnskab i 2015 og lukkede i løbet af 2016.

Serviceerhverv dækker over brancherne: Handel, Transport (ekskl. Luftfart og transport ad vandveje),

Hoteller og restauranter, Information og kommunikation, Videnservice og Rejsebureauer mv. I opgørelsen

er der frasorteret fonde og foreninger, selvstændige offentlige virksomheder, virksomheder med negativ

BVT og virksomheder med mindre end én fuldtidsbeskæftiget.

Turistkørsel dækker over underbranchen

Turistkørsel og anden landpassagertransport,

som omfatter charter- og

turistbusvirksomhed, lufthavnsbusser og handicapkørsel samt transport af passagerer med køretøjer, der

trækkes af mennesker eller dyr.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på detaljerede virksomhedsdata.