Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 348
Offentligt
2183525_0001.png
Rapport over blodproduktområdet 2019
Styrelsen for Patientsikkerhed
april 2020
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 348: Henvendelse af 29/4-20 fra Styrelsen for Patientsikkerhed om rapport over blodproduktområdet 2019
2183525_0002.png
Kolofon
Titel på udgivelsen: Rapport over blodproduktområdet 2019
Udgivet af:
Styrelsen for Patientsikkerhed
Islands Brygge 67
2300 København S
Telefon: 72 28 66 00
E-post:
[email protected]
Udgivelsesår: 2020
ISBN: 978-87-998966-2-2
Version: 1
Versionsdato: april 2020
Publikationen er tilgængelig på
http://stps.dk/da/udgivelser
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 348: Henvendelse af 29/4-20 fra Styrelsen for Patientsikkerhed om rapport over blodproduktområdet 2019
2183525_0003.png
Rapport over blodproduktområdet 2019
Indholdsfortegnelse
Kolofon
1
Indholdsfortegnelse ..................................................................................................................................1
1. Introduktion ............................................................................................................................................2
2. Resume ...................................................................................................................................................3
3. Oversigt for perioden 2009-2019 ..........................................................................................................4
3.1 Donortapninger ......................................................................................................................................4
3.2 Erytrocytenheder ...................................................................................................................................5
3.2.1 Anvendelsesprofil for erytrocytenheder ......................................................................................8
3.3 Trombocytenheder.................................................................................................................................8
3.3.1 Anvendelsesprofil for trombocytenheder ................................................................................. 11
3.4 Plasma ................................................................................................................................................ 11
3.4.1 Friskfrosset plasma (FFP) & ikke-frosset plasma (IFP) ............................................................... 12
3.4.2 Plasma til fraktionering (PFF)..................................................................................................... 14
3.4.3 Anvendelsesprofil for plasma .................................................................................................... 15
4. Kryopræcipitat .................................................................................................................................... 16
5. Plasmaderivater .................................................................................................................................. 17
6. Tilbagekaldelser og fund af smittemarkører .................................................................................... 19
7. Alvorlige bivirkninger og alvorlige utilsigtede hændelser ............................................................. 22
8. Redegørelse fra regionerne ............................................................................................................... 23
9. Ordliste ................................................................................................................................................ 26
10. Bilag 28
Bilag 1. Regionernes transfusion og uddatering af erytrocytenheder ...................................................... 28
Bilag 2. Regionernes transfusion og uddatering af trombocytenheder .................................................... 29
Bilag 3. Regionernes transfusion og uddatering af plasmaenheder ........................................................ 30
Bilag 4. Regionernes leverancer af plasma til fraktionering ..................................................................... 31
Bilag 5. Befolkningstal fordelt på regioner ................................................................................................ 32
Bilag 6. Selvforsyningsgrad med albumin og immunglobulin ................................................................... 33
Side 1
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 348: Henvendelse af 29/4-20 fra Styrelsen for Patientsikkerhed om rapport over blodproduktområdet 2019
2183525_0004.png
Rapport over blodproduktområdet 2019
1. Introduktion
Styrelsen for Patientsikkerhed udgiver hvert år en rapport over blodproduktområdet.
Denne rapport over blodproduktområdet for 2019 indeholder oplysninger om regionernes fem
blodcentres tappevirksomhed, hvilket bl.a. omfatter antallet af bloddonorer, fuldblodstapninger og
plasmaferesetapninger samt udviklingen heraf over de seneste år.
I rapporten beskrives også udviklingen i antallet af transfusioner og anvendelsesprofiler for henholdsvis
erytrocyt-, trombocyt- og plasmaenheder samt mængden af plasma leveret til fremstilling af
plasmaderivater (immunglobulin til intravenøs/subkutan anvendelse og albumin) som er lægemidler.
Derudover kan man læse om regionernes fund af smittemarkører for hepatitis B og C samt alvorlige
bivirkninger og alvorlige utilsigtede hændelser.
Rapportens data er primært baseret på regionernes oplysninger, som de er forpligtet til at indberette til
Styrelsen for Patientsikkerhed.
Formålet med rapporten er at kunne overvåge, planlægge og forbedre strukturen af
blodbankvirksomheden i landets fem regioner. Rapporten bruges desuden til at indrapportere de danske
aktiviteter til EU Kommissionens årlige overvågningsprogram.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 348: Henvendelse af 29/4-20 fra Styrelsen for Patientsikkerhed om rapport over blodproduktområdet 2019
2183525_0005.png
Rapport over blodproduktområdet 2019
2. Resume
Der blev i år 2019 foretaget 282.480 donortapninger i Danmark, hvilket i gennemsnit svarer til cirka to
tapninger per donor. Der blev transfunderet 191.293 erytrocytenheder, 128.788 trombocytenheder og
36.515 plasmaenheder, som er henholdsvis 1,9 %, 4,8 % og 12,8 % mindre end året før. Det danske
forbrug af erytrocytter og trombocytter er reduceret gennem de sidste 10 år og følger trenden i andre
vestlige lande.
I tappestatistikken er det valgt at skelne mellem fuldblodstapninger, aferese af plasma og trombocytter
til transfusion på den ene side og plasmaferese til plasma til fraktionering (PFF) på den anden side, idet
Styrelsen for Patientsikkerhed finder det væsentligt at følge udviklingen for begge aktiviteter.
År 2015 var det første år med data præsenteret for plasma fremstillet ved maskinel aferese og leveret til
fraktionering, og der har været en jævn stigning i den periode tallene er blevet præsenteret. I 2019 blev der
gennemført 75.586 plasmatapninger.
Anvendelsen af kryopræcipitat begyndte i 2015 og har været gradvis stigende. Forbruget vurderes stadig
at være lavt.
Tilføjelserne til rapporten afspejler de omfattende ændringer, der i øjeblikket sker i de danske
blodbankvirksomheder. Siden det for cirka 25 år siden blev besluttet at erstatte plasmaderiveret Faktor
VIII til hæmofilibehandling med rekombinant fremstillede præparater, har blodbankernes
tappevirksomhed været styret af behovet for erytrocytter på de danske hospitaler. Det faldende forbrug
af transfusionsblod
–
næsten 40 % over en tiårig periode
–
sammenholdt med et stigende forbrug af
oprenset albumin og immunglobulin har betydet, at Danmark ikke længere er selvforsynende med
plasma til fremstilling af sidstnævnte.
De danske regioner har derfor påbegyndt et plasmafereseprogram for at øge selvforsyningsgraden af
plasma til proteinoprensning. En arbejdsgruppe nedsat af Danske Regioner udarbejdede i 2017 en
strategi til forskellige modeller med henblik på fuld selvforsyning, men en realisering af konklusionen er
ikke iværksat.
Der blev leveret 89.906 kg plasma til fraktionering i 2019, hvilet er en stigning på 5,2 %.
Mængden af plasma til albuminoprensning balancerede forbruget af albumin i år 2019 med et overskud
på 4 %. Plasmamængden til fremstilling af immunglobulin kunne derimod kun dække en tredjedel af det
danske behov. Den resterende mængde blev importeret.
Der blev indrapporteret 6 alvorlige utilsigtede hændelser, 19 alvorlige bivirkninger (eks. karskade eller
nerveskade) hos donorer og 20 alvorlige bivirkninger hos modtagere af blod til Styrelsen for
Patientsikkerhed. Der blev indberettet 8 fund af smittemarkører fra testning af bloddonorer til Statens
Serum Institut.
Der var ingen tilbagekaldelser af blodkomponenter i 2019.
Side 3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 348: Henvendelse af 29/4-20 fra Styrelsen for Patientsikkerhed om rapport over blodproduktområdet 2019
2183525_0006.png
Rapport over blodproduktområdet 2019
3. Oversigt for perioden 2009-2019
3.1 Donortapninger
Antallet af donortapninger i Danmark er illustreret i figur 1. Der blev i alt udført 282.131 tapninger i 2019,
hvilket er 1,3 % flere end året før. Udviklingen med færre donortapninger til transfusion synes således
være stagneret. I 2014 begyndte regionerne produktion af plasma til fraktionering (PFF). Antallet til PFF,
som udelukkende anvendes til fremstilling af lægemidler (dvs. albumin og immunglobulin), er i stadig
fremdrift og ansvarlig for stigningen af det samlede antal donortapninger. Antallet steg således med 6,1
procent.
Figur 1
Antal donortapninger i Danmark 2010-2019
Number of donations in Denmark 2010-2019
Tapninger
350.000
300.000
250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
0
2010
2011
2012
2013
2014
0
2015
34.502
2016
55.944
2017
58.339
2018
65.663
2019
69.688
til transfusion 337.039 312.421 298.083 290.400 275.864 241.178 222.345 220.300 212.954 212.443
til PFF
Kilde: Blodcentrenes indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Antallet af donortapninger fordelt på tappemåder samt antallet af donorer, der har doneret med de
forskellige tappemåder, er vist i tabel 1. I 2019 blev der i alt tappet 128.851 forskellige donorer, hvilket i
gennemsnit svarer til godt og vel 2 tapninger per donor. Fuldblodstapninger udgjorde 204.817,
plasmaferesetapninger 75.586 og trombocyttapninger 1.097.
Side 4
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 348: Henvendelse af 29/4-20 fra Styrelsen for Patientsikkerhed om rapport over blodproduktområdet 2019
2183525_0007.png
Rapport over blodproduktområdet 2019
Tabel 1
Bloddonortapninger i 2019
Number of blood donor collections 2019
Antallet af donorer i alt er ikke en sum af de øvrige kategorier, idet den enkelte donor kan have doneret
med forskellige tappemåder.
Fuldblod
Plasmaferese
Trombocyt
aferese
1.097
549
-
Anden
tapning
980
785
-
I alt
282.480
128.851
#
89.906
#
Antal tapninger
204.817
75.586
Antal donorer, som har afgivet
blod/blodkomponenter
112.924
19.295
43.772
46.133
Plasma leveret til fraktionering (kg)
Kilde: Blodcentrenes indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed.
I tabel 2 vises antallet af blodprøvetagninger på kandidatdonorer og førstegangstapninger for de seneste
5 år. En
kandidatdonor
er en person, som ønsker at blive bloddonor, og som ved første fremmøde får
udtaget en blodprøve til bestemmelse af blodtype og undersøgelse for de obligatoriske smittemarkører,
men uden at kandidaten donorer blod eller plasma. En
førstegangstapning
er enten en person, som ikke
tidligere har givet blod, eller en tidligere donor, som vender tilbage efter mere end fem års pause.
Der var et mindre fald på 307 førstegangstapninger svarende til 1,8 % siden forrige år.
Tabel 2
Prøvetagning af kandidatdonorer og førstegangstapninger 2015-2019
Samples from candidate donors and first-time collections 2015 and 2019
2015
2016
Prøvetagning på kandidatdonor (uden tapning) 12.530
12.717
Førstegangstapninger
13.215
15.577
Kilde: Blodcentrenes indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed.
2017
15.736
15.455
2018
15.705
16.773
2019
14.736
16.466
3.2 Erytrocytenheder
Efter mange års indsats med at reducere forbruget af transfunderede erytrocytenheder ser forbruget ud
til at have stabiliseret sig omkring 195.000 enheder, om end det stadig er svagt faldende (figur 2). I 2019
blev der i alt transfunderet 191.293 erytrocytenheder. Den nedadgående tendens er et resultat af
regionernes fokus på
Patient Blood Management,
der understøttes af vejledningen om blodtransfusion
(nr. 9038 af 15. januar 2015, Sundhedsstyrelsen) og den nationale kliniske retningslinje om indikation for
transfusion med blodkomponenter (2018, Sundhedsstyrelsen).
Anvendelsen af erytrocytenheder til transfusion for hver region er opgjort i Bilag 1 (tabel 14, figur 19). Af
det samlede forbrug tegnede Region Hovedstaden sig for det højeste forbrug med 34,8 transfusioner
per 1.000 indbyggere og Region Sjælland med det laveste forbrug på 30,2. Forskellen kan delvist
forklares med, at patienter fra Region Sjælland modtager højt specialiserede behandlinger i Region
Hovedstaden.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 348: Henvendelse af 29/4-20 fra Styrelsen for Patientsikkerhed om rapport over blodproduktområdet 2019
2183525_0008.png
Rapport over blodproduktområdet 2019
Figur 2
Antal erytrocytenheder (SAG-M suspensioner og andre typer erytrocytenheder) transfunderet 2010-
2019
Number of red blood cell units transfused 2010-2019
Erytrocytter (transfunderede)
350.000
300.000
250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
-
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Enheder 316.733 294.449 277.960 269.686 249.303 219.134 205.664 194.731 195.049 191.293
Kilde: Blodcentrenes indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed.
For lettere at kunne sammenligne med internationale opgørelser er antallet af transfusioner også
illustreret per tusind indbyggere (figur 3).
Figur 3
Antal erytrocytenheder transfunderet per 1.000 indbyggere 2010-2019
Number of red blood cells units transfused per 1,000 inhabitants 2010-2019
Erytrocyttransfusioner (per 1.000 indbyggere)
60
50
40
30
20
10
0
Transfusioner per 1.000
indbyggere
2010
57,0
2011
52,8
2012
49,6
2013
47,9
2014
44,0
2015
38,4
2016
35,8
2017
33,7
2018
33,6
2019
32,9
Kilde: Blodcentrenes indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Side 6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 348: Henvendelse af 29/4-20 fra Styrelsen for Patientsikkerhed om rapport over blodproduktområdet 2019
2183525_0009.png
Rapport over blodproduktområdet 2019
Antallet af uddaterede erytrocytenheder steg 2019 (figur 4). Uddateringen udgjorde gennemsnitligt 1 %
af de portioner, der i alt var til rådighed i blodbankerne i 2019, hvilket er dobbelt så mange som i 2018
(tabel 3). Peak'et tilbage i år 2014-15 skyldes antageligt, at reduktionen i blodbankernes lagre ikke er
sket ligeså hurtigt, som faldet i forbruget.
Den regionsvise fordeling af uddaterede erytrocytenheder kan ses i Bilag 1 (tabel 14, figur 19). Den
laveste uddateringsandel var 0,1 % i Region Midtjylland og den højeste 2,3 % i Region Hovedstaden.
Figur 4
Antal erytrocytenheder (
SAG-M suspensioner og andre typer erytrocytenheder
) uddateret 2010-
2019
Number of red blood cells units outdated 2010-2019
Erytrocytter (uddaterede)
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
-
Enheder
2010
2.814
2011
2.962
2012
2.499
2013
2.732
2014
3.535
2015
3.060
2016
1.661
2017
1.699
2018
1.118
2019
2.030
Kilde: Blodcentrenes indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed.
I 2019 blev der i alt kasseret (eks. for længe ude af køleskab, overskreden transporttid) 7.499
erytrocytenheder (figur 5).
Figur 5
Antal erytrocytenheder (
SAG-M suspensioner og andre typer erytrocytenheder
) kasseret i 2010-2019
Number of red blood cells units discarded 2010-2019
Erytrocytter (kasserede)
16.000
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
-
Enheder
2010
14.268
2011
10.885
2012
10.453
2013
9.103
2014
8.111
2015
7.813
2016
8.143
2017
7.466
2018
7.435
2019
7.499
Kilde: Blodcentrenes indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Side 7
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 348: Henvendelse af 29/4-20 fra Styrelsen for Patientsikkerhed om rapport over blodproduktområdet 2019
2183525_0010.png
Rapport over blodproduktområdet 2019
3.2.1 Anvendelsesprofil for erytrocytenheder
En udnyttelsesprocent af erytrocytenheder beregnes som antallet af portioner, som henholdsvis har
været transfunderet, uddateret eller kasseret i forhold til antallet af portioner, der i alt har været til
rådighed i blodbanken til transfusionsbrug. Antallet af portioner til rådighed beregnes som antallet af
enheder, der er fremstillet i løbet af året, tillagt enhederne på lager den 1. januar, fratrukket enheder på
lager den 31. december.
Erytrocytenheder anvendt til patientbehandling i perioden 2010-2019 udgjorde 94-96 % af de
erytrocytenheder, der var til rådighed (tabel 3). Fordelingen af erytrocytenheder har været stabil det
seneste årti med 94-96 % transfunderet, 1 % uddateret og 3-4 % kasseret.
Tabel 3
Anvendelse af erytrocytenheder (
SAG-M suspensioner og andre typer erytrocytenheder
) 2010-2019
Use of red blood cell units 2010-2019
Summen af udnyttelsesprocenterne udgør ikke altid 100 procent, dels pga. afrundinger og dels fordi
tabellen ikke inkluderer "anvendt til andre formål".
2010
Til rådighed i alt
Transfunderet
Uddateret
Kasseret
336.034
94 %
1%
4%
2011
309.044
95 %
1%
4%
2012
292.065
95 %
1%
4%
2013
282.225
96 %
1%
3%
2014
94 %
1%
3%
2015
95 %
1%
3%
2016
95 %
1%
4%
2017
205.010
95 %
1%
4%
2018
205.932
95 %
1%
4%
2019
202.209
95 %
1%
4%
265.455 231.324 216.272
Kilde: Blodcentrenes indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed.
3.3 Trombocytenheder
Trombocytenheder fremstilles ved pool af 4 buffy-coats. Region Hovedstaden ændrede den 1. juni 2018
deres praksis mht. trombocytfremstilling. I stedet for en pool af 4, blandes nu 6 buffy-coats som
efterfølgende opdeltes i 2 trombocytenheder.
Region Nordjylland implementerede i 2015 det patogenreducerede Intercept©-system men ophørte
med metoden medio 2018.
Antallet af transfunderede trombocytenheder gennem årene er illustreret i figur 6. Indberetningerne for
2019 viser, at der i alt blev transfunderet 128.788 enheder på landsplan, hvilket er et fald på 4,8 % i
forhold til året før.
På landsplan blev der i alt foretaget 1.097 aferesetapninger af trombocytter i 2019 svarende til 2.379
behandlingsdoser (tabel 1).
Anvendelsen af trombocytenheder til transfusion er opgjort i Bilag 2 (tabel 15, figur 20) for hver region.
Side 8
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 348: Henvendelse af 29/4-20 fra Styrelsen for Patientsikkerhed om rapport over blodproduktområdet 2019
2183525_0011.png
Rapport over blodproduktområdet 2019
Figur 6
Antal trombocytenheder transfunderet 2010-2019
Number of platelet units transfused 2010-2019
Enheden er opgivet som fuldblods-/buffy-coat ækvivalenter. En behandlingsdosis svarer til 4 enheder.
Trombocytter (transfunderede)
160.000
140.000
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
-
2010
2011
138.227
2012
134.525
2013
137.480
2014
133.168
2015
128.212
2016
132.064
2017
126.731
2018
135.258
2019
128.788
Enheder 129.414
Kilde: Blodcentrenes indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Der var 19.406 uddaterede trombocytenheder i 2019, hvilket er en stigning på 14 % i forhold til 2018
(figur 7). På trods af sidste års stigning er antallet af uddaterede enheder dog stadig det halve af 2012-
niveauet.
Uddateringen af trombocytenheder fordelt på regionerne er specificeret i Bilag 2 (tabel 15, figur 20).
Region Nordjylland havde med en uddateringsprocent på 18 % den højeste andel af uddateringer af
trombocytenheder i forhold til antallet af enheder til rådighed, mens Region Syddanmark havde den
laveste med kun 8 % uddaterede.
Side 9
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 348: Henvendelse af 29/4-20 fra Styrelsen for Patientsikkerhed om rapport over blodproduktområdet 2019
2183525_0012.png
Rapport over blodproduktområdet 2019
Figur 7
Antal trombocytenheder uddaterede 2010-2019
Number of platelet units outdated 2010-2019
Pools er omregnet til enkeltportioner. En aferese enhed er anslået til 4 enkeltportioner.
Trombocytter (uddaterede)
40.000
30.000
20.000
10.000
-
Enheder
2010
24.937
2011
33.173
2012
35.430
2013
30.516
2014
31.876
2015
30.076
2016
24.672
2017
22.848
2018
17.079
2019
19.406
Kilde: Blodcentrenes indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed.
I 2019 blev der i alt kasseret (eks. lipæmisk, fejl ved centrifugering, fejl ved indfrysning) 8.519
trombocytenheder, hvilket er en stigning på 7,4 % i forhold til året før (figur 8).
Figur 8
Antal trombocytenheder kasseret 2010-2019
Number of platelet units discarded 2010-2019
Pools er omregnet til enkeltportioner. En afereseenhed er anslået til 4 enkeltportioner.
Trombocytter (kasserede)
10.000
9.000
8.000
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
-
Enheder
2010
8.335
2011
9.667
2012
9.213
2013
8.300
2014
7.580
2015
8.696
2016
7.612
2017
8.335
2018
7.932
2019
8.519
Kilde: Blodcentrenes indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Side 10
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 348: Henvendelse af 29/4-20 fra Styrelsen for Patientsikkerhed om rapport over blodproduktområdet 2019
2183525_0013.png
Rapport over blodproduktområdet 2019
3.3.1 Anvendelsesprofil for trombocytenheder
Anvendelsesprofilen for trombocytenheder fremgår af tabel 4, hvor antallet af enheder, der har været
til rådighed det seneste årti, er opgjort.
Udnyttelsesgraden for trombocytenheder anvendt til patientbehandling har igennem årtiet varieret
mellem 75 % og 83 % af det samlede antal enheder til rådighed (tabel 4). I 2019 blev 82 % af
trombocytenhederne udnyttet til transfusion, som er det næsthøjest opnåede. Uddaterings- og
kassationsraten af trombocytenheder var hhv. 12 % og 5 %. Den højere uddateringsrate af trombocytter i
forhold til erytrocytter (tabel 3) skyldes, at den maksimale lagertid for trombocytter kun er 5 døgn (7
døgn ved overvågning for bakteriel vækst), mens lagertiden for erytrocytter er 35 døgn. Desuden har
mange blodbanker, der lagerfører trombocytter, et relativt lavt forbrug.
Tabel 4
Anvendelse af trombocytenheder 2010-2019
Use of platelet units 2010-2019
Pools er omregnet til enkeltportioner. En afereseenhed er anslået til 4 enkeltportioner. Summen af
udnyttelsesprocenterne udgør ikke altid 100 %, dels pga. afrundinger og dels fordi tabellen ikke
inkluderer formålet "Anvendt til andre formål".
2010
Til rådighed i alt
Transfunderet
Uddateret
Kasseret
76 %
17 %
5%
2011
76 %
18 %
5%
2012
75 %
20 %
5%
2013
78 %
17 %
5%
2014
77 %
18 %
4%
2015
77 %
18 %
5%
2016
80 %
15 %
5%
2017
80 %
14 %
5%
2018
83 %
11 %
5%
2019
82 %
12 %
5%
178.073 182.679 179.719 176.900 172.860 167.536 164.828 158.550 162.046 157.208
Kilde: Blodcentrenes indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed.
3.4 Plasma
Plasma til transfusionsbehandling kan enten anvendes som frisk-frosset plasma (FFP) eller som (ferskt)
ikke-frosset plasma (IFP). Den største mængde plasma anvendes til fraktionering (PFF) og dermed til
fremstilling af albumin og immunglobulin i en medicinalvirksomhed. Såfremt FFP ikke finder anvendelse
til transfusion, kan det konverteres til PFF. Alle tre plasmatyper fremstilles enten ved separation af
fuldblod eller ved plasmaferese.
Som følge af det faldende kliniske forbrug af erytrocytter og deraf fald i mængden af PFF fra fuldblod til
fraktionering, påbegyndtes medio 2014 en omlægning til plasmaferesetapninger for i højere grad at gøre
Danmark selvforsynende med immunglobulin.
Side 11
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 348: Henvendelse af 29/4-20 fra Styrelsen for Patientsikkerhed om rapport over blodproduktområdet 2019
2183525_0014.png
Rapport over blodproduktområdet 2019
3.4.1 Friskfrosset plasma (FFP) & ikke-frosset plasma (IFP)
De danske hospitaler er begyndt at anvende ikke-frosset plasma (IFP) til transfusionsbehandling som
alternativ til FFP. Figur 9 viser udviklingen af antallet af transfunderede plasmaenheder, inklusive
plasmafereseenheder, i perioden 2009-2019. Antallet af plasmatransfusioner har været jævnt faldende
siden 2010, og antallet er således næsten halveret til et niveau på 36.515 enheder i 2019. Reduktionen
fra 2018 til 2019 udgør 12,8 %. Andelen af transfunderet plasma fra ikke-frosset plasma er generelt
stigende, om end det kun udgør 3,6 % af dem samlede forbrug til transfusion.
FFP og IFP enheder, der transfunderes, fremstilles dels fra fuldblod og dels ved plasmaferesetapninger,
henholdsvis 85 % og 15 %. En plasmaferese tapning resulterer i 2 enheder FFP eller IPF til
transfusionsbehandling.
Anvendelsen af plasmaenheder til transfusion fordelt på regionerne er vist i Bilag 3 (tabel 16, figur 21).
Det ses, at forbruget af plasma var størst i Region Hovedstaden med 8,4 transfusioner per 1.000
indbyggere, mens det var lavest i Region Sjælland med 3,6 transfusioner.
Figur 9
Antal plasmaenheder transfunderet 2010-2019
Number of plasma units transfused 2010-2019
Plasma (transfunderet)
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
-
2010
2011
66.345
2012
60.692
2013
60.334
2014
54.513
0
2015
46.488
917
2016
43.551
1.250
2017
43.654
1.145
2018
40.438
1.441
2019
35.210
1.305
Enheder FFP 66.110
Enheder IFP
Kilde: Blodcentrenes indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Antallet af uddaterede plasmaenheder (FFP+IFP) har svinget omkring 4.700-5.400 de seneste 5 år (figur
10), men andelen af uddateret IFP var gradvist stigende.
Mængden af uddaterede plasmaenheder udgjorde på landsplan 2,5 % af de portioner, der i alt var til
rådighed i blodbankerne (tabel 16 og figur 21 i Bilag 3). Region Hovedstaden havde den højeste
uddateringsprocent på 3,3 %, mens Region Syddanmark og Region Sjælland havde de laveste med
henholdsvis 1,8 % og 1, 9 %.
Side 12
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 348: Henvendelse af 29/4-20 fra Styrelsen for Patientsikkerhed om rapport over blodproduktområdet 2019
2183525_0015.png
Rapport over blodproduktområdet 2019
Figur 10
Antal plasmaenheder uddateret 2010-2019
Number of plasma units outdated 2010-2019
Plasma (uddateret)
8.000
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
-
Enheder FFP
Enheder IFP
2010
4.256
2011
6.333
2012
6.701
2013
7.753
2014
7.244
0
2015
4.953
493
2016
3.948
808
2017
3.841
889
2018
3.878
1.350
2019
3.786
1.490
Kilde: Blodcentrenes indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Samlet blev der kasseret 11.851 plasmaenheder (FFP+IFP) i 2019, hvilket er konsistent med i 2018 og
2018 (figur 11).
Figur 11
Antal plasmaenheder kasseret 2010-2019
Number of plasma units discarded 2010-2019
Plasma (kasseret)
20.000
15.000
10.000
5.000
-
2010
2011
13.744
2012
13.623
2013
12.600
2014
11.235
0
2015
9.980
724
2016
9.578
542
2017
11.964
344
2018
11.586
462
2019
11.488
363
Enheder FFP 18.233
Enheder IFP
Kilde: Blodcentrenes indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Side 13
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 348: Henvendelse af 29/4-20 fra Styrelsen for Patientsikkerhed om rapport over blodproduktområdet 2019
2183525_0016.png
Rapport over blodproduktområdet 2019
3.4.2 Plasma til fraktionering (PFF)
Figur 12 viser udviklingen i antallet af PFF-enheder, der er leveret til fraktionering i perioden 2010-2019
fra hhv. fuldblodstapninger (FB) og plasmaferesetapninger (PF). Det ses, at andelen af enhederne fra
fuldblodstapninger leveret til fraktionering generelt er faldet gennem hele perioden bortset fra en
mindre stigning i 2018-2019. I 2019 blev der i alt leveret 222.162 enheder PFF, hvoraf de 31 % stammede
fra plasmaferesetapninger. Mængden af PFF fra plasmaferese er gradvis stigende.
Der kan opnås 300 ml PFF fra en fuldblodstapning, hvorimod der opnås 600-800 ml ved plasmaferese.
Figur 12
Antal PFF-enheder leveret fra fraktionering fra hhv. fuldblod og plasmaferese 2010-2019
Number of plasma units for fractionation from whole blood and plasmapheresis respectively 2010-2019
Selvom der blev udført PF i 2014, så blev antallet ikke registreret.
PFF leveret til fraktionering
250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
-
2010
2011
2012
2013
2014
-
2015
2016
2017
2018
2019
Enheder FB PFF 244.26 227.78 214.57 210.27 196.706 168.90 157.47 146.347 148.576 152.467
Enheder PF PFF
34.130 55.407 57.827 64.984 69.695
Kilde: Blodcentrenes indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed. Blå kurve (enheder fra fuldblod, FB)
og rød kurve (enheder fra plasmaferese, PF).
Langt størstedelen af plasma udvundet fra fuldblodstapninger leveres til fraktionering (figur 9 og 12). I
2019 udgjorde mængden af plasma udvundet fra fuldblodstapninger 43,772 tons, svarende til 49 % af
den samlede mængde FFP til rådighed; de øvrige 51 % var fra plasmaferese (figur 13). Fremstilling og
indkøb af lægemidler baseret på plasma til de danske offentlige sygehuse sker efter offentligt udbud
foretaget af Amgros. Det har siden 2004 været lægemiddelfirmaet CSL Behring i Schweiz, som ifølge
aftalen modtager PFF fra de 5 regionale blodbanker.
Den udvundne mængde PFF er dog ikke tilstrækkelig til dansk selvforsyning ud fra efterspørgslen af
intravenøs/subkutan immunglobulin (se kapitel 5).
Side 14
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 348: Henvendelse af 29/4-20 fra Styrelsen for Patientsikkerhed om rapport over blodproduktområdet 2019
2183525_0017.png
Rapport over blodproduktområdet 2019
Figur 13
Plasma leverancer 2010-2019
Plasma deliveries for fractionation 2010-2019
Plasmaleverancer
90.000
80.000
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
kg FB PFF
kg PF PFF
kg PFF i alt 69.074
64.761
60.931
60.369
2010
69.074
2011
64.761
2012
60.931
2013
60.369
2014
57.776
0
57.776
2015
49.126
20.739
69.865
2016
46.210
35.174
81.384
2017
42.040
37.585
79.625
2018
42.461
42.994
85.455
2019
43.772
46.133
89.906
Kilde: Blodcentrenes indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed.
3.4.3 Anvendelsesprofil for plasma
I 2019 blev der i alt fremstillet 197.922 FFP-enheder, hvilket er det laveste antal i 10 år (tabel 5). Kun 16 %
af det samlede antal fuldblods FFP-enheder til rådighed blev anvendt til transfusion, mens 77 % af
enhederne blev leveret til fraktionering.
Tabel 5
Anvendelse af FFP-enheder 2010-2019
Use of FFP units 2010-2019
Summen af udnyttelsesprocenterne udgør ikke altid 100 %, dels pga. afrundinger og dels fordi tabellen
ikke inkluderer punktet "Anvendt til andre formål".
2010
Til rådighed i alt
Transfunderet
Leveret til
fraktionering
Uddateret
Kasseret
20 %
73 %
1%
5%
2011
21 %
72 %
2%
4%
2012
20 %
72 %
2%
5%
2013
21 %
72 %
3%
4%
2014
20 %
72 %
3%
4%
2015
19 %
75 %
2%
4%
2016
19 %
75 %
2%
4%
2017
19 %
73 %
2%
5%
2018
18 %
75 %
2%
5%
2019
16 %
77 %
2%
5%
335.356 316.004 296.975 292.434 272.176 226.310 210.866
200.051 198.877 197.922
Kilde: Blodcentrenes indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Side 15
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 348: Henvendelse af 29/4-20 fra Styrelsen for Patientsikkerhed om rapport over blodproduktområdet 2019
2183525_0018.png
Rapport over blodproduktområdet 2019
4. Kryopræcipitat
Fire ud af de fem regioner anvender i et begrænset omfang kryopræcipitat (tabel 6), undtaget er Region
Syddanmark. Af det samlede antal kryopræcipitatenheder blev 85 % af enhederne anvendt til
transfusion, mens 8 % blev uddateret og 6 % kasseret. Siden 2015 har der været en gradvis stigning i
antallet af enheder anvendt til transfusion.
Tabel 6
Anvendelse af kryopræcipitatenheder 2015-2019
Use of cryoprecipitates units 2015-2019
2015
2016
2017
2018
434
775
1.097
1.095
Til rådighed i alt
71 %
77 %
80 %
87 %
Transfunderet
5%
6%
5%
6%
Uddateret
15 %
9%
13 %
8%
Kasseret
Kilde: Blodcentrenes indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed.
2019
1.455
85 %
8%
6%
Side 16
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 348: Henvendelse af 29/4-20 fra Styrelsen for Patientsikkerhed om rapport over blodproduktområdet 2019
2183525_0019.png
Rapport over blodproduktområdet 2019
5. Plasmaderivater
Figur 14 viser udviklingen i salget af plasmaderivaterne albumin, intravenøs immunglobulin (IVIG) og
subkutan immunglobulin (SCIG) i perioden 2010-2019. Der ses en generel vækst i salget
–
og dermed
forbruget i Danmark
–
af både albumin og immunglobulin i starten af årtiet, mens forbruget er stabiliseret de
seneste 3-4 år. Den generelle stigning i forbruget af albumin skyldes formodentlig, at HES
(hydroxyethylstivelse) ikke længere anvendes
Data præsenteret i figuren er baseret på en fast række af ATC koder (B05AA01, J06BA01 og J06BA02),
som anvendes til registrering af lægemiddelforbruget.
Figur 14
Salg af plasmaderivater 2010-2019
Sales of plasma derivatives 2010-2019
Mængden er angivet i kg. Immunglobulin aflæses til venstre og albumin til højre.
Salg af plasmaderivater
600
500
400
300
200
100
0
2010
330
144
2011
1.382
323
189
2012
1.547
353
231
2013
1.807
392
266
2014
2.049
420
321
2015
1.931
414
322
2016
2.068
409
505
2017
2.114
529
531
2018
2.185
558
539
2019
2.171
554
547
1.000
500
0
2.500
2.000
1.500
kg albumin 1.294
kg IVIG
kg SCIG
Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
Side 17
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 348: Henvendelse af 29/4-20 fra Styrelsen for Patientsikkerhed om rapport over blodproduktområdet 2019
2183525_0020.png
Rapport over blodproduktområdet 2019
Selvforsyningsgraden, altså mængden af donorplasma krævet for at dække det danske forbrug af
albumin og immunglobulin i forhold til mængden af leveret plasma fra de danske blodbanker, er forsøgt
beregnet i figur 15.
Figur 15
Selvforsyningsgrad af plasmaderivater fra plasma 2010-2019
Degree of self-sufficiency with plasma derivatives from plasma 2010-2019
Selvforsyningsgrad af albumin og immunglobulin
140
120
100
Albumin
IG
80
60
40
20
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Kilde: Illustration fra Bilag 6 (tabel 19). Selvforsyningsgraden er angivet i procent.
Danmark var selvforsynende (104 %) med plasma til fremstilling af albumin. Tilsvarende var dog ikke
tilfældet med immunglobulin, hvor den estimerede selvforsyningsgrad kun udgjorde 33 %.
Der blev leveret 89.906 kg plasma til fraktionering i 2019, hvilet er en stigning på 5,2 %. Hvis Danmark skal
blive selvforsynende med plasma til immunglobulin, vil det kræve yderligere 180 tons plasma, svarende
til 230.000 plasmaferesetapninger (under forudsætning af et udbytte på 4 g/kg plasma).
Fordelingen af plasma til fraktionering blandt regionerne fremgår af Bilag 4 (tabel 17, figur 22). Region
Syddanmark havde den største produktion med 19 kg plasma per 1.000 indbyggere og Region
Hovedstaden den mindste med 11 kg.
Side 18
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 348: Henvendelse af 29/4-20 fra Styrelsen for Patientsikkerhed om rapport over blodproduktområdet 2019
2183525_0021.png
Rapport over blodproduktområdet 2019
6. Tilbagekaldelser og fund af smittemarkører
Antallet af tilbagekaldelser af blodprodukter for perioden 2010-2019 er angivet i tabel 7.
Tabel 7
Antal tilbagekaldelser af blodkomponenter 2010-2019
Number of recalled blood components 2010-201
2010
Fund af smittemarkører
Fejl ved blodposer eller
andet udstyr
Andre fejl ved fremstilling
eller opbevaring
I alt
3
0
0
3
2011
4
0
0
4
2012
0
0
0
0
2013
0
0
0
0
2014
0
0
0
0
2015
0
0
0
0
2016
0
0
1
1
2017
0
0
1
1
2018
0
0
0
0
2019
0
0
0
0
Kilde: Blodcentrenes indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Der var ingen tilbagekaldelser i 2018 og 2019.
Det fremgår af tabellen, at der i otte år ikke har været indberettet fund af smittemarkører, som ellers ville
have resulteret i en tilbagekaldelse af fremstillede blodkomponenter fra pågældende bloddonor.
Tabel 8 angiver fund af smittemarkører for HBV, HCV og HIV-1/2 i donorblod i 2019.
Tabel 8
Antal fund af smittemarkører 2019
Number of TTI (transfusion-transmissible infections) markers 2019
HBV
4
1
5
HCV
2
1
3
HIV-1/2
0
0
0
Fund i alt
6
2
8
Fund hos nye donorer
Fund hos flergangsdonorer
Fund i alt
Kilde: Statens Serum Institut.
Der blev tappet 128.851 forskellige donorer. Af tabellen ses det, at der var 8 fund af smittemarkører,
hvoraf tre fjerdedel blev detekteret ved testning af blod fra nye donorer og en fjerdedel ved
flergangsdonorer.
Der var ingen HIV-positive.
Ved et eventuelt fund af en smittemarkør i forbindelse med testning af en bloddonor, så udelukker
interne sikkerhedssystemer i blodbankerne frigivelse af blodproduktet fra pågældende donor, der
påbegyndes en lookback for at sikre, at tidligere produkter ikke har været påvirket, samt det medfører
en livslang karantæne som bloddonor.
Side 19
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 348: Henvendelse af 29/4-20 fra Styrelsen for Patientsikkerhed om rapport over blodproduktområdet 2019
2183525_0022.png
Rapport over blodproduktområdet 2019
Antallet af smittemarkørfund (HBV, HCV og HIV 1/2) blandt førstegangsdonorer, flergangsdonorer og
totalt for perioden 2010-2019 er illustreret i figur 16-18.
Figur 16
Antal fund af smittemarkører blandt nye donorer 2010-2019
Number of TTI (transfusion-transmissible infections) markers among new donors 2010-2019
Smittemarkører (nye donorer)
10
8
6
4
2
0
2010
2011
2012
2013
2014
HBV
HCV
2015
HIV
2016
2017
2018
2019
Kilde: Data fra Statens Serum Institut.
Figur 17
Antal fund af smittemarkører blandt flergangsdonorer 2010-2019
Number of TTI (transfusion-transmissible infections) markers in regular donors 2010-2019
Smittemarkører (flergangsdonorer)
10
8
6
4
2
0
2010
2011
2012
2013
2014
HBV
HCV
2015
HIV
2016
2017
2018
2019
Kilde: Data fra Statens Serum Institut.
Side 20
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 348: Henvendelse af 29/4-20 fra Styrelsen for Patientsikkerhed om rapport over blodproduktområdet 2019
2183525_0023.png
Rapport over blodproduktområdet 2019
Figur 18
Udvikling i antal fund af smittemarkører hos bloddonorer i alt 2010-2019
Development of TTI (transfusion-transmissible infections) markers among all blood donors 2010-2019
Smittemarkører i alt
15
10
5
0
2010
2011
2012
2013
2014
HBV
HCV
2015
HIV
2016
2017
2018
2019
Kilde: Data fra Statens Serum Institut.
I 2019 blev der fundet 8 donorer med positiv smittemarkør, hvilket er 2 flere end året før.
Side 21
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 348: Henvendelse af 29/4-20 fra Styrelsen for Patientsikkerhed om rapport over blodproduktområdet 2019
2183525_0024.png
Rapport over blodproduktområdet 2019
7. Alvorlige bivirkninger og alvorlige
utilsigtede hændelser
I år 2019 blev der i alt registreret 20 alvorlige bivirkninger hos modtagere af donorblod (tabel 9). Disse
alvorlige bivirkninger var registreret i forbindelse med transfusion af erytrocytter, trombocytter, plasma
og andet.
Tabel 9
Antal alvorlige bivirkninger hos modtagere af blod 2010-2019
Number of serious adverse reactions in recipients 2010-2019
2010 2011 2012 2013 2014
4
4
8
12
8
Erytrocytter
1
1
0
1
2
Trombocytter
0
2
0
2
3
Plasma
0
0
0
0
0
Fuldblod
1
0
0
0
0
Andet
I alt
6
7
8
15
13
Kilde: Indberetninger til Styrelsen for Patientsikkerhed
2015
4
1
2
0
0
7
2016
3
2
3
0
0
8
2017
1
0
0
0
0
1
2018
7
1
1
0
0
9
2019
12
1
5
0
2
20
I 2019 blev der indrapporteret 19 alvorlige bivirkninger hos donorer fra regionerne til Styrelsen for
Patientsikkerhed
Der blev registreret 6 alvorlige utilsigtede hændelser i 2019 (tabel 10).
Tabel 10
Antal alvorlige utilsigtede hændelser 2010-2019
Number of serious adverse events 2010-2019
2010 2011 2012 2013
5
0
0
0
Tapning af fuldblod
0
0
0
0
Aferesetapning
6
6
2
0
Testning af donorblod
0
0
1
0
Behandling (håndtering)
0
1
1
0
Opbevaring
Distribution
1
0
1
1
0
0
0
0
Materialer
5
0
0
1
Andet
I alt
17
7
5
2
Kilde: Indberetninger til Styrelsen for Patientsikkerhed.
2014
0
0
0
0
0
0
0
1
1
2015
0
0
0
0
0
0
0
1
1
2016
0
1
2
1
0
2
0
0
6
2017
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2018
0
0
0
1
0
0
0
0
1
2019
1
0
0
1
0
2
0
2
6
Side 22
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 348: Henvendelse af 29/4-20 fra Styrelsen for Patientsikkerhed om rapport over blodproduktområdet 2019
2183525_0025.png
Rapport over blodproduktområdet 2019
8. Redegørelse fra regionerne
Tabel 11 viser tallene for fremstilling, anvendelse, lagerbeholdning og udveksling af erytrocytprodukter
og kryopræcipitat for 2019 på landsplan.
Tabel 11
Fremstilling og forbrug af erytrocyt- og kryopræcipitatenheder 2019
Production and use of red blood cells and cryoprecipitate 2019
De opsummerede tal for ind og ud er ikke identiske på grund af manglende registreringer.
Erytrocytprodukter
Suspension fra
fuldblodtapning
Andre produkter
fra
fuldblodtapning
Kryopræcipitat
Puljer af 4 fra
fuldblodstapning eller fra
afereseenheder à 300 ml
1.449
6
236
1.691
1.231
11
0
90
113
19
230
1.694
Fremstillet selv
202.629
183
Modtaget fra andre regioner
623
0
Lager den 1/1-19
8.458
13
Indgået i alt
211.710
196
Leveret til eget sygehus
191.269
24
Levet til andre regioner
1.660
16
Leveret til fraktionering hos
CSL Behring
0
0
Kasseret
7.488
11
Uddateret
2.023
7
Anvendt til andet formål
482
48
Lager den 31/12-19
8.984
90
Udleveret i alt
211.906
196
Kilde: Blodcentrenes indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Side 23
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 348: Henvendelse af 29/4-20 fra Styrelsen for Patientsikkerhed om rapport over blodproduktområdet 2019
2183525_0026.png
Rapport over blodproduktområdet 2019
Tabel 12 viser tallene for fremstilling og forbrug af trombocytter fordelt på forskellige portionsstørrelser;
enkeltportioner, puljer svarende til to, tre og fire enkeltportioner, samt afereseportioner på landsplan.
Tabel 12
Fremstilling og forbrug af trombocytenheder i 2019
Production and use of platelets 2019
En afereseenhed er anslået til 4 enkeltportioner.
Trombocytprodukter
Trombocytter fremstillet fra buffy-coats
Trombocytafereser
Antal
Antal
Enkelt
gennemførte komponenter
Pulje af 2 Pulje af 3 Pulje af 4
portion
aferese
fremstillet fra
tapninger
afereser
0
0
20.030
21.959
648
2.379
58
74
2.511
1.796
53
0
112
419
66
75
2.521
Fremstillet selv
Modtaget fra andre
regioner
0
0
162
84
Lager den 1/1-19
0
0
154
187
Ind i alt
0
0
20.346
22.230
Leveret til eget sygehus
0
0
15.968
18.425
Levet til andre regioner
0
0
49
230
Leveret til fraktionering
hos CSL Behring
0
0
0
0
Kasseret
0
0
1.541
862
Uddateret
0
0
2.582
2.496
Anvendt til andet formål
0
0
14
25
Lager den 31/12-19
0
0
192
216
Ud i alt
0
0
20.346
22.254
Kilde: Blodcentrenes indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Side 24
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 348: Henvendelse af 29/4-20 fra Styrelsen for Patientsikkerhed om rapport over blodproduktområdet 2019
2183525_0027.png
Rapport over blodproduktområdet 2019
Tabel 13 viser tallene for fremstilling og forbrug af plasma (FFP, IFP og PFF), herunder mængden af
plasma leveret til fraktionering.
Tabel 13
Fremstilling og forbrug af plasmaenheder 2019
Production and use of plasma 2019
Plasma
Antal aferese
Antal
Antal
procedurer
enheder
enheder (FFP)
mhp.
(IFP) fra
fra fuldblods
fremstilling
fuldblods
tapning
af plasma til
tapning
transfusion
Fremstillet selv
Modtaget fra andre regioner
Lager den 1/1-19
Ind i alt
Leveret til eget sygehus
Levet til andre regioner
Leveret til fraktionering hos
CSL Behring
Kasseret
Uddateret
Anvendt til andet formål
Lager den 31/12-19
Ud i alt
Antal kg plasma leveret til
fremstilling af medicin
197.274
47
6.474
203.795
30.859
19
152.467
10.227
3.106
393
5.826
202.897
43.772
525
0
30
555
169
0
0
45
314
0
27
555
0
5.549
-
-
4.558
-
-
-
-
-
-
-
0
-
Antal
aferese-
Antal
Antal
procedurer
plasmaferese plasmaferese
mhp.
enheder (FFP) enheder (IFP)
fremstilling
beregnet til
beregnet til
af plasma til
transfusion
transfusion
medicin
(PFF)
7.234
2.757
69.688
20
954
8.208
4.351
30
0
1.261
680
18
914
7.254
0
0
39
2.796
1.136
0
0
318
1.176
79
60
2.769
0
69.695
609
1
4
69
70.378
46.133
41
69.729
Kilde: Blodcentrenes indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Side 25
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 348: Henvendelse af 29/4-20 fra Styrelsen for Patientsikkerhed om rapport over blodproduktområdet 2019
2183525_0028.png
Rapport over blodproduktområdet 2019
9. Ordliste
AFERESE
Maskinel tappemetode, hvor en eller flere af blodets bestanddele udvindes, mens resten ledes tilbage til
donor. Ved f.eks. plasmaferese udvindes plasma.
ALBUMIN
Protein i opløsning udvundet fra donorblod af medicinalvirksomhed.
ERYTROCYTKOMPONENTER
Blodkomponenter, som indeholder erytrocytter, f.eks. SAG-M suspension (erytrocytter resuspenderet i
100 ml SAG-M-opløsning), erytrocytkoncentrat (erytrocytter resuspenderet i eget restplasma), fuldblod
(blod tappet i anti-koagulans inden for 5 uger) og frisktappet fuldblod (blod tappet inden for 12 timer).
ERYTROCYTTER
Røde blodlegemer.
FFP (FRISKFROSSET PLASMA)
Plasma separeret efter fuldblodstapning eller fra plasmaferese som er frosset senest 24 timer efter
tapning, hvorved indholdet af koagulations- og plasmafaktorer bevares. Anvendes til
transfusionsbehandling.
FLERGANGSDONOR
En person, som har afgivet blod eller plasma i Danmark inden for de seneste 5 år.
FØRSTEGANGSDONORER
Personer, som ikke tidligere har givet blod, samt tidligere donorer som vender tilbage efter mere end 5
års pause.
HBV
Hepatitis B virus. Kan forårsage en forbigående eller en kronisk leverbetændelse (hepatitis).
HCV
Hepatitis C virus. Kan forårsage en forbigående eller en kronisk leverbetændelse (hepatitis).
HIV
Human immundefektvirus. Kronisk infektion hvor virus kan påvises i blodet.
IFP (IKKE-FROSSET PLASMA, FERSK PLASMA)
Plasma separeret efter fuldblodstapning eller fra plasmaferese og som opbevares i køleskab, hvorved
indholdet af visse koagulations- og plasmafaktorer bevares. Anvendes til transfusionsbehandling.
IMMUNGLOBULIN
Antistoffer i opløsning udvundet fra donorblod af medicinalvirksomhed. Findes i 2 former: til intravenøs
(IVIG) anvendelse eller subkutan (SCIG) anvendelse.
KANDIDATDONOR
En person, som ønsker at blive bloddonor, og som ved første fremmøde får udtaget en blodprøve til
bestemmelse af blodtype og undersøgelse af de obligatoriske smittemarkører, men hvor der ikke tappes
blod eller plasma.
Side 26
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 348: Henvendelse af 29/4-20 fra Styrelsen for Patientsikkerhed om rapport over blodproduktområdet 2019
Rapport over blodproduktområdet 2019
KASSATIONSGRAD
Mængden af en komponent, der pga. tekniske fejl, uheld under tapning, m.m. aldrig kommer ind på
blodbankens hylder i forhold til den totale mængde komponent til rådighed.
LEUKOCYTDEPLETERET BLODKOMPONENT
En blodkomponent, hvor hovedparten af de hvide blodlegemer (mere end 99,9 %) er fjernet. Fordelen
ved at transfundere leukocytdepleterede enheder frem for almindelige enheder er bl.a., at antallet af
transfusionskomplikationer nedsættes.
LEUKOCYTTER
Hvide blodlegemer.
NAT-SCREENING
Nukleinsyre amplifikationsteknik.
PFF (PLASMA TIL FRAKTIONERING)
Plasma separeret efter fuldblodstapning eller fra plasmaferese som er frosset senest 24 timer efter
tapning. Anvendes til fraktionering, dvs. fremstilling af albumin og immunglobulin i en
medicinalvirksomhed.
PLASMAFERESE (PF)
Tappemetode til tapning af plasma. I forbindelse med tapningen adskilles blodceller og plasma, og
blodcellerne ledes tilbage i donoren.
SAG-M
Erytrocyt-opbevaringsmedium indeholdende saltvand tilsat adenin, glucose og mannitol.
TROMBOCYTAFERESE
Se AFERESE.
TROMBOCYTTER
Blodplader. Bestanddel af blodet som sikrer, at blødninger standser, idet blodplader klæber til sårfladen
og danner en aflukning af læsioner. Indgives til patienter med nedsat trombocytindhold i blodet, f.eks. i
forbindelse med operationer. Kan separeres fra blodets øvrige bestanddele ved centrifugering.
UDDATERET PLASMA
Plasma, der har overskredet holdbarhedsperioden i blodbanken. Det har tabt indholdet af faktor VIII og
faktor IX, men kan anvendes til fremstilling af albumin.
UDDATERINGSGRAD
Mængden af en produceret komponent, der føres til lager, men ikke transfunderes, set i forhold til den
totale mængde komponent til rådighed.
UDNYTTELSESGRAD
Mængden af en komponent brugt til et bestemt formål i forhold til den totale mængde komponent til
rådighed.
Side 27
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 348: Henvendelse af 29/4-20 fra Styrelsen for Patientsikkerhed om rapport over blodproduktområdet 2019
2183525_0030.png
Rapport over blodproduktområdet 2019
10. Bilag
Bilag 1. Regionernes transfusion og uddatering af erytrocytenheder
Tabel 14
Transfusion og uddatering af erytrocytter (SAG-M suspensioner og andre erytrocytenheder) i
regionerne 2019
Transfusion and outdating of red blood cells in the Danish regions 2019
Til rådighed i
alt
Uddatering af
Transfunderet
til rådighed
64.153
25.286
40.588
41.885
19.381
191.293
Transfunderet
per 1.000
indbyggere
34,8
30,2
33,2
31,6
32,9
32,9
Uddateret
Region Hovedstaden
69.318
1.580
2,28 %
Region Sjælland
25.548
105
0,41 %
Region Syddanmark
42.498
173
0,41 %
Region Midtjylland
43.246
58
0,13 %
Region Nordjylland
20.546
114
0,55 %
Danmark
202.209
2.030
1,00 %
Kilde: Blodcentrenes indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Figur 19
Uddatering af erytrocytter i regionerne 2019
Outdating of red blood cells in the regions 2019
Uddatering af erytrocytenheder til rådighed
Danmark
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Hovedstaden
0,0%
0,5%
1,0%
1,5%
2,0%
2,5%
Kilde: Blodcentrenes indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Side 28
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 348: Henvendelse af 29/4-20 fra Styrelsen for Patientsikkerhed om rapport over blodproduktområdet 2019
2183525_0031.png
Rapport over blodproduktområdet 2019
Bilag 2. Regionernes transfusion og uddatering af trombocytenheder
Tabel 15
Transfusion og uddatering af trombocytter i regionerne 2019
Transfusion and outdating platelets in the regions 2019
En afereseenhed er anslået til 4 enkeltportioner.
Til rådighed i
alt
Uddatering af
Transfunderet
til rådighed
49.504
16.200
32.932
25.172
10.604
128.788
Transfunderet
per 1.000
indbyggere
26,8
19,3
26,9
19,0
18,0
22,1
Uddateret
Region Hovedstaden
63.124
8.342
13,22 %
Region Sjælland
12.264
1.344
10,96 %
Region Syddanmark
37.252
2.812
7,55 %
Region Midtjylland
31.112
4.496
14,45 %
Region Nordjylland
13.344
2.412
18,08 %
Danmark
157.208
19.406
12,34 %
Kilde: Blodcentrenes indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Figur 20
Uddatering af trombocytter i regionerne 2019
Outdating of platelets in the regions 2019
Uddatering af trombocytenheder til rådighed
Danmark
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Hovedstaden
0%
2%
4%
6%
8%
10%
12%
14%
16%
18%
20%
Kilde: Blodcentrenes indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Side 29
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 348: Henvendelse af 29/4-20 fra Styrelsen for Patientsikkerhed om rapport over blodproduktområdet 2019
2183525_0032.png
Rapport over blodproduktområdet 2019
Bilag 3. Regionernes transfusion og uddatering af plasmaenheder
Tabel 16
Transfusion og uddatering af plasmaenheder (FFP & IFP) i regionerne 2019
Transfusion and outdating plasma units (FFP & IFP) in the regions 2019
Til rådighed i
alt
Uddatering af
Transfunderet
til rådighed
15.596
3.043
7.651
6.783
3.442
36.515
Transfunderet
per 1.000
indbyggere
8,4
3,6
6,3
5,1
5,8
6,3
Uddateret
Region Hovedstaden
71.790
2.349
3,27 %
Region Sjælland
27.736
524
1,89 %
Region Syddanmark
44.436
819
1,84 %
Region Midtjylland
43.518
1.085
2,49 %
Region Nordjylland
20.980
499
2,38 %
Danmark
208.460
5.276
2,53 %
Kilde: Blodcentrenes indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Figur 21
Uddatering af plasmaenheder (FFP & IFP) i regionerne 2019
Outdating of plasma units (FFP & IFP) in the regions 2019
Uddatering af plasmaenheder til rådighed
Danmark
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Hovedstaden
0,0%
0,5%
1,0%
1,5%
2,0%
2,5%
3,0%
3,5%
Kilde: Blodcentrenes indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Side 30
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 348: Henvendelse af 29/4-20 fra Styrelsen for Patientsikkerhed om rapport over blodproduktområdet 2019
2183525_0033.png
Rapport over blodproduktområdet 2019
Bilag 4. Regionernes leverancer af plasma til fraktionering
Tabel 17
Regionernes leverancer af plasma til fraktionering 2019
Deliveries of plasma for fractionation by the regions 2019
Plasma fra fuldblod
Plasma fra
Plasma i alt (kg)
(kg)
plasmaferese (kg)
Region Hovedstaden
13.646
7.514
21.160
Region Sjælland
6.226
7.901
14.127
Region Syddanmark
10.233
13.052
23.285
Region Midtjylland
9.360
12.413
21.773
Region Nordjylland
4.308
5.253
9.561
Danmark
43.772
46.133
89.906
Kilde: Blodcentrenes indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Figur 22
Regionernes leverancer af plasma til fraktionering per 1.000 indbyggere 2019
Deliveries of plasma for fractionation by the regions per 1,000 inhabitants 2019
Plasma per 1.000
indbyggere (kg)
11
17
19
16
16
15
Plasmaleverancer til fraktionering
Danmark
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Hovedstaden
0
2
4
6
8
10
12
14
16
18
20
Plasma per 1.000 indbyggere (kg)
Kilde: Blodcentrenes indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Side 31
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 348: Henvendelse af 29/4-20 fra Styrelsen for Patientsikkerhed om rapport over blodproduktområdet 2019
2183525_0034.png
Rapport over blodproduktområdet 2019
Bilag 5. Befolkningstal fordelt på regioner
Befolkningstallene i de 5 regioner anvendes i forbindelse med beregning af relative tal per 1.000
indbyggere i bilag 1-4.
Tabel 18
Befolkningstal ved årets afslutning 2019
Population at the end of the year 2019
Befolkning
1.846.023
837.359
1.223.105
1.326.340
589.936
5.822.763
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Danmark
Kilde:
Danmarks Statistik
Side 32
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 348: Henvendelse af 29/4-20 fra Styrelsen for Patientsikkerhed om rapport over blodproduktområdet 2019
2183525_0035.png
Rapport over blodproduktområdet 2019
Bilag 6. Selvforsyningsgrad med albumin og immunglobulin
Tabel 19
Beregning af selvforsyningsgrad 2010-2019
Estimate of the yield of self-sufficiency 2010-2019
Ved beregning af oprensningsudbyttet er anvendt: 25 gram albumin per kg plasma; 4 gram
immunglobulin per kg plasma.
2010
Plasma leveret til
fraktionering hos CSL
Behring (PFF, kg)
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
69.074 64.761 60.931 60.369 57.776 69.865 81.384 79.625 85.455 89.906
1.619
259
1.382
512
117
51
1.523
244
1.547
584
98
42
1.509
241
1.807
658
84
37
1.444
231
2.049
741
71
31
1.747
279
1.931
736
90
38
2.035
326
2.068
914
98
36
1.991
319
2.114
1.060
94
30
2.136
342
2.185
1.098
98
31
2.248
360
2.171
1.101
104
33
Beregnet mængde albumin
1.727
som kan oprenses (kg)
Beregnet mængde Ig som
kan oprenses (kg)
Nationalt behov for
albumin (kg)
Nationalt behov for
immunglobulin (kg)
Selvforsyningsgrad af
albumin
Selvforsyningsgrad af
immunglobulin
276
1.294
473
133
58
Kilde: Data fra figur 13 og 14.
Side 33