Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 345
Offentligt
2182562_0001.png
Folketinget
Sundheds- og Ældreudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. marts 2020
Politikontoret
Cecilie Thornvig Ander-
sen
2020-0032/37-0052
1390334
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 618 (Alm. del), som Folketin-
gets Sundheds- og Ældreudvalg har stillet til justitsministeren den 6. februar
2020.
Nick Hækkerup
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 345: Orientering om myndighedernes handlingsplan til at imødegå udfordringerne med fangeflugter, fra justitsministeren
Spørgsmål nr. 618 (Alm. del) fra Folketingets Sundheds- og Ældreud-
valg:
”Vil ministeren sende handlingsplanen til at imødegå udfordrin-
ger med fangeflugter til udvalget, når den foreligger?”
Svar:
Jeg har bedt Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Direktoratet for Kriminalforsor-
gen om i fællesskab at udarbejde en handlingsplan til at imødegå udfordrin-
gerne med fangeflugter. Myndighederne skal sørge for at inddrage relevante
myndigheder, herunder sundhedsmyndighederne, ved udarbejdelsen af
handlingsplanen.
Handlingsplanen skal dække bredt. Den er således ikke afgrænset til flugter
fra retspsykiatrien, men skal omhandle fangeflugter i bred forstand – det vil
sige også flugter fra politiet og kriminalforsorgen. Der er tale om et meget
stort og vigtigt stykke arbejde, som myndigheder skal udføre i fællesskab,
og det er vigtigt for mig, at myndighederne får mulighed for at nå hele vejen
rundt om problemet. Jeg forventer at modtage handlingsplanen senest i april
måned.
Når jeg modtager planen, vil jeg sammen med sundheds- og ældreministe-
ren tage stilling til, hvilke initiativer den giver anledning til, bl.a. i forhold
til håndteringen af bandemedlemmer. Jeg vil i den forbindelse oversende
handlingsplanen til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg og Folketingets
Retsudvalg.
2