Patientforløb
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst
Kontorchef
Malene Møller Nielsen
Direkte +4529629823
16. april 2020
Region Nordjylland,
Niels Bohrs Vej 30,
9220 Aalborg Øst
Sundheds- og Ældreministeriet
Status for håndtering af fejl i udsendelse af invitationer
til tarmkræftscreening
I brev af 30. marts 2020 orienterede Region Nordjylland som systemforvaltende region og formand for den
nationale styregruppe for tarmkræftscreeningsprogrammet om, at godt 10.000 borgere over 75 år havde mod-
taget invitation til at blive screenet for tarmkræft i uge 13 på grund af en IT-fejl.
På baggrund af indstilling fra den nationale styregruppe for tarmkræftscreeningsprogrammet, vurderede regi-
onerne, at det var nødvendigt at sætte udsendelse af invitationer på pause indtil, at IT-fejlen blev løst. Derud-
over iværksatte Region Nordjylland i samarbejde med de øvrige regioner og leverandøren af IT-systemet
DXC en undersøgelse af, om IT-fejlen kunne have afledt andre fejl.
Der gives hermed en status for regionernes håndtering af fejl i udsendelse af invitationer til tarmkræftscree-
ning.
Rettelse af IT-fejlen
Leverandøren af Invitations- og Administrationsmodulet (IAM) til håndtering af invitationer og svar i tarmkræft-
screeningsprogrammet DXC har rettet IT-fejlen. Overvågning og stikprøver af rettelsen viser, at der ikke læn-
gere inviteres borgere over 75 år. Derfor er udsendelse af invitationer opstartet igen i denne uge. Region
Nordjylland vil i samarbejde med de øvrige regioner overvåge de kommende ugers udsendelse af invitationer.
Undersøgelse af om IT-fejlen har haft yderligere konsekvenser
Nærmere undersøgelse af IT-fejlen har vist, at der er cirka 2.400 borgere over 75 år, som har fået invitation
for nylig eller vil få de kommende uger, men de skulle have haft invitationen lige før, at de fyldte 75 år. Dette
medfører, at screeningsintervallerne ikke kan overholdes for 200 af de berørte borgere. Overskridelserne vil
være på 1-7 uger.
Regionernes kliniske repræsentanter i den nationale styregruppe for tarmkræftscreeningsprogrammet vurde-
rer, at ovennævnte overskridelser ikke kan forventes at have klinisk betydning, hvilket underbygges af et nyere
amerikansk studie.
Side 1 af 2