Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Sundheds- og ældreministeren
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 24-04-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPALBR
Sagsnr.: 2004277
Dok. nr.: 1165321
Orientering om justeret proces for dimensionering af
introduktions- og hoveduddannelsesforløb i
speciallægeuddannelsen
I Sundhedsstyrelsens dimensioneringsplaner for introduktions- og
hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen fastlægges antal
uddannelsesforløb inden for de lægelige specialer i en given periode.
Den aktuelle dimensioneringsplan, Dimensioneringsplan 2018-2020, udløber med
årets udgang. Som I måske er bekendt med, har det derfor været planen, at en ny
dimensioneringsplan for 2021-2025 skulle offentliggøres medio 2020.
I lyset af COVID-19 og arbejdet hermed fra både de nationale sundhedsmyndigheder
og regionerne m.v. har Sundhedsstyrelsen imidlertid ønsket, at processen for den
kommende dimensioneringsplan justeres således, at der i første omgang udarbejdes
en dimensioneringsplan alene for 2021. Efterfølgende vil der blive udarbejdet en
femårig dimensioneringsplan for perioden 2022-2026.
Den justerede proces skal tilgodese, at der foreligger en dimensionering af
uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen i rette tid for året 2021.
Det forventes, at arbejdet med den femårige dimensioneringsplan (2022-2026) vil
blive igangsat efter sommer.
Jeg håber på jeres forståelse for den justerede proces for nye dimensioneringsplaner i
lyset af den ekstraordinære situation, som sundhedsvæsenet befinder sig.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke