SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om materiale vedr. internationale tilgange til test, nedlukning og økonomi, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 337
Offentligt

23. april 2020

Overblik over andre landes økonomiske situation og omfang af natio-

nale hjælpepakker og økonomiske tiltag mod COVID 19

Den økonomiske situation i EU-landene

Økonomierne i EU og euroområdet påvirkes negativt af pandemien og de af-

ledte tiltag i de enkelte lande og adfærdsændringer, hvilket ventes at materialisere

sig i væsentlige BNP-fald i 2020. I sin seneste prognose af 14. april 2020 skønner

IMF, at væksten i euroområdet bliver -7,5 pct. i 2020, inden den ventes at stige

igen til 4,7 pct. i 2021. BNP-faldet i 2020 dækker over et fald på 7 pct. i Tyskland,

7,2 pct. i Frankrig, 9,1 pct. i Italien, 8 pct. i Spanien og 7,5 pct. i Nederlandene,

jf.

tabel 1.

Prognosen forudsætter, at pandemien aftager i 2. halvår 2020, så tilta-

gene for at mindske virusspredningen gradvist afvikles, og den økonomisk akti-

vitet normaliseres. IMF understreger, at der er meget stor usikkerhed forbundet

med prognosen.

Opbremsningen i EU-landenes økonomier og gennemførelsen af store natio-

nale krisepakker vil medføre store offentlige underskud og stigende gæld i EU-

landene, som mærkbart vil reducere handlemulighederne i mange lande. Den

negative udvikling i økonomien ventes også at få mærkbare konsekvenser for

ledigheden i EU-landene. Ledigheden i euroområdet ventes således at stige fra

7,6 pct. i 2019 til 10,4 pct. af arbejdsstyrken i 2020. Udviklingen dækker over

store forskelle i ledigheden EU-landene imellem. I Tyskland og Holland ventes

ledigheden at stige til hhv. 3,9 og 6,5 pct. af arbejdsstyrken, mens ledigheden

ventes at stige til 10,4 pct. af arbejdsstyrken i Frankrig, 12,7 pct. af arbejdsstyr-

ken i Italien og 20,8 pct. af arbejdsstyrken i Spanien, jf.

tabel 1.

Der foreligger endnu ikke konsoliderede opgørelser for EU-landenes BNP og

ledighed i første kvartal 2020.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om materiale vedr. internationale tilgange til test, nedlukning og økonomi, fra sundheds- og ældreministeren

Tabel 1

BNP-vækst og ledighed i EU-landene

Vækst i realt BNP (pct.)

2019

Verden

USA

Euroområdet

Belgien

Bulgarien

Cypern

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Grækenland

Irland

Italien

Kroatien

Letland

Litauen

Luxembourg

Malta

Nederlandene

Polen

Portugal

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Sverige

Tjekkiet

Tyskland

Ungarn

Østrig

2,9

2,3

1,4

1,2

1,4

3,4

3,2

2,4

4,3

1,0

1,3

1,9

5,5

0,3

2,9

2,2

3,9

2,3

4,4

1,8

4,1

2,2

4,1

2,3

2,4

2,0

1,2

2,6

0,6

4,9

1,6

Skøn for 2020

-3,0

-5,9

-6,5

-7,5

-6,9

-4,0

-6,5

-7,5

-6,0

-7,2

-10,0

-6,8

-9,1

-9,0

-8,6

-8,1

-4,9

-2,8

-7,5

-4,6

-8,0

-5,0

-6,2

-8,0

-6,8

-6,5

-7,0

-3,1

-7,0

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

2019

3,7

3,8

7,6

5,4

4,2

7,1

5,0

4,4

6,7

8,5

17,3

5,0

10,0

7,8

6,3

5,4

3,4

3,3

6,5

3,9

5,8

4,6

14,1

6,8

2,0

3,2

3,4

4,5

Skøn for 2020

10,4

4,8

10,4

7,3

8,0

8,8

6,5

6,0

8,3

10,4

22,3

12,1

12,7

11,5

8,0

8,9

7,7

5,0

6,5

9,9

13,9

10,1

8,0

9,0

20,8

10,1

7,5

3,9

5,4

5,5

Anm.:

Kilde:

Skøn angivet med kursiv.

IMF.

Økonomiske hjælpepakker

EU-landene har nationalt og på EU-niveau taget en række vidtgående tiltag til

at afbøde de økonomiske konsekvenser af COVID-19. Tænketanken Bruegel

har udarbejdet nedenstående oversigt over en række landes nationale tiltag ind-

delt i tre kategorier: Direkte finanspolitiske tiltag, udsættelser af skat og moms

mv. samt garantistillelse og andre tiltag mhp. likviditetsstøtte. Den første kate-

gori

–

direkte finanspolitiske tiltag

–

slår 1:1 igennem som udgifter på landenes

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om materiale vedr. internationale tilgange til test, nedlukning og økonomi, fra sundheds- og ældreministeren

budgetter. De to andre kategorier kan have stor betydning for omfattede virk-

somheder og borgere, men indebærer alt andet lige mindre statsfinansielle kon-

sekvenser i forhold til tiltagenes størrelse.

Opgørelsen for Danmark tager afsæt i opgjorte tiltag pr. 19. marts, hvor

Danmark bl.a. havde lanceret midlertidig kompensation for virksomheders

faste udgifter og en midlertidig kompensationsordning for freelancere og

selvstændige, en midlertidig lønkompensationsordning (trepartaftale) og

udskydelse af betalingsfrister for moms og a-skat mv. Efterfølgende er der

lanceret en række yderligere finanspolitiske tiltag, herunder en forlængelse af

kompensationsordningerne. De samlede danske finanspolitiske tiltag vurderes

på nuværende tidspunkt at udgøre mere end 4 pct. af BNP, mens tiltagene

vedr. likviditet (herunder udskydelse af betalingsfrister for skat/moms) og

garantier mv. tilsammen vurderes at udgøre ca. 14 pct. af BNP.

Der tages generelt forbehold for, at de enkelte lande løbende lancerer nye

tiltag, og at det derfor må formodes, at ikke alle landenes tiltag (og

størrelsesorden heraf) er afspejlet i Bruegels opgørelse.

Tabel 2

Bruegels opgørelse af finanspolitiske tiltag for at imødegå konsekvenserne af COVID-19. Offentliggjort

16. april 2020.

Land

Belgien

Danmark*

Frankrig

Tyskland**

Grækenland

Ungarn

Italien

Nederlandene

Spanien

USA

Finanspolitiske tiltag

0.7%

2.1%

2.4%

6.9%

1.1%

0.4%

0.9%

1.6%

1.1%

4.5%

5.5%

Udskydelse af

skat/moms mv.

1.2%

7.2%

9.4%

14.6%

2.0%

8.3%

13.0%

3.2%

1.5%

1.4%

2.6%

Garantistillelse og

likviditetsstøtte

0.0%

2.9%

14.0%

38.6%

0.5%

0.0%

7.3%

0.6%

9.1%

14.9%

4.1%

Anm.: *Opgørelsen for Danmark tager afsæt i opgjorte tal pr. 19. marts. Efterfølgende er

der landeret en række yderligere tiltag, så de finanspolitiske lempelser nu vurderes at

udgøre mere end 4 pct. af BNP og tiltag vedr. likviditet (inkl. udskydelse af skat/moms

mv.) ca. 14 pct. af BNP. **Tallene for Tyskland er forbundet med stor usikkerhed.

Andre kilder

(herunder IMF’s Fiscal Monitor)

peger på finanspolitiske lempelser i

størrelsesordenen 4-5 pct. af BNP og lån, garantier samt øvrige likviditetsmæssige

lempelser i størrelsesordenen 30 pct. af BNP.

Kilde:Brugel.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om materiale vedr. internationale tilgange til test, nedlukning og økonomi, fra sundheds- og ældreministeren

Der er ikke en klar sammenhæng mellem, hvor hårdt et land er ramt af COVID-

19 (antal syge og smittede) og størrelsen af tiltagene til at afbøde de afledte øko-

nomiske konsekvenser af virussen.

Nogle lande, der er relativt hårdt ramt af sundhedskrisen, herunder

Italien, Spa-

nien og Belgien,

har vedtaget hjælpepakker, der samlet set vurderes mindre end de

danske. De tre lande gik ind i krisen med høj statsgæld og relativt høje budget-

underskud og har dermed også nationalt mindre råderum til at føre ekspansiv

finanspolitik og understøtte økonomien. I Spanien og Italien er de finanspoliti-

ske lempelser fokuseret på understøttelse af arbejdsløse og socialt udsatte samt

tilførsler til sundhedsvæsnet. Herudover har begge lande iværksat omfattende

programmer for likviditetsstøtte til virksomheder. Det er forventningen, at Ita-

lien vil vedtage endnu en national hjælpepakke ultimo april.

Andre hårdt ramte lande er

Frankrig og UK,

som begge har vedtaget store og

omfattede nationale hjælpepakker. Der er tale om både store direkte finanspoli-

tiske lempelser samt garantier og likviditetsstøtte til virksomheder.

Frankrig

kan virksomheder, der er nødt til at indstille eller reducere deres akti-

viteter, søge om refusion, så der kan udbetales mellem 70 og 100 pct. løn til

medarbejderne Pr. 20. april er 9,6 mio. franskmænd på midlertidige dagpenge

finansieret af de nye tiltag. Hertil kommer store statsgarantier for banklån til

erhvervslivet, udsættelse af betaling af skatter og afgifter for virksomheder samt

en særlig fond til selvstændige og håndværkere mm., som kan få støtte på 1.500

euro per måned

–

og i særlige tilfælde yderligere 2-5.000 euro, hvis der er akut

risiko for fallit. Man har ligeledes lanceret en hjælpepakke til turismeindustrien.

har vedtaget en hjælpepakke, hvor der gives 80% lønkompensation til an-

sattes løn dog maksimalt £2.500 pr. måned. Ordningen løber indtil videre i 3

måneder fra og med 1. marts. Der er også tilført midler til indkomstsikring for

selvstændige samt en række tiltag for at understøtte socialt udsatte. Der er lø-

bende vedtaget flere hjælpepakker til støtte for erhvervslivet med lånemulighe-

der på særlig favorable vilkår. Der er også mulighed for udskydelse af skattebe-

talinger vedr. moms og dækningsafgift for nogle virksomheder (detailhandel,

fritidsvirksomheder, hoteller mv.)

Baseret på opgørelsen fra Bruegel er

Tyskland

det land i EU, der har vedtaget

hjælpepakker af størst omfang. De historisk store finanspolitiske lempelser har

et bredt anvendelsesområde. Et af hovedelementerne er understøttelse af be-

skæftigelsen (virksomheder kan få dækket 60 pct. af omkostninger til hjem-

sendte medarbejdere med overvejelser om at hæve tallet til 80 pct.). Denne til-

gang blev tidligere anvendt i Tyskland under finanskrisen i en mindre omfat-

tende form. Herudover er der mulighed for direkte indkomsthjælp til familier

med indkomstnedgang, øgede udgifter til sundhedsområdet og øgede offentlige

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om materiale vedr. internationale tilgange til test, nedlukning og økonomi, fra sundheds- og ældreministeren

investeringer i f.eks. vejinfrastruktur. Ud over de direkte lettelser har den tyske

regering i ekstraordinært stort omfang udstedt garantier og givet likviditetsstøtte

til tyske virksomheder. I den forbindelse har den tyske økonomiminister Alt-

maier udtalt, at 60 pct. af beskæftigelsen i Tyskland stammer fra tyske mellem-

store virksomheder.

USA

har i flere runder gennemført store hjælpepakker omfattende bl.a. løn-

kompensation, øgede tilførsler til sundhedsvæsnet samt garantier og likviditets-

støtte til erhvervslivet. Et program er målrettet udvalgte sektorer, herunder fly-

selskaber, luftfragtselskaber og virksomheder, der vurderes kritiske for ameri-

kansk national sikkerhed. Den amerikanske centralbank lancerede 9. april en

facilitet, hvorigennem man vil yde lån til finansielt sunde virksomheder med op

til 10.000 ansatte eller en omsætning under USD 2,5 mia. Virksomheder, der

låner via faciliteten, vil skulle forpligte sig til at gøre en ”rimelig” indsats for at

fastholde lønsum og medarbejdere, ligesom de vil være omfattet af begrænsnin-

ger i forhold til aktietilbagekøb, udbytte og aflønning af ledende medarbejdere.

Den 21. april vedtog det amerikanske senat en ny hjælpepakke med lånegaran-

tier.

Det kan fremhæves, at

Danmark

–

særligt i lyset af, at man fra dansk side ser ud

til at være relativt mindre hårdt ramt end mange andre lande

–

ligger relativt højt

i forhold til tiltagenes andel af BNP.