Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 337
Offentligt
2180862_0001.png
23. april 2020
Overblik over andre landes nationale COVID-19 teststrategier pr. 21. april
2020
Generelt
I denne analyse gennemgås de nationale teststrategier i EU-landene, Norge,
Schweiz, Island, UK, Canada, Japan, Singapore, Sydkorea, Kina, Hong Kong og Tai-
wan. Der er tale om et øjebliksbillede af de generelle tendenser, som bygger på op-
lysninger fra de danske repræsentationer i de pågældende lande, primært hentet via
åbne kilder pr. 21. april 2020. I analysen sammenholdes testfrekvens, brug af testfa-
ciliteter, testopfølgning, digitale løsninger, forsyningsproblemer og andre udfordrin-
ger. Det bemærkes, at den anvendte grafik alene beskriver situationen d.d., og at der
er tale om en dynamisk udvikling, hvor landene i større og større grad udbygger de-
res kapacitet på en lang række områder. Teststrategier ses allerede nu som et væsent-
ligt element i genåbningsstrategierne hos flere lande. Landenes teststrategier lader
dog til at variere relativt meget både i forhold til omfang af tests, målretning mod
forskellige befolkningsgrupper samt brug af forskellige testfaciliteter. Der opleves
generelt fortsat kapacitetsproblemer, både hvad angår laboratoriefaciliteter, testma-
teriale og sundhedspersonale. Derudover ses problemer relateret til håndtering af di-
gitale løsninger og personfølsomme data samt validiteten af nye, uafprøvede tests.
Testfrekvenser
For en række lande har det ikke været muligt at få adgang til data for den aktuelle
testfrekvens, ligesom flere lande ikke oplyser målsætninger for fuld forventet testfre-
kvens. Tallene er de senest opdaterede og tilgængelige. For enkelte lande er data for
det samlede antal tests op til en uge gamle. For enkelte lande er der store udsving i
de aktuelle testfrekvenser, hvorfor der er taget et gennemsnit over den seneste uge.
Fsva. den aktuelle testfrekvens adskiller især Italien sig ved pt. dagligt at foretage
99,1 tests pr 10.000 indbyggere. Gennemsnittet for de øvrige landes nuværende test-
frekvens er 11,2 pr 10.000 indbyggere pr dag. Fsva. det
samlede
antal udførte tests til
dato, adskiller Island sig ved til dato at have foretaget 1198 tests pr. 10.000 indbyg-
gere. Alle andre lande har foretaget omkring eller under 300 tests pr. 10.000 indbyg-
gere. Frankrig, Japan, Kroatien, Nederlandene, Polen, Ungarn, Taiwan, UK og Sve-
rige har alle foretaget under 100 tests pr 10.000 indbyggere.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om materiale vedr. internationale tilgange til test, nedlukning og økonomi, fra sundheds- og ældreministeren
2180862_0002.png
Kilde: Baseret på indberetninger fra de danske repræsentationer og åbne kilder i EU- og Schengenlande.
Kilde: Baseret på indberetninger fra de danske repræsentationer og åbne kilder i EU- og Schengenlande.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om materiale vedr. internationale tilgange til test, nedlukning og økonomi, fra sundheds- og ældreministeren
2180862_0003.png
Langt de fleste lande arbejder hen imod en øget testkapacitet. Enkelte lande har op-
nået målsætninger om testkapacitet, herunder Tyskland, der pt. tester 100.000 om
dagen og nu fokuserer på en præcisering af målgrupper, der skal testes. De lande,
hvor der foreligger data om forventet fuld kapacitet, har i gennemsnit en målsætning
om at opnå en daglig testfrekvens på 15,98 pr. 10.000 indbyggere. Enkelte lande ad-
skiller sig ved at have forventede fulde testkapaciteter på under eller omkring 5 pr.
10.000 indbyggere. Det gælder bl.a. Polen, UK, Taiwan, Japan og Sydkorea. Finland,
Irland, Norge og Sverige har fulde forventede testfrekvenser mellem 20 og 30 pr.
10.000 indbyggere. Danmark adskiller sig ved som det eneste land at have en for-
ventet fuld testkapacitet over 30 pr. 10.000 indbyggere. Det skal dog ses i lyset af, at
der for Italien og Island, som begge har høje aktuelle testfrekvenser, ikke oplyses en
forventet fuld testkapacitet.
Testfaciliteter
Nedenfor følger en samlet oversigt over testfaciliteter og forsyningsproblemer ift.
testkapacitet, opdelt på udvalgte lande.
Kilde: Baseret på indberetninger fra de danske repræsentationer og åbne kilder i EU- og Schengenlande. Også vedlagt som bilag.
Mobile testfaciliteter
Hovedparten af de undersøgte lande gør i varierende omfang brug af mobile testfaci-
liteter. En stor del anvender disse til at gennemføre tests fra den testede persons egen
bil. Dette gælder bl.a. for Norge, Nederlandene, Frankrig, UK og Sydkorea. En række
lande tilbyder at gennemføre tests i hjemmet, mens enkelte lande anvender såkaldte
”walk-through” tests.
Flere lande har krav om tidsbestilling for at minimere kødan-
nelse, ligesom nogle lande stiller krav om forudgående lægehenvisning. I UK har der
været kritik af, at de mobile testfaciliteter typisk ligger i udkanten eller uden for byerne
og dermed kan være svære at komme til uden bil, idet offentlig transport ikke må
anvendes. I UK og Spanien er tests udført i mobile testfaciliteter forbeholdt personer,
som er beskæftiget i udvalgte, kritiske sektorer. I Belgien anvendes mobile testfacili-
teter i forbindelse med tests på plejehjem.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om materiale vedr. internationale tilgange til test, nedlukning og økonomi, fra sundheds- og ældreministeren
2180862_0004.png
Kviktests
11 af de undersøgte lande anvender kviktests. Disse anvendes dog typisk i relativt
begrænset omfang og typisk komplementært til PCR-tests
1
pga. kviktestenes sensiti-
vitet. I nogle lande målrettes brugen af kviktests særlige befolkningsgrupper. I Polen
er brugen målrettet sundhedspersonale, i Norge anvendes kviktests til at teste nye
værnepligtige, og i Canada anvendes kviktests primært i afsidesliggende områder og
på plejehjem.
Kviktests anvendes desuden med varierende formål. I Norge forventes sygehusvæse-
net at implementere brug af kviktests medio maj, hvor de skal anvendes i akutmodta-
gelsen for at forbedre patientflowet på sygehusene. I Østrig indsættes kviktests i stik-
prøvekontroller for at undersøge mørketal. I Tjekkiet anvendes kviktests bl.a. af prak-
tiserende læger til at teste personer ved afslutning af 14 dages pålagt karantæne med
henblik på at vurdere, hvorvidt karantænen kan afsluttes. I Spanien anvendes kviktests
til screening på steder med stor smitterisiko, såsom hospitaler, plejehjem og super-
markeder. Sverige og Litauen har truffet beslutning om ikke at anvende kviktests, da
de ikke vurderes at være tilstrækkelige pålidelige.
Antistoftests
Otte af de undersøgte lande gør brug af antistoftests. Derudover er der planer eller
overvejelser om at indføre disse i otte andre lande, herunder Frankrig, Sverige og
Tyskland. Her udestår indførsel af brug af antistoftests typisk pga. manglende valide-
ring af de pågældende tests.
I nogle lande målrettes antistoftests udvalgte dele af befolkningen. I Norge udføres
en antistoftest for nye værnepligtige. Man forventer desuden på sigt at indføre brug
af antistoftests med fokus på sundhedspersonale. I Italien, er der lanceret udførelsen
af 150.000 tests af seks forskellige aldersgrupper i udvalgte essentielle sektorer. Dette
skal senere udvides til flere personer, ligesom stratificeringskategorierne forventes ud-
videt. I Polen er brugen af antistoftests målrettet sundhedspersonale.
Flere lande gør brug af antistoftests med henblik på at kortlægge den generelle immu-
nitet i befolkningen. Dette er bl.a. tilfældet i Nederlandene og Spanien, hvor denne
type tests på sigt forventes at indgå i overvejelser om genåbning.
Anvendelse af universiteter og klinikker samt samarbejde med private aktører
Det er primært hospitaler, klinikker og laboratorier, der anvendes til at gennemføre
tests. Italien har fokus på at hjemmetests med henblik på at undgå smittespredning,
hvorimod Tyskland primært udfører tests hos praktiserende læger.
I langt de fleste lande er der samarbejde med private aktører. Dette omfatter alle un-
dersøgte lande med undtagelse af Kroatien, Norge og Canada. De primære private
aktører, der bistår i arbejdet, er medicinalvirksomheder, laboratorier, plejehjem, uni-
versiteter, forskningsinstitutter, hospitaler og klinikker. Der er desuden eksempler på
samarbejde med start-ups, Røde Kors og virksomheder, der producerer udstyr til
bl.a. respiratorer og assisteret ventilation.
1
Polymerase Chain Reaction test. Testen undersøger, om virussens RNA er til stede i slimprøven.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om materiale vedr. internationale tilgange til test, nedlukning og økonomi, fra sundheds- og ældreministeren
2180862_0005.png
Fsva. eksempler på andre testløsninger varierer indsatserne meget. Spanien anvender
robotter til PCR-testning, Kina anvender i høj grad kontaktsporing og Sydkorea te-
ster via ”telefonbokse” uden direkte fysisk kontakt med sundhedspersonale. Singa-
pore anvender HTX Covid-19 tests, som er en særlig testtype udviklet i Singapore
med høj sikkerhed og kort svartid, ved indrejse-checkpoints. I Tjekkiet kan enhver
blive testet mod betaling.
Testopfølgning og brug af digitale løsninger
En del lande gør allerede brug af eller er i færd med at udvikle apps til testopfølg-
ning. Formålet er bl.a. at lette presset på sundhedsmyndighedernes hotlines, at diri-
gere borgere til testning, karantæne, hospital eller andet, afhængigt af deres sympto-
mer. I en gruppe af lande, herunder Sverige og Irland foretages testopfølgning dog
primært telefonisk. I Irland gælder det kun ved positivt testresultat; ved negativt
testresultat sendes SMS. I Taiwan bruges SMS, hvis borgeren ikke kan kontaktes te-
lefonisk, mens det i Spanien og Sydkorea rapporteres, at SMS kan benyttes uanset
karakteren af testresultatet. Enkelte lande anvender online portaler, hvor borgere
kan tilgå testresultater.
Landenes myndigheder bruger i vist omfang digitale løsninger til andre dele af CO-
VID-19-indsatsen. Dette omfatter brug af online spørgeskemaer med henblik på
smitteopsporing (Japan) eller indikativ test for symptomer (Tjekkiet og Sydkorea).
En mindre gruppe af lande gør brug af digitale løsninger til at spore smittesprednin-
gen.
I Hong Kong sker det gennem elektroniske ”tracker-armbånd”, mens Tjekkiet
har udviklet en app, der kan informere borgere, hvis de kommer i nærheden af smit-
tede personer. Polen og Schweiz er i færd med at udvikle lignende apps. I Italien ud-
vikles en app med henblik på kortlægning af raske smittetilfælde/potentielle im-
mune. Norge bruger SMS til at give folk besked om at holde afstand i situationer,
hvor der har været mange sim-kort samlet ét sted. Derudover bruges en app til at
give borgere besked om at gå i karantæne, hvis de har været i nærkontakt med en
person, der er blevet testet positiv for Covid-19.
Forsyningsproblemer i forhold til testkapacitet
En del lande oplever forsyningsproblemer i forhold til testkapacitet. Finland, Frank-
rig, Schweiz, Norge og Island rapporterer om mangel på testmateriale, herunder i
forhold til PCR-tests pga. det pressede verdensmarked og i forhold til nyudviklede
antistoftests i lyset af usikkerhed forbundet med kvaliteten af disse. Irland, UK og
Italien mangler laboratoriekapacitet til at analysere tests, mens Belgien og Japan
mangler personale til at udføre PCR-test. Singapore og Island oplever udfordringer
med at skaffe værnemidler, der bl.a. skal bruges, når der udføres tests. I Singapore
skal nye plexiglasbokse og skærme reducere behovet for personlige værnemidler.
Spanien og Tyskland har øget national kapacitet til produktion af testudstyr, men
angiver at de fortsat er afhængig af importeret testudstyr.
Udfordringer, herunder vedr. udbredelse af digital infrastruktur i landområder, myn-
dighedsbarrierer eller persondatahensyn mv.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om materiale vedr. internationale tilgange til test, nedlukning og økonomi, fra sundheds- og ældreministeren
Der tegner sig et billede af en række udfordringer på tværs af landene. Det er særligt
spørgsmålet om håndtering af datasikkerhed, respekt for privatlivets fred og indivi-
duelt samtykke til digital overvågning, som optager lande i EU, herunder Belgien,
Frankrig, Polen og Spanien. Dog mest udtalt for Frankrig, hvor systematisk over-
vågning er ulovlig, mens domstolen i Polen undersøger regeringens brug af apps. I
Kina, Sydkorea og Hong Kong er tendensen derimod, at staten har vidtgående befø-
jelser med samtidig accept i befolkningen.
Der ses ligeledes udfordringer med befolkningens fortrolighed med IT-udstyr/digi-
tale platforme samt en mangelfuld offentlig digital forvaltning; det ses bl.a. i Frank-
rig, Japan, Canada og Kina.
I Sverige lægges der vægt på sikring af datakvalitet, når det gælder gennemførelsen af
tests, hvilket kan udgøre en udfordring.
Der ses endvidere at være udfordringer med decentraliserede regionale indsatser i
Tyskland, Canada og Kina, mens ujævn geografisk dækning i UK og tyndtbefolkede
områder i Island også udgør en udfordring. I UK er regeringen kritiseret for en for
centraliseret tilgang.
Endelig registrerer nogle lande, herunder Italien, Norge, Tjekkiet, UK og Kina, at
der er for få laboratorier til at analysere data, ligesom der er personalemangel. Italien
bemærker, at prisen pr. gennemført test også spiller en rolle. Hvor testen i sig selv
kun koster ca. 1 euro, kan laboratorieanalysen koste yderligere 40
50 euro pr. test.
EKN