Effekten af coronavirus på den økonomiske aktivitet på tværs af
lande
Alle lande mærker aktuelt følgevirkningerne af coronavirus. I Kina, hvor corona-
epidemien først viste sig, har det materialiseret sig i et fald i BNP på næsten 10
pct. i 1. kvartal 2020 – det største fald i statistikkens historie.
Epidemien har efterfølgende spredt sig til resten af verden med negative konse-
kvenser for vækst og beskæftigelse til følge. Den Internationale Valutafond, IMF,
offentliggjorde den 14. april en ny prognose. IMF vurderer at pandemien vil med-
føre en meget dyb recession med et fald i globalt BNP på 3,0 pct. i 2020.
Det vil dermed være en væsentligt mere brat nedgang end i 2009, hvor globalt
BNP faldt 0,1 pct. IMF har lagt til grund, at pandemien gradvist ebber ud efter 2.
kvartal og inddæmningstiltag kan ophæves, samt at betydelige finans- og pengepo-
litiske støttetiltag betyder, at omfattende konkursbølger og vedvarende tab ar-
bejdspladser undgås. På den baggrund forventer IMF også, at verdensøkonomien
kan levere et stærkt comeback med vækst på 5,8 pct. næste år.
Alle lande påvirkes negativt, men nogle lande – især i Sydeuropa – står ifølge IMF
til at blive meget hårdt ramt i år. For Italien venter IMF et fald i BNP på over 9
pct. på årsbasis, mens der er udsigt til nedgang på 7,2 pct. og 8,0 pct. i henholdsvis
Frankrig og Spanien. Samtidig er forventningerne til genopretningen i de sydeuro-
pæiske lande næste år forholdsvist afdæmpede,
jf. tabel 1.
Den store påvirkning i Sydeuropa skal ses i sammenhæng med to forhold. På den
ene side er landene i høj grad afhængige af turisme, som har svære kår på nuvæ-
rende tidspunkt. På den anden side står landene mindre godt rustet med høj of-
fentlig gæld, hvilket hæmmer mulighederne for at holde hånden under økonomien
og arbejdspladser.
Der er ekstremt høj usikkerhed forbundet med prognoser aktuelt. Vækstudsig-
terne afhænger af mange faktorer, der er svære at forudsige. Det gælder især det
videre forløb af coronaudbruddet og effekten af inddæmnings- og afbødningstil-
tag, omfanget af forstyrrelser i værdikæder og ændringer i forbrugs- og adfærds-
mønstre samt effekten på det finansielle system.
Danmark ventes sammen med blandt andet Sverige ifølge IMF at være blandt de
vestlige økonomier, der rammes mindst af coronaepidemien. For Sverige forudses
et fald i BNP på 6,8 pct. i 2020 og en stigning på 5,2 pct. i 2021. Faldet i Danmark
vurderes at være lidt mindre i år på 6,5 pct. i 2020 og efterfulgt af en lidt større
stigning på 6,0 pct. i 2021.
I de scenarier, som regeringen fremlagde i uge 15, er forventningen, at BNP vil
falde med mellem 3 og 6 pct. i år – altså ikke langt væk fra IMF’s skøn. I 2021 er
genopretningen derimod en smule svagere på mellem 2,5 og knap 5 pct.
Der er stor forskel på gennemslaget af pandemien på forskellige dele af økono-
mien. Nogle erhverv er meget direkte ramt af ændret adfærd for at undgå smitte
23. april 2020