Arbejdsløshed i Danmark, Norge og Sverige
Både i Danmark, Norge og Sverige er arbejdsløsheden steget som følge af Co-
rona-pandemien og de tiltag, der gennemføres for at bremse smittespredningen.
Der er markante forskelle i arbejdsløshedsudviklingen de tre lande imellem. For-
skellene afspejler til dels, hvordan landenes økonomier er påvirket af sygdommen
og hvilke tiltag, landene gennemfører. Forskellene afspejler også, at landenes ar-
bejdsløshedssystemer har forskelige roller ift. tiltag og støtteordninger. I Norge er
ledigheden mere end firedoblet, men det skyldes i høj grad, at virksomhederne
hjemsender deres medarbejdere gennem dagpengesystemet.
Danmark
23. april 2020
Figur 1 og 2 viser udviklingen i nytilmeldte ledige og antallet af ledige i Danmark.
I uge 10-14 blev mange ledige, men arbejdsløsheden har foreløbigt stabiliseret sig
omkring 176.000. Sammenhold med 132.000 før krisen er der tale om en stigning
på 44.000 personer eller ca. 33 pct.
Figur 1
Danmark, ugentligt antal nytilmeldte ledige
1.000 personer
25
1.000 personer
25
Figur 2
Danmark, dagligt antal ledige
1.000 personer
200
1.000 personer
200
20
20
180
180
15
15
160
160
10
10
140
140
5
5
120
120
0
Uge 1
0
2
3
4
2020
5
6
7
8
9 10 11 12 13 14 15 16
Gennemsnit 2015-2019
100
Januar
Februar
Marts
April
100
Anm.: Data for tilmeldte ledige, som er lidt højere end faktiske ledige.
Kilde: STAR og egne beregninger.
Norge
Norge har oplevet en voldsom tilgang til dagpengesystemet, jf. figur 3, men kun
godt 10 pct. af tilgangen omfatter ordinære dagpenge. Den resterende tilgang skyl-
des hjemsendelser, hvor virksomheden fritages for løn, og lønmodtageren får dag-
penge og er fritaget fra sin arbejdspligt.
Antallet af ledige er firdoblet under krisen, jf. figur 4. Fra uge 11 til uge 17 steg le-
digheden fra 106.000 til knap 430.000, en stigning på næsten 324.000 og ca. 300
pct. Der skal dog tages forbehold for, at langt størstedelen af stigningen kommer
fra hjemsendelser.