Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 329
Offentligt
2178324_0001.png
Finansministeriet
16. april 2020
Skøn for samfundsøkonomiske virkninger i henhold til ansvarlig
genåbning
Dette materiale forholder sig til de samfundsøkonomiske konsekvenser ved for-
skellige tiltag, der sigter på at afbøde smitten. Materialet skal således ses i sammen-
hæng med den sundhedsfaglige vurdering af tiltagene i lyset af en ansvarlig genåb-
ning.
Nogle erhverv er meget direkte ramt af forbud samt ændret adfærd for at undgå
smitte (fx frisører, restauranter, underholdning og turisme), andre påvirkes mere
indirekte gennem faldende efterspørgsel i de erhverv, som er direkte påvirket, eller
gennem svækket efterspørgsel fra udlandet (fx luftfart og hoteller). Det gælder
også produktionsvirksomheder, der er underleverandører til udlandet, eller er af-
hængig af import af halvfabrikata. Endelig er forbrugerne generelt tilbageholdende
med at handle blandt andet i detailhandlen, og virksomhedernes adfærd kan også
blive påvirket. For alle gælder det, at der er exceptionelt høj usikkerhed og generel
tilbageholdenhed hos forbrugerne.
En udfasning af danske tiltag vil bidrage til at få gang i nogle virksomheder, men
mange vil stadig være stærkt udfordret, jf. tilbageslaget i verdensøkonomien. Kon-
sekvenserne som følge af afbødningstiltag er således vævet tæt sammen med andre
økonomiske påvirkninger.
Det vurderes, at udfasning af tiltagene ud fra en økonomisk betragtning blandt an-
det skal tage højde for følgende hensyn:
Der skal genåbnes i en takt, som er sundhedsmæssig forsvarlig. Det er afgø-
rende for økonomien, at der ikke bliver tale om en stop-and-go tilgang, som
det fx kan blive, hvis der åbnes for hurtigt, og der kommer en stor smitte-
spredning med behov for gennedlukning.
En ophævelse af tiltag bør derfor
også af hensyn til økonomien
være ledsa-
get af klare tegn på, at epidemien kan kontrolleres, så der er sikkerhed om, at
tiltag ikke genindføres.
I forbindelse med genåbning for nogle erhverv vil det være afgørende, at både
virksomheder og borgere forstår, hvad der gælder fremadrettet. Det bør også
klart kommunikeres, at genåbnede aktiviteter kan gennemføres ”med god
samvittighed”, hvis man
følger de generelle adfærdsanbefalinger om håndvask,
afspritning og afstand.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 329: Notat om skøn for samfundsøkonomiske virkninger i henhold til ansvarlig genåbning, fra sundheds- og ældreministeren
2178324_0002.png
Side 2 af 9
I dette materiale er der præsenteret overslag over de samfundsøkonomiske konse-
kvenser ved hver foranstaltning. Der er ikke fortilfælde i nyere historie, hvor Dan-
mark på tilsvarende vis har været nedlukket. Belysningen af de økonomiske konse-
kvenser må derfor basere sig på overordnede økonomiske skøn.
Med tilgangen er det skønsmæssigt anslået, hvor stor effekt hvert enkelt tiltag har
på BNP. Der er markant usikkerhed forbundet med de opgjorte effekter af det
enkelte tiltag, men det vurderes, at tilgangen bidrager med nyttig viden om range-
ringen af de forskellige tiltags betydning for BNP.
Beregningerne er baseret på oplysningerne i nationalregnskabet og en række sup-
plerende datakilder samt input-outputtabeller, der gør det muligt at beregne af-
ledte konsekvenserne på BNP i andre erhverv. Det vil sige, at beregningerne tager
højde for, at tiltag mv., der
direkte
berører en specifik branche, også kan have
indi-
rekte
konsekvenser for andre brancher via fx forsyningskæderne.
Konsekvenserne som følge af afbødningstiltag er som sagt vævet tæt sammen
med andre økonomiske påvirkninger. Udviklingen i verdensøkonomien og syg-
dommen (globalt og Danmark) vil således have stor
aktuelt negativ
betydning
for dansk økonomi, også selv om danske afbødningstiltag udfases. Effekter, som
skyldes generel økonomisk svækkelse, herunder i andre lande, er ikke med, men
kan være af betydeligt omfang.
Metoden er beskrevet i boks 1.
Boks 1
Metode og datagrundlag
Vurderingen af de økonomiske konsekvenser af størstedelen af Covid-19 og de forskellige foranstaltninger
er baseret på input-outputtabeller på 69-brancheniveau for 2018 fra Danmarks Statistik. Input-outputtabeller
belyser sammenhængene mellem produktion, import og anvendelse ved en organiseret opstilling af
detaljerede oplysninger fra nationalregnskabet. Anvendelse af oplysninger fra input-outputtabeller sikrer
således, at der er overensstemmelse til de mål for BNP og beskæftigelse mv., som typisk anvendes i
prognoser for dansk økonomi.
Beregninger på baggrund af input-outputtabellerne er et nyttigt redskab til ikke kun at vurdere konsekvenser for en
enkelt branche, men også at vurdere de afledte effekter på den samlede økonomi af branchespecifikke tiltag. For
eksempel betyder lukningen af restauranter ikke kun, at restauranternes omsætning og beskæftigelse bortfalder.
Aktiviteten i de virksomheder, der leverer varer og tjenesteydelser til restauranterne, vil også blive påvirket.
Det fremgår eksempelvis, at lukningen af restauranter mv. giver anledning til et fald i BNP på 2�½ pct. Denne ned-
gang er inkl. den skønsmæssige afledte effekt på restauranternes forsyningskæder. Effekten skal tolkes som effek-
ten på det samlede BNP i den periode, hvor tiltaget har effekt. Hvis tiltaget har effekt i 2 måneder, skønnes det, at
BNP i de 2 måneder er 2�½ pct. lavere end det ville have været uden tiltaget.
Flere af tiltagene påvirker specifikke virksomheder og beskæftigelsesgrupper
også mere specifikt end det, som er
muligt at tilgå i nationalregnskabet, hvor virksomhederne er grupperet i mere overordnede brancher. Frisører er fx
direkte påvirket af foranstaltninger. Men i nationalregnskabets brancheinddeling indgår de i samme branche som
vaskerierne, som umiddelbart ikke ventes at blive direkte påvirket af foranstaltninger. Til grund for beregningerne er
det derfor skønsmæssige nødvendigt at antage, hvor stor en del af de enkelte brancher, som bliver påvirket af for-
anstaltninger.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 329: Notat om skøn for samfundsøkonomiske virkninger i henhold til ansvarlig genåbning, fra sundheds- og ældreministeren
2178324_0003.png
Side 3 af 9
Et andet eksempel er detailbutikkerne. De butikker, der er placeret i et storcenter, er direkte påvirket af påbud om
lukning, mens andre detailbutikker fortsat kan holde åbent. Samtidig vil der for nogle butikker formentlig være øget
efterspørgsel, fx dagligvarebutikker eller butikker, som i høj grad baserer sig på internethandel. Input-outputtabel-
lerne omfatter imidlertid alle disse butikker under ét. Der er derfor behov for at gøre en antagelse om, hvor stor en
andel af den samlede detailbranche der bliver påvirket af foranstaltninger.
De samfundsøkonomiske konsekvenser kan potentielt blive dobbeltregnet, hvis man medregner afledte effekter fra
en branche til en anden branche, der er lukket ned som følge af foranstaltninger mod coronavirus. Det kan fx tæn-
kes, at et midlertidigt ophør af aktiviteten i forlystelsesparker gør, at den branche efterspørger færre restaurantydel-
ser. Restauranterne er imidlertid allerede påvirket af forbuddet mod at modtage gæster i restauranter, caféer mv.
Dette forhold er der taget højde for i beregningerne.
Metoden baserer sig på en række antagelser, og beregningerne skal derfor fortolkes med forsigtighed. På flere af
områderne findes der ikke datagrundlag til at vurdere effekterne, og der er derfor tale om skønsmæssige vurderin-
ger.
Det bemærkes afslutningsvist, at beregningerne kun er foretaget for de foranstaltninger, hvor det har været muligt at
tilknytte en specifik branche til tiltaget. For en række tiltag har det ikke været muligt at anslå et økonomisk tab (fx
lukning af ungdomsuddannelser). For tiltag, der påvirker arbejdsudbuddet (lukning af daginstitutioner og skoler samt
opfordring til, at ansatte på private arbejdspladser arbejder hjemme), tager beregningen derimod afsæt i et skøn for,
hvor mange privatansatte der vil blive forhindret i at arbejde.
I det følgende gennemgås de forskellige tiltag, herunder hvordan de skønnes at
påvirke BNP. Konklusionerne er opsummeret i tabel 1 til sidst i dette notat. Tabel
2 giver en oversigt over beskæftigelse mv. i de mest udsatte brancher.
Midlertidig grænsekontrol
Initiativet påvirker direkte rejsebranchen, luftfarten samt hoteller. Herudover er
der også en påvirkning af fx restaurationsbranchen på grund af bortfald af efter-
spørgsel fra turister. Effekten af tiltaget skal desuden ses i lyset af, at mange andre
lande har indført grænsekontrol.
Det er meget vanskeligt at belyse effekten af det isolerede tiltag, herunder i lyset af
de andre tiltag (rettet mod fx restauranter og cafeer) samt skærpede rejsevejlednin-
ger. Der henvises til nedenstående sektorvurderinger.
Private arbejdsgivere opfordres til at arbejde hjemme samt lukning af dagsinstitutioner og skoler
Alle dagtilbud og skoler har været lukket siden mandag den 16. marts. Alle private
arbejdsgivere blev den 13. marts 2020 opfordret til at sikre, at flest muligt arbejder
hjemmefra mv., og at der alene afholdes fysiske møder mv., hvis det er absolut
nødvendigt, ligesom der bør tages øvrige relevante tiltag for at sikre hensigtsmæs-
sig adfærd på arbejdspladsen.
Tiltagene behandles sammen, da de alle tre påvirker arbejdsudbuddet., og det vil
være vanskeligt at adskille effekterne.
Der tages udgangspunkt i, at der er omtrent 50-55.000 enlige forsørgere med børn
under 10 år (svarende til op til 3. klasse) samt omtrent 240.000 forældrepar med
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 329: Notat om skøn for samfundsøkonomiske virkninger i henhold til ansvarlig genåbning, fra sundheds- og ældreministeren
Side 4 af 9
børn under 10 år, dvs. i alt knap 300.000 personer, som skønsmæssigt har børn
med et pasningsbehov.
Heraf tages der højde for, at 27 pct. er ansat i den offentlige sektor, hvor medar-
bejdere i vid udstrækning er hjemsendt, dog med undtagelse af såkaldt kritiske
funktioner (med dertilhørende pasningsmuligheder). Der tages endvidere højde
for, at nogle privatansatte alligevel vil være hjemme på grund af efterspørgsels-
bortfald/lukninger af deres arbejdsplads. Det kan fx være medarbejdere i et stor-
center, som holder lukket. Dette er groft anslået til at udgøre 30 pct. af de privat-
ansatte med børn under 10 år. Herfra er endvidere fraregnet 20 pct. som et mål
for, hvor mange der kan arbejde hjemme (dog med et produktivitetstab).
Samlet set anslås det groft, at de tre tiltag tilsammen påvirker 120.000 private be-
skæftigede og medfører et produktionstab på omkring 4 pct. af den samlede pro-
duktion, fordi de påvirkede private beskæftigede er forhindret i at passe deres ar-
bejde på grund af et pasningsbehov. Hertil kommer et produktionstab som følge
af at offentligt ansatte kan have svært ved at få passet deres børn (og ikke ønsker
at gøre brug af nødpasning).
Skærpede rejsevejledninger
Udenrigsministeriet har løbende skærpet sine rejsevejledninger, og den 17. marts
2020 blev opdelingen af verden i røde og orange områder fastfrosset. Borgere, der
returnerer fra en udlandsrejse, opfordres kraftigt til at holde sig hjemme i 14 dage.
Initiativet antages sammen med tiltaget vedrørende midlertidig grænsekontrol at
påvirke produktionen i især rejsebureauer og luftfart, som tilsammen har omtrent
11.000 beskæftigede. Det bemærkes, at en isoleret tilbagerulning i Danmark
næppe vil have nogen meget stor effekt, da mange andre lande også har indført
grænselukninger/skærpede rejsevejledninger.
Det er lagt til grund, at hele branchens produktion påvirkes negativt. Det vil mu-
ligvis være i overkanten, idet der fortsat kan være aktivitet, fx i form af salg af rej-
ser på et senere tidspunkt. Samlet set vurderes tiltaget at medføre et tab af pro-
duktion på omtrent �½ pct. af BNP inklusive afledte effekter på andre brancher.
Lukning af ungdomsuddannelser og videregående uddannelser
Ungdomsuddannelser og videregående uddannelser har ligesom skoler og dagin-
stitutioner været lukket siden den 16. marts.
Initiativet er beregningsteknisk antaget ikke at have samfundsøkonomiske konse-
kvenser på helt kort sigt.
Indendørs kulturarrangementer, kirker, biblioteker mv.
Alle indendørs kulturinstitutioner, biblioteker og fritidstilbud er lukket fra den 12.
marts.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 329: Notat om skøn for samfundsøkonomiske virkninger i henhold til ansvarlig genåbning, fra sundheds- og ældreministeren
Side 5 af 9
Initiativet skal ses i sammenhæng med lukning af indendørs sports- og fritidsfacili-
teter (badeland, sport, legeland, biografer, fitness mv.), idet begge tiltag vurderes at
påvirke brancherne kunst, kultur og spil samt sport og forlystelsesparker mv. De
økonomiske konsekvenser heraf er behandlet nedenfor.
Det bemærkes, at offentligt drevne biblioteker samt frivilligt drevne fritidsaktivite-
ter beregningsteknisk er antaget ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser
på helt kort sigt (opgjort ved BNP).
Hjemsendelse af offentligt ansatte
Alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, blev fredag den 13.
marts 2020 sendt hjem. Offentligt ansatte, hvis opgaver foregår udendørs og ikke
indebærer nævneværdig menneskelig kontakt, kan arbejde som normalt. De hjem-
sendte medarbejdere skal fortsat så vidt muligt arbejde hjemmefra.
Tiltaget påvirker som udgangspunkt ikke målt BNP (opgjort ved input-metoden),
da de offentligt ansatte får løn. Tiltaget kan dog indebære et reelt produktionstab i
den offentlige sektor, såfremt produktiviteten bliver nedsat som følge af, at en
stor del af arbejdet i den offentlige sektor sker som hjemmearbejde. Det er van-
skeligt at skønne præcist over produktionstabet, herunder at adskille produktions-
tabet som følge af at dagtilbud og skoler er lukket, og det pasningsbehov, som
forældrene derfor har måttet varetage. Det må dog forventes, at der er opbygges
væsentlige sagspukler, som skal nedbringes.
Forbud mod at modtage gæster i restauranter, cafeer, Lukning af natklubber, diskoteker, barer,
værtshuse mv.
Der blev den 18. marts 2020 indført et midlertidigt forbud mod natklubber, disko-
teker, barer, værtshuse, vandpibecaféer mv. Der blev den 18. marts 2020 indført
et midlertidigt forbud mod at modtage gæster i restauranter og på caféer mv.
En opblødning af tiltaget kan give nogle jobs tilbage, og holde virksomhederne
oven vande. Omvendt betyder den internationale sundhedskrise og forsigtighed
blandt danskerne, at der kun kan forventes et vist gennemslag.
Det skønnes, at der er cirka 140.000 beskæftigede i hoteller og restauranter under
ét, herunder også barer mv. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at bortfald af
aktiviteten i disse virksomheder reducerer BNP med op til 2�½ pct. (så længe tilta-
get varer).
Det er vanskeligt at adskille betydningen af bortfald af international og inden-
landsk efterspørgsel. Der er meget stor usikkerhed forbundet med en afskaffelse
af tiltaget, da det må formodes, at nogle kunder fortsat vil være tilbageholdende
med at gøre brug af tjenesterne (fx i nattelivet).
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 329: Notat om skøn for samfundsøkonomiske virkninger i henhold til ansvarlig genåbning, fra sundheds- og ældreministeren
Side 6 af 9
Lukning af storcentre
Der blev den 18. marts 2020 indført et midlertidigt forbud mod storcentre, stor-
magasiner, overdækkede arkader mv., hvor et større antal personer færdes inden-
dørs.
Der er i alt 247.000 ansatte i detailhandel. Der er dog stor forskel på, hvordan de
enkelte detailbutikker bliver påvirket. Nogle er direkte påbudt at holde lukket, an-
dre har lavere aktivitet som følge af at mange bliver hjemme, mens andre igen,
som fx supermarkeder, kun ventes påvirket i mindre grad eller slet ikke. Hertil
kommer desuden nye krav og retningslinjer for butikker (se længere nede).
Der er ikke centrale data, der kan belyse, hvor stor andel af aktiviteten i detail-
handlen, der bliver påvirket. Cirka 1/3 af den samlede detailhandel er føde- og
drikkevarer, som generelt kan forudsættes uberørt. Det er beregningsteknisk lagt
til grund, at 50 pct. af den øvrige aktivitet i detailvirksomhederne er bortfaldet
(svarende til at 1/3 af den samlede aktivitet bortfalder).
På baggrund af dette regneeksempel reduceres BNP med 1�½ pct., så længe bort-
faldet af aktiviteten varer. Der er betydelig usikkerhed forbundet med skønnet
blandt andet, fordi en del omsætningen kan flytte til andre butikker, der fortsat har
åbent (fx uden for storcentre og nethandel).
Lukning af indendørs sports og fritidsfaciliteter (badeland, sport, legeland, biografer, fitness mv.)
Der blev den 18. marts 2020 indført et midlertidigt forbud mod indendørs sports-
og fritidsfaciliteter mv., herunder bade- og legelande, biografer, teatre,
fitnesscentre og solcentre.
Opblødning kan give nogle jobs tilbage. Der er 62.000 beskæftigede i Kunst,
kultur, spil samt sport og forlystelse. Det skønnes på den baggrund, at tiltaget kan
reducere BNP med 2 pct. så længe det varer.
Der er stor usikkerhed forbundet med en afskaffelse af tiltaget, da det må formo-
des, at nogle kunder fortsat vil være tilbageholdende med at gøre brug af tjene-
sterne (fx fitnesscentre og badeland).
Liberale erhverv, herunder frisører
Der blev den 18. marts 2020 indført et midlertidigt forbud mod liberale serviceer-
hverv, hvor der ikke kan sikres behørig afstand mellem udbyder og kunde, herun-
der frisører, kosmetologer mv. Sundhedsfaglig og nødvendig behandling udført af
autoriserede sundhedspersoner er ikke omfattet.
Det er anslået, at der er 27.000 beskæftigede i de berørte liberale erhverv. Der er
antaget halvt gennemslag, da erhvervet også omfatter vaskerier og andre dele, der
ikke er omfattet af forbuddet. Tiltagene skønnes at reducere BNP med cirka �½
pct.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 329: Notat om skøn for samfundsøkonomiske virkninger i henhold til ansvarlig genåbning, fra sundheds- og ældreministeren
Side 7 af 9
Der er stor usikkerhed forbundet med en afskaffelse af tiltaget, da det må formo-
des, at nogle kunder fortsat vil være tilbageholdende med at gøre brug af tjene-
sterne.
Krav og retningslinjer til butikker
Der blev den 18. marts 2020 indført nye krav og retningslinjer til butikker, super-
markeder mv. med henblik på at sikre god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd,
herunder behørig afstand mellem kunderne. Øvrig detailhandel ud over dagligva-
rebutikker har oplevet et stort fald i omsætningen.
Det vurderes at der ikke er grundlag for at vurdere, hvor stor effekten er på be-
skæftigelse og BNP fra dette tiltag alene. Se i stedet
lukning af storcentre.
Det kan
oplyses, at der er 247.000 ansatte i detailhandel.
Begrænse trængsel i kollektiv trafik og mindre persontransport
Der er siden den 10. marts 2020 taget en række tiltag med henblik på at begrænse
trængsel i den kollektive trafik. Forslaget vurderes ikke at have stor negativ betyd-
ning for produktion og beskæftigelse givet, at det er indført parallelt med en række
tiltag, der reducerer behovet for transport.
Der er 65.000 ansatte i landtransport. Det forventes, at det primært er person-
transport, som bliver berørt. Hvis der beregningsteknisk antages et gennemslag på
33 pct., bliver BNP reduceret med ¾ pct.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 329: Notat om skøn for samfundsøkonomiske virkninger i henhold til ansvarlig genåbning, fra sundheds- og ældreministeren
2178324_0008.png
Side 8 af 9
Tabel 1
Groft overslag over samfundsøkonomiske konsekvenser af foranstaltninger
Foranstaltning
Bemærkninger
Berørte private
arbejdspladser
Anslået tab (andel
af samlet økonomi)
Se under
i) skærpede
rejsevejledninger
samt
ii) restauranter mv.
Midlertidig grænsekontrol
Luftfart og turismeerhvervet kan ikke
genoptages, så længe der er grænse-
Berør overordnet
kontrol. Gennemslag af isoleret tilba-
turisme, hoteller og
gerulning af dansk tiltag kan være be-
luftfart
grænset så længe udlandet stadig
har grænsekontrol.
Beskæftigede med børn under 10 år:
- 50-55.000 enlige forsørgere
- 240.000 forældrepar
Private arbejdsgivere
opfordres til at arbejde
hjemme
Af de berørte er med groft overslag
I alt antages ca.
Lukning af daginstitutioner fraregnet 27 pct. offentligt beskæfti-
120.000 beskæftigede
gede, 30 pct. som alligevel ikke kan
Lukning af skoler
arbejde på grund af efterspørgselstab
og 20 pct. pga. mulighed for hjemme-
arbejde.
Skærpede
rejsevejledninger
Lukning af ungdoms-
uddannelser og videre-
gående uddannelser
Indendørs kultur-
arrangementer, kirker,
biblioteker mv.
Hjemsendelse af
offentligt ansatte
Forbud mod at modtage
gæster i restauranter og
cafeer
Lukning af natklubber,
diskoteker, barer,
værtshuse mv.
Lukning af storcentre
Har ikke direkte virkning på målt BNP
(opgjort ved input-metoden), da hjem-
sendte offentligt ansatte fortsat får løn.
Opblødning af tiltag kan give nogle
jobs tilbage, omvendt betyder interna-
tional sundhedskrise og forsigtighed
blandt danskerne, at der kun kan for-
ventes et vist gennemslag.
En del forretninger holder åbent, an-
taget gennemslag på 33 pct. af sam-
let aktivitet i detailhandlen
141.000 beskæftigede i
hoteller og restauranter
under ét, herunder også
barer mv.
247.000 ansatte i
detailhandel. Heraf ind-
regnet 82.000.
62.000 beskæftigede i
Kunst, kultur, spil samt
sport og forlystelse
Rejsebureauer og
Gennemslag af isoleret tilbagerulning
luftfart har 11.000
af dansk tiltag kan være begrænset.
beskæftigede.
Begrænset
>4 pct. samt
produktionstab i den
offentlige sektor
�½ pct.
-
-
-
Begrænset
2�½ pct.
1�½ pct.
Lukning af indendørs
sports og fritidsfaciliteter
Opblødning af tiltag kan give nogle
(badeland, sport, legeland, jobs tilbage.
biografer, fitness mv.)
2 pct.
Antaget halvt gennemslag, da de
27.000 beskæftigede i branchen også
Liberale erhverv, herunder
27.000 beskæftigede.
omfatter virksomheder i underbran-
frisører
Heraf indregnet 13.500.
cher, der ikke skønnes at være berørt
(fx vaskerier)
Krav og retningslinjer til
butikker
Begrænse trængsel i
kollektiv trafik
Herudover
Mindre persontransport
som følge af
foranstaltninger
Forventer altovervejende person-
transport ramt. Antaget gennemslag
på 33 pct.
65.000 ansatte i
landtransport.
Se under storcentre.
Reduktion i belægning er overve-
jende en effekt af øvrige nedluknin-
ger. Der er et indtægtstab for det of-
fentlige.
247.000 ansatte i
detailhandel
�½ pct.
-
-
¾ pct.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 329: Notat om skøn for samfundsøkonomiske virkninger i henhold til ansvarlig genåbning, fra sundheds- og ældreministeren
2178324_0009.png
Side 9 af 9
Tabel 2
Produktionsværdi, beskæftigelse og lønsum i udvalgte brancher, 2018
Produktion Værdiskabelse Beskæftigelse
(mia. kr.)
(mia. kr.) (1.000 personer)
Detailhandel
Landtransport
Lufttransport
Hoteller og restauranter
- Hoteller mv.
1)
- Restauranter
1)
Rejsebureauer
Kunst, kultur og spil
2)
- Teater, musik og kunst
1)
- Biblioteker, museer mv.
1)
Sport, forlystelsesparker og andre fritidsaktiviteter
- Sport (fx fitnesscentre)
1)
- Forlystelsesparker og andre fritidsaktiviteter
1)
Frisører, vaskerier og andre serviceydelser
104,9
87,9
21,7
75,3
19,3
56,0
18,4
34,6
14,1
12,9
17,4
11,5
5,8
14,1
61,4
33,8
5,5
33,3
7,8
25,5
3,6
21,1
10,5
7,5
9,2
6,3
2,9
10,0
247
65
4
141
22
119
7
31
12
17
32
25
7
27
Lønsum
(mia. kr.)
51,3
24,9
3,7
24,1
5,4
18,7
2,5
9,2
3,0
5,6
7,4
5,9
1,6
3,7
Anm.: Grundet afrunding summer underbrancherne ikke nødvendigvis til hovedbranchen. Branchens værditilvækst
er den samlede produktion fratrukket forbruget i produktionen.
1) Det er antaget, at den enkelte branches andel af den samlede produktion, værditilvækst, beskæftigelse og
lønsum (69-brancheniveau) er uændret i forhold til fordelingen i 2016, som er det seneste år med mere
detaljerede brancheoplysninger.
2) Indeholder også underbranchen
Lotteri og andet spil,
som ikke er vist særskilt i tabellen.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.