SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Rapport og notater vedr. COVID-19, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 326
Offentligt

16. april 2020

Ekspertrapport: Matematisk modellering af COVID-19 smittespredning og

sygehusbelastning ved scenarier for yderligere initiativer i Fase 1 af genåbningen

1. Introduktion

Statens Serum Institut har nedsat og leder en ekspertgruppe, der har til formål at udvikle matematiske

modeller til at belyse udviklingen i COVID-19 i Danmark. Ekspertgruppen har udviklet matematiske mo-

deller, der simulerer spredningen af COVID-19 i den danske population. Det gør det muligt at simulere

forventet smittespredning og belastning af kritiske sygehusfunktioner bl.a. på almene og intensive senge-

pladser.

I forbindelse med den første delvise genåbning (Fase 1), der blev udmeldt den 6. april, har ekspertgruppen

foretaget modelberegninger på forskellige scenarier. Ekspertrapport med modelberegningerne blev of-

fentliggjort den 7. april.

Disse første modelberegninger var baseret på data for nye indlæggelser til og med den 28. marts. Op til

denne dato var der observeret en stigning på ca. 20 pct. om dagen. Denne stigning fortsatte indtil den 31.

marts, hvorefter der skete en markant ændring i antallet af nye indlæggelser med ca. 6 pct. om dagen.

Herudover er der sket et yderligere fald i antallet af patienter, der indlægges på intensive sengepladser.

Dette fald er primært set for patienter over 60 år og specielt i aldersgruppen 70-79 år. Den justerede

model tager højde for faldet i nye indlæggelser, men det er valgt ikke at justere, så modellen fuldt repræ-

senterer faldet i indlagte på intensive sengepladser. Det er derfor muligt at modellerne overestimerer

behovet for intensiv kapacitet. Grunden til at det særlige fald i indlæggelser på intensive sengepladser

ikke er medtaget er, at det er usikkert om dette er en blivende effekt når samfundet begynder at lukke

op, og der dermed forventes øget smitte, der også vil ramme aldersgruppen 60-79 år. Det antages, at

denne aldersgruppe i særdeleshed har efterlevet sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Ekspertgruppen har siden de første modelberegninger udarbejdet en justeret version af modellerne, der

bygger på en større tidsrække af observerede data og øger præcisionen af prognosen. Modellerne tager

dermed højde for det observerede fald i antallet af nye indlæggelser fra den 1. april.

I denne rapport simuleres effekten af det besluttede grundscenarie (Fase 1) i kombination med hvert af

de fem nedenstående tiltag samt dem alle samlet:

Liberale erhverv

Restaurant, cafe mv.

Offentlige kontorarbejdspladser som fx domstole og lign.

9.-10. klasse, efterskoler og højskoler

Normale eksaminer på ungdoms- og erhvervsuddannelser

Grundscenariet (Fase 1) består af den første delvise genåbning, der blev udmeldt den 6. april, samt den

besluttede gradvise øgning af aktiviteten i praksissektoren, herunder fysioterapeuter, tandlæger mv.

Side 1 af 16

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Rapport og notater vedr. COVID-19, fra sundheds- og ældreministeren

Herudover er der forespurgt beregning på et 6. tiltag: Idræts- og foreningsliv (uden tilskuere). Det har dog

ikke været muligt at inkludere dette tiltag i modelberegninger. Dette begrundes i tabel 1.

Det er vigtigt at bemærke følgende:



De udviklede matematiske modeller og simuleringer vil altid være forsimplede repræsentationer

af virkeligheden. Dertil er resultaterne helt afhængige af kvaliteten og repræsentativiteten af de

data, der er tilgængelig for modellerne. Modellering af smittespredning er yderligere forbundet

med en betydelig usikkerhed, idet smittespredning følger menneskers fysiske adfærd og kontakt-

mønstre, som er kompleks og ændrer sig under en epidemi.

Det er muligt at regne på forskellige kombinationer af tiltag, men det er ikke muligt derfra at

udlede effekten af de enkelte tiltag isoleret set. De enkelte tiltag kan altså ikke betragtes som

legoklodser , der ka sættes sa

e e keltvis til at esti ere effekte af et større s e arie. Det

skyldes, at effekterne er ikke lineære. Dermed er effekten af hvert tiltag afhængigt af hvilke andre

tiltag, som er medtaget.

Modellerne er under kontinuerlig udvikling, og det har på grund af den ekstremt korte tidsfrist

endnu ikke været muligt at gennemføre verifikation og validering efter gængs videnskabelig prak-

sis.

Der kan have sket betydelige ændringer i befolkningens adfærd over påsken. Dertil kommer, at

virksomheder og butikker, der frivilligt lukkede delvist ned i marts kan være ved at genoptage

nogle aktiviteter. Disse mulige ændringer vil først slå igennem i sygdomsovervågningen omkring

1. maj.



2. Metode og væsentlige forbehold

Simuleringsmodeller

Der er udviklet to typer af simuleringsmodeller med forskellige metodiske tilgange. Begge modeltyper er

såkaldte SEIR-modeller, der baserer sig på det grundlæggende princip, at befolkningen er opdelt i modta-

gelige, eksponerede, smittede og immune (deraf SEIR for de engelske termer; susceptible, exposed, infec-

tious og recovered). Modellerne er opbygget efter internationale standarder, men er udviklet specifikt til

at afspejle danske forhold i det omfang det er muligt.

Modellerne beskriver hele den danske population inddelt i aldersgrupper og kontaktmønstre. For hver

aldersgruppe beskrives kontaktmønstre og deres fordeling mellem 4 typer af aktiviteter; kontakter i hjem-

met, på arbejde, i skoler og andet. Forløbet af epidemien simuleres startende med et antal individer, der

er smittet med COVID-19, hvorefter modellens antagelser gør det muligt at fremskrive, hvordan COVID-

19 spreder sig i befolkningen, og hvor mange patienter, der forventes at blive indlagt på almene og inten-

sive sengepladser på landets sygehuse.

Smittetrykket afhænger af antallet af smittede personer, men den nøjagtige sammenhæng er forskellig i

de to modeltyper. I den første modeltype opdeles befolkningen i aldersgrupper, og for hver aldersgruppe

beskrives kontaktmønstre og deres fordeling mellem fire typer af aktiviteter (kontakter i hjemmet, på

arbejde, i skoler og andet). Smittetrykket fra de enkelte aldersgrupper antages at være proportional med

kontaktraten gange antallet af smittede. De skitserede ændringer i adfærdsreguleringen i scenariet om-

sættes til ændringer i disse kontaktmønstre. Den anden modeltype simulerer enkelte individer i popula-

tionen, og dermed inkluderer den, ud over smittestatus, de enkelte individers egenskab.

Side 2

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Rapport og notater vedr. COVID-19, fra sundheds- og ældreministeren

Begge modeltyper har styrker og svagheder, og derfor er begge typer blevet brugt for at sikre robuste

resultater. De viste resultater stammer fra den første modeltype, men der er kvalitativ overensstemmelse

mellem resultaterne fra de to modeltyper.

En grundlæggende antagelse i modellerne er, at infektion med COVID-19 fører til immunitet mod sygdom-

men, og at immuniteten er langvarig (i hvert fald flerårig). Der er i øjeblikket sparsom viden om dette

forhold, så antagelsen er baseret på, hvad man ved om SARS-immunologi fra 2003-udbruddet.

Som grundlag for modelberegningerne er der anvendt dagligt opdaterede data om antallet af smittede,

antal indlagte på almene og intensive sengepladser samt antal døde. Derudover er der anvendt data til at

vurdere befolkningens adfærd såsom aggregerede data om trafik- og rejseaktivitet og dankorttransaktio-

ner. Der arbejdes løbende på at inddrage andre yderligere relevante datakilder.

Kontaktrater

Et centralt element i modellerne er kontaktraterne mellem smittede og modtagelige individer i populati-

onen. Kontakter er opdelt efter om de foregår i hjemmet, på arbejdet, i skolen (0-19 år) eller et andet

sted. Yderligere er alle kontakter angivet som fysiske eller samtale. Det antages, at risikoen for overførsel

af smitte ved en samtale er 20% af risikoen ved fysisk kontakt.

Modellernes kontraktrater for forskellige aldersgrupper er baseret på kontaktmønstre i en engelsk under-

søgelse af over 40.000 riter i et itize s ie e studie orga iseret af BBC og Lo do S hool of Hygie e

and Tropical Medicine fra 2018 (Klepac et al., 2020) suppleret med kontaktmønstre fra PolyMod-studiet

(Mossong et al., 2008), da BBC-studiet ikke dækker børn under 13 år.

Som eksempel på kontaktstrukturen vises nedenfor fordelingen af fysiske arbejdskontakter.

Figur 1. Eksempel på kontaktstruktur for fysiske kontakter på arbejdspladser. Mørkere farver angiver hø-

jere antal kontakter.

Side 3

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Rapport og notater vedr. COVID-19, fra sundheds- og ældreministeren

Væsentlige forbehold ved modellerne

Forbehold ved de anvendte modeller kan overordnet opdeles i relation til modellernes to delkomponen-

ter: Den første beskriver smittespredningen i befolkningen, mens den anden beskriver belastningen af

sygehusene.

Forbehold ved modellernes beskrivelse af smittespredning i befolkningen:

Simulering af smittespredningen i befolkningen er forbundet med stor usikkerhed, idet smittespredning

følger menneskers fysiske adfærd og kontaktmønstre, som er kompleks og ændrer sig under en epidemi.

Dertil er der endnu begrænset kendskab til smittespredningen ved forskellige typer af fysisk adfærd.

Forhold for beskrivelsen af smittespredningen som er forbundet med særlig høj usikkerhed omfatter:



Mørketallet (antal smittede, som ikke indgår i datagrundlaget) er usikkert. Data om det totale

antal smittede er væsentlig information for modelberegningerne. Ud fra populationsbaseret

testning (fx fra Island) forventes mørketallet at være stort. Antagelsen om et stort mørketal er

senest understøttet af data fra screening af danske bloddonorer for antistoffer mod SARS-CoV-



Brug af udenlandske data med begrænset overførbarhed eller manglende data.

I de tilfælde, hvor der ikke findes aktuelle danske data for COVID-19 smitte, er der anvendt data

fra international forskningslitteratur, hvilket kan indebære usikkerhed i forhold til overførbarhed

til danske forhold. Der kan være effekter af kulturelle og subkulturelle forskelle, fx at vi i Danmark

generelt ikke hilser med kindkys, som er praksis fx i Italien. Modellernes kontaktrater for forskel-

lige aldersgruppe er baseret kontaktmønstre fra et engelsk studie, hvilket også er en begræns-

ning. Derudover er visse data baseret på få kilder, som ikke altid er entydige.

På grund af manglende data er der flere forhold, der ikke har været muligt at indbygge i model-

lerne, herunder heterogenitet i kontaktmønstre fx effekten af klynger/sociale grupper, su-

persmittere og supersmittebegivenheder. Det er vurderingen, at disse begivenheder har stor be-

tydning for epidemiologien af COVID-19. Særligt er det vanskeligt at vurdere betydningen af ak-

tiviteter hos persongrupper, der har usædvanligt mange kontakter fx. i kraft af særlige arbejds-

funktioner. Det kan betyde, at smittespredningen bør modelleres i mange mindre enheder i ste-

det for i én model. Dette er for nuværende ikke muligt på grund af manglende data på området.



Børnenes rolle i smittespredningen er usikker.

I de anvendte modeller er det antaget, at børn smittes og smitter på samme niveau som andre

aldersgrupper på baggrund af en undersøgelse, som har vist, at børn og voksne ved kontakter

med en COVID-19 patient har samme risiko for at blive smittet (Bi et al., 2020). Ekspertgruppen

har desuden anvendt data fra ældre danske undersøgelser om relativ forskel i risikoen for smit-

tespredning mellem børn passet hjemme og i daginstitutioner.

Børn i daginstitutioner spiller almindeligvis en stor rolle i forbindelse med mange infektionssyg-

domme, der hovedsageligt spredes ved fysisk kontakt som COVID-19 (fx diarré, forkølelse og

øjenbetændelse). Som beskrevet ovenfor, er modellerne baseret på kontaktmønstre fra en en-

gelsk undersøgelse. Det forventes dog, at disse vil undervurdere smitteeffekten af daginstitutio-

ner, da brugen af daginstitutioner er mere udbredt i Danmark. Det forventes, at de engelske

Side 4

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Rapport og notater vedr. COVID-19, fra sundheds- og ældreministeren

kontaktdata vil ligne de danske forhold under forudsætning af, at der indføres særlige tiltag: Vug-

gestuebørn samles i mindre grupper (5-6 børn) samt større fysisk adskillelse mellem børn i både

vuggestuer og børnehaver, fx ved færre børn i det enkelte lokale og at børnene opholder sig

mere udenfor

–

under hensyntagen til, at grupper af børn ikke blandes.

Skolebørns rolle i smittespredning i forbindelse med luftvejsinfektioner er meget veldokumente-

ret og svarer til, at skolebørn bidrager til smittespredningen med en faktor 4-6 mere end deres

antal umiddelbart vil indikere. Høj COVID-19 sygdom blandt skolebørn er ikke i sig selv af stor

betydning, idet børn typisk får milde symptomer ved COVID-infektion. Det er imidlertid også vel-

dokumenteret, at børn spreder smitten til andre aldersgrupper. Et studie viser fx at dødsfald

forårsaget af influenza og lungebetændelse (som næsten udelukkende rammer ældre) blev hal-

veret i den 25-årige periode, hvor Japan vaccinerede skolebørn mod influenza (Reichart et al.,

2001). Hvorvidt denne viden er relevant i COVID-19 sammenhæng er uvist.



Årstidernes effekt på COVID-19 smittespredningen er endnu ikke kendt og kan have uforudsete

konsekvenser for den fremtidige smittespredning.

Forbehold ved modellernes beskrivelse af belastningen af sygehusene

Simulering af belastningen af sygehusene baseres på observerede antal nye indlæggelser på hhv. intensive

og almene sengepladser. Denne modelkomponent er væsentligt mere nøjagtigt bestemt end smittespred-

ningen, men der er dog følgende elementer, som er forbundet med særlig usikkerhed:



Få datapunkter fx er der endnu få lange indlæggelser på intensive sengepladser.

Behovet for forsat indlæggelse efter et intensivforløb er usikkert.

Estimaterne af liggetid er endnu usikre (baseret på relativt få data).

3. Estimering af scenarier

Hvorvidt det er muligt at foretage modelberegninger af specifikke tiltag afhænger af, om tiltaget kan over-

sættes til ændrede kontaktmønstre i modellen, som er meningsfulde og repræsentative i forhold til spe-

cifikke tiltag.

Ligeledes er der tiltag, som er så heterogene og/eller hvor antal af deltagere kan være stærkt varierende,

at det ikke kan beregnes i modellen. Her kan man eventuelt lave en kvalitativ risikovurdering.

Tabel 1. Antagelser og begrænsninger for de efterspurgte tiltag

1. Liberale erhverv

Jf. nationalregnskabet er der 27.000 beskæftigede i liberale erhverv. Branchen dækker frisører, tatovø-

rer, massører, vaskerier, bedemænd mv. Det antages, at halvdelen er på arbejde, og at åbning for libe-

rale erhverv vil tilføje 13.500 beskæftigede

–

der er i hovedsagen tale om personer med tæt og/eller

hyppig kundekontakt.

Det er muligt at regne på dette tiltag.

2. Restaurant, cafe mv. med begrænsninger i kontakt

Jf. oplysninger fra Finansministeriet er der 141.000 beskæftigede i hoteller og restauranter under ét.

Det antages, at åbning for restauranter, café mv. vil tilføje 100.000 beskæftigede.

Side 5

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Rapport og notater vedr. COVID-19, fra sundheds- og ældreministeren

Det er muligt at regne på antal øgede kontakter for de ansatte, men det er ikke muligt specifikt at be-

regne den øgede kontaktmængde i forhold til gæster. Kontaktintensiteten er desuden stærkt afhængig

af, om der indføres fysisk afstand inklusive overholdelse/håndhævelse imellem gæster fra forskellige

selskaber. Hertil kommer, at adgangs- og toiletforhold vil være meget forskellige.

I beregningerne tilføjes en antagelse om, at det vil føre til en stigning i andre kontakter på 10 pct. point

for alle under 70 år.

Det bemærkes, at barer, diskoteker, natklubber mv. ikke er inkluderet i dette tiltag.

3. Offentlige kontorarbejdspladser, bl.a. domstole og lign.

Jf. oplysninger fra Finansministeriet dækker offentlige kontorarbejdspladser bl.a. domstole og lign. ca.

5.000-7.500. Det antages, at åbning af offentlige kontorarbejdspladser vil tilføje 7.500 beskæftigede sva-

rende til 0,25% af arbejdsstyrken.

Det er muligt at regne på beskæftigede som kontorarbejde.

Retsmøder vil ikke kunne beregnes, da antal af deltagere og adgangsforhold vil være meget varierende.

Der vil eventuelt kunne laves en kvalitativ risikovurdering.

4. 9.-10. klasse, efterskoler, højskoler

Jf. oplysninger fra Finansministeriet er der ca. 106.400 i 9. og 10. klasse, herunder på efterskole. Dertil

er på højskolerne 10.761 på lange kurser og 29.422 på korte kurser.

Det er muligt at regne på 9.-10. klasser.

Efterskole, højskoler mv. er en kombination af en skole og et hjem, og det er ikke muligt at beregne på

den ekstra effekt, der vil være grundet kombinationen af disse effekter.

I modelberegningerne vil efterskolerne og højskolerne kunne indgå som almindelige skoler, men derved

underestimeres effekten af åbning af disse.

Der vil eventuelt kunne laves en kvalitativ risikovurdering af åbning af efterskolerne og højskolerne.

5. Normale eksaminer på ungdoms- og erhvervsuddannelser

Ifølge Danmarks Statistik er der ca. 109.200 på erhvervsfaglige uddannelser og 145.700 på gymnasiale

uddannelser. Da der allerede er åbnet op for elever og kursister, der snart afslutter deres ungdomsud-

dannelse, antages det, at normale eksaminer på ungdoms- og erhvervsuddannelser vil tilføje 170.000

elever.

Det er muligt at regne på dette tiltag.

6. Idræts- og foreningsliv, men uden tilskuere

Idræts- og foreningsliv dækker over en meget heterogen kategori, og det er således ikke muligt at be-

regne generelt på dette.

Det bemærkes, at et nyt hollandsk studie (Blocken et al.) antyder, at den almindeligt accepterede fysiske

afstand på 2 m måske ikke er nok ifm. fysisk aktivitet (fx løb op til 4 m, cykling op til 20 m). Herudover

viser data fra USA, at sang kan medføre øget risiko for smitte (formentlig som følge af øget åndedræt)

(https://www.latimes.com/world-nation/story/2020-03-29/coronavirus-choir-outbreak).

Derudover vil forskelle i adgangsforholdene, samlesteder og toiletforhold medføre en usikkerhed ift.

smittespredning.

Det er ikke muligt at inkludere idræts- og foreningsliv i modelberegningerne. Der vil eventuelt kunne

laves en kvalitativ risikovurdering.

Side 6

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Rapport og notater vedr. COVID-19, fra sundheds- og ældreministeren

Tabel 2. Situationen før påske

Kontakttype

Hjemme

Vurdering

Da børn og voksne er hjemme i flere

timer, vil der være flere kontakter in-

ternt i husstanden. Modsat vil der

være færre eksterne besøg.

70% arbejder i den private sektor og

30% arbejder i den offentlige sektor,

5 pct. point af disse arbejder i sund-

hedssektoren (Kilde: Danmarks Stati-

stik).

Baseret på trafikdata fra Vejdirekto-

ratet og Rejsekort er det estimeret, at

ca. 50% stadig er i arbejde. Heraf er

45 pct. point i det private.

Skole

Andre

Alle daginstitutioner og skoler anta-

ges lukkede.

Andre kontakter omfatter trafik,

sport, indkøb, social samvær mv. Der

er stor usikkerhed på disse.

Implementering

Det antages, at antal kontakter

fastholdes på 100%. Dog med en

effekt af social afstand.

Antallet af arbejdsrelaterede

kontakter reduceres generelt til

50%. Dog bevares antallet af

kontakter mellem 20-60-årige

og ældre, da plejebehovet anta-

ges uændret. Der er yderligere

en effekt af social afstand.

Arbejde

Skolekontakter for alle alders-

grupper sættes til 0%.

Det antages, at personer over

70-årige har reduceret disse

kontakter til 10%, mens resten

af befolkningen er nede på 20%

af antal effektive kontakter i for-

hold til før epidemien.

Tabel 3. Grundscenariet

–

Fase 1

Grundscenarie

Daginstitutioner

helt d. 15. april

åbnes

Vurdering

Der forventes fuld aktivitet

Implementering

100% aktivitet for 0-6-årige*

(pædagoger er håndteret sam-

men med lærere nedenfor)

100% aktivitet for 6-9-årige og

40% for 10-14-årige* (lærerne

er særskilt nedenfor).

Dette er implementeret som

20% af de 15-19-årige, der går i

skole (lærerne er særskilt ne-

denfor).

65% aktivitet for voksne i skolen.

Skoler åbnes for 0.-5. klas-

ser fra d. 15. april

Der forventes fuld aktivitet til og med

11-årige

Der åbnes fra d. 20. april

for elever og kursister,

som snart afslutter deres

ungdomsuddannelse

Særskilt håndtering af læ-

rere og pædagoger for alle

0-19-årige

Ca. 80% tager en ungdomsuddan-

nelse (kilde: Danmarks Statistik).

Samlet vedrører dette tiltag således

0,8 årgange.

Voksenkontakter i daginstitutioner og

skoler antages at skalere med ande-

len af børn, som går i skole eller dag-

institution

Side 7

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Rapport og notater vedr. COVID-19, fra sundheds- og ældreministeren

Udvalgte samfundskriti-

ske sundhedsuddannelser

for så vidt angår stude-

rende på sidste del af ud-

dannelserne genåbnes

Ansatte i det private op-

fordres til at gå på ar-

bejde, hvis fuldt forsvar-

ligt fra d. 14. april.

Uklart omfang.

Dette indgår ikke i beregnin-

gerne, da det ikke har været mu-

ligt at estimere omfanget.

Der er stor usikkerhed om, hvor stor

en del af de privatansatte, som vil

overgå fra hjemmearbejde til fysisk

arbejde. 45 ud af de 70 pct. point, som

det private arbejdsmarked udgør, er

allerede i arbejde. I modelberegnin-

gerne er det antaget, at halvdelen

(svarende til 15 pct. point) fremover

vil møde på arbejde. Andelen er ikke

højere, da der stadig er erhverv, som

er lukket. (Udover 45 pct. point i det

private antages det, at 5 pct. point i

det offentlige stadig møder fysisk på

arbejde.)

Den kollektive trafik har mistet 85% af

kunder med Rejsekort, mens person-

biltrafikken er faldet mindre. Det an-

tages, at det øgede udbud af pladser i

den offentlige transport vil give uæn-

dret risiko ved transport til arbejde.

Det antages, at der tilføjes 3.400 prak-

tiserende læger hertil 6.800 klinikper-

sonale, 1.000 speciallæger hertil

2.500 klinikpersonale, 4.500 tandlæ-

ger hertil 7.000 klinikpersonale samt

8.000 fysioterapeuter. Det antages, at

praktiserende læger har ca. 25 patien-

ter pr. dag i gennemsnit og fysiotera-

peuter har ca. 14 klienter pr. dag.

Det er antaget, at andelen af ar-

bejdsstyrken, som møder fysisk

op på deres arbejdsplads, stiger

fra 50% til 65%. Dette på bag-

grund af en antagelse om, at

50% af de privat ansatte, som

aktuelt arbejder hjemme, mø-

der fysisk op på deres arbejds-

plads.

Kollektiv transport kører

med normal drift fra 14.

april

Transport hører under andre

kontakter. I denne første genåb-

ningsfase sammenholdt med

udmeldingerne om anvendelse

af fleksibilitet antages det, at ri-

sikoen ved transport er uæn-

dret.

+ 80% af 33.000 ~ 1 pct point af

arbejdsstyrken + 2,5 pct point

for alle i andre kontakter

Praksissektoren

Tabel 4. Vurdering af tiltagene i scenarierne

Scenarie

Liberale erhverv

Vurdering

13.500 beskæftigede

–

der er i

hovedsagen tale om personer

med tæt og/eller hyppig kunde-

kontakt.

Det antages, at åbning for re-

stauranter, caféer mv. vil tilføje

100.000 beskæftigede. Det for-

ventes, at 2/3 vil begynde i ar-

bejde (der er færre kunder).

Implementering

0,5 pct. point ekstra i arbejde og

2,5 pct. point ekstra i andre kon-

takter.

Restaurant, cafe mv. med be-

grænsninger i kontakt

2,5 pct. point ekstra i arbejde

samt 10 pct. point ekstra i andre

kontakter for alle aldre.

Side 8

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Rapport og notater vedr. COVID-19, fra sundheds- og ældreministeren

Det antages, at der vil være en

stigning i andre kontakter på 10

pct. point for alle under 70 år.

Offentlige kontorarbejdsplad-

ser, bl.a. domstole og lign.

Det antages, at åbning af offent-

lige kontorarbejdspladser vil til-

føje 7.500 beskæftigede. Sva-

rende til 0,25% af arbejdsstyr-

ken.

Det antages, at der tilføjes ca.

106.000 elever 9. og 10. klasser.

10.700 på lange højskolekurser,

som primært tages af uge i

20’er e.

29.000 på korte højskolekurser,

som primært tages af over 60-

årige.

0,25 pct point ekstra i arbejde.

9.-10. klasse, efterskoler, høj-

skoler

9.-10. kl. svarer til 1,5 årgang

svarende til +30% af de 15-19-

årige.

Lange højskoleophold imple-

menteres ved 1/6 årgang af de

20-29-årige får øget familiekon-

takter med 1,5 pct point.

Korte højskoleophold imple-

menteres ved at 1/4 årgang af

60-69 og af 70+ årige får øget fa-

miliekontakter med 2,5 pct po-

int.

Sammen med dem, som er om-

fattet af grundscenariet omfat-

ter det tre årgange svarende til

60% af de 15-19-årige.

Normale eksaminer på ung-

doms- og erhvervsuddannelser

Det antages, at normale eksami-

ner på ungdoms- og erhvervsud-

dannelser vil tilføje 170.000 ele-

ver (udover den årgang som ind-

går i grund-scenariet).

Det er uklart i hvilket omfang

eleverne vil være skolesøgende.

Det antages at alle møder op.

Ref: Højskoler: https://www.idan.dk/media/5162933/ffd_juni2016_03_low.pdf

Det antages, at transport kan foregå uden yderligere smitte ved hvert enkelt delscenarie.

Det er væsentligt at bemærke, at der ikke er taget højde for, at en yderligere åbning inden for ovenstå-

ende scenarier kan medføre en generel øget aktivitet og dermed smittespredning i samfundet. Eksempel-

vis har flere fysiske butikker i detailhandlen haft frivilligt lukket, hvor det forventes, at flere af disse vil

åbne op i forbindelse med den yderligere åbning af samfundet. Det har ikke været muligt at kvantificere

denne effekt.

4. Modelresultater

Nedenfor beskrives og illustreres den simulerede belastning af intensive- og almene sengepladser baseret

på antagelser om, hvorledes scenarierne vil påvirke smittespredningen.

Det er væsentligt at bemærke, at effekten af lempelserne først tidligst kan forventes at påvirke antallet af

nye indlæggelser på sygehusene med 10-14 dages forsinkelse grundet inkubationstiden, og at effekten

først kan estimeres robust efter 3-4 uger. I perioden efter lempelserne forventes den nuværende udvikling

af fortsætte eventuelt med et mindre fald i antallet af nyindlagte. Den fulde effekt af lempelserne forven-

tes først at kunne ses 3-4 uger efter lempelserne.

Side 9

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Rapport og notater vedr. COVID-19, fra sundheds- og ældreministeren

Som nævnt i afsnit 2 er der udviklet to typer simuleringsmodeller med forskellige metodiske tilgange. De

præsenterede resultater stammer fra den ene modeltype, men der er kvalitativ overensstemmelse mel-

lem resultaterne fra de to modeltyper.

For at vise usikkerheden omkring modellernes parametre, har vi simuleret mange forskellige kombinatio-

ner af parametre, der hver for sig er plausible baseret på tilgængelige data og forskningsbaseret viden.

For hvert scenarie vises derfor det mest sandsynlige forløb (medianen), men også usikkerheden på dette

(95% simulationssintervaller). 95% simulationssintervaller (95% SI) betyder således, at 95 % af de gen-

nemførte modelsimulationer falder inden for de angivne intervaller. Medianen angiver det niveau, som

halvdelen af simulationerne er under. I forhold til risikohåndtering er det nødvendigt at forholde sig til

risikoen for mere ekstreme forløb. Det er vigtigt at forstå, at denne usikkerhed ikke indeholder alle ube-

kendte faktorer, men kun de faktorer som modellen kvantificerer.

Den estimerede belastning er ekstremt følsom overfor vedvarende overholdelse af fysisk afstand og hy-

giejneråd. Det antages, at effekten i smittespredningen for kontakt ift. overholdelse af fysisk afstand er

reduceret med 35 pct. for de aldersgrupper, der kan forventes at overholde disse, hvorfor denne faktor

ikke er inkluderet for børn. Der er derfor foretaget estimering for et par af scenarierne med forskellige

antagelser for vedvarende overholdelse af fysisk afstand og hygiejneråd i hjemmene (færre besøgene) og

på arbejdspladser.

Smitteeffekten (R

)

For hver simulation, som indgår i forudsigelserne, er det øjeblikkelige reproduktionstal (smittetryk) blevet

estimeret på basis af perioden 10.-15. maj (Tabel 5).

Tabel 5: Estimater af middelværdi og 90% simulationsintervaller for Re for perioden

0.-15. maj for hen-

holdsvis grundscenariet samt grundscenariet plus de enkelte og alle tiltag med tre niveauer af fysisk af-

stand.

[90% SI]

Andel af kontakter, som fører til

smitte (effekt af fysisk afstand)

Grundscenarie

Grundscenarie plus liberale er-

hverv

Grundscenarie plus restaurant,

cafe mv.

Grundscenarie plus domstole og

lign.

Grundscenarie plus 9.-10. klasse,

efterskoler og højskoler

Grundscenarie plus eksaminer på

ungdoms- og erhvervsuddannel-

ser

Grundscenarie plus alle

Fysisk afstand sv. til ti-

den før påske

0,72 [0,57 ; 1,02]

0,72 [0,57 ; 1,03]

0,76 [0,58 ; 1,07]

0,74 [0,55 ; 1,06]

0,72 [0,57 ; 1,03]

0,73 [0,57 ; 1,05]

[90% SI]

Halv fysisk afstand

0,91 [0,63 ; 1,31]

[90% SI]

Normal fysisk afstand

1,12 [ 0,69 ; 1,49]

0,79 [0,60 ; 1,12]

1,00 [0,65 ; 1,39]

1,15 [0,71 ; 1,55]

Side 10

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Rapport og notater vedr. COVID-19, fra sundheds- og ældreministeren

Figur 2. Den simulerede belastning ved grundscenariet på intensive og almene sengepladser i Danmark for

grundscenariet med tre niveauer af fysisk afstand. Den sorte kurve repræsenterer medianen af simulerin-

gerne.

Side 11

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Rapport og notater vedr. COVID-19, fra sundheds- og ældreministeren

Figur 3. Den simulerede belastning ved henholdsvis grundscenariet samt grundscenariet plus de enkelte

tiltag på intensive sengepladser i Danmark ved overholdelse af fysisk afstand på niveau som før påske.

Den sorte kurve repræsenterer medianen af simuleringerne.

Side 12

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Rapport og notater vedr. COVID-19, fra sundheds- og ældreministeren

Figur 4. Den simulerede belastning ved henholdsvis grundscenariet samt grundscenariet plus de enkelte

tiltag på almene sengepladser i Danmark ved overholdelse af fysisk afstand på niveau som før påske. Den

sorte kurve repræsenterer medianen af simuleringerne.

Side 13

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Rapport og notater vedr. COVID-19, fra sundheds- og ældreministeren

Figur 5. Den simulerede belastning ved grundscenariet plus alle tiltag på intensive og almene sengepladser

i Danmark for grundscenariet med tre niveauer af fysisk afstand. Den sorte kurve repræsenterer medianen

af simuleringerne.

Side 14

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Rapport og notater vedr. COVID-19, fra sundheds- og ældreministeren

Tabel 6. Medianer og 95% simulationsintervaller d. 15. maj

Scenarie

Intensive

sengeplad-

ser med fy-

sisk afstand

som før På-

ske

[95% SI]

Grundsce-

narie

Grundsce-

narie plus li-

berale er-

hverv

Grundsce-

narie plus

restaurant,

cafe mv.

Grundsce-

narie plus

domstole

og lign.

Grundsce-

narie plus

9.-10.

klasse, ef-

terskoler og

højskoler

Grundsce-

narie plus

eksaminer

på

ung-

doms- og

erhvervsud-

dannelser

Grundsce-

narie plus

alle

53 [25; 165]

52 [26; 175]

Almene

sengeplad-

ser med fy-

sisk afstand

som før På-

ske

[95% SI]

77 [16; 475]

77 [17; 491]

65 [27;291]

112

[22;951]

86 [29;493]

175

[28;1947]

Intensive

sengeplad-

ser - halv fy-

sisk afstand

[95% SI]

Almene

sengeplad-

ser - halv fy-

sisk afstand

[95% SI]

Intensive

sengeplad-

ser

–

nor-

mal fysisk

afstand

[95% SI]

Almene

sengeplad-

ser

–

nor-

mal fysisk

afstand

[95% SI]

55 [26; 191]

86 [18; 578]

53 [25; 165]

76 [16; 481]

54 [25; 170]

78 [16; 492]

53 [26; 177]

77 [17; 498]

56 [26; 203]

90 [19; 640]

72 [28;371]

141

[24;1319]

94 [30;590]

219

[30;2217]

Side 15

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Rapport og notater vedr. COVID-19, fra sundheds- og ældreministeren

Simuleringerne viser, at såfremt alle eller halvdelen af den voksne befolkning fortsætter med at holde

fysisk afstand som nu, så har vi højest sandsynligt allerede set den maksimal belastning på intensive sen-

gepladser inden for de beregnede aktuelle scenarier. Hvis danskerne derimod ophører med at holde fysisk

afstand, så kommer der en kraftig stigning i belastningen både på almene og på intensive sengepladser

senere. Uanset scenariet så forventes et fald frem til starten af maj måned. Det er først omkring midten

af maj (altså en måned efter lempelsen), at man ud fra hospitalsindlæggelser kan forvente at se en effekt

af de valgte lempelser.

Det bemærkes, at der er flere af scenarierne, som indebærer meget små øgninger i aktiviteten i forhold

til aktiviteten i grundscenariet, for eksempel grundscenariet plus domstole og lign. Det er derfor ikke

uventet, at stokastiske modelsimulationer af scenarier, der aktivitetsmæssigt ligger tæt på hinanden, viser

tæt på ens eller let modsatrettede resultater.

Afslutningsvist bemærkes det, at smittetrykket (R

) i den mediane forudsigelse ikke vil stige til 1 under

forudsætning af fastholdelse af fysisk afstand og overholdelse af hygiejnetiltag svarende til perioden før

påske. Der vil derfor stadig forventes en nedadgående belastning i forhold til antal indlæggelser på almene

og intensive sengepladser. Der er dog en række opmærksomhedspunkter i den sammenhæng, som frem-

hæves nedenfor. Disse rækker ud over de generelle begrænsninger, der er forbundet med matematiske

modeller.

Modellerne understreger som tidligere, at fysisk afstand er afgørende for at forebygge smitte.



Jo flere lempelser der indføres, desto større variation og usikkerhed kommer der i beregnin-

gerne, især når der ses frem i tiden.

Påsken og den begyndende optimisme som følge af, at epidemien er vendt i Danmark kan ledsa-

ges af ændringer i befolkningens adfærd, der endnu ikke er slået igennem i de data, der er an-

vendt. Dette vil først kunne ses i antallet af nyindlæggelser om 3-4 uger.

De psykologiske effekter i form af overoptimisme, der kan være forbundet med at åbne café og

restaurantliv, indgår ikke i beregningerne.

Der kan være risiko for superspredning ved begivenheder relateret til store retsmøder, idræts og

fritidsliv, foreningsliv, efterskoler og højskoler. Disse indgår ikke i modellen.

Ifølge bloddonordata er den danske befolkning stadig overvejende modtagelig for COVID-19. Det

betyder, at der stadig er risiko for en anden bølge af COVID-19 smitte. Dette illustreres tydeligt i

Fase 1 grundscenarie med alle yderligere lempelser plus fysisk kontakt.



5. Referencer

Bi, Q., Wu, Y., Mei, S., Ye, C., Zou, X., Zhang, Z., ... & Gao, W. (2020). Epidemiology and Transmission of

COVID-19 in Shenzhen China: Analysis of 391 cases and 1,286 of their close contacts.

MedRxiv.

Blocken, B., Malizia, F., van Druenen, T., & Marchal, T. Towards aerodynamically equivalent COVID19 1.5

m social distancing for walking and running.

Klepac, P., Kucharski, A. J., Conlan, A. J., Kissler, S., Tang, M., Fry, H., & Gog, J. R. (2020). Contacts in con-

text: large-scale setting-specific social mixing matrices from the BBC Pandemic project.

MedRxiv.

Mossong, J., Hens, N., Jit, M., Beutels, P., Auranen, K., Mikolajczyk, R., ... & Heijne, J. (2008). Social contacts

and mixing patterns relevant to the spread of infectious diseases.

PLoS medicine, 5(3).

Uldall, P. (1990). Pasningsformer og børns infektioner. 1. Forekomst og årsagsfaktorer. Ugeskrift for Læ-

ger, 152, 2345-2348.

Side 16