Danske Patienters forslag til:
Principper for genetablering af udredning og behandling af ikke-akutte sygdomme.
Danske Patienter bakker op om midlertidig begrænsning af retten til hurtig udredning og frit
sygehusvalg, som blev vedtaget af folketinget den 17. marts 2020. Loven skal sikre, at de
behandlings- og personalemæssige ressourcer kan prioriteres til at bekæmpe en smitsom
sygdom under COVID-19-epidemien og til at behandle patienter med akutte og livstruende
sygdomme. (L 133 af 17. marts 2020: Lov om ændring af lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme).
Vedtagelsen af loven betød de facto, at behandling af alle ikke-akutte og ikke-livstruende
sygdomme blev suspenderet umiddelbart herefter. Der er som følge heraf opbygget lange
ventetider til behandling for en række sygdomme.
Lange udrednings- og behandlingstider kan have store psykiske, fysiske og sociale
konsekvenser for patienter. Det forværrer prognosen, forringer livskvaliteten og belaster
samfundsøkonomien. Derfor er det afgørende, at udredning og behandling bliver genetableret
hurtigst muligt.
På pressemødet den 6. april 2020 åbnede sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke op
for, at man nu vil indlede arbejdet med at lave kriterier for, hvordan en gradvis genåbning af
disse behandlinger kan ske, således at den opbyggede pukkel får færrest mulige
sundhedsmæssige konsekvenser.
En gradvis genetablering af udrednings- og behandlingskapacitet bør inddrage følgende
forhold:
Prioritér hurtig udredning
Under COVID-19-krisen er der opbygget en lang venteliste til behandling
og operation. Det er forståeligt, hvis sygehusledelserne prioriterer at få
ventelisten ryddet af vejen. Det er dog afgørende, at dette ikke sker på
bekostning af udredningskapaciteten. For en række sygdomme gælder det,
at sygdommene progredierer, og det er afgørende, at sygdommen opdages
i tide, da det forbedrer prognosen. At prioritere behandlingskapacitet på
bekostning af udredning har derfor alvorlige konsekvenser for patienter og
samfundsøkonomi.
1