Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 317
Offentligt
2175529_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Sundheds- og ældreministeren
Til Sundheds- og Ældreudvalget (SUU)
Dato: 07-04-2020
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPSSBO
Sagsnr.: 2004606
Dok. nr.: 1167213
Materiale herunder modelberegninger vedrørende en gradvis
og kontrolleret genåbning af Danmark
Sundheds- og Ældreministeriet har bedt Statens Serum Institut om at danne og lede
en ekspertgruppe, som skal udvikle modeller for smittespredningen i Danmark,
belastning af kritiske sygehusfunktioner samt effekten af nuværende og mulige
myndighedstiltag. Ekspertgruppen ledes af Statens Serum Institut (SSI) og har
deltagelse af forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Roskilde Universitet
(RUC) og Københavns Universitet (KU).
Finansministeriet og Erhvervsministeriet har til brug for modelarbejdet beskrevet de
hensyn, der skal tages ved en lempelse af iværksatte foranstaltninger, herunder
grove overslag og skønsmæssige vurderinger af de samfundsøkonomiske
konsekvenser ved de enkelte foranstaltninger, jf. bilag 1. Finansministeriet og
Erhvervsministeriet har endvidere opstillet tre scenarier for mulige lempelser af
COVID-19 relaterede foranstaltninger
et lille, mellem og stort scenarie. Scenarierne
er også vedlagt i bilag 1.
Ekspertgruppen har med udgangspunkt i de tre scenarier foretaget
modelberegninger for belastning af kritisk sygehusfunktion. Vedlagt er tre rapporter
fra Ekspertgruppen med de udførte modelberegninger.
I den første rapport fra Ekspertgruppen præsenteres resultaterne af
modelberegninger for de tre scenarier opstillet af de økonomiske ministerier, jf. bilag
2. I rapporten beskrives også metode, data, forudsætninger og usikkerhed bag
beregningerne.
På baggrund af det første sæt af scenarier har regeringen bedt Ekspertgruppen om at
foretage modelberegninger på en justeret version af det lille scenarie. Resultaterne af
modelberegningen vedr. det justerede lille scenarier fremgår af den anden rapport
fra ekspertgruppen og vedlagt i bilag 3.
Efterfølgende har regeringen bedt Ekspertgruppen om at foretage en
modelberegning på et scenarie, der svarer til de iværksatte tiltag som led i en gradvis,
kontrolleret genåbning af Danmark. Ekspertgruppens modellering af dette scenarie
fremgår af den tredje rapport fra Ekspertgruppen og er vedlagt som bilag 4. Det skal
bemærkes, at det ikke har været muligt at regne på alle tiltag i scenariet, bl.a. pga.
begrænsninger i modellernes muligheder for at modellere tiltag
.
Ekspertgruppens scenarie for genåbning af Danmark indgår i Sundhedsstyrelsens
Status ved indgang til 6. epidemiuge, jf. bilag 5, og ligger bl.a. til grund for
vurderingen af, at det vil være sundhedsmæssigt forsvarligt at ophæve dele af de
iværksatte restriktionerne gennem en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
Sundhedsstyrelsens statusrapport offentliggøres på Sundhedsstyrelsens hjemmeside,
og rapporterne fra Ekspertgruppen offentliggøres på Statens Serum Instituts
hjemmeside.
Endvidere vedlægges Sundhedsstyrelsens opstillede scenarier for en øget intensiv
kapacitet med respiratorer til håndtering af COVID-19 patienter og andre patienter
med kritisk sygdom, jf. bilag 6. Og endelig vedlægges notat fra Statens Serum Institut
om status og prognose for epidemiens fremtidige udvikling d. 30. marts 2020, jf. bilag
7, som også kan findes på Statens Serum Instituts hjemmeside.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
Side 2