Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 317
Offentligt
2175526_0001.png
Dato 01-04-2020
HPR
Besvarelse af spørgsmål vedrørende intensiv kapacitet i forbindelse med ny prognose for
udviklingen af COVID-19 epidemien
Sundhedsstyrelsen er ved mail den 31. marts 2020 blevet anmodet om et kort notat, der beskriver
kapaciteten af intensive sengepladser til behandling af patienter smittet med COVID-19 og til andre
patienter med behov for intensiv behandling med besvarelse af følgende spørgsmål, herunder
beskrivelse af forskellige scenarier for mulig skalering af intensiv kapacitet under COVID-19
epidemien i en situation, hvor epidemien får et mere langstrakt forløb.
Baggrund
Sundhedsstyrelsen udgav d. 22. marts 2020 rapporten
’Håndtering
af COVID-19: Prognose og
kapacitet for intensiv terapi. Rapporten indeholdt Sundhedsstyrelsens første prognose for behov og
kapacitet for intensive sengepladser ifm. den første bølge af COVID-19. Den første prognose var
baseret på modeller med fremskrivninger af den kinesiske og italienske epidemiudvikling, som var
oversat til danske forhold.
Statens Serum Institut har siden udviklet en prognose, der på baggrund af data fra den danske
COVID-19-epidemi kan belyse udviklingen i smittespredningen i Danmark, belastningen af kritiske
sygehusfunktioner, herunder intensivpladser samt effekten af nuværende og mulige
myndighedstiltag, herunder effekten ved at ophæve helt eller delvist.
Sundhedsstyrelsens rapport af 22. marts opgjorde dels den nuværende eksisterende intensiv
kapacitet og derudover en plan for hvordan man kan etablere yderligere kapacitet til håndtering af
en COVID-19 epidemi. Rapporten var grundlag for den første nationale planlægning af intensiv
kapacitet, og var baseret på en prognose baseret på modellering af den italienske epidemi overført
på danske forhold, og med en række antagelser om bl.a. en epidemi forløbende over 13 uger, med
en spidsbelastning over tre uge midt epidemien samt antagelser vedr. respiratorbehov og liggetider
på intensivt afsnit for patienter med COVID-19.
Rapporten afdækkede bl.a. at den aktuelle kapacitet på offentlige sygehuse er ca. 433 intensiv
pladser med respirator, hvortil det dog skal bemærkes at hovedparten af denne kapacitet vil være
bundet til at skulle håndtere patienter med en lang række kritiske og livstruende tilstande, som også
ville skulle håndteres under end COVID-19-epidemi. Det er således kun en mindre del af de 433
1
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
intensive pladser med respirator, som vil kunne frigøres under en ekstraordinær epidemi, og det vil
hovedsagligt være en frigørelse som skabes ved at udskyde planlagte operationer hos patienter med
risiko for efterfølgende postoperativt forløb med behov for intensiv behandling.
En yderligere og supplerende kapacitet til håndtering af en ekstraordinær situation som en COVID-
19 epidemi skal derfor skabes, ved at man inddrager respiratorer, der ikke aktuelt er i brug på
sygehusenes intensive afdelinger, herunder ved at anvende respiratorer fra lager, ved indkøb, ved
inddragelse af respiratorer fra forsvare og fra privathospitaler m.v. samt ikke mindst ved at udskyde
planlagte operationer som derved kan frigøre apparatur og personale fra operationsstuer mhp.
konvertering til anvendelse på intensive terapiafsnit.
Med de nævnet tiltag har Sundhedsstyrelsen vurderet, at der på de regionale sygehuse i alt kan
etableres 1.242 intensive pladser med respirator, hvoraf 800 - 900 vil kunne anvendes til behandling
af COVID-19-patienter, idet der til enhver tid også skal være reserveret kapacitet til intensiv
behandling af øvrige patienter med kritiske og livstruende tilstande som eksempelvis patienter med
blodforgiftning, multitraumatiserede patienter, patienter med multiorgansvigt, akut opstået blødning
i hjernen m.v.
Denne totalkapacitet på 1.242 intensive pladser med respirator skal dog ses som således en
maksimal spidsbelastningskapacitet, som kun under helt ekstreme forhold kan varetages, og kun
over en kortere periode på formentlig kun få uger til måneder, da der bl.a. skal tages højde for
betydelig omstilling af personale fra andre funktioner som dermed påvirkes, at der vil være
betydelig mangel på specialiseret personale til supervisionsopgaver, at der kan forventes stor
udtrætning og sygdom blandt personale, slitage, mangel og defekter på udstyr, forsyningsproblemer
med lægemidler, utensilier, lægemidler m.v., samt det er kan være konsekvenser for øvrige patienter
herunder langvarig udskydelse af mange operationer, der ikke er akutte.
Jfr. den seneste prognose for den danske epidemi, som beskrevet i Sundhedsstyrelsens rapport
’COVID-19 i Danmark. Status ved indgangen til den 5. epidemiuge’ fra d. 30. marts 2020, så tyder
meget på en betydelig effekt af de smitteforbyggende tiltag i Danmark, således at forudsætninger
for epidemienes forløb som beskrevet i rapporten af 22. marts kan være ændret, og vi dermed ikke
får en epidemikurve med en meget stejl og høj top, med en ekstrem spidsbelastning på intensiv
kapacitet, men snarere kan forvente en epidemi, der forløber over en længere periode og med en
lavere maksimale belastning som kan være fordelt over en længere periode måske frem til sommer.
Dette kan give nogle andre udfordringer i det samlede sundhedsvæsen, herunder for andre patienter
med kritiske og livstruende tilstande.
Bemanding af intensiv pladser under en epidemi
Under normale omstændigheder er de intensive afdelinger normeret med 1-2 intensivsygeplejersker
pr seng døgnet rundt. I forbindelse med etablering af ekstra intensive sengepladser til behandling af
patienter med COVID-19 vil det i en periode med maksimal belastning være nødvendigt at fravige
den normale normering og organisere den intensive sygepleje på en anden måde. De intensive
afdelinger planlægger at etablere sygeplejeteams omkring patienterne, hvor
intensivsygeplejerskerne får en superviserende og koordinerende rolle i et team af andre
sygeplejersker, som har modtaget oplæring i pleje af intensivpatienter.
2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
2175526_0003.png
Regionerne har planlagt i første omgang at oplære sygeplejersker, som vurderes at have de bedste
forudsætninger for at pleje intensivpatienter. Det drejer sig om anæstesisygeplejersker inklusiv
sygeplejersker under uddannelse til anæstesisygeplejersker.
Det forventes at blive nødvendigt at rekruttere yderligere sygeplejersker, og sygehusene vil her
anvende sygeplejersker, som har intensiv- eller anæstesiuddannelsen, men som varetager andre
opgaver til daglig samt operationssygeplejersker og erfarne sygeplejersker fra kirurgiske afdelinger.
Det planlægges også at anvende personale fra privathospitaler. Dertil kommer medicinstuderende,
som er uddannet som ventilatører, og dermed vant til at passe respiratorpatienter, og sygeplejersker
på opvågningsafdelinger, som er vant til at passe bedøvede patienter.
Der planlægges med en omfattende kompetenceudvikling.
Konsekvenser ved en COVID-19 epidemi over en længere periode
Der kan ved en langvarig epidemi med et mere afdæmpet forløb være behov for en gradvis og
samtidig tilbagevenden til normal aktivitet i sundhedsvæsenet. Et mere fladt epidemiforløb vil
derfor fordre behov for ekstra respiratorkapacitet i flere måneder og medføre en række
planlægningsmæssige overvejelser og prioriteringer i forhold til intensiv pladser med respiratorer,
fysisk etablering og personale.
I forhold til respiratorkapaciteten vil der, jf notatet af 23. marts, være 433 faste intensivpladser med
respiratorer til rådighed på sygehusene og derudover vil man kunne øge den vanlige kapacitet med
respiratorer fra lagre mv., indkøb og aflysning af operationer mv.
En del af de fysiske sengepladser til respiratorpatienter, som nu oprettes ud fra et 13 ugers scenarie,
er placeret i lokaler som ellers anvendes til andre formål, fx opvågningsafsnit. Ved tilbagevenden til
normal drift, vil disse således skulle etableres i andre lokaler. Nogle regioner har allerede etablerede
særlige intensiv afsnit til COVID-19 patienter.
Ved en tilbagevenden til delvis normal drift vil en del af det ekstra personale, der rekrutteres og
opkvalificeres i øjeblikket, gå tilbage til andre opgaver på fx anæstesiafdelinger og
opvågningsafdelinger. Det vil dog formentlig være muligt at finde personale til at bemande ekstra
respiratorpladser i en periode over flere måneder i mindre skala, eksempelvis ved aftalt overarbejde
og ved at deltidsansatte i en periode går på fuld tid og ved at anvende det ekstra personale,
eksempelvis pensionerede intensivsygeplejersker, som måtte have lyst til at fortsætte.
Mulige scenarier
I det følgende opstilles fire mulige scenarier for en øget intensiv kapacitet med respiratorer til
håndtering af COVID-19 patienter og andre patienter med kritisk sygdom, samt hvilken betydning
det vil have for det samlede sundhedsvæsenet.
Scenarie 1
–
gradvis tilbagevenden til normal aktivitet med fastholdelse af en yderligere kapacitet
på 200 intensive pladser med respirator
I dette scenarie genoptages aktiviteten gradvist på både offentlige og private sygehuse og de 433
faste intensiv pladser med respirator anvendes som vanligt.
3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
2175526_0004.png
Der etableres og fastholdes derudover en yderligere kapacitet på ca. 200 intensive pladser med
respirator som er dedikeret til patienter med COVID-19. De vil primært bestå af den ekstra
kapacitet af respiratorer fra lager, fra nyindkøb mv, og kan med fordel samles på 1-2 sygehuse i
hver region som de dedikerede COVID-19-afsnit
’
COVITA’ i Nordfløjen på Rigshospitalet og det
særlige COVID-19 intensivt afsnit på Ålborg Universitetshospital.
Etableringen at de 200 ekstra intensiv pladser kan
–
særligt de første 6-12 måneder
–
forventes at få
betydning for den øvrige aktivitet pga. inddragelse af fx operations- og anæstesipersonale, men det
vil være forventningen, at man over en periode på år vil kunne etablere disse pladser som semi-
permanente eller permanente i et muligt langtidsscenarie med en anden bølge eller længerevarende
epidemi.
Under et sådant scenarie vil det være forventningen, at man gradvist kan genetablere fuld
udrednings- og behandlingsgaranti, men i en overgangsperiode må man forvente længere ventetid,
særligt fordi man vil have brug for at inddrage operations- og anæstesisygeplejersker.
Dette scenarie vil man kunne opretholde over en længere periode, med gradvist opbygning af
kvalitet svarende til de eksisterende pladser, og det er forventningen at et sådant setup vil være
holdbart på sigt i forhold til at undgå personale udtrætning, sygemelding mv.
Scenarie 2
–
nedsat aktivitet på planlagt kirurgi og etablering af yderligere kapacitet 400 intensiv
pladser med respirator
I dette scenarie etableres der 400 yderligere intensiv pladser med respirator til COVID-19. Disse
pladser består dels af de 200 ekstra intensiv pladser med respiratorer som etableres med de
respiratorer der ikke er i brug, samt nyindkøb mv. Der vil derudover være behov for at anvende
enten en del af den eksisterende intensiv kapacitet på 433 pladser eller at inddrage
respiratorkapacitet fra operationsstuer og/eller privathospitaler.
Disse pladser vil således ikke kunne oprettes uden, at det vil påvirke den øvrige aktivitet, både på
kort og mellemlangt sigt.
Det er forventningen, at der eksempelvis vil være behov for at udskyde planlagte operationer, såsom
knæoperationer, hofteoperation mv., hvorimod mere kritiske operationer såsom hjerte- og
kræftoperationer vil kunne varetages indenfor gældende rammer.
Etableringen at de 400 yderligere intensiv pladser med respirator vil have stor betydning for den
øvrige aktivitet pga. inddragelse af fx operationspersonale og respiratorer på operationsgang
og/eller inddragelse af den eksisterende intensiv kapacitet.
Dette scenarie vil man kunne opretholde over en periode på måneder f.eks. i perioden frem til
sommer hvis epidemien kan forventes at afbøje yderligere. Der vil være behov for inddragelse af
meget forskelligt personale, og man kan ikke forvente at kunne opretholde den samme høje kvalitet
i den intensive behandling
–
både for COVID-19-patienter og for andre patienter på intensiv
afdeling
–
da man bl.a. vil være nødsaget til at ændre på normering af specialuddannet personale ift.
ikke-specialuddannet omskolet personale, og da man skal tage højde for udtrætning af personale,
behov for rotation mv.
4
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
2175526_0005.png
Scenarie 3 - udskydelse af al planlagt kirurgi og etablering af yderligere 600 intensive pladser med
respirator
I dette scenarie etableres der yderligere 600 intensive pladser med respirator dedikeret til
behandling af patienter med COVID-19. Disse pladser vil bestå dels af de yderligere 200 intensive
pladser med respiratorer som etableres med respiratorer fra lager og nyindkøb m.v., samt
inddragelse af respiratorkapacitet fra operationsstuer, forsvaret, privathospitaler m.v.
Det vil være nødvendigt at bemande sådanne pladser med bl.a. operations- og
anæstesisygeplejersker samt andre læger end speciallæger i anæstesiologi og intensiv medicin, og
det vil betydning for opretholdelse af både operationer og anden aktivitet på sygehusene.
Opretholdelse af en sådan kapacitet over længere tid vil således have stor påvirkning at
sygehusvæsenet og det er forventningen, at dette i meget omfattende grad vil påvirke planlagte
operationer m.v. Man vil formentlig kunne opretholde hjerte- og kræftoperationer, men ikke uden
påvirkning.
Dette scenarie vil man kunne opretholde over en kortere periode på uger til måned. Der vil være
behov for inddragelse af meget forskelligt personale, og man vil ikke kunne opretholde den vanlige
kvalitet. Der vil være stor risiko for, at et sådant setup på sigt vil bevirke udtrætning af personale,
og der vil formentlig være behov for rotation og inddragelse af personale med færre kompetencer
mv.
Scenarie 4
–
et kortvarigt og maksimalt spidsbelastningsscenarie med etablering af yderligere 800
intensive pladser med respirator dedikeret til patienter med COVID-19
I dette scenarie etableres der yderligere 800 intensive pladser med respirator til COVID-19. Disse
pladser består dels af de 200 ekstra intensiv pladser med respiratorer fra lagre, nyindkøb mv. Der vil
derudover være behov for at anvende både en del af den eksisterende intensiv kapacitet på 433
pladser og at inddrage respiratorkapacitet fra operationsstuer, forsvaret, privathospitaler m.v.. Det er
i vid udstrækning en kapacitet som sigter på at imødekomme den maksimale spidsbelastning, der er
beskrevet i Sundhedsstyrelsen notat af 22. marts.
Det vil ikke være muligt at opretholde en sådan kapacitet over længere tid end få uger, da det vil
have overordentlig store konsekvenser for den øvrige sygehusdrift med aflysninger af planlagte
operationer, hjerte- og kræftoperationer og med mulige konsekvenser for akutte operationer. Det vil
være nødvendigt at bemande sådanne pladser med operationssygeplejersker og
anæstesisygeplejersker i stort omgang, hvorfor det alene af den grund får betydning for der
opretholdelse af operativ aktivitet
Der vil være behov for inddragelse af et betydeligt antal personale med mange forskellige
kompetenceprofiler; herunder medicinstuderende, personale der ikke er færdiguddannet eller
personale der vanligvis varetager andre opgave. Der vil i et sådant setup ses betydelig sygdom og
udtrætning af personale, med potentielt store konsekvenser for medarbejderes velbefindende,
herunder øget sygefravær.
5
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
Et scenarie 4 kan ikke gennemføres uden, at det vil have store konsekvenser for den faglige kvalitet.
Man vil kunne opretholde patientsikkerheden i en kortere periode, men det er meget tvivlsomt,
såfremt det er over længere tid. I så fald må man forvente en betydelig overdødelighed ikke kun hos
COVID-19 patienter, men også hos andre patienter med kritiske og livstruende sygdomme.
Opretholdelse af en sådan kapacitet over længere tid vurderes at være meget udfordrende for
sygehusvæsenet og med mulige katastrofale følger. Det er forventningen, at dette vil påvirke den
samlede sygehusaktivitet både den operative aktivitet incl. opretholdelse af hjerte- og
kræftoperationer, men også af andre kritiske tilstande.
Der bør således ikke planlægges efter et sådant scenarie, og det bør kun finde anvendelse i en
situation, hvor man ikke kan undgå en epidemitop med maksimal belastning. Scenarie 4 kan
desuden vanskeliggøre en efterfølgende reetablering af normal aktivitet, fordi det kan have
langvarige konsekvenser på grund af ekstraordinært pres på medarbejder med følger i form af
psykologisk stres, udbrændthed, demotivering ift. intensivt arbejde mv
Opsamling
Ovenfor et der opstillet 4 mulige scenarier, der beskriver intensiv behandling til COVID-19
patienter og andre patienter, i en situation hvor epidemien forløber over en længere periode. I en
sådan situation vil toppunktet og dermed den maksimale belastning blive lavere, men der vil til
gengæld være en forventeligt øget belastning over en længere periode.
Dette kan forventes at give nogle andre udfordringer i det samlede sundhedsvæsen, herunder for
andre patienter med kritiske og livstruende tilstande.
Såfremt epidemien får et meget langstrakt forløb over flere måneder, måske til den anden side af
sommeren 2020, med en efterfølgende anden bølge eller endemi, så vil scenarie 1 være en rimelig
løsning, da det sikres, at andre patienter vil kunne behandles i perioden.
Såfremt det bliver et forløb, der strækker sig måneder frem til sommeren, med efterfølgende
afmatning af epidemien som følge af omfattende flokimmunitet i befolkningen, så vil scenarie 2
være en rimelig løsning, da man derved vil kunne opretholde den mest væsentlige operative
aktivitet, samtidig med at man kan tage sig af et øget antal patienter med COVID-19. Epidemien
udvikling vil løbende kunne vurderes, således at man f.eks. senere kan overgå fra scenarie 2 til et
langtidsscenarie sv.t. scenarie 1, eller omvendt opskalere til et scenarie 3 ved en uventet epidemisk
opblussen.
Såfremt der kommer en epidemitop med en maksimal belastning af intensiv kapaciteten over en
kortere periode vil det være nødvendigt at kunne opskalere til scenarie 3. Scenarie 4 bør undgås
gennem fastholdelse af forebyggende tiltag der hindrer smittespredning.
6