Folketingets Sundheds- og ældreudvalg
Forsikrings- og pensionsselskabers indhentning af speciallæ-
geerklæringer
Forsikring & Pension har foretræde for Sundheds- og ældreudvalget den 24. ok-
tober om forsikrings- og pensionsselskabers indhentning af speciallægeerklærin-
ger i personskadesager.
Vi ønsker på foretrædet at gøre rede for, hvornår og hvorfor branchen gør brug
af speciallægeerklæringer samt belyse omfanget af brugen. Det gør vi for at per-
spektivere den kritik, som gennem det seneste halve år har været bragt i udvalgte
medier med DR Kontant og A4 i front.
Som baggrundsviden til vores foretræde sender vi nedenfor de principper for ind-
hentning af speciallægeerklæringer, som vores bestyrelse har vedtaget. Som vi
uddyber på foretrædet, har vi i foråret igangsat en evaluering af principperne med
henblik på at tydeliggøre hensigten med dem. Vi forventer ligeledes at udvide
principperne og supplere dem med et åbenheds- og gennemsigtighedsinitiativ.
Det fortæller vi også mere om på foretrædet.
Branchens principper i dag
Forsikring & Pensions bestyrelse henstiller til, at selskaberne følger nedenstående
principper, når de indhenter speciallægeerklæringer.
Princip 1: Kundeinformation
Forsikrings- og pensionsselskaberne orienterer skadelidte om processen for valg
af speciallæge, herunder særligt om, hvornår og hvordan i processen forsikrede
inddrages.
Selskaberne informerer skadelidte om, at det er speciallægens opgave at komme
med en udtalelse om forsikredes helbredstilstand, og at denne udtalelse er et
element i selskabets afgørelse af sagen.
Selskaberne giver skadelidte de oplysninger, som er relevante at give for, at ska-
delidte har de bedste muligheder for at bidrage til processen.
22.10.2019
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.:
41 91 91 91
www.forsikringogpension.dk
Astrid Breuning Sluth
Chefkonsulent, cand.oecon
Dir.
41919071
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
abs
GES-2019-00121
391071
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser