Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 3
Offentligt
Finanslov
Oplysningerne om de enkelte paragrafområder (ministerområder) fremgår af
Bilag 1
A.Oversigter
Udgifts/omkostnings- og indtægtsbevillinger summeret for hvert hoved- og aktivitetsområde
B. Bevillinger
Hovedkonti fordelt på bevillingstyper
C. Tekstanmærkninger
Lovgivning på finansloven
1
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Sundheds- og Ældreudvalget
Finanslov
Bevillingstyper på paragrafferne
•
Driftsbevillinger – herunder lønsumsloft
•
Statsvirksomhed
•
(Anlægsbevilling (Fremgår
ikke af paragraf 16))
•
Reservationsbevilling
•
Lovbunden bevilling
•
(Statsfinansieret selvejende institution (Fremgår
ikke af paragraf 16))
•
Anden bevilling
Bilag 1
2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Sundheds- og Ældreudvalget
Finanslov
Bilag 1
•
Driftsbevilling
anvendes, hvor bevillingsformålet fortrinsvis søges opnået ved statslig driftsvirksomhed,
dvs. gennem ansættelse af personale og afholdelse af de hermed forbundne udgifter, køb af
tjenesteydelser og drift af bygninger. (Eksempel: Departementet)
•
Statsvirksomhed
bliver hovedsageligt styret efter de samme regler som driftsbevilling, men har mere
forretningsmæssigt præg, der sikrer en større fleksibilitet i forhold til markedsmæssige forhold. Bl.a. er
der ikke et lønsumsloft. (Eksempel: SSI)
•
Lovbunden bevilling
anvendes for bevillingskøn, dvs. hvor bevillingsafholdelsen ikke er styret af
finansloven, men er styret af underliggende materiel lovgivning. Der er ikke adgang til at videreføre
ikke forbrugte bevillinger. (Eksempel: Børnevaccinationsprogram)
•
Reservationsbevilling
anvendes, hvor der ønskes at reservere beløb til bestemte formål eller projekter
til anvendelse over flere år. Der er adgang til at videreføre uforbrugte tilskuds- og puljemidler til
efterfølgende finansår. Der kan ikke afholdes lønudgifter på en reservationsbevilling. (Eksempel:
Satspulje)
•
Anden bevilling
anvendes i øvrige tilfælde, hvor bevillingsformålet søges tilgodeset gennem ydelse af
tilskud, udlån mv. eller gennem opkrævning af indtægter, der ikke naturligt er knyttet til
driftsvirksomhed. (Anvendes typisk, hvor de andre bevillingstyper ikke er hensigtsmæssige).
3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Sundheds- og Ældreudvalget
Finanslov - §16
•
16.1. Fællesudgifter (16.11.
Centralstyrelsen)
•
16.2. Forebyggelse (16.21.
Forebyggelse)
Bilag 1
•
§ 16. Sundheds- og Ældreministeriet er opdelt i 7 hovedområder, der yderligere er opdelt på 14
aktivitetsområder (fremgår i parentesen):
•
16.3. Uddannelse og forskning (16.31.
Uddannelse, 16.33. Forskning, forsøg, vidensdeling og
analysevirksomhed og 16.35. Forskning og forebyggelse af smitsomme sygdomme mv.)
•
16.4. Den primære sundhedstjeneste (16.43.
Sygesikring og 16.45. Apotekervæsen)
•
16.5. Sundhedsvæsenet (16.51.
Sygehuse (somatik og primær sektor, 16.51.53. Psykiatri, 16.54.
Hospice og Palliation og 16.55. Digital sundhed)
•
16.6. Ældre og demens (16.65.
Ældre og 16.66. Indsatser vedr. demens)
•
16.9. Tilskud til kommuner mv. (16.91.
Tilskud til kommuner)
4
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Sundheds- og Ældreudvalget
2084055_0005.png
FFL 2020 - § 16
Væsentligste pointer:
Bilag 1
•
Større ændringer i forhold til 2019: Samlet set på hele § 16. Sundheds- og Ældreministeriet falder rammen
fra 2019 til 2020 med ca. 940 mio. kr., svarende til ca. 11 pct.
•
Der er hovedsageligt tale om et teknisk fald fra 2019-2020. Det skyldes, at overførsler til kommuner og
regioner er gennemført for 2020, mens 2019 først foretages på forslag til lov om Tillægsbevilling for 2019
•
Aftalte bevillingsprofiler på konti, herunder bevillingsudløb, relateret til bl.a. satspuljeaftaler og
finanslovsaftaler medvirker også i høj grad til bevillingsændringer år for år.
•
Ovenstående uddybes ved gennemgangen af de enkelte hovedområder (bilag 2).
5
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Sundheds- og Ældreudvalget
2084055_0006.png
FFL 2020 - Største bevægelser
Hovedområde (mio.
kr.) - (2020-PL)
16.1
16.2
16.3
16.4
16.5
16.6
16.9
I alt
Forskel i alt
Navn
2019 (2019-PL)
1.703,1
Forskel år til år
Forebyggelse
Forskel år til år
Uddannelse og forskning
Forskel år til år
Den primære sundhedstjeneste
Forskel år til år
Sundhedsvæsenet
Forskel år til år
Ældre og demens
Forskel år til år
Tilskud til kommuner
Forskel år til år
451,0
568,4
366,9
2.426,6
1.764,8
1.226,0
8.506,8
2020
1.066,4
(636,7)
456,3
5,3
584,8
16,4
370,9
4,0
2.467,5
40,9
633,7
(1.131,1)
1.988,5
762,5
7.568,1
(938,7)
2021
909,6
(156,8)
455,9
(0,4)
561,2
(23,6)
370,9
-
572,6
(1.894,9)
638,0
4,3
-
(1.988,5)
3.508,2
(4.059,9)
Bilag 1
2022
812,7
(96,9)
454,1
(1,8)
532,9
(28,3)
370,9
-
412,3
(160,3)
588,7
(49,3)
-
-
3.171,6
(336,6)
2023
763,4
(49,3)
447,8
(6,3)
520,6
(12,3)
370,9
-
319,3
(93,0)
513,6
(75,1)
-
-
2.935,6
(236,0)
6
•
Nedenstående tabel viser nettobevillinger fordelt på hovedområder og ændringer år for år i perioden 2019-2023.