SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme smitte med COVID-19 m.v.), fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 295
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre

overførbare sygdomme

(Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme smitte med

COVID-19 m.v.)

§1

I lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1026 af 1. oktober 2019, som ændret ved bekendt-

gørelse nr. 156 af 27. februar 2020, bekendtgørelse nr. 157 af 27. februar

2020 og lov nr. 208 af 17. marts 2020, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 2,

indsættes efter ”ministeren”: ”,

og iagttage de pligter, der

påhviler ministeren”.

§ 1

indsættes som

stk. 3:

”Stk.

Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om adgangen til

at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse i medfør

af stk. 2.”

§ 6, stk. 1, 1. pkt.,

ændres ”afholdelse

af og deltagelse i større forsam-

linger, arrangementer, begivenheder m.v.”

til: ”, at flere personer befinder

sig på samme

sted.”, og i

2. pkt.

ændres ”forsamlinger,

arrangementer, be-

givenheder m.v.”

til: ”steder, hvor flere personer befinder sig.”

§ 6

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme smitte med COVID-19 m.v.), fra sundheds- og ældreministeren

”Stk.

Sundheds- og ældreministeren kan, når det er nødvendigt for at fo-

rebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet,

efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at politiet kan

nedlægge forbud mod ophold på et bestemt sted, hvortil der er almindelig

adgang, i en bestemt periode, hvis det efter politiets skøn er nødvendigt for

at forhindre fare for smitte med en alment farlig sygdom det pågældende

sted. Sundheds- og ældreministeren kan endvidere fastsætte regler om, at

den, der har rådighed over et sted, som er omfattet af et forbud, efter anmod-

ning fra politiet skal bistå med opsætning af skilte eller lignende.”

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 6, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres ”stk. 1” til: ”stk. 1 og 3”.

§ 6 a

ændres ”adgangen til offentlige institutioner m.v.” til: ”adgangen

til eller brugen af indendørs eller udendørs offentlige institutioner og idræts-

anlæg, legepladser og lignende faciliteter, der frembyder smittefare.”

§ 6 a

indsættes som

2. pkt.:

”Regler

fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.”

§ 12 a, 1. pkt.,

ændres ”transportministeren” til: ”vedkommende mini-

ster”.

§ 12 b, 1. pkt.,

ændres ”lokaler, som erhvervsdrivende råder over” til:

”lokaler og andre lokaliteter, som fysiske eller juridiske personer råder

over”.

10.

I §

12 c

indsættes efter ”plejehjem”: ”,

plejeboliger, aflastningspladser,

anbringelsessteder og botilbud

m.v.”,

efter ”sygehuse” indsættes: ”og

klinikker”

11.

I §

12 d

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

”Stk.

Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om fravigelse af

betingelser fastsat i anden lovgivning eller i medfør af anden lovgivning, når

fravigelse er nødvendig for at sikre patientsikkerheden eller patienters og

borgeres behandling, pleje og andre rettigheder m.v. i anden lovgivning eller

i medfør af anden lovgivning, og disse betingelser ikke vil kunne opfyldes

som følge af et ekstraordinært ressourcetræk hos sundhedsmyndighederne

eller tiltag eller foranstaltninger, der er truffet med henblik på at forebygge

eller inddæmme udbredelsen af en alment farlig sygdom her i landet.”

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

12.

§ 13, stk. 3,

ændres

”transportministeren” til: ”vedkommende mini-

ster”.

13.

§ 29, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter ”overtræder”: ”§ 13, stk. 1 eller 2,

eller”.

14.

§ 29, stk. 2,

affattes således:

”Stk.

I forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan der fastsættes straf af

bøde eller fængsel indtil 6 måneder for overtrædelse af bestemmelserne i

forskrifterne.”

15.

§ 29

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

”Stk.

Ved udmåling af bøder til erhvervsdrivende efter forskrifter, der

udfærdiges i henhold til loven, skal der tages hensyn til antallet af ansatte i

virksomheden

på gerningstidspunktet.”

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Regler fastsat i medfør af § 1, stk. 2, §§ 6, 6 a, 12 a-12 d og 13 og §

29, stk. 2, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare

sygdomme forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter ud-

stedt i medfør af § 1, stk. 2, §§ 6, 6 a, 12 a-12 d og 13 og § 29, stk. 2, i lov

om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, 3-12 og 14.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anord-

ning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de

færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Mulighed for at fastsætte regler om klageadgang ved delegation til

andre myndigheder

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.2. Forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.3. Forbud mod ophold på steder, hvortil der er almindelig adgang

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.4. Forbud mod eller restriktioner for adgang til udendørs offentlige

idrætsanlæg, legepladser m.v.

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.5. Forbud mod eller restriktioner for adgang til lokaler og

udendørsområder, som fysiske eller juridiske personer råder over

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.6. Besøgsrestriktioner for anbringelsessteder og botilbud m.v.

2.6.1 Gældende ret

2.6.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.7. Fravigelse af lovgivningen af hensyn til patienters og borgeres

behandlings- og plejerettigheder og andre rettigheder

2.7.1 Gældende ret

2.7.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.8. Udmåling af bøder for overtrædelser af forskrifter udstedt i medfør

af loven

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3. Forholdet til grundloven og Danmarks internationale forpligtelser

3.1. Grundloven

3.1.1. Grundlovens § 79

3.1.2. Grundlovens § 73

3.1.3. Grundlovens § 67

3.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)

3.2.1. EMRK artikel 11

3.2.2. EMRK artikel 8 og artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringens altoverskyggende hovedprioritet er fortsat at afbøde de alvor-

lige konsekvenser af spredningen af COVID-19 i det danske samfund mest

muligt. Det er helt afgørende, at samfundet og myndighederne er rustet til

og har de nødvendige redskaber til at udføre opgaven og modvirke yderli-

gere udbredelse af Coronavirussygdom 2019.

Med lov nr. 208 af 17. marts 2020 om ændring af lov om foranstaltninger

mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstalt-

ninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæs-

sige ressourcer m.v.) fik regeringen på en række områder adgang til at sikre

myndighedernes handlemuligheder og en effektiv ressourceudnyttelse mod

smitsomme og andre overførbare sygdomme. Det er i vid udstrækning vur-

deringen, at disse tiltag mod smittespredning allerede har haft en betydelig

effekt på danskernes aktiviteter og adfærd, og at de vil bidrage til at aflaste

og afbøde belastningen af sundhedsvæsenet.

Det er imidlertid regeringens opfattelse, at den nuværende lovgivning på en

række områder fortsat ikke nødvendigvis er tilstrækkelig til at sikre myn-

dighedernes handlemuligheder i forhold til inddæmningen og afbødning af

konsekvenserne af smitsomme og andre overførbare sygdomme, herunder

COVID-19. Der er således efter regeringens opfattelse behov for nye hand-

lemuligheder, så det sikres, at myndighederne hurtigt kan handle, hvis det

måtte vise sig nødvendigt. Det bekræftes også af udviklingen i en række

øvrige europæiske lande.

På den baggrund foreslår regeringen en række nye ændringer og justeringer

af epidemiloven.

Det foreslås, at den gældende mulighed for at fastsætte regler om forbud

mod forsamlinger m.v. udvides fra i dag at omfatte større forsamlinger, ar-

rangementer, begivenheder m.v. til at omfatte muligheden for at fastsætte

regler om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted. Dermed

vil der som den nedre grænse kunne fastsættes regler om forbud mod, at 3

personer eller flere befinder sig på samme sted. Det forudsættes i den for-

bindelse, at personer fra samme husstand samt nærmeste pårørende ikke vil

kunne omfattes af et sådant forbud.

Det foreslås endvidere, at muligheden for at regulere adgangen til offentlige

institutioner m.v. udvides til også om nødvendigt at kunne omfatte udendørs

idrætsanlæg, legepladser og lignende faciliteter, der frembyder smittefare.

Det foreslås desuden, at den gældende mulighed for at regulere lokaler, som

erhvervsdrivende råder over, udvides til både at omfatte udendørs arealer og

lokaler, som enhver fysisk eller juridisk person råder over. Det vil eksem-

pelvis give mulighed for at regulere adgangen til forlystelsesparkers uden-

dørs arealer eller museer m.v., som hverken er offentlige eller erhvervsdri-

vende.

Herudover foreslås indført en mulighed for, at politiet, hvis det er nødven-

digt, i en bestemt periode kan nedlægge forbud mod at tage ophold på et

bestemt sted, hvortil der er almindelig adgang. Hjemlen vil f.eks. kunne bru-

ges, hvis politiet erfarer, at der på bestemte steder gentagne gange samler

sig menneskemængder på en sådan måde, at der er forhøjet smittefare.

Endvidere foreslås en forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af regler

fastsat i medfør af epidemiloven, herunder mulighed for at graduere størrel-

sen af en bøde afhængigt af virksomhedens størrelse, med henblik på at

sikre, at bøder også for større virksomheder bliver økonomisk følelige på

samme måde som for mindre virksomheder og dermed får en tilsvarende

præventiv effekt.

Endelig lægges der med lovforslaget op til at rette op på nogle uhensigts-

mæssigheder og udeladelser ved lov nr. 208 af 17. marts 2020.

Det foreslås således bl.a. at åbne mulighed for at regulere rekursadgangen

(klageadgangen) for de påbud, som kan udstedes af bl.a. politiet eller Sty-

relsen for Patientsikkerhed, og regulere adgangen til at aflægge besøg på

anbringelsessteder og botilbud m.v. på det sociale område

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Mulighed for at fastsætte regler om klageadgang ved delegation til an-

dre myndigheder

2.1.1. Gældende ret

Efter § 1, stk. 2, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre over-

førbare sygdomme (epidemiloven) kan sundheds- og ældreministeren be-

myndige andre myndigheder, herunder de epidemikommissioner, der er

nævnt i kapitel 2, til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt mini-

steren.

Sundheds- og ældreministeren kan både bemyndige myndigheder under

Sundheds- og Ældreministeriet og myndigheder under andre ministerier til

at udøve de beføjelser, der følger af loven. Sundheds- og ældreministeren

kan endvidere i regler, der fastsættes i medfør af loven, fastsætte, at andre

myndigheder skal udøve beføjelserne ifølge de pågældende regler.

Sundheds- og ældreministeren har bemyndiget politiet til at udøve de befø-

jelser, der følger af bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud mod

større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse loka-

ler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)

med senere ændring, jf. bekendtgørelsens § 10. Bekendtgørelsen er udstedt

i medfør af bl.a. epidemilovens §§ 6, 6 a og 12 b.

Hvor der er sket delegation af kompetence fra en myndighed til en anden,

vil der normalt være rekurs til den delegerende myndighed. Der er derfor

efter gældende ret adgang for en part til at klage over afgørelser, som en

myndighed har truffet efter bemyndigelse fra sundheds- og ældreministeren

i medfør af epidemilovens § 1, stk. 2.

Efter gældende ret er der som følge heraf f.eks. adgang til at klage til Sund-

heds- og Ældreministeriet over politiets afgørelser i medfør af den oven-

nævnte bekendtgørelse.

2.1.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Det er efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse ikke hensigtsmæs-

sigt, at afgørelser, der træffes af andre myndigheder efter bemyndigelse fra

sundheds- og ældreministeren, i alle tilfælde kan påklages til Sundheds- og

Ældreministeriet. Det skyldes, at Sundheds- og Ældreministeriet ikke i alle

tilfælde besidder den sagkundskab, der er nødvendig for at kunne behandle

klagerne.

Det foreslås på den baggrund, at sundheds- og ældreministeren bemyndiges

til at fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet

i henhold til bemyndigelse. Det vil i medfør heraf kunne fastsættes, at poli-

tiets afgørelser i medfør af den ovennævnte bekendtgørelse om forbud mod

større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse loka-

ler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)

skal kunne påklages til Rigspolitiet i stedet for til Sundheds- og Ældremini-

steriet. I givet fald vil det endvidere kunne fastsættes, at Rigspolitiets afgø-

relser i klagesager ikke kan påklages til Justitsministeriet.

2.2. Forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted

2.2.1. Gældende ret

Det følger af epidemilovens § 6, stk. 1, 1. pkt., at sundheds- og ældremini-

steren, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af

en alment farlig sygdom her i landet, efter forhandling med justitsministeren

kan fastsætte regler om forbud mod afholdelse af og deltagelse i større for-

samlinger, arrangementer, begivenheder m.v.

Det følger endvidere af epidemilovens § 6, stk. 1, 2. pkt., at regler fastsat i

medfør af 1. pkt. kan omfatte både indendørs, udendørs, offentlige og pri-

vate forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v.

Det følger bl.a. af bemærkningerne til bestemmelsen, at det umiddelbart var

hensigten, at grænsen for størrelsen på forsamlinger skal være 100 personer,

men at antallet kan hæves eller sænkes afhængigt af, hvad der vurderes at

være nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af den pågæl-

dende sygdom, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 133 som fremsat, side

24.

Derudover følger det af bemærkningerne, at de regler om forbud mod afhol-

delse og deltagelse i forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v., der

kan udstedes i medfør af bestemmelsen, skal forstås i bred forstand, og at de

vil kunne omfatte enhver situation, hvor personer opholder sig sammen, jf.

Folketingstidende 2019-20, A, L 133 som fremsat, side 24.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at reglerne om forbud ikke vil

omfatte almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads, men at de dog vil

kunne omfatte forsamlinger på en arbejdsplads, f.eks. fællesmøder.

Den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, er udmøntet i §§ 1 og 2 i bekendt-

gørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud mod større forsamlinger og

forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med

håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) med senere ændring.

Det fremgår af § 1 i bekendtgørelsen, at det er forbudt at afholde og deltage

i indendørs og udendørs arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lig-

nende, hvor der er flere end 10 personer til stede. Desuden fremgår det af §

2, stk. 1, at politiet, hvis flere end 10 personer befinder sig sammen på et

offentligt tilgængeligt sted på en sådan måde, at det efter politiets skøn ud-

gør en særlig fare for smitte med COVID-19, kan påbyde personerne at for-

lade stedet.

2.2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse kan det

–

afhængigt af det

videre forløb af indsatsen for at forebygge eller inddæmme udbredelsen af

COVID-19

–

vise sig nødvendigt at skærpe de nuværende regler fastsat i

medfør af epidemilovens § 6, stk. 1, om forbud mod forsamlinger m.v.

Derfor bør den gældende hjemmel i epidemilovens § 6, stk. 1, ændres, så

reglerne om forbud mod forsamlinger m.v. vil kunne skærpes, hvis der viser

sig behov herfor, f.eks. ved at indføre forbud mod, at 3 personer befinder

sig på samme sted, dog med visse undtagelser.

Det foreslås på den baggrund, at epidemilovens § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres,

således at muligheden for at fastsætte regler om forbud udvides fra i dag at

omfatte større forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v. til at omfatte

muligheden for at fastsætte regler om forbud mod, at flere personer befinder

sig på samme sted.

Med den foreslåede ændring vil det ikke længere være et krav, at forbuddet

kun kan rettes mod ”større” forsamlinger m.v.

Det betyder, at der med be-

stemmelsen, hvis det måtte vise sig nødvendigt, også vil kunne fastsættes

regler om forbud mod mindre forsamlinger m.v. Dermed vil der som den

nedre grænse kunne fastsættes regler om forbud mod, at 3 personer eller

flere befinder sig på samme sted.

Med den foreslåede ændring vil det ikke længere fremgå af lovteksten, at

der skal være tale om en forsamling, arrangement, begivenhed m.v., idet

lovteksten foreslås ændret, således at henvisningen til forsamlinger, arran-

gementer, begivenheder m.v. udgår og erstattes af, at der kan fastsættes reg-

ler om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted. Der er tale

om en præcisering af lovteksten, da det allerede fremgår af den gældende

lovtekst, at der ikke er tale om en udtømmende opregning, jf. ordet ”m.v.”,

og da det fremgår af bemærkningerne til den gældende bestemmelse, at en-

hver situation, hvor personer opholder sig sammen, vil kunne være omfattet

af regler udstedt i medfør af bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2019-20,

A, L 133 som fremsat, side 24.

Det bemærkes i den forbindelse, at det forudsættes, at der ikke vil blive fast-

sat regler om forbud mod, at tre medlemmer eller flere af samme husstand

befinder sig på samme sted.

Det forudsættes også, der ikke fastsættes regler om forbud mod, at tre per-

soner eller flere, som er nærmeste pårørende, befinder sig på samme sted.

Ved nærmeste pårørende forstås personens ægtefælle, faste samlevende, fa-

ste partnere, forældre, børn og søskende.

Det forudsættes endvidere, at der ikke vil blive fastsat regler om forbud

mod, at personer, som ikke tilhører samme husstand, men hvis boligforhold

tilsiger, at de i praksis ikke kan undgå et vist mål af omgang med hinanden,

befinder sig på samme sted. Det gælder f.eks. studerende i kollegieboliger

med fælles køkken- og/eller badefaciliteter og lignende boligfællesskaber.

Det bemærkes endvidere, at det forudsættes, at der som udgangspunkt ikke

med hjemmel i bestemmelsen vil blive fastsat regler, der gælder for private

boliger. Hvis det måtte vise sig nødvendigt, vil der dog kunne fastsættes

regler for situationer, hvor private boliger benyttes til sammenkomster med

personer uden for husstanden, der er forsamlet på en sådan måde, som skøn-

nes at udgøre en særlig fare for smitte med Coronavirussygdom 2019 (CO-

VID-19).

Endelig bemærkes det, at det fortsat er hensigten, at reglerne om forbud ikke

vil omfatte almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads, men at reglerne

dog vil kunne omfatte forsamlinger på en arbejdsplads, f.eks. fællesmøder.

2.3. Forbud mod ophold på steder, hvortil der er almindelig adgang

2.3.1. Gældende ret

Det følger af epidemilovens § 6, stk. 1, 1. pkt., at sundheds- og ældremini-

steren, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af

en alment farlig sygdom her i landet, efter forhandling med justitsministeren

kan fastsætte regler om forbud mod afholdelse af og deltagelse i større for-

samlinger, arrangementer, begivenheder m.v.

I medfør af bl.a. denne bestemmelse har sundheds- og ældreministeren ud-

stedt bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud mod større for-

samlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i for-

bindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) med se-

nere ændring.

Det fremgår af § 1 i bekendtgørelsen, at det er forbudt at afholde og deltage

i indendørs og udendørs arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lig-

nende, hvor der er flere end 10 personer til stede. Desuden fremgår det af §

2, stk. 1, at politiet, hvis flere end 10 personer befinder sig sammen på et

offentligt tilgængeligt sted på en sådan måde, at det efter politiets skøn ud-

gør en særlig fare for smitte med COVID-19, kan påbyde personerne at for-

lade stedet.

Epidemiloven giver ikke hjemmel til at fastsætte regler om, at politiet kan

nedlægge forbud mod ophold på bestemte steder, hvortil der er almindelig

adgang. Der kan dog under visse betingelser i medfør af § 6 a fastsættes

regler om forbud mod eller restriktioner for adgang til offentlige institutio-

ner m.v. og i medfør af § 12 b fastsættes regler om forbud mod eller restrik-

tioner for adgang til lokaler, som erhvervsdrivende råder over, og hvortil

offentligheden har adgang. Det bemærkes, at §§ 6 a og 12 b foreslås udvidet

med lovforslaget, jf. nærmere pkt. 2.5.2.

2.3.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Som det fremgår, har politiet ikke efter de gældende regler i epidemiloven

mulighed for at nedlægge forbud mod ophold på bestemte steder i det of-

fentlige rum, herunder pladser, parker og strande.

Der vil i medfør af epidemilovens § 6, stk. 1, der foreslås udvidet med lov-

forslaget, jf. pkt. 2.2.2, kunne fastsættes regler om forbud mod, at flere per-

soner befinder sig på samme sted. Det kan imidlertid

–

afhængigt af det vi-

dere forløb af indsatsen for at forebygge eller inddæmme udbredelsen af

COVID-19

–

vise sig, at sådanne regler ikke er tilstrækkelige til at forhindre

smittespredning på steder i det offentlige rum, hvor flere personer typisk

befinder sig tæt på hinanden, herunder på strande, pladser og veje og i par-

ker. Det gælder ikke mindst, hvis det er nødvendigt at fortsætte indsatsen i

foråret og sommeren, hvor sådanne steder i stigende omfang må forventes

at blive benyttet af offentligheden.

Efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse bør der på den baggrund

indføres mulighed for, at politiet kan nedlægge forbud mod ophold sådanne

steder, hvis det i konkrete tilfælde viser sig, at de regler, der fastsættes i

medfør af epidemilovens § 6, stk. 1, om forbud mod, at flere personer be-

finder sig på samme sted, ikke er tilstrækkelige til at forhindre smittefare.

Det foreslås derfor, at sundheds- og ældreministeren, når det er nødvendigt

for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her

i landet, efter forhandling med justitsministeren skal kunne fastsætte regler

om, at politiet kan nedlægge forbud mod ophold på bestemte steder, hvortil

der er almindelig adgang, i en bestemt periode, hvis det efter politiets skøn

er nødvendigt for at forhindre fare for smitte med en alment farlig sygdom

det pågældende sted.

Politiet forbud efter regler fastsat i medfør af bestemmelsen vil kunne gælde

for et

”bestemt sted, hvortil der er almindelig adgang”. Det omfatter bl.a.

offentlige parker, pladser, strande, veje, forlystelsesparker, banegårde og

lufthavne og forretninger og indkøbscentre i åbningstiden.

Det forudsættes dog, at adgangen til at nedlægge forbud i almindelighed kun

bruges, hvis de regler, der måtte være fastsat i medfør af epidemilovens §§

6 a og 12 b, som udvidet ved lovforslaget, jf. pkt. 2.4.2 og 2.5.2, om offent-

lige institutioner, idrætsanlæg, legepladser m.v. og lokaler og andre lokali-

teter, som fysiske og juridiske personer råder over, og hvortil offentligheden

har adgang, i det konkrete tilfælde ikke er tilstrækkelige til at forhindre smit-

tefare det pågældende sted.

Det forudsættes også, at adgangen til at nedlægge forbud ikke vil blive an-

vendt, hvis regler fastsat i medfør af epidemilovens § 6, stk. 1, som ligeledes

foreslås udvidet, jf. pkt. 2.2.2, i det konkrete tilfælde er tilstrækkelige til at

forhindre faren for smittespredning det pågældende sted.

Politiet vil i medfør af regler fastsat efter den foreslåede bemyndigelsesbe-

stemmelse kunne forbyde ophold det pågældende sted. Et forbud vil der-

imod ikke omfatte almindelig færden det pågældende sted. Det vil således

uanset et nedlagt forbud fortsat være lovligt eksempelvis at gå henover en

plads eller igennem en park, som er omfattet af forbuddet.

Forbud mod ophold vil alene kunne nedlægges for mindre, afgrænsede om-

råder, f.eks. en bestemt plads, park, strand eller vej, og kun hvis betingel-

serne, jf. ovenfor, for at nedlægge forbud er opfyldt i forhold til det pågæl-

dende sted. Der vil således ikke kunne nedlægges forbud, der omfatter større

områder som f.eks. en bydel.

Forbuddet vil skulle nedlægges for et bestemt tidsrum, men tidsrummet vil

kunne forlænges, hvis betingelserne for nedlæggelse af forbud fortsat er op-

fyldt.

Det vil i regler, som udstedes i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbe-

stemmelse, også skulle fastsættes, hvordan politiets beslutning om at ned-

lægge forbud mod ophold et bestemt sted skal offentliggøres. Det forudsæt-

tes i den forbindelse, at forbuddet offentliggøres på en tydelig måde det på-

gældende sted ved skiltning eller lignende, og at der på politiets officielle

hjemmeside gives oplysninger om nedlagte forbud.

Det foreslås endvidere, at der kan fastsættes regler om, at den, der har rå-

dighed over et sted, som er omfattet af et forbud, efter anmodning fra politiet

skal bistå med opsætning af skilte eller lignende. Sådanne regler vil eksem-

pelvis kunne indebære, at kommunalbestyrelsen skal bistå politiet med at

opsætte skilte ved kommunens parker eller pladser, som er omfattet af et

forbud.

2.4. Forbud mod eller restriktioner for adgang til udendørs offentlige

idrætsanlæg, legepladser m.v.

2.4.1. Gældende ret

Efter den gældende bestemmelse i epidemilovens § 6 a kan sundheds- og

ældreministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme ud-

bredelse af en alment farlig sygdom her i landet, fastsætte regler om forbud

mod adgang til eller restriktioner for adgangen til offentlige institutioner

m.v.

Bestemmelsen blev indført ved § 1, nr. 6, i lov nr. 208 af 17. marts 2020 om

ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare

sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme

smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.). Ifølge bemærk-

ningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 133 som

fremsat, side 25, kan bestemmelsen bruges til at fastsætte regler om forbud

mod adgang til bl.a. biblioteker, svømmehaller m.v.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at fastsætte regler om forbud mod ad-

gang til eller restriktioner for adgangen til eller brugen af udendørs anlæg

m.v.

I medfør af bl.a. epidemilovens § 6 a har sundheds- og ældreministeren ud-

stedt bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud mod større for-

samlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i for-

bindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) med se-

nere ændring. Bekendtgørelsens § 5 indeholder regler om, at visse offentlige

institutioner skal holde deres lokaler lukket for offentligheden, og § 7 inde-

holder regler om, at offentlige institutioner, som har rådighed over lokaler,

hvortil offentligheden har adgang, skal opfylde en række krav. Det er bl.a.

et krav, at der maksimalt tillades adgang for 1 person pr. 4 m

gulvareal, og

at lokalerne så vidt muligt indrettes på en sådan måde, at smittefare mini-

meres, herunder ved at gøre det muligt for besøgende at holde passende af-

stand til hinanden.

2.4.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Som det fremgår, kan sundheds- og ældreministeren efter epidemilovens §

6 a, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en

alment farlig sygdom her i landet, fastsætte regler om forbud mod adgang

til eller restriktioner for adgangen til offentlige institutioner m.v. Bestem-

melsen giver ikke adgang til at fastsætte regler om udendørs anlæg m.v.

Det kan

–

afhængigt af det videre forløb af indsatsen for at forebygge eller

inddæmme udbredelsen af COVID-19

–

vise sig nødvendigt at fastsætte reg-

ler om forbud mod adgang til eller restriktioner for udendørs offentlige

idrætsanlæg, legepladser m.v., idet sådanne faciliteter efter deres karakter

kan indebære smittefare. Det gælder ikke mindst, hvis det er nødvendigt at

fortsætte indsatsen i foråret og sommeren, hvor sådanne udendørs faciliteter

i stigende omfang må forventes at blive benyttet af offentligheden.

Det foreslås derfor, at sundheds- og ældreministeren ved en ændring af epi-

demilovens § 6 a bemyndiges til

–

når det er nødvendigt for at forebygge

eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet

–

også

at fastsætte regler om udendørs offentlige institutioner og idrætsanlæg, le-

gepladser og lignende faciliteter, der frembyder smittefare.

Herudover vil der kunne fastsættes regler om lignende faciliteter, som frem-

byder smittefare. Det omfatter eksempelvis udendørs fitnessanlæg, hvor

brugerne rører ved de samme redskaber. Også faciliteter, der som følge af,

at brugerne ved anvendelse heraf kan komme i tæt kontakt med hinanden

med heraf følgende smittefare, vil kunne være omfattet.

Sundheds- og ældreministeren vil i medfør af epidemilovens § 6 a eksem-

pelvis kunne fastsætte, at offentligheden ikke har adgang til bestemte idræts-

anlæg, alle offentlige idrætsanlæg i bestemte byer eller alle offentlige

idrætsanlæg i landet. Det vil også kunne fastsættes, at der kun er adgang for

et bestemt antal personer ad gangen i de nævnte anlæg. Desuden vil det

kunne fastsættes, at brugen af anlæggene skal ske på en bestemt måde, ek-

sempelvis på en sådan måde, at der holdes behørig afstand til andre besø-

gende. Det vil også kunne fastsættes, at de pågældende anlæg alene må be-

nyttes til gennemgående færdsel.

Sundheds- og ældreministeren vil derimod ikke kunne fastsætte regler om

offentlige parker, veje, pladser m.v. Det vil således ikke i medfør af bestem-

melsen være muligt at forbyde adgang til eksempelvis Kongens Have eller

Rådhuspladsen i København eller Universitetsparken i Aarhus, ligesom be-

stemmelsen ikke vil give adgang til at fastsætte restriktioner for, hvor mange

personer der må befinde sig på en gågade ad gangen. Politiet vil derimod

under visse betingelser kunne nedlægge et forbud mod ophold sådanne ste-

der efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestem-

melse om forbud mod ophold på steder, hvortil der er almindelig adgang, jf.

pkt. 2.3.2.

2.5. Forbud mod eller restriktioner for adgang til lokaler og udendørsom-

råder, som fysiske eller juridiske personer råder over

2.5.1. Gældende ret

Efter epidemilovens § 12 b kan sundheds- og ældreministeren, når det er

nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig

sygdom her i landet, efter forhandling med erhvervsministeren fastsætte reg-

ler om forbud mod adgang til eller restriktioner for adgangen til eller brugen

af lokaler, som erhvervsdrivende råder over, og hvortil offentligheden har

adgang, herunder regler om tilladt maksimalbelægning. Regler fastsat i

medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.

Epidemilovens § 12 b giver kun hjemmel til at fastsætte regler om lokaler,

som erhvervsdrivende råder over. Bestemmelsen kan derimod ikke bruges

til at fastsætte regler om lokaler, som andre fysiske eller juridiske personer

råder over, og hvortil offentligheden har adgang.

Endvidere giver bestemmelsen alene adgang til at fastsætte regler om

”lo-

kaler” og således ikke andre lokaliteter, som den erhvervsdrivende råder

over, og hvortil offentligheden har adgang. Der kan derfor ikke fastsættes

regler om udendørsområder, som en erhvervsdrivende råder over, og hvortil

offentligheden har adgang.

I medfør af bl.a. epidemilovens § 12 b har sundheds- og ældreministeren

udstedt bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud mod større for-

samlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i for-

bindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) med se-

nere ændring. Bekendtgørelsens § 6 indeholder regler om, at visse lokaler,

som erhvervsdrivende råder over, skal holdes lukket for offentligheden, og

§ 7 indeholder regler om, at erhvervsdrivende, som har rådighed over loka-

ler, hvortil offentligheden har adgang, skal opfylde en række krav. Det er

bl.a. et krav, at der maksimalt tillades adgang for 1 person pr. 4 m

gulvareal,

og at lokalerne så vidt muligt indrettes på en sådan måde, at smittefare mi-

nimeres, herunder ved at gøre det muligt for besøgende at holde passende

afstand til hinanden.

2.5.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Som det fremgår, kan der efter den gældende § 12 b i epidemiloven kun

fastsættes regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for adgangen

til eller brugen af lokaler, som erhvervsdrivende har rådighed over, og hvor-

til offentligheden har adgang. Der kan ikke fastsættes regler om lokaler, som

f.eks. en forening råder over.

Det hensyn til at forebygge og inddæmme smitte med COVID-19, der ligger

bag epidemilovens § 12 b, gælder imidlertid for alle lokaler, hvortil offent-

ligheden har adgang, uanset hvem der råder over lokalerne.

Bemyndigelsen i epidemilovens § 12 b bør derfor efter Sundheds- og Æl-

dreministeriets opfattelse udvides, så der

–

når det er nødvendigt for at fo-

rebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet

–

også kan fastsættes regler om lokaler, som fysiske eller juridiske personer

råder over, og hvortil offentligheden har adgang, selv om den fysiske eller

juridiske person ikke er erhvervsdrivende.

Som det ligeledes fremgår ovenfor, giver epidemilovens § 12 b alene adgang

til at fastsætte regler om lokaler og således ikke udendørsområder, som den

erhvervsdrivende råder over, og hvortil offentligheden har adgang.

Det kan

–

afhængigt af det videre forløb af indsatsen for at forebygge eller

inddæmme udbredelsen af COVID-19

–

vise sig nødvendigt også at fast-

sætte regler om udendørsarealer, som en fysisk eller juridisk person råder

over, og hvortil offentligheden har adgang. Det gælder ikke mindst, hvis det

er nødvendigt at fortsætte indsatsen i foråret og sommeren, hvor sådanne

udendørs arealer i stigende grad må forventes besøgt af offentligheden.

Epidemilovens § 12 b bør derfor efter Sundheds- og Ældreministeriets op-

fattelse udvides, så der

–

når det er nødvendigt for at forebygge eller ind-

dæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet

–

også kan fast-

sættes regler om udendørs områder, som en fysisk eller juridisk person råder

over, og hvortil offentligheden har adgang.

Det foreslås på denne baggrund, at epidemilovens § 12 b ændres, så der i

medfør af bestemmelsen kan fastsættes regler for både lokaler og andre lo-

kaliteter, hvortil offentligheden har adgang, og så reglerne kan omfatte lo-

kaler og andre lokaliteter, som en fysisk eller juridisk person har rådighed

over.

Dermed vil der fremover eksempelvis også kunne fastsættes regler om for-

bud mod adgang til eller restriktioner for adgangen til eller brugen af et mu-

seum, som er ejet af en fond, der ikke er erhvervsdrivende. Der vil også

kunne fastsættes regler om forbud mod adgang til og restriktioner for adgang

til eller brugen af lokaler og lokaliteter tilhørende trossamfund uden for fol-

kekirken. Efter de gældende bestemmelser kan der alene fastsættes sådanne

regler for folkekirken, idet folkekirken er omfattet af epidemilovens § 6 a

om offentlige institutioner m.v.

Endvidere vil der fremover kunne fastsættes regler om forbud mod adgang

til eller restriktioner for adgangen til eller brugen af udendørsarealer, som

en fysisk eller juridisk person råder over. Der vil herefter eksempelvis kunne

fastsættes regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for brug af

forlystelsesparkers udendørsarealer, campingpladser, golfbaner m.v.

2.6. Besøgsrestriktioner for anbringelsessteder og botilbud m.v.

2.6.1 Gældende ret

Efter § 12 c kan sundheds- og ældreministeren, når det er nødvendigt for at

forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i lan-

det, fastsætte regler om forbud mod eller restriktioner for besøgendes ad-

gang til offentlige og private plejehjem og sygehuse og om undtagelser her-

til. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.

Ministeren kan fastsætte regler om forbud mod eller restriktioner for besø-

gendes adgang til konkrete plejehjem og sygehuse eller generelt. Ansatte på

plejehjem og sygehuse samt personer, der indfinder sig de pågældende ste-

der for f.eks. at levere varer eller serviceydelser, anses ikke for besøgende.

Visse nære pårørende kan undtages for forbuddet eller restriktionen, i det

omfang der f.eks. er tale om et uopsætteligt besøg til en kritisk syg person

på et sygehus eller plejehjem, eller i det omfang der er tale om forældre, som

er pårørende til et barn, som er indlagt på et sygehus.

Regler om forbud og restriktioner skal være midlertidige og vil ikke kunne

udstrækkes længere, end hvad der er nødvendigt af hensyn til at forebygge

eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet.

Bestemmelsen i § 12 c er nærmere udmøntet i bekendtgørelse nr. 215 af 17.

marts 2020 om afspærring og besøgsrestriktioner på plejehjem og sygehuse

i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).

Efter bekendtgørelsen kan Styrelsen for Patientsikkerhed påbyde kommu-

nalbestyrelsen midlertidigt at udstede forbud mod eller restriktioner for be-

søgendes adgang til plejehjem, herunder aflastningspladser, plejeboliger el-

ler andre boligformer, når det er nødvendigt for at forebygge eller ind-

dæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet. Bekendtgørel-

sen finder også anvendelse for Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).

Styrelsen for Patientsikkerhed kan desuden pålægge regionsrådet midlerti-

digt at udstede forbud mod eller restriktioner for besøgendes adgang til of-

fentlige sygehuse. Endvidere kan styrelsen udstede midlertidige forbud mod

eller restriktioner for besøgendes adgang til private sygehuse.

Herudover kan henholdsvis kommunalbestyrelsen og regionsrådet beslutte,

at et forbud eller en restriktion ikke omfatter besøg i særligt kritiske situati-

oner fra en patients nære pårørende.

2.6.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Nogle sårbare grupper er særligt udsatte for at blive alvorligt syge, hvis de

bliver smittet med COVID-19. Det gælder ældre personer, især ældre over

80 år, og personer med hjertekarsygdom, diabetes, lungesygdom, immun-

defekter og kræft.

Derfor er der efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse et særligt be-

hov for at beskytte disse sårbare grupper. Efter de nuværende regler er der

imidlertid alene mulighed for at fastsætte regler om forbud mod eller restrik-

tioner for besøgendes adgang til offentlige og private plejehjem og syge-

huse. En del ældre og sårbare grupper af børn og voksne bor eller har ophold

andre steder end på plejehjem og sygehuse, f.eks. på anbringelsessteder og

i botilbud m.v. på det sociale område.

Det er efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse vigtigt, at der er sær-

ligt fokus på at beskytte disse personer mod smittespredning. Ministeriet

finder derfor, at der er behov for at udvide de nuværende regler, således at

sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om forbud mod eller re-

striktioner for besøgendes adgang til en række yderligere offentlige og pri-

vate og bo- og opholdssteder, hvor der bor ældre og andre sårbare grupper

af børn og voksne.

Det foreslås derfor, at sundheds- og ældreministeren, når det er nødvendigt

for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom,

skal kunne fastsætte regler om forbud mod eller restriktioner for besøgendes

adgang til offentlige og private anbringelsessteder og botilbud m.v. på det

sociale område og om undtagelser hertil.

Derved sikres det, at ministeren

–

foruden besøgsrestriktioner for plejehjem

og sygehuse

–

også kan fastsætte regler om forbud mod eller restriktioner

for besøgendes adgang til offentlige og private anbringelsessteder og botil-

bud m.v. for at beskytte de sårbare grupper, som bor eller opholder sig de

pågældende steder.

Det foreslås endvidere, at det præciseres i lovteksten, at restriktionsmulig-

hederne også kan finde anvendelse for besøgende på offentlige og private

plejeboliger og aflastningspladser m.v. og for klinikker m.v.

2.7. Fravigelse af lovgivningen af hensyn til patienters og borgeres behand-

lings- og plejerettigheder og andre rettigheder

2.7.1 Gældende ret

Efter § 12 d, stk. 1, kan sundheds- og ældreministeren fastsætte regler om

fravigelse af forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for

det offentlige fastsat i anden lovgivning, i medfør af anden lovgivning eller

i afgørelser truffet af det offentlige i medfør af anden lovgivning, når det er

nødvendigt for at sikre kapacitet til behandling og pleje af personer, der er

smittet med en alment farlig sygdom, og de pågældende forpligtelser og ret-

tigheder må anses for at være af mere underordnet betydning i forhold til det

nævnte kapacitetsbehov.

Sundheds- og ældreministeren kan efter bestemmelsen fastsætte regler, der

begrænser de rettigheder og pligter, der følger af lovgivningen på sundheds-

og ældreministerens ressortområde, når dette er nødvendigt for at sikre ka-

paciteten til behandling og pleje af personer, der er smittet med en alment

farlig sygdom.

Efter bemyndigelsen kan der både fastsættes regler om fuldstændigt at be-

grænse, det vil sige suspendere, den pågældende rettighed eller pligt, og reg-

ler om delvist at begrænse en rettighed eller pligt, f.eks. ændring og forlæn-

gelse en fastsat frist. Begrænsninger kan indføres gradvist i takt med udvik-

lingen, behov og nødvendighed.

Det er en betingelse for udmøntning af bestemmelsen, at det regionale og

kommunale sundhedsvæsens behandlings-, pleje- og personalekapacitet er

under pres på grund af en alment farlig sygdom, der er optaget på epidemi-

lovens liste A. Der kan ligeledes efter bestemmelsen fastsættes tilsvarende

foranstaltninger i forhold til øvrige smitsomme og overførbare sygdomme

optaget på epidemilovens liste B i det omfang, sundheds- og ældreministe-

ren måtte have truffet beslutning herom efter epidemilovens § 10. Sund-

heds- og Ældreministeriet har den 17. marts 2020 udstedt bekendtgørelse

nr. 213 om udvidelse af §§ 5-7 og § 12 a-12 f i lov om foranstaltninger mod

smitsomme og andre overførbare sygdomme til at omfatte Coronavirussyg-

dom 2019 (COVID-19).

I forhold til sundhedsvæsenet er det en forudsætning for udmøntning af be-

stemmelsen, at antallet af smittede medfører eller risikerer at medføre, at

sygehusvæsenet eller den primære sundhedssektor har behov for at anvende

behandlingskapaciteten og de personalemæssige ressourcer på patienter, der

er smittet med en alment farlig sygdom, og at der ikke vil være ressourcer

til behandling af andre patientgrupper i samme omfang og med samme ha-

stighed som hidtil.

Det forudsættes, at de begrænsninger af rettigheder, der fastsættes i medfør

af bestemmelsen, vil være med til at sikre, at sundhedsvæsenet i en sådan

situation anvender den behandlingsmæssige og personalemæssige kapacitet

til at bekæmpe og inddæmme de omhandlede smitsomme sygdomme, og

samtidig sikrer, at der fortsat tages hånd om patienter med livstruende og

akutte sygdomme.

Det er således en betingelse, at de forpligtelser og rettigheder, som fraviges,

må anses for at være af mere underordnet betydning i forhold til det kapaci-

tetsbehov, som der vurderes at være til behandling af personer, der er smittet

med en alment farlig sygdom.

Det er forudsat, at bestemmelsen på sundhedsområdet kan anvendes til at

fravige sundhedslovens regler om forebyggende helbredsundersøgelser til

børn under den undervisningspligtige alder efter § 63, udvidet frit sygehus-

valg i forbindelse med diagnostiske undersøgelser til brug for praktiserende

læger og speciallæger efter § 82 a, hurtig udredning efter 82 b, brystunder-

søgelser for personer mellem 50 og 69 år med kvindeligt brystvæv efter §

85, udvidet frit sygehusvalg efter § 87, maksimale ventetider for behandling

af livstruende sygdomme efter § 88, oplysningspligt ved henvisning til sy-

gehus efter § 90 og alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter §§ 141 og 142.

Det er ligeledes forudsat, at bemyndigelsen kan anvendes med henblik på,

at sundhedsvæsenet i en periode efter en epidemi kan foretage de samme

prioriteringer, indtil behandlings- og personalekapaciteten er normaliseret.

Herudover kan bestemmelsen anvendes i situationer med personalemangel

som følge af sygemeldinger, hjemmeisolation m.v. af sundhedspersonalet i

både sygehussektoren og primærsektoren, herunder kommunerne, der gør,

at det ikke vil være muligt i samme omfang og med samme hastighed som

hidtil at foretage behandling af patienter.

I forhold til den del af plejesektoren, der henhører under sundheds- og æl-

dreministerens ressort, kan der efter bestemmelsen f.eks. ske fravigelse af §

79 a i serviceloven om forebyggende hjemmebesøg for at sikre, at man i en

ekstraordinær situation kan prioritere ressourcerne til de borgere, der har

størst behov.

Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 219 af 17. marts 2020

om begrænsning af rettigheder på sundheds- og ældreområdet i forbindelse

med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), hvori der blandt

andet er fastsat regler om fravigelse af reglerne om regionale behandlings-

tilbud, kommunale behandlings- og plejetilbud m.v.

2.7.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Sundheds- og Ældreministeriet er blevet opmærksom på, at de gældende

regler ikke i tilstrækkeligt omfang sikrer muligheden for, at patienter eller

borgere, hvis behandling, pleje m.v. er blevet aflyst eller udskudt som følge

af, at sundhedsvæsenets behandlings-, pleje- og personalekapacitet er an-

vendt til behandling og pleje af patienter med akutte og livstruende syg-

domme, kan få tilbudt anden behandling, pleje m.v. som erstatning for den

aflyste.

Det vil således efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse være hen-

sigtsmæssigt at fastsætte mulighed for at sikre, at patienter og andre borgere,

der som følge af den aldersgruppe, de tilhører, har krav på at modtage nær-

mere bestemte sundheds- eller plejeydelser, men ikke aktuelt kan modtage

en sådan ydelse som følge af et ekstraordinært ressourcetræk hos sundheds-

myndighederne eller foranstaltninger iværksat efter regler udstedt efter § 12

d, stk. 1, bevarer retten til at modtage disse ydelser, efter at foranstaltnin-

gerne er ophørt.

Det vil desuden være hensigtsmæssigt at åbne mulighed for at fastsætte reg-

ler, der på anden måde sikrer, at behandling, der ikke vil kunne iværksættes

som følge af foranstaltninger iværksat efter regler udstedt efter § 12 d, stk.

1, vil kunne iværksættes efter foranstaltningernes ophør, hvis grundlaget

herfor ellers ville falde bort.

Der er ligeledes efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse ikke efter

gældende ret tilstrækkelige muligheder for at kunne fravige krav i lovgiv-

ningen, som medfører eller forudsætter anvendelse af ressourcer hos blandt

andet Styrelsen for Patientsikkerhed eller andre myndigheder, der samtidig

anvender ressourcer på at forebygge eller inddæmme udbredelsen af en al-

ment farlig sygdom her i landet.

Det er efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse afgørende at sikre, at

disse myndigheder kan anvende deres ressourcer på netop at forebygge eller

inddæmme udbredelsen af en alment farlig sygdom, herunder Coronavirus-

sygdom 2019 (COVID-19) her i landet, uden at dette får konsekvenser for

patientsikkerheden.

Det foreslås, at sundheds- og ældreministeren får bemyndigelse til at fast-

sætte regler om fravigelse af betingelser fastsat i anden lovgivning eller i

medfør af anden lovgivning, når fravigelse er nødvendig for at sikre patient-

sikkerheden eller patienters og borgeres behandling, pleje og andre rettighe-

der m.v. i anden lovgivning eller i medfør af anden lovgivning, og disse

betingelser ikke vil kunne opfyldes som følge af tiltag eller foranstaltninger,

der er truffet med henblik på at forebygge eller inddæmme udbredelsen af

en alment farlig sygdom her i landet.

Med bemyndigelsen vil sundheds- og ældreministeren i bekendtgørelse

kunne fastsætte regler om at fravige regler i anden lovgivning eller regler

fastsat i medfør af anden lovgivning.

Bemyndigelsen vil kunne udmøntes til at fastsætte regler om fravigelse af

betingelser, der er fastsat i anden lov eller i medfør af anden lov, når det er

nødvendigt for at sikre patienters og borgeres behandlings-, pleje- og andre

rettigheder m.v. i anden lovgivning eller i medfør af anden lovgivning.

Bemyndigelsen vil ligeledes kunne udmøntes til at fravige betingelser i lov

eller fastsat i medfør af lov, når det er nødvendigt for at sikre patientsikker-

heden.

Det er en forudsætning for udmøntningen at bestemmelsen, at de betingel-

ser, der skal fraviges, ikke vil kunne opfyldes som følge af, at der er iværksat

tiltag eller foranstaltninger med henblik på at forebygge eller inddæmme

udbredelsen af en alment farlig sygdom her i landet.

2.8. Udmåling af bøder for overtrædelser af forskrifter udstedt i medfør af

loven

2.8.1. Gældende ret

Der er ikke i epidemiloven fastsat regler om, at der ved udmåling af bøder

for overtrædelser af forskrifter udstedt i medfør af loven skal tages hensyn

til virksomhedens størrelse i form af antallet af ansatte i virksomheder.

Rigsadvokatens vejledende bødetakster for overtrædelse af bekendtgørelse

nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud mod større forsamlinger og forbud mod

adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndtering af

Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) med senere ændring er følgende:

Overtrædelse af forbud mod større forsamlinger efter § 1, stk. 1, i bekendt-

gørelsen medfører som udgangspunkt en bøde på 1.500 kr. Manglende ef-

terkommelse af påbud efter § 2, stk. 1, eller § 8 medfører som udgangspunkt

en bøde på 1.500 kr. Erhvervsdrivendes manglende overholdelse af restrik-

tioner for visse lokaler m.v. efter § 7, stk. 1, medfører som udgangspunkt en

bøde på 1.500 kr. Erhvervsdrivendes manglende overholdelse af lukkekrav

for restauranter, indkøbscentre, sports- og fritidsfaciliteter m.v. efter § 6,

stk. 1, medfører som udgangspunkt en bøde på 5.000 kr.

2.8.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Det er for det første Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at udmålin-

gen af bøder til fysiske personer for overtrædelse af forsamlingsforbuddet

og for ikke at efterkomme politiets påbud bør have en tilstrækkelig præven-

tiv effekt. Derfor bør bødeniveauet på 1.500 kr. hæves til 2.500 kr.

Det er for det andet Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at der ved

udmåling af bøder for virksomheders overtrædelse af regler udstedt i medfør

af epidemiloven bør tages hensyn til antallet af ansatte i virksomheden på

gerningstidspunktet. Dette vil have til formål at sikre, at bøder for de største

virksomheder også bliver økonomisk følelige på samme måde som for min-

dre virksomheder, så de får samme præventive effekt. De virksomheder, der

kan overtræde reglerne, varierer meget i størrelse, og der er i nogle tilfælde

tale om meget store aktører. Sanktionsniveauet for overtrædelserne bør der-

for kunne tage højde for disse forskelle, således at en bøde også er følelig

for store virksomheder med mange ansatte og ikke fremstår som økonomisk

ubetydelig i lyset af virksomhedens størrelse. Bøden skal således have til-

strækkelig præventiv og pønal karakter.

Det forudsættes med lovforslaget, at bødeniveauet for overtrædelse af regler

udstedt i medfør af § 6, stk. 1, som ændret ved dette lovforslag, som ud-

gangspunkt hæves fra det gældende niveau på 1.500 kr. til 2.500 kr. i før-

stegangstilfælde. Der vil i gentagelsestilfælde være grundlag for højere bø-

destraffe.

Dette vil således i forhold til de gældende regler udstedt i medfør af § 6, stk.

1, omfatte fysiske personers overtrædelse af § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, i be-

kendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud mod større forsamlinger

og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med

håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) med senere ændring.

Det vil endvidere gælde overtrædelser af eventuelle nye bestemmelser, der

udfærdiges med hjemmel i epidemilovens § 6, stk. 1 og 3.

Derudover foreslås det, at der ved udmåling af bøder til erhvervsdrivende

efter forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, skal tages hensyn til an-

tallet af ansatte i virksomheden på gerningstidspunktet.

Med den foreslåede bestemmelse forudsættes det

–

for så vidt angår fastsæt-

telse af bødeniveauet for overtrædelse af regler udstedt i medfør af epidemi-

lovens § 12 b som ændret ved dette lovforslag

–

for det første, at de oven-

nævnte bødeniveauer på 5.000 kr. for ikke at overholde lukkekrav som ud-

gangspunkt hæves til det dobbelte i førstegangstilfælde. Tilsvarende forud-

sættes det, at fysiske og juridiske personers overtrædelse af øvrige krav ud-

stedt i medfør af epidemilovens § 12 b som ændret ved dette lovforslag og

manglende efterkommelse af påbud i relation til sådanne krav som udgangs-

punkt fordobles til 3.000 kr. i førstegangstilfælde.

Dermed bliver udgangspunktet, at der skal udmåles en bøde på 10.000 kr.

for ikke at overholde lukkekrav, en bøde på 3.000 kr. for ikke at overholde

øvrige restriktioner for lokaler og lokaliteter og en bøde på 3.000 kr. for ikke

at efterkomme påbud om efterlevelse af sådanne restriktioner.

Med den foreslåede bestemmelse forudsættes det for det andet, at der ved

udmåling af bødeniveauet i både førstegangstilfælde og i gentagelsestil-

fælde vil skulle skelnes mellem små og mindre virksomheder (1-9 ansatte),

mellemstore virksomheder (10-49 ansatte) samt store virksomheder (50 an-

satte eller derover).

Det forudsættes i den forbindelse, at det normale bødeniveau i førstegangs-

tilfælde som udgangspunkt vil skulle forhøjes med henholdsvis 100 % for

mellemstore virksomheder og 300 % for store virksomheder, hvor virksom-

hedens størrelse er afhængig af antallet af ansatte.

Disse niveauer forudsættes som udgangspunkt forhøjet i 2. gangstilfælde

med 100 % for de små og mellemstore virksomheder og med 150 % for store

virksomheder. I tredjegangstilfælde forudsættes niveauerne for de respek-

tive virksomhedskategorier som udgangspunkt forhøjet med 50 % i forhold

til niveauerne i 2. gangstilfælde.

De nævnte beregningsprincipper er illustreret i skemaet nedenfor. Skemaets

bødeniveauer tager udgangspunkt i overtrædelser af § 6, stk. 1, i bekendtgø-

relse nr. 224 af 18. marts 2020 om forbud mod større forsamlinger og forbud

mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndte-

ring af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) med senere ændring, der for-

byder en række virksomheder at holde åbent.

Det bemærkes i den forbindelse, at ovennævnte beregningsprincipper, som

skemaet nedenfor er baseret på, også vil kunne anvendes ved udregning af

bøder i anledning af manglende overholdelse af restriktioner for lokaler og

lokaliteter og for manglende efterkommelse af påbud herom udstedt i hen-

hold til regler fastsat i medfør af epidemilovens § 12 b som ændret ved dette

lovforslag. I disse sager vil udgangspunktet for små og mindre virksomhe-

der i 1. gangstilfælde være en bøde på 3.000 kr.

Virksomhedens størrelse

1. gangstil- 2. gangstil-

fælde

Små og mindre virksom- 10.000 kr.

20.000 kr.

heder (1- 9 ansatte)

Mellemstore virksomhe- 20.000 kr.

40.000 kr.

der (10-49 ansatte)

Store virksomheder (50 40.000 kr.

100.000 kr.

ansatte eller derover)

3. gangsti-

fælde

30.000 kr.

60.000 kr.

150.000 kr.

Endelig bemærkes det, at bødestraffen vil kunne stige yderligere ved over-

trædelser i 4. gangstilfælde og derover.

3. Forholdet til grundloven og Danmarks internationale forpligtelser

3.1. Grundloven

3.1.1. Grundlovens § 79

Ifølge grundlovens § 79 har borgerne ret til uden forudgående tilladelse at

samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at over-

være. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan

befrygtes fare for den offentlige fred.

Forholdet mellem grundlovens § 79 og navnlig den gældende § 6 i epidemi-

loven om forbud mod afholdelse og deltagelse i større forsamlinger er be-

handlet under pkt. 4.1 i bemærkningerne til lovforslag nr. L 133 af 12. marts

2020 (jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 133 som fremsat, side 13 f.), der

bl.a. indførte den gældende § 6. Det fremgår bl.a. heraf, at bestemmelsen

efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse ikke vil udgøre et indgreb i

strid med forsamlingsfriheden efter grundlovens § 79. Der lægges i den for-

bindelse bl.a. vægt på, at den foreslåede ordning ikke giver mulighed for at

fastsætte regler eller i øvrigt foretage indgreb rettet mod meningstilkende-

givelser, men at eventuelle indgreb vil blive fastsat af hensyn til at beskytte

et vægtigt hensyn til den offentlige sundhed, herunder hensynet til at mind-

ske eller forhindre udbredelse af alment farlige sygdomme her i landet. Der

lægges endvidere vægt på, at det forudsættes, at indgreb mod forsamlinger

foretaget efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse alene

vil blive fastsat i det omfang og den tidsmæssige udstrækning m.v., som

efter en konkret vurdering er nødvendigt for at beskytte hensynet til den

offentlige sundhed.

Tilsvarende forudsætninger er lagt til grund for den foreslåede udvidelse af

epidemilovens § 6, hvorefter der vil kunne fastsættes forbud mod, at flere

personer befinder sig på samme sted. Det er på den baggrund Sundheds- og

Ældreministeriets opfattelse, at den foreslåede ordning ikke udgør et ind-

greb i strid med forsamlingsfriheden efter grundlovens § 79.

3.1.2. Grundlovens § 73

Det følger bl.a. af grundlovens § 73, stk. 1, at ingen kan tilpligtes at afstå sin

ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og

mod fuldstændig erstatning.

Det følger af epidemilovens § 27, at sundheds- og ældreministeren til brug

for gennemførelse af foranstaltninger efter loven kan iværksætte ekspropri-

ation af privat ejendom. Bestemmelsen indebærer, at der er hjemmel til i

forbindelse med foranstaltninger efter loven at iværksætte ekspropriation af

både fysiske og juridiske personers ejendom.

Med den foreslåede ændring af epidemilovens § 6 a foreslås bestemmelsen

udvidet til at omfatte ikke blot offentlige institutioner m.v., men tillige in-

dendørs og udendørs anlæg og faciliteter, der frembyder smittefare. Endvi-

dere foreslås det at ændre epidemilovens § 12 b til at omfatte både lokaler

og lokaliteter tilhørende enhver fysisk eller juridisk person. Lovforslaget in-

debærer således, at der sker en udvidelse af hjemlen til at foretage indgreb,

som efter lovens § 27 vil kunne gennemføres ved iværksættelse af ekspro-

priation.

Det fremgår bl.a. af de specielle bemærkninger til den gældende § 27, at det

vil afhænge af en samlet vurdering ud fra en række momenter, om anven-

delsen af den pågældende bestemmelse i konkrete tilfælde vil være udtryk

for et ekspropriativt indgreb. Det fremgår endvidere, at det må antages, at

sådanne foranstaltninger ofte ikke vil skulle anses for ekspropriative indgreb

i grundlovens forstand, men at det imidlertid næppe på forhånd helt kan

udelukkes, at et indgreb efter bestemmelsen efter omstændighederne vil

kunne anses for ekspropriativt.

I tilfælde, hvor det vurderes, at der ved gennemførelse af en af de med lov-

forslaget foreslåede foranstaltninger vil være tale om et ekspropriativt ind-

greb i grundlovens forstand, følger det af lovens § 27, stk. 2, at der skal ydes

fuldstændig erstatning til den eller de berørte personer. Der vil ved udmå-

lingen af en sådan erstatning skulle tages udgangspunkt i prisen for det på-

gældende gode, f.eks. en løsøregenstand, på tidspunktet før mangelsituatio-

nen opstår. Der henvises til Folketingstidende 2019-20, A, L 133 som frem-

sat, side 35 ff.

3.1.3. Grundlovens § 67

Ifølge grundlovens § 67 har borgerne ret til at forene sig i samfund for at

dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet

læres eller foretages, som strider imod sædeligheden eller den offentlige or-

den.

Anvendelsesområdet for § 67 er ”gudsdyrkelsen”. Bestemmelsen omfatter

først og fremmest de egentlige rituelle og kultiske handlinger, såsom for-

kyndelse, bøn, gudstjeneste, dåb m.v., jf. bl.a. Alf Ross, Dansk Statsforfat-

ningsret, 3. udgave ved Ole Espersen (1980), side 754, og Hans Gammel-

toft-Hansen i Henrik Zahle (red.), Grundloven med kommentarer, 2. udgave

(2006), side 415.

Bestemmelsen sikrer borgerne en materiel religiøs forenings-, forsamlings-

og ytringsfrihed. Lovgivningsmagten er således afskåret fra at begrænse el-

ler forbyde gudsdyrkelse i tilslutning til religiøse samfund, så længe der ikke

foretages handlinger eller læres noget, der strider mod sædeligheden eller

den offentlige orden.

Religionsfriheden efter § 67 er ikke ubegrænset, idet lovgivningsmagten er

indrømmet en adgang til at fastsætte de rammer for religionsfriheden, som

hensynet til sædeligheden eller den offentlige orden tilsiger.

Grundlovens § 67 sætter samlet set den grænse for statsmagten, at den er

afskåret fra at gribe ind over for borgernes gudsdyrkelse i tilslutning til re-

ligiøse samfund, hvis denne indgriben

–

alene

–

er begrundet i en afstandta-

gen fra den pågældende trosretning som sådan. Lovgivningsmagten er der-

imod ikke afskåret fra at gennemføre lovgivning, der berører gudsdyrkelse,

når lovgivningen ikke har til hensigt at modvirke den berørte gudsdyrkelse,

men er begrundet i varetagelsen af andre hensyn (til beskyttelse af sædelig-

heden eller den offentlige orden). Lovgivningsmagten må i den forbindelse

antages at være overladt et vidt skøn, jf. Jens Peter Christensen m.fl., Grund-

loven med Kommentarer (2015), side 408 f.

Ifølge den foreslåede ændring af epidemilovens § 12 b (lovforslagets § 1,

nr. 9) vil bestemmelsen omfatte lokaler og lokaliteter tilhørende enhver fy-

sisk eller juridisk person, herunder trossamfund. De forbud og restriktioner,

der kan fastsættes med hjemmel i bestemmelsen, vil blive fastsat med hen-

blik på at forebygge og inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom

og vil således ikke være begrundet i gudsdyrkelsen, men vil varetage hensyn

til den offentlige orden efter grundlovens § 67.

Det er på den baggrund Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at lov-

forslaget kan gennemføres inden for rammerne af grundlovens § 67.

3.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)

3.2.1. EMRK artikel 11

Det følger bl.a. af EMRK artikel 11, stk. 1, at enhver har ret til frit at deltage

i fredelige forsamlinger. Bestemmelsen omfatter både udendørs og inden-

dørs forsamlinger. Denne ret er imidlertid ikke absolut. Der kan gøres ind-

greb i den nævnte rettighed, hvis indgrebet er foreskrevet ved lov og er nød-

vendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed eller

den offentlige tryghed, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte

sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og fri-

heder, jf. EMRK artikel 11, stk. 2.

Forholdet mellem EMRK artikel 11 og bl.a. den gældende § 6 i epidemilo-

ven om forbud mod afholdelse og deltagelse i større forsamlinger er behand-

let under pkt. 4.2 i bemærkningerne til lovforslag nr. L 133 af 12. marts 2020

(jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 133 som fremsat, side 14 f.), der bl.a.

indførte den gældende § 6. Det fremgår bl.a. heraf, at forslaget efter Sund-

heds- og Ældreministeriets vurdering kan gennemføres inden for rammerne

af EMRK artikel 11 om forsamlingsfriheden. Der lægges i den forbindelse

vægt på, at regler, påbud og forbud vil blive udstedt med henblik på at for-

følge vægtige hensyn til at beskytte den offentlige sundhed, herunder hen-

synet til at forebygge eller inddæmme smitte med alment farlige sygdomme

her i landet, og at forbud mod forsamlinger og adgang til offentlige institu-

tioner m.v. alene vil blive fastsat, når det er nødvendigt for at mindske eller

forhindre udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet. Endvidere for-

udsættes det, at indgreb efter de foreslåede bestemmelser ophæves eller ind-

skrænkes, så snart de sundhedsmæssige hensyn, indgrebene forfølger, ikke

længere tilsiger, at indgrebene opretholdes, og at der ved fastsættelsen af

regler og påbud i videst muligt omfang vil skulle tages hensyn til borgernes

mulighed for at komme med meningstilkendegivelser, i det omfang sådanne

hensyn lader sig forene med hensynet til den offentlige sundhed.

Tilsvarende forudsætninger er lagt til grund ved nærværende lovforslag, og

det er på den baggrund Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at den

foreslåede ordning kan gennemføres inden for rammerne af EMRK artikel

11 om forsamlingsfriheden.

3.2.2. EMRK artikel 8 og artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK

Efter artikel 8, stk. 1, i EMRK har enhver ret til respekt for sit privatliv og

familieliv, sit hjem og sin korrespondance.

Efter artikel 2, stk. 1, i 4. tillægsprotokol til EMRK skal enhver, der lovligt

befinder sig på en stats område, have ret til inden for dette område at færdes

frit og til frit at vælge sit opholdssted.

Disse rettigheder er imidlertid ikke absolutte. Der kan gøres indgreb i de

nævnte rettigheder, hvis indgrebet er foreskrevet ved lov og er nødvendigt i

et demokratisk samfund (opfylder kravet om proportionalitet) til varetagelse

af nærmere bestemte anerkendelsesværdige formål, herunder af hensyn til

at beskytte sundheden, jf. artikel 2, stk. 3, i 4. tillægsprotokol til EMRK, og

EMRK artikel 8, stk. 2.

Som det fremgår under pkt. 4.2 i bemærkningerne til lovforslag nr. L 133 af

12. marts 2020 (jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 133 som fremsat, side

14 f.), vil indgreb efter epidemiloven i de nævnte rettigheder være foreskre-

vet ved lov og forfølge vægtige hensyn til den offentlige sundhed, herunder

hensynet til at forebygge eller inddæmme smitte med alment farlige syg-

domme her i landet. Det er endvidere forudsat, at indgrebene alene vil blive

fastsat i det nødvendige omfang.

Det bemærkes særligt for så vidt angår den foreslåede udvidelse af § 6 i

epidemiloven til at give adgang til at indføre regler om forbud mod, at flere

personer befinder sig på samme sted (lovforslagets § 1, nr. 3), at det fremgår

nedenfor under de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at det forud-

sættes, at der ikke vil blive fastsat regler om forbud mod, at tre eller flere

medlemmer af samme husstand befinder sig på samme sted, eller at tre eller

flere personer, som er nærmeste pårørende, befinder sig på samme sted.

Det er på den baggrund Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at de

foreslåede bestemmelser kan gennemføres inden for rammerne af EMRK

artikel 8 og artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Etableringen og udvidelsen af de foreslåede hjemler medfører ikke i sig selv

merudgifter. Der kan dog være økonomiske og administrative konsekvenser

forbundet med at benytte hjemlerne.

Omfanget af disse konsekvenser vil afhænge af udviklingen af den konkrete

situation.

Det bemærkes, at der må forventes øgede udgifter til behandling i sygehus-

væsenet efter en epidemi, indtil behandlings- og personalekapaciteten er

normaliseret.

Endelig kan lovforslaget medføre økonomiske konsekvenser på Justitsmini-

steriets område, herunder for politiet og domstolene. Det er dog ikke muligt

at kvantificere eventuelle merudgifter på nuværende tidspunkt.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Etableringen og udvidelsen af de foreslåede hjemler medfører ikke i sig selv

merudgifter. Der kan dog være økonomiske og administrative konsekvenser

forbundet med at benytte hjemlerne.

Omfanget af disse konsekvenser vil afhænge af udviklingen af den konkrete

situation.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen sendt i høring. Det

skyldes den ekstraordinære situation, hvor de alvorlige konsekvenser af

spredningen af COVID-19 i det danske samfund skal afbødes hurtigst mu-

ligt. Som følge heraf er der behov for, at lovforslaget hastebehandles.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske

konse- Ingen

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Negative konsekven-

ser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør

»Ingen«)

Etableringen og udvi-

delsen af de foreslå-

ede hjemler medfører

ikke i sig selv merud-

gifter. Der kan dog

være økonomiske og

administrative konse-

kvenser

forbundet

med at benytte hjem-

lerne.

Omfanget af disse

konsekvenser vil af-

hænge af udviklingen

af den konkrete situa-

tion.

Det bemærkes, at der

må forventes øgede

udgifter til behand-

ling i sygehusvæsenet

efter en epidemi, ind-

til behandlings- og

personalekapaciteten

er normaliseret.

Endelig kan lov-

forslaget

medføre

økonomiske konse-

kvenser på Justitsmi-

nisteriets

område,

herunder for politiet

og domstolene. Det er

dog ikke muligt at

kvantificere eventu-

elle merudgifter på

nuværende tidspunkt.

Ingen

Omfanget vil af-

hænge af udviklingen

af den konkrete situa-

tion.

Etableringen og udvi-

delsen af de foreslå-

ede hjemler medfører

ikke i sig selv merud-

gifter. Der kan dog

være økonomiske og

administrative konse-

kvenser

forbundet

med at benytte hjem-

lerne.

Implementeringskonse-

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Ingen

Økonomiske

konse-

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse-

kvenser for erhvervsli-

vet

Ingen

Administrative konse- Ingen

kvenser for borgerne

Miljømæssige konse- Ingen

kvenser

Forholdet til EU-retten

Omfanget af disse

konsekvenser vil af-

hænge af udviklingen

af den konkrete situa-

tion.

Omfanget vil af-

hænge af udviklingen

af den konkrete situa-

tion.

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspek-

ter

Er i strid med de fem

NEJ

principper for imple-

mentering af erhvervs-

rettet

EU-regule-

ring/Overimplemente-

ring af EU-retlige mini-

mumsforpligtigelser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter epidemilovens § 1, stk. 2, kan sundheds- og ældreministeren bemyn-

dige andre myndigheder, herunder de epidemikommissioner, der er nævnt i

kapitel 2, til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren.

Sundheds- og ældreministeren kan både bemyndige myndigheder under

Sundheds- og Ældreministeriet og myndigheder under andre ministerier til

at udøve de beføjelser, der følger af loven. Sundheds- og ældreministeren

kan endvidere i regler, der fastsættes i medfør af loven, fastsætte, at andre

myndigheder skal udøve beføjelserne ifølge de pågældende regler.

Det foreslås, at ”og

iagttage de pligter, der påhviler ministeren”

indsættes i

§ 1, stk. 2,

efter ”ministeren”.

Det betyder, at sundheds- og ældreministeren kan bemyndige andre myn-

digheder, herunder de epidemikommissioner, der er nævnt i kapitel 2, til at

udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, og iagttage de pligter,

der ifølge loven påhviler ministeren.

Sundheds- og ældreministeren vil efter den foreslåede bestemmelse kunne

bemyndige myndigheder under Sundheds- og Ældreministeriet og myndig-

heder under andre ministerier samt epidemikommissionerne til at iagttage

de pligter, som ministeren ifølge epidemiloven skal iagttage. Det kan f.eks.

være sundheds- og ældreministerens pligt efter epidemilovens § 20 til at

give vejledning om adgang til domstolsprøvelse efter reglerne i retsplejelo-

vens kapitel 43 a i forbindelse med, at en person, der lider af en alment farlig

sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en sådan, meddeles

afslag på anmodning om ophævelse af et meddelt påbud bl.a. efter epidemi-

lovens § 5, stk. 1, nr. 3, om at lade sig isolere i en egnet facilitet.

Sundheds- og ældreministeren vil endvidere efter den foreslåede bestem-

melse kunne fastsætte i regler, der fastsættes i medfør af loven, at andre

myndigheder, herunder epidemikommissionerne, skal iagttage de pligter,

der følger af de pågældende regler.

Til nr. 2

Efter epidemilovens § 1, stk. 2, kan sundheds- og ældreministeren bemyn-

dige andre myndigheder, herunder de epidemikommissioner, der er nævnt i

kapitel 2, til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.