Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 291
Offentligt
2168464_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Til høringsparterne
Dato: 25-03-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPMIAA
Sagsnr.: 1911137
Dok. nr.: 1119789
Forslag til lov om ændring af lov om lægemidler
(Kriminalforsorgens fordeling, opsplitning og udlevering af
lægemidler til indsatte i kriminalforsorgens institutioner)
./.
Hermed sendes vedlagte udkast til forslag til lov om ændring af lov om lægemidler i
høring.
Sundheds- og Ældreministeriet skal anmode om at modtage eventuelle
bemærkninger
senest den 6. april 2020.
Bemærkningerne bedes fremsendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og
[email protected].
Lovforslagets formål og indhold
Forslaget har til hensigt, at gøre det muligt for kriminalforsorgens institutioner at
fordele, opsplitte og udlevere lægemidler uden tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen.
Den foreslåede ordning vil indføre en mulighed for, at kriminalforsorgens
institutioner kan etablere et aflåst medicinskab eller -rum på den enkelte institution,
hvortil institutionen vil kunne rekvirere lægemidler. Ordningen vil give personer, der
er omfattet af visse uddannelseskrav, mulighed for straks efter en læges ordination,
at ekspedere og opsplitte lægemidler til den enkelte indsatte fra medicinskabet eller
–rummet.
Ordningen vil samtidig medføre, at der i alle kriminalforsorgens
institutioner indføres mulighed for, at fordele, opsplitte og udlevere
håndkøbslægemidler, som ikke er ordineret af en læge.
Endelig vil den foreslåede ordning give Lægemiddelstyrelsen mulighed for, at
fastsætte nærmere regler for fordeling, opsplitning og udlevering af lægemidler i
kriminalforsorgen.
Lovforslagets ikrafttræden
Det er hensigten, at forslaget om ændring af lægemiddelloven skal træde i kraft den
1. juli 2020.
Med venlig hilsen
Michelle Aagaard