Kære Magnus
Vi har fra Region Sjællands side valgt, at indføre en midlertidig ændring
af vores retningslinjer ift. visitation af henvisninger til brystkræft. Det
betyder, at alle borgere, der henvises af deres praktiserende læge til
kræftpakkeforløb på brystkræftområdet, vil blive tilbudt de relevante
undersøgelser inden for 14 dage, også selvom de beskrevne symptomer
ikke tilsiger, at borgeren skulle i kræftpakkeforløb.
Det gør vi i konsekvens af, at vi må konstatere, at der er forskellige for-
tolkninger af, hvordan der skal visiteres med udgangspunkt i de faglige
retningslinjer. Vi har som led i vores 7-punktsplan løbende selv overvå-
get kvaliteten på vores afdeling. Sideløbende har regionen fået OUH til
at gennemføre en ekstern vurdering vores retningslinjer og af en række
henvisninger til Ringsted Sygehus. Nogle af henvisningerne har også
været drøftet med en klinikchef på Rigshospitalet. De foreløbige resul-
tater viser, at de fleste henvisninger visiteres ens, men nogle fortolkes
forskelligt ud fra de gældende retningslinjer.
Udover de forskellige fortolkninger på tværs af regioner oplever Region
Sjælland, at der er forskellige udlægninger fra styrelser og andre natio-
nale myndigheder af retningslinjerne på området, herunder den prakti-
serende læges og sygehusets speciallæges rolle i visitationen. Vi ønsker
derfor, der tages skridt til at der sker en fælles national afklaring af tolk-
ningen af retningslinjerne. Det har vi skrevet til Sundhedsstyrelsen tid-
ligere i dag.
Jeg vedlægger pressemeddelelse, som beskriver sagen.
Jeg vil endvidere orientere dig om, at Regionsrådet, som et led i vores
budgetforhandlinger, har besluttet at afsætte 10 mio. kr. ekstra til bryst-
kræftområdet i 2019, så vi er sikre på, at der er tilstrækkelig finansie-
ring til de initiativer, vi har igangsat.
Venlig hilsen
Dato: 22. oktober 2019
Tlf.: 70 15 50 00
Ledelsessekretariatet@regionsjaellan
d.dk
www.regionsjaelland.dk
Heino Knudsen
Regionsrådsformand