VIGTIGT - Fødsler og de gravides stigende bekymringer i forhold til Covid-19
Kære Magnus Heunicke og medlemmer af Sundhedsudvalget
Som situationen er lige nu med Covid-19 i hele Danmark, må vi alle stå sammen og hjælpe hvor vi
kan.
Inden jeg kommer for langt i min mail vil jeg understrege at jeg også har meldt mig som et par
ekstra hænder på den nærmeste fødeafdeling.
Der er blandt de gravide en stærk stigende frygt for at føde på sygehusene.
Jeg er bekendt med, at flere og flere overvejer at føde hjemme, selv om det kan have den betydning
at der IKKE kan gives garanti for tilstedeværelse af en jordemoder, såfremt fødeafdelingerne bliver
påvirket af Covid-19.
Der er flere og flere gravide der ignorerer dette og hellere vil føde alene derhjemme end tage ind på
sygehuset.
At flere og flere overvejer at føde hjemme uden garanti for tilstedeværelse af en jordemoder, mener
jeg er et stort problem som vi omgående bør handle på.
Som jordemoder ser jeg et stort problem i lige netop dette og selv om vi ikke kan hjælpe alle så kan
vi dog hjælpe nogle af de gravide der går rundt med disse tanker.
Jeg er indehaver af en privat jordemoderledet fødeklinik som i dag kun henvender sig til de gravide
der selv betaler for deres fødsel.
Min tanke er derfor - hvor og hvordan kan jeg hjælpe bedst muligt?
Jeg kan helt klart hjælpe bedst muligt ved at føde med så mange som muligt på min private
fødeklinik, men det vil kræve, at i hjælper med en midlertidig visitationsret på fx 3 måneder.
Om klinikken:
- Vi har al det nødvendige udstyr klar til at håndtere fødsler.
- Vi har et sikkerhedsystem installeret i huset, hvor vi kan få hurtig hjælp hvis det skulle blive
nødvendigt.
- Procedurer for den ukomplicerede fødsel
- Vi kan have to fødende af gangen, men optimalt med en ad gangen. Risiko for smitte reduceres.
Jeg mener, at det vil være hensigtsmæssigt hvis vi kan tilbyde fødsler til flergangsfødende med
forventet ukompliceret fødsel(ved flergangsfødende er der en fødsels-historik at se på) der IKKE
udviser symptomer på Covid-19 eller har symptomer derpå.
Jeg foreslår derfor, at vi hurtigst muligt får en midlertidig visitationsret til at varetage fødsler.
- Kun flergangsfødende idet der her er en historik at kigge på, og dermed reducere risiko for
overførsel.
- Kun tilbyde fødsel til gravide der ikke udviser symptomer eller direkte er smittet idet vi ikke kan
tilbyde isolationsstuer.
- En effektive måde at hjælpe vores sundhedssystem der allerede er presset.
- Evt visitationsret de næste 3 måneder, evt længere afhængig af hvor lang tid vi bliver påvirket af
Covid-19 virus.