03.10.19
Til Sundheds- og Ældreministeriet.
Dansk Søvnapnø Forening vil hermed forespørge om muligheden for, at ministeriet kan tage skridt
til, at tandskinne-behandling af obstruktiv søvnapnø gøres til en offentlig ydelse på samme vilkår som
CPAP (continuous positive airway pressure, overtryksbehandling).
Baggrunden for forespørgslen er, at behandling med tandskinner i dag er egenbetaling, i modsætning
til CPAP. Tandskinner er imidlertid ikke nær så indgribende som CPAP, og en mindre patientgruppe
har lige så stor glæde af tandskinner som af CPAP. Ydermere er der mange patienter, som ikke kan
acceptere eller tolerere CPAP. Denne gruppe af patienter bliver i dag tabt på gulvet
Man har for længst dokumenteret, at der
–
i lighed med CPAP
–
er videnskabelig evidens for
tandskinne-behandling [1-3]. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at flere danske systematiske
rapporter [4-6] for år tilbage har omtalt tandskinne-behandling som et alternativ til CPAP.
Måske er forklaringen, at det her drejer sig om en tandlægelig løsning på et somatisk problem,
hvorved to forskellige sundhedsmedicinske områder involveres, det ene DRG-styret og det andet
overenskomststyret. Hvad omkostningerne angår, så er udgifterne til CPAP og tandskinner af samme
størrelsesorden [4].
Patientforeningen arbejder for, at tandskinne-behandling tilbydes på nogle af de offentlige
søvnklinikker, i samarbejde med en specialtandlæge i tandregulering (ortodonti). Hermed kan man
sikre sig høj kvalitet i diagnosticering, udvælgelse af egnede patienter og behandlingskontrol med
opfølgende søvnundersøgelse. Uden denne kvalitetssikring vil der være betydelig risiko for
overbehandling og fejlbehandling. Patientforeningen forestiller sig en model med en specialtandlæge
tilknyttet Søvnklinikken på konsulentbasis, alternativt at tandskinne-behandlingen foregår på en
søvnklinik placeret på et sygehus med en kæbekirurgisk afdeling. Det giver mulighed for, at
ortodontisten på den kæbekirurgiske afdeling også kan varetage tandskinne-behandlingen på
Søvnklinikken. Vi forestiller os under alle forhold, at der skal være mindst ét behandlingstilbud med
tandskinne i hver region.
Patientforeningen vil meget gerne have et møde med sundhedsminister Magnus Heunicke, hvor
foreningen så har mulighed for at uddybe sine synspunkter samt yderlige fremføre nogle
problematikker i forbindelse med søvnapnøområdet.
Med venlig hilsen
Kurt Jakob Lerras
Formand
Ellinor Wolff
Konsulent
Niels Petri
Lægefaglig konsulent, tandskinner
Dansk Søvnapnø Forening
–
Bellmans Plads 26, 2100 København Ø
Giro: 555 3083 / Bank: 1551 555 3083 / MobilePay 58912