Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 277
Offentligt
2161896_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. marts 2020
Strafferetskontoret
Mads Møller Langtved
2020-0090-1931
1424007
Forslag
til
Lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre
overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og
inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.)
§1
I lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1026 af 1. oktober 2019, som ændret ved bekendt-
gørelse nr. 156 af 27. februar 2020 og bekendtgørelse nr. 157 af 27. februar
2020, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1
ændres ”kan de i § 3 nævnte epidemikommissioner iværksætte
de i
kapitel 3 og 4 nævnte foranstaltninger” til: ”kan sundheds-
og ældreministe-
ren iværksætte de foranstaltninger, der er nævnt i eller fastsat i medfør af
reglerne i
kapitel 3 og 4”.
2.
I
§ 1
indsættes som
stk. 2:
”Stk.
2.
Sundheds- og ældreministeren kan bemyndige andre myndigheder,
herunder de epidemikommissioner, der er nævnt i kapitel 2, til at udøve de
beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.”
3.
Efter § 2 indsættes i
kapitel 1:
Ӥ 2 a.
De stedlige politi-, havne-, lods-, luftfarts-, miljø-, sygehus- og fø-
devaremyndigheder, told- og skatteforvaltningen, redningsberedskabet og
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Forsvaret er forpligtet til at bistå sundheds- og ældreministeren i udøvelsen
af dennes pligter og beføjelser ifølge denne lov.
Stk. 2.
Private kan i særlige tilfælde efter sundheds- og ældreministerens
nærmere bestemmelse bistå med at varetage myndighedsopgaver i henhold
til denne lov.”
4.
§ 4, stk. 1,
ophæves.
Stk. 2-3 bliver herefter stk. 1-2.
5.
I
§ 4, stk. 2,
der bliver stk. 1,
ændres ”de i kapitel 3 og 4 nævnte foran-
staltninger” til: ”de foranstaltninger, der er nævnt i eller fastsat i medfør af
reglerne i
kapitel 3 og 4,”.
6.
§§ 5-7
ophæves, og i stedet indsættes:
Ӥ
5.
Sundheds- og ældreministeren kan påbyde enhver, der lider af en al-
ment farlig sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en så-
dan:
1) At lade sig undersøge af en sundhedsperson.
2) At lade sig indlægge på et sygehus eller i anden egnet facilitet.
3) At lade sig isolere i en egnet facilitet.
Stk. 2.
Sundheds- og ældreministeren kan iværksætte tvangsmæssig be-
handling af en person, som lider af eller formodes at være smittet med en
sygdom som nævnt i stk. 1, hvis isolation ikke er tilstrækkelig til at fore-
bygge eller inddæmme udbredelse af sygdommen.
Stk. 3.
Som led i håndhævelsen eller gennemførelsen af et påbud efter
stk. 1 eller tvangsmæssig behandling efter stk. 2 er der uden retskendelse
adgang til den pågældendes bolig og andre lokaliteter, som den pågældende
råder over.
Stk. 4.
Sundheds- og ældreministeren kan efter forhandling med justits-
ministeren fastsætte regler om politiets bistand ved anvendelsen af beføjel-
serne i stk. 1-3, herunder om politiets bistand ved gennemførelse af påbud
om undersøgelse, indlæggelse eller isolation og tvangsmæssig behandling.
§ 6.
Sundheds- og ældreministeren kan, når det er nødvendigt for at fore-
bygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet,
efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om forbud mod af-
holdelse og deltagelse i større forsamlinger, arrangementer, begivenheder
m.v. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan omfatte både indendørs, udendørs,
offentlige og private forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v. Reg-
ler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.
2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Stk. 2.
Sundheds- og ældreministeren kan efter forhandling med justits-
ministeren fastsætte regler om, at der uden retskendelse er adgang til lokaler
og andre lokaliteter med henblik på kontrol af overholdelsen af regler fastsat
i medfør af stk. 1 og om politiets bistand i den forbindelse.
Stk. 3.
Sundheds- og ældreministeren kan efter forhandling med justits-
ministeren fastsætte regler om, at politiet kan anvende den fornødne magt
for at sikre, at regler fastsat i medfør af stk. 1 overholdes.
§ 6 a.
Sundheds- og ældreministeren kan, når det er nødvendigt for at fore-
bygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet,
fastsætte regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for adgangen
til offentlige institutioner m.v.
§ 7.
Sundheds- og ældreministeren kan påbyde, at der skal ske afspærring
af et område, hvor en alment farlig sygdom optræder, hvor der er risiko for,
at en sådan sygdom optræder eller bringes ind, eller hvor der er mistanke
om, at der er udlagt biologisk kampstof, således at samkvem med omgivel-
serne forhindres i fornødent omfang.
Stk. 2.
Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om ad-
gangen til at meddele påbud efter stk. 1, herunder om den nærmere afgræns-
ning af området. Ministeren kan fastsætte regler om restriktioner for perso-
ner, der har bopæl eller ophold i området.
Stk. 3.
Foranstaltninger efter stk. 1 skal snarest muligt ophæves.”
7.
I
§ 8
indsættes som
stk. 2:
”Stk.
2.
Når det er nødvendigt for forebygge eller inddæmme udbredelse
af en alment farlig sygdom her i landet, kan sundheds- og ældreministeren
med henblik på at nedbringe antallet af øvrige patienter i sundhedsvæsenet
fastsætte regler om, at der skal iværksættes tvangsmæssig vaccination af
nærmere bestemte risikogrupper med henblik på at minimere udbredelsen
af øvrige
sygdomme i befolkningen.”
8.
I
§ 9
ændres ”epidemikommissionen” til: ”sundheds-
og ældreministe-
ren”.
9.
I
§ 10
ændres ”indstilling” til: ”rådgivning”, og efter ”§§ 5-9” indsættes:
”og
12 a-12 f”.
10.
I
§ 11, stk. 1,
ændres ”Epidemikommissionen” til: ”Sundheds-
og ældre-
ministeren”.
3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
11.
I
§ 11, stk. 2,
ændres ”kommissionen” til: ”sundheds-
og ældreministe-
ren”.
12.
I
§ 11, stk. 3,
ændres ”Kommissionen” til: ”Sundheds-
og ældreministe-
ren”, og efter ”denne lov omfattet sygdom” indsættes: ”,
eller som formodes
at kunne være smittet med en sådan,”.
13.
I
§ 12, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”Epidemikommissionen” til: ”Sundheds-
og ældreministeren”, og i
2. pkt.
ændres
”Kommissionen” til: ”Ministeren”.
14.
I
§ 12, stk. 4,
ændres ”Epidemikommissionen” til: ”Sundheds-
og ældre-
ministeren”.
15.
Efter § 12 indsættes i
kapitel 3:
Ӥ
12 a.
Sundheds- og ældreministeren kan, når det er nødvendigt for at
forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i lan-
det, efter forhandling med transportministeren fastsætte regler om forbud
mod adgang til transportmidler eller restriktioner på transportmidler, herun-
der om tilladt maksimalbelægning og om, at der fra skibe ikke må ske sam-
kvem med personer i land. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige
anden lovgivning.
§ 12 b.
Sundheds- og ældreministeren kan, når det er nødvendigt for at fo-
rebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet,
efter forhandling med erhvervsministeren fastsætte regler om forbud mod
adgang til eller restriktioner for adgangen til eller brugen af lokaler, som
erhvervsdrivende råder over, og hvortil offentligheden har adgang, herunder
regler om tilladt maksimalbelægning. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan
fravige anden lovgivning.
§ 12 c.
Sundheds- og ældreministeren kan, når det er nødvendigt for at fo-
rebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet,
fastsætte regler om forbud mod eller restriktioner for besøgendes adgang til
offentlige og private plejehjem og sygehuse og om undtagelser hertil. Regler
fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.”
16.
Efter kapitel 3 indsættes:
”Kapitel 3 a
4
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Fravigelse af det offentliges forpligtelser og privates rettigheder ifølge an-
den lovgivning samt sikring af forsyningen
§ 12 d.
Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om fravigelse af
forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige
fastsat i anden lovgivning, i medfør af anden lovgivning eller i afgørelser
truffet af det offentlige i medfør af anden lovgivning, når det er nødvendigt
for at sikre kapacitet til behandling og pleje af personer, der er smittet med
en alment farlig sygdom, og de pågældende forpligtelser og rettigheder må
anses for at være af mere underordnet betydning i forhold til det nævnte
kapacitetsbehov.
Stk. 2.
Vedkommende minister kan efter forhandling med sundheds- og
ældreministeren fastsætte regler om fravigelse af forpligtelser for det offent-
lige og privates rettigheder over for det offentlige fastsat i anden lovgivning,
i medfør af anden lovgivning eller i afgørelser truffet af det offentlige i med-
før af anden lovgivning i følgende tilfælde:
1) Fravigelse er nødvendig for at forebygge eller inddæmme udbre-
delse af en alment farlig sygdom her i landet.
2) Fravigelse er påkrævet som følge af tiltag til at forebygge eller ind-
dæmme udbredelsen af en alment farlig sygdom her i landet, og de
pågældende forpligtelser og rettigheder i den sammenhæng må an-
ses for at være af mere underordnet betydning.
3) Opfyldelse af de pågældende forpligtelser og rettigheder bliver
umulig eller uforholdsmæssigt vanskelig som følge af foranstaltnin-
ger, som har været nødvendige for at forebygge eller inddæmme ud-
bredelse af en alment farlig sygdom her i landet.
§ 12 e.
Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om, at pligter, der
ifølge lovgivningen påhviler private over for det offentlige, fraviges, i det
omfang det som følge af foranstaltninger iværksat i medfør af denne lov vil
være umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for den private at opfylde
pligten.
§ 12 f.
Sundheds- og ældreministeren kan, i situationer med udbredelse af
eller fare for udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, efter for-
handling med vedkommende minister fastsætte regler om særlige foranstalt-
ninger med henblik på at sikre forsyningen af varer. Regler fastsat i medfør
af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.”
17.
§ 13
affattes således:
5
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Ӥ
13.
Efter anmodning fra sundheds- og ældreministeren eller den, som
optræder på ministerens vegne, skal den ansvarshavende for et transport-
middel, herunder luftfartøjer, skibe, tog og busser, eller dennes befuldmæg-
tigede udlevere passagerlisteoplysninger, i det omfang sådanne foreligger,
hvis en person ombord er smittet eller må formodes at kunne være smittet
med smitsomme og andre overførbare sygdomme omfattet af § 2.
Stk. 2.
Ved et skibs ankomst skal føreren og en eventuel skibslæge med-
dele sundheds- og ældreministeren eller den, som optræder på ministerens
vegne, oplysninger om sundhedstilstanden om bord såvel under rejsen som
på ankomsttidspunktet. Ved et luftfartøjs ankomst påhviler denne oplys-
ningspligt luftfartøjets fører eller dennes befuldmægtigede.
Stk. 3.
Sundheds- og ældreministeren kan efter forhandling med transport-
ministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal med-
deles i medfør af stk. 1 og 2, samt om meddelelsens form.”
18.
I
§ 14, stk. 1,
ændres ”epidemikommissionen eller den, kommissionen”
til: ”sundheds- og ældreministeren eller den, ministeren”.
19.
I
§ 16, stk. 1,
ændres ”Epidemikommissionen” til: Sundheds-
og ældre-
ministeren”.
20.
I
§ 17
ændres ”§§ 6-12” til: ”§§ 5-12
f”.
21.
I
§ 18, stk. 2, 2. pkt.,
ændres ”epidemikommissionen” til: ”sundheds-
og
ældreministeren”.
22.
I
§ 19, stk. 1
og
3,
ændres ”epidemikommissionen” til: ”sundheds-
og
ældreministeren”.
23.
I
§ 20
ændres ”§§ 5, 6, 7, 12 og 16” til: ”§§ 5, 7, 12 og 16”, og ”epide-
mikommissionen” ændres til: ”sundheds- og ældreministeren”.
24.
I
§ 21, 2. pkt.,
ændres ”den
stedlige
epidemikommissionen” til: ”sund-
heds-
og ældreministeren”.
25.
Efter § 21 indsættes:
Ӥ
21 a.
Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om fysiske og
juridiske personers samt myndigheders oplysningsforpligtelser for at hindre
udbredelse og smitte af en bestemt sygdom omfattet af lovens § 2.
6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
§ 21 b.
Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om, at personop-
lysninger kan behandles, hvis behandlingen er nødvendig for at hindre ud-
bredelse og smitte af en bestemt sygdom omfattet af lovens § 2.”
26.
§ 22
affattes således:
Ӥ
22.
Sundheds- og ældreministeren kan, når det er nødvendigt for at fore-
bygge eller inddæmme udbredelse af smitsomme og andre overførbare syg-
domme, efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om
private og offentlige dagtilbuds, skolers, uddannelsesinstitutioners og andre
institutioners forhold, herunder om midlertidig lukning,. Sådanne regler kan
udstrækkes til også at omfatte andre end de i § 2 nævnte smitsomme og
andre overførbare sygdomme, der kan indebære en særlig risiko ved udbre-
delse de pågældende steder.
Stk. 2.
Sundheds- og ældreministeren kan efter forhandling med ved-
kommende minister fastsætte regler om særlige foranstaltninger, herunder
nødpasning,
i situationer omfattet af stk. 1.”
27.
§ 27
affattes således:
Ӥ
27.
Sundheds- og ældreministeren kan til brug for gennemførelse af for-
anstaltninger efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf iværksætte
ekspropriation af privat ejendom.
Stk. 2.
Udgør gennemførelse af foranstaltninger efter denne lov eller
regler fastsat i medfør af denne lov et ekspropriativt indgreb, ydes fuldstæn-
dig erstatning til den eller de berørte ejere.”
28.
§ 28
ophæves.
29.
I
§ 29 stk. 1, nr. 2,
ændres ”§
5, stk. 1, § 6, stk. 1 og 3, § 7”
til: Ӥ
5, stk.
1 og 2, § 7,
stk. 1”.
30.
I
§ 29
indsættes som
stk. 3:
”Stk.
3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel”
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.
7
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Stk. 2.
Lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare syg-
domme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1026 af 1. oktober 2019, ophæves den 1.
marts 2021.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anord-
ning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de
færøske forhold tilsiger.
8
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Gældende ret
3.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser
3.3. Den foreslåede ordning
4. Forholdet til grundloven og Danmarks internationale forpligtelser
4.1. Grundloven
4.1.1. Grundlovens § 71
4.1.2. Grundlovens § 72
4.1.3. Grundlovens § 79
4.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
4.2.1. EMRK artikel 11
4.2.2. EMRK artikel 8 og artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK
4.2.3. EMRK artikel 5
4.2.4. Artikel 1 i 1. tillægsprotokol til EMRK
5. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
1. Indledning
Regeringens altoverskyggende hovedprioritet er i øjeblikket at inddæmme
og afbøde de alvorlige konsekvenser af spredningen af COVID-19 i det dan-
ske samfund mest muligt. Det er helt afgørende, at samfundet og myndig-
hederne er rustet til og har de nødvendige redskaber til at håndtere denne
trussel.
Den nuværende lovgivning er på en række områder efter regeringens opfat-
telse ikke tilstrækkelig til at sikre myndighedernes handlemuligheder og ef-
fektiv ressourceudnyttelse. Det gælder selve forebyggelsen og inddæmnin-
gen af smitsomme og andre overførbare sygdomme, men også det ekstraor-
dinære pres, som smitsomme sygdomme kan medføre for samfundet. Det
gælder f.eks. sygehusvæsenet, socialvæsenet og andre områder, hvor der for
det offentlige er fastsat forpligtelser og krav til serviceydelser m.v., men
konsekvenserne vil kunne mærkes bredt i samfundet.
For at inddæmme og forebygge udbredelsen af COVID-19 og andre smit-
somme sygdomme i Danmark foreslår regeringen derfor, at bestemmelserne
i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme
(epidemiloven) gøres mere fleksible ved at fastsætte en række bemyndigel-
ser til sundheds- og ældreministeren og ved at indføre en række nye befø-
jelser. Det gælder blandt andet mulighed for at påbyde personer, som for-
modes at kunne være smittet, at lade sig isolere, mulighed for i øget omfang
at kunne forbyde afholdelse af større forsamlinger, arrangementer, begiven-
heder m.v. og mulighed for at forbyde adgang til eller lægge restriktioner på
transportmidler. Det foreslås også at give myndighederne øgede opsporings-
muligheder, bl.a. ved at give sundheds- og ældreministeren mulighed for at
fastsætte regler om oplysningsforpligtelser.
Herudover foreslås det, at sundheds- og ældreministeren bemyndiges til at
fastætte regler om fravigelse af forpligtelser for det offentlige og privates
rettigheder over for det offentlige fastsat i anden lovgivning, i medfør af
anden lovgivning eller i afgørelser truffet af det offentlige i medfør af anden
lovgivning, når det er nødvendigt for at sikre kapacitet til behandling af per-
soner, der er smittet med en alment farlig sygdom. Der kan f.eks. være tale
om en begrænsning af retten til hurtig udredning eller retten til frit sygehus-
valg for at sikre, at de behandlings- og personalemæssige ressourcer kan
prioriteres til at bekæmpe en smitsom sygdom og til at behandle patienter
med akutte og livstruende sygdomme.
10
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Det foreslås desuden, at andre ministre også bemyndiges til i særlige situa-
tioner at kunne fravige forpligtelser fastsat i anden lovgivning, i medfør af
anden lovgivning eller i afgørelser truffet af det offentlige i medfør af anden
lovgivning. Det vil bl.a. kunne ske, når det er nødvendigt for at forebygge
eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet.
2. Baggrund
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, erklærede den 30. januar 2020, at
udbruddet af COVID-19 er en Public Health Emergency of International
Concern (PHEIC) på linje med enkelte tidligere udbrud, bl.a. influenza-pan-
demien i 2009. Senest har WHO den 11. marts 2020 yderligere erklæret, at
udbruddet kan karakteriseres som en pandemi (global epidemi).
Det første bekræftede tilfælde af COVID-19 i Danmark blev rapporteret den
27. februar 2020.
Den hurtige udvikling i Norditalien har vist, at COVID-19 efter indførelse i
Europa har potentiale for hurtig smittespredning, formentlig også fordi
smitte sker fra individer med meget lette symptomer, der derfor ikke søger
hjælp i sundhedsvæsenet. Samtidig giver det øgede antal lande med pågå-
ende smittespredning uden for Kina en øget risiko for at importerede tilfælde
af COVID-19 kan komme til Danmark af mange forskellige indrejseruter.
Generelt er angrebsraten ved influenzaepidemier på 5-10% og ved pande-
mier 10-30% i første bølge. Angrebsraten er meget afhængig af de forebyg-
gende tiltag tidligt i den epidemiske udvikling. Baseret på opgørelser af epi-
demien i Kina er der skønsmæssigt ca. 80 % af patienter med COVID-19
som har milde symptomer, og som derfor kan håndteres uden for sygehus,
herunder ved isolation i eget hjem, kontakt til almen praksis m.v., mens ca.
15 % kan forventes at kræve sygehusbehandling, f.eks. under kortere eller
længere indlæggelse på medicinsk afdeling, mens ca. 5 % kan forventes at
være kritisk syge og en stor andel heraf vil have behov for respirator og
intensiv sygehusbehandling.
Epidemien kan forventes at udvikle sig over ca. 3 måneder, med de fleste
smittede i den midterste måned. Ved estimering af potentiel sygdomsbyrde
i forbindelse med en COVID-19 epidemi i Danmark skal der tages højde for
effekten af eventuelle tiltag, der har afbødet epidemiens effekt samt for bl.a.
befolkningssammensætning, som tager højde for at yngre er mindre syge
end ældre osv.
11
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Ved en COVID-19 epidemi i Danmark kan således forventes, at i alt ca.
60.000 personer med COVID-19 vil være i kontakt med sundhedsvæsenet
fordelt over en ca. 3 måneders periode, hvoraf ca. 11.000 vil have behov for
sygehusbehandling og en del af disse intensiv behandling. En sådan situa-
tion vil give en ekstraordinær belastning af landets sygehuse og vil kræve,
at der prioriteres således at svært syge patienter sikres behandling.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Gældende ret
Lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme
(herefter epidemiloven) finder anvendelse, hvis den sygdom, myndighe-
derne ønsker at inddæmme, er optaget enten på lovens liste A (alment farlige
sygdomme, f.eks. ebola og kopper) eller lovens liste B (smitsomme og over-
førbare sygdomme, f.eks. mæslinger), jf. epidemilovens § 2, stk. 1.
Liste B er senest med virkning fra den 29. februar 2020 ændret ved bekendt-
gørelse nr. 157 af 27. februar 2020 om ændring af liste B til lov om foran-
staltninger mod smitsomme sygdomme og andre overførbare sygdomme,
hvorved Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) er optaget på liste B.
Efter epidemilovens § 1 kan epidemikommissioner med henblik på at hindre
sygdommene optaget på liste A og B, og at smitte fra disse sygdomme føres
ind i landet eller herfra til andre lande, iværksætte en række foranstaltninger,
der er nærmere angivet i lovens kapitel 3 og 4 (§§ 5-19).
Efter epidemilovens § 3, stk. 1, 1. pkt., er der i hver af de fem regioner nedsat
en epidemikommission, der består af en politidirektør, udpeget af Rigspoli-
tichefen, en læge med relevante faglige kvalifikationer udpeget af Styrelsen
for Patientsikkerhed, en dyrlæge udpeget af Fødevarestyrelsen, en repræ-
sentant for told- og skatteforvaltningen udpeget af told- og skatteforvaltnin-
gen, en repræsentant for det regionale sygehusberedskab udpeget af regio-
nen, en repræsentant for Beredskabsstyrelsens regionale beredskabscenter
udpeget af Beredskabsstyrelsen samt tre af regionsrådet valgte medlemmer.
Politidirektøren er formand for kommissionen, jf. bestemmelsens 2. pkt.
Sundhedsstyrelsen vejleder i fornødent omfang epidemikommissionerne, jf.
§ 3, stk. 3, 1. pkt. Til at rådgive og bistå Sundhedsstyrelsen udpeges faste
repræsentanter fra en række myndigheder m.v., bl.a. fra Styrelsen for Pati-
entsikkerhed, Rigspolitiet, Beredskabsstyrelsen og KL, jf. bestemmelsens 2.
pkt.
12
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Efter epidemilovens § 4, stk. 1, er de stedlige politi-, havne-, lods-, luftfarts-
, miljø-, sygehus- og fødevaremyndigheder, told- og skatteforvaltningen,
redningsberedskabet og Styrelsen for Patientsikkerhed forpligtet til at bistå
epidemikommissionen i udøvelsen af dennes pligter ifølge loven.
Epidemikommissionerne kan bestemme, at visse af de i kapitel 3 og 4
nævnte foranstaltninger under nærmere fastsatte betingelser kan iværksæt-
tes af kommissionens enkelte medlemmer eller af de til kommission knyt-
tede læger, jf. bestemmelsens stk. 2. Sundheds- og ældreministeren kan end-
videre fastsætte regler om lægelig bistand til epidemikommissionen, jf. be-
stemmelsens stk. 3.
Efter epidemilovens §§ 5-9 kan epidemikommissionen iværksætte en række
konkrete foranstaltninger bl.a. over for enkeltpersoner for at hindre udbre-
delsen af alment farlige sygdomme (liste A-sygdomme).
Efter epidemilovens § 5, stk. 1, kan epidemikommissionen påbyde, at en-
hver, der lider af en alment farlig sygdom, eller som må antages at være
smittet med en sådan, skal lade sig undersøge af en læge, og at vedkom-
mende om nødvendigt skal lade sig indlægge til observation på et sygehus.
Efterkommes påbuddet ikke, kan den pågældende ved politiets hjælp frem-
stilles for en læge til undersøgelse, ligesom den pågældende om nødvendigt
ved politiets hjælp kan tvangsindlægges til observation på et sygehus, jf. §
bestemmelsens stk. 2.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at formålet med bestem-
melsen er at påbyde, at en person skal lade sig undersøge af en læge med
henblik på at sikre, at den rigtige diagnose kan blive stillet. Det fremgår
endvidere, at det må antages, at denne tvangsundersøgelse kun vil blive fo-
retaget i ganske få tilfælde. Der henvises til Folketingstidende 1978-1979
tillæg A, spalte 2129.
Efter epidemilovens § 6, stk. 1, kan epidemikommissionen påbyde, at en-
hver, der lider af en alment farlig sygdom, eller som må antages at være
smittet med en sådan, skal lade sig isolere og om nødvendigt indlægge på
sygehus.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
1978-1979 tillæg A, spalte 2129, at bestemmelsen svarer til den tidligere §
14 i lov nr. 138 af 10. maj 1915 om foranstaltninger mod smitsomme Syg-
dommes Udbredelse. Det følger af § 14 i lov nr. 138 af 10. maj 1915, at
13
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
epidemikommissionen påser, at enhver, som lider af en smitsom sygdom,
isoleres, så smitten kan forebygges. Hvis isolationen ikke sker eller ikke kan
ske på fyldestgørende måde i vedkommendes bolig, kan kommissionen på-
byde, at pågældende skal indlægges. Det følger desuden af § 14, at patienten
ikke må have forbindelse med omverdenen på anden måde end kommissio-
nen tillader, og at patienten er forpligtet til at blive i isolation, indtil kom-
missionen mener, at patienten uden fare for smittens udbredelse kan flyttes
eller udskrives.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketings-
tidende 1978-1979, tillæg A, spalte 2129, at det er forudsat, at der inden for
sygehusvæsenet er tilvejebragt de fornødne lokaler, i hvilke personer på be-
tryggende vis kan isoleres.
Bestemmelsen i § 6, stk. 1, finder således anvendelse for enhver, der lider
af en alment farlig sygdom, eller som må antages at være smittet med en
sådan. Efter praksis forstås ved antages, at den pågældende endnu ikke har
fået diagnosticeret en alment farlig sygdom, men at det af sundhedsmyndig-
hederne anses for overvejende sandsynligt, at den pågældende er smittet
med en sådan. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis sundhedsmyndighederne
iagttager en person, som udviser symptomer på en alment farlig sygdom, og
afventer svar på prøver taget fra en sådan person. Der vil således efter de
gældende regler ikke kunne udstedes påbud til en person om at lade sig iso-
lere efter epidemilovens § 6, stk. 1, i de situationer, hvor sundhedsmyndig-
hederne alene formoder, at personen kan være smittet, f.eks. fordi vedkom-
mende har haft nær kontakt til en smittet person.
Efterkommes et påbud udstedt efter § 6, stk. 1, ikke, kan isolation af den
pågældende ske ved tvangsindlæggelse på sygehus ved politiets hjælp, jf. §
6, stk. 2.
Såfremt udbredelse af en alment farlig sygdom ikke kan hindres ved isola-
tion i henhold til stk. 1, kan sundheds- og ældreministeren efter indstilling
fra Sundhedsstyrelsen påbyde, at der skal iværksættes tvangsmæssig be-
handling, jf. § 6, stk. 3.
Efter epidemilovens § 7, stk. 1, kan epidemikommissionen påbyde, at et
område, hvor en alment farlig sygdom optræder, eller hvor der er mistanke
om, at der er udlagt biologisk kampstof, afspærres, således at samkvem med
omgivelserne forhindres i fornødent omfang. Ligeledes kan kommissionen
forbyde, at der afholdes offentlige arrangementer og lignende i området.
14
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2006-
2007, tillæg A, side 4246, at et forbud mod offentlige møder i praksis for-
mentlig vil dreje sig om forbud mod større sportsarrangementer, koncerter
m.v.
Foranstaltninger efter stk. 1 skal snarest muligt ophæves, jf. bestemmelsens
stk. 2.
Det fremgår af bemærkningerne til § 7, jf. Folketingstidende 1978-1979,
tillæg A, spalte 2129, at bestemmelsen svarer til § 9 og § 22, stk. 1, i lov nr.
138 af 10. maj 1915 om foranstaltninger mod smitsomme Sygdommes Ud-
bredelse. Det følger af § 9 i lov nr. 138 af 10. maj 1915, at afspærring af det
af sygdommen angrebne distrikt skal kunne påbydes, således at samkvem
mellem dette og omgivelserne afskæres. Afspærringen er dog begrænset til
kun at gælde i et omfang, som menes fornødent for at hindre smittens videre
udbredelse. Det følger endvidere af § 22, stk. 1, i lov nr. 138 af 10. maj 1915
om foranstaltninger mod smitsomme sygdommes udbredelse, at epidemi-
kommissionen kan forbyde afholdelse af offentlige møder i de kommuner,
hvor den smitsomme sygdom optræder, samt i nabokommunerne.
Efter epidemilovens § 8 kan sundheds- og ældreministeren for at hindre ud-
bredelse af en alment farlig sygdom efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen
påbyde, at der skal iværksættes tvangsmæssig vaccination inden for et nær-
mere afgrænset område eller af en nærmere afgrænset personkreds. Bestem-
melsen finder anvendelse i de situationer, hvor udbredelsen af en alment
farlig sygdom ikke kan forhindres ved anvendelsen af andre mindre vidtgå-
ende foranstaltninger, jf. Folketingstidende 1978-79, tillæg A, spalte 2130.
Efter epidemilovens § 9 kan epidemikommissionen efter forhandling med
Sundhedsstyrelsen påbyde, at obduktion skal ske, når det formodes, at et
dødsfald skyldes en alment farlig sygdom.
Efter epidemilovens § 10 kan sundheds- og ældreministeren efter indstilling
fra Sundhedsstyrelsen bestemme, at de foranstaltninger, der alene kan
iværksættes mod alment farlige sygdomme efter §§ 5-9, også kan iværksæt-
tes over for øvrige smitsomme og andre overførbare sygdomme (liste B-
sygdomme), når disse optræder på en ondartet måde eller med stor udbre-
delse, eller når andre forhold indebærer en særlig stor risiko for smittespred-
ning.
15
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Epidemilovens § 10 har senest været anvendt den 28. februar 2020, hvor
sundheds- og ældreministeren på baggrund af en indstilling af samme dag
fra Sundhedsstyrelsen bestemte, at de foranstaltninger, der kan iværksættes
mod alment farlige sygdomme, jf. epidemilovens §§ 5-9, også kan iværk-
sættes over for COVID-19 i de situationer, der er opregnet i Sundhedssty-
relsens indstilling. Der fremgår bl.a. følgende af indstillingen:
”Sundhedsstyrelsen finder […], at der særligt i den konkrete situation under
en inddæmningsstrategi kan være konkrete situationer, rammer og forhold,
der giver en særlig stor risiko for smittespredning. Det kan f.eks. være store
og tætte forsamlinger af mennesker, herunder musikfestivaller, spejderlejre,
gymnastikstævner, og indkvartering under trange og uhygiejniske forhold.
Der kan desuden være en lang række specifikke situationer og forhold, der
ud fra en konkret vurdering må antages at medføre særlig stor smittespred-
ning, herunder personer, der er smittede eller må antages at være smittede,
og som på trods af henstillinger fra sundhedsmyndighederne udviser en ri-
sikofyldt adfærd. Det kan f.eks. være omgang i offentligt rum med tæt per-
sonkontakt, dårlig personlig hoste-
og håndhygiejne m.v.”.
Efter epidemilovens § 11, stk. 1, kan epidemikommissionen iværksætte de
undersøgelser af bakteriologisk eller lignende art, som er nødvendige for
med sikkerhed at fastslå en smittes art, oprindelse og udbredelse.
Når der er fare for, at smitte kan spredes ved virksomheders fremstilling og
distribution af levnedsmidler, kan kommissionen træffe foranstaltninger
med henblik på at bringe smittefaren til ophør, om fornødent ved at påbyde
hel eller delvis lukning af den pågældende virksomhed eller ved at forbyde
en smittebærende person adgang til virksomheden, jf. § 11, stk. 2. Bestem-
melsen omfatter umiddelbart alle levnedsmiddelvirksomheder, jf. Folke-
tingstidende 1978-79, tillæg A, spalte 2131.
Efter § 11, stk. 3, kan kommissionen forbyde, at personer, der lider af en
sygdom omfattet af epidemiloven, anvender offentlige transportmidler.
Efter epidemilovens § 12, stk. 1, 1. pkt., kan epidemikommissionen påbyde,
at der skal iværksættes rensning af personer, der formodes forurenet med
smitstof eller biologisk kampstof. Efter 2. pkt. kan kommissionen også på-
byde desinfektion af løsøre, fast ejendom og befordringsmidler m.v. Efter-
leves et påbud efter 1. pkt. ikke, kan politiet i medfør af § 12, stk. 2, efter
anmodning tilbageholde den formodet forurenede, indtil rensning har fundet
sted.
16
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Efter § 12, stk. 4. kan epidemikommissionen efter forhandling med Sund-
hedsstyrelsen endvidere iværksætte andre foranstaltninger af begrænset art
og omfang for at hindre, at smitte udbredes.
Epidemilovens kapitel 4 (§§ 13-19) indeholder bestemmelser om foranstalt-
ninger mod smitsomme og andre overførbare sygdommes indførelse i lan-
det.
Efter epidemilovens § 13, stk. 1, skal føreren og en eventuel skibslæge ved
et skibs ankomst meddele epidemikommissionen eller den, som optræder på
kommissionens vegne, oplysninger om sundhedstilstanden om bord såvel
under rejsen som på ankomsttidspunktet. Ved et luftfartøjs ankomst påhviler
oplysningspligten luftfartøjets fører eller dennes befuldmægtigede.
Efter § 13, stk. 2, fastsætter sundheds- og ældreministeren nærmere regler
om, hvilke oplysninger der skal meddeles i medfør af stk. 1, samt om med-
delelsens form, jf. stk. 2.
I bekendtgørelse nr. 642 af 19. maj 2017 om foranstaltninger mod smit-
somme og andre overførbare sygdomme er fastsat nærmere regler om den
oplysningspligt, der påhviler føreren af et skib og en eventuel skibslæge
samt den oplysningspligt, der påhviler et luftfartøjs fører eller dennes be-
fuldmægtigede. Det fremgår bl.a., at føreren og en eventuel skibslæge samt
luftfartøjets fører eller dennes befuldmægtigede er forpligtet til at underrette
epidemikommissionen eller den, som optræder på kommissionens vegne,
såfremt der under rejsen eller på ankomsttidspunktet er forekommet syg-
domstilfælde, som kan være af smitsom natur, eller såfremt andre forhold
ombord indebærer fare for udbredelse af sygdom.
Der er således alene pligt til at afgive oplysninger om sundhedstilstanden
om bord på et skib eller fly, det vil sige under rejsen eller på ankomsttids-
punktet. Der er ikke hjemmel til at fastsætte regler om, at føreren af et skib
eller et luftfartøj skal afgive oplysninger om passagerer til brug for smitte-
sporing og heraf hindring og inddæmning af smittespredning. Bestemmel-
sen omfatter desuden kun luftfartøjer og skibe og ikke andre transportmidler
som f.eks. tog og busser.
Efter epidemilovens § 14, stk. 1, kan sundheds- og ældreministeren be-
stemme, i hvilket omfang der fra et skib eller luftfartøj ikke må ske sam-
17
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
kvem med personer i land, før epidemikommissionen eller den, kommissi-
onen har bemyndiget hertil, har meddelt tilladelse til frit samkvem. Efter
stk. 2 yder politiet efter anmodning bistand med henblik på at sikre overhol-
delsen af bestemmelser om, at der fra et skib eller luftfartøj ikke må ske
samkvem med personer i land.
I tilfælde, hvor der under flyvningen er forekommet sygdomstilfælde, som
kan være af smitsom natur, eller såfremt andre forhold ombord indebærer
fare for udbredelse af sygdom, må besætning og passagerer ikke forlade
lufthavnen, før epidemikommissionens tilladelse foreligger. En lignende
ordning gælder for skibe. Der henvises til Folketingstidende 2006-2007, til-
læg A, side 4239.
Efter epidemilovens § 16, stk. 1, kan epidemikommissionen påbyde, at en-
hver, der ankommer her til landet, skal lade sig undersøge af en læge, og at
vedkommende om nødvendigt skal lade sig indlægge til observation på et
sygehus. Efter stk. 2 kan den pågældende ved politiets hjælp fremstilles for
en læge til undersøgelse, ligesom den pågældende om nødvendigt ved poli-
tiets hjælp kan tvangsindlægges til observation på et sygehus, hvis påbuddet
ikke efterkommes.
Efter epidemilovens § 17 er enhver, der ankommer her til landet, i øvrigt
underkastet reglerne i lovens §§ 6-12. Når først en person er ankommet til
landet, er vedkommende således underkastet reglerne i lovens §§ 6-12. Det
indebærer, at epidemikommissionerne bl.a. kan påbyde personer, der ophol-
der sig her i landet, at lade sig isolere efter lovens § 6, ligesom sundheds-
og ældreministeren efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen kan påbyde
tvangsmæssig vaccination efter § 8.
Efter epidemilovens § 18, stk. 1, fastsætter sundheds- og ældreministeren
regler om, hvilke foranstaltninger der kan iværksættes over for gods, bagage
og post for at hindre indførelse og udbredelse af en sygdom, der er omfattet
af loven.
Efter § 18, stk. 2, 1. pkt., fastsætter sundheds- og ældreministeren regler om,
hvilke foranstaltninger der skal iværksættes for at hindre, at rotter eller andre
gnavere og vektorer fører smitte fra en sygdom, der er omfattet af loven, ind
eller ud af landet. Efter 2. pkt., kan sundheds- og ældreministeren herunder
fastsætte, at en statslig myndighed, som epidemikommissionen i medfør af
§ 4 måtte have pålagt at bistå med opgaven, kan lade nærmere bestemte
18
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
praktiske foranstaltninger udføre ved en autoriseret rottebekæmper, der til-
lige kan udføre opgaven, for så vidt angår vektorer. Disse regler fastsættes
efter nærmere forhandling med miljøministeren, der er ansvarlig for lovgiv-
ningen om rotter, jf. bekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019 af lov
om miljøbeskyttelse.
§ 18 er udmøntet i bekendtgørelse nr. 642 af 19. maj 2017 om foranstaltnin-
ger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, der i kapitel 4 og 5
indeholder bestemmelser om henholdsvis foranstaltninger mod bagage,
gods, post og andet løsøre og hygiejnecertifikater til skibe.
Efter epidemilovens § 20 skal epidemikommissionen ved pålæg i medfør af
§§ 5, 6, 7, 12 og 16, som har karakter af frihedsberøvelse, og ved afslag på
anmodning om ophævelse af sådanne pålæg, give den pågældende vejled-
ning om adgang til domstolsprøvelse efter reglerne i retsplejelovens kapitel
43 a.
Det vil bero på en konkret vurdering, om den valgte foranstaltning har ka-
rakter af frihedsberøvelse. Indlæggelse på sygehus til observation for en
smitsom sygdom og isolation i hjem eller andetsteds, herunder på sygehus,
har som udgangspunkt karakter af frihedsberøvelse, jf. cirkulære nr. 224 af
12. december 1979 om tvangsindlæggelse og -isolation i medfør af lov om
foranstaltninger mod smitsomme sygdomme.
Efter epidemilovens § 21, 1. pkt., skal enhver, der har kendskab til, at en
person i hans omgangskreds eller varetægt lider af en alment farlig sygdom,
snarest muligt rette henvendelse herom til en læge eller politi, såfremt an-
meldelse af sygdomstilfældet ikke allerede er sket. Efter 2. pkt. skal anmel-
delsen uden unødigt ophold videregives til den stedlige epidemikommis-
sion.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
1978-79, tillæg A, spalte 2132-2133, at en persons omgangskreds omfatter
såvel de egentlige medlemmer af en husstand som tilrejsende, logerende og
pensionærer, ligesom omgangskreds også omfatter kolleger og medarbej-
dere på arbejdspladsen. For personer, der er anvist tvunget ophold noget
sted, f. eks. indsat i fængsler, anbragt på institutioner eller lignende, påhviler
anmeldelsespligten lederen af den pågældende institution m.v.
19
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Efter epidemilovens § 22, 1. pkt., kan Sundhedsstyrelsen fastsætte regler om
skolers og institutioners forhold i tilfælde af smitsomme og andre overfør-
bare sygdomme. Sådanne regler kan efter bestemmelsens 2. pkt. udstrækkes
til også at omfatte andre end de sygdomme optaget på lovens liste A og liste
B, der kan indebære en særlig risiko ved udbredelse på skoler og institutio-
ner.
Bestemmelsen i 1. pkt. giver Sundhedsstyrelsen hjemmel til at fastsætte reg-
ler om offentlige og private skolers forhold og tilsvarende i forhold til insti-
tutioner i bred forstand. Bestemmelsen omfatter en bred vifte af skoler og
institutioner, herunder også gymnasieskoler, kostskoler, VUC m.v.
Lovens § 22 er udmøntet i bekendtgørelse nr. 77 af 12. januar 2018 om for-
holdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn
og unge.
Hvis der i forbindelse med de forebyggende foranstaltninger, der iværksæt-
tes for at hindre udbredelse af smitsomme og andre overførbare sygdomme,
påføres nogen tab, har vedkommende krav på erstatning herfor fra det of-
fentlige, jf. epidemilovens § 27, stk. 1.
Størrelsen af en erstatning i medfør af stk. 1 fastsættes af epidemikommis-
sionen efter forhandling med skadelidte, jf. § 27, stk. 2, 1. pkt. Såfremt der
ikke kan opnås enighed om erstatningspligten eller erstatningens størrelse,
påhviler det kommissionen at indbringe erstatningsspørgsmålet for domsto-
lene, jf. bestemmelsens 2. pkt.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1978-
79, tillæg A, spalte 2133-2134, at der kan gives erstatning som følge af en-
hver forebyggende foranstaltning, der iværksættes i medfør af lovens kapitel
3 (§§ 5-12) for at hindre udbredelsen af smitsomme sygdomme her i landet,
hvorimod der ikke kan ydes erstatning som følge af foranstaltninger foreta-
get i medfør af kapitel 4 (§§ 13-19). Det er dog en forudsætning for at få
tilkendt erstatning efter kapitel 3, at tabet som følge af den pågældende for-
anstaltning skal kunne dokumenteres.
Efter epidemilovens § 28, stk. 1, afholder regionerne alle udgifter efter lo-
ven, herunder de i § 27 nævnte erstatninger, med undtagelse af en række
konkrete situationer vedrørende skibe og lufttransport, jf. § 28, stk. 2, nr. 1-
5.
20
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Efter epidemilovens § 29, stk. 1, straffes, medmindre højere straf er for-
skyldt efter anden lovgivning, med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den,
der overtræder § 21, jf. nr. 1, eller overtræder forbud eller undlader at efter-
komme påbud meddelt efter påbud meddelt efter § 5, stk. 1, § 6, stk. 1 og 3,
§ 7, § 11, stk. 2 og 3, § 12, stk. 1, og § 16, stk. 1, jf. bestemmelsens nr. 2.
Efter § 29, stk. 2, kan der i forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven,
fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 6 måneder for overtrædelse af
bestemmelserne i forskrifterne.
3.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser
COVID-19 epidemien kan forventes at udvikle sig over ca. 3 måneder, med
de fleste smittede i den midterste måned. Ved estimering af potentiel syg-
domsbyrde i forbindelse med en COVID-19 epidemi i Danmark skal der
tages højde for effekt af eventuelle tiltag, der har afbødet epidemiens effekt,
samt for bl.a. befolkningssammensætning, som tager højde for, at yngre er
mindre syge end ældre osv.
Ved en COVID-19 epidemi i Danmark kan således forventes, at i alt ca.
60.000 personer med COVID-19 vil være i kontakt med sundhedsvæsenet
fordelt over en ca. 3 måneders periode, hvoraf ca. 11.000 vil have behov for
sygehusbehandling og en del af disse intensiv behandling. En sådan situa-
tion vil give en ekstraordinær belastning af landets sygehuse og vil kræve,
at der prioriteres således, at svært syge patienter sikres behandling.
Der skal iværksættes de tiltag, der er nødvendige for at sikre, at myndighe-
derne har de rette redskaber med henblik på at forebygge og inddæmme
smitte i situationer som den nuværende, hvor udbruddet af COVID-19 må
ventes at give en ekstraordinær belastning af bl.a. landets sygehuse, og hvor
det derfor er afgørende, at der tages de nødvendige livtag for at håndtere
situationen.
Med lovforslaget gennemføres de nødvendige lovgivningsmæssige tiltag.
3.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås det at overføre kompetence fra epidemikommis-
sionerne til sundheds- og ældreministeren.
Det foreslås desuden, at sundheds- og ældreministeren skal kunne bemyn-
dige andre myndigheder, herunder epidemikommissionerne, til at udøve de
beføjelser, der i loven er tillagt sundheds- og ældreministeren.
21
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Det foreslås, at de stedlige politi-, havne-, lods-, luftfarts-, miljø-, sygehus-
og fødevaremyndigheder, told- og skatteforvaltningen, redningsberedskabet
og Forsvaret skal være forpligtet til at bistå sundheds- og ældreministeren i
udøvelsen af de pligter der følger af loven.
Det foreslås videre, at private i særlige tilfælde efter sundheds- og ældremi-
nisterens nærmere bestemmelse vil skulle bistå med at varetage myndig-
hedsopgaver i henhold til denne lov. Private aktører der varetager myndig-
hedsopgaver vil i disse tilfælde være underlagt sundheds- og ældreministe-
rens ledelse og ansvar.
I forbindelse med den bistand, politiet er forpligtet til at yde efter den fore-
slåede bestemmelse, kan politiet om nødvendigt anvende magt, jf. politilo-
vens § 15, nr. 4.
Det er politiet, der skønner, om betingelserne for magtanvendelse er til
stede. De generelle betingelser for politiets magtanvendelse findes i politi-
lovens § 16, som bl.a. omfatter anvendelse af almindelig fysisk magt. Be-
stemmelsen omfatter endvidere anvendelse af de magtmidler, der er udtryk-
keligt reguleret af de særlige bestemmelser om skydevåben, stav, hund, gas
og peberspray, jf. politilovens §§ 17-20 a. Ifølge politilovens § 16, stk. 1,
skal politiets magtanvendelse være nødvendig og forsvarlig, og magtanven-
delsen må alene ske med midler og i en udstrækning, der står i rimeligt for-
hold til den interesse, der søges beskyttet. Desuden skal magt anvendes så
skånsomt, som omstændighederne tillader, og således at eventuelle skader
begrænses til et minimum, jf. politilovens § 16, stk. 2.
Lægger nogen hindringer i vejen for bl.a. politiets arbejde, straffes han med
bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 119, stk. 4.
Bestemmelsen kan omfatte en række meget forskellige situationer, f.eks. til-
fælde, hvor en person forsøger at undgå at blive taget med af politiet ved at
holde fast i en lygtepæl, og tilfælde, hvor en gruppe personer med vejspær-
ringer eller lignende forsøger at hindre politiet i at komme frem eller tilbage.
Det foreslås, at sundheds- og ældreministeren skal kunne påbyde enhver,
der lider af en alment farlig sygdom, eller som formodes at kunne være smit-
tet med en sådan, at lade sig undersøge af en sundhedsperson, lade sig ind-
lægge eller lade sig isolere i egnet facilitet.
22
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Det foreslås endvidere, at sundheds- og ældreministeren skal kunne iværk-
sætte tvangsmæssig behandling af en person, der lider af en alment farlig
sygdom, eller som formodes at være smittet med en sådan, hvis isolation
ikke er tilstrækkelig til at forebygge eller inddæmme udbredelse af sygdom-
men.
Desuden foreslås det, at sundheds- og ældreministeren som led i håndhæ-
velsen eller gennemførelsen af et påbud eller tvangsmæssig behandling
uden retskendelse skal kunne skaffe sig adgang til den pågældendes bolig
og andre lokaliteter, som den pågældende råder over. Det foreslås, at politiet
vil skulle yde sundheds- og ældreministeren nødvendig bistand i forbindelse
med påbud om at lade sig undersøge, indlægge eller samt i forbindelse med
iværksættelse af tvangsbehandling. Herudover foreslås det, at politiet vil
skulle yde bistand som led i håndhævelsen af ovennævnte tiltag. Der henvi-
ses til bemærkningerne til den foreslåede § 5, jf. lovforslaget § 1, nr. 6.
Herudover foreslås det, at sundheds- og ældreministeren, når det er nødven-
digt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom
her i landet, og efter forhandling med justitsministeren, skal kunne fastsætte
regler om forbud mod afholdelse af og deltagelse i større forsamlinger, ar-
rangementer, begivenheder m.v.
I forlængelse heraf foreslås det, at sundheds- og ældreministeren efter for-
handling med justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om adgang
uden retskendelse til lokaler m.v. med henblik på kontrol af overholdelsen
af ovenanførte forbud mod afholdelse af og deltagelse i større forsamlinger
m.v. og om politiets bistand i den forbindelse. Det foreslås herudover, at
sundheds- og ældreministeren efter forhandling med justitsministeren skal
kunne fastsætte regler om, at politiet kan anvende den fornødne magt.
Det foreslås endvidere, at sundheds- og ældreministeren efter forhandling
med justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om forbud mod ad-
gang til eller restriktioner for adgangen til offentlige institutioner m.v.
Det foreslås, at sundheds- og ældreministeren skal kunne påbyde, at der skal
ske afspærring af et område, hvor en alment farlig sygdom optræder, hvor
der er risiko for, at en sådan sygdom optræder eller bringes ind, eller hvor
der er mistanke om, at der er udlagt biologisk kampstof, således at samkvem
med omgivelserne forhindres i fornødent omfang.
23
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Det foreslås i den forbindelse, at sundheds- og ældreministeren bemyndiges
til at fastsætte nærmere regler om adgangen til at meddele påbud om afspær-
ring af et område, herunder om den nærmere afgrænsning af området, og at
ministeren kan fastsætte regler om restriktioner for personer, der har bopæl
eller ophold i området.
Det foreslås videre, at sundheds- og ældreministeren, når det er nødvendigt
for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her
i landet og med henblik på at nedbringe antallet af øvrige patienter i sun-
hedsvæsenet, kan fastsætte regler om, at der skal iværksættes tvangsmæssig
vaccination med henblik på at minimere udbredelsen af øvrig sygdom i be-
folkningen.
Herudover foreslås det, at sundheds- og ældreministeren, når det nødvendigt
for at forebygge eller inddæmme udbredelsen af en alment farlig sygdom
her landet, efter forhandling med transportministeren skal kunne fastsætte
regler om forbud mod adgang til eller restriktioner på transportmidler.
Det foreslås endvidere, at sundheds- og ældreministeren, når det er nødven-
digt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig syg-
dom, efter forhandling med erhvervsministeren skal kunne fastsætte regler
om forbud mod adgang til eller restriktioner for adgangen til eller brugen af
lokaler, som erhvervsdrivenden råder over, og hvortil offentligheden har ad-
gang.
Det foreslås desuden, at sundheds- og ældreministeren, når det er nødven-
digt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig syg-
dom, skal kunne fastsætte regler om forbud mod eller restriktioner for besø-
gendes adgang til offentlige og private plejehjem og sygehuse og om undta-
gelser hertil.
Det foreslås desuden, at sundheds- og ældreministeren, når det er nødven-
digt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig syg-
dom, efter forhandling med erhvervsministeren skal kunne fastsætte regler
om forbud mod eller restriktioner for private erhvervsdrivendes og offent-
lige institutioners modtagelse af kontantbetaling.
Endvidere foreslås det, at sundheds- og ældreministeren skal kunne fast-
sætte regler om fravigelse af forpligtelser for det offentlige og privates ret-
tigheder over for det offentlige, når det er nødvendigt for at kunne sikre ka-
24
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
pacitet til behandling og pleje af personer, der er smittet med en alment far-
lig sygdom, og de pågældende forpligtelser og rettigheder må anses for at
være af mere underordnet betydning i forhold til det nævnte kapacitetsbe-
hov.
Det foreslås desuden, at den relevante ressortansvarlige minister efter for-
handling med sundheds- og ældreministeren skal kunne fastsætte regler om
fravigelse af forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for
det offentlige i visse situationer.
Derudover foreslås det, at sundheds- og ældreministeren skal kunne fast-
sætte regler om, at pligter af offentligretlig karakter, der ifølge lovgivning
påhviler private over for det offentlige, fraviges, i det omfang det som følge
af foranstaltninger, der er iværksat i medfør af epidemiloven, vil være umu-
ligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for den private at opfylde pligten.
Det foreslås, at sundheds- og ældreministeren, i situationer med udbredelse
af en alment farlig sygdom her i landet eller fare herfor, efter forhandlinger
med den relevante ressortansvarlige minister kan fastsætte regler om særlige
foranstaltninger med henblik på at sikre forsyningen af varer. I forlængelse
heraf foreslås det, at regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse,
kan fravige anden lovgivning.
Det foreslås også, at den ansvarshavende for et transportmiddel, herunder
luftfartøjer, skibe, toge og busser, eller dennes befuldmægtigede efter an-
modning fra sundheds- og ældreministeren skal udlevere passagerlisteop-
lysninger, idet omfang sådanne foreligger, hvis en person om bord er smittet
eller må formodes at kunne være smittet med smitsomme og andre overfør-
bare sygdomme.
Det foreslås i forlængelse heraf, at føreren og en eventuel skibslæge ved et
skibs ankomst skal meddele sundheds- og ældreministeren oplysninger om
sundhedstilstanden om bord såvel under rejsen som på ankomsttidspunktet.
Ved et luftfarttøjs ankomst påhviler denne oplysningspligt luftfarttøjets fø-
rer eller dennes befuldmægtigede.
Herudover foreslås det, at sundheds- og ældreministeren efter forhandlinger
med transportministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysnin-
ger der skal meddeles samt om meddelelsens form.
25
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Det foreslås desuden, at sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler
om fysiske og juridiske personers samt myndigheders oplysningsforpligtel-
ser for at hindre udbredelse af smitte af en bestemt sygdom omfattet af epi-
demilovens § 2. Sundheds- og ældreministeren skal efter lovforslaget end-
videre kunne fastsætte regler om, at personoplysninger kan behandles, hvis
behandlingen er nødvendig for at hindre udbredelse og smitte af en bestemt
sygdom omfattet af epidemilovens § 2.
Det foreslås i øvrigt, at sundheds- og ældreministeren efter forhandling med
den relevante ressortansvarlige minister skal kunne fastsætte regler om pri-
vate og offentlige dagtilbuds, skolers, uddannelsesinstitutioners og andre in-
stitutioners forhold, herunder om midlertidig lukning, i tilfælde af smit-
somme og andre overførbare sygdomme. Herudover foreslås det, at sund-
heds- og ældreministeren efter forhandling med den relevante ressortansvar-
lige minister kan fastsætte regler om særlige foranstaltninger, herunder nød-
pasning.
Endelig foreslås det, at sundheds- og ældreministeren til brug for gennem-
førelse af foranstaltninger efter epidemiloven eller regler fastsat i medfør
heraf skal kunne iværksætte ekspropriation af privat ejendom, herunder løs-
øre. I tilfælde af ekspropriation vil der skulle ydes fuld erstatning.
4. Forholdet til grundloven og Danmarks internationale forpligtelser
4.1. Grundloven
4.1.1. Grundlovens § 71
Det følger af grundlovens § 71, stk. 2, at frihedsberøvelse kun kan finde sted
med hjemmel i loven. Det følger desuden af § 71, stk. 6, at lovligheden af
en frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen, der ikke er besluttet af en
dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlæn-
dinge, på begæring af den frihedsberøvede eller den, der handler på hans
vegne, skal forelægges de almindelige domstole eller anden dømmende
myndighed. Nærmere regler herom fastsættes ved lov.
Det er ikke muligt at foretage en entydig og abstrakt bestemmelse af, hvor-
når der foreligger frihedsberøvelse omfattet af grundlovens § 71. Kerneom-
rådet er fysisk indespærring, men frihedsberøvelse kan også foreligge uden
fysisk indespærring, hvis den pågældende ikke uden tilladelse må forlade en
lokalitet, således at rømning kan medføre eftersøgning med henblik på til-
bagebringelse eller pålæg af en sanktion, jf. Jens Peter Christensen m.fl.,
Grundloven med Kommentarer (2015), side 422 f. Det anføres samme sted,
at det kan diskuteres, bl.a. hvor stort et område lokaliteten kan udgøre, uden
26
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
at indgrebet mister sin karakter af frihedsberøvelse, og hvor længe en for-
anstaltning skal vare for at udgøre en frihedsberøvelse i grundlovens for-
stand. Det må på den baggrund antages, at spørgsmålet i en række tilfælde
vil bero på en konkret vurdering.
Den foreslåede § 5 om påbud om bl.a. isolation henholdsvis tvangsindlæg-
gelse giver i lyset af det anførte hjemmel til frihedsberøvelse. Lovligheden
af sådanne indgreb vil således efter begæring skulle forelægges domstolene.
For så vidt angår indgreb efter den foreslåede nyaffattede § 7 om bl.a. af-
spærring af et område, hvor en almenfarlig sygdom optræder, vil det bero
på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om der er tale om frihedsbe-
røvelse. Det bemærkes i den forbindelse, at afspærring af et område, der
normalt må formodes at have karakter af lokalt begrænsede, generelle ind-
greb i bevægelsesfriheden, sædvanligvis ikke vil kunne opfattes som en fri-
hedsberøvelse. Et sådant indgreb kan dog efter omstændighederne virke så
konkret, at der vil være tale om frihedsberøvelse.
Frihedsberøvelse, der foretages med hjemmel i de foreslåede bestemmelser,
vil kunne indbringes for domstolene efter reglerne i retsplejelovens kapitel
43 a. Pålæg om frihedsberøvelse efter loven vil endvidere være omfattet af
lovens § 20, hvorefter der ved sådanne pålæg og ved afslag på anmodning
om ophævelse af sådanne pålæg skal gives vejledning til den pågældende
om adgang til domstolsprøvelse efter disse regler.
4.1.2. Grundlovens § 72
Det følger af grundlovens § 72, at boligen er ukrænkelig.
Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer
samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov
hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.
Det er dermed udgangspunktet i grundloven, at tvangsindgreb i private hjem
kræver retskendelse. Udgangspunktet om krav om retskendelse kan dog fra-
viges, hvis indgrebet sker med hjemmel i lov.
Det er den almindelige opfattelse, at grundlovens § 72 finder anvendelse
både for så vidt angår tvangsindgreb, som foretages inden og uden for straf-
feretsplejen, jf. herved bl.a. Jens Peter Christensen et al., Grundloven med
kommentarer (2015), side 442 ff.
27
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Med den foreslåede bestemmelse i epidemilovens § 5, stk. 3, kan sundheds-
og ældreministeren fastsætte regler om, at Sundhedsstyrelsen og politiet
som led i håndhævelsen af et påbud efter regler udstedt i medfør af den fo-
reslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, uden retskendelse kan skaffe sig adgang
til den pågældendes bolig og andre lokaliteter, som den pågældende råde
over.
De nævnte indgreb vil dermed være hjemlet i lov, ligesom der vil være
hjemmel til at fravige udgangspunktet om retskendelse.
Sundheds- og Ældreministeriet finder på den baggrund, at lovforslaget ikke
rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 72.
4.1.3. Grundlovens § 79
Ifølge grundlovens § 79 har borgerne ret til uden forudgående tilladelse at
samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at over-
være. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan
befrygtes fare for den offentlige fred.
Det er almindeligt antaget i den forfatningsretlige litteratur, at grundlovens
§ 79, 3. pkt., ikke udtømmende gør op med de indgrebsmuligheder, der er
over for forsamlinger. Det er således bl.a. antaget, at der
–
i det omfang der
er hjemmel hertil i anden lovgivning
–
uafhængigt af grundlovens § 79, 3.
pkt., kan foretages indgreb af hensyn til andre væsentlige offentlige eller
private interesser, forudsat at der ikke dermed er tilsigtet et indgreb i for-
samlingens ytringstilkendegivelse som sådan, jf. bl.a. Poul Andersen, Dansk
Statsforfatningsret (1954), side 700 ff. og 706 ff., Als Ross, Dansk Statsfor-
fatningsret (3. udgave v. Ole Espersen, 1980), side 773 ff., og Henrik Zahle,
Dansk Forfatningsret 3 (3. udg., 2003), side 131 f. Som eksempel nævner
Poul Andersen, a.st., side 706 f., at sygdomme ifølge den daværende epide-
milovs § 22 kan begrunde et forbud mod afholdelse af offentlige møder.
Højesteret tog ved dom af 16. august 1999 (optrykt i Ugeskrift for Retsvæ-
sen 1999, s. 1798) stilling til bestemmelsen i § 1 i lov nr. 907 af 15. oktober
1996 om forbud mod ophold i bestemte ejendomme (rockerloven), der in-
deholder hjemmel for politiet til at forbyde en person at opholde sig i en
bestemt ejendom under nærmere angivne betingelser.
Højesteret anfører i dommens præmisser bl.a., at grundlovens § 79 om for-
samlingsfrihed af hensyn til muligheden for gennem forsamlinger at befor-
28
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
dre meningstilkendegivelser sikrer, at forsamlinger kan afholdes uden for-
udgående tilladelse fra en offentlig myndighed og ikke vilkårligt kan forby-
des. Bestemmelsen hindrer imidlertid ikke, at der ved lov fastsættes regler,
som
–
uden at være rettet mod en forsamlings meningstilkendegivelser
–
begrænser forsamlingsfriheden, når dette sker til beskyttelse af andre væ-
sentlige interesser, herunder andres liv og velfærd, idet sådanne begræns-
ninger dog ikke må gå videre end, hvad der er nødvendigt for en sådan be-
skyttelse, jf. herved også EMRK artikel 11.
Højesteret anfører desuden bl.a., at lovens forbudsordning er begrundet i
hensynet til beskyttelse af omkringboende og forbipasserende og ikke er ret-
tet mod gruppens forsamling som sådan eller dens adgang til meningstilken-
degivelse. En afskæring af vedkommende gruppe fra ophold på den pågæl-
dende ejendom medfører, at den bliver uegnet som angrebsmål. På den bag-
grund anføres det bl.a., at lovens forbudsordning må anses for egnet til at
opnå det formål, den forfølger, og at ordningens betydning for grupper, som
gennem deltagelse i gensidigt væbnet opgør har gjort sig til angrebsmål, er
beskeden i forhold til den tilstræbte beskyttelse af omkringboende og forbi-
passerende, der uforskyldt udsættes for fare, hvorfor Højesteret ikke fandt
forbudsordningen stridende mod grundlovens § 79.
Navnlig den foreslåede § 6 vil efter omstændighederne kunne benyttes til at
fastsætte regler om indgreb mod visse forsamlinger. Efter Sundheds- og Æl-
dreministeriets opfattelse vil den foreslåede ordning ikke udgøre et indgreb
i strid med forsamlingsfriheden efter grundlovens § 79. Der er herved lagt
vægt på, at den foreslåede ordning ikke giver mulighed for at fastsætte regler
eller i øvrigt foretage indgreb rettet mod meningstilkendegivelser, men at
eventuelle indgreb vil blive fastsat af hensyn til at beskytte et vægtigt hensyn
til den offentlige sundhed, herunder hensynet til at mindske eller forhindre
udbredelse af alment farlige sygdomme her i landet. Der er endvidere lagt
vægt på, at det forudsættes, at indgreb mod forsamlinger foretaget efter reg-
ler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse alene vil blive fastsat i
det omfang og den tidsmæssige udstrækning m.v., som efter en konkret vur-
dering er nødvendigt for at beskytte hensynet til den offentlige sundhed.
Det bemærkes i øvrigt, at det for så vidt angår grundlovens § 79, 3. pkt.,
hvorefter forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan
befrygtes fare for den offentlige fred, er almindeligt antaget i den forfat-
ningsretlige litteratur, at der i tilfælde, hvor faren udgår fra udenforstående,
kan nedlægges forbud mod en forsamling ud fra nødretsbetragtninger, jf.
Poul Andersen, a. st., side 710, Peter Germer, a. st., side 417 med note 44,
29
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
og Henrik Zahle, a. st., side 131. Der kan i den forbindelse også henvises til
bemærkningerne til politilovens § 7, stk. 4 (Folketingstidende 2003/04, til-
læg A, sp. 5922). Det må antages, at nødretsbetragtninger efter omstændig-
hederne tillige vil kunne danne grundlag for konkrete forbud mod forsam-
linger som følge af udbredt smittefare.
4.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
4.2.1. EMRK artikel 11
Det følger bl.a. af EMRK artikel 11, stk. 1, at enhver har ret til frit at deltage
i fredelige forsamlinger. Bestemmelsen omfatter både udendørs og inden-
dørs forsamlinger. Denne ret er imidlertid ikke absolut. Der kan gøres ind-
greb i den nævnte rettighed, hvis indgrebet er foreskrevet ved lov og er nød-
vendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed eller
den offentlige tryghed, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte
sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og fri-
heder, jf. EMRK artikel 11, stk. 2.
Med lovforslaget indføres der hjemmel til, at sundheds- og ældreministeren
kan fastsætte regler om, at ministeren efter forhandling med justitsministe-
ren kan forbyde større indendørs og udendørs forsamlinger, herunder offent-
lige og private arrangementer, og kan forbyde adgang til offentlige institu-
tioner m.v., når det er nødvendigt for at mindske eller forhindre udbredelse
af en alment farlig sygdom her i landet. Der indføres endvidere hjemmel til,
at sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om, at ministeren kan
påbyde, at der skal ske afspærring af et område, hvor en alment farlig syg-
dom optræder, eller hvor der er risiko for, at en sådan sygdom optræder.
Sådanne regler, påbud og forbud vil kunne udgøre indgreb i forsamlingsfri-
heden efter EMRK artikel 11.
Regler, påbud og forbud af den nævnte karakter vil blive udstedt med hen-
blik på at forfølge vægtige hensyn til at beskytte den offentlige sundhed,
herunder hensynet til at forebygge eller inddæmme smitte med alment far-
lige sygdomme her i landet.
Det er endvidere vurderingen, at sådanne indgreb i almindelighed vil være
egnede og proportionale midler til at varetage de forfulgte hensyn. Det be-
mærkes i den forbindelse, at der alene vil kunne fastsættes regler om forbud
mod større forsamlinger og adgang til offentlige institutioner m.v., når det
er nødvendigt for at mindske eller forhindre udbredelse af en alment farlig
sygdom her i landet. Det bemærkes desuden, at påbud om afspærring for så
vidt angår alment farlige sygdomme alene vil kunne udstedes i områder,
30
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
hvor en alment farlig sygdom optræder, eller hvor der er risiko for, at en
sådan sygdom optræder.
Det forudsættes endvidere, at indgreb efter de foreslåede bestemmelser op-
hæves eller indskrænkes, så snart de sundhedsmæssige hensyn, indgrebene
forfølger, ikke længere tilsiger, at indgrebene opretholdes. Der vil endvidere
ved fastsættelsen af regler og påbud i videst muligt omfang skulle tages hen-
syn til borgernes mulighed for at forsamle sig, navnlig med henblik på me-
ningstilkendegivelser, i det omfang sådanne hensyn lader sig forene med
hensynet til den offentlige sundhed.
Det er på den baggrund Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at for-
slaget kan gennemføres inden for rammerne af EMRK artikel 11 om for-
samlingsfriheden.
4.2.2. EMRK artikel 8 og artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK
Efter artikel 8, stk. 1, i EMRK, har enhver ret til respekt for sit privatliv og
familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
Efter artikel 2, stk. 1, i 4. tillægsprotokol til EMRK skal enhver, der lovligt
befinder sig på en stats område, have ret til inden for dette område at færdes
frit og til frit at vælge sit opholdssted.
Disse rettigheder er imidlertid ikke absolutte. Der kan gøres indgreb i de
nævnte rettigheder, hvis indgrebet er foreskrevet ved lov og er nødvendigt i
et demokratisk samfund (opfylder kravet om proportionalitet) til varetagelse
af nærmere bestemte anerkendelsesværdige formål, herunder af hensyn til
at beskytte sundheden, jf. artikel 2, stk. 3, i 4. tillægsprotokol til EMRK, og
EMRK artikel 8, stk. 2.
Flere af de foreslåede bestemmelser vil indføre hjemmel til, at sundheds- og
ældreministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan fastsætte reg-
ler, som vil kunne udgøre eller medføre indgreb i artikel 2 i 4. tillægsproto-
kol til EMRK om retten til at færdes frit og til frit at vælge opholdssted og
EMRK artikel 8 om retten til privatliv og familieliv.
Som det fremgår ovenfor, vil de nævnte indgreb være foreskrevet ved lov
og forfølge vægtige hensyn til den offentlige sundhed, herunder hensynet til
at forebygge eller inddæmme smitte med alment farlige sygdomme her i
landet. Det er endvidere Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at de
foreslåede bestemmelser ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at
31
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
varetage dette hensyn. Ministeriet har herved lagt vægt på, at indgrebene
som nævnt vil forfølge vægtige hensyn til den offentlige sundhed, herunder
hensynet til at forebygge eller inddæmme smitte med alment farlige syg-
domme her i landet. Der er endvidere lagt vægt på, at det forudsættes, at
indgrebene alene vil blive fastsat i det omfang og den tidsmæssige udstræk-
ning m.v., som efter en konkret vurdering er nødvendigt for at beskytte hen-
synet til den offentlige sundhed.
Særligt for så vidt angår den foreslåede § 8, stk. 2, der bemyndiger sund-
heds- og ældreministeren til at bestemme, at der skal iværksættes tvangs-
mæssig vaccination, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme
smitte med en alment farlig sygdom her i landet, med henblik på at minimere
udbredelsen af øvrige sygdomme i befolkningen, bemærkes det, at tvangs-
mæssig vaccination vil udgøre et indgreb i retten til privatliv efter EMRK
artikel 8.
Det følger således af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (Dom-
stolen) praksis, at lægelig behandling af en voksen og åndsfrisk person uden
dennes samtykke vil udgøre et indgreb i retten til privatliv, jf. bl.a. Domsto-
lens dom af 29. april 2004 i sagen Pretty mod Storbritannien, pr. 64. På
samme måde vil lægelig behandling af en mindreårig, herunder eksempelvis
en blodprøve, udgøre et indgreb, der kræver samtykke fra forældremyndig-
hedsindehaveren eller uopsættelighed, jf. Domstolens dom af 23. marts
2010 i sagen M.A.K. og R.K. mod Storbritannien, pr. 75-80 samt Jon F.
Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere, 4.
udgave (2017), s. 777.
Med den foreslåede ordning vil indgrebet blive foreskrevet ved lov, og be-
stemmelsen vil have til formål dels at forebygge og inddæmme smitte med
en alment farlig sygdom her i landet, dels at afbøde konsekvenserne af ud-
bredelsen af en sådan sygdom ved at nedbringe antallet af øvrige patienter i
sundhedsvæsenet. Forslaget vil således navnlig varetage hensynene til at be-
skytte sundheden og til at beskytte andres rettigheder og friheder.
Sundheds- og Ældreministeriet vurderer endvidere, at forslaget ikke går vi-
dere, end hvad der er nødvendigt for at varetage de nævnte hensyn.
Ministeriet har herved lagt vægt på, at den tvangsmæssige vaccination alene
påtænkes iværksat, når det efter en konkret vurdering vurderes nødvendigt
for at mindske eller forhindre udbredelse af en alment farlig sygdom her i
landet og afbøde konsekvenserne herved.
32
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Det er i den forbindelse forudsat, at bestemmelsen alene anvendes i ekstra-
ordinære situationer, hvor formålet ikke kan opnås ved andre mindre vidt-
gående foranstaltninger, f.eks. ved frivillig eller tvangsmæssig isolation el-
ler ved afspærring af et afgrænset område, og hvor der gør sig særligt væg-
tige hensyn gældende i forhold til at nedbringe antallet af øvrige patienter i
sundhedsvæsenet.
Det er på den baggrund Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at for-
slaget kan gennemføres inden for rammerne af EMRK artikel 8 og artikel 2
i 4. tillægsprotokol til EMRK.
4.2.3. EMRK artikel 5
Det følger af EMRK artikel 5, stk. 1, litra e, at der bl.a. kan ske lovlig fri-
hedsberøvelse af personer for at forhindre spredning af smitsomme syg-
domme. Det følger af praksis fra Domstolen, at det ved vurderingen af, om
der lovligt kan ske frihedsberøvelse for at hindre spredning af smitsomme
sygdomme, er afgørende, om spredning af den smitsomme sygdom er farlig
for den offentlige sundhed eller sikkerhed, og om frihedsberøvelse af den
smittede person er den sidste udvej for at forhindre spredning af den smit-
somme sygdom, idet mindre indgribende foranstaltninger er vurderet util-
strækkelige til at sikre offentlighedens interesser. Det anførte indebærer
endvidere, at når de nævnte betingelser ikke længere er opfyldt, vil der ikke
længere være grundlag for frihedsberøvelsen. Der henvises til Jon Fridrik
Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
–
for praktikere
(4. udgave, 2017), side 414 f.
Den foreslåede § 5 vil indebære, at der kan ske frihedsberøvelse af personer,
der lider af en alment farlig sygdom, eller som formodes at kunne være smit-
tet med en sådan. Frihedsberøvelse vil således være betinget af, at det enten
er konstateret, at den pågældende er smittet med en alment farlig sygdom,
eller at der er en formodning for, at den pågældende er smittet med en sådan
sygdom. Frihedsberøvelse vil dermed alene ske i det omfang, det er nødven-
digt for at mindske eller forhindre spredning af en alment farlig sygdom.
Det forudsættes, at ordningen vil blive administreret i overensstemmelse
hermed. Den foreslåede ordning rejser på den baggrund efter Sundheds- og
Ældreministeriets opfattelse ikke spørgsmål i forhold til EMRK artikel 5.
4.2.4. Artikel 1 i 1. tillægsprotokol til EMRK
Det følger af artikel 1 i 1. tillægsprotokol til EMRK, at enhver fysisk eller
juridisk person har ret til respekt for sin ejendom, og at ingen må berøves
33
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
sin ejendom undtagen i samfundets interesse og i overensstemmelse med de
betingelser, der er fastsat ved lov og følger af folkerettens almindelige prin-
cipper.
Det er således efter EMRK muligt at gøre indgreb i ejendomsretten, herun-
der begrænse adgangen til ejendomme.
Flere af de foreslåede bestemmelser, herunder de foreslåede §§ 6, 12 a og
12 b om henholdsvis forbud mod bl.a. arrangementer, forbud eller restrikti-
oner på transportmidler og forbud mod adgang til eller restriktioner på er-
hvervsdrivendes forretningslokaler, vil efter omstændighederne kunne ud-
gøre indgreb i ejendomsretten. Henset til, at de foreslåede bestemmelser
alene vil kunne anvendes med henblik på at varetage vægtige samfundshen-
syn, herunder hensynet til at mindske eller forhindre udbredelse af alment
farlige sygdomme her i landet, vurderes det, at ordningerne vil være i over-
ensstemmelse med Danmarks forpligtelser efter artikel 1 i 1. tillægsprotokol
til EMRK om retten til respekt for ejendom. Det bemærkes i øvrigt, at ind-
greb i ejendomsretten, der måtte udgøre ekspropriation, ifølge den foreslå-
ede § 27, stk. 2, i epidemiloven vil udløse krav på fuldstændig erstatning.
5. Udlændingelovgivningen
Udlændingeloven indeholder regler, hvorefter tredjelandsstatsborgere og
unionsborgere, der ikke allerede har lovligt ophold i Danmark, kan afvises,
hvis sundhedsmæssige grunde tilsiger det, jf. udlændingelovs § 28, stk. 1,
nr. 7, og stk. 3.
Adgangen til at afvise unionsborgere og deres familiemedlemmer er regule-
ret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004
om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde
sig frit på medlemsstaternes område (EU-opholdsdirektivet), hvorefter med-
lemsstaterne kan begrænse retten til indrejse og ophold af hensyn til den
offentlige orden, sikkerhed og sundhed, jf. artikel 27. Det følger endvidere
af direktivet, at sygdomme, der ifølge WHO er potentielt epidemiske, eller
andre smitsomme infektionssygdomme eller parasitære sygdomme, kan be-
grunde begrænsninger i den fri bevægelighed, for så vidt værtsmedlemssta-
terne har truffet beskyttelsesforanstaltninger mod dem for egne statsborgere,
jf. artikel 29.
EU-opholdsdirektivet er implementeret ved bekendtgørelse nr. 318 af 27.
marts 2019 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den
34
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen). Af EU-opholds-
bekendtgørelsens § 37, stk. 3 fremgår, at § 37, stk. 1 og 2, finder tilsvarende
anvendelse ved behandlingen af sager efter udlændingeloven om afvisning,
udvisning eller udsendelse af udlændinge, der er omfattet af EU-rettens reg-
ler om fri bevægelighed. Af bekendtgørelsens § 37, stk. 1, fremgår, at hen-
synet til den offentlige sundhed kan indgå i vurderingen af sager, hvis der
er tale om sygdomme, der ifølge WHO er potentielt epidemiske, eller andre
smitsomme infektionssygdomme eller parasitære sygdomme, der er truffet
beskyttelsesforanstaltninger mod i forhold til egne statsborgere. Af bekendt-
gørelsens § 37, stk. 2, fremgår, at sygdomme, der opstår efter de første 3
måneder efter indrejsen, ikke kan indgå ved behandlingen af sager efter EU-
opholdsbekendtgørelsen, hvor hensynet til den offentlige sundhed indgår i
vurderingen.
Udlændingeloven indeholder regler om, at asylansøgere mv., som udgangs-
punkt skal tage ophold i indkvarteringssystemet jf. udlændingelovens § 42
a. De nærmere rammer for indkvarteringen er fastlagt gennem operatørkon-
trakter med de organisationer mv., der driver indkvarteringscentrene. Ud-
lændingeloven indeholder ikke nærmere regler om håndteringen af syge el-
ler potentielt smittebærende asylansøgere mv.
Reglerne i den foreslåede § 5, som måtte blive fastlagt af sundheds- og æl-
dreministeren, vil også finde anvendelse i forhold til udlændinge, der forsø-
ger at indrejse eller opholder sig her i landet, herunder asylansøgere mv. i
indkvarteringssystemet, for hvilke egnede faciliteter vil kunne være en sær-
skilt afdeling eller lignende på et indkvarteringscenter.
Reglerne i den foreslåede § 5 vil f.eks. kunne finde anvendelse i forhold til
asylansøgere, der ikke ønsker at oplyse, hvilke lande de har befundet sig i,
inden indrejsen i Danmark, såfremt det ikke på anden måde kan afkræftes,
at den pågældende vil kunne være smittet med en sygdom. Tilsvarende gør
sig gældende i forhold til asylansøgere, hvis oplysninger om rejsemønstre
mv. af andre grunde ikke kan lægges til grund i sagen.
Lovforslaget indebærer, at udlændinge
–
såfremt der fastsættes regler herom
–
vil kunne blive pålagt at lade sig undersøge, indlægge eller isolere i en
egnet facilitet på lige fod med danske statsborgere. Hvis udlændinge i for-
bindelse med indrejsen tilkendegiver, at de ikke agter at efterkomme et så-
dant påbud, vil de pågældende efter omstændighederne kunne afvises i over-
ensstemmelse med reglerne i udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 7, og stk. 3.
For så vidt angår udlændinge, der er omfattet af EU-rettens regler om fri
35
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
bevægelighed finder EU-opholdsbekendtgørelsen § 37, stk. 3, anvendelse i
forbindelse med spørgsmålet om afvisning.
6. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
Behandling af personoplysninger er omfattet af Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske per-
soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveks-
ling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databe-
skyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende be-
stemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne op-
lysninger (databeskyttelsesloven).
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder for behand-
ling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af auto-
matisk (elektronisk) databehandling, og for anden ikke-automatisk behand-
ling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder dog bl.a.
ikke for behandling af personoplysninger, som foretages af en fysisk person
som led i rent personlige eller familiemæssige aktiviteter, jf. forordningens
artikel 2, stk. 2, litra c.
I databeskyttelsesforordningens kapitel II findes de relevante bestemmelser
om, hvornår personoplysninger må behandles, herunder indsamle, udveks-
les og viderebehandles. Det følger af forordningens artikel 6, stk. 1, at be-
handling af ikke-følsomme personoplysninger kun er lovlig, hvis og i det
omfang mindst ét af de i bestemmelsen nævnte forhold gør sig gældende,
herunder hvis behandling er nødvendig for at overholde en retlig forplig-
telse, som påhviler den dataansvarlige, eller hvis behandling er nødvendig
af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhø-
rer under offentlige myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået
pålagt. Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, er det des-
uden muligt at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at
tilpasse anvendelsen af artikel 6, stk. 1, litra c og e.
Det følger desuden af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, at be-
handling af følsomme personoplysninger som udgangspunkt er forbudt. Ef-
ter bestemmelserne i artikel 9, stk. 2, kan der gøres undtagelse til forbuddet
36
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
i stk. 1. Det kan f.eks. ske, hvis behandling er nødvendig af hensyn til væ-
sentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller medlemsstater-
nes nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respek-
terer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer passende
og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæg-
gende rettigheder og interesser, jf. forordningens artikel 9, stk. 2, litra g.
Dette er også tilfældet, hvis behandling er nødvendig af hensyn til sam-
fundsinteresser på folkesundhedsområdet, f.eks. beskyttelse mod alvorlige
grænseoverskridende sundhedsrisici eller sikring af høje kvalitets- og sik-
kerhedsstandarder for sundhedspleje og lægemidler eller medicinsk udstyr
på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som fastsæt-
ter passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registrere-
des rettigheder og frihedsrettigheder, navnlig tavshedspligt, jf. forordnin-
gens artikel 9, stk. 2, litra i. Det bemærkes, at behandling af følsomme op-
lysninger også kræver hjemmel i forordningens artikel 6, stk. 1.
De grundlæggende principper i forordningens artikel 5 skal altid iagttages.
Det følger bl.a. heraf, at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt
og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (lovlighed, rime-
lighed og gennemsigtighed), jf. forordningens artikel 5, stk. 1, litra a. End-
videre skal personoplysninger indsamles til udtrykkeligt angivne og legi-
time formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med
disse formål (formålsbegrænsning), jf. forordningens artikel 5, stk. 1, litra
b. Herudover skal personoplysninger være tilstrækkelige, relevante og be-
grænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behand-
les (dataminimering), jf. forordningens artikel 5, stk. 1, litra c.
Det foreslås i § 1, nr. 16, at der indsættes et nyt stk. 1, som fastsætter, at en
ansvarshavende for et transportmiddel eller dennes befuldmægtigede efter
nærmere betingelser skal udlevere passagerlisteoplysninger, i det omfang
sådanne oplysninger foreligger, hvis en person er smittet eller må formodes
at kunne være smittet med smitsomme og andre overførbare sygdomme om-
fattet af epidemilovens § 2. Det foreslås desuden, at sundheds- og ældremi-
nisteren efter forhandling med transportministeren kan fastsætte nærmere
regler om, hvilke oplysninger der skal meddeles i medfør af bestemmelsens
stk. 1 og 2.
Det foreslås desuden i § 1, nr. 24, med indsættelse af § 21 a at sundheds- og
ældreministeren kan fastsætte regler om fysiske og juridiske personers op-
lysningsforpligtelser for at hindre udbredelse og smitte af en bestemt syg-
dom omfattet af epidemilovens § 2.
37
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Det foreslås endvidere i § 1, nr. 24, med indsættelse af § 21 b at sundheds-
og ældreministeren kan fastsætte regler om, at oplysninger kan behandles,
hvis behandlingen er nødvendig for at hindre udbredelse af en bestemt syg-
dom omfattet af epidemilovens § 2.
Den behandling af personoplysninger, der vil kunne finde sted på baggrund
af de pågældende regler, vil skulle ske inden for rammerne af databeskyttel-
sesreglerne.
Som også nævnt ovenfor er det efter databeskyttelsesforordningens artikel
6, stk. 2 og 3, muligt at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser
for at tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1, litra c eller e.
Behandlingen af almindelige personoplysninger, som kan ske i medfør af de
regler, som fastsættes i medfør af bemyndigelsesbestemmelserne, eller som
sker som led den foreslåede bestemmelse om udlevering af passagerlisteop-
lysninger, vurderes at have hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel
6, stk. 1, litra c eller e, idet behandlingen enten vil udgøre en retlig forplig-
telse eller vil være nødvendig af hensyn til opgaver i samfundets interesse.
Det vurderes, at det er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordnin-
gen og dennes rammer for særregler om behandling af personoplysninger at
indføre de med lovforslaget foreslåede bestemmelser. Det er f.eks. forudsat
i forordningens præambelbetragtning nr. 52, at forebyggelse og kontrol af
overførbare sygdomme og andre alvorlige trusler mod sundheden udgør en
samfundsmæssig interesse.
Vurderingen af lovforslaget har taget udgangspunkt i de kriterier, som frem-
går af betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen
–
og de retlige
rammer for dansk lovgivning i forhold til indførelse af nye nationale sær-
regler for behandling af ikke-følsomme personoplysninger, jf. betænkning
nr. 1565, del I
–
bind 1, side 168 ff.
Der vurderes desuden, at der vil kunne ske en behandling af særlige katego-
rier af personoplysninger, herunder navnlig helbredsoplysninger, i medfør
af de pågældende bestemmelser. Det vurderes, at der med lovforslaget er
hjemmel hertil, idet behandlingen af personoplysninger vil være nødvendig
af hensyn til væsentlige samfundsinteresser, jf. databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 9, stk. 1, litra g, og af hensyn til samfundsinteresser på folke-
sundhedsområdet, jf. artikel 9, stk. 1, litra i. Lovforslagets bestemmelser
38
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
vurderes at stå i rimeligt forhold til det legitime mål, der forfølges, da be-
stemmelserne er afgrænset på en sådan måde, at de pågældende regler alene
kan fastsættes, hvad angår en sygdom, som er omfattet af epidemilovens §
2.
Det følger af forordningens artikel 9, stk. 2, litra g og i, at der i forbindelse
med fastsættelsen af nationale regler skal tages hensyn til det væsentligste
indhold af retten til databeskyttelse, og at der skal sikres passende og speci-
fikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende ret-
tigheder og interesser. Det bemærkes i den forbindelse, at de pågældende
bemyndigelsesbestemmelser navnlig tænkes anvendt, hvis der er et aktuelt
behov for at begrænse eller opspore smittespredning af en bestemt sygdom,
der er omfattet af § 2, eksempelvis som det er tilfældet med COVID-19.
Det bemærkes endvidere, at der kan være anledning til at overveje, om det i
den pågældende bekendtgørelse bør fastsættes, at reglerne alene skal finde
anvendelse i en bestemt periode.
Det vurderes endvidere, at en udnyttelse af bemyndigelsesbestemmelserne
kan indebære, at private får adgang til eller bliver forpligtet til at behandle
oplysninger om personnumre. Det følger i den forbindelse af databeskyttel-
seslovens § 11, stk. 1, at offentlige myndigheder kan behandle oplysninger
om personnummer med henblik på en entydig identifikation eller som jour-
nalnummer. Det følger desuden af bestemmelsens stk. 2, nr. 1, at private må
behandle personoplysninger, når det følger af lovgivningen. Efter denne re-
gel vil private virksomheder således kunne foretage behandling, herunder
registrering og videregivelse, af oplysninger om personnumre, såfremt det
følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov. Det skal i den for-
bindelse bemærkes, at regler, som fastsættes i medfør af de pågældende be-
myndigelsesbestemmelser, samtidig forudsættes at udgøre hjemmel for pri-
vate til at behandle oplysninger om personnumre, jf. databeskyttelseslovens
§ 11, stk. 2, nr. 1, i det omfang dette måtte blive relevant.
Herudover skal det bemærkes, at de grundlæggende principper i forordnin-
gens artikel 5 altid skal iagttages i forbindelse med behandling af personop-
lysninger, herunder når der behandles personoplysninger i medfør af de reg-
ler, som fastsættes efter bemyndigelsesbestemmelserne.
Øvrige bestemmelser i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-
ven skal ligeledes iagttages, når der behandles personoplysninger i medfør
af de regler, som fastsættes efter bemyndigelsesbestemmelserne.
39
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
7. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Etableringen af de foreslåede hjemler medfører ikke i sig selv merudgifter.
Der kan dog være økonomiske og administrative konsekvenser forbundet
med at benytte hjemlerne.
Omfanget af disse konsekvenser vil afhænge af udviklingen af den konkrete
situation.
Det bemærkes, at der må forventes øgede udgifter til behandling i sygehus-
væsenet efter en epidemi, indtil behandlings- og personalekapaciteten er
normaliseret.
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Etableringen af de foreslåede hjemler medfører ikke i sig selv merudgifter.
Der kan dog være økonomiske og administrative konsekvenser forbundet
med at benytte hjemlerne.
Omfanget af disse konsekvenser vil afhænge af udviklingen af den konkrete
situation.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget giver mulighed for, at sundheds- og ældreministeren kan fast-
sætte regler om, at Sundhedsstyrelsen og politiet som led i håndhævelsen af
et påbud efter regler udstedt i medfør af det foreslåede § 5, stk. 1, i lov om
foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, uden
retskendelse kan skaffe sig adgang til den pågældendes bolig og andre loka-
liteter, som den pågældende råder over.
10. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
11. Forholdet til EU-retten
Det fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29.
april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes
og opholde sig frit på medlemsstaternes område (EU-opholdsdirektivet), at
medlemsstaterne kan begrænse retten til indrejse og ophold af hensyn til den
40
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
2161896_0041.png
offentlige orden, sikkerhed og sundhed, jf. artikel 27. Det følger endvidere
af direktivet, at sygdomme, der ifølge WHO er potentielt epidemiske, eller
andre smitsomme infektionssygdomme eller parasitære sygdomme, kan be-
grunde begrænsninger i den fri bevægelighed, for så vidt værtsmedlemssta-
terne har truffet beskyttelsesforanstaltninger mod dem for egne statsborgere,
jf. direktivets artikel 29.
Det fremgår af forarbejderne til EU-opholdsdirektivet og EU-Domstolens
praksis, at medlemsstaterne ikke generelt og uden konkret begrundelse kan
begrænse retten til fri bevægelighed og ophold af hensyn til den offentlige
orden, sikkerhed eller sundhed. Begrænsninger i den fri bevægelighed er
således underlagt et proportionalitetsprincip. Bestemmelsen i EU-opholds-
direktivets artikel 29 skal læses i dette lys.
Med den foreslåede affattelse af § 5 i epidemiloven foreslås bl.a. indført en
mulighed for at træffe foranstaltninger i form af diverse påbud. Det er vur-
deringen, at det
–
i det omfang udlændinge, der er omfattet af EU-rettens
regler om fri bevægelighed, tilkendegiver ikke at ville efterkomme et eller
flere påbud
–
vil være i overensstemmelse med EU-retten at afvise de på-
gældende i overensstemmelse med reglerne i udlændingelovens § 28, stk. 1,
nr. 7, og stk. 3, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37, stk. 3.
12. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen sendt i høring, da der
er et akut behov for at vedtage de tiltag, som lovforslaget indeholder. Under
hensyn til, at lovforslaget
–
som det fremgår af fremsættelsestalen
–
ønskes
hastebehandlet, er lovforslaget heller ikke sendt i høring samtidig med frem-
sættelsen.
13. Sammenfattende skema
Positive konsekven-
ser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv om-
fang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske
konse- Ingen
kvenser for stat, kom-
muner og regioner
Negative konsekven-
ser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør
»Ingen«)
Omfanget vil af-
hænge af udviklingen
af den konkrete situa-
tion.
41
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
2161896_0042.png
Der forventes øgede
udgifter til behand-
ling i sygehusvæsenet
efter en epidemi, ind-
til behandlings- og
personalekapaciteten
er normaliseret.
Implementeringskonse-
kvenser for stat, kom-
muner og regioner
Økonomiske
konse-
kvenser for erhvervsli-
vet
Administrative konse-
kvenser for erhvervsli-
vet
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Administrative konse-
kvenser for borgerne
Miljømæssige
kvenser
konse- Ingen
Omfanget vil af-
hænge af udviklingen
af den konkrete situa-
tion.
Omfanget vil af-
hænge af udviklingen
af den konkrete situa-
tion.
Omfanget vil af-
hænge af udviklingen
af den konkrete situa-
tion.
Konsekvenser
for
borgernes retssikker-
hed, da der gives mu-
lighed for adgang til
bolig mv. uden rets-
kendelse.
Ingen
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af
EU-retlige minimums-
forpligtigelser (sæt X)
JA
NEJ
X
42
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ifølge epidemilovens § 1 kan de i § 3 nævnte epidemikommissioner iværk-
sætte de i kapitel 3 og 4 nævnte foranstaltninger med henblik på at hindre,
at de i § 2 nævnte smitsomme og andre overførbare sygdomme udbredes her
i landet, og at smitte fra disse sygdomme føres ind i landet eller herfra til
andre lande.
Det foreslås, at ordene ”kan de i § 3 nævnte epidemikommissioner iværk-
sætte de i kapitel 3 og 4 nævnte
foranstaltninger” ændres til: ”kan sundheds-
og ældreministeren iværksætte de foranstaltninger, der er nævnt i eller fast-
sat i medfør af kapitel 3 og 4”.
Den foreslåede ændring vil indebære, at det fremover ikke vil være epide-
mikommissionerne, der kan iværksætte foranstaltningerne i medfør af kapi-
tel 3 og 4, men derimod sundheds- og ældreministeren. Endvidere er æn-
dringen en følge af, at der med lovforslaget indføres en adgang til at fast-
sætte regler i bekendtgørelser i medfør af reglerne i kapitel 3 og 4.
Til nr. 2
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 1. Efter det foreslåede nye
stykke kan sundheds- og ældreministeren bemyndige andre myndigheder,
herunder de epidemikommissioner, der er nævnt i kapitel 2, til at udøve de
beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Efter bestemmelsen vil sundheds- og ældreministeren både kunne bemyn-
dige myndigheder under Sundheds- og Ældremisteriet og myndigheder un-
der andre ministerier til at udøve de beføjelser, der følger af loven.
Sundheds- og ældreministeren vil endvidere i regler, der fastsættes i medfør
af loven, kunne fastsætte, at andre myndigheder skal udøve beføjelserne
ifølge de pågældende regler.
Til nr. 3
43
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Det foreslås, at der indsættes en ny § 2 a i epidemiloven.
Den foreslåede bestemmelse viderefører med visse modifikationer den gæl-
dende bestemmelse i § 4, stk. 1, som blev nyaffattet ved lov nr. 656 af 8.
juni 2016.
Den foreslåede
§ 2 a, stk. 1,
indebærer, at de stedlige politi-, havne-, lods-,
luftfarts-, miljø-, sygehus- og fødevaremyndigheder, told- og skatteforvalt-
ningen, redningsberedskabet og Forsvaret er forpligtet til at bistå sundheds-
og ældreministeren i udøvelsen af dennes pligter og beføjelser ifølge loven.
For så vidt angår bestemmelsen om de stedlige myndigheder bemærkes, at
dette for eksempel på miljøområdet omfatter alle myndigheder, der vareta-
ger miljøopgaver, uanset karakteren heraf. Der kan på miljøområdet eksem-
pelvis være tale om kommuner, regioner, de statslige miljøcentre under
Miljø- og Fødevareministeriet samt Miljøstyrelsen
I forhold til den gældende bestemmelse foreslås der den ændring, at epide-
mikommissionen ændres til sundheds- og ældreministeren, hvilket er en
konsekvens af den foreslåede ændring af epidemilovens § 1 og de foreslåede
nyaffattelser af epidemilovens §§ 5-7. Derudover foreslås det, at Styrelsen
for Patientsikkerhed udgår, da denne er en styrelse under Sundheds- og Æl-
dreministeriet.
Med forslaget vil der således være en pligt til at bistå sundheds- og ældre-
ministeren
–
eller den, som ministeren efter den foreslåede § 2, stk. 2, i epi-
demiloven har bemyndiget til at udøve de beføjelser, der i epidemiloven er
tillagt ministeren
–
i udøvelsen af dennes pligter og beføjelser ifølge epide-
miloven.
I forhold til den gældende bestemmelse foreslås kredsen udvidet med For-
svaret, således at Forsvaret er forpligtet til at bistå sundheds- og ældremini-
steren i udøvelsen af dennes pligter og beføjelser ifølge loven.
Den foreslåede
§ 2 a, stk. 2,
indebærer, at private i særlige tilfælde efter
sundheds- og ældreministerens nærmere bestemmelse kan bistå med at va-
retage myndighedsopgaver i henhold til denne lov.
Hvis private aktører skal varetage myndighedsudøvelse, kræver det som ud-
gangspunkt udtrykkelig lovhjemmel.
44
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Med den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 2, lægges der op til at indføre
mulighed for, at private aktører i særlige tilfælde kan bistå sundheds- og
ældreministeren med at varetage myndighedsopgaver i henhold til denne
lov. Private aktørers varetagelse af myndighedsopgaver skal i givet fald ske
under sundheds- og ældreministerens ledelse og ansvar.
Bestemmelsen vil alene kunne anvendes i »særlige tilfælde«, hvorved for-
stås en akut situation, hvor ressourcerne hos myndighederne bliver så pres-
set, at det ikke er muligt for sundheds- og ældreministeren inden for kort tid
at fremskaffe de nødvendige personalemæssige ressourcer til en effektiv op-
gaveløsning på anden vis.
Som eksempler på myndighedsopgaver, som private efter lovforslaget vil
kunne bistå sundheds- og ældreministeriet med at varetage, kan nævnes be-
vogtning, transport og registrering mv.
Lovforslaget vil således muliggøre, at sundheds- og ældreministeren kan
bemyndige et privat vagtselskab til at bistå sundheds- og ældreministeren
og eventuelt politiet med at håndhæve påbud i medfør af epidemiloven.
Den bistand, som private aktører vil kunne yde, vil kunne indebære magt-
anvendelse, herunder fysisk fastholdelse og brug af håndjern, hvis det er
nødvendigt. Det forudsættes, at en sådan bistand kun sker, hvis det er særligt
påkrævet.
Det forudsættes endvidere, at private aktører ikke bemyndiges til at anvende
magtmidler omfattet af våbenloven, herunder stav, peberspray og skydevå-
ben.
Til nr. 4
Det fremgår af den gældende bestemmelse i epidemilovens § 4, stk. 1, at de
stedlige politi-, havne-, lods-, luftfarts-, miljø-, sygehus- og fødevaremyn-
digheder, told- og skatteforvaltningen, redningsberedskabet og Styrelsen for
Patientsikkerhed er forpligtet til at bistå epidemikommissionen i udøvelsen
af dennes pligter og beføjelser ifølge denne lov.
Det foreslås, at bestemmelsen ophæves. Ophævelsen er en konsekvens af
den foreslåede nye § 2 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
45
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Til nr. 5
Det fremgår af den gældende bestemmelse i epidemilovens § 4, stk. 2, at
epidemikommissionerne kan bestemme, at visse af de i kapitel 3 og 4
nævnte foranstaltninger under nærmere fastsatte betingelser kan iværksæt-
tes af kommissionens enkelte medlemmer eller af de til kommissionen knyt-
tede læger.
Det foreslås, at ”de i kapitel 3 og 4 nævnte foranstaltninger” ændres til ”de
foranstaltninger, der er nævnt i eller fastsat i medfør af kapitel 3 og 4.
Til nr. 6
(§ 5)
Efter epidemilovens § 5, stk. 1, kan epidemikommissionen påbyde, at en-
hver, der lider af en alment farlig sygdom, eller som må antages at være
smittet med en sådan, skal lade sig undersøge af en læge, og at vedkom-
mende om nødvendigt skal lade sig indlægge til observation på et sygehus.
Efterkommes påbuddet ikke, kan den pågældende ved politiets hjælp frem-
stilles for en læge til undersøgelse, ligesom den pågældende om nødvendigt
ved politiets hjælp kan tvangsindlægges til observation på et sygehus, jf. §
bestemmelsens stk. 2.
Efter epidemilovens § 6, stk. 1, kan epidemikommissionen påbyde, at en-
hver, der lider af en alment farlig sygdom, eller som må antages at være
smittet med en sådan, skal lade sig isolere og om nødvendigt indlægge på
sygehus.
Efterkommes et påbud udstedt efter § 6, stk. 1, ikke, kan isolation af den
pågældende ske ved tvangsindlæggelse på sygehus ved politiets hjælp, jf. §
6, stk. 2.
Såfremt udbredelse af en alment farlig sygdom ikke kan hindres ved isola-
tion i henhold til stk. 1, kan sundheds- og ældreministeren efter indstilling
fra Sundhedsstyrelsen påbyde, at der skal iværksættes tvangsmæssig be-
handling, jf. § 6, stk. 3.
Det foreslås, at epidemilovens § 5 nyaffattes.
46
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Den foreslåede bestemmelse viderefører med en række væsentlige ændrin-
ger de gældende regler, der fremgår af epidemilovens §§ 5 og 6.
Det foreslås i
stk. 1,
at sundheds- og ældreministeren kan påbyde enhver,
der lider af en alment farlig sygdom, eller som formodes at kunne være smit-
tet med en sådan, at lade sig undersøge af en sundhedsperson, lade sig ind-
lægge til observation eller lade sig isolere i eget hjem eller i en egnet facili-
tet.
Den foreslåede bestemmelse er i et vist omfang en videreførelse af epidemi-
lovens § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1. Med lovforslaget er det en forudsætning, at
den person, som påbuddet retter sig mod, skal lide af en alment farlig syg-
dom, eller skal formodes at kunne være smittet med en sådan.
En person vil lide af en alment farlig sygdom, når det er diagnosticeret af en
sundhedsperson, at den pågældende er blevet smittet med sygdommen.
Dette kan f.eks. ske ved, at en person ved en klinisk test har fået påvist syg-
dommen.
En person formodes at kunne være smittet med en alment farlig sygdom, når
der f.eks. er tegn på, at patienten har symptomer på sygdommen. Herudover
kan personens forudgående eller aktuelle ophold i et område i ind- eller ud-
landet, hvor sygdommen er udbredt, også føre til, personen formodes at
kunne være smittet. Det samme vil være tilfældet, når personen har eller har
haft samkvem eller øvrigt kontakt med en anden person, som har opholdt
sig i et sådant område. Det er en forudsætning, at der er tale om ophold i et
område, som ikke ligger så langt tilbage i tid, at personen ikke længere kan
formodes at være smittet.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 1,
at sundheds- og ældreministeren kan påbyde, at
en person, der lider af en alment farlig sygdom, eller som formodes at kunne
være smittet med en sådan, skal lade sig undersøge af en sundhedsperson.
Denne undersøgelse omfatter bl.a. mulighed for kliniske tests mv. af perso-
ner, der formodes at kunne være smittet, således at der vil kunne stilles en
diagnose. Undersøgelsen kan således afhængig af de nærmere omstændig-
heder omfatte indgreb i form af blodprøvetagning, podning, legemsbesigti-
gelse mv.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 2,
at sundheds- og ældreministeren kan påbyde, at
en person, der lider af en alment farlig sygdom, eller som formodes at kunne
være smittet med en sådan, skal lade indlægge til observation. Det er en
47
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
forudsætning, at der er tale om indlæggelse til observation for den alment
farlige sygdom, som har givet anledning til påbuddet. Det kan således tæn-
kes, at en person, der viser symptomer på sygdommen, vil blive indlagt til
observation efter den foreslåede bestemmelse for at fastslå, om personen
lider af sygdommen. Derudover kan det tænkes, at en person, der lider af en
alment farlig sygdom, også vil kunne indlægges til observation, hvis perso-
nens kliniske tilstand gør dette nødvendigt.
Det forudsættes, at tvangsindlæggelsen alene opretholdes, så længe dette er
nødvendigt. Der kan i øvrigt henvises til § 20 i epidemiloven, hvor reglerne
om domstolsprøvelse i forbindelse med frihedsberøvelse fremgår.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 3,
at sundheds- og ældreministeren kan påbyde, at
en person, der lider af en alment farlig sygdom, eller som formodes at kunne
være smittet med en sådan, skal lade sig isolere i en egnet facilitet. Isolering
i en egnet facilitet vil f.eks. kunne være den pågældendes eget hjem. Der
kan dog være forhold, der gør, at det ikke er hensigtsmæssigt, at der sker
isolation i eget hjem, herunder ved risiko for, at andre i hustanden smittes.
Det foreslås derfor også, at det skal være muligt at isolere personer i en an-
den egnet facilitet. Dette kan bl.a. være sygehuse, kaserner, hoteller mv. Det
er et krav, at faciliteten skal være egnet, hvilket bl.a. betyder, at der skal
være mulighed for overnatning og adgang til alle basale fornødenheder, her-
under mad og drikke.
Det forudsættes, at tvangsisoleringen alene opretholdes, så længe dette er
nødvendigt. Der kan i øvrigt henvises til § 20 i epidemiloven, hvor reglerne
om domstolsprøvelse i forbindelse med frihedsberøvelse fremgår.
Det foreslås i
stk. 2,
at sundheds- og ældreministeren kan iværksætte tvangs-
mæssig behandling af en person, som lider af eller formodes at kunne være
smittet med en sygdom som nævnt i stk. 1, hvis isolation ikke er tilstrække-
lig til at forebygge eller inddæmme udbredelse af sygdommen. Den foreslå-
ede bestemmelse er i et vist omfang en videreførelse af epidemilovens § 6,
stk. 3.
Det er med bestemmelsen forudsat, at der kun iværksættes tvangsmæssig
behandling i ganske ekstraordinære tilfælde, nemlig hvor man ikke ved iso-
lation i henhold til den foreslåede stk. 1, nr. 3, kan forebygge eller ind-
dæmme udbredelse af sygdommen.
48
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Det forudsættes, at den tvangsmæssige behandling alene opretholdes, så
længe dette er nødvendigt. Der kan i øvrigt henvises til § 20 i epidemiloven,
hvor reglerne om domstolsprøvelse i forbindelse med frihedsberøvelse
fremgår.
Det foreslås i
stk. 3,
at der som led i håndhævelsen eller gennemførelsen af
et påbud efter stk. 1 eller tvangsmæssig behandling efter stk. 2 uden rets-
kendelse er adgang til den pågældendes bolig og andre lokaliteter, som den
pågældende råder over.
Bolig skal forstås bredt og videre end bopæl og sigter først og fremmest til
det sted, hvor den pågældende overnatter. Andre lokaliteter omfatter bl.a.
udendørslokaliteter, som f.eks. haver og gårdspladser, og indendørslokalite-
ter, som f.eks. lader, skure og værksteder, som den pågældende råder over.
Formålet med bestemmelsen er, at sundhedsmyndigheder eventuelt med bi-
stand fra politiet skal kunne håndhæve påbud efter den forslåede stk. 1. Det
kan f.eks. være aktuelt i en situation, hvor en person ikke bliver i sin bolig
og ikke ønsker at medvirke til at lade sig undersøge, indlægge eller isolere
efter den foreslåede stk. 1.
Muligheden for adgang til bolig og andre lokaliteter uden retskendelse har
således ikke karakter af et straffeprocessuelt indgreb, og derfor vil indgrebet
være omfattet af retssikkerhedslovens bestemmelser om gennemførelse af
tvangsindgreb, som foretages af den offentlige forvaltning uden for straffe-
retsplejen, jf. retssikkerhedslovens § 1.
Beføjelserne efter det foreslåede stk. 3 vil skulle anvendes inden for ram-
merne af retssikkerhedsloven.
Det foreslås i
stk. 4,
at sundheds- og ældreministeren efter forhandling med
justitsministeren kan fastsætte regler om politiets bistand ved anvendelsen
af beføjelserne i stk. 1-3, herunder om politiets bistand ved gennemførelse
af påbud om undersøgelse, indlæggelse eller isolation og tvangsmæssig be-
handling.
Politiet vil med bestemmelsen kunne anvende magtmidler for at sikre gen-
nemførelsen af et påbud. Politiets eventuelle anvendelse af magt i den for-
bindelse vil skulle ske i overensstemmelse med bestemmelserne i politilo-
ven.
49
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
(§ 6)
Den foreslåede § 6 er ny.
Efter det foreslåede
stk. 1, 1. pkt.,
kan sundheds- og ældreministeren, når det
er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment far-
lig sygdom her i landet, efter forhandling med justitsministeren fastsætte
regler om forbud mod afholdelse og deltagelse i større forsamlinger, arran-
gementer, begivenheder m.v.
Der vil med hjemmel i bestemmelsen kunne fastsættes regler om, at det er
forbudt at afholde eller deltage i større forsamlinger, arrangementer, begi-
venheder m.v. Det vil i den pågældende bekendtgørelse skulle fastsættes,
hvilken størrelse af forsamlinger mv. forbuddet gælder for. Det er umiddel-
bart hensigten, at grænsen skal være 100 personer, men antallet vil kunne
hæves eller sænkes afhængigt af, hvad der vurderes at være nødvendigt for
at forebygge eller inddæmme udbredelse af den pågældende sygdom. Det
vil også skulle fastsættes, hvordan antallet af personer nærmere skal opgø-
res.
Reglerne om forbud mod afholdelse og deltagelse vil kunne omfatte forsam-
linger, arrangementer, begivenheder m.v. Dette skal forstås i bred forstand.
Enhver situation, hvor personer opholder sig sammen, vil kunne være om-
fattet. Der vil f.eks. kunne være tale om koncerter, idrætsbegivenheder, fe-
ster, generalforsamlinger og møder i selskaber eller foreninger.
Efter det foreslåede stk. 1, 2. pkt., kan regler fastsat i medfør af 1. pkt. om-
fatte både indendørs, udendørs, offentlige og private forsamlinger, arrange-
menter, begivenheder m.v.
Forbuddet i bekendtgørelsen vil således ikke skulle være begrænset til be-
givenheder, hvor der er adgang for offentligheden, men vil også kunne om-
fatte rent private begivenheder, herunder i private boliger.
Reglerne om forbud vil ikke omfatte almindelig tilstedeværelse på en ar-
bejdsplads, men vil dog kunne omfatte forsamlinger på en arbejdsplads,
f.eks. fællesmøder.
Efter det foreslåede stk. 1, 3. pkt., kan regler fastsat i medfør af 1. pkt. fra-
vige anden lovgivning. Det betyder, at reglerne i bekendtgørelsen vil kunne
50
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
fravige bestemmelser i anden lovgivning, som ellers ville give ret til at af-
holde og deltage i de pågældende forsamlinger, arrangementer, begivenhe-
der m.v.
Det forudsættes, at reglerne om forbud mod afholdelse og deltagelse i for-
samlinger mv. skal være midlertidige, og at de ikke vil kunne udstrækkes
længere, end hvad der er nødvendige af hensyn til at forebygge eller ind-
dæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet.
Det forudsættes derudover, at et forbud vil kunne udstedes til at alene at
omfatte enkelte dele af landet.
Det forudsættes, at regler i bekendtgørelser udstedt i medfør af bestemmel-
sen respekterer kravet om proportionalitet og er i overensstemmelse med
grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Efter det foreslåede
stk. 2
kan sundheds- og ældreministeren efter forhand-
ling med justitsministeren fastsætte regler om, at der uden retskendelse er
adgang til lokaler og andre lokaliteter med henblik på kontrol af overholdel-
sen af regler fastsat i medfør af stk. 1 og om politiets bistand i den forbin-
delse.
Det vil således i bekendtgørelsen, som indeholder forbuddet mod afholdelse
og deltagelse i større forsamlinger, kunne fastsættes, at f.eks. sundhedsmyn-
dighederne uden retskendelse kan skaffe sig adgang til lokaler mv. med hen-
blik på kontrol af overholdelsen af, at forbuddet overholdes. Der vil i den
forbindelse også kunne fastsættes regler om politiets bistand.
Det bemærkes, at sundheds- og ældreministeren vil kunne bemyndige andre
myndigheder, herunder politiet, til at udøve sine beføjelser i medfør af epi-
demiloven og bekendtgørelsen.
Beføjelserne efter reglerne fastsat i medfør af det foreslåede stk. 2 vil skulle
anvendes inden for rammerne af lov om retssikkerhed ved forvaltningens
anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven).
Efter det foreslåede
stk. 3
kan sundheds- og ældreministeren efter forhand-
ling med justitsministeren fastsætte regler om, at politiet kan anvende den
fornødne magt for at sikre, at regler fastsat i medfør af stk. 1 overholdes.
51
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Der vil således kunne fastsættes regler, som giver politiet hjemmel til umid-
delbart at gennemtvinge, at forbuddet overholdes. Politiets eventuelle an-
vendelse af magt i den forbindelse vil skulle ske i overensstemmelse med
bestemmelserne i politiloven.
(§ 6 a)
Der er ikke i epidemiloven mulighed for at fastsætte regler om adgang om
forbud mod adgang til eller restriktioner for adgangen til offentlige institu-
tioner mv.
Det foreslås, at der i epidemiloven indsættes en ny bestemmelse i § 6 a.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 6 a,
kan sundheds- og ældreministeren,
når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en al-
ment farlig sygdom her i landet, efter forhandling med justitsministeren fast-
sætte regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for adgangen til
offentlige institutioner.
Bestemmelsen kan bruges til at fastsætte regler om forbud mod adgang til
bl.a. biblioteker, svømmehaller mv.
(§ 7)
Efter epidemilovens § 7, stk. 1, kan epidemikommissionen påbyde, at et
område, hvor en alment farlig sygdom optræder, eller hvor der er mistanke
om, at der er udlagt biologisk kampstof, afspærres, således at samkvem med
omgivelserne forhindres i fornødent omfang. Ligeledes kan kommissionen
forbyde, at der afholdes offentlige arrangementer og lignende i området.
Foranstaltninger efter stk. 1 skal snarest muligt ophæves, jf. bestemmelsens
stk. 2.
Det foreslås, at bestemmelsen i epidemilovens § 7 nyaffattes.
Den foreslåede bestemmelse viderefører med en række væsentlige ændrin-
ger de gældende regler, der fremgår af epidemilovens § 7.
Det foreslås i
stk. 1,
at sundheds- og ældreministeren kan påbyde, at der skal
ske afspærring af et område, hvor en alment farlig sygdom optræder, hvor
der er risiko for, at en sådan sygdom optræder eller bringes ind, eller hvor
52
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
der er mistanke om, at der er udlagt biologisk kampstof, således at samkvem
med omgivelserne forhindres i fornødent omfang.
Bestemmelsen svarer til dele af den gældende bestemmelse i epidemilovens
§ 7, stk. 1, bortset fra, at det foreslås, at det er sundheds- og ældreministeren,
der gives kompetencen frem for epidemikommissionen.
Med bestemmelsen får ministeren mulighed for at afspærre et område under
visse betingelser.
Det foreslås i
stk. 2,
at sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at meddele påbud efter stk. 1, herunder om den nær-
mere afgrænsning af området, og at ministeren kan fastsætte regler om re-
striktioner for personer, der har bopæl eller ophold i området.
Ministeren vil i den forbindelse kunne fastsætte regler om den nærmere geo-
grafiske afgrænsning af området, ligesom der vil kunne fastsættes regler om
varigheden af et påbud om afspærring.
Herudover vil der kunne fastsættes regler om, at visse persongrupper har lov
til at færdes i området, herunder redningsarbejdere, hjemmehjælpere og
skraldemænd.
Det forudsættes med den foreslåede bestemmelse, at ministeren kan fast-
sætte regler om, hvordan, hvornår og i hvilket omfang personer, der har bo-
pæl i et afspærret område, må færdes i området.
Det foreslås i
stk. 3,
at foranstaltninger efter stk. 1 snarest muligt skal op-
hæves. Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmeles i
epidemilovens § 7, stk. 2.
Til nr. 7
Det følger af epidemilovens § 8, stk. 1, at sundheds- og ældreministeren
efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen kan påbyde, at der skal iværksættes
tvangsmæssig vaccination inden for et nærmere afgrænset område eller af
en nærmere afgrænset personkreds for at hindre udbredelse af en alment
farlig sygdom.
53
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. 118 af 15.
december 1978, at bestemmelsen tænkes anvendt i de situationer, hvor ud-
bredelsen af en alment farlig sygdom ikke kan forhindres ved anvendelsen
af andre mindre vidtgående foranstaltninger. Endvidere tænkes bestemmel-
sen anvendt som hjemmel for sundheds- og ældreministeren til at bestemme,
at personer, der ankommer her til landet skal tilbydes vaccination, såfremt
dette skønnes påkrævet, jf. epidemilovens § 17, hvorefter §§ 6-12 finder
anvendelse over for personer, der ankommer her til landet.
Det følger endvidere af forarbejderne (pkt. 3 i de almindelige bemærkninger
til ovennævnte lovforslag), at bestemmelsen blev indført grundet fremkom-
sten af en række nye meget farlige, smitsomme sygdomme (eksempelvis
Marburg-sygdom, Lassa-feber og Ebolavirus), hvorefter det blev fundet
nødvendigt at tilvejebringe hjemmel for iværksættelse af tvangsmæssig be-
handling og tvangsmæssig vaccination. Det er i den forbindelse forudsat, at
disse foranstaltninger kun iværksættes i helt ekstraordinære situationer, dvs.
hvis udbredelse af en alment farlig sygdom ikke kan hindres på anden min-
dre indgribende måde, f.eks. ved frivillig eller tvangsmæssig isolation eller
ved afspærring af et afgrænset område.
Med den foreslåede ordning kan sundheds- og ældreministeren, når det er
nødvendigt for forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig
sygdom, med henblik på at nedbringe antallet af øvrige patienter i sundheds-
væsenet fastsætte regler om, at der skal iværksættes tvangsmæssig vaccina-
tion af nærmere bestemte risikogrupper med henblik på at minimere udbre-
delsen af øvrige sygdomme i befolkningen.
Det forudsættes, at den tvangsmæssige vaccination alene iværksættes, når
det efter en konkret vurdering vurderes nødvendigt for at mindske eller for-
hindre udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet og afbøde konse-
kvenserne herved.
Det er i den forbindelse forudsat, at bestemmelsen alene anvendes i ekstra-
ordinære situationer, hvor formålet ikke kan opnås ved andre mindre vidt-
gående foranstaltninger, f.eks. ved frivillig eller tvangsmæssig isolation el-
ler ved afspærring af et afgrænset område, og hvor der gør sig særligt væg-
tige hensyn gældende i forhold til at nedbringe antallet af øvrige patienter i
sundhedsvæsenet.
Til nr. 8
54
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Det fremgår af epidemilovens § 9, at epidemikommissionen efter forhand-
ling med Sundhedsstyrelsen kan påbyde, at der skal ske obduktion, når det
formodes, at et dødsfald skyldes en alment farlig sygdom.
Det foreslås i
§ 9,
at henvisningen til epidemikommissionen ændres til sund-
heds- og ældreministeren.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslaget samtidig fo-
reslås, at kompetencen på en række områder overføres fra epidemikommis-
sionerne til sundheds- og ældreministeren.
Til nr. 9
Det fremgår af epidemilovens § 10, at sundheds- og ældreministeren efter
indstilling fra Sundhedsstyrelsen kan bestemme, at de foranstaltninger, der
alene kan iværksættes mod alment farlige sygdomme, jf. §§ 5-9, også kan
iværksættes over for øvrige smitsomme og andre overførbare sygdomme,
når disse optræder på en ondartet måde eller med stor udbredelse, eller når
andre forhold indebærer en særlig stor risiko for smittespredning.
Det foreslås, at »indstilling« ændres til »rådgivning«.
Det indebærer, at det ikke længere vil være en betingelse, at der kommer en
indstilling fra Sundhedsstyrelsen. Sundheds- og ældreministeren vil frem-
over alene skulle rådføre sig med Sundhedsstyrelsen.
Det foreslås videre, at bestemmelsen udvides således, at sundheds- og æl-
dreministeren også skal kunne iværksætte foranstaltninger mod alment far-
lige sygdomme, jf. §§ 12 a-12 f, over for øvrige smitsomme og andre over-
førbare sygdomme, når disse optræder på en ondartet måde eller med stor
udbredelse, eller når andre forhold indebærer en særlig stor risiko for smit-
tespredning.
Bestemmelserne i §§ 12 a-12 f, bemyndiger sundheds- og ældreministeren
til at fastsætte visse regler, når det er nødvendigt for at forebygge eller ind-
dæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, eller når det er
nødvendigt for at sikre kapacitet til behandling og pleje af personer, der er
smittet med en alment farlig sygdom, jf. lovforslagets § 1, nr. 14 og 15.
Til nr. 10
55
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Det fremgår af epidemilovens § 11, stk. 1, at epidemikommissionen kan
iværksætte de undersøgelser af bakteriologisk eller lignende art, som er nød-
vendige for med sikkerhed at fastslå en smittes art, oprindelse eller udbre-
delse.
Det foreslås i
§ 11, stk. 1,
at henvisningen til epidemikommissionen ændres
til sundheds- og ældreministeren.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslaget samtidig fo-
reslås, at kompetencen på en række områder overføres fra epidemikommis-
sionerne til sundheds- og ældreministeren.
Til nr. 11
Det fremgår af epidemilovens § 11, stk. 2, at kommissionen, når der er fare
for, at smitte kan spredes ved virksomheders fremstilling og distribution af
levnedsmidler, kan træffe foranstaltninger med henblik på at bringe en smit-
tefare til ophør, om fornødent ved at påbyde hel eller delvis lukning af den
pågældende virksomhed eller ved at forbyde en smittebærende person ad-
gang til virksomheden.
Det foreslås i
§ 11, stk. 2,
at henvisningen til kommissionen ændres til sund-
heds- og ældreministeren.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslaget samtidig fo-
reslås, at kompetencen på en række områder overføres fra epidemikommis-
sionerne til sundheds- og ældreministeren.
Til nr. 12
Det fremgår af epidemilovens § 11, stk. 3, at kommissionen kan forbyde, at
personer, der lider af en sygdom, som er omfattet er af denne lov, anvender
offentlige transportmidler.
Det foreslås at henvisningen til kommissionen ændres til sundheds- og æl-
dreministeren.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslaget samtidig fo-
reslås, at kompetencen på en række områder overføres fra epidemikommis-
sionerne til sundheds- og ældreministeren.
56
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Det foreslås samtidig, at kommissionen også skal kunne forbyde at personer,
der formodes at kunne være smittet med en sygdom, som er omfattet af lo-
ven, anvender offentlige transportmidler.
Til nr. 13
Det fremgår af epidemilovens § 12, stk. 1, 1. pkt., at epidemikommissionen
kan påbyde, at der skal iværksættes rensning af personer, der formodes for-
urenet med smitstof eller biologiske kampstof.
Det foreslås i
§ 12, stk. 1, 1. pkt.,
at henvisningen til epidemikommissionen
ændres til sundheds- og ældreministeren.
Det fremgår af epidemilovens § 12, stk. 1, 2. pkt., at kommissionen også
kan påbyde desinfektion af løsøre, fastejendom og befordringsmider m.v.
Det foreslås i
§ 12, stk. 1, 2. pkt.,
at henvisningen til kommissionen ændres
til ministeren.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslaget samtidig fo-
reslås, at kompetencen på en række områder overføres fra epidemikommis-
sionerne til sundheds- og ældreministeren.
Til nr. 14
Det fremgår af epidemilovens § 12, stk. 4, at epidemikommissionen efter
forhandling med Sundhedsstyrelsen kan iværksætte andre foranstaltninger
af begrænset art og omfang for at hindre, at smitte udbredes.
Det foreslås i
§ 12, stk. 4.,
at henvisningen til epidemikommissionen ændres
til sundheds- og ældreministeren.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslaget samtidig fo-
reslås, at kompetencen på en række områder overføres fra epidemikommis-
sionerne til sundheds- og ældreministeren.
Til nr. 15
(§ 12 a)
57
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Der er ikke i epidemiloven mulighed for at fastsætte regler om adgang til
eller restriktioner på transportmidler. Det følger dog af lovens § 11, stk. 3,
at epidemikommissionen kan forbyde, at personer, der lider af en af denne
lov omfattet sygdom, anvender offentlige transportmidler.
Det foreslås, at der i epidemiloven indsættes en ny bestemmelse i § 12 a.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 12 a, 1. pkt.,
kan sundheds- og ældre-
ministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbre-
delse af en alment farlig sygdom her i landet, efter forhandling med trans-
portministeren fastsætte regler om forbud mod adgang til transportmidler
eller restriktioner på transportmidler, herunder om tilladt maksimalbelæg-
ning og om, at der fra skibe ikke må ske samkvem med personer i land.
Det forudsættes, at ministeren vil kunne fastsætte regler om forbud mod ad-
gang til enkelte transportmidler samt restriktioner på transportmidler, her-
under tog, bus, letbane, metro, luftfartøjer, færger. Et forbud eller en restrik-
tion vil kunne rettes mod konkrete transportruter, f.eks. færge- eller togru-
ter, ligesom det også vil kunne rettes mod generelle transportformer, f.eks.
forbud mod adgang til alle tog og metroer, hvilket vil betyde, at al tog- og
metrodrift vil blive indstillet.
Der vil ligeledes kunne fastsættes regler om maksimalbelægning, således at
det f.eks. kan fastsættes, at visse transportmidler ikke må medtage flere pas-
sagerer end 1/4 af den maksimale kapacitet, eller at der ikke må medtages
flere passagerer, end der er sæder til.
Bestemmelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte regler om, at er for-
budt for f.eks. besætning og passager at få adgang til land. Der vil kunne
fastsættes et generelt forbud mod landgang for alle skibe, herunder kryds-
togtsskibe, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbre-
delse af en alment farlig sygdom her i landet.
Det forudsættes, at regler om forbud og restriktioner skal være midlertidige,
og at det ikke vil kunne udstrækkes længere, end hvad der er nødvendigt af
hensyn til at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig syg-
dom her i landet. Det forudsættes derudover, at et forbud eller en restriktion
vil kunne udstedes til alene at omfatte enkelte dele af landet.
Reglerne omfatter også transportmidler, hvis operatør er privat. Der kan
f.eks. være tale om privatejede færge-, bus- og togruter.
58
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Det kan ikke på forhånd udelukkes, at et forbud mod adgang til transport-
midler efter omstændighederne vil kunne udgøre ekspropriation. Der henvi-
ses i den forbindelse til den foreslåede bestemmelse i epidemilovens § 27
og bemærkningerne hertil.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 12 a, 2. pkt.,
foreslås det, at regler
fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.
(§ 12 b)
Der er ikke i epidemiloven mulighed for at fastsætte regler om adgang til
eller restriktioner for adgangen til eller brugen af lokaler, som erhvervsdri-
vende råder over, og hvortil offentligheden har adgang.
Det foreslås, at der i epidemiloven indsættes en ny § 12 b.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 12 b, 1. pkt.,
kan sundheds- og ældre-
ministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbre-
delse af en alment farlig sygdom, efter forhandling med erhvervsministeren
fastsætte regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for adgangen
til eller brugen af lokaler, som erhvervsdrivende råder over, og hvortil of-
fentligheden har adgang, herunder regler om tilladt maksimalbelægning.
Det forudsættes, at ministeren vil kunne fastsætte regler om restriktioner for
brugen af eller forbud mod adgang til enkelte eller flere forretningslokaler.
Forretningslokaler skal forstås bredt, og vil således også omfatte færgeter-
minaler, lufthavne mv. Der vil f.eks. kunne fastsættes regler om forbud mod
adgang til visse typer af forretningslokaler, herunder fitnesscentre, solarier
mv.
Der vil ligeledes kunne fastsættes regler om maksimalbelægning i forret-
ningslokaler, således at det f.eks. kan fastsættes, at visse forretningslokaler
kun må modtage besøgende indtil 1/4 af den maksimale kapacitet er udnyt-
tet.
Det forudsættes, at regler om et forbud og brug skal være midlertidige, og
at det ikke vil kunne udstrækkes længere, end hvad der er nødvendigt af
hensyn til at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig syg-
dom her i landet. Det forudsættes derudover, at et forbud eller en restriktion
vil kunne udstedes til at alene at omfatte enkelte dele af landet.
59
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Det kan ikke på forhånd udelukkes, at et forbud rettet mod adgang til eller
restriktion for et lokale, som en erhvervsdrivende råder over, hvortil offent-
ligheden har adgang, efter omstændighederne vil kunne udgøre ekspropria-
tion. Der henvises i den forbindelse til den foreslåede bestemmelse i epide-
milovens § 27 og bemærkningerne hertil.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 12 b, 2. pkt.,
foreslås det, at regler
fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.
(§ 12 c)
Der er ikke i epidemiloven mulighed for at fastsætte regler om adgang til
eller restriktioner for besøgendes adgang til offentlige og private plejehjem
og sygehuse.
Det foreslås, at der i epidemiloven indsættes en ny § 12 c.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 12 c, 1. pkt.,
kan sundheds- og ældre-
ministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbre-
delse af en alment farlig sygdom her i landet, fastsætte regler om forbud
mod eller restriktioner for besøgendes adgang til offentlige og private ple-
jehjem og sygehuse og om undtagelser hertil.
Det indebærer, at ministeren vil kunne fastsætte regler om forbud mod eller
restriktioner for besøgendes adgang til plejehjem og sygehuse. Et forbud
eller en restriktion vil kunne rettes mod konkrete plejehjem og sygehuse,
ligesom det også vil kunne rettes mod plejehjem og sygehuse generelt.
Der vil endvidere blive fastsat regler om undtagelser til et forbud eller en
restriktion for besøgendes adgang. Det kan således blive relevant at undtage
visse nære pårørende for forbuddet eller restriktionen, i det omfang der
f.eks. er tale om et uopsætteligt besøg til en kritisk syg person på et sygehus
eller plejehjem, eller i det omfang der er tale om forældre, som er pårørende
til et barn, som er indlagt på et sygehus.
Der forudsættes også, at ansatte på plejehjem og sygehuse samt personer,
der indfinder sig de pågældende steder for f.eks. at levere varer eller ser-
viceydelser, ikke anses for besøgende.
Det forudsættes, at regler om forbud og restriktioner skal være midlertidige,
og at det ikke vil kunne udstrækkes længere, end hvad der er nødvendigt af
60
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
hensyn til at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig syg-
dom her i landet. Det forudsættes derudover, at et forbud eller en restriktion
vil kunne udstedes til at alene at omfatte enkelte dele af landet.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 12 c, 2. pkt.,
foreslås det, at regler
fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.
Til nr. 16
Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 3 a med overskriften ”Fravigelse
af det offentlige forpligtelser og privates rettigheder ifølge anden lovgivning
samt sikring af forsyningen”
(§ 12 d)
Den foreslåede § 12 d er ny.
Efter det foreslåede
stk. 1
kan sundheds- og ældreministeren fastsætte regler
om fravigelse af forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over
for det offentlige fastsat i anden lovgivning, i medfør af anden lovgivning
eller i afgørelser truffet af det offentlige i medfør af anden lovgivning, når
det er nødvendigt for at sikre kapacitet til behandling og pleje af personer,
der er smittet med en alment farlig sygdom, og de pågældende forpligtelser
og rettigheder må anses for at være af mere underordnet betydning i forhold
til det nævnte kapacitetsbehov.
Sundheds- og ældreministeren vil efter bestemmelsen kunne fastsætte reg-
ler, der begrænser de rettigheder og pligter, der følger af lovgivningen på
sundheds- og ældreministerens ressortområde, når dette er nødvendigt for at
sikre kapaciteten til behandling og pleje af personer, der er smittet med en
alment farlig sygdom.
Der vil med den foreslåede bemyndigelse ved bekendtgørelse både kunne
fastsættes regler om fuldstændigt at begrænse, det vil sige suspendere, den
pågældende rettighed eller pligt, og regler om delvist at begrænse en ret-
tighed eller pligt, f.eks. ændring og forlængelse en fastsat frist. Begrænsnin-
ger kan indføres gradvist i takt med udviklingen, behov og nødvendighed.
Efter bestemmelsen vil det være en betingelse, at det regionale og kommu-
nale sundhedsvæsens behandlings-, pleje- og personalekapacitet er under
pres på grund af en alment farlig sygdomme, der er optaget på epidemilo-
vens liste A. Der vil kunne fastsættes tilsvarende foranstaltninger i forhold
til øvrige smitsomme og overførbare sygdomme optaget på epidemilovens
61
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
liste B i det omfang, sundheds- og ældreministeren måtte have truffet be-
slutning herom efter epidemilovens § 10, som ændret ved dette lovforslag.
I forhold til sundhedsvæsenet er det en forudsætning for udmøntning af be-
stemmelsen, at antallet af smittede medfører eller risikerer at medføre, at
sygehusvæsenet eller den primære sundhedssektor har behov for at anvende
behandlingskapaciteten og de personalemæssige ressourcer på patienter, der
er smittet med en alment farlig sygdom, og at der ikke vil være ressourcer
til behandling af andre patientgrupper i samme omfang og med samme ha-
stighed som hidtil.
Det forudsættes, at de begrænsninger af rettigheder, der fastsættes i medfør
af den foreslåede bestemmelse, vil være med til at sikre, at sundhedsvæsenet
i en sådan situation anvender den behandlingsmæssige og personalemæssige
kapacitet til at bekæmpe og inddæmme de omhandlede smitsomme syg-
domme, og samtidig sikrer, at der fortsat tages hånd om patienter med livs-
truende og akutte sygdomme.
Det vil derfor være en betingelse, at de forpligtelser og rettigheder, som fra-
viges, må anses for at være af mere underordnet betydning i forhold til det
kapacitetsbehov, som der vurderes at være til behandling af personer, der er
smittet med en alment farlig sygdom.
På sundhedsområdet vil bestemmelsen bl.a. kunne anvendes til at fravige
sundhedslovens regler om forebyggende helbredsundersøgelser til børn un-
der den undervisningspligtige alder efter § 63, udvidet frit sygehusvalg i
forbindelse med diagnostiske undersøgelser til brug for praktiserende læger
og speciallæger efter § 82 a, hurtig udredning efter 82 b, brystundersøgelser
for personer mellem 50 og 69 år med kvindeligt brystvæv efter § 85, udvidet
frit sygehusvalg efter § 87, maksimale ventetider for behandling af livstru-
ende sygdomme efter § 88, oplysningspligt ved henvisning til sygehus efter
§ 90 og alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter §§ 141 og 142.
Det bemærkes, at bemyndigelsen ligeledes vil kunne anvendes med henblik
på, at sundhedsvæsenet i en periode efter en epidemi kan foretage de samme
prioriteringer, indtil behandlings- og personalekapaciteten er normaliseret.
Herudover vil bestemmelsen kunne anvendes i situationer med personale-
mangel som følge af sygemeldinger, hjemmeisolation m.v. af sundhedsper-
sonalet i både sygehussektoren og primærsektoren, herunder kommunerne,
62
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
der gør, at det ikke vil være muligt i samme omfang og med samme ha-
stighed som hidtil at foretage behandling af patienter.
I forhold til den del af plejesektoren, der henhører under sundheds- og æl-
dreministerens ressort, vil der f.eks. kunne blive tale om fravigelse af § 79
a i serviceloven om forebyggende hjemmebesøg. Dette skal sikre, at man i
en ekstraordinær situation kan prioritere ressourcerne på de borger med
størst behov.
Efter det foreslåede
stk. 2
kan vedkommende minister efter forhandling med
sundheds- og ældreministeren fastsætte regler om fravigelse af forpligtelser
for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige fastsat i an-
den lovgivning, i medfør af anden lovgivning eller i afgørelser truffet af det
offentlige i medfør af anden lovgivning i tre nærmere opregnede tilfælde.
Det drejer dig for det første om tilfælde, hvor fravigelse er nødvendig for at
forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i lan-
det, jf. det foreslåede stk. 2, nr. 1. Det bemærkes i den forbindelse, at der vil
kunne fastsættes tilsvarende foranstaltninger i forhold til øvrige smitsomme
og overførbare sygdomme optaget på epidemilovens liste B i det omfang,
sundheds- og ældreministeren måtte have truffet beslutning herom efter epi-
demilovens § 10, som ændret ved dette lovforslag.
For det andet drejer det sig om tilfælde, hvor fravigelse er påkrævet som
følge af tiltag til at forebygge eller inddæmme udbredelsen af en alment far-
lig sygdom her i landet, og de pågældende forpligtelser og rettigheder i den
sammenhæng må anses for at være af mere underordnet betydning, jf. det
foreslåede stk. 2, nr. 2.
For det tredje drejer det sig om tilfælde, hvor opfyldelse af de pågældende
forpligtelser og rettigheder bliver umulig eller uforholdsmæssigt vanskelig
som følge af foranstaltninger, som har været nødvendige for at forebygge
eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, jf. det
foreslåede stk. 2, nr. 3.
Der vil med den foreslåede bemyndigelse ved bekendtgørelse både kunne
fastsættes regler om fuldstændigt at begrænse, det vil sige suspendere, den
pågældende rettighed eller pligt, og regler om delvist at begrænse en ret-
tighed eller pligt, f.eks. ændring og forlængelse en fastsat frist. Begrænsnin-
ger kan indføres gradvist i takt med udviklingen, behov og nødvendighed
63
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Det foreslåede stk. 2 vil f.eks. kunne anvendes af social- og indenrigsmini-
steren til efter forhandling med sundheds- og ældreministeren at fravige ser-
vicelovens regler om levering af ydelser, ligesom bestemmelsen eksempel-
vis vil kunne anvendes af boligministeren til efter forhandling med sund-
heds- og ældreministeren at fravige regler i lov om almene boliger om tilbud
om plejebolig eller en plads på et plejehjem.
Som et yderligere eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kan
nævnes situationer med personalemangel som følge af sygemeldinger,
hjemmeisolation m.v., der gør, at det ikke vil være muligt i samme omfang
og med samme hastighed som hidtil at foretage behandling af patienter.
Som et yderligere eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kan
nævnes situationer, hvor det på grund af personalemangel som følge af sy-
gemeldinger, hjemmeisolation m.v. er nødvendigt at fravige forpligtelser for
det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige. Det kan f.eks.
dreje sig om frister for behandling af sager.
Det bemærkes, at ovenstående alene er eksempler. Bestemmelsen vil finde
anvendelse på alle ressortområder og med hensyn til alle forpligtelser for
det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige, hvis betingel-
serne for fravigelse af opfyldt.
Det bemærkes, at det efter den foreslåede bestemmelse ikke er en betingelse,
at de iværksatte foranstaltninger er ophørt.
Bestemmelsen vil bl.a. kunne anvendes med henblik på, at de relevante
myndigheder i en periode efter en epidemi kan foretage en række priorite-
ringer, indtil situationen på det pågældende område er normaliseret.
(§ 12 e)
Den foreslåede § 12 e er ny.
Efter bestemmelsen kan sundheds- og ældreministeren fastsætte regler om,
at pligter, der ifølge lovgivningen påhviler private over for det offentlige,
fraviges, i det omfang det som følge af foranstaltninger iværksat i medfør af
denne lov vil være umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for den private
opfylde pligten.
64
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Den foreslåede bestemmelse har til formål at tage højde for, at fysiske og
juridiske personer som følge af de foranstaltninger, der træffer i medfør af
epidemiloven, kan komme i en situation, hvor det ikke er muligt for dem at
overholde en pligt, de ifølge lovgivningen har over for det offentlige.
Som eksempel kan nævnes, at regler fastsat i medfør af den foreslåede § 6,
jf. lovforslagets § 1, nr. 6, om forbud mod afholdelse og deltagelse i større
forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v. vil kunne påvirke den fo-
restående generalforsamlingssæson. Dette kan give udfordringer i forhold
til at indsende årsrapporter og udbetale udbytte for virksomheder, hvor dette
skal godkendes på generalforsamlinger. Der kan således opstå situationer,
hvor virksomheder ikke kan nå at indsende den godkendte årsrapport inden
de fristen, der er fastsat i årsregnskabsloven. Manglende indsendelse af års-
rapport kan bl.a. føre til manglende udbetaling af udbytte til aktionærer og i
værste tilfælde tvangsopløsning af selskaber. I medfør af den foreslåede §
12 e vil der på den baggrund kunne fastsættes regler om fravigelse af fristen
for indsendelse af årsrapport.
Det bemærkes af, at ovenstående alene er et eksempel på, hvad den foreslå-
ede bemyndigelse kan anvendes til. Regler udstedt i medfør af bestemmel-
sen vil således kunne omfatte enhver situation, hvor det vil være umuligt
eller uforholdsmæssigt vanskeligt for en fysisk eller juridisk person at over-
holde en pligt, der ifølge lovgivningen påhviler den pågældende over for det
offentlige.
Den foreslåede bestemmelse vil derimod ikke omfatte forpligtelser, som en
fysisk eller juridisk person på privatretligt grundlag har over for det offent-
lige, f.eks. som følge af en kontrakt.
(§ 12 f)
Der er ikke i epidemiloven fastsat regler om, at sundheds- og ældreministe-
ren i visse situationer kan fastsætte regler om særlige foranstaltninger med
henblik på at sikre forsyningen af varer.
Det foreslås, at der i epidemiloven indsættes en ny § 12 f.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 12 f, 1. pkt.,
kan sundheds- og ældre-
ministeren, i situationer med udbredelse af eller fare for udbredelse af en
65
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
alment farlig sygdom her i landet, efter forhandling med vedkommende mi-
nister fastsætte regler om særlige foranstaltninger med henblik på at sikre
forsyningen af varer.
Det bemærkes, at hvis der efter regler fastsat i medfør af den foreslåede be-
stemmelse måtte blive truffet foranstaltninger, der vil være at anse for ek-
spropriative, vil der efter den foreslåede bestemmelse i § 27 i epidemiloven
skulle ydes fuldstændig erstatning til den eller de berørte personer. Der vil
ved udmålingen af en sådan erstatning skulle tages udgangspunkt i prisen
for det pågældende gode, f.eks. en løsøregenstand, på tidspunktet før en
mangelsituation er opstået.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 12 f, 2. pkt.,
foreslås det, at regler fast-
sat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.
Til nr. 17
Det følger af epidemilovens § 13, stk. 1, at skibe og luftfartøjer i visse til-
fælde har en forpligtelse til at videregive oplysninger til epidemikommissi-
onen om sundhedstilstanden om bord på transportmidlet såvel under rejsen
som på ankomsttidspunktet.
Det følger af epidemilovens § 13, stk. 2, at sundheds- og ældreministeren
fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal meddeles i med-
før af stk. 1, samt om meddelelsens form.
Det foreslås, at § 13 nyaffattes.
Det foreslås med nyaffattelsen af
§ 13, stk. 1,
at efter anmodning fra sund-
heds- og ældreministeren eller den, som optræder på ministerens vegne, skal
den ansvarshavende for et transportmiddel, herunder luftfartøjer, skibe, tog
og busser, eller dennes befuldmægtigede udlevere passagerlisteoplysninger,
i det omfang sådanne foreligger, hvis en person ombord er smittet eller må
formodes at kunne være smittet med smitsomme og andre overførbare syg-
domme omfattet af § 2.
Oplysningerne, der i medfør af bestemmelsens stk. 1 skal videregives, vil
navnlig være navn(e), adresse og kontaktoplysninger (telefonnummer og
mailadresse), fuldstændig rejseplan for en konkret passagerliste, rejsestatus
for passagerer, pladsnummer og andre pladsoplysninger samt antal medrej-
66
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
sende og disses navne på passagerlisten. For flyselskaber vil disse oplysnin-
ger altid fremgå af de PNR-lister, som selskaberne efter PNR-loven er for-
pligtede til at udarbejde. Sundheds- og ældreministeren eller den, som op-
træder på ministerens vegne, vil kunne pålægge de relevante ansvarsha-
vende at udlevere oplysningerne.
Det foreslås med indsættelsen af §
13, stk. 2,
at ved et skibs ankomst skal
føreren og en eventuel skibslæge meddele sundheds- og ældreministeren el-
ler den, som optræder på ministerens vegne, oplysninger om sundhedstil-
standen om bord såvel under rejsen som på ankomsttidspunktet. Ved et luft-
fartøjs ankomst påhviler denne oplysningspligt luftfartøjets fører eller den-
nes befuldmægtigede.
Forslaget indebærer, at den beføjelse, der er tillagt epidemikommissionen
efter den nugældende § 13, stk. 1, overføres til sundheds- og ældreministe-
ren eller den, som optræder på ministerens vegne. Der er i øvrigt tale om en
videreførelse af den gældende bestemmelse i § 13, stk. 1.
Det foreslås med indsættelsen af
§ 13, stk. 3,
at sundheds- og ældreministe-
ren efter forhandling med transportministeren kan fastsætte nærmere regler
om, hvilke oplysninger der skal meddeles i medfør af stk. 1 og 2, samt om
meddelelsens form.
Bestemmelserne indebærer en behandling af personoplysninger, herunder
oplysninger om navn, adresse og kontaktoplysninger. De foreslåede bestem-
melser udgør nationale særregler, som vurderes at kunne rummes inden for
rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Der
kan i den forbindelse henvises til afsnit [X] i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 18
Det fremgår af epidemilovens § 14, stk. 1, at sundheds- og ældreministeren
kan bestemme, i hvilket omfang der fra et skib eller luftfartøj ikke må ske
samkvem med personer i land, før epidemikommissionen eller den, kom-
missionen har bemyndiget hertil, har meddelt tilladelse til frit samkvem.
Det foreslås i §
14, stk. 1,
at henvisningen til epidemikommissionen ændres
til sundheds- og ældreministeren.
67
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslaget samtidig fo-
reslås, at kompetencen på en række områder overføres fra epidemikommis-
sionerne til sundheds- og ældreministeren.
Til nr. 19
Det fremgår af epidemilovens § 16, stk. 1, at epidemikommissionen kan på-
byde, at enhver, der ankommer her til landet, skal lade sig undersøge af en
læge, og at vedkommende om nødvendigt skal lade sig indlægge til obser-
vation på et sygehus.
Det foreslås i
§ 16, stk. 1,
at henvisningen til epidemikommissionen ændres
til sundheds- og ældreministeren.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslaget samtidig fo-
reslås, at kompetencen på en række områder overføres fra epidemikommis-
sionerne til sundheds- og ældreministeren.
Til nr. 20
Det fremgår af epidemilovens § 17, at enhver, der ankommer her til landet,
er i øvrigt underkastet reglerne i lovens §§ 6-12.
Det foreslås at bestemmelsen i
§ 17
udvides til at omfatte §§ 6-12 f.
Til nr. 21
Det fremgår af epidemilovens § 18, stk. 2, 1. pkt., at sundheds- og ældremi-
nisteren fastsætter regler om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes
for at hindre, at rotter eller andre gnavere og vektorer fører smitte fra en
sygdom, der er omfattet af denne lov, ind eller ud af landet.
Efter § 18, stk. 2, 2. pkt., kan sundheds- og ældreministeren herunder fast-
sætte, at en statslig myndighed, som epidemikommissionen i medfør af § 4
måtte have pålagt at bistå med opgaven, kan lade nærmere bestemte prakti-
ske foranstaltninger udføre ved en autoriseret rottebekæmper, der tillige kan
udføre opgaven, for så vidt angår vektorer.
Det foreslås i
§ 18, stk. 2, 2. pkt.,
at henvisning til epidemikommissionen
ændres til sundheds- og ældreministeren.
68
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslaget samtidig fo-
reslås, at kompetencen på en række områder overføres fra epidemikommis-
sionerne til sundheds- og ældreministeren.
Til nr. 22
Det fremgår af epidemilovens § 19, stk. 1, at epidemikommissionen efter
begæring til fragtføreren udsteder vederlagsfrit attest (karantænebevis) om
hvilke foranstaltninger skibe, luftfartøjer, jernbanevogne og køretøjer har
været underkastet i henhold til epidemiloven, hvilke dele af befordringsmid-
ler foranstaltningerne er truffet over for, den anvendte fremgangsmåde og
grunden til, at foranstaltningerne er iværksat.
Det fremgår af epidemilovens § 19, stk. 3, at epidemikommissionen efter
begæring udsteder vederlagsfrit attest til enhver rejsende om datoen for hans
ankomst og afrejse samt om de foranstaltninger, han og hans bagage har
været underkastet, og afsenderen, modtageren og fragtføreren eller disses
repræsentanter om de foranstaltninger, godset har været underkastet.
Det foreslås i
§ 19, stk. 1 og 3,
at henvisningen til epidemikommissionen
ændres til sundheds- og ældreministeren.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslaget samtidig fo-
reslås, at kompetencen på en række områder overføres fra epidemikommis-
sionerne til sundheds- og ældreministeren.
Til nr. 23
Det fremgår af epidemilovens § 20, at epidemikommissionen giver den på-
gældende vejledning om adgang til domstolsprøvelse efter reglerne i rets-
plejelovens kapitel 43 a.
Det foreslås, at henvisningerne til §§ 5, 6, 7, 12 og 16 ændres til §§ 5, 7, 12
og 16.
Forslaget er en konsekvens af, at den gældende § 6 i det væsentlige foreslås
videreført i den foreslåede § 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Det foreslås videre, at henvisningen til epidemikommissionen ændres til
sundheds- og ældreministeren.
69
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslaget samtidig fo-
reslås, at kompetencen på en række områder overføres fra epidemikommis-
sionerne til sundheds- og ældreministeren.
Til nr. 24
Efter epidemilovens § 22, 1. pkt., skal enhver, der har kendskab til, at en
person i hans omgangskreds eller varetægt lider af en alment farlig sygdom,
snarest muligt rette henvendelse herom til en læge eller politi, såfremt an-
meldelse af sygdomstilfældet ikke allerede er sket.
Efter § 22, 2. pkt., skal anmeldelsen uden unødigt ophold videregives til den
stedlige epidemikommission.
Det foreslås i
§ 22, 2. pkt.,
at henvisningen til den stedlige epidemikommis-
sion ændres til sundheds- og ældreministeren.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslaget samtidig fo-
reslås, at kompetencen på en række områder overføres fra epidemikommis-
sionerne til sundheds- og ældreministeren.
Til nr. 25
Det følger af epidemilovens § 21, at enhver, der har kendskab til, at en per-
son i hans omgangskreds eller varetægt lider af en alment farlig sygdom,
snarest muligt skal rette henvendelse herom til en læge eller politi, såfremt
anmeldelse af sygdomstilfældet ikke allerede er sket. Anmeldelsen skal
uden unødigt ophold videregives til den stedlige epidemikommission.
Det foreslås med indsættelsenaf §
21 a,
at sundheds- og ældreministeren kan
fastsætte regler om fysiske og juridiske personers oplysningsforpligtelser
for at hindre udbredelse og smitte af en bestemt sygdom omfattet af epide-
milovens § 2.
Formålet med bestemmelsen er at etablere grundlaget for, at der hurtigt kan
fastsættes regler, som forpligter fysiske og juridiske personer samt myndig-
heder til at give relevante oplysninger for at hindre udbredelse og smitte af
en bestemt sygdom.
Bestemmelsen vil kunne tænkes anvendt til at fastsætte regler om, at perso-
ner, der har opholdt sig i zoner, hvor sundhedsmyndighederne har fundet, at
der er stor risiko for smittespredning, skal afgive oplysninger herom.
70
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
2161896_0071.png
Bestemmelsen vil ligeledes kunne tænkes anvendt til at fastsætte regler om,
at f.eks. virksomheder skal afgive betalingsoplysninger eller lignende med
henblik på kontaktopsporing med henblik på at sikre mulighed for at mål-
rette information om risiko for smitte af en bestemt sygdom, der er omfattet
af lovens § 2.
Der vil kunne ske en behandling af personoplysninger i medfør af de regler,
som fastsættes efter bemyndigelsesbestemmelsen. Databeskyttelsesforord-
ningen og databeskyttelsesloven vil i den forbindelse skulle iagttages, med-
mindre behandlingen falder uden for forordningens anvendelsesområde, jf.
artikel 2. Der henvises i øvrigt til punkt [X] i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Reglerne vil blive anvendt inden for rammerne af lov nr. 442 af 9. juni 2004
om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplys-
ningspligter (retssikkerhedsloven).
Det foreslås endvidere med indsættelsen af §
21 b,
at sundheds- og ældre-
ministeren kan fastsætte regler om, at oplysninger kan behandles, hvis be-
handlingen er nødvendig for at hindre udbredelse og smitte af en bestemt
sygdom omfattet af lovens § 2.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der hurtigt kan fastsættes regler
om, at personoplysninger kan behandles, hvis der er behov for det, eksem-
pelvis som led i smittespredning af en bestemt sygdom.
Der vil kunne fastsættes regler, som giver mulighed for at både private og
offentlige aktører kan behandle personoplysninger. Fastsættelse af sådanne
regler vil kunne være relevant, hvis der er behov for, at der hurtigt tilveje-
bringes hjemmel til, at private aktører kan videregive personoplysninger til
offentlige myndigheder med henblik på bl.a. at inddæmme smittespredning.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke ved den adgang, som private og
offentlige aktører har efter gældende databeskyttelsesretlige regler til at be-
handle, herunder videregive, oplysninger.
Der vil således ske en behandling af personoplysninger i medfør af de regler,
som fastsættes efter bemyndigelsesbestemmelsen. Databeskyttelsesforord-
ningen og databeskyttelsesloven vil i den forbindelse skulle iagttages. Der
henvises i øvrigt til punkt [X] i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det skal desuden bemærkes, at Datatilsynet forudsættes at blive hørt over
de regler, som udstedes i medfør af bestemmelsen, jf. databeskyttelseslo-
vens § 28.
71
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Til nr. 26
Efter epidemilovens § 22, 1. pkt., kan Sundhedsstyrelsen fastsætte regler om
skolers og institutioners forhold i tilfælde af smitsomme og andre overfør-
bare sygdomme. Sådanne regler kan efter bestemmelsens 2. pkt. udstrækkes
til også at omfatte andre end de sygdomme optaget på lovens liste A og liste
B, der kan indebære en særlig risiko ved udbredelse på skoler og institutio-
ner.
Bestemmelsen i 1. pkt. giver Sundhedsstyrelsen hjemmel til at fastsætte reg-
ler om offentlige og private skolers forhold og tilsvarende i forhold til insti-
tutioner i bred forstand. Bestemmelsen omfatter en bred vifte af skoler og
institutioner, herunder også gymnasieskoler, kostskoler, VUC m.v.
Lovens § 22 er udmøntet i bekendtgørelse nr. 77 af 12. januar 2018 om for-
holdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn
og unge.
Det foreslås at nyaffatte epidemilovens § 22.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 22, stk. 1,
kan sundheds- og ældremi-
nisteren, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse
af smitsomme og andre overførbare sygdomme, efter forhandling med ved-
kommende minister fastsætte regler om private og offentlige dagtilbuds,
skolers, uddannelsesinstitutioners og andre institutioners forhold, herunder
om midlertidig lukning. Sådanne regler kan udstrækkes til også at omfatte
andre end de i § 2 nævnte smitsomme og andre overførbare sygdomme, der
kan indebære en særlig risiko ved udbredelse de pågældende steder.
Et påbud om lukning vil kunne omfatte både hele institutionen eller dele af
institutionen, herunder eksempelvis afdelinger af institutionen mv., på bag-
grund af en geografisk eller uddannelsesmæssig afgrænsning. En lukning
vil også kunne omfatte undervisning, der af en uddannelsesinstitution er
henlagt til andre, herunder f.eks. driftsoverenskomstparter.
En lukning af et tilbud eller en institution vil betyde, at brugerne ikke kan
modtages på tilbuddet eller institutionen mv. til gennemførelse af dens nor-
male aktiviteter for brugerne. Der vil i stedet for en lukning kunne fastsættes
regler om institutioners forhold, herunder f.eks. om begrænsninger i antallet
af elever eller klasser med henblik på at sikre, at eleverne kan holde pas-
72
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
sende afstand mellem hinanden. Det kan særligt være relevant for instituti-
oner med større elever, eller hvor nogle af institutionens elever har særlige
sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov.
En lukning vil derimod som udgangspunkt ikke betyde, at institutionens
medarbejdere ikke kan møde på institutionen. Det kan være i forbindelse
med, at institutionerne gennemfører virtuelle aktiviteter for brugerne, der
ikke kræver brugernes fremmøde på institutionen. Endvidere kan der være
tale om opgaver i forbindelse med opsyn og drift af institutionens bygninger
og anlæg, herunder f.eks. pasning af dyr som institutionen måtte have.
En lukning vil kunne være delvis, således at visse brugere stadig kan op-
holde sig på institutionen. Det kan f.eks. være tilfælde med kostskoler og
lignende, hvor der kan være børn og unge, der ikke har mulighed for at tage
hjem til deres forældrene, f.eks. fordi forældrene har ophold i udlandet eller
på grund af forholdene i hjemmet. Der vil således kunne fastsættes regler
om, at børn og unge, som ikke har mulighed for at tage hjem til deres foræl-
drene, fortsat vil kunne opretholde sig på kostskoler og lignende. Der vil
dog kunne være behov for begrænsninger i forhold til rejser, transport eller
lignende, herunder besøg uden for kostskolen, som vilkår for fortsat ophold.
Det kan særligt være relevant for institutioner med større elever, eller hvor
nogle af institutionens elever har særlige sociale, pædagogiske eller behand-
lingsmæssige behov.
Det foreslås med
§ 22, stk. 2,
at sundheds- og ældreministeren efter forhand-
ling med vedkommende minister kan fastsætte regler om særlige foranstalt-
ninger, herunder nødpasning, i situationer omfattet af stk. 1.
Reglerne vil kunne omfatte etablering og drift af tilbud om nødpasning, der
etableres for afgrænsede grupper af børn og unge, der eller ville have brugt
tilbud efter dagtilbudsloven. Der vil kunne fastsættes regler om størrelse
med hensyn til antal brugere af sådanne tilbud, herunder om særlige foran-
staltninger sådanne brugere og deres forældre skal iagttage som forudsæt-
ning for brugen af tilbuddet om nødpasning. Det kan være begrænsninger i
forhold til rejser, transport eller lignende.
Der vil også kunne fastsættes regler om kriterier for optagelse i sådanne til-
bud om nødpasning. Det vil primært være børn og unge, der har særlige
sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, der vil kunne tænkes
optaget i sådanne tilbud, herunder i tilfælde, hvor fortsat adgang til tilbud er
begrundet i barns eller den unges forhold, f.eks. forholdene i hjemmet. Der
73
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
vil også kunne være tale om opretholdelse af tilbud for små grupper af børn,
der har særlige behov af de nævnte grunde. Der vil desuden kunne være tale
om optagelse af børn i tilbud om nødpasning begrundet i forældrenes for-
hold. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis forældrene varetager funktioner i
f.eks. sundhedssystemet eller transport- og forsyningsvirksomheder.
Der vil endvidere kunne fastsættes regler vedrørende tilrettelæggelse og or-
ganisering af aktiviteterne i sådanne tilbud. Det vil eksempelvis gælde fast-
sættelse af regler med henblik på at sikre, at tilbuddenes brugere har mulig-
hed for at holde afstand til hinanden. Der vil desuden kunne fastsættes regler
om, at tilbuddene skal etableres i lokaler, der ikke normalt anvendes til dag-
tilbud. Det kan f.eks. være lokaler på folkeskoler, der er lukket som følge af
påbud herom, men hvor sundhedsmyndighederne vurderer, at der ikke er
problemer i, at lokalerne bruges til formålet.
Tilbud om nødpasning vil efter forslaget træde i stedet for tilbud efter dag-
tilbudsloven. Det bemærkes, at de almindelige regler i dagtilbudsloven om
forældrebetaling vil fortsat være gældende. Det vil indebære, at forældrene
til børn i tilbud om nødpasning vil skulle betale forældrebetaling efter de
almindelige regler herom. Forældrene vil således skulle betale den sædvan-
lige forældrebetaling for brug af dagtilbud.
Til nr. 27
I medfør af § 27 i epidemiloven yder det offentlige erstatning, hvis der i
forbindelse med forebyggende foranstaltninger, der iværksættes i medfør af
lovens kapitel 3 for at hindre udbredelse af smitsomme og andre overførbare
sygdomme, påføres nogen et tab. Der er ikke i loven fastsat hjemmel til at
iværksætte ekspropriation og ydelse af erstatning i forbindelse hermed.
Det foreslås at nyaffatte § 27 i lov om foranstaltninger mod smitsomme og
andre overførbare sygdomme, således at det vil følge af bestemmelsen, at
sundheds- og ældreministeren til brug for gennemførelse af foranstaltninger
efter denne lov kan iværksætte ekspropriation af privat ejendom.
Forslaget vil indebære, at der gives hjemmel til, at der i forbindelse med de
med lovforslaget foreslåede foranstaltninger vil kunne iværksættes ekspro-
priation af både fysiske og juridiske personers ejendom, jf. lovforslagets §§
[x].
74
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Det følger af grundlovens § 73, stk. 1, at to overordnede betingelser skal
være opfyldt, for at der er tale om ekspropriation i grundlovens forstand. For
det første skal indgrebet være rettet mod ”ejendom”, som er beskyttet efter
grundlovens § 73. For det andet skal indgrebet være ekspropriativt (der skal
være tale om afståelse).
Hvis der er tale om et indgreb, der har karakter af ekspropriation i grundlo-
vens forstand, skal tre betingelser være opfyldt, for at indgrebet er i over-
ensstemmelse med grundloven. Indgrebet skal være krævet af almenvellet,
det skal ske ifølge lov, og der skal ydes fuldstændig erstatning til den berørte
ejer.
Grundloven beskytter ikke blot fysiske personer, men også alle typer af ju-
ridiske personer, som er etableret (eller overtaget) af private
–
selskaber,
foreninger, selvejende institutioner m.v. Det er traditionelt antaget, at også
staten, kommuner og andre juridiske personer etableret (eller fuldt ud over-
taget) af det offentlige er beskyttet. Det fremgår dog af nyere retspraksis, at
i hvert fald visse offentlige juridiske personer ikke altid nyder samme be-
skyttelse som private. Det er desuden i nyere teori er gjort gældende, at i
hvert fald offentlige juridiske personer, som er etableret af statsmagten uden
at indgå i det kommunale selvstyre, slet ikke nyder beskyttelse efter grund-
lovens § 73, jf. Jens Peter Christensen m.fl., Dansk Statsret, 2. udgave, 2016,
s. 326-329.
Udtrykket ”ejendom” i grundlovens § 73 må forstås i vid betydning. Det er
således almindeligt antaget, at bestemmelsen ikke alene beskytter ejen-
domsret i traditionel forstand. Også begrænsede rådighedsrettigheder, så-
som brugsrettigheder, servitutter og panterettigheder, og rettigheder i hen-
hold til private aftaler er beskyttet af grundlovens ejendomsbegreb, jf. såle-
des bl.a. Henrik Zahle, Dansk Forfatningsret, 3. udgave (2003), side 184 f.
Det er endvidere almindeligt antaget, at bestemmelsen ikke alene beskytter
rettigheder af privatretlig karakter, men også særlige rettigheder af erhvervs-
mæssig karakter stiftet på offentligretligt grundlag, f.eks. næringsrettighe-
der, jf. bl.a. Peter Germer, Statsforfatningsret, 5. udgave (2012), side 287-
288, Henrik Zahle, a.st., side 186, samt Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret,
3. udgave ved Ole Espersen (1980), side 648 f.
Grundlovens § 73 beskytter således alle rettigheder, der efter deres almin-
delige natur skaber grundlaget for personers økonomiske eksistens og virke,
jf. Alf Ross, a.st., side 642. Tilsvarende synspunkter kommer til udtryk i den
75
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
øvrige forfatningsretlige litteratur, jf. Max Sørensen, Statsforfatningsret (2.
udg. ved Peter Germer, 1973), side 399 ff., Henrik Zahle, a.st., side 183 ff,
og Peter Germer, a.st., side 286 ff.
Også rettigheder, der hviler på offentligretlig adkomst, f.eks. krav på løn
eller pension, kan være omfattet af grundlovens § 73, jf. f.eks. Poul Ander-
sen, Dansk Statsforfatningsret (1954), side 722, Peter Germer, a.st., side
287, og Orla Friis Jensen i Danmarks Riges Grundlov med kommentarer
(redigeret af Henrik Zahle), 2. udgave (2006), side 466.
For at der er tale om ekspropriation i grundlovens forstand, skal der være
tale om, at der foretages et ekspropriativt indgreb (afståelse).
Det er i den forbindelse almindeligt antaget i den forfatningsretlige litteratur
og i praksis, at lovgivningsmagten
–
uden at der foreligger ekspropriation
–
kan regulere udøvelsen af de rettigheder, der er beskyttet af grundlovens §
73, idet lovgivningsmagten bl.a. kan opstille almindelige regler om be-
grænsninger i borgernes handlefrihed og i deres råden over, hvad de ejer, jf.
f.eks. Max Sørensen, a.st., side 405.
Afgrænsningen mellem på den ene side de indgreb, der er tvangsmæssig
afståelse og udløser ret til erstatning efter grundlovens § 73, og på den anden
side de indgreb, der kan foretages ved erstatningsfri, generel regulering, kan
i en række tilfælde give anledning til tvivl.
Det er i forfatningsretlig litteratur og praksis almindeligt antaget, at spørgs-
målet om, hvorvidt et indgreb har karakter af ekspropriation, må bero på et
samlet skøn over indgrebets beskaffenhed, jf. Alf Ross, a.st., side 665 ff.,
Max Sørensen, a.st., side 412, Peter Germer, a.st., side 291-292 og Orla Friis
Jensen, a.st., side 476 f. Som momenter, der må tillægges betydning ved
udøvelsen af dette skøn, kan der navnlig peges på indgrebets formål, i hvil-
ken grad indgrebet er generelt eller konkret (herunder om det rammer mange
eller få personer), indgrebets intensitet, om indgrebet angår en fremtidig el-
ler en aktuel rettighed, om indgrebet går ud på at overføre rettigheden fra
den hidtidige ejer til en ny eller på en tilintetgørelse af denne råden, samt
indgrebets begrundelse (causa).
Det vil bl.a. kunne tale for, at der er tale om afståelse, hvis en ejendomsret
overføres fra en person til en anden person, f.eks. det offentlige. Fra rets-
praksis kan der henvises til U 1967.22 H (Første håndskriftssag) og U
2008.378 H (Almen bolig-sagen). Det vil omvendt tale imod, at der er tale
76
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
om afståelse, hvis der ikke er tale om en overførelse af en ejendomsret, men
blot en begrænsning af rådigheden over den pågældende ejendom, jf. bl.a.
U 2006.1539 H (Pindstrup Mosebrug-sagen), jf. Jens Peter Christensen
m.fl., Dansk Statsret, 2. udgave, 2016, s. 318-319.
Det kan også tale imod, at der er tale om afståelse, hvis et indgreb er gene-
relt, jf. bl.a. U 1972.603 H, jf. U 1971.666 (Moler-sagen) og U 1998.1669
H (Bræmme-sagen). Omvendt vil det kunne tale for, at der er tale om afstå-
else, hvis indgrebet kun rammer enkelte personer, jf. herved U 1980.955
(Greendane-sagen). At et indgreb kun rammer enkelte, vil dog ikke i sig selv
føre til, at der vil være tale om afståelse. Der kan lægges vægt på, om et
indgreb, selvom det kun rammer få personer, fastsættes efter almindelige,
saglige kriterier og ikke vilkårligt pålægges nogle få ejere, jf. Jens Peter
Christensen m.fl., a.st., s. 319.
Efter intensitetskriteriet kan det tale imod, at der vil være tale om afståelse,
hvis indgrebet er af mindre intensitet. Omvendt vil det tale for, at der er tale
om afståelse, hvis indgrebet er meget byrdefuldt. Ved vurderingen af, hvor
intensivt et indgreb er, kan der lægges vægt på størrelsen af det tab, indgre-
bet påfører de ramte. I forbindelse med intensitetsvurderingen har det desu-
den betydning, om indgrebet rammer en aktuel råden eller alene en vis frem-
tidig udnyttelse af en ret. Hvis der alene er tale om, at indgrebet rammer en
fremtidig udnyttelse, vil dette tale for, at der ikke foreligger afståelse, jf. U
1996.492 H, jf. Jens Peter Christensen m.fl., a.st., s. 320-321.
Efter causa-kriteriet tillægges indgrebets begrundelse betydning. Det anta-
ges traditionelt, at hvis et indgreb er begrundet i at afværge en fare fra et
ejendomsgode, er det et forhold, der vil tale imod, at der er tale om ekspro-
priation i grundlovens forstand, jf. Jens Peter Christensen m.fl., a.st., s. 321.
Der kan i den forbindelse henvises til U 2000.1/2 H, hvor Højesteret fast-
slog, at nedslagtning af en smittefarlig husdyrbesætning ikke berettigede til
erstatning efter grundlovens § 73. Der blev i den forbindelse ikke alene lagt
vægt på de samfundsmæssige interesser, men tillige på, at det også er i den
enkelte husdyravlers økonomiske interesse, at smittespredning bekæmpes
på den mest effektive måde. Endvidere blev der lagt vægt på, at der var ydet
delvis erstatning til den pågældende ejer af husdyrbestanden.
Det vil afhænge af en samlet vurdering ud fra de ovenfor beskrevne momen-
ter, om anvendelsen af den pågældende bestemmelse i konkrete tilfælde vil
være udtryk for et ekspropriativt indgreb.
77
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Det må antages, at sådanne foranstaltninger ofte ikke vil skulle anses for
ekspropriative indgreb i grundlovens forstand. Foranstaltninger, der foreslås
med lovforslagets §§ [x], kan således begrundes i en samfundsmæssig inte-
resse i at afværge smittefare blandt mennesker, der befinder sig her i landet,
og opretholde et sundhedsvæsen, der kan håndtere både behandlingen af
personer, der er smittet med den pågældende sygdom, og behandlingen af
personer, der af anden årsag har behov for behandling i sundhedsvæsenet.
Det må antages, at en sådan samfundsmæssig interesse vil kunne indgå i
vurderingen af causa-kriteriet med en tungere vægt end den samfundsmæs-
sig interesse i at hindre smitte af husdyrbestande, som Højesteret lagde vægt
på i den ovennævnte sag, U 2000.1/2 H. Det må desuden antages, at det også
vil være i den enkelte fysiske og juridiske persons interesse, at smittespred-
ning bekæmpes på den mest effektive måde.
I det omfang der ydes kompensation eller erstatning på andet grundlag, vil
der endvidere kunne lægges vægt herpå i forbindelse med vurderingen af,
om der er tale om ekspropriation.
De nævnte forhold må i almindelighed antages at tale med betydelig vægt
imod, at anvendelsen af de pågældende bestemmelser vil være udtryk for
ekspropriative indgreb. Det kan imidlertid næppe på forhånd helt udelukkes,
at et indgreb efter den foreslåede bestemmelse efter omstændighederne vil
kunne anses for ekspropriativt. I den forbindelse vil der skulle lægges vægt
på, om der er tale om et generelt eller konkret indgreb, og på intensiteten for
den enkelte. Er indgrebet ekspropriativt, vil den pågældende have krav på
erstatning. Kan der ikke opnås enighed herom, må spørgsmålet i givet fald
indbringes for domstolene.
I tilfælde, hvor det vurderes, at der ved gennemførelse af en af de med lov-
forslaget foreslåede foranstaltninger, jf. lovforslagets §§ [x], vil være tale
om et ekspropriativt indgreb i grundlovens forstand, foreslås det, at der skal
ydes fuldstændig erstatning til den eller de berørte personer, jf. det foreslå-
ede § [x], stk. 2. Der vil ved udmålingen af en sådan erstatning skulle tages
udgangspunkt i prisen for det pågældende gode, f.eks. en løsøregenstand, på
tidspunktet før mangelsituationen opstår.
Til nr. 28
Efter epidemilovens § 28, stk. 1, afholder regionerne alle udgifter efter lo-
ven, herunder de i § 27 nævnte erstatninger, med undtagelse af en række
78
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
konkrete situationer vedrørende skibe og lufttransport, jf. § 28, stk. 2, nr. 1-
5.
Det foreslås at ophæve bestemmelsen.
Til nr. 29
Det følger af den epidemilovens § 29, stk. 1, nr. 2, at den, der overtræder
forbud eller undlader at efterkomme påbud meddelt efter § 5, stk. 1, § 6, stk.
1 og 3, § 7, § 11, stk. 2 og 3, § 12, stk. 1, og § 16, stk. 1, straffes med bøde
eller fængsel indtil 6 måneder.
Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således, at henvisningen til § 5, stk.
1, § 6, stk. 1 og 3 og § 7 ændres til § 5, stk. 1 og 2, og § 7, stk. 1.
Den foreslåede ændring har den virkning, at der også vil blive henvist til
den foreslåede § 5, stk. 2, som giver mulighed for tvangsmæssig behandling.
Derudover foreslås det, at henvisningen til § 6, stk. 1 og 3, udgår, da de to
bestemmelser med lovforslaget foreslås ændret til bemyndigelser.
Endelig har den foreslåede ændring den virkning, at henvisningen til § 7 af
lovtekniske grunde ændres til § 7, stk. 1.
Det bemærkes, at der i epidemilovens § 29, stk. 2, er hjemmel til, at der kan
fastsættes straf for overtrædelse af de forbud og påbud, som måtte blive ud-
stedes i medfør af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser
Til nr. 30
Det foreslås i
§ 29, stk. 3,
at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske per-
soner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Fastsættelsen af
bødestørrelser vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte til-
fælde af samtlige omstændigheder i sagen.
Til § 2
Bestemmelsen i
stk. 1
fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det fo-
reslås, at loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Det foreslås i
stk. 2,
at lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre
overførbare sygdomme ophæves den 1. marts 2021.
79
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
Forslaget indebærer, at loven automatisk ophæves, medmindre Folketinget
forinden beslutter at forlænge lovens gyldighedsperiode. Det forudsættes i
den forbindelse, at der forud for en eventuel videreførelse af loven skal fo-
retages en vurdering af lovens anvendelse, effekter og konsekvenser for rets-
sikkerheden.
Til § 3
Det foreslås i § 3, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved
kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de
afvigelser, som de færøske forhold tilsiger.
Territorialbestemmelsen svarer til territorialbestemmelsen i § 32 i lov om
foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme.
80
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
2161896_0081.png
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om foranstaltninger mod smit-
somme og andre overførbare syg-
domme, jf. lovbekendtgørelse nr.
1026 af 1. oktober 2019, som ændret
ved bekendtgørelse nr. 156 af 27. fe-
bruar 2020 og bekendtgørelse nr. 157
af 27. februar 2020, foretages føl-
gende ændringer:
§ 1.
Med henblik på at hindre,
1) at de i § 2 nævnte smitsomme
og andre overførbare sygdomme
udbredes her i landet, og
2) at smitte fra disse sygdomme
føres ind i landet eller herfra til
andre lande,
kan de i § 3 nævnte epidemikom-
missioner iværksætte de i kapitel
3 og 4 nævnte foranstaltninger.
1.
I
§ 1
ændres ”kan de i § 3 nævnte
epidemikommissioner iværksætte de
i kapitel 3 og 4 nævnte foranstaltnin-
ger” til: ”kan sundheds-
og ældremi-
nisteren iværksætte de foranstaltnin-
ger, der er nævnt i eller fastsat i med-
før af reglerne i kapitel 3 og 4”.
2.
I
§ 1
indsættes som
stk. 2:
”Stk.
2.
Sundheds- og ældreministe-
ren kan bemyndige andre myndighe-
der, herunder de epidemikommissio-
ner, der er nævnt i kapitel 2, til at ud-
øve de beføjelser, der i denne lov er
tillagt ministeren.”
3.
Efter § 2 indsættes i
kapitel 1:
Ӥ 2 a.
De stedlige politi-, havne-,
lods-, luftfarts-, miljø-, sygehus- og
fødevaremyndigheder, told- og skat-
teforvaltningen, redningsberedska-
bet og Forsvaret er forpligtet til at bi-
stå sundheds- og ældreministeren i
81
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
2161896_0082.png
udøvelsen af dennes pligter og befø-
jelser ifølge denne lov.
Stk. 2.
Private kan i særlige tilfælde
efter sundheds- og ældreministerens
nærmere bestemmelse bistå med at
varetage myndighedsopgaver i hen-
hold til denne lov.”
§ 4.
De stedlige politi-, havne-,
lods-, luftfarts-, miljø-, sygehus-
og fødevaremyndigheder, told- og
skatteforvaltningen, redningsbe-
redskabet og Styrelsen for Pati-
entsikkerhed er forpligtet til at bi-
stå epidemikommissionen i udø-
velsen af dennes pligter ifølge
denne lov.
Stk. 2.
Epidemikommissionerne
kan bestemme, at visse af de i ka-
pitel 3 og 4 nævnte foranstaltnin-
ger under nærmere fastsatte betin-
gelser kan iværksættes af kom-
missionens enkelte medlemmer
eller af de til kommission knyt-
tede læger.
Stk. 3.
Sundheds- og ældremini-
steren kan fastsætte regler om læ-
gelig bistand til epidemikommis-
sionen.
4.
§ 4, stk. 1,
ophæves.
Stk. 2-3 bliver herefter stk. 1-2.
5.
I
§ 4, stk. 2,
der bliver stk. 1, æn-
dres ”de i kapitel 3 og 4 nævnte for-
anstaltninger” til: ”de foranstaltnin-
ger, der er nævnt i eller fastsat i med-
før af reglerne i kapitel 3 og 4,”.
6.
§§ 5-7
ophæves, og i stedet indsæt-
tes:
§ 5.
Epidemikommissionen kan
påbyde, at enhver, der lider af en
alment farlig sygdom, eller som
må antages at være smittet med en
sådan, skal lade sig undersøge af
en læge, og at vedkommende om
nødvendigt skal lade sig indlægge
til observation på et sygehus.
Ӥ 5.
Sundheds- og ældreministeren
kan påbyde enhver, der lider af en al-
ment farlig sygdom, eller som formo-
des at kunne være smittet med en så-
dan:
4) At lade sig undersøge af
en sundhedsperson.
82
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
2161896_0083.png
Stk. 2.
Efterkommes påbuddet
5) At lade sig indlægge på et
ikke, kan den pågældende ved po-
sygehus eller i anden eg-
litiets hjælp fremstilles for en
net facilitet.
læge til undersøgelse, ligesom
6) At lade sig isolere i en eg-
den pågældende om nødvendigt
net facilitet.
ved politiets hjælp kan tvangsind-
Stk. 2.
Sundheds- og ældreministeren
lægges til observation på et syge- kan iværksætte tvangsmæssig be-
hus.
handling af en person, som lider af
eller formodes at være smittet med en
§ 6.
Epidemikommissionen kan sygdom som nævnt i stk. 1, hvis iso-
påbyde, at enhver, der lider af en lation ikke er tilstrækkelig til at fore-
alment farlig sygdom, eller som bygge eller inddæmme udbredelse af
må antages at være smittet med en sygdommen.
sådan, skal lade sig isolere og om
Stk. 3.
Som led i håndhævelsen eller
nødvendigt indlægge på sygehus. gennemførelsen af et påbud efter stk.
Stk. 2.
Efterkommes påbuddet 1 eller tvangsmæssig behandling ef-
ikke, kan isolation af den pågæl- ter stk. 2 er der uden retskendelse ad-
dende ske ved tvangsindlæggelse gang til den pågældendes bolig og
på sygehus ved politiets hjælp.
andre lokaliteter, som den pågæl-
Stk. 3.
Såfremt udbredelse af en dende råder over.
alment farlig sygdom ikke kan
Stk. 4.
Sundheds- og ældreministe-
hindres ved isolation i henhold til ren kan efter forhandling med justits-
stk. 1, kan ministeren for sundhed ministeren fastsætte regler om politi-
og forebyggelse efter indstilling ets bistand ved anvendelsen af befø-
fra Sundhedsstyrelsen påbyde, at jelserne i stk. 1-3, herunder om poli-
der skal iværksættes tvangsmæs- tiets bistand ved gennemførelse af
sig behandling.
påbud om undersøgelse, indlæggelse
eller isolation og tvangsmæssig be-
§ 7.
Epidemikommissionen kan handling.
påbyde, at et område, hvor en al-
ment farlig sygdom optræder, el-
§ 6.
Sundheds- og ældreministeren
ler hvor der er mistanke om, at der kan, når det er nødvendigt for at fo-
er udlagt biologisk kampstof, af- rebygge eller inddæmme udbredelse
spærres, således at samkvem med af en alment farlig sygdom her i lan-
omgivelserne forhindres i fornø- det, efter forhandling med justitsmi-
dent omfang, ligesom kommissio- nisteren fastsætte regler om forbud
nen kan forbyde, at der afholdes mod afholdelse og deltagelse i større
offentlige arrangementer og lign. forsamlinger, arrangementer, begi-
i området.
venheder m.v. Regler fastsat i med-
Stk. 2.
Foranstaltninger efter stk. 1 før af 1. pkt. kan omfatte indendørs,
skal snarest muligt ophæves.
83
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
2161896_0084.png
udendørs, offentlige og private for-
samlinger, arrangementer, begiven-
heder m.v. Regler fastsat i medfør af
1. pkt. kan fravige anden lovgivning.
Stk. 2.
Sundheds- og ældreministeren
kan efter forhandling med justitsmi-
nisteren fastsætte regler om, at der
uden retskendelse er adgang til loka-
ler og andre lokaliteter med henblik
på kontrol af overholdelsen af regler
fastsat i medfør af stk. 1 og om poli-
tiets bistand i den forbindelse.
Stk. 3.
Sundheds- og ældreministe-
ren kan efter forhandling med justits-
ministeren fastsætte regler om, at po-
litiet kan anvende den fornødne magt
for at sikre, at regler fastsat i medfør
af stk. 1 overholdes.
§ 6 a.
Sundheds- og ældreministeren
kan, når det er nødvendigt for at fo-
rebygge eller inddæmme udbredelse
af en alment farlig sygdom her i lan-
det, fastsætte regler om forbud mod
adgang til eller restriktioner for ad-
gangen til offentlige institutioner
m.v.
§ 7.
Sundheds- og ældreministeren
kan påbyde, at der skal ske afspær-
ring af et område, hvor en alment far-
lig sygdom optræder, hvor der er ri-
siko for, at en sådan sygdom optræ-
der eller bringes ind, eller hvor der er
mistanke om, at der er udlagt biolo-
gisk kampstof, således at samkvem
med omgivelserne forhindres i fornø-
dent omfang.
Stk. 2.
Sundheds- og ældreministe-
ren fastsætter nærmere regler om ad-
gangen til at meddele påbud efter stk.
84
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
2161896_0085.png
1, herunder om den nærmere af-
grænsning af området. Ministeren
kan fastsætte regler om restriktioner
for personer, der har bopæl i områ-
det.
Stk. 3.
Foranstaltninger efter stk. 1
skal snarest muligt ophæves.”
§ 8.
---
7.
I
§ 8
indsættes som
stk. 2:
”Stk.
2.
Når det er nødvendigt for fo-
rebygge eller inddæmme udbredelse
af en alment farlig sygdom her i lan-
det, kan sundheds- og ældreministe-
ren med henblik på at nedbringe an-
tallet af øvrige patienter i sundheds-
væsenet fastsætte regler om, at der
skal iværksættes tvangsmæssig vac-
cination af nærmere bestemte risiko-
grupper med henblik på at minimere
udbredelsen af øvrige sygdomme i
befolkningen.”
§ 9.
Når det formodes, at et døds-
8.
I
§ 9
ændres ”epidemikommissio-
fald skyldes en alment farlig syg-
nen” til: ”sundheds-
og ældreministe-
dom, kan epidemikommissionen
ren”.
efter forhandling med Sundheds-
styrelsen påbyde, at obduktion
skal ske.
§ 10.
Sundheds- og ældreministe-
9.
I
§ 10
ændres ”indstilling” til:
ren kan efter indstilling fra Sund-
”rådgivning”, og efter ”§§ 5-9” ind-
hedsstyrelsen bestemme, at de
sættes: ”og §§ 12 a-12
f”.
foranstaltninger, der alene kan
iværksættes mod alment farlige
sygdomme, jfr. §§ 5-9, også kan
iværksættes over for øvrige smit-
somme og andre overførbare syg-
domme, når disse optræder på en
ondartet måde eller med stor ud-
bredelse, eller når andre forhold
85
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
2161896_0086.png
indebærer en særlig stor risiko for
smittespredning.
§ 11.
Epidemikommissionen kan
iværksætte de undersøgelser af
bakteriologisk eller lignende art,
som er nødvendige for med sik-
kerhed at fastslå en smittes art,
oprindelse og udbredelse.
Stk. 2.
Når der er fare for, at smitte
kan spredes ved virksomheders
fremstilling og distribution af lev-
nedsmidler, kan kommissionen
træffe foranstaltninger med hen-
blik på at bringe smittefaren til
ophør, om fornødent ved at på-
byde hel eller delvis lukning af
den pågældende virksomhed eller
ved at forbyde en smittebærende
person adgang til virksomheden.
Stk. 3.
Kommissionen kan for-
byde, at personer, der lider af en
af denne lov omfattet sygdom, an-
vender offentlige transportmidler.
10.
I
§ 11, stk. 1,
ændres ”Epidemi-
kommissionen” til: ”Sundheds-
og
ældreministeren”.
11.
I
§ 11, stk. 2,
ændres ”kommissi-
onen” til: ”sundheds-
og ældremini-
steren”.
12.
I
§ 11, stk. 3,
ændres ”Kommissi-
onen” til: ”Sundheds-
og ældremini-
steren”, og efter ”denne lov omfattet
sygdom” indsættes: ”, eller som for-
modes at kunne være smittet med en
sådan,”.
13.
I
§ 12, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”Epi-
demikommissionen” til: ”Sundheds-
og ældreministeren”, og i
2. pkt.
æn-
dres ”Kommissionen” til: ”Ministe-
ren”.
§ 12.
Epidemikommissionen kan
påbyde, at der skal iværksættes
rensning af personer, der formo-
des forurenet med smitstof eller
biologisk kampstof. Kommissio-
nen kan også påbyde desinfektion
af løsøre, fast ejendom og befor-
dringsmidler m.v.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
---
Stk. 4.
Epidemikommissionen kan
efter forhandling med Sundheds-
styrelsen endvidere iværksætte
14.
I
§ 12, stk. 4,
ændres ”Epidemi-
kommissionen” til: ”Sundheds-
og
ældreministeren”.
86
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
2161896_0087.png
andre foranstaltninger af begræn-
set art og omfang for at hindre, at
smitte udbredes.
15.
Efter § 12 indsættes i
kapitel 3:
Ӥ
12 a.
Sundheds- og ældreministe-
ren kan, når det er nødvendigt for at
forebygge eller inddæmme udbre-
delse af en alment farlig sygdom her
i landet, efter forhandling med trans-
portministeren fastsætte regler om
forbud mod adgang til transportmid-
ler eller restriktioner på transport-
midler, herunder om tilladt maksi-
malbelægning og om, at der fra skibe
ikke må ske samkvem med personer
i land. Regler fastsat i medfør af 1.
pkt. kan fravige anden lovgivning.
§ 12 b.
Sundheds- og ældreministe-
ren kan, når det er nødvendigt for at
forebygge eller inddæmme udbre-
delse af en alment farlig sygdom, ef-
ter forhandling med erhvervsministe-
ren fastsætte regler om forbud mod
adgang til eller restriktioner for ad-
gangen til eller brugen af lokaler,
som erhvervsdrivende råder over, og
hvortil offentligheden har adgang,
herunder regler om tilladt maksimal-
belægning. Regler fastsat i medfør af
1. pkt. kan fravige anden lovgivning.
§ 12 c.
Sundheds- og ældreministe-
ren kan, når det er nødvendigt for at
forebygge eller inddæmme udbre-
delse af en alment farlig sygdom her
i landet, fastsætte regler om forbud
mod eller restriktioner for besøgen-
des adgang til offentlige og private
87
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
2161896_0088.png
plejehjem og sygehuse og om undta-
gelser hertil. Regler fastsat i medfør
af 1. pkt. kan fravige anden lovgiv-
ning.”
16.
Efter kapitel 3 indsættes:
”Kapitel 3 a
Fravigelse af det offentliges forplig-
telser og privates rettigheder ifølge
anden lovgivning samt sikring af
forsyningen
§ 12 d.
Sundheds- og ældreministe-
ren kan fastsætte regler om fravigelse
af forpligtelser for det offentlige og
privates rettigheder over for det of-
fentlige fastsat i anden lovgivning, i
medfør af anden lovgivning eller i af-
gørelser truffet af det offentlige i
medfør af anden lovgivning, når det
er nødvendigt for at sikre kapacitet til
behandling og pleje af personer, der
er smittet med en alment farlig syg-
dom, og de pågældende forpligtelser
og rettigheder må anses for at være af
mere underordnet betydning i for-
hold til det nævnte kapacitetsbehov.
Stk. 2.
Vedkommende minister
kan efter forhandling med sundheds-
og ældreministeren fastsætte regler
om fravigelse af forpligtelser for det
offentlige og privates rettigheder
over for det offentlige fastsat i anden
lovgivning, i medfør af anden lovgiv-
ning eller i afgørelser truffet af det
offentlige i medfør af anden lovgiv-
ning i følgende tilfælde:
4) Fravigelse er nødvendig for
at forebygge eller inddæmme
88
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
2161896_0089.png
udbredelse af en alment far-
lig sygdom her i landet.
5) Fravigelse er påkrævet som
følge af tiltag til at forebygge
eller inddæmme udbredelsen
af en alment farlig sygdom
her i landet, og de pågæl-
dende forpligtelser og ret-
tigheder i den sammenhæng
må anses for at være af mere
underordnet betydning.
6) Opfyldelse de pågældende
forpligtelser og rettigheder
bliver umulig eller ufor-
holdsmæssigt vanskelig som
følge af foranstaltninger,
som har været nødvendige
for at forebygge eller ind-
dæmme udbredelse af en al-
ment farlig sygdom her i lan-
det.
§ 12 e.
Sundheds- og ældreministe-
ren kan fastsætte regler om, at pligter
af offentligretlig karakter, der ifølge
lovgivningen påhviler private over
for det offentlige, fraviges, i det om-
fang det som følge af foranstaltnin-
ger iværksat i medfør af denne lov vil
være umuligt eller uforholdsmæssigt
vanskeligt for den private opfylde
pligten.
§ 12 f.
Sundheds- og ældreministeren
kan, i situationer med udbredelse af
eller fare for udbredelse af en alment
farlig sygdom her i landet, efter for-
handling med vedkommende mini-
ster fastsætte regler om særlige for-
anstaltninger med henblik på at sikre
forsyningen af varer. Regler fastsat i
89
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
2161896_0090.png
medfør af 1. pkt. kan fravige anden
lovgivning.”
17.
§ 13
affattes således:
§ 13.
Ved et skibs ankomst skal
føreren og en eventuel skibslæge
meddele epidemikommissionen
eller den, som optræder på kom-
missionens vegne, oplysninger
om sundhedstilstanden om bord
såvel under rejsen som på an-
komsttidspunktet. Ved et luftfar-
tøjs ankomst påhviler oplysnings-
pligten luftfartøjets fører eller
dennes befuldmægtigede.
Stk. 2.
Sundheds- og ældremini-
steren fastsætter nærmere regler
om, hvilke oplysninger der skal
meddeles i medfør af stk. 1, samt
om meddelelsens form.
Ӥ
13.
Efter anmodning fra sund-
heds- og ældreministeren eller den,
som optræder på ministerens vegne,
skal den ansvarshavende for et trans-
portmiddel, herunder luftfartøjer,
skibe, tog og busser, eller dennes be-
fuldmægtigede udlevere passagerli-
steoplysninger, i det omfang sådanne
foreligger, hvis en person ombord er
smittet eller må formodes at kunne
være smittet med smitsomme og an-
dre overførbare sygdomme omfattet
af § 2.
Stk. 2.
Ved et skibs ankomst skal
føreren og en eventuel skibslæge
meddele sundheds- og ældreministe-
ren eller den, som optræder på mini-
sterens vegne, oplysninger om sund-
hedstilstanden om bord såvel under
rejsen som på ankomsttidspunktet.
Ved et luftfartøjs ankomst påhviler
denne oplysningspligt luftfartøjets
fører eller dennes befuldmægtigede.
Stk. 3.
Sundheds- og ældreministeren
kan efter forhandling med transport-
ministeren fastsætte nærmere regler
om, hvilke oplysninger der skal med-
deles i medfør af stk. 1 og 2, samt om
meddelelsens form.”
18.
I
§ 14, stk. 1,
ændres ”epidemi-
kommissionen eller den, kommissio-
nen” til: ”sundheds-
og ældreministe-
ren eller den, ministeren”.
§ 14.
Sundheds- og ældreministe-
ren kan bestemme,i hvilket om-
fang der fra et skib eller luftfartøj
ikke må ske samkvem med perso-
ner i land, før epidemikommissio-
nen eller den, kommissionen har
90
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
2161896_0091.png
bemyndiget hertil, har meddelt til-
ladelse til frit samkvem.
Stk. 2.
---
§ 16.
Epidemikommisionen kan
19.
I
§ 16, stk. 1,
ændres ”Epidemi-
påbyde, at enhver, der ankommer
kommissionen” til: Sundheds-
og æl-
her til landet, skal lade sig under-
dreministeren”.
søge af en læge, og at vedkom-
mende om nødvendigt skal lade
sig indlægge til observation på et
sygehus.
Stk. 2.
---
§ 17.
Enhver, der ankommer her
20.
I
§ 17
ændres ”§§ 6-12” til: ”§§
til landet, er i øvrigt underkastet 5-12 f”.
reglerne i §§ 6-12.
§ 18.
---
21.
I
§ 18, stk. 2, 2. pkt.,
ændres ”epi-
Stk. 2.
Sundheds- og ældremini-
demikommissionen” til: ”sundheds-
steren fastsætter regler om, hvilke
og ældreministeren”.
foranstaltninger der skal iværk-
sættes for at hindre, at rotter eller
andre gnavere og vektorer fører
smitte fra en sygdom, der er om-
fattet af denne lov, ind eller ud af
landet. Sundheds- og ældremini-
steren kan herunder fastsætte, at
en statslig myndighed, som epide-
mikommissionen i medfør af § 4
måtte have pålagt at bistå med op-
gaven, kan lade nærmere be-
stemte praktiske foranstaltninger
udføre ved en autoriseret rottebe-
kæmper, der tillige kan udføre op-
gaven, for så vidt angår vektorer.
§ 19.
Efter begæring udsteder epi-
22.
I
§ 19, stk. 1
og
3,
ændres ”epide-
demikommissionen til fragtføre-
mikommissionen” til: ”sundheds-
og
ren vederlagsfrit attest (karantæ-
ældreministeren”.
nebevis) om:
91
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
2161896_0092.png
1) hvilke foranstaltninger skibe,
luftfartøjer, jernbanevogne og kø-
retøjer har været underkastet i
henhold til denne lov,
2) hvilke dele af befordringsmid-
let foranstaltningerne er truffet
over for,
3) den anvendte fremgangsmåde
og
4) grunden til, at foranstaltnin-
gerne er iværksat.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Efter begæring udsteder
epidemikommissionen vederlags-
frit attest til:
1) enhver rejsende om datoen for
hans ankomst og afrejse samt om
de foranstaltninger, han og hans
bagage har været underkastet, og
2) afsenderen, modtageren og
fragtføreren eller disses repræsen-
tanter om de foranstaltninger,
godset har været underkastet.
§ 20.
Ved pålæg i medfør af §§ 5,
6, 7, 12 og 16, som har karakter af
frihedsberøvelse, og ved afslag på
anmodning om ophævelse af så-
danne pålæg giver epidemikom-
missionen den pågældende vej-
ledning om adgang til domstols-
prøvelse efter reglerne i retspleje-
lovens kapitel 43 a.
23.
I
§ 20
ændres ”§§ 5, 6, 7, 12 og
16” til: ”§§ 5, 7, 12 og 16”, og ”epi-
demikommissionen” ændres til:
”sundheds- og ældreministeren”.
§ 21.
Enhver, der har kendskab til,
24.
I
§ 21, 2. pkt.,
ændres ”den sted-
at en person i hans omgangskreds
lige epidemikommissionen” til:
eller varetægt lider af en alment
”sundheds- og ældreministeren”.
farlig sygdom, skal snarest muligt
rette henvendelse herom til en
læge eller politi, såfremt anmel-
92
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
2161896_0093.png
delse af sygdomstilfældet ikke al-
lerede er sket. Anmeldelsen skal
uden unødigt ophold videregives
til den stedlige epidemikommis-
sion.
25.
Efter § 21 indsættes:
Ӥ 21 a.
Sundheds- og ældreministe-
ren kan fastsætte regler om fysiske
og juridiske personers samt myndig-
heders oplysningsforpligtelser for at
hindre udbredelse og smitte af en be-
stemt sygdom omfattet af lovens § 2.
§ 21 b.
Sundheds- og ældreministe-
ren kan fastsætte regler om, at per-
sonoplysninger kan behandles, hvis
behandlingen er nødvendig for at
hindre udbredelse og smitte af en be-
stemt sygdom omfattet af lovens §
2.”
26.
§ 22
affattes således:
§ 22.
Sundhedsstyrelsen kan fast-
sætte regler om skolers og institu-
tioners forhold i tilfælde af smit-
somme og andre overførbare syg-
domme. Sådanne regler kan ud-
strækkes til også at omfatte andre
end de i § 2 nævnte smitsomme og
andre overførbare sygdomme, der
kan indebære en særlig risiko ved
udbredelse på skoler og institutio-
ner.
Ӥ
22.
Sundheds- og ældreministeren
kan, når det er nødvendigt for at fo-
rebygge eller inddæmme udbredelse
af smitsomme og andre overførbare
sygdomme, efter forhandling med
vedkommende minister fastsætte
regler om private og offentlige dag-
tilbuds, skolers, uddannelsesinstituti-
oners og andre institutioners forhold,
herunder om midlertidig lukning. Så-
danne regler kan udstrækkes til også
at omfatte andre end de i § 2 nævnte
smitsomme og andre overførbare
sygdomme, der kan indebære en sær-
lig risiko ved udbredelse de pågæl-
dende steder.
93
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
2161896_0094.png
Stk. 2.
Sundheds- og ældreministeren
kan efter forhandling med vedkom-
mende minister fastsætte regler om
særlige foranstaltninger, herunder
nødpasning, i situationer omfattet af
stk. 1.”
27.
§ 27
affattes således:
§ 27.
Hvis der i forbindelse med
de forebyggende foranstaltninger,
der iværksættes i medfør af denne
lovs kapitel 3 for at hindre udbre-
delse af smitsomme og andre
overførbare sygdomme, påføres
nogen tab, har vedkommende
krav på erstatning herfor fra det
offentlige.
Stk. 2.
Størrelsen af en erstatning i
medfør af stk. 1 fastsættes af epi-
demikommissionen efter forhand-
ling med skadelidte. Såfremt der
ikke kan opnås enighed om erstat-
ningspligten eller erstatningens
størrelse, påhviler det kommissio-
nen at indbringe erstatnings-
spørgsmålet for domstolene.
Ӥ 27.
Sundheds- og ældreministeren
kan til brug for gennemførelse af for-
anstaltninger efter denne lov eller
regler fastsat i medfør heraf iværk-
sætte ekspropriation af privat ejen-
dom.
Stk. 2.
Udgør gennemførelse af for-
anstaltninger efter denne lov eller
regler fastsat i medfør af denne lov et
ekspropriativt indgreb, ydes fuld-
stændig erstatning til den eller de be-
rørte ejere.”
§ 28.
Regionerne afholder alle ud-
28.
§ 28
ophæves.
gifter efter loven, herunder de i §
27 nævnte erstatninger, bortset fra
følgende:
1) Ejeren af et skib eller luftfartøj
afholder efter regler fastsat af mi-
nisteren for sundhed og forebyg-
gelse udgifterne til undersøgelse
for og eventuel udryddelse af rot-
ter eller andre gnavere og vektorer
i henhold til § 18, stk. 2, herunder
94
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
2161896_0095.png
et beløb til dækning af epidemi-
kommissionens omkostninger.
2) Ejeren af et skib eller luftfartøj,
der efter epidemikommissionens
skøn kun anløber havn eller fore-
tager landing for at landsætte syge
eller lig, afholder udgifterne til
eventuelle foranstaltninger iværk-
sat i medfør af loven, bortset fra
udgifter til lægeundersøgelse og
til andre supplerende undersøgel-
ser, der er nødvendige for at kon-
statere en undersøgt persons hel-
bredstilstand.
3) I de tilfælde, der er nævnt i nr.
2), afholder ejeren af skibet eller
luftfartøjet udgifterne til de syges
behandling og pleje samt til de dø-
des begravelse eller ligbrænding.
4) Udgifter til foranstaltninger,
der i strandingstilfælde iværksæt-
tes i henhold til loven, dækkes så
vidt muligt af værdien af det
strandede gods.
5) Personer, der uberettiget går
om bord i et skib eller luftfartøj,
før tilladelse til frit samkvem er
meddelt, afholder udgifter, som
opstår herved.
Stk. 2.
Udgifter, som en myndig-
hed har afholdt i de tilfælde, der er
nævnt i stk. 1, nr. 1), 1. pkt., og nr.
2) - 5), er tillagt udpantningsret.
§ 29.
Medmindre højere straf er
29.
I
§ 29 stk. 1, nr. 2,
ændres ”§ 5,
forskyldt efter anden lovgivning,
stk. 1, § 6, stk. 1 og 3, § 7” til: ”§ 5,
straffes med bøde eller fængsel
stk. 1 og 2, § 7, stk. 1”.
indtil 6 måneder den, der
1) ---
2) overtræder forbud eller undla-
der at efterkomme påbud meddelt
95
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), fra sundheds- og ældreministeren
2161896_0096.png
efter § 5, stk. 1, § 6, stk. 1 og 3, §
7, § 11, stk. 2 og 3, § 12, stk. 1, og
§ 16, stk. 1.
Stk. 2.
---
30.
I
§ 29
indsættes som
stk. 3:
”Stk.
3.
Der kan pålægges selskaber
m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapi-
tel”
96